Danmark bør gå forrest i den grønne omstilling. Det mener en overvejende del af danskerne, der har flere forskellige bud på, hvordan det bedst kan gøres. Det viser en ny undersøgelse.
Bør Danmark være foregangsland og gå forrest i den grønne omstilling? Det er et af de spørgsmål, der indgår i en ny undersøgelse foretaget for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Og det nikker hele 67 procent af de 1.007 adspurgte danskere ja til, også selv om en grøn omstilling kan have økonomiske omkostninger.
Når det kommer til grønne løsninger, er der også bred enighed om, at Danmark skal iklæde sig en førertrøje. 81 procent i undersøgelsen svarer nemlig, at Danmark bør være blandt de bedste i verden til at udvikle grønne løsninger. Kun 3 procent er ikke enige. Det falder også i fin tråd med, at over halvdelen af danskerne mener, at Danmark bør investere mere i grøn omstilling i forhold til gennemsnittet blandt EU-landene.
- Det glæder mig, at danskerne virkelig vil den grønne omstilling. Derfor ser jeg også frem til for alvor at komme i gang med den folkehøring, vi lancerede i torsdags. Med folkehøringen vil vi give danskerne mulighed for at være med til at skabe den fremtidige klimapolitik og den nye klimalov, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Foto: Jeppe B. Nielsen
Danskerne vil gerne bidrage til klimaindsatsen
I undersøgelsen er der overordnet enighed om, at den enkelte dansker skal bidrage til at løse klimaudfordringerne. For eksempel ved at ændre livsstil. 63 procent af de adspurgte erklærer sig nemlig enige i, at vi danskere bør lægge vores livsstil markant om for at reducere vores CO2-udledning.
- Der er et stærkt engagement blandt danskerne for at gøre noget for klimaet, og danskerne vil gerne selv bidrage. Det faktum, at danskerne er meget engagerede i at løse klimaudfordringerne, understreger netop behovet for at inddrage danskerne i udformningen af den nye klimalov, siger Lars Chr. Lilleholt.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet satte i går i gang i en stor høring af danskerne under overskriften ”Giv klimaet lov”. Her kan alle danskere komme med idéer, erfaringer og input til, hvordan den nye klimalov skal udformes. I første omgang kan man komme med sit bidrag på et af de to borgermøder, der afholdes i løbet af april og på hjemmesiden www.givklimaetlov.dk. Alle de bidrag, vi modtager, bliver indsamlet og vil indgå i en stor opsamlende folkehøring efter sommerferien.
Baggrunden for høringen er, at regeringen ønsker at fremsætte en ny klimalov i næste folketingssamling – og danskerne skal hjælpe med at udforme den.
Fakta om ”Giv klimaet lov”
- På www.givklimaetlov.dk kan alle komme med deres idéer og forslag til, hvad regeringen skal have med i den nye klimalov.
- Alle input samles op og indgår i en samlet afrapportering, som vil danne grundlag for udformningen af en ny klimalov, der fremsættes i næste folkesamling.
- Tirsdag den 9. april kl. 19.00 er der borgermøde i Vordingborg.
- Tirsdag den 23. april kl. 19.00 er der borgermøde i Viborg.
- På www.givklimaetlov.dk/om-giv-klimaet-lov kan alle tilmelde sig borgermøderne.
- 67 procent erklærer sig enige eller meget enige i, at Danmark bør være foregangsland og gå forrest, når det kommer til grøn omstilling, også selv om det kan have økonomiske omkostninger.
- 81 procent er enige eller meget enige i, at Danmark bør være blandt de bedste i verden til at udvikle grønne løsninger - kun 3 procent er uenige eller meget uenige.
- 63 procent af de adspurgte er enige eller meget enige i, at danskerne bør lægge deres livsstil markant om for at reducere CO2-udslippet.
- 31 procent er klar til at bruge mere af deres private indkomst på klimaudfordringen. 30 procent er ikke klar til at bruge mere af deres private indkomst.
- 40 procent af danskerne har ikke problemer med have vindmøller og biogasanlæg tæt på deres hjem, mens 34 procent nødigt vil have vindmøller og biogasanlæg tæt på deres hjem.
Undersøgelsen er foretaget af Norstat for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 1.007 danskere har besvaret undersøgelsen mellem 28. marts og 31. marts.
Og med et deltagerantal på mere end 160 til konference var det en succes for nofoss:
Virksomheden nofoss havde arrangeret konferencedelen torsdag og fredag og indsatsen gav pote.
Utrolig mange interessenter mødte frem og især den politiske debat professionelt ledet af Cecilie Beck torsdag var et tilløbsstykke.
30.427 besøgende lagde fra torsdag til lørdag vejen forbi 375 udstillere i 14 haller til Transport 2019 i MCH Messecenter Herning. Det højeste besøgstal siden 2005 skabte aktivitet og positiv stemning i alle haller, og også hos ledelsen i MCH er der på de rekordmange udstilleres vegne glæde over både besøgsfremgang og optimisme.
- Jeg glæder mig over tre dejlige dage med positiv stemning blandt både udstillere og de 30.427 besøgende, og jeg er taknemmelig over, at hele branchen har været samlet her om deres fælles passion for transport og logistik, siger administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen, og understreger, at målet med transportmessen netop er at inspirere, motivere og stimulere interessen for produkterne og løsningerne.
- En varm tak til udstillere og samarbejdspartnere for med en stor indsats at have skabt en transportmesse med høj kvalitet og masser af ny viden for de mange besøgende. En messe, hvor man møder og mødes fagligt og personligt, siger Georg Sørensen.
Transportmessen samler hele branchen
Lastbilimportørerne var alle syv repræsenteret på messen, og også herfra var der positive meldinger. Volvo og Renault Truck-netværket havde mange forskellige arrangementer under messen, hvor de fyldte hal E og holdt medarbejderdag, pressemøde og et stort kundearrangement fredag aften for 800 gæster.
- Vi forsøger at pulje aktiviteterne her og udnytte messens tre dage, siger administrerende direktør for Volvo Danmark, Lars Bo Larsen, der forventer øget salg og fremhæver transportmessen som det største og bedste mødested i Danmark:
- Transportmessen samler alle i transportbranchen ét sted - både alle mærker og leverandører samt alle nuværende og potentielle kunder. Det giver os mulighed for at komme ud og møde folk personligt, øge salget, styrke begge vore brands og dermed styrke vores netværk i Danmark, siger Lars Bo Larsen og gør status over Transport 2019:
- Vi har haft en rigtig god messe med mange besøgende. Vi er taknemmelige over de mange interesserede besøg af både vognmænd og chauffører, der bruger vores køretøjer i deres daglige arbejde. De mange gode snakke understreger vigtigheden af det personlige møde på transportmessen, siger Lars Bo Larsen, og glæder sig også over den positive respons på de nye miljørigtige løsninger som LNG og el-drift samt hjælpemidler til chaufførernes komfort og sikkerhed.
Ros til fokus på Grøn Transport
Transportmessen havde med både aktiviteter, konferenceprogram og udstilling også fokus på grøn transport, der tiltrak både branchen og dem, der interesserer sig for fremtidens transportløsninger, herunder Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent for transport og byer i den grønne tænketank Concito.
- Det er godt, at den grønne omstilling er i fokus på messen. Jeg håber, at messen kan bidrage til, at der kommer meget mere grøn transport ud at rulle i virkeligheden, siger Henrik Gudmundsson og fortæller om sin oplevelse på messen og til konferencen Grøn Transport.
- Det er fascinerende, at man har det hele samlet på ét sted, og det er spændende at se de nye busser og lastbiler samt høre de emner, man diskuterer. Og det er interessant, at både nogle af producenterne og mange af debattørerne er opmærksomme på klima og miljø. Vi er ved begyndelsen af en grøn omstilling, og det er derfor vigtigt, at de nye tendenser bliver præsenteret for branchen generelt, og at de personer, der skal vælge en ny transportløsning, kan se og sammenligne alt, hvad de nye ting kan.
Transportmessen i MCH Messecenter Herning er Skandinaviens største indendørs fagmesse for transportbranchen. Transport 2021 finder sted 15.-17. april 2021.
Messen arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.
Kåringer på Transport 2019
Danmarksmestrene for chauffør- og lagerlærlinge: Chaufførlærling Kasper Musante Falk fra Johannesen Kran- og Maskintransport og lagerlærling Lasse Mariager fra Aalborg Gunnivare Fabrik.
Vinderne af Årets Opbygning: Rehabiler Specialindretning (Lette Erhvervskøretøjer) og BP Trailer (Tunge Erhvervskøretøjer).
Årets Chauffør 2019: Chauffør i Nagel Group, Erik Emil Hansen, kåret af Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med 3F Transportgruppen og DTL - Danske Vognmænd
De tre finalister i Årets Transportvirksomhed: AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S, JH Transport & Logistics A/S fra Brøndby og Vognmand Filtenborg fra Nykøbing Mors. Vinderen kåres i København d. 11. maj
Årets Varebil 2019: De tre fransk/tyske varevognstrillinger, Citroën Berlingo, Opel Combo og Peugeot Partner
Regeringens klimaudspil har blandt andet som ambition, at der skal være en million grønne biler på de danske veje i 2030.
Men hvis det sker, vil staten komme til at savne indtægter for omkring 50 milliarder kroner i bilafgifter. Og de penge skal findes andre steder på vejene.
Derfor skal en kommission med den tidligere Dong-direktør Anders Eldrup i spidsen finde ud af, hvordan statens kan erstatte de manglende indtægter. Det fortæller finansminister Kristian Jensen (V).
- I dag får vi cirka 50 milliarder kroner ind på bilafgifter, siger han og formulerer kommissionens opgave: Hvordan klarer vi det i et samfund med elbiler og brintbiler?
Kommissionen får dog ikke frit valg på alle hylder, når den skal finde de nye indtægtskilder.
I sin opgavebeskrivelse kan kommissionen læse, at pengene som udgangspunkt skal findes på transportområdet.
FAKTA FRA REGERINGENS KLIMAPLAN
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Der nævnes som eksempler modeller for betalingsveje og vejafgifter samt "muligheder for en omlægning til teknisk baserede bilafgifter".
- Vi kan se, at på rigtig mange områder – energi, husholdninger, virksomheder – har vi gjort rigtig meget for at reducere vores CO2-udledning, siger Kristian Jensen.
- På transportområdet har vi forsat en stor udfordring foran os. Derfor synes vi, at det er rimeligt, at det er transportområdet, der er med til at finansiere en grønpark fremover.
Færdig ved udgangen af næste år
Ifølge Kristian Jensen er alle forslag fra Anders Eldrup og hans kommission velkommen. Kommissionen skal aflevere en delrapport ved udgangen af 2019, mens dens endelige arbejde skal være færdig omkring udgangen af 2020.
Vil regeringen føle sig forpligtet til at støtte kommissionens forslag, hvad end de er?
- Det, der kommer, vil være vores udgangspunkt i de forhandlinger, der så skal starte, siger Kristian Jensen.
Hvad sker der, hvis der ikke er politisk flertal for et tilstrækkeligt beløb til at finansiere regeringens klimaudspil?
- Så må vi finde andre finansieringskilder. For vi går ikke tilbage på ambitionen om at nå en million grønne biler i 2030.
Kommissionen kommer ud over Anders Eldrup til at indeholde fem forskere fra blandt andet DTU og Københavns Universitet og fire "eksperter" fra hvert sit ministerium.
Pengene skal som udgangspunkt findes på transportområdet, mener finansminister.
CO2-reduktionen ved at skifte fra biogas til diesel betyder groft sagt, at du kan fjerne næsten tre dieselvarebiler fra CO2-regnskabet for hver eneste biogasvarebil, der lukkes ud på vejene.
Der er få tal, som får ligeså stor betydning for dansk erhvervsliv og især transportsektorens fremtid som tallet 179: Det henviser nemlig ikke kun til antallet af medlemmer af Folketinget, men også til den procentvise CO2-reduktion ved at omstille vognparken fra diesel til biogas samt antallet af danske biogasanlæg, som allerede nu fremstiller biogas til bl.a. varebiler.
Miljøkravene til erhvervslivet og særligt transportsektoren skærpes løbende, og senest er EU-landene i efteråret blevet enige om at reducere CO2-udslippet fra biler og varebiler med 35 procent frem mod 2030.
Dermed er tallet 179 blevet endnu vigtigere for især transportsektoren: Ifølge det nyeste EU-direktiv 2018/2001 af 11. december 2018, som afløser det hidtidige direktiv 2009/28, kan en udskiftning af vognparken fra dieselmodeller til varebiler på biogas nemlig reducere CO2-udslippet med hele 179 procent. Det nye EU-direktiv for vedvarende energi, som det også kaldes, giver dermed et afgørende rygstød til bio-drivmidlernes fremmarch i transportsektoren.
Det mest CO2-effektive drivmiddel
- 179 bliver et af de vigtigste tal at forholde sig til fremover, når det gælder grøn omstilling inden for transport. Tallene viser, at intet andet drivmiddel er så CO2-effektivt og bæredygtigt som biogas fremstillet af husdyrgødning. Det skyldes, at det både gavner naturen og landbruget, samtidigt med at det fortrænger fossile brændsler, siger Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager hos IVECO.
- CO2-reduktionen ved at skifte fra biogas til diesel betyder derfor groft sagt, at du kan fjerne næsten tre dieselvarebiler fra CO2-regnskabet for hver eneste biogasvarebil, der lukkes ud på vejene. Det vil Folketingets 179 medlemmer, som beslutter rammerne for dansk erhvervsliv, også skulle forholde sig til, fortsætter han.
Teknologien er på plads
Morten Iversen understreger, at når vi snakker om en udskiftning af dieselmodellerne til nye varebiler på biogas, så er det først og fremmest en politisk beslutning. Teknologien er nemlig klar til at blive rullet ud i stor skala, og IVECO har selv lanceret en gasvariant af sin Daily Blue Power varebil, der blev kåret til International Van of the Year 2018 i Europa og desuden Årets Varebil i Danmark 2018.
Samtidig er infrastrukturen til biogasvarebiler i transportsektoren kraftigt på vej frem: Danmarks 179 biogasanlæg, som er fordelt over hele landet, producerer omkring 179 mio. Nm3 biogas (ca. 6,5 PetaJoule), hvilket kan drive omkring 37.000 store varebiler 40.000 km om året pr. bil.
De nuværende 17 biogastankstationer i Danmark viser samtidig, at biogasleverandørerne er godt i gang, selv om der stadig er et stykke op til resten af EU, hvor markedet i mange år har været et kendt alternativ til diesel og benzin. Morten Iversen uddyber:
- Lige nu kommer efterspørgslen i Danmark primært fra kommuner og virksomheder, der byder ind på kommunale transportopgaver. Flere og flere ønsker imidlertid at kunne bruge teknologier, der udgør et bæredygtigt alternativ, og her er ingen andre tæt på at give de samme fordele som biogas. For ud over de meget store CO2-reduktioner opnår man bl.a. samme ydeevne og korte optankningstid, som man kender fra diesel. Samtidig opleves motorstøjen som halveret i forhold til diesel, hvilket er til stor gavn for lydmiljøet i byen, slutter han af.
For yderligere information, kontakt:
Morten Mangor Iversen | Nordic Sustainability Manager, IVECO, +45 23 21 33 86, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
Martin Fogt Pollas Rønberg, Senior tekstforfatter, Perfekta PR, +45 31 52 75 49, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Landmanden er en del af løsningen, ikke problemet – lyder det fra NutriFair om global fokus på bæredygtighed
Dansk landbrug får kritik for meget i offentligheden. Men i virkeligheden har landmændene mindsket miljøudledningerne de seneste mange år og samtidig øget produktionen ganske betydeligt – og det fortjener erhvervet respekt for, mener folkene bag Danmarks fagmesse for husdyrproducenter, NutriFair.
- Få erhverv er så innovative og omstillingsparate som det danske landbrug, der i øvrigt også er verdensberømt for sin miljøvenlighed. Den danske landmand er en del af løsningen og ikke problemet, når vi taler om at skabe en bedre verden, siger projektleder Jørgen Kronborg fra MESSE C Fredericia.
NutriFair afvikles den 16. og 17. januar 2019 i messehallerne i Fredericia og slår denne gang et slag for FN’s såkaldte verdensmål – der handler om at lave en mere bæredygtig udvikling. Det sker bl.a. med illustrativt fokus på verdensmålene i den mellemgang, der forbinder hal A og D.
At den danske landmand dag for dag kan være mere og mere stolt af sit værdigrundlag, bekræfter Kris Vetter, redaktør for Bioenergi Magasinet. Han fortæller, at biogasanlæggene tordner frem i disse år og har firedoblet produktionen på få år.
- 80 procent af de råvarer, der indgår i biogas, kommer fra landmanden selv. Fra at have været 100 procent fødevareleverandør er landbruget i dag på vej til at blive den førende energileverandør, siger Kris Vetter.
- Dét fortjener landmanden et kæmpe skulderklap for. Det er noget, som både energisektoren, samfundsøkonomien og ikke mindst miljøet nyder kæmpe gavn af. Tænk, at gylle og i øvrigt også dagrenovation kan erstatte fossil energi, tilføjer redaktøren.
2019-udgaven af NutriFair er den 8. af slagsen. Messen arrangeres af MESSE C Fredericia i tæt samarbejde med en række af branchens toneangivende aktører og byder udover traditionelle stande også på et stærkt konferenceprogram med eksempelvis foredrag om topaktuelle emner. Messen har åbent både onsdag den 16. og torsdag den 17. januar fra kl. 9-17. Læs mere på www.nutrifair.dk.
Regeringen har arbejdet på at samle ejerskabet af det danske gasnet i ét selskab. Det er nu lykkedes med en købsaftale, som Energinet og det store gasselskab HMN underskrev i dag, hvor Energinet køber HMN’s gasnet. Det er målet, at forbrugerne skal spare 1 miliard kroner.
Regeringen samler ejerskabet af det danske gasnet i ét statsligt selskab. Foto: Colourbox
I dag blev der underskrevet en købsaftale mellem Energinet og HMN. Prisen er 1,809 mia. kroner. Regeringen samler dermed gasdistributionen i ét statsligt selskab, der skal give lavere priser til forbrugerne og underbygge gassens rolle i overgangen til et klimaneutralt Danmark i 2050. Samtidig skal det bidrage til et Danmark i bedre balance, da hovedsædet placeres i Viborg.
”Jeg er glad for, at der er landet en aftale, som vil komme forbrugerne til gavn. Og så er det et jo et stykke dansk energihistorie, at gassektoren nu bliver samlet. Det er noget, vi har arbejdet på længe - og som jeg som forsyningsminister er stolt over,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Et af målene med at samle ejerskabet i ét selskab er, at gasnettet dermed kan drives mere effektivt. Med kun ét selskab er der mindre administration, færre omkostninger til bygninger og en række driftsopgaver, der kan løses mere effektivt. Målet er, at forbrugerne skal spare 1 milliard i perioden 2025-2035.
Det samlede gasselskab betyder også, at der flyttes 188 arbejdspladser ud af Hovedstadsområdet. Blandt andet skal hovedsædet ligge i Viborg, og der skal være et driftscenter i Stenlille. Dermed vil selskabet også bidrage til regeringens ambition om, at arbejdspladser skal være fordelt bredt i Danmark, så vi skaber et Danmark i bedre balance.
Fremtiden for naturgas og biogas
Gassen kan blive en afgørende komponent, når Danmark skal gøres klimaneutralt i 2050. Der er stadig mange åbne spørgsmål om, hvilken rolle naturgas og biogas skal spille i den grønne omstilling. Gas kan muligvis blive et vigtigt brændsel i tung transport. Eller det kan blive et middel til at lagre el. Uanset hvilken rolle, gassen kommer til at spille, vil et stærkt og effektivt distributionsselskab være en væsentlig faktor. Det samlede gasselskab skal derfor være godt rustet til at understøtte gassens rolle i den grønne omstilling.
Underskriften er med forbehold for godkendelse i HMN’s repræsentantskab. Efter planen overtager Energinet gasnettet senest 1. april 2019.
Fakta
I 2016 udkom regeringens forsyningsstrategi, Forsyning for Fremtiden. Her blev det præsenteret, at regeringen ønskede at samle ejerskabet af gasnettet i ét selskab og realisere gevinster for 100 mio. kroner om året til forbrugerne.
I sommeren 2017 blev der indgået en bred stemmeaftale (regeringen, S, SF og RV) om konsolidering af gasdistributionssektoren.
Det konsoliderede gasselskab er en del af Bedre Balance II, 2018, og skal dermed bidrage til, at arbejdspladser bliver fordelt bredt i Danmark. Der skal derfor flyttes arbejdspladser fra hovedstadsområdet til Viborg og Stenlille.
Det danske gasnets historie
I 1979 besluttede Folketinget, at Danmark skulle have naturgas. Det blev organiseret i 5 kommunalt ejede selskaber, der drev gasnettet i hver deres område. Siden har organiseringen i sektoren løbende udviklet sig gennem opkøb og fusioner, så der gradvist er blevet færre selskaber.
Tidligere præsident åbner bioenergiMESSEN ved NutriFair i MESSE C i Fredericia den 16-17. januar 2019.
Arrangørerne af bioenergiMESSEN ved NutriFair har tilrettelagt et spændende fagligt program for de besøgende på messen, ligesom messeområdet er fyldt med leverandører og rådgivere til bioenergisektoren.
- Det er spændende og dejligt at mærke den opbakning, som vi har fået indtil nu både fra leverandører og faglige indlægsholdere til bioenergiMESSEN, siger Kris Vetter fra bioenergiMAGASINET, som er arrangør sammen med Aalborg Universitet Esbjerg og MESSE C Fredericia.
- Det er også glædeligt at formand for Nature Energy og tidligere landbrugspræsident Peter Gæmelke har sagt ja til at komme med indledende bemærkninger til åbningen af messen og det faglige program.
- Han kender om nogen til både primærlandbrug, landbrugets fagorganisationer og nu som formand for Nature Energy også den kommercielle del, hvor Nature Energy er en af de førende virksomheder, når det gælder opførelse af nye biogasanlæg i Danmark, siger Kris Vetter.
Bioenergi og biogas på dagsordenen
bioenergiMESSEN afvikles parallelt i nabohallen til NutriFair, som i år havde mere end 5.000 besøgende beslutningsdygtige husdyrproducenter.
Danske husdyrbrug leverer i stigende omfang gylle til biogasanlæg, og er samtidig energiforbruger af både biomasse, biogas og andre energikilder.
Men som husdyrbruger er der mange valg der skal træffes, når energiforsyningen skal planlægges, eller en biogasproduktion skal etableres eller udvides?
- I skrivende stund sender vi invitationer ud til bioenergi-interessenter og biogasfolk, så vi er sikre på, at det er beslutnings- og købedygtige besøgende, der kommer til messen og de faglige indlæg til gavn for udstillerne, siger Kris Vetter.
- Men husdyrproducenter, der har eller overvejer biogasproduktion, er halmsælgende eller anvender biomasse hjemme på gården, er selvfølgelig også meget velkommen inde på bioenergiMESSEN, som er åben for alle, fastslår Kris Vetter.
Se det faglige program for dagene her...
Vigtigt indsatsområde for energieksporten.
De kommende år skal vi indfri et stort potentiale for energieksport til Tyskland, der står foran store forandringer i deres energiforsyning. Så klar er meldingen fra energi-, forsynings- og klimaministeren, der i dag deltager i en stor konference om digitalisering af den tyske energisektor i Berlin.
Tyskland er en af Danmarks allervigtigste samarbejdspartnere, når det kommer til energieksport. Samtidig står den store nabo mod syd over for ganske omfattende omlægninger af deres energisystem, hvis tyskerne skal nå deres klimamålsætninger frem mod 2030. Blandet andet vil landet udfase kernekraft inden 2022, og andelen af vedvarende energi i elforbruget skal op på 65 pct. i 2030. Næsten en fordobling i forhold til i dag.
Netop derfor deltager energi-, forsynings- og klimaministeren i dag i en stort opslået digitaliseringskonference blandt andet med fokus på energisektoren. Tyskland kan nemlig drage stor nytte af de erfaringer og den ekspertise, som Danmark har på området. Også når det kommer til digitalisering af energiproduktionen.
”Der ligger et kæmpe potentiale i energieksporten til Tyskland, når man kigger på de energipolitiske målsætninger for 2030 og 2050. Vi har fra dansk side allerede et tæt og frugtbart myndighedssamarbejde med Tyskland, som vi nu styrker. Med den nye indsats vil vi klart signalere, at vi fortsat er en stærk samarbejdspartner for tyskerne inden for løsninger for energiplanlægning af den grønne omstilling. Og konferencen i dag er et optimalt springbræt for Danmark til at vise os selv frem”, siger Lars Chr. Lilleholt (V).
Udbygger solidt samarbejde
Danmark og Tyskland er allerede i tæt pardans om omstillingen af den tyske energisektor, eksempelvis inden for fjernvarme. Tyskland er Danmarks næststørste aftager af energiprodukter- og services, hvor eksporten på energi sidste år havnede på 12,3 mia. kr.
I det lys besluttede Danmark for nylig at udstationere en ny energirådgiver i Tyskland, der skal arbejde for at udvide energisamarbejdet mellem landene. Dertil kommer udvidelse af samarbejdsaftaler både på forbund- og delstatsniveau.
I forbindelse med ministerens deltagelse i konferencen, mødes Lilleholt med den tyske økonomi- og energiminister Peter Altmaier og med statssekretæren i miljøministeriet, som står for klimapolitikken, Rita Schwarzelühr-Sutter for at drøfte det dansk-tyske samarbejde og en række væsentlige EU-sager på klimaområdet.
Fakta
Danmark har i snart to år haft et bilateralt myndighedssamarbejde med Tyskland som en del af eksportordningen, hvor der er opbygget et godt og tæt samarbejde med tyske myndigheder på både føderalt og delstatsniveau. På delstatsniveau drejer det sig om Baden-Württemberg og Nordrhein-Westphalen, som der er gennemført en række fælles aktiviteter med i både Tyskland og Danmark.
Med energiaftalens styrkelse af eksportfremmeindsatsen på energiområdet bliver samarbejdet med Tyskland styrket med udsendelse af en energirådgiver på ambassaden i Berlin.
En markant reduktion af transportens klimabelastning ved hjælp af biogas overses i klimaforhandlingerne ifølge Foreningen Biogasbranchen.
En million grønne køretøjer i 2030 er ambitiøst, og realiseres ikke uden afgiftsmæssige tiltag, der forventes at koste et stort provenutab. Men muligheden for en markant reduktion af transportens klimabelastning uden ekstraomkostninger for staten, kommunerne eller trafikanterne med biogas overses i klimaforhandlingerne.
Regeringen har med klima- og luftudspillet Sammen om en grønnere fremtid taget initiativ til at bryde transportsektorens stigende påvirkning af det globale klima. Regeringen anfører to principper for målopfyldelsen:
• at skabe de rigtige rammer for en markedsdrevet og teknologineutral omstilling, der giver aktørerne incitament til at vælge de mest omkostningseffektive klimatiltag
• at sikre, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv, så vi får mest muligt for pengene.
Implementerer regeringen disse principper i en provenuneutral justering af beskatningen af den tunge transport, kan der skabes et markedstræk, som kan give en årlig reduktion på ca. 500.000 tons CO2 inden 2030, eller samlet ca. 2,5 mio. tons CO2 i perioden frem til 2030.
Denne udvikling blokeres i dag af, at afgifterne på såvel brændstof som køretøjer er markant højere ved biogaskørsel end ved kørsel på benzin eller diesel.
De nuværende afgiftsforhold lever på ingen måde op til regeringens principper for rammerne i klimaindsatsen, og de modvirker at vi får mest muligt for pengene.
Store afgiftsstigninger på brændstoffer ved grøn omstilling
Importeret palmeolie, der blandes i diesel, pålægges ikke CO2-afgift. Biogas, der leveres gennem det danske naturgasnet til gasfyldestationerne i Danmark, er derimod pålagt CO2-afgift. Det skyldes, at SKAT ikke accepterer Energinets certifikatsystem, som ellers entydigt dokumenterer, at det er biogas, der tankes – en dokumentation, som Energistyrelsen accepterer i forhold til iblandingskravene.
Hvis SKAT indfører samme praksis – og tillid til det statslige Energinet – vil denne skævvridende afgift kunne annulleres, og det vil være uden en ekstraudgift til staten. Man tjener blot ikke en ekstra CO2-afgift på biogas, som er et CO2-neutralt brændstof.
Energiafgiften er ca. 17 procent højere pr. kørt km på biogas sammenholdt med diesel, da den alene fastlægges ud fra brændstoffets energiindhold uden hensyntagen til brændstoffets klimabelastning. Derfor må kommunerne betale 17 procent mere i afgifter, når de omstiller til CO2 neutrale køretøjer.
SKAT har allerede i 2017 fastslået, at en ligestilling pr. kørt kilometer, og dermed i samlet afgiftsprovenu for en given buslinje kræver, at energiafgiften for biogas reduceres fra 74 til 64 kr. pr. GJ.
Omstilles der derimod til eldrevne busser, vil staten stå tilbage med et betydeligt provenutab.
Grønne køretøjer brandbeskattes i dag
Private flådeejere (varedistributører, håndværkere, servicemontører m.v.) betaler udover de højere brændstofafgifter også ca. 30 procent mere i grøn ejerafgift for en varebil på biogas, sammenlignet med samme bil i dieseludgave.
De samlede afgiftsforskelle er illustreret i nedenstående figur for en 3,5 tons Iveco varebil med et årligt kørselsbehov på 30.000 km.
En varevogn pålægges langt højere afgifter, når den kører på biogas end i en dieselversion.
For mindre køretøjer i personbils segmentet forværres billedet yderligere, da også registreringsafgifterne er markant højere for en biogasbil end dens benzin- og dieseldrevne pendant. Det fremgår tydeligt af nedenstående eksempel for samme VW UP med forskellige drivmidler.
Afgifterne mangedobles, hvis den kører på biogas i forhold til benzin, mens staten står tilbage med et stort provenutab i elversionen.
Konsekvenserne af disse ekstreme afgiftsforskelle er, at der fortsat vælges dieseldrevne varebiler til distribution, service og entreprenørarbejde, og fortsat vælges benzin- og dieseldrevne personbiler, når det drejer sig om både private servicebiler og bilerne i den kommunale hjemmeservice.
En grøn provenuneutral omstilling kan dermed skubbes i gang ved at fastlåse såvel registreringsafgift som grøn ejerafgift for biogaskøretøjer på niveau med den fossile pendant.
Grønne afgifter skævvrider Danmark
De tårnhøje afgifter på biogasdrevne køretøjer medfører en skævvridning af Danmark i den grønne omstilling. Kommuner i landdistrikterne, hvor afstandene er større, får en markant højere afgiftsbelastning end kommunerne i de store byer, hvor el-køretøjer bliver en mulighed.
Energy Supply viste den 6. november med tal fra Danmarks Statistik skævvridningen i udbredelsen af el-køretøjer, hvor Nordsjælland ligger 10 gange højere end landsgennemsnittet.
Kilde: Danmarks Statestik, november 2018.
Det er jo ikke fordi man i Vestjylland ikke ønsker en grøn omstilling eller ikke også gerne ville have en elbil. Det er bare ikke en realistisk mulighed, da elbilerne ikke opfylder borgernes, håndværkernes eller kommunernes kørselsbehov. Det vil biogaskøretøjer derimod kunne.
Og for staten vil det være provenuneutralt. Så hvad venter vi på?
Skive Kommune er en af de kommuner, der har valgt at gå forrest i den grønne omstilling. Kommunen har allerede investeret i omstilling af de 7 busser og over 50 køretøjer til især hjemmeplejen. Men som Skive Kommunes borgmester Peder Chr. Kirkegård (V) skriver i Altinget den 5. november:
”I en kommune som Skive med store landdistrikter, ville det ligeledes være en udfordring for vores biler i hjemmeplejen at nå rundt på el. Her fungerer vores gasbiler rigtig godt – og grønt”
” Men afgifter på biogas er blandt verdens højeste, og spænder ben for den grønne omstilling”
Der er biogas nok og tilskuddet kan reduceres
Den nødvendige biogasmængde er allerede tilstede i gasnettet. Der vil derfor alene være tale om at flytte anvendelsen over i transportsektoren og dermed til den klima- og miljømæssigt bedste anvendelse. Og tilmed udenfor kvotesektoren, hvor det giver de største samfundsøkonomiske besparelser.
Udover den provenuneutrale grønne omstilling, vil staten desuden kunne opnå en direkte besparelse i biogasstøtten, da EU ikke tillader dobbeltincitamenter. Det betyder, at når biogas opfylder et iblandingskrav, kan der ikke samtidig modtages tilskud til produktionen af biogassen. Omstilles en tredjedel af den tunge transport fra diesel til biogas, vil staten kunne spare op mod en mia. kr. årligt fra 2023.
Provenu-neutral grøn afgiftsomlægning i transporten
Nedenstående tiltag vil bringe afgifterne i overensstemmelse med regeringens beskrevne principper om, at klimatiltagene skal være omkostningseffektive, så man får mest muligt for pengene:
Hvad venter vi på?
Kilde: Frank Rosager, Foreningen Biogasbranchen.
Danmark skal være helt i front på det grønne område. Vi skal sikre danskerne ren luft og et godt klima. Vi skal præge udviklingen i en grøn retning i Danmark, i Europa og i verden. Det vil ske gennem stærke og effektive initiativer, som sætter kursen direkte mod, at Danmark kan opfylde sit klimamål i EU i 2030. Og som skubber i retning af det ambitiøse mål, at Danmark i 2050 er klimaneutral – altså, at vi ikke udleder flere drivhusgasser, end vi er i stand til at optage.
Danmark skal fortsat være et grønt foregangsland. Ved at sætte nye standarder for klima og miljø inspirerer vi andre til handling og præger udviklingen i Europa og globalt. Med klima- og luftudspillet ”Sammen om en grønnere fremtid” tager regeringen det næste skridt på vejen mod et Danmark, hvor luften er ren, og vi på sigt ikke belaster klimaet overhovedet.
Klima- og luftudspillet har fået navnet: ”Sammen om en grønnere fremtid”. Heri ligger en forventning om, at alle danskere træder sammen og tager ansvar for vores fælles klode. Det skal ske gennem 38 konkrete initiativer, som tilsammen sikrer renere transport i by og på land, et effektivt og moderne landbrug, mere miljøvenlig skibsfart og en grøn omstilling af boliger og industri.
Blandt de 38 tiltag i klima- og luftudspillet vil være:
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V):
”Danmark skal fortsat være et grønt foregangsland. Ved at sætte nye standarder for klima og miljø inspirerer vi andre til handling og præger udviklingen i Europa og globalt. Med klima- og luftudspillet ”Sammen om en grønnere fremtid” tager regeringen det næste skridt på vejen mod et Danmark, hvor luften er ren, og vi på sigt ikke belaster klimaet overhovedet.”
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V):
”Vi sætter nu ind mod røg, støj og møg i Danmarks større byer for at beskytte danskernes helbred. Vi vil skabe renere luft i de store byer med skærpede miljøzoner, så vi undgår gamle forurenende lastbiler, busser og varebiler i gaderne. Vi indfører skrotningspræmie på gamle dieselbiler og på brændeovne, så vi kan få nye og mindre forurenede modeller på markedet. Til havs vil vi jagte skibe, der snyder med brændstoffet, for at hindre svovlforurening i luften over Danmark.”
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA):
”Det skal være lettere for danskerne at køre mere grønt. Og busser og taxier skal gå foran, så det allerede i 2030 er helt slut med forurening fra busser og taxier i byerne. Samtidig skal det være nemmere at eje en grøn bil i Danmark. Derfor vil vi give kommunerne friere rammer til at give grønne biler rabat på parkering, ligesom vi vil gøre det lettere at finde en p-plads til din elbil.”
Skatteminister Karsten Lauritzen (V):
”Vi skal have flere elbiler på vejene og gjort dem mere tilgængelige for den almindelige dansker og erhvervslivet. Regeringen foreslår derfor, at elbiler under 400.000 kr. skal være afgiftsfrie de næste to år. Derudover vil regeringen gøre det billigere at vælge elbiler som firmabil.”
Kilde: Klima- og Energiministeriet 0810.
Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en luft- og klimaplan. Udspillet indeholder en række konkrete tiltag, som kan kickstarte brugen af biogasbusser, der kører på gylle og madaffald. Alene i kommunerne skal der inden 2025 udskiftes 3.000 dieselbusser.
Den klimaplan, som regeringen i dag har offentliggjort, indeholder flere tiltag, som kan kickstarte brugen af biogasbusser i de kommende år. Dermed er der udsigt til, at den grønne omstilling af den tunge transport kan blive en realitet:
- Vi står foran en kæmpe opgave. Transportsektoren har i mange år været smertens barnet i den grønne omstilling, men med dagens klimaplan tager regeringen virkelig fat. Alene CO2-reduktionen ved at udskifte de 3.000 dieselbusser, som kommunerne skal udskifte frem mod 2025, svarer til at sende 168.000 el-biler på gaden, siger Henrik Høegh, formand for Biogasbranchen.
Som en del af regeringens klimaplan er det fra 2020 kun muligt for kommuner at efterspørge CO2-neutrale busser i de kommunale udbud. Samtidig skærpes emissionskravene til miljøzonerne i de fem største byer. Det betyder, at de mange dieselbusser skal udskiftes med et grønt alternativ.
Biogasbusser er billigst af de grønne busser
En netop offentliggjort rapport udarbejdet for det regionale trafikselskab, Sydtrafik, viser, at biogasbusser er billigst af alle grønne busser. Når omkostninger til infrastruktur, reparation, personale mm. er indregnet, viser rapporten, at biogasbussen for hver kilometer, den kører, er 1,43 kr. billigere end en el-bus.
- Det er særdeles positivt, at regeringen holder fast i sit princip om teknologineutralitet. Biogasbusser giver større CO2 reduktion end el-busser, og så er de markant billigere end andre løsninger. Vi må derfor forvente, at kommunerne vælger biogasbusserne, hvor man får flest grønne kilometer for pengene, siger Henrik Høegh.
Med valget af biogasbusser følger etableringen af en række gasfyldestationer, som vil medvirke til at også en række varebiler i byerne kan omstilles til biogas. Hermed understøttes også udviklingen hen mod en anden af klimaplanens mål om, at der skal være 1,3 mio. grønne CO2 neutrale køretøjer i Danmark i 2030.
Grøn omstilling i hele Danmark
Regeringens udspil til en klimaplan giver plads til, at den grønne omstilling også kan finde sted uden for de store byer:
- Det er afgørende, at den grønne omstilling af transporten ikke bare bliver et storbyfænomen. Hvis kommunerne skal have en reel mulighed for at løse opgaven nytter det ikke noget at give dem spændetrøje på i form af en særlig teknologi. Mange dele af landet har brug for en lang rækkevidde, og her er biogasbusserne markant mere veludviklet end el-bussen. Vi er derfor meget glade for, at der nu er udsigt til lige konkurrence mellem de forskellige grønne køretøjer, siger Henrik Høegh.
- Den foreslåede skærpelse af miljøzonerne i de 5 store byer vil fremme udbredelsen af grønne varebiler, som nu bliver omfattet af zonerne. Det er et stærkt teknologineutralt tiltag, der også burde udbredes til de mellemstore byer, hvor beboerne også må have krav på ren luft. Om ikke andet så ved at give kommunerne friheden til selv at beslutte om de vil indføre miljøzoner i deres større byer, siger Henrik Høegh.
En opgørelse af de kommunernes kommende udbud af busdrift viser, at kommunerne frem mod 2025 vil sende ca. 3000 busser i perioden frem til 2025, hvor ca. 50 pct. udbydes i 2019 og 2020.
En ny rapport peger på, at 4.500 dieselbusser frem mod 2030 kan erstattes med biogasbusser alene som følge af naturlig udskiftning i hovedsageligt kommuner og regioner. Det vil reducere CO2-udledningen med op til 513.000 ton CO2 og mindske fossilafhængigheden med mere end 300 millioner liter diesel.
Konsulentbureaet Damvad Analytics har analyseret perspektiverne ved at erstatte diesel med biogas som drivmiddel til busser og lastbiler. Rapporten konkluderer følgende:
Næsten alle busser og lastbiler i Danmark bliver drevet af fossile brændstoffer, særligt diesel. Til sammenligning kører 20 procent af busserne i Sverige på biogas.
Blot 1,2 procent af busserne i Danmark kører på alternative brændstoffer, herunder biogas, el og brint.
En biogasdrevet bus sparer årligt samfundet for op til 114 ton CO2 sammenlignet med en tilsvarende dieseldrevet bus.
Frem mod 2030 kan 4.500 dieselbusser erstattes af biogasbusser alene som følge af naturlig udskiftning. Det vil reducere CO2-udledningen med op til 513.000 ton CO2 årligt og forbedre luftkvaliteten i byerne.
Rapporten konkluderer, at udskiftning af dieselbusser med biogasbusser er den billigste grønne omstilling af den tunge transport. Denne konklusion ligger i forlængelse af analyser fra Energinet (2017), Klimarådet (2018) og COWI (2018).
Akut handling er påkrævet
Damvad-rapporten peger på, at biogas i den tunge transport kan bidrage til at nå op mod en-tredjedel af reduktionsforpligtigelsen frem mod 2030. Eftersom det tager tid at udskifte flåden af køretøjer og dermed opnå den fulde gevinst, har det store konsekvenser for den samlede udledning frem mod 2030 at udskyde omstillingen. Hvis omstillingen for eksempel udskydes med tre år, vil den samlede reduktion i CO2-udledningerne frem til 2030 være 2,3 mio. ton lavere, end hvis omstillingen starter i dag.
Direktørerne i de to største biogasselskaber i Danmark, E.ON og Nature Energy, opfordrer til akut handling for at omdanne de økonomiske indsigter til konkret politik:
- Det er helt ærgerligt, at vi ikke er længere fremme i den grønne omstilling af transporten. Vi har alle muligheder for at gøre noget ved problemet, men udviklingen er gået i stå i en diskussion om afgifter på elbiler – og det står i vejen for den grønne omstilling,” siger adm. direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund.
- Vi står overfor en akut og bunden opgave. Transporten og landbruget står overfor nogle betydelige CO2-reduktioner i de kommende år, og udskyder vi indsatsen, vokser opgaven sig kun større. Omlægningen af 4.500 dieselbusser til biogasbusser er en af mest effektive måder at mindske vores klimabelastning, men afgiftssystemet forhindrer desværre omstillingen,” forklarer Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON, og påpeger, at biogas i dag beskattes hårdere end diesel.
Nature Energy og E.ON peger særligt på det problematiske i, at biogas i dag pålægges en CO2-afgift, selvom biogas er en CO2-neutral energiform. Derudover er den manglende tilgængelighed til gastankstationer en udfordring for den grønne omstilling.
Biogas indfrier billigst 2020-mål
Forrige år vedtog et bredt folketingsflertal en målsætning om at indføre et iblandingskrav på 0,9 procent avancerede biobrændstoffer for transporten i 2020. Avancerede biobrændstoffer er en fælles betegnelse for biobrændstoffer, der er produceret af affaldsbaserede råvarer, og her konkluderer Damvad-rapporten, at det er mindst 2 mia. kroner billigere at opfylde målsætningen ved brug af biogas fremfor andre former for biobrændstoffer. I modsætning til andre avancerede biobrændstoffer, såsom 2. generationsbioethanol og -biodiesel, er biogas både billigere at producere og har en betydeligt større effekt på klimaregnskabet.
Fakta:
Næsten alle busser og lastbiler i Danmark bliver drevet af fossile brændstoffer, især diesel. Kun 0,5 procent af lastbilerne og 1,2 procent af busserne kører på alternative brændstoffer, herunder biogas, el og brint
En biogasdrevet bus årligt sparer samfundet for 94-114 ton CO2 sammenlignet med en tilsvarende bus drevet af diesel.
Når alle omkostninger er indregnet, er pris pr. kørt kilometer med en biogasbus er 6,66 kr. for et regionalt busselskab. Pris pr. kørt kilometer med en el-bus er 8,09 kr. Til sammenligning er pris pr. kørt kilometer med en dieselbus 5,98 kr.
Kilde: Sydtrafik og E.ON.
Danske og udenlandske eksperter præsenterer bud på fremtidens biogassektor, når NutriFair i Fredericia byder på bioenergi-konference med op imod 250 deltagere
Den 16. januar 2019 slår MESSE C Fredericia dørene op til årets NutriFair - fagmessen for husdyrproducenter - og samtidig bydes der velkommen til en stor bioenergi-konference med internationalt tilsnit, som ventes at tiltrække op imod 250 deltagere.
"Fremtidens biogassektor - omkostninger på skrump" lyder overskriften for konferencen, som finder sted i NutriFair's bioenergi-sektion, hvor udstillere inden for biogas er samlet.
Mødet arrangeres i samarbejde med Aalborg Universitets Energy Section i Esbjerg, der er leadpartner på forskningsprojektet Large Scale Bioenergy Lab2, finansieret af Interreg5a programmet.
Blandt samarbejdspartnerne er blandt andre Hochschule Flensburg, RUC, Vejen Kommune, Økologisk Landsforening og en række virksomheder med ekspertise på området.
Konferencen er som nævnt led i det såkaldte Interreg-initiativ, som skal støtte og fremme samarbejde på tværs af EU's landegrænser. Inspiring Denmark bistår med at markedsføre konferencen i Tyskland og det øvrige EU, og det internationale aspekt er da også tydeligt på dagen, hvor både danske, tyske og engelske fagfolk og eksperter indtager scenen.
Konferencen finder sted den 16. januar fra klokken 10 til 18. Dagen er opdelt i fire temaer, som omhandler behandling af biomasser, biogasproduktionen, genanvendelse af rest-biomasse samt integration af blandt andet vind- og solenergi i biogasplatformen.
Overskrifterne er:
• Næste generation af biomasser - billige, bæredygtige og rigelige
• Biogasprocessen - øg dit udbytte
• Biogasanlæg - omdrejningspunktet for den cirkulære økonomi
• Biogas - den store energiintegrator
I alt omfatter dagen hele 17 spændende og inspirerende indlæg og cases. Så det er næsten umuligt at forlade konferencen uden at være blevet en hel del klogere på de mange aspekter omkring bioenergi nu og i fremtiden, understreger arrangørerne. Før, under og efter konferencen samt i pauserne vil der være rig lejlighed til at netværke og møde de mange leverandører til biogassektoren på udstillingen.
NutriFair finder sted i MESSE C Fredericia den 16.-17. januar 2019. Se mere på www.nutrifair.dk, hvor man også kan tilmelde sig konferencen fra medio oktober.
Virksomheden Quantafuel med hovedsæde i Norge har sat gravemaskinerne i gang
Torsdag den 19. april satte Quantafuel gang i byggeriet af deres første fuldskala fabrik til omdannelse af affaldsplast til syntetisk brændstof i GreenLab Skive i Kåstrup nord for Skive.
Rasmus Hvid Kærsgaard er ny direktør for Quantafuel Skive og ansvarlig for byggeriet.
Han fortæller, at byggeriet bliver det første anlæg i Europa og vil blive Quantafuels referenceanlæg. Anlægget har en banebrydende pyrolyseteknik, som gør det muligt at omdanne 1 tons affaldsplast til omkring 800 liter syntetisk brændstof.
Samtidig har Quantafuel lavet en langvarig aftale med det verdensomspændende firma Vitol, som vil aftage det syntetiske brændstof til opblanding i diesel og benzin.
Produktionen af syntetisk brændstof fra affaldsplast er en mere grøn produktionsform end normal dieselproduktion, og anlægget i GreenLab Skive vil kunne reducere CO2-udledningen med op til 66 procent i produktionsleddet ift. traditionel dieselproduktion.
Ligeledes er der en miljøfordel ved at bruge affaldsplast, som ellers skulle til forbrænding.
- Vi er utrolig glade for placeringen i GreenLab Skive, hvor vi får gavn af de forskellige overskudsstrømme i området, ligesom vores overskudsressourcer kan blive anvendt af andre virksomheder. Det betyder meget for os, da vi arbejder meget målrettet med den grønne omstilling, siger Rasmus Hvid Kærsgaard fra Quantafuel Skive.
Står færdigt til efteråret
Det er entreprenørfirmaet Ginnerup A/S, som har totalentreprisen og står for opførelsen af byggeriet. Byggeriet forventes færdigt i efteråret 2018.
Efterfølgende kommer der en test- og indkøringsfase, inden produktionen går i gang.
I GreenLab Skive er Administrerende direktør for Energifonden Skive, Steen Harding Hintze, glad for at byggeriet nu går i gang.
- Vi har set frem til denne dag og glæder os til, at fabrikken står færdig. Quantafuel er endnu et eksempel på en virksomhed, som har fundet det attraktivt at etablere sig i GreenLab Skive - ikke mindst på baggrund af den industrisymbiose GreenLab Skive tilbyder virksomheder, siger han.
Fakta om Quantafuel
Quantafuel har udviklet en teknologi til at omdanne plastaffald til syntetisk brændstof.
Den kommende fabrik i GreenLab Skive vil kunne bearbejde 60 tons affaldsplast om dagen, hvilket på årsbasis vil give15 mio. liter højkvalitetsbrændstof.
Anlægget udgør en samlet investering på 100 mio. kr. og vil betyde omkring 20 nye permanente arbejdspladser. Læs mere på www.quantafuel.dk
Fakta om GreenLab Skive
GreenLab Skive er en unik erhvervspark for virksomheder, der aktivt arbejder med energilagring og ressourceeffektivitet. GreenLab Skives ambitiøse mål er at blive det førende center for vedvarende energi. Erhvervsparken er placeret på krydset mellem gas- og elnettet. Virksomheder, som placerer sig i GreenLab Skive, får fordel af en faciliteret industrisymbiose, som udvikler og undersøger de nye teknologi- og forretningsmuligheder, der opstår ud af udvekslingen af overskudsenergi og -ressourcer.
Læs mere om GreenLab Skive på www.greenlabskive.dk
Foto Mette Johnsen
Kilde: Greenlab Skiv
Regeringen indgår international erklæring, der skal styrke udviklingen inden for grøn transport og samtidig sætte skub i udbredelsen af køretøjer uden udledning af CO2.
CO2-udledningen fra transportsektoren er – ikke blot i Danmark – men også på verdensplan en af de største udfordringer i forhold til klimaforandringerne. Ifølge tal fra OECD ventes udledningerne fra transport frem mod 2050 at stige med op mod 60 procent på verdensplan. En udvikling, der ikke ser ud til at skulle vende uden politiske tiltag.
Derfor indgår Danmark sammen en række lande i dag en erklæring, der skal styrke det politiske fokus på CO2-reduktionen inden for transport. Blandet andet vil landene accelerere omstillingen til grøn transport, arbejde for at få grønnere offentlig transport, udbygge med en intelligent infrastruktur, fremme en bæredygtig, cirkulær økonomi og øge luftkvaliteten i byerne.
”Med Birmingham-erklæringen får vi sendt endnu et vigtigt signal til bilindustrien om, at tiden for benzin- og dieselbiler for alvor er ved at rinde ud. Vi har allerede sammen med andre lande markeret os skarpt i EU for et ambitiøst reduktionsmål for nye biler i 2030 på mindst 40 procent. Og inden længe kommer regeringen med vores klimaudspil, hvor omstillingen til grøn transport vil være i fokus”, siger energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Erklæringen er netop blevet underskrevet i den engelske by Birmingham. De øvrige medunderskrivere er Storbritannien, Frankrig, Indonesien, Italien, Portugal, Australien, Barbados, Holland, Hviderusland og De Forenede Arabiske Emirater.
På det nordfynske biogasanlæg ejet af Nature Energy skal produktionen sættes i vejret.
Biogas-selskabet Nature Energy satte i 2015 sit biogasanlæg i Bogense på Nordfyn i drift og har siden omdannet 950.000 ton gylle og madaffald til 40 millioner kubikmeter biogas.
Samtidig har anlægget produceret 850.000 ton gødning til markerne på Nordfyn.
Biogasanlægget i Bogense er med andre ord en grøn succeshistorie, og den succeshistorie vil man gerne bygge videre på.
Derfor har selskabet ansøgt om at få mulighed for at udvide anlægget, ifølge Rasmus Vinther fra Nature Energy.
Nature Energy søger om at udvide behandlingskapaciteten fra 300.000 ton til 550.000 ton biomasse om året.
I første omgang udvides anlægget dog til at behandle 450.000 ton.
Der er tale om en investering på ca. 100 mio. kr., så man samlet set har investeret mere end 300 mio. kr. i biogasanlægget.
I dag er det 10 ansatte og udvidelsen forventes at skabe ca. 100 byggejobs i anlægsperioden og 5-6 nye faste arbejdspladser.
Kilde og foto: Nature Energy.
Knud Christensen udvider det to år gamle Viftrup Biogas i Spjald i Vestjylland med endnu en reaktortank.
På nyligt afholdt åbent-hus arrangement kunne Ringkøbing-Skjern kredsens folketingskandidat Kenneth Mikkelsen tage det første spadestik.
Ifølge Knud Christensen ønsker man at udnytte det materiale, man fylder i biogasanlægget yderligere ved at opføre endnu en tank.
Den nye tank forlænger opholdstiden i anlægget fra 45 dage til 66 dage.
Danmarks bidrag til den globale klimaindsats skal styrkes og regeringen lægger derfor i finanslovsforslaget for 2019 op til at hæve den årlige klimapulje til 540 millioner kroner i 2019 – det største beløb nogensinde.
Læs arktiklen på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside...
Biomasse nok til produktion af 500 mio m3 biomethan ligger hvert år og rådner på danske marker
Der ligger en kæmperessource derude, der bare skal samles op, ensileres og anvendes til biogasproduktion.
Måske det kan hjælpe landbruget til at reducere sin klimabelastning?
Biogassen boomer
Produktionen af biogas er fordoblet på få år og der bygges nye anlæg som aldrig før.
Skal nye anlæg have succes er det afgørende at sikre råvareforsyningen.
Affald er en knap ressource, energiafgrøder er ”no-go”.
Men så er der heldigvis kolossale biomasseressourcer i form af restbiomasser som halm, roetoppe og måske efterafgrøder.
Måske maskinstationerne kan se sig selv i en rolle som leverandør af biomassegrundlaget til biogasanlæggene
Der dyrkes fremdeles 30-40.000 ha. med sukkerroer i Danmark. Hertil kommer en svagt stigende interesse for roer til foderbrug og 2-3 mio. ton halm, der for øjeblikket ikke nyttiggøres.
Hvis roetoppene og halmen blev udnyttet til biogasproduktion kunne der produceres 500 mio m3 methangas, der svarer til samme mængde olie i liter.
- Vi har netop afsluttet et projekt, der, med støtte fra ForskEL programmet, gik ud på at udnytte disse ressourcer til biogasproduktion i form af en ensilage bestående af roetoppe og halm. Ensilagen viste sig at være et glimrende substrat til biogasproduktion, og kan tilvejebringes for omkostninger svarende til majsensilage, siger Kurt Hjort Gregersen AgroTech.
Grundforsyning til biogasanlæggene
Roetop-halmensilage kan derfor i princippet udgøre grundforsyningen af biomasse til et stort antal nye og eksisterende biogasanlæg. Og netop biomasseforsyningen har hidtil været en betydelig udfordring for både eksisterende og nye biogasanlæg.
Roetop-halmensilage til biogas rummer flere fordele.
I modsætning til egentlige energiafgrøder betragtes både roetoppe og halm som restbiomasser, der ikke lægger beslag på dyrkningsjorden, og derfor kan anvendes ubegrænset i biogasanlæg.
Desuden sker der under ensileringsprocessen en vis opblødning af halmen, så den både bliver lettere at håndtere i anlægget og ikke mindst, at gasudbyttet fra halmdelen øges. Endelig bevares næringsstofferne i både roetop og halm og bliver tilbageført til landbrugsjorden i form af afgasset gylle.
Eftersom sukkerroedyrkerne ikke er meget for at få en grønthøster og aflæssevogn til at køre rundt i roemarken forud for optagningen af roerne skal toppene nok bjerges samtidig med roeoptagningen. Det kræver en optager med tank og en frontklipper med sideudkast, hvorpå der kan monteres en transportør, der kaster roetoppene op i en vogn, der kører ved siden af (se billede). Herefter etableres en ensilagestak i en plansilo hvor 25procent halm ifølge vore forsøg hindrer saftafløb.
Det koster godt 100 kr. at bjerge roetop og halm til 1 ton ensilage, og 180 kr. hvis halmen skal sættes til fuld værdi. Her er det værd at bemærke, at ”sekundahalm” sagtens kan bruges.
Af et ton blandingsensilage kan der produceres over 70 m3 methangas. Med en værdi af gassen på 5 kr/m3 har den så en bruttoværdi på ca. 365 kr.
- Det vil biogasanlæggene næppe betale, da de jo også skal afholde produktionsomkostningerne i biogasanlægget, men mindre kan vel også gøre det, siger Kurt Hjort Gregersen med et smil.
I forbindelse med præsident Macrons statsbesøg underskriver Danmark og Frankrig en ny aftale om styrket samarbejde på klima- og energiområdet. Aftalens fokus er at forstærke samarbejdet mellem de to lande om særligt grønne investeringer og en styrket klimaindsats i EU, som grundlag for bl.a. styrket global handling.
Både Frankrig og Danmark har understreget behovet for højere klimaambitioner. Uret tikker. Der er brug for handling nu – og for et styrket samarbejde.
Frankrig og Danmark underskriver i dag en samarbejdsaftale på klima- og energiområdet, der skal målrette og styrke samarbejdet om at nå højere klimaambitioner europæisk og globalt.
- Danmark og Frankrig har et solidt samarbejde og en god fælles forståelse af klimaudfordringerne og nødvendigheden af den grønne omstilling. Med den nye aftale intensiverer vi vores samarbejde, der, hvor der er brug for international handling og lederskab. Det glæder mig meget, at vi sammen kan vise vejen mod at nå Parisaftalens mål, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Også udviklingsminister Ulla Tørnæs hilser aftalen velkommen.
- Hvis målene i Parisaftalen skal nås, er det helt centralt, at den private sektor engageres og at der på globalt plan investeres i grønne løsninger. Vi har i Danmark rigtig gode erfaringer med at bruge udviklingsbistanden til at mobilisere både offentlig og privat finansiering til klimavenlige projekter. Samtidig har mange danske virksomheder konkrete løsninger at byde ind med. Derfor er det også vigtigt og helt naturligt, at vi i samarbejde med en tæt partner som Frankrig også fremadrettet vil søge at fremme denne dagsorden globalt, siger Ulla Tørnæs (V).
Aftalen blev underskrevet onsdag den 29. august 2018 i Skuespilhuset af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og Frankrigs europaminister Nathalie Loiseau.
Fakta:
Hovedelementerne i aftalen er:
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
