Regeringens udspil til en grøn skattereform har det rigtige sigte. Reformen skal bidrage til, at vi når det ambitiøse mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030, som DI og erhvervslivet står bag. Derfor er det også positivt, at regeringen vil understøtte de massive grønne investeringer, som danske virksomheder skal gøre i de kommende år. Det konkrete redskab i reformen om at hæve energiafgiften vil dog ramme nogle sektorer uforholdsmæssigt hårdt. Det bør man rette op på, mener DI.
Produktionen af biogas skal øges ifølge Dansk Industri.
- Den overordnede tilgang i regeringens udspil er rigtig. Hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling på en måde, hvor vi samtidig understøtter job og vækst, er det vigtigt med de rigtige rammer for, at virksomhederne kan investere og omstille sig. Derfor er det positivt, at regeringen vil give fradrag for de massive grønne investeringer, som virksomheder gennemfører i denne tid, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
- Det er også et positivt og vigtigt signal fra skatteministeren, at regeringen fokuserer på investeringer og udvikling af grønne løsninger som den helt centrale vej til den grønne omstilling, siger DI-direktøren.
DI peger dog på, at nogle sektorer vil blive særligt hårdt ramt af den hævede energiafgift. En meget stor del af regningen i udspillet vil ende hos en lille gruppe af virksomheder. Virksomheder der er i hård konkurrence med udlandet. Denne del af udspillet bør blive ændret, mener DI.
- Med udspillet lander en meget stor del af regningen hos en lille gruppe af virksomheder, som alle er internationalt konkurrenceudsatte, og som i forvejen er omfattet af EU’s kvotesystem. Det bør man håndtere og finde løsninger på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
- Grundlæggende vil de ramte virksomheder kun kunne undgå den nye ekstraregning, hvis de får adgang til 100 procent biogas. Det forudsætter, at der ganske hurtigt træffes politisk beslutning om at udvide gasnettet og etablere flere biogasanlæg, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI har tidligere i september fremlagt et udspil til grøn skattereform, som hæver afgifterne på CO2-udledning frem for at indføre en afgift på energiforbruget.
- Grundlæggende er målet ikke at bruge mindre energi – men at udlede mindre CO2. Derfor foreslår vi at hæve den eksisterende afgift på CO2 til over 200 kr. allerede i 2021, så afgiften flugter med den kvotepris, som gælder for virksomhederne i EU’s kvotesystem. På den måde får vi mindst den samme CO2-effekt som i regeringens udspil, uden at enkelte virksomheder bliver så hårdt ramt, siger DI-direktøren.
Foto: Sif Meincke
Torsdag 19. november blev det første spadestik taget til det kommende storskala biogasanlæg Nature Energy Kværs. Det er Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, som står bag byggeriet af det kommende biogasanlæg, der forventes at være klar til at producere store mængder klimavenlig biogas allerede til april 2022.
Hos Nature Energy ser man frem til at kunne starte biogasproduktionen ved anlægget i Kværs, som vil få en stor rolle i Danmarks produktion af biogas. Det understreger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.
- Nature Energy Kværs bliver et topmoderne biogasanlæg i storskala, der både har de fysiske rammer og teknologien til at producere store mængder af klimavenlig biogas og grøn gødning til markerne. Når anlægget i Kværs sender den første lokalt producerede biogas ud på gasnettet i 2022, vil det derfor få en stor betydning for den danske produktion af grøn og CO2-neutral energi. Biogas er en helt central vej til at opnå effektive CO2-reduktioner her og nu, og derfor ser vi frem til at Nature Energy Kværs står klar allerede i 2022, siger Peter Gæmelke.
Læs hele artiklen i januar udgaven af bioenergiMAGASINET - bestil et abonnement her.
Se den spændende slutrapport ”Demonstration af teknologier til forbehandling af halm og fjernelse af sand” her...
Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport for Energistyrelsen, der konkluderer, at der samlet set er en miljø- og klimamæssig gevinst ved afgasning af forskellige biomassesammensætninger - se rapporten her.
Regeringen og partierne bag klimaaftalen har indgået aftale om udmøntningen af 2,3 mia. kr. til udfasning af olie- og gasfyr og udrulning af fjernvarme og varmepumper. Den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet har indgået en aftale om fire forskellige støttepuljer til fremtidens grønne varmeløsninger, der skal hjælpe med at udbrede klimavenlige varme.
”Nu bliver det lettere og billigere for danskerne at skifte fra sort til grøn varme. Olie- og gasfyr skal skiftes ud med varmepumper, der kører på grøn strøm og flere skal på fjernvarmenettet. Jeg vil gerne takke partierne for gode og konstruktive forhandlinger. Vi har lavet en god aftale, der gør en reel forskel for klimaet", siger klimaminister Dan Jørgensen.
Med den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr og forventet udvikling forventes det, at der vil være udskiftet ca. 60-70.000 oliefyr og ca. 120.000-170.000 gasfyr i 2030. Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr aftalt med klimaaftalen forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030.
Det har været centralt for parterne at finde en god balance mellem støtten til fjernvarme og de individuelle varmeløsninger som f.eks. varmepumper. Det skal bidrage til at sikre, at der udrulles fjernvarme i de områder, hvor fjernvarme er den hensigtsmæssige løsning, og der skiftes til varmepumper i områder, hvor varmepumper er det oplagte alternativ til olie- eller gasfyret.
Citater fra partierne
Anne Paulin fra Socialdemokratiet:
”Udskiftning af de fossile varmekilder til grøn energi, er en af de vigtige elementer i den grønne omstilling, der allerede gør en stor forskel for klimaet på kort sigt. Derfor er det afgørende, at vi nu har skabt rigtig gode rammer for at få udskiftet olie- og gasfyr med varmepumper, samt at få grøn fjernvarme udrullet til flere danskere”.
Carsten Kissmeyer fra Venstre:
”Hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål, skal fremtidens opvarmning være grøn. Udfasningen af olie- og gasfyr er her et vigtigt led i den grønne omstilling. Derfor er vi i Venstre glade for, at vi med aftalen hurtigt og konkret kan sætte gang i denne del af omstillingen. For Venstre er det vigtigt, at aftalen både gør det tilgængeligt og attraktivt for danskerne at skifte til bæredygtig opvarmning, både på landet og i byerne. Det er til gavn for både klimaet og borgerne.”
Ruben Kidde fra Radikale Venstre:
"70 pct. målet i 2030 kræver, at vi stopper med at opvarme vores boliger med olie og naturgas, og i stedet bruger eldrevne varmepumper og fjernvarme. Med aftalen hjælper vi mange husstande på vej, men vi kommer ikke i mål. Det er afgørende for Radikale Venstre, at den grønne skattereform og næste års finanslov gør grøn varme mere attraktivt, så der ikke er nogen olie- og naturgasfyr tilbage i 2030".
Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti:
“Jeg synes, vi har landet en god aftale som for alvor sætter fart på den grønne varme. For SF har det været vigtig også at give fjernvarmen et skub, så vi kan få skabt et solidt fundament for, at den grønne varme kan komme ud til folk, som bor i tættere bebyggede områder og i byerne”.
Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten:
"Det er utroligt vigtigt, at aftalen sikrer bedre vilkår for at skrotte gasfyr og samtidig støtte udvidelse af fjernvarmenettet. Enhedslisten har kæmpet for en større prioritering af fjernvarmen i aftalen. Jeg håber nu, at kommuner og fjernvarmeselskaber hurtigt vil gennemføre mere planlægning for fælles varmeforsyning. Enhedslisten er klar til at opprioritere fjernvarmen når tilskudspuljerne skal evalueres".
Mona Juul fra Konservative Folkeparti:
”Det er afgørende, at vi får en mere klimavenlig opvarmning af vores boliger. Med den her aftale er vi enige om en indsats, der vil reducere udledningerne med 700.000 ton i 2030. Det er et vigtigt bidrag, og viser, at der stadig er et stort potentiale i at udskifte olie- og gasfyr”.
Josephine Fock fra Alternativet:
"Jeg er super glad for, at Alternativet med denne aftale er med til at udfase de forurenende oliefyr og gasfyr, så vi kan fokusere på at elektrificere Danmarks boligopvarmning. Samtidig får vi efterisoleret flere boliger, så de kommer til at bruge mindre energi, og vi får flere koblet på vores kollektive fjernvarme, hvor det giver mening. Jeg tror, vi har fundet en god balance og vil løbende holde øje med udviklingen."
Bygningspuljen
Bygningspuljen stammer oprindeligt fra Energiaftalen 2018 og er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger.
Bygningspuljen åbnede d. 15. oktober 2020. Nu er der truffet beslutning om, hvordan puljen skal udmøntes fra 2021 og frem.
Puljen giver bl.a. tilskud ved skift til varmepumper, isolering af klimaskærmen og til optimering af boligers drift.
Med klimaaftalen udvides puljen, og puljens rammer justeres. Bl.a. målrettes 60 pct. af puljen projekter, som indebærer konvertering fra olie-, gas- og biokedler samt elvarme til varmepumper eller konverteringer til varmepumper sammen med energieffektiviseringstiltag.
Tilsagn om tilskud til konvertering er betinget af, at den pågældende bygning ligger uden for et eksisterende fjernvarmeområde eller uden for områder besluttet udlagt til fjernvarme.
Man kan bl.a. søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
Der er afsat i alt 1.260 mio. kr. til puljen, ud over de midler som blev afsat med Energiaftalen 2018. Med energiaftalen 2018 er afsat 800 mio. kr. til puljen.
Skrotningsordningen
Skrotningsordningen stammer oprindeligt fra Energiaftalen 2018 og giver støtte til varmepumper på abonnement.
Skrotningsordningen åbnede d. 1. oktober 2020. Nu er der truffet beslutning om, hvordan puljen skal udmøntes fra 2021 og frem.
Tilskuddet tildeles virksomheder, som udbyder abonnementsordninger og anvendes til at sænke forbrugerens initialinvestering i en varmepumpe.
Ordningen kan hjælpe til, at bl.a. borgere med begrænsede finansieringsmuligheder også kan udskifte deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe.
Ordningen indebærer, at udbyderen står for alt det praktiske, herunder installation, drift og vedligehold.
Med klimaaftalen udvides puljen til også at omfatte alle olie- og gasfyr uden for eksisterende fjernvarmeområder og områder, der er besluttet udlagt til fjernvarme.
Der er afsat i alt 165 mio. kr. til puljen, ud over de midler som blev afsat med Energiaftalen 2018. Med energiaftalen 2018 er afsat 80 mio. kr. til puljen.
Fjernvarmepuljen
Fjernvarmepuljen giver støtte til udrulning af fjernvarmenet i nye områder.
Fjernvarmeselskabers konverteringsprojekter støttes med et fast beløb på op til 20.000 kr. per konverteret olie- eller gasfyr, for det antal, som udgør minimumstilslutningen.
Minimumstilslutningen er defineret som det antal husstande, der skal tilkobles for at give balance i selskabsøkonomien for konverteringsprojektet.
Støtten udbetales til fjernvarmeselskaberne. Det forventes, at støtten anvendes til at sænke forbrugerpriserne for de forbrugere, der tilslutter sig fjernvarmen, fordi det kan give en højere tilslutningsandel i konverteringsprojektet, hvilket giver fjernvarmeselskabet en bedre selskabsøkonomi.
Der er i alt afsat 405 mio. kr. til puljen.
Afkoblingsordningen
Ved afkobling af gasnettet opkræver det statslige gasdistributionsselskab EVIDA et afkoblingsgebyr på ca. 8.000 kr. til dækning af de faktiske omkostninger ved afkoblingen.
Afkoblingsordningen kan finansiere ca. 55.000 private husholdningers afkobling fra gasnettet.
Det skal nedbringe omkostningerne forbundet med at udskifte sit gasfyr.
Der er afsat i alt 470 mio. kr. til puljen
Nye beregninger fra Biogas Danmark viser en betydelig CO2 reduktion ved biogas til tung transport... - læs hele artiklen i november udgaven af bioenergiMAGASINET og se faktaarket her
Idag præsenteres regeringens klimaprogram, der viser, at målet om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 er muligt at indfri, samtidig med at der tages hensyn til klimalovens principper om fortsat velstand, lighed og konkurrenceevne.
OL Bioenergy ved Langå udvider anlægget og sender nu mere grøn gas ud i det østjyske gasnet til både det lokale kraftvarmeværk samt Leca-værket i Hinge. Det sker efter, at Evida har koblet biogasanlægget til gasnettet.
Når OL Bioenergys biogasanlæg er oppe på fuld drift, kan det levere omkring 5 mio. m3 gas om året, hvilket svarer til det årlige forbrug i ca. 3.000 parcelhuse. OL Bioenergy har hidtil leveret grøn gas til Laurbjerg Kraftvarmeværk, men med udvidelsen af anlægget bliver det nu muligt også at levere grøn gas til det nærliggende Leca-værk. Det betyder, at Leca-værket kan køre på 100 procent grøn gas, når biogasanlægget kører på fuld kraft. Fra uge 46 vil Evida desuden udføre en yderligere tilslutning, så den grønne gas fra biogasanlægget også sendes ud i det regionale gasnet.
”I Evida arbejder vi målrettet på at udnytte Danmarks store potentiale for grøn gas, og ved at tilslutte OL Bioenergys anlæg til gasnettet bidrager vi til, at både private forbrugere og virksomheder i nærområdet kan få gavn af det,” udtaler Søren Hylleberg Sørensen, driftsdirektør i Evida.
OL Bioenergy er et af mange biogasanlæg, der leverer grøn gas til de danske forbrugere og virksomheder via gasnettet. Evida er ansvarlig for en sikker og stabil distribution af gassen, og ved udgangen af 2020 vil der være 50 biogasanlæg tilsluttet gasnettet rundt om i Danmark, hvoraf det ene er placeret ved Langå.
Andelen af grøn gas i det danske gasnet er nu på ca. 18,2 procent af det samlede gasforbrug.
- De næste måneder bliver afgørende for biogassens fortsatte udvikling...forhandlingerne pågår lige nu.
- Biomasse og biogas og handel med CO2-reduktioner et brændbart emne også på årets temadag i Biogas Danmark.
- Biogas og økologi kan vækste sammen.
- Nu er lastbilproducenterne klar med "trækkere" til gylletransport.
- Mere og mere halm til biogasproduktion.
Læs disse artikler og mange flere i nyeste udgave af bioenergiMAGASINET - PÅ GADEN NU!
...bestil dit abonnement her og få årets sidste blad gratis.
Offentlige indkøb bør understøtte nationale klimamål. Det kræver en ambitiøs strategi, som med klare mål og krav sætter retning, skriver DI, IDA, Concito og Rådet for Grøn Omstilling.
Debatindlæg bragt i Altinget den 1. september 2020 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Jakob Scharff, branchedirektør i DI, Christian Ibsen, direktør i Concito og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA
Der er gennem årene blevet snakket rigtig meget om potentialet i at bruge det offentliges milliardstore årlige indkøb til at styrke den grønne dagsorden. Alligevel er vi langt fra at udnytte det fulde potentiale i den offentlige indkøbspung.
Og det er ærgerligt, for når man køber ind for over 300 mia. kr. om året, så kan målrettede indkøb virkelig være med til at flytte produktion og forbrug i en mere bæredygtig retning.
Det er et positivt skridt, at regeringen i sit nyligt nedsatte Forum for Offentligt-Privat Samarbejde bl.a. har fokus på grønne indkøb, men forummet erstatter ikke behovet for en national strategi på området.
Derfor ser vi frem til regeringens lovede strategi for grønne offentlige indkøb i dette efterår. Vi håber, at det bliver en strategi, som lægger både ambitiøse og handlingsanvisende rammer for fremtidens grønne indkøb.
Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2.
Klare mål og krav
I den sammenhæng er det centralt, at den kommende strategi indeholder klare mål og krav, som sætter retning for de mange – og mange forskellige – aktører bag de offentlige indkøb.
Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2, ligesom brugen af grønne krav i høj grad er baseret på frivillighed.
Ud over at målene skal være klare, skal de også være ambitiøse. Her er det langt fra visionært nok, hvis Danmark blot følger EU’s mål om, at 50 procent af de offentlige indkøb, skal være grønne indkøb.
Set i lyset af de meget ambitiøse klimamål, som Danmark i øvrigt har, kunne et mål for grønne indkøb meget vel være 80 procent af alle offentlige indkøb i 2025.
For at sikre såvel effekt som samspil med reduktionerne af CO2 bør strategien samtidig indeholde mål for, hvor meget indkøbene skal bidrage til CO2-reduktioner.
I den forbindelse vil det være oplagt at udarbejde handleplaner for de mest klimabelastende offentlige indkøb, ligesom det bør være et fast element, at der stilles klimakrav i udbud af tjenesteydelser og indkøb af varer.
Grønne incitamenter
Men mål og krav gør det ikke alene.
Sammen med strategien bør der også følge midler med til at sikre det nødvendige kompetenceløft og værktøjer, så de offentlige indkøbere er fagligt klædt på til at købe ind i en fremtid, hvor prisen som det måske hidtil primære fokus i højere grad erstattes af krav om produktets eller ydelsernes bæredygtighed.
Det er videre centralt at klimarigtige indkøb ikke begrænses af snævre etårige budgetrammer. For eksempel har elbiler i det offentlige en højere investeringsudgift end fossilbiler, men en tilsvarende lavere driftsomkostning – alt i alt i mange tilfælde en bedre totaløkonomi.
Lignende investeringer i for eksempel energibesparelser i bygninger giver økonomisk og klimamæssigt mening, men der er lang vej igen, fordi de økonomiske rammebetingelser for kommuner og regioner ikke skaber det rette incitament.
Som det ses, er der tale om at udmønte nogle helt grundlæggende overvejelser i den kommende strategi. Det er der nemlig behov for, ikke mindst fordi strategien i givet fald bliver Danmarks første egentlige nationale strategi for grønne offentlige indkøb.
Til gengæld vil resultatet af et solidt fundament forhåbentlig være, at Danmark bliver et udstillingsvindue for, hvordan offentlige indkøb understøtter nationale klimamål.
Hertil kommer, at krav om flere bæredygtige produkter på de offentlige indkøbssedler kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, som jo også efterspørger klimarigtige produkter.
Kilde: Rådet for Grøn Omstilling
Først overtog DBC Invest aktiemajoriteten i Grauballegaard Biogas, dernæst købte selskabet en betydelig ejerandel i Sindal Biogas, og nu senest har de tre partnere købt en mindre aktieandel i investeringsfonden Sønderjysk Biogas Invest, som ejer 50 procent af Sønderjysk Biogas.
- Vi har været i dialog med Sønderjysk Biogas Invest i et stykke tid og er glade for at blive en del af ejerkredsen. Vi ser gode udviklingsmuligheder i anlægget og ser gerne et endnu tættere partnerskab med anlægget fremadrettet, siger Rune Ledgaard Sørensen, direktør i DBC Invest.
Sønderjysk Biogas er i øjeblikket i gang med en større udvidelse af anlægget. Det forventes på årsbasis at kunne behandle ca. 1.000.000 ton biomasse og producere ca. 42 mio. kubikmeter opgraderet biogas, ligesom det vurderes, at anlægget på sigt vil kunne reducere den danske klimabelastning med ca. 150.000 tons CO2.
Biogas Danmark har de seneste tre år haft en massiv medlemsfremgang, fortalte Henrik Høegh ved generalforsamlingen i Vingsted Centret. Foto: Biogas Danmark.
Biogas er en nødvendig løsning på flere af de områder, hvor klimaudfordringerne er størst. Det gælder både i fødevareproduktionen, landbruget og den tunge transport, sagde formand Henrik Høegh ved Biogas Danmarks generalforsamling.
Politikernes klimaaftale om energi- og forsyningsområdet i juni var et godt skridt på vejen, men der skal meget mere til, hvis Danmark skal nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Biogas er en nødvendig del af løsningen på flere af de områder, hvor udfordringerne er størst. Det gælder både inden for fødevarer, landbrug og tung transport, som politikerne skal forhandle om i de kommende måneder.
Sådan lød budskabet fra Biogas Danmarks formand Henrik Høegh ved brancheorganisationens generalforsamling i Vingsted den 24. august.
”En række af de mest centrale klimapartnerskaber pegede samstemmende på, at der er behov for at øge biogasproduktionen med cirka 20 petajoule energi til cirka 50 petajoule i 2050. Klimaaftalen omfattede udbudspuljer for biogas, der formentlig vil øge biogasproduktionen med cirka otte petajoule. Dermed er der stadig et udækket behov på 12 petajoule biogas i 2030. Derfor er det vigtigt, at politikerne skaber mulighed for at øge biogasproduktionen yderligere. Ellers bliver det svært for Danmark at nå 70 procentsmålet,” forklarede Henrik Høegh.
Biogassen skal bruges til energitung industri, tung transport og til at afbalancere elforsyningen i forhold til sol og vind, der leverer en svingende energiproduktion.
I forlængelse heraf glædede Henrik Høegh sig over en rapport, som Syddansk Universitet har udarbejdet for Energistyrelsen.
”Rapporten viser, at husdyrgødning og restprodukter fra husholdninger, industri og landbrug rummer et biogaspotentiale på helt op til 94 petajoule. Dermed er potentialet så stort, at biogassen kan levere et stort bidrag til at nå 70 procents reduktion i 2030 – og til at gøre Danmark helt fossilfrit inden 2050,” konstaterede Henrik Høegh.
I sin beretning kom han i øvrigt ind på, at organisationen har været igennem et begivenhedsrigt år med en kraftig medlemstilgang, navneskifte fra Biogasbranchen til Biogas Danmark, mange opgaver i forbindelse med klimapartnerskaber og klimaforhandlinger samt et forår og en sommer i coronakrisens tegn.
”Jeg fornemmer, at både politikerne og store dele af det omgivende samfund er godt i gang med at få øjnene op for, at biogas er en stærk og nødvendig løsning, der kan bidrage med både grøn omstilling og vækst. Dette er særdeles vigtigt i en situation, der er meget udfordrende for vores samfund. Så vi kan godt tillade os at se optimistisk på fremtiden i vores branche,” sagde Henrik Høegh.
Henrik Vestergaard Laursen overtager roret efter Karsten Buchhave i virksomheden Bigadan
Karsten Buchhave har siddet i direktørstolen siden han etablerede biogasselskabet Bigadan helt tilbage i 00’erne, men han har også varetaget ledelsen i selskaberne Bornholms Bioenergi ApS, Solrød Bioenergi ApS, Nysted Bioenergi ApS, Horsens Bioenergi ApS og Herning Bioenergi.
Nu tager vicedirektør Henrik Vestergaard Laursen over med titlen, administrerende direktør.
Henrik Vestergaard Laursen har været ansat hos Bigadan siden 2012. Først som projektleder og siden maj 2015 som vicedirektør.
Karsten Buchhave vil fortsat være at finde i direktionerne i førnævnte selskaber og han sidder fortsat på en ejerandel på 20 procent. De restenrende 80 procent er ligeligt fordelt mellem Johan Cordsen Buchhave og Emma Cordsen Buchhave.
I regnskabsåret 2019 landede bruttofortjenesten på 48 millioner kroner mod 41,3 millioner kroner året før.
Ny klimaaftale leverer en tredjedel af den biogas, der efterspørges af klimapartnerskaberne.
Et bredt flertal i Folketinget aftalte i nat, at der over de næste 10 år skal gennemføres en række udbud med henblik på at øge biogasproduktionen.
”Vi hilser det velkommen, at et meget bredt flertal i Folketinget vil øge biogasproduktionen frem mod 2030, og at man også vil undersøge mulighederne for at fremrykke udbuddene til 2022. Men der et stykke vej til at nå den biogasproduktion på ekstra 20 petajoule, som en række klimapartnerskaber har efterspurgt,” siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Aftalen vil give cirka 2,4 petajoule mere biogas eller tre nye biogasanlæg frem til 2025 og yderligere 5,8 petajoule eller otte anlæg frem til 2030. Det skal sammenholdes med, at klimapartnerskaberne har efterspurgt cirka 20 petajoule eller 30 nye anlæg frem til 2030 for at leve op til 70 procents målet. Aftalen leverer således alene en tredjedel heraf.
Alene den energiintensive industri, der primært anvender kul og har svært ved at omstille til andet end biogas, har efterspurgt 14 petajoule biogas eller 20 nye anlæg. På dette område er det aftalt, at der iværksættes en analyse af potentiale og barrierer for en omstilling væk fra fossile brændsler.
”I Biogas Danmark forventer vi, at denne analyse vil nå til samme konklusion som klimapartnerskabet og virksomhederne selv om, at biogas er den eneste realistiske mulighed. Vi forventer også, at efterårets klimahandlingsplan for landbruget og transporten vil pege på et forøget behov for biogas, tilføjer Henrik Høegh.
Biogas Danmark oplyser at klimahandlingsplanen indtil videre vil give et ekstra aktivitetsniveau, der svarer til cirka en tredjedel af det nuværende.
Det fremgår af klimahandlingsplanen, at det største bidrag til CO2-reduktion kommer fra CCS (lagring af CO2), der bidrager med 0,9 millioner tons, mens biogas leverer næstmest med 0,7 millioner tons og også ligger i den billige ende, idet både biogas og CCS koster under 1000 kr. pr. tons CO2-reduktion.
Der er bred enighed i Folketinget til den nye Klimaaftale, kun Nye Borgerlige står udenfor.
Aftalen giver CO2-reduktioner på 3,4 millioner ton og baner vej for en CO2-afgift.
Natten til idag mandag blev man enige om en klimaaftale.
Fakta om indhold:
Etablering af to energiøer på i alt fem gigawatt. En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen.
Fremrykning af etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø.
Aftalen baner med en principbeslutning desuden vej for en skattereform med CO2-afgifter, som dog først forhandles på plads til efteråret.
- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen, udtaler klimaminister Dan Jørgensen (S).
Hovedelementer:
Fangst af CO2 og Power-to-X
Partierne er enige om at afsætte, hvad der svarer til 800 millioner kroner årligt indfaset fra 2024 til en pulje, der skal målrettes fangst og lagring af CO2. Samtidig etableres en statslig pulje, der skal støtte etableringen af power-to-X-anlæg i storskala på i alt 100 megawatt.
Grøn omstilling af industrien
Partierne er enige om, at der i form af en tilskudspulje afsættes 2,5 milliarder kroner i 2020 til 2030 til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Samtidig afsættes der 2,9 milliarder kroner frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.
Effektiv brug af energien og renoveringer
Der stilles krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030 og afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsatsen. Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger, på suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt tilskuddet til grønne investeringer på 1 milliard kroner i 2021.
Energiøer og mere vedvarende energi
De to energiøer som skal opføres inden 2030 vil være på i alt fem gigawatt.
En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen.
Derudover fremrykkes etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø, som var en del af energiaftale 18.
Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer, såkaldt power-to-X.
Grøn varme
Med aftalen er partierne enige om at lempe af afgifterne på grøn strøm til opvarmning samt øge afgifterne på sort varme.
Afgiften bortfalder helt for både elbaseret overskudsvarme, for eksempel overskudsvarme fra datacentre og supermarkeder.
Der er aftalt at give støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt fjerne forbrugerbindingerne til naturgas.
Derudover gøres det nemmere at etablere ny grøn og billig varmeproduktion ved at ophæve krav om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme.
Samtidig indføres der lovkrav om bæredygtighed ved brug af træbiomasse. Konkret afsættes der 2,3 milliarder kroner til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.
Grøn transport
Partierne er enige om at fremrykke og udmønte de resterende midler fra puljen til grøn transport til 2020 og 2021, ligesom der tilføres yderligere 50 millioner kroner til den grønne omstilling af transporten.
Midlerne målrettes blandt andet ladestandere, men også tung transport og færger.
Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transporten.
Se hele aftalen her:
https://kefm.dk/media/13163/aftaletekst-klimaaftale-energi-og-industri.pdf
Energinet og Evida er i samarbejde ved at undersøge mulighederne for at koble Lolland og Falster til det sjællandske gasnet. Der er i dag ikke et gasnet på Lolland-Falster.
Man forventer, at den endelige beslutning om, hvorvidt projektet skal gennemføres eller ej, tages inden efteråret 2020.
Det kan både gøre regionen selvforsynende med biogas, beskytte lokale arbejdspladser og udnytte overskydende vindkraft mere effektivt.
Baggrund for projektet
Gasleverandøren SEAS/NVE og biogasproducenten Nature Energy har kontaktet Energinet, fordi Nordic Sugar, som har sukkerfabrikker på Lolland og Falster, skal reducere CO2-udledningen fra sin sukkerproduktion og vil skifte kul og olie ud med gas, gerne lokalproduceret biogas. Det er baggrunden for, at Nature Energy undersøger muligheden for at etablere to lokale biogasanlæg, som vil kunne producere gas, der svarer til 2/3 dele af sukkerfabrikkernes årlige gasforbrug.
Biogassen fra de to anlæg vil blive produceret af gylle fra lokale husdyrhold, dybstrøelse o.a. og restprodukter fra sukkerproduktionen samt lokalt madaffald.
I de fire måneder om året, hvor Nordic Sugar producerer, vil gasforsyningen blive suppleret med gas via ledningsnettet fra Sjælland, og i de cirka otte måneder om året, hvor sukkerfabrikkerne ikke producerer, og derfor ikke har brug for den klimavenlige gas, vil den overskydende gas blive transporteret til forbrugerne på Sjælland.
Der vil ligeledes hele året være mulighed for, at andre industrier på Lolland og Falster vil kunne få glæde af at kunne aftage gassen, og flere virksomheder har allerede vist interesse.
Ved at udvide gasnettet til Lolland og Falster vil det være muligt at etablere yderlige biogasproduktion, fordi en rørledning til Sjælland gør det muligt at sende grøn gas til andre dele af landet, når der produceres mere end det lokale forbrug.
Endelig er det også muligt, at overskydende strøm fra vindmøller og solceller i fremtidens grønne energisystem kan laves til brint og grønne gasser og via rørnettet lagres eller sendes rundt i landet.
Hvis projektet gennemføres, vil det således bidrage væsentligt til den grønne omstilling.
Projektets miljøpåvirkninger
Hvis Energinet og Evida beslutter at gennemføre projektet, er det omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Det betyder, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (VVM), som offentligheden bliver inddraget i, og der skal være udstedt en VVM-tilladelse til projektet, inden anlægsfasen må sættes i gang. Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, fordi Energinet og Evida er statslige virksomheder.
Miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive det konkrete projekt og de eksisterende omgivelser, som gasledningen placeres i, så de påvirkninger projektet kan medføre på miljøet i både anlægs- og driftsfaserne bliver beskrevet, analyseret og vurderet. I anlægsfasen kan det for eksempel være miljøpåvirkninger som støj eller påvirkning som følge af krydsning af diger og vandløb og i driftsfasen kan det være den visuelle påvirkning fra måle- og regulatorstationer.
Borgerinddragelse
Udover at vurdere et projekts påvirkning af miljøet er formålet med en miljøkonsekvensvurdering at inddrage andre myndigheder, interessenter og offentligheden i miljøvurderingsprocessen.
Borgerinddragelsen er væsentlig, fordi et anlægsprojekt af den type berører de mennesker, der bor i området, og fordi de lokale borgere ofte har en viden om lokale forhold eller gode ideer til fx udformningen af en bygning, som er vigtig for at inddrage i miljøkonsekvensvurderingen.
I miljøvurderingsprocessen indgår der to offentlighedsperioder. I den første præsenteres borgerne for projektet, dets linjeføring og de mulige miljøpåvirkninger, og borgerne inviteres til at komme med bemærkninger og synspunkter til fx placering af linjeføringen og hvilke miljøpåvirkninger, der skal undersøges. I den anden offentlighedsperiode får borgerne mulighed for at læse og kommentere på Energinet og Evidas miljøkonsekvensvurdering og myndighedens udkast til tilladelse til projektet. På baggrund af bemærkninger i denne fase træffer myndigheden beslutning om udstedelse af VVM-tilladelse til projektet eller ej.
Fakta om den mulige gasrørledning
• Op til 115 kilometer gasledning
- 30-35 kilometer på Sjælland
- 25-30 kilometer på Falster
- 50 kilometer på Lolland
- 4 og 2 kilometer under henholdsvis Storstrømmen og Guldborg Sund
• Projektet vil gå igennem Næstved, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner
• Gasnettet forventes koblet til det sjællandske gasnet i Everdrup ved Næstved
• Rørføringen går så vidt muligt uden om byerne – den endelige rørføring fastlægges først i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.
• Hen over land graves gasledningen lige som det øvrige gastransmissionsnet min. 1 meter ned i jorden, således at fx landmænd kan dyrke markerne som før, dog med det forbehold, at der ikke må rejses skov eller planter med dybe rødder.
Overordnet tidsplan, hvis projektet gennemføres
• Efterår 2020 – endelig stillingtagen til om projektet skal gennemføres
• 2020-2021 – miljøvurderinger, lokalplaner hhv. landplansperspektiv
• 2021-2022 – arkæologiske undersøgelser
• 2021-2022 – naboretlige forhold
• 2022-2023 – anlægsfase og ibrugtagning
I 2019 indgik Arriva og Nature Energy en aftale om at etablere to nye gastankstationer i Brønderslev og Hadsund samt en udvidelse af den eksisterende gastankstation i Aalborg. Det har skabt et momentum for at omstille transporten, og i starten af maj rullede 16 nye biogasbusser ud for første gang i regionen.
Fredag den 1. maj fik 16 nye biogasbusser deres debut på de nordjyske veje. Busserne fordeles ud på seks forskellige ruter og betjener fem forskellige kommuner i regionen. Allerede i 2019 lagde Nature Energy sammen med Arriva fundamentet for en omstilling til biogas i Nordjylland. Her indgik parterne en aftale om at etablere to nye gastankstationer i Brønderslev og Hadsund samt en udvidelse af den eksisterende gastankstation i Aalborg.
En vigtig aftale som sikrer et grønt incitament i regionen til at omstille til grøn gas, reducere udledningerne og spille positivt ind i regeringens klimamål om en 70 procent CO2-reduktion i 2030.
”Vi er rigtig glade for at have styrket mulighederne for at tanke biogas i Nordjylland og dermed gøre det nemmere at få regionens køretøjer omstillet til CO2-neutral grøn gas. Langt størstedelen af de danske køretøjer kører stadig på fossile brændsler i dag, og sektoren rummer et stort omstillingspotentiale,”
siger Ole Hvelplund, der er adm. direktør hos Nature Energy, og fortsætter:
”Her er biogas det bedste og billigste alternativ til diesel, og vi er ikke i tvivl om, at biogas er et afgørende middel til at omstille transporten, så den kan imødekomme regeringens klimamål. Derfor ser vi også gerne, at afgifterne på biogas i transporten som minimum ligestilles med diesel, så det kan betale sig for flere at køre på biogas,” siger Ole Hvelplund.
Som afgifterne er indrettet i dag, er det dyrere at køre på biogas sammenholdt med diesel. Her håber Nature Energy på, at politikerne vil ændre afgifterne, så CO2-neutral biogas som minimum bliver lige så billigt som den fossile diesel i afgifter.
Hos Arriva ser man ligeledes positivt på den nordjyske omstilling til biogas.
”I Arriva kigger vi på alle de forskellige muligheder, der er, for at implementere CO2-neutrale løsninger i den kollektive trafik, så vi kan flytte transportbranchen i en grønnere retning. Det er et vigtigt skridt, der nu er taget i Nordjylland, og vi har forventning til, at flere vil kigge i den retning, så vi kan accelerere den grønne omstilling og få flere miljøvenlige busser og tog i den kollektive trafik. Det er der i høj grad brug for, hvis vi skal indfri regeringens klimamål for 2030,” siger Jens Boe Jacobsen, direktør for Business Development i Arriva Danmark. Han fortsætter:
”Til at rykke transportbranchen i en grønnere retning ser vi biogas som en af de mange løsninger, der kan sikre branchen den nødvendige omstilling frem mod 2030. Biogas-teknologien til transport er klar, og kan implementeres i løbet af kort tid,” siger Jens Boe Jacobsen.
Ruterne er udbudt af Nordjyllands Trafikselskab og finansieret af hhv. Region Nordjylland og kommunerne Aalborg, Rebild, Jammerbugt, Hjørring og Brønderslev.
Biogasbranchen er inde i en rivende udvikling, og det samme er økologisk landbrug. Derfor er samarbejde mellem økologi og biogasanlæg vigtigere end nogensinde. Kom og få nyeste viden på området.
Indhold: Fokus på øget samarbejde mellem biogasanlæg og økologer.
Målgruppe: Ejere og driftsledere på biogasanlæg samt økologiske landmænd, der har eller ønsker at samarbejde med biogasanlæg.
Undervisere SEGES, Nature Energy, Økologirådgivning Danmark.
Se det spændende program på www.seges.dk og tilmelde dig på www.tilmeld.dk/biogasoekologi2020
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
