Ny teknologi og nye brændstoftyper skal sikre at vi i Danmark når de politiske mål for fossilfri drift af lastbiler.
På en temadag torsdag den 5. april kunne Transport Økonomisk Forening i samarbejde med Transportens Innovationsnetværk og Teknologisk Institut giv deres bud på nye teknologier, brændstoffer og IT-teknologi.
Jens Gjerløv DTL fortalte om miljøledelse og de faktorer der skal til for at overholde minimumskravene.
Der stilles krav til virksomhedernes/transportørernes miljøforhold. Således skal der udarbejdes en miljøhandleplan, hvor der stilles krav om løbende forbedringer.
Man kan med fordel bliver certificeret ud fra den europæiske miljøledelsesordning EMAS eller den internationale standard ISO 14001.
Hvis en virksomhed ønsker at blive miljøcertificeret, skal en uafhængig miljøverifikator godkende, at virksomheden opfylder alle kravene i ISO 14001 eller EMAS.
DTL har udgivet en folder der kan hjælpe transportvirksomhederne.
Sten Frandsen Teknologisk Institut kunne berette om nyt måleudstyr, der kan hjælpe vognmændene med at får styr på de reelle emissioner ved de brændstoftyper, der anvendes idag (foto), set i lyset af de skandaler der har været på europæisk plan (VW motorer med for stor udledning), hvorefter Michael Lunde Multi-IT tog over og fortalte om de mange fordele, der er ved flådestyring i skyen på abonnements-basis og Brian Pedersen indehaver af virksomheden Autobude kunne fortælle om anvendelsen i praksis.
Herefter var scenen overladt til at "sparke dæk" i overført betydning omhandlende lastbiler lige fra syntetisk diesel til nye brændstoftyper, herunder dansk produktion af renovationslastbiler ved Rasmus Banke, Banke Electromotive.
DCC Energi (ejet af DLG og Shell) ved Per Ollikainen kunne fortælle om hvordan vi sikrer drivmidler frem mod regeringens planlagte fossilfrie samfund i 2050.
Især biobrændstoffer baseret på 2-generations biobrændstoffer og biogas har potentiale til at blive drivmidlerne til den tunge transport frem mod 2050. Dog med stor usikkerhed for råvarer til 2-generations biobrændstofferne i ifølge DCC Energi.
Energistyrelsen fremhæver at el og brændselscelledrivlinjer er attraktive løsninger pga. relative lave omkostninger, høj energieffektivitet og klimavenlige profil. Samtidig kan de produceres på vind og sol og dermed belastes biomasseressourcerne ikke, fremhævede han i sit indlæg.
Volvo kunne i et spændende indlæg ved Claus Jensen fortælle om, at man er klar med lanceringen af Volvo trækkere på LNG med 420 eller 460HK til rådighed:
Han fremhævede LNG (Liquefied natural gas) som drivmiddel til tung transport fordi rækkevidden er længere (kræver ikke så stort tankanlæg på lastbilen) end med CNG (compressed natural gas). Et nyt motorsystem udviklet af Volvo er banebrydende blandt andet fordi den gas der ikke udnyttes returneres til ny forbræding og derved ingen udledning til miljøet. Gassen omsættes via ny motorteknologi til 300 bar CNG inden tilgang til motoren. Lige nu arbejdes der på at skabe en korridor gennem hele Europa, så der kan tankes hele vejen.... "Så nu mangler vi kun tankanlæg i Danmark sagde produktchef Claus Jensen Volvo Danmark med et smil".
Også begrebet platooning, hvor flere lastvognstog kører efter hinanden og styres via GPS som én flådeenhed blev forklaret og beskrevet. Helt klar spændende indlæg som kan besigtiges på www.toef.dk i nærmeste fremtid.
Det har blæst godt sidste år, og derfor har landets vindmøller snurret lystigt til gavn for danskernes forbrug af grøn energi. Faktisk brugte vi hele 11 procent mere vedvarende energi fra vindmøller, solceller, biogas og biomasse i 2017 sammenlignet med 2016. Stigningen skyldes ikke mindst en højere produktion af vindenergi og anvendelse af biogas. Det viser den foreløbige energistatistik fra Energistyrelsen.Danskernes forbrug af vedvarende energi steg markant sidste år med hele 11 procent. Samtidig faldt kulforbruget mærkbart på kraftværkerne, og det er positivt for landets CO2-udledning.
”Den grønne omstilling buldrer derudaf. Kullene nærmer sig med hastige skridt pensionsalderen, og vindmøllerne leverer i stigende grad grøn energi til de danske virksomheder og husstande. Den nye statistik over Danmarks energiforbrug er særdeles opløftende læsning”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Stort fald i kulforbruget
Tallene viser desuden, at kraftværkerne herhjemme brugte langt mindre kul til danskernes energiforbrug. Således faldt kulforbruget med 21 procent sammenlignet med 2016. Et fald, der også kan ses i statistikken for Danmarks CO2-udledning, der faldt med 5,4 procent i samme periode.
”Regeringen har besluttet at udfase kullene fra energiproduktionen i 2030. Derfor er jeg glad for at kunne konstatere, at både kulforbruget og udledningen af CO2 falder markant. Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftværker i Danmark”, siger Lars Chr. Lilleholt (V).
I forbindelse med COP23 sidste år meldte regeringen Danmark ind i alliance af lande, der arbejder for at udfase kul i energiproduktionen senest i 2030. Koalitionen, som hedder ”Powering Past Coal Alliance”, består foreløbigt af 34 lande og regioner (herunder UK, Canada, Danmark, Californien) samt over 20 virksomheder og organisationer, der tæller store internationale virksomheder som Virgin, Unilever, EDF og danske Ørsted.
FAKTA:
Andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug steg fra 29,1 procent i 2016 til 32,3 procent i 2017. Det skyldes specielt højere produktion af vindenergi og anvendelse af biogas.
Det samlede energiforbrug steg en anelse med 0,2 procent fra 2016 til 2017.
Kulforbruget faldt med 21 procent i 2017 sammenlignet med 2016. Danmarks CO2-udledning faldt med 5,4 procent i samme periode.
Kilde: Energistyrelsen
Foto: Jeppe B. Nielsen
På årsmødet for de danske Kraftvarmeanlæg lørdag den 17. marts kunne Danmarks Energi og Forsyningsminister give sit bud på fremtidige tiltag til biogassektoren:
Regeringen ønsker en bred energiaftale med Folketingets øvrige partier. Det sikrer holdbarhed også efter et eventuelt valg.
50 procent af energibehovet skal i 2030 være fra vedvarende energi, så vi skal fortsat arbejde for sagen, det kræver engagement og vilje.
Hvert år kommer sol og vind i udbud så aktører kan byde ind med de mest samfundsøkonomiske løsninger til forsyning.
Flere havvindmøller på vej., lovede han forsamlingen.
Biogas skal fastholdes i nuværende støtte for de eksisterende anlæg.
Vi ønsker ikke at række tæppet væk under eksisterende anlæg, hvorfor investeringerne skal køres til ende (afskrives).
Men biogas er en dyr energkilde, hvis ikke man huske alle eksternaliteterne. Måske skal vi overveje en pulje med x-antal Petajoule/år?
Og så skal vi sikre gode placeringer af fremtidige biogasanlæg i nærhed af produktionslandbruget.
Vi mener biogas skal leveres til naturgasnettet, det er den bedste og billigste løsning.
Vi arbejder uændret tilskud til biogas frem til 2032 på eksisterende biogasanlæg, sagde ministeren slutteligt.
Andres Steensberg fra det Radikale Venstre lovede at puste regeringen i nakken.
- Biogas er et columbusæg og vi ønsker at fremme udviklingen på dette område og så vil vi insistere på biogas som drivmiddel i transportsektoren.
Departementschef Thomas Egebo bliver ny administrerende direktør i Energinet og forlader Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Efter 10 år som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fratræder Thomas Egebo for at blive ny administrerende direktør i Energinet.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt ønsker Thomas Egebo til lykke med den nye stilling:
”Thomas Egebo er en enorm kapacitet på sit felt. Han har stået i spidsen som departementschef fra ministeriets tilblivelse i 2007 og har med sin skarpe faglighed og stærke lederkompetencer sat et markant og blivende aftryk på ministeriet. Jeg har været meget glad for vores samarbejde og er sikker på, at Energinet med Thomas Egebo har valgt den helt rigtige mand til posten,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Thomas Egebo har været departementschef i 16 år i skiftende ministerier og har før det bl.a. været afdelingschef i Finansministeriet og arbejdet i OECD. Han bliver øverste chef for Energinet og Energinets datterselskaber, bl.a. Dansk Gasdistribution og Gas Storage Denmark. I alt tæller koncernen cirka 1.200 ansatte. Thomas Egebo tiltræder jobbet som administrerende direktør senest 1. maj 2018.
Thomas Egebo udtaler:
”Jeg har haft nogle fantastisk gode år som departementschef i centraladministrationen, hvor jeg har fået lov at prøve kræfter med lidt af hvert. Jeg er især stolt over at have bidraget til at gøre Ener-, Forsynings- og Klimaministeriet til det professionelle og leveringsdygtige ministerium, det er i dag. Det har været et privilegium at være øverste chef for så kompetente og engagerede medarbejdere. Jeg glæder mig til nu at skulle stå i spidsen for en af de vigtigste og mest spændende virksomheder i Danmark. Energinet forvalter og udbygger samfundskritisk energiinfrastruktur i milliardklassen, sikrer høj forsyningssikkerhed og velfungerende markeder for el og gas og understøtter en effektiv omstilling til energi. Det er særdeles meningsfulde og motiverende opgaver, som jeg glæder mig til at give mig i kast med.”
Der indledes nu en proces for at finde en afløser til stillingen som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Thomas Egebos erhvervskarriere
2015: Departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
2011: Departementschef i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
2007: Departementschef i Klima- og Energiministeriet
2005-2007: Departementschef i Transport- og Energiministeriet
2001-2005: Departementschef i Trafikministeriet
1996-2001: Afdelingschef i Finansministeriet
1995-1996: Principal Administrator, International Trade and investment Division, Economics Department, OECD
1993-1995: Kontorchef i Finansministeriet
1991-1993: Administrator, Denmark-Sweden Desk, Economics Department, OECD
1989-1991: Administrator, Economics Prospects Division Economics Department, OECD
1989: Junior Administrator, Multinational Enterprises Capital Movements and Services Division, Directorate for Financial, Fiscal and Enterprise Affairs, OECD
1988-1989: Junior Administrator, Econometric Unit, Economics Department, OECD
Nature Energy og det statsejede selskab Energinet har nu underskrevet aftalen om, at det fynske gasnet sælges til Energinet.
Dermed bliver staten ejer, at den infrastruktur, der siden 80'erne har forsynet mere end 30.000 fynske hjem med gas.
Kort før jul besluttede de 8 fynske kommuner at sælge det fynske gasnet til staten. Den endelige aftale er nu underskrevet af Nature Energy og Energinet, og dermed er handlen en realitet.
- Med den endelige underskrift på aftalen om at sælge gasinfrastrukturen til staten gør vi det muligt at høste et effektiviseringspotentiale på 100 mio. kr. i gassektoren. Den effektivisering forventer jeg vil komme de danske gasforbrugere til gode, siger Jens Otto Dalhøj, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Et bredt flertal på Christiansborg indgik i juni 2017 en aftale, om at staten skulle købe gasnettet, og samle ejerskabet i ét statsligt selskab. Gasdistributionsnettet er i dag ejet af tre selskaber - to kommunale selskaber (HMN GasNet og NGF Nature Energy Distribution) og et statsligt selskab. Det statslige selskab blev pr. 1. september 2016 overdraget til Energinet.dk og med underskriften på aftalen mellem Nature Energy og Energinet er det fynske gasnet også på statslige hænder.
- Det vidtforgrenede danske gasnet kan blive en vigtig del af fremtidens grønne energisystem. Det er derfor vigtigt, at vi sikre, at det konstant udvikles så effektivt som muligt. Ved at samle infrastrukturen i et selskab, kan vi sikre, at gasnettet drives endnu mere effektivt end tidligere, siger Jens Otto Dalhøj, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Der sker i øjeblikket en ændring af gassektorens grundvilkår. Forbruget er faldende samtidig med, at der sker en stigende indfasning af grønne gasser. Det stiller nye krav til ejerne og øget fokus på, at nettet drives så effektivt som muligt, så distributionstarifferne ikke er unødigt høje. Regeringens forsyningsstrategi vurderer i deres analyse af forsyningssektorernes effektiviseringspotentiale, at gassektorens årlige konsolidering- og effektiviseringspotentiale er 112 mio. kr.
Salget af det fynske gasnet bliver gennemført efter en politisk beslutningsproces i de 8 fynske kommuner, indtil i dag har ejet det fynske gasnet.
Kilde: Nature Energy.
Efter 40 år med kommunalt ejerskab er Danmarks største producent af biogas, Nature Energy, nu solgt.
Det danske pensionsselskab Sampension bliver en central del af den gruppe af investorer, der har købt virksomheden med henblik på at gøre virksomheden til en stærk international aktør i den grønne omstilling af det europæiske gasnet.
Salget af Nature Energy til 1.1 mia. kr. er nu en realitet. Det danske pensionsselskab, Sampension, bliver en central del af den fremtidige ejerkreds af Nature Energy, som efter næsten 40 års kommunalt ejerskab ruster sig til at erobre markeder uden for Danmark:
- Nature Energy har potentialet til at blive et nyt grønt fyrtårn for Danmark, og virksomheden kan blive en væsentlig aktør i den grønne omstilling af gasnettet - ikke bare i Danmark men i hele Europa. Det tegner ikke alene godt for miljøet, men også til at blive en god investering til fordel for Sampensions kunder, siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.
Nature Energy producerer den grønne gas, biogas, ved at bruge husdyrgødning, madaffald og andre af samfundets affaldsprodukter. Dermed reduceres udledningen af klimaskadelige gasser fra landbruget med mere end 40 procent. Samtidig fortrænger biogassen den fossile naturgas, da den stigende mængde af biogas betyder, at der skal hentes mindre fossil naturgas op fra eksempelvis Nordsøen.
En af Europas største biogasproducenter
Nature Energy er allerede i dag en af Europas største producenter af biogas til gasnettet, og den position skal udnyttes til at erobre markedsandele uden for Danmark:
- Store dele af Europa er i gang med at gøre gassen i gasnettet grøn, og prognoser fra European Biogas Association viser, at der i 2030 vil være 15 gange så meget biogas i det europæiske gasnet end i dag. Vi vurderer, at vi sammen med de øvrige investorer kan give Nature Energy de bedste muligheder for at erobre en stor del af det potentiale og konsolidere virksomhedens position, som Europas største producent af biogas til gasnettet, siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.
Der er i dag mere end 17.000 biogasanlæg i Europa. Størstedelen af dem er små anlæg, der typisk producerer strøm. Blot 3 pct. af biogasanlæggene i Europa producerer gas til gasnettet. Nature Energy driver i dag fem biogasanlæg, to nye er ved at blive etableret og virksomheden har en ambition om at etablere op til 10 nye biogasanlæg i Danmark.
Eksportpotentiale på 16 mia. kr. og 20.000 nye danske arbejdspladser
Danmark har en global førerposition inden for energiteknologier og grønne løsninger, og regeringen har en ambition om at fordoble eksporten af dansk energiteknologi i 2030. En analyse fra Damvad Analytics viser, at eksport fra den danske biogassektor kan bidrage med 16 mia. kr. og skabe mere 20.000 arbejdspladser i Danmark:
- Vi er overbeviste om, at biogassen kan blive Danmarks næste grønne eksporteventyr, og vi glæder os derfor med den nye ejerkreds i ryggen at få muligheden for at realisere vores potentiale og gøre Vestes og Ørsted kunsten efter. Den danske biogassektor kan styrke den danske eksport markant og skabe endnu flere arbejdspladser i Danmark, siger OIe Hvelplund, adm. direktør, Nature Energy.
Salget af Nature Energy er en del af en større transformation af den danske gassektor. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om, at staten køber gasnettet, og samler ejerskabet i ét statsligt selskab. Det skal bidrage til at realisere et effektiviseringspotentiale til gavn for de danske gasforbrugere.
Fakta:
Den europæiske brancheorganisation, European Biogas Association, vurderer, at markedet for biogas til gasnettet vil vokse fra 1.2 mia. m3 i 2015 til 18 mia. m3 frem mod 2030.
Når Nature Energys nuværende syv biogasanlæg er fuldt udbyggede kan de producere ca. 100 mio. m3.
Nature Energys største biogasanlæg ved Korskro kan hvert år producere 36 mio. m3 biogas til gasnettet. Anlægget er under etablering.
Om Nature Energy:
Nature Energy blev etableret i 1979 under navnet Naturgas Fyn. Dengang var virksomhedens opgave at etablere et gasnet på Fyn og sælge naturgas til de fynske gaskunder.
I 2012 muliggjorde energiforliget at der kunne distribueres biogas i gasnettet. På den baggrund igangsatte Nature Energy sin grønne vækststrategi og virksomheden er i dag Danmarks største producent af grøn gas til gasnettet.
Nature Energy har indtil i dag været ejet af 8 fynske kommuner. Med salget opdeles virksomheden, således at infrastrukturen sælges til staten og de to kommercielle selskaber sælges til et konsortium bestående af blandt andre Sampension, Pioneer Point Partners og Davidson Kempner.
Selskabet har mere end 60.000 gaskunder og vil fortsat have hovedsæde i Odense.
Om konsortiet, der køber Nature Energy:
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsforvalter. Sampension er en kundeejet leverandør af firmapension og arbejdsmarkedspension med omkring 300.000 kunder, der årligt indbetaler mere end 9 mia. kr. Sampension investerer efter størst muligt langsigtet afkast på ansvarlig vis.
Pioneer Point Partners er et investeringsselskab, der har specialiseret sig i investeringer i energi- og miljøsektoren i hele Europa. Selskabet blev etableret i 2008 af fire partnere, som i løbet af de sidste årtier har investeret mere end 5 mia. kr. (700 mio. euro) i 27 virksomheder i 17 lande.
Det danske selskab Pioneer Denmark Holding bliver rammen for konsortiet, som desuden vil være ejet af Sampension og investeringsselskaberne Pioneer Point Partners og Davidson Kempner.
Kilde: Nature Energy.
Den 2. marts 2018 kunne man indvie Danmarks første økologiske biogasanlæg, der producerer økologisk biogas til gasnettet ved Brande.
Nature Energy Månsson er navnet på anlægget i Brande.
- Vi kan med at biogasanlæg udnytte alle affaldsprodukterne fra grøntsagsproduktionen til metanproduktion, ligesom udrådningen i reaktorerne slår alle eventuelle bakterier ihjel, det er en win-win for os, fastslog Aksel Månsson og overlod mikrofonen til Ole Hvelplund Nature Energy
Læs hele artiklen om indvielsen og anlægget i næstkommende nummer af bioenergiMAGASINET... - tegn et abonnement her.
Kom og bliv faglig motiveret og inspireret på temadagen, tirsdag den 13. marts 2018...
Det aktuelt vigtigste emne for branchen er regeringens kommende energiudspil og de efterfølgende politiske forhandlinger frem mod det næste energiforlig. Mens vi venter herpå er det vigtigt at formidle biogassens fordele og skærpe foreningens og branchens argumenter og prioriteringer.
Men der er også andre vigtige aktuelle dagsordener. F.eks. den nye fosforregulering og de udfordringer landbrugene og biogasanlæggene har og de løsningsmuligheder biogasanlæggene giver. Et andet er branchens indsats for at minimere metantab og derigennem optimere driftsøkonomien og biogassens effekt som klimavirkemiddel.
Kom og hør inspirerende oplæg og ikke mindst deltage i debatten og være med til at forme fremtiden.
Kl. 13.00-13.10 | Velkomst ved Formanden | |
Kl. 13.10-14.00 | Udfordringer og muligheder med den nye fosforregulering
|
|
Kl. 14.00-14.45 | Brancheindsats for at minimere metantab
|
|
Kl. 14.45-15.15 | Kaffe og netværk | |
Kl. 15.15-15.55 | Fremtidige rammevilkår – forventninger og budskaber v/ Frank Rosager, Foreningen Biogasbranchen
|
|
Kl. 15.55-16.00 | Afslutning ved formanden | |
Kl. 16.00-17.00 | Forfriskning og netværk Bliv hængende til en forfriskning og vedligehold og udbyg dit netværk. |
Tilmelding til Belinda Stummann senest den 7. marts.
Afholdes i Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten.
Her ses Jens Peter Lunden (i midten) ved den officielle åbning af Grøn Gas Vrå sammen med MF Søren Gade og E.ON direktør Tore Harritshøj
Jens Peter Lunden har i samarbejde med energiselskabet E.ON sat gang i biogasudviklingen i landbruget.
Grøngas har to biogasanlæg i Nordjylland og er nu igang med at udvide svineproduktionen.
Grøngas har planer om også at udvide biogasproduktionen i et af anlæggene.
Jens Peter Lunden, der bor på Asdal Hovedgaard ved Hirtshals, har 950 årssøer og produktion af UK-grise.
På samme adresse har Grøngas planer om at fordoble den biomasse, anlægget fodres med: Fra 50.000 til 100.000 ton biomasse årligt. Der er tale om at udnytte eksisterende kapacitet i anlægget, der oprindeligt er opført i 2001. Levering af biomasse fra lokale landmænd er allerede sikret, siger Jens Peter Lunden.
Samtidig har Grøngas overvejelser om at investere i biogasanlægget, så gassen opgraderes til det nationale gasnet.
- På sigt er det det mest korrekte at opgradere gassen til nettet, så man får lagret energien. Det er jo det trick, gassen kan, og som sol og vind ikke kan, fastslår han.
Udvidelsen af biogasanlægget er dog stødt ind i den udfordring, at Gårestrupvej skal udvides.
Grøngas overvejer desuden at gøre et af de to anlæg, Hjørring-afdelingen, til en økologisk linje. Det vil kræve, at der flyttes rundt på leverancer af gylle. Det er dog endnu ikke besluttet.
Kilde: INBIOM.
Hvis man kigger lidt i krystalkuglen, og vurderer Danmarks energiforsyning frem mod år 2050, er der mange spændende muligheder for biogas.
I 2050 er EU´s målsætning 80-95% CO2-reduktion og den danske regerings målsætning er uafhængighed af fossile brændsler.
Det spændende er, at se hvor biogas i fremtiden kan og vil blive anvendt og brugt.
Vores behov er stor når det kommer til varmeeffekt, kulbrinter, rækkevidde og mobilitet, ligesom det skal være et rent brændsel med stor fleksibilitet.
- Alternativet til gas er flydende brændsler og batterier, men gassens fordel er helt klart den eksisterende infrastruktur til transport, lager og forbrug, siger Niels Træholt Franck fra Energinet.
Øget anvendelse af biogas i fremtiden
Biogas ”dækker” for nuværende cirka 10% af gasforbruget i Danmark, men forventningen er, at 1/3 af forbruget vil være dækket af grøn gas i 2030.
Men hvis vi skal nå målet om at være klimaneutral i 2050 skal tempoet øges!
Potentialet er helt klart til sted og hvis man politisk vælger at satse på biogas, som en væsentlig løsning på udfordringerne om stabil energileverance kan kapaciteten øges så målet kan nås og så kan Danmark sågar ende som eksportør af grøn gas.
Læs hele artiklen i første udgaven 2018 af bioenergiMAGASINET (udkommet 3-4. februar) og bestil abonnemet her.
Blaabjerg Biogas har gjort meget for at reducere lugtgenerne gennem årene.
Biogasanlægget blev pålagt at reducere lugten i 2003 efter massive klager fra naboerne.
Den daværende Blaabjerg Kommune indskærpede derfor over for Blaabjerg Biogas, at lugtgenerne skulle reduceres med den daværende formand for teknisk udvalg, Niels Christiansen, i spidsen.
Driftsleder Bent Jespersen som tiltrådte stillingen i 2009 fortæller:
- Vi har siden jeg tiltrådte i 2009 arbejdet intenst på, at minimere udslip fra anlægget, siger driftsleder Bent Jespersen.
- Især udskiftningen af de gamle reaktorer med nye har betydet mindre udslip, ligesom vi løbende har fået nye udsugningsanlæg og dermed nye filtre overalt. Alt sammen store investeringer, men investeringer som over tid betaler sig, da minimering af udslip er til stor gavn for vores driftsøkonomi, men også til gavn for det omgivende samfund med hensyn til lugtgener, fremhæver driftslederen.
- Ingen tvivl om at vores nye reaktorer er den væsentligste årsag til færre lugtgener, siger Driftsleder Bent Jespersen Blaabjerg Biogas.
- Det er en win win situation både for naboerne og biogasanlæggets totaløkonomi, at vi får lukket eventuelle lækager på biogasanlægget, siger Bent Jespersen.
Læs hele artiklen i første udgaven 2018 af bioenergiMAGASINET (udkommet 3-4. februar).... bestil abonnement her.
Torsdag den 18. januar mødtes repræsentanter fra ni virksomheder fra den danske biogasindustri i Agro Business Park i Foulum til kick-off på den eksportalliance, der har til formål at realisere vækstpotentialet på det Nordamerikanske marked.
Initiativet er taget af Eksportrådet i Nordamerika i tæt samarbejde med Agro Business Park og INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse. Fra kontorer i Washington DC og Houston vil tre rådgivere fra Eksportrådet de næste år bearbejde nordamerikanske biogasinteressenter med henblik på salg af dansk rådgivning, komponenter, investeringer i anlæg samt turn-key løsninger.
Komplementærer løsninger og kompetencer
Alliancemedlemmerne er screenet og udvalgt så de komplementerer hinanden ift. målgruppen af kunder, der i første fase primært er eksisterende biogasanlæg som enten står stille, ønsker at anvende anden biomasse, ikke producere nok gas eller som ønsker at udbygge.
Kilde: INBIOM
Blandt andet fordi det placeres tæt ved flere naturbeskyttelsesområder.
Et nyt konsortium med navnet Viborg Bioenergi bestående af Serupgård Svineproduktion, Lundsby Biogas, Danroots, Jakob Stausholm & Søren Nymann vil bygge et biogasanlæg 900 meter syd for Vammen ved landbruget på Sønderupvej 1, der ligger mellem Vammen og Tjele.
Biogasanlægget skal kunne behandle 245.000 ton biomasse om året og på basis her af producere cirka 12 millioner biogas. Gassen skal opgraderes og sendes ud i naturgasnettet, og det anslås til at kunne opvarme 3600 husstande på årsbasis.
Biogasanlægget skal kunne behandle 245.000 ton biomasse om året og på basis her af producere cirka 12 millioner biogas. Gassen skal opgraderes og sendes ud i naturgasnettet, og det anslås til at kunne opvarme 3600 husstande på årsbasis.
Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune skal på et møde den 25. januar tage stilling til et forslag om at sætte det indledende planlægningsarbejde i gang.
Det til trods møder anlægget allerede modstand, blandt andet fordi det placeres tæt ved flere naturbeskyttelsesområder.
Området ved Sønderupvej er ellers i kommuneplanen udpeget som en lokaliseringsmulighed for et biogasanlæg.
Hvis udvalget siger ja til at sætte gang i det indledende planlægningsarbejde, skal der holdes en for-debat og i forbindelse med den et borgermøde.
Kilde: Viborg Folkeblad.
Biogasbranchen er i kraftig vækst og vil i fremtiden være en essentiel del af Danmarks energiforsyning.
Allerede fra 2018 vil over 10 procent af den gas, der aftages fra det det danske gasnet være biogas.
Medtages den biogas der leveres direkte til procesindustrien samt til elproduktion overstiger biogassen 15 procent af gasforbruget i Danmark.
Samtidig løser biogassen nødvendige samfundsopgaver i relation til landbruget og affalds-sektoren, ved at sikre recirkulation af vigtige næringsstoffer samt ikke mindst til at indfri Danmarks klimaforpligtigelser i forhold til Paris aftalen.
Foreningen Biogasbranchen, der blev stiftet i marts 2017 ved en fusion af Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg, har derfor besluttet at styrke foreningens interessevaretagelse ved at ansætte Frank Rosager som ny direktør for Biogasbranchen.
Frank Rosager kommer fra en stilling som planlægnings- og udviklingschef i HMN Naturgas
og har tidligere været direktør i Xergi, der er et selskab, der bygger og driver biogasanlæg i Danmark og i udlandet.
Frank Rosager tiltræder stillingen den 1. januar 2018
Regeringen sætter nu en klar milepæl i dansk energipolitik om at sende kullene på pension, så kul skal være helt udfaset af Danmarks elforsyning senest i 2030. Det bliver meldt ud på klimatopmødet COP23 i Bonn i dag, hvor regeringen melder Danmark ind i en koalition af ambitiøse lande, der vil udfase kul fra deres elproduktion i 2030. Med i koalitionen er foreløbig 19 lande fra hele verden.En koalition af ambitiøse lande vil udfase kul fra deres elforsyninger inden 2030. Danmark er med i initiativet, der bliver præsenteret på klimakonferencen COP23 i dag i Bonn.
“Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftværker i Danmark. Derfor siger regeringen nu, at kul hører fortiden til i Danmarks elproduktion. Vi vil sende kullene på pension senest i 2030. Fremtiden tilhørende vedvarende energikilder i Danmark. Samtidig er det sådan her, at vi i fællesskab leverer på løfterne fra Parisaftalen, og det er en stor fornøjelse at melde ud fra klimatopmødet her i Bonn,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
I Danmark er der tre store, vigtige kulfyrede kraftværksblokke tilbage på henholdsvis Fynsværket (af Fjernvarme Fyn) og Nordjyllandsværket (ejet af Aalborg energikoncern). Esbjergværket (ejet af Ørsted) er også kulfyret. Ørsted (dengang DONG Energy) meldte d. 2. februar 2017 ud, at det senest i 2023 skal være helt slut med at fyre med kul på Ørsteds kraftværker, hvilket også gælder Esbjergværket.
“Jeg går nu i dialog med de kraftværker, som stadig bruger kul, så vi kan få dem omstillet over til mere miljøvenlig el. Mange kraftværker er allerede godt i gang med omstillingen, og med de seneste års tigerspring for prisen på vedvarende energi kan kullene sendes på pension uden at energipriserne stiger, konkurrencen svækkes og det koster vækst eller arbejdspladser. Så jeg optimistisk i forhold til at nå i mål og få kullene helt ud af Danmarks elforsyning inden 2030,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Fakta om initiativet
Kilde: Klima- og Energiministeriet
Årets Økonomiseminar i Foreningen Biogasbranchen markerer en helt ny æra for biogassen i Danmark.
En samlet forening skal styrke indflydelsen og sammenholdet blandt biogasproducenterne, så mød op og bliv inspireret.
Sidste år skrev vi om produktionsudvidelse, som måske aldrig før. Det kunne vi faktisk gøre igen i år!
Mange nye anlæg er blevet indviet og igangsat i det vi må kalde årtiers største biogasudbygning i Danmark.
Hør om aktuelle sager og udfordringer for biogasbranchen og debattér med på årets Økonomiseminar afholdt af Foreningen for Danske Biogasanlæg på Hotel Legoland i Billund.
Agendaen for dagen er positiv, om end med spænding, da et nyt energiforlig forventes vedtaget i foråret 2018.
Læs hele artiklen og se programannoncen i november-udgaven af bioenergiMAGASINET (udkommer uge 47-48), bestil abonnement her...
Der var massiv opbakning og tilslutning til stor biogaskonference og udstilling i Skive den 8-9 november.
Med mere end 570 deltagere blev biogaskonferencen og udstillingen i Freja Arena i Kulturcenter Limfjord i Skive Nordens største biogaskonference og udstilling.
Temaet for konferencedagen og udstillerne var det faktum, at biogas er en vedvarende energikilde, som kan løse samfundets udfordringer med flukturerende el fra vindmøller og solceller.
Arrangør var Skive Kommune ved ”Energibyen Skive”, som stod for konferencedelen, mens virksomheden gas2move stod for messeudstillingen.
- I Skive vil vi vedvarende grøn energi og satser målrettet på især biogas. I dag har vi over 50 køretøjer der kører på biogas og vi har to tankanlæg. Men det stopper ikke her! Vi vil være CO2 neutrale i 2020, sagde fung. borgmester Preben Andersen.
Skandinaviens største biogasudstilling
Det var den nyeste teknologi inden for produktion, opgradering, salg af biogas samt biler og supplerende teknologier der blev fremvist, hvorfor udstillingen henvendte sig bredt til alle producenter og interessenter indenfor biogas.
- Nu skal vi sammen med udstiller evaluere på messen, men foreløbig har vi modtaget positive tilbagemeldinger på udstillingen og besøgsantallet, siger medindehaver af gas2move Kris Vetter.
- Der er som altid ting der fungerer rigtig godt og ting der kan fungere endnu bedre og vi skal lære af hver eneste udstilling, så vi hele tiden kan forbedre os til gavn for udstillerne, men også til gavn for de besøgende og i sidste ende os til, siger han med et smil.
Udstillingen var åben fra 7.30 – 17.00 den 8. november.
Her ses Bruno Sander i sit indlæg ved konferencen (læs hele hans indlæg i førstkommende nummer af Foreningen Biogasbranchens medlemsblad bioenergiMAGASINET).
Læs reportagen i førstkommende udgave af bioenergimagasinet... tegn abonnement her og få bladet tilsendt (lige nu får du november-udgaven gratis ved at tegne abb. for 2018).
Danmarks Frie Forskningsfond finansierer amerikanske og danske forskeres udvikling af gærceller, som kan omdanne biomasse til brændstoffer. - Der er store perspektiver i det her, siger brancheforening for olie og gas.
Verden står overfor en stor udfordring med at finde alternativer til fossile brændstoffer. En vej at gå er at udvikle brændstof på baggrund af biomasse.
Problemet er, at det brændstof, man i dag kan udvikle ud fra biomasse, indeholder meget mindre energi end de fossile brændsler. Man skal altså bruge mere biobrændstof for at få samme mængde energi ud af det.
Læs hele artiklen på gas2move.dk
Flydende havvindmøller og brinttankstationer til fremtidens brintbiler. Det er bare to af de projekter, som Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har ydet støtte til i forbindelse med den netop overståede ansøgningsrunde i 2017.
Fælles for de 55 støttede projekter er, at de bidrager til en billigere og mere effektiv og klimavenlig energiforsyning og energianvendelse.EUDP uddeler i alt 183 mio. til nye projekter. Støttekronerne fordeler sig på 55 projekter og bidrager til vækst og arbejdspladser i alle af landets fem regioner.
Tidligere i år har EUDP uddelt yderligere 130 mio. kr. til energiteknologiske løsninger. Med de netop uddelte 183 mio. støttekroner kommer vi i år op på 313 mio. støttekroner til fremtidens energiteknologi.
”Jeg er glad for, at EUDP nu har udmøntet 183 mio. kr. til nye udviklings- og demonstrationsprojekter, som skal bidrage til at fremme den grønne omstilling i Danmark – og samtidig understøtte vækst og beskæftigelse. Det betyder, at der under EUDP er udmøntet i alt 313 mio. kr. i 2017 på nye projekter, som bidrager til at fremme dansk teknologiudvikling på energiområdet, hvilket jeg er meget optaget af at understøtte,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Flydende havvindmøller og tankstationer til brintbiler
Havmøller står normalt på fundamenter på havbunden. Men de fundamenter kan kun bruges ved havdybder ned til 40-50 meter. Flydende møller kan derimod placeres i områder med flere hundrede meters dybde, hvilket kan gøre potentialet for havvindmøller meget større. Eksempelvis ligger ca. 60 pct. af markedspotentialet for offshore vindkraft i USA og Japan på havdybder, hvor bundfæstede løsninger ikke er mulige eller alt for omkostningstunge.
Herudover valgte EUDP at støtte udviklingen af en ny generation af brinttankstationer til markeder i både EU og USA. Brinten kan produceres ud fra vind- eller solenergi, og i projektet skal tankningskapaciteten fordobles og omkostningerne halveres.
Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt ser EUDP’s uddeling af midler til udvikling og demonstration af energiteknologier i et større internationalt perspektiv.
”Med regeringens beslutning om at deltage i det internationale samarbejde Mission Innovation har regeringen en målsætning om at afsætte mindst 580 mio. kr. i 2020 til fremme af grønne energiteknologiske løsninger. EUDP-ordningen vil være helt central i forhold til at udmønte de midler til gavn for den grønne omstilling og vækst og beskæftigelse i Danmark,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Ministeren understreger, at regeringen fortsat vil arbejde for, at EUDP-midlerne også i de kommende år forhøjes.
FAKTA:
Kilde: Klima, Energi og Forsyningsministeriet
De danske kommuner har gode muligheder for at lade den kollektive trafik tage et stort skridt i den grønne retning ved at lave flere udbud med krav om gasbusser. De grønne gasbusser har kørt i mange år i andre lande og er driftssikre, så det er sådan set bare om at komme i gang.
Det var nogle af konklusionerne, da Gas2move gennemførte det femte og sidste Roadshow - Biogas til Transport med to seminarer ved Kollektiv Trafik Konferencen i Korsør den 9. oktober 2017.
Otte kommuner – Frederikshavn, Aalborg, Skive, Holstebro, Silkeborg, Fredericia, Sønderborg og København – har helt eller delvis skiftet til gasbusser, der kører på CO2-neutral biogas. Erfaringerne fra de danske kommuner er gode og ligger dermed i tråd med anvendelsen af tusindvis af gasbusser i lande som Sverige, Norge, Frankrig, Spanien, Italien og Storbritannien.
Vi har fået meget for pengene
”Det var en lang proces at få afklaret, hvordan vi skulle løse opgaven, men det lykkedes. Nu kører gasbusserne, og vi har i hvert fald ikke fortrudt. Vi oplever, at vi har fået rigtig meget for pengene,” fortalte Tina Aagaard Mørkeberg, der berettede om Sønderborgs proces med at gennemføre et udbud, der har medført, at alle kommunens 44 busser nu kører på gas.
Med kun cirka 150 gasbusser er Danmark ikke kommet så langt, og flere indlæg ved konferencen indikerede, at der i nogle kommuner er en vis tøven.
Kom i gang Danmark!
”Men der er sådan set ikke noget at være i tvivl om. I Sverige begyndte de den grønne omstilling af den kollektive trafik for 20 år siden, og de er sådan set færdige. Eksempelvis kører alle busser i Skåne på gas, så det er bare med at komme i gang her i Danmark,” sagde Bent Erik Hawaleska fra E.ON Danmark, idet han kommer fra Sverige, hvor han gennem mange år har arbejdet med salg af biogas til transport.
I Danmark går diskussionen blandt andet på, om elbusser er en bedre løsning – og om man skal vente yderligere.
Fra de tilstedeværende busproducenter MAN og Iveco lød budskabet, at på sigt vil elbusser være en god løsning i centrum af de store byer, men at der går nogle år, før elbusteknologien er lige så driftssikker, som gasbusserne er i dag. Så også fra den kant lød budskabet: Der er ingen grund til at vente længere.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.