luft

biogas potentiale

Regeringen har sammen med erhvervslivet etableret 13 klimapartnerskaber, hvor man samarbejder om tiltag, der skal reducere erhvervslivets udledning af drivhusgas og samtidig styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Resultaterne af klimapartnerskaberne blev overrakt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet mandag d. 16. marts.

Heri fremgår blandt andet:
En markant udbygning med især havvind, landvind og solceller samt en opgradering af elnettet er centrale elementer i Partnerskabet for energi og forsynings forslag til, hvordan Danmark kommer i klimamål i 2030.

Partnerskabet regner sig frem til, at energi- og forsyningssektoren med en fuld udfasning af kul, olie og naturgas fra produktionen af el og fjernvarme samt en fuld udfasning af olie og naturgas fra den individuelle opvarmning kan bidrage med de største reduktioner – cirka 13 mio. ton frem mod 2030.
Her er der brug for CO2-fangst og -lagring, en øget udsortering og genanvendelse af plast i affaldsenergien, og en elektrificering og effektivisering af olie- og naturgasproduktionen i Nordsøen. De samlede reduktioner i energi- og forsyningssektoren vil svare til halvdelen af de nødvendige reduktioner i Danmark for at nå 70 procent målsætningen.
De resterende reduktioner skal ifølge rapportens analyser komme fra landbrug, transport, industri og bygninger. De centrale virkemidler vil være yderligere energibesparelser, en øget elektrificering, øget brug af biogas, langt flere elbiler på vejene og nye grønne transportbrændsler baseret på grøn elektricitet.

Det vil kræve store investeringer og forandringer i vores samfund, men omstillingen rummer også store muligheder for at befæste Danmarks styrkeposition inden for grønne løsninger og bæredygtighed og dermed bidrage til Danmarks langsigtede konkurrenceevne, vækst og velstand... - læs meget mere i april udgaven af bioenergiMAGASINET og læs også om hvordan Biogasbranchen forholder sig til rapporten.

 - tegn abonnement her...

klimarapport

Læs hele klimarapporten...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Danmark er verdensførende indenfor vedvarende energiproduktion, sammenhængende energisystemer og energieffektivitet. Men det kræver nye teknologier, øget innovationskraft og mere samarbejde at nå Danmarks mål om 70 procents reduktion af CO2 i 2030 og bidrage til Europas fælles ’Green Deal’. Derfor forener tre stærke klyngeorganisationer i den danske energisektor innovationen i en ny, national klyngeorganisation under navnet Energy Cluster Denmark.

Lykke Friis redigeretMed udgangspunkt i erhvervs- og teknologiområdet energi samler den danske energisektors tre største klyngeorganisationer nu innovationskraften i en ny, stærk energiklynge for at skabe vækst og udvikling. House of Energy, CLEAN Energi og Energy Innovation Cluster går sammen i en ny klyngeorganisation, som samler og styrker fælles innovation på tværs af hele energisektoren.

Energy Cluster Denmark forener innovationskraften inden for energiproduktion, energiinfrastruktur, energilagring og energieffektivitet i en ny organisation, som håndterer et samlet energisystem; fra vindmøller på havet til brug af energi hos forbrugerne i et integreret, koblet og energieffektivt energisystem.

”Danmark har været rigtig skarp og dygtig til at løfte potentialet på den grønne omstilling. Det har krævet en målrettet indsats at realisere de første 50, 60 og 70 procent andel af vedvarende energi i energisystemet. Men at knække de sidste 30 procent bliver sværere. Vi har gode forudsætninger for at være en betydelig, global aktør på energiområdet. Vi er allerede gode, men det er ikke nok; vi skal blive ved med at være gode! Når vi forener kræfterne om ny, efterspørgselsdrevet innovation i tæt dialog med en samlet dansk energiindustri, så kan vi sammen løfte sektoren ind i fremtiden og løse vores fælles klimaudfordring”, siger Peder Østermark Andreasen, Bestyrelsesformand i Energy Innovation Cluster.

”Vi skal samle alle gode kræfter fra dem, der gør en reel forskel. Det skal være nemt for virksomhederne at få hjælp til at udvikle den næste innovation og teknologiske løsning, som kan være med til at drive en grøn, dansk vækst til gavn for både erhvervsliv og klima” siger Torben Funder-Kristensen, Bestyrelsesformand i CLEAN, og tilføjer:
”Den danske eksport af energiteknologi er stærk. Dette initiativ er et af flere, der underbygger og udvider energiteknologieksporten”.

”Et endnu tættere samarbejde mellem erhvervsliv, universiteter og myndigheder er en forudsætning for, at vi i Danmark kan nå vores 70 procent mål. Mindst lige så vigtigt er det, at vi også ruster os til at kunne bidrage til EU’s fælles ’Green Deal’. I de kommende år skal hele Europas energisystem omstilles, og her har Danmark meget at byde på, når vi forener indsatsen og også gør det lettere for særligt små og mellemstore virksomheder og forskere at finde sammen” siger Lykke Friis, Bestyrelsesformand i House of Energy.

Der er fuld opbakning blandt erhvervs-, branche- og interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutionerne til dannelse af den nye, samlende klyngeorganistion på energiområdet. Gate 21 og NBE har også medvirket i tilblivelsen af den nye organisation.

De tre klyngeorganisationer forener formelt kræfterne i 2020 efter godkendelse i de kompetente organer. Medlemmerne af Energy Innovation Cluster, House of Energy og CLEAN Energi vil kunne overføre deres medlemskab til den nye klyngeorganisation.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

iveco s way np
Iveco introducerede som de første på markedet en gaslastbil. Den nye, S-Way NP, kommer på de danske veje i foråret 2020 - og kan som sin forgænger køre op til 1600 km. på en tank.

 

Biogas i stedet for diesel kan være løsningen på, hvordan den tunge transport bliver grøn. Biogas, der produceres af gylle og andre restprodukter, er en CO2-neutral energikilde. Og teknologien er klar og bruges i stor stil i resten af Europa. Men i Danmark står høje afgifter i vejen for den grønne omstilling i branchen.

I 2030 skal Danmark udlede 70 procent mindre CO2 end i 1990. Hvis regeringens ambitiøse klimamål skal nås, kræver det ikke blot, at der opføres vindmølleparker, spises plantebøffer ved middagsbordet eller at benzinbilen skiftes ud med en elbil. Alle sektorer og brancher skal bidrage, og den grønne omstilling skal speedes op.
Lastbiler og varebiler står for omkring otte procent af Danmarks årlige CO2-udledning, når de med deres diesel- og benzinmotorer fragter gods rundt i landet og ind i byerne. Men udledningen kan nedbringes markant og faktisk bidrage til andre sektorers omstilling, hvis den tunge transport i stedet bruger biogas som drivmiddel.
”Der er et stort og uudnyttet potentiale i at omstille den tunge transport fra diesel til biogas. I dag har vi omkring 42.000 lastbiler kørende på de danske veje, der kører på diesel. Vi kunne med en målrettet indsats reducere en betydelig del af transportens klimabelastning relativt nemt,” siger Peter Bjerregaard, der er markedsreguleringschef i det private energiselskab Eon, der producerer og leverer el, gas og varme i Danmark.
Beregninger fra EU peger på, at man kan reducere CO2-udledningen med op til 179 procent, når man skifter en dieselmotor ud med en biogasdrevet maskine.
Det betyder, at biogas ikke kun har en effekt på transportbranchens udledning af CO2. Brugen af biogas som brændstof vil også være en hjælpende hånd til landbrugets massive udledning af CO2 og andre klimagasser, da biogas blandt andet fremstilles af gylle fra dyrehold.
I stedet for, at gyllen ender ubehandlet på markerne, kan den forarbejdes til biogas og erstatte brugen af diesel.

Afgifter favoriserer fossile brændsler
I Sverige kører 55.000 gasdrevne køretøjer rundt, mens tallet i Danmark blot er 585. Men det er ikke mangel på brændstof, der er årsagen til de få lastbiler, der kører på biogas herhjemme. Med vores store svinebesætninger, er produktionen af biogas tilsvarende stor.
”Vi har teknologien, brændstoffet og distributionsnettet, så forudsætningerne er her. Desværre favoriserer afgiftssystemet i dag diesel på bekostning af biogas. Hvis der bare var lige konkurrencevilkår for diesel og biogas, ville en stor del af den grønne omstilling komme helt af sig selv,” mener Peter Bjerregaard, der kalder overgangen til biogas en lavthængende frugt i den grønne omstilling.
Energiafgifterne for biogas, diesel og biodiesel til transport er fastsat ud fra brændstoffernes energiindhold – og ikke eksempelvis fortrængningen af CO2. Det giver incitament til at vælge de mest energiøkonomiske transportformer, men ikke de grønneste.
”Når chaufføren tanker diesel, der er en væske, bærer den mere energi end biogas, der er en luftart. Så der skal mere gas igennem motoren, for at give den samme drivkraft som diesel.
Derfor er afgiften på biogas i dag større end på diesel, selv om biogas er det grønne valg,” siger Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager i Iveco, der producerer lastbiler, varebiler og busser til hele kloden.

”Vi har teknologien, brændstoffet og distributionsnettet, så forudsætningerne er her.
Desværre favoriserer afgiftssystemet i dag diesel på bekostning af biogas.
Hvis der bare var lige konkurrencevilkår for diesel og biogas, ville en stor del
af den grønne omstilling komme helt af sig selv,”
mener Peter Bjerregaard fra Eon

 

Europa investerer i gas
Iveco har arbejdet med biogas-teknologien siden 1996, og virksomheden, der har hovedkontor i Italien, sælger biogasdrevne lastbiler i hele Europa.
”Der findes mere end 3700 gastankstationer i Europa, hvoraf 890 er i Tyskland, men i Danmark har vi bare 19. Hvis vi skulle matche vores nabo, skulle vi op på minimum 100 gastankstationer målt på arealdækning. Vi er altså langt bagefter vores nabolande, også i forhold til afgiften på gas,” siger Morten Iversen.
I både Sverige og Tyskland er afgifterne lavere, og staten motiverer den grønne omstilling ved eksempelvis at yde støtte til indkøb af bæredygtige biler, fritage biogas-lastbiler fra vejskat eller udbetale en bonus, når køretøjet har været på vejene i en række år.
”Skæve afgifter giver skæve resultater,” siger Peter Bjerregaard fra Eon.
”Klimamålsætningerne handler om at reducere CO2-udledningen og ikke om at reducere energiforbruget. Jo længere vi venter med at ligestille afgifterne mellem diesel og biogas, jo længere udskyder vi de nødvendige investeringer og den grønne omstilling,” tilføjer han.
Men hvad med el? Er biogas-lastbiler blot en trædesten mod de batteridrevne lastbiler, der kan køre på strøm fra vindmøller?
Nej, ikke nødvendigvis hvis man spørger Morten Iversen fra Iveco.
Teknologierne skal spille sammen, og vi skal i gang med omstillingen nu – og ikke vente på, at batterierne får en længere rækkevidde.
”El kan ikke løse opgaverne i den tunge transport endnu. Men i byerne giver det mening med ellastbiler, der lige nu har en rækkevidde på 200 km. Vi synes bare ikke, det giver mening at køre igennem Europa med en diesel-lastbil, for så at omlæsse til en elbil de sidste få km og føle os som helte. Det er bedre at være klimavenlige hele vejen. Og det er man lige nu med biogas, og på sigt også med brint, som vil give markedet flere bæredygtige strenge at spille på,” siger han.
Iveco arbejder nemlig sideløbende på at udvikle elteknologien med brændselscelle-teknologi og batteridrevne lastbiler. I september 2019 præsenterede de i et joint venture med FTP Industrial og Nikola den første batteridrevne lastbil med en forventet rækkevidde på op til 400 km., Nikola Tre.
Testfasen for den nye model ventes at starte i midten af 2020, og i 2023 forventes bilen lanceret med brændselsceller.
”Idéen er at udvikle en nul-emissionslastbil med samme eller bedre rækkevidde og performance som en diesel-model. Teknologien betyder, at der hverken udledes CO2 eller Nox, og det gør den f.eks. særligt egnet i storbyerne,” fortæller Morten Iversen, der slutter af med en opfordring til politikerne om at få sat skub i den grønne omstilling:
”Jo længere vi venter, des mere drastiske ændringer kommer hele samfundet til at skulle igennem. Den CO2, som vi sparer i dag, undgår vi at skulle jagte senere hen. Vi er klar, så lad os nu komme i gang.”

iveco nikola tre
Nikola Tre er den første batteridrevne lastbil fra samarbejdet mellem Iveco, FPT Industrial og Nikola med en rækkevidde på op til 400 km.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

klimaraadets 2020rapportNy rapport fra Klimarådet med anbefalinger bringes her i kort uddrag:


I 2030 skal Danmark reducere sine drivhusgasudledninger med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.
Med 70-procentsmålet og det langsigtede mål om klimaneutralitet senest i 2050 er det første gang, at Danmark ved lov sætter mål for de samlede danske udledninger, og på den måde repræsenterer målene en ny retning for dansk klimapolitik.
Det vil kræve en markant indsats at opfylde 70-procentsmålet i 2030, som er emnet for denne rapport. I de første 30 år siden 1990 skønnes Danmark at have reduceret udledningerne med ca. 38 procent, og det betyder, at næsten halvdelen af opgaven skal løses i de næste ti år.
Der venter os dermed en betydelig reduktionsindsats i det nye årti, som vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund.
70-procentsmålet skal sikre, at Danmark bliver et foregangsland på klimaområdet.
Men selvom målet er krævende, peger tidligere beregninger fra Klimarådet på, at 70 procent i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050 ikke er mere ambitiøst end nødvendigt.
Målet svarer nemlig nogenlunde til, hvad der skal til, hvis Danmark skal kunne siges at levere sit bidrag til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Aftalen om den nye klimalov understreger netop, at det er en politisk prioritet, at Danmark arbejder aktivt for denne målsætning.

Hele EU skal med i omstillingen
De konkrete valg af virkemidler og finansiering vil påvirke, hvem der umiddelbart vil mærke omstillingen.
Det kan derfor blive nødvendigt med supplerende tiltag for at sikre den sociale balance, som også er nævnt i forslaget til den nye klimalov.
Omkostningseffektive virkemidler til drivhusgasreduktion bør dog stadig være fundamentet for at sikre en hensigtsmæssig og nødvendig omstilling.
Fra dansk side bør man endvidere presse på for, at EU som helhed vedtager så ambitiøse fælles klimamål som muligt med tilhørende virkemidler, da det vil bidrage til lavere globale udledninger og lette omkostningerne for danske virksomheder og Danmark som helhed på vejen mod 70 procent dansk reduktion i 2030.

Vejen mod 70 procent kan med fordel tænkes i to spor
Rapporten deler omstillingen og målopfyldelsen op i to spor.
Det første spor kan ses som en skærpet indsats inden for det, vi som samfund allerede gør nu. Her er der blandt andet tale om øget anvendelse af kendte omstillingselementer med fokus på tekniske reduktioner af drivhusgasudledningerne, hvor en grøn teknologi erstatter eller begrænser brugen af en sort teknologi, men hvor vi dybest set producerer og forbruger nogenlunde de samme ting.
Det gælder f.eks udskiftning af en benzinbil med en elbil eller et oliefyr med en varmepumpe. I dette spor skal reduktionerne tage mere fart allerede nu.
Det kræver politisk implementering i form af konkrete virkemidler som for eksempel en ændret afgiftsstruktur, og derfor går sporet i denne rapport under betegnelsen implementeringssporet.

Parallelt hermed løber et andet spor, der kræver udvikling af nye og mere ukendte omstillingselementer, hvor uprøvede teknologier skal i spil, og hvor danskernes vaner og forbrug skal ændres mere gennemgribende i en klimavenlig retning.
Dette spor betegnes udviklingssporet, hvilket understreger, at det kortsigtede politiske fokus her bør være på investering i den strategiske udvikling og planlægning af, hvordan disse omstillingselementer kan yde det nødvendige bidrag inden 2030.
Frem mod 2030 og videre frem mod 2050 skal de enkelte omstillingselementer i udviklingssporet løbende overgå til implementeringssporet i takt med, at elementerne bliver udviklet, afprøvet og kommercialiseret, og i takt med, at nye virkemidler tages i brug for at realisere dem.
Begge spor er af hastende karakter og kræver en lang række politiske tiltag.
Vi har kun ti år til at nå 70-procentsmålet, og det skal gøres på en måde, der samtidig bidrager til klimaneutralitet senest i 2050. Der skal altså både implementeres og udvikles nu.

Vi skal tænke nyt for at nå 70 procent
Implementeringssporet kræver ikke umiddelbart, at vi skal tage helt uprøvede teknologier i brug eller ændre vaner i betydeligt omfang.
Derfor er det også naturligt at starte med at stille spørgsmålet: Hvor langt kan vi komme ad implementeringssporet ved bare at gøre mere af alt det, vi allerede er begyndt på?
Svaret er, at vi på den måde kommer et stykke ad vejen mod 70 procent drivhusgasreduktioner, men langt fra kommer i mål.
Klimarådets beregninger viser, at vi når til ca. 60 procent reduktion, hvis vi bruger kendte omstillingselementer, hvor den gennemsnitlige omkostning pr. reduceret ton CO2 holdes under 1.000 kr. for de fleste elementer. Der mangler således omkring 10 procentpoint for at nå 70 procent, som vist i figur 1.2.

klimaraadet figur1.2

klimaraadet tabel1.1

 

Drivhusgasafgift som bærende element.. den som forurener betaler…
Klimarådet foreslår en bred virkemiddelpakke, hvor et hovedelement er en generel drivhusgasafgift baseret på et princip om, at forureneren betaler.
Afgiften skal ikke kun omfatte CO2, men alle former for drivhusgasudledninger, og skal løbende indfases frem mod 2030, hvor den bør have et væsentligt højere niveau end den nuværende CO2- beskatning. Klimarådets bud på, hvad der skal til for at nå 70 procent er en afgiftssats i omegnen af 1.500 kr. pr. ton i 2030.
En sådan generel afgift er et omkostningseffektivt virkemiddel, der samtidig understreger princippet om, at forureneren betaler.
Det nuværende afgiftssystem på energiområdet er i dag en ’rodebutik’ af forskellige afgifter og tilskud.
Klimarådet foreslår, at hele systemet reformeres med CO2-ækvivalenter (CO2e) som omdrejningspunkt og med ensartede afgiftssatser på tværs af sektorer, dog med fradrag for kvoteprisen i de kvoteomfattede sektorer.
CO2-ækvivalenter er en måde at omregne de forskellige drivhusgasser som CO2, metan og lattergas mm. til samme målestok.
Større ensartethed i betalingen for udledningen af drivhusgasser er en forudsætning for, at disse udledninger kan reduceres omkostningseffektivt. En drivhusgasafgift vil også have afledte reduktionseffekter gennem ændret forbrugssammensætning.
Dette vil formentlig især have betydning i personbiltransporten i form af mindre kørsel afhængigt af den forventede samlede afgiftsomlægning af transportsektoren i løbet af perioden.
Afgiften vil i princippet også skulle omfatte landbrug, arealanvendelse og skov, som under ét betegnes jordbrugssektoren, og som i dag stort set ikke betaler for drivhusgasudledningerne.
Det, der gør jordbruget specielt, er, at det er svært at opgøre udledningerne præcist for den enkelte bedrift, og det er derfor påkrævet at udvikle retvisende bedriftsregnskaber, før sektoren kan indgå i det generelle afgiftssystem.
Allerede nu skal landmændene dog tilskyndes til at begrænse deres udledninger. Det kan ske med en mere simpel afgift baseret på observerbare størrelser som fx antal dyr og gødningsmængder og med fradrag for verificerbare klimainitiativer, eller det kan ske med egentlige krav eller tilskud, som tilskynder landmændene til at tage klimavenlig teknologi i brug.

Energieffektivisering
En samfundsøkonomisk fornuftig og balanceret omstilling til vedvarende energi kræver, at der gennemføres energibesparelser, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt. Det kræver i nogle tilfælde bedre tilskyndelser og ændrede rammevilkår.

• Industriens energispareordning, den såkaldte aftaleordning, bør genindføres med særligt fokus på CO2- besparelser.
• Bygningsreglementets krav om energieffektivisering ved ombygninger bør håndhæves gennem stikprøvekontrol kombineret med bøde eller påbud, hvis reglementet ikke overholdes.

• Der bør ydes hjælp til optimering af bygningers tekniske installationer fx gennem bedre information om energisparepotentialerne og tilbud om gratis energitjek.

• Finansieringsløsninger gennem energiservice-virksomheder (ESCO) bør fremmes fx ved at give mere vejledning om ordningen med eksempler fra konkrete cases i Danmark.

• Der bør stilles krav til energirenovering af kommunale og regionale bygninger. Samtidig bør det undersøges, om man kan undtage investeringer i energieffektivisering og bedre indeklima fra anlægsloftet, hvis disse investeringer betaler sig hjem inden for en given periode.

Biogas i prominent rolle
Biogas skal spille en prominent rolle frem mod 2030 for at sikre udfasningen af naturgas. Biogas får betydelig støtte i dag, og det er vigtigt, at denne støtte indrettes hensigtsmæssigt, så den samlede grønne omstilling ikke fordyres unødigt.

- Der bør igangsættes et eller flere udbud af biogasproduktion, så den samlede produktion stiger til omkring 35 PJ i 2025. Hvor meget ekstra biogasproduktion, der konkret skal udbydes, kan fastsættes, når der er klarhed over, hvor stor en udbygning, der bliver realiseret med de nuværende støtteordninger.

- Støtteordningen til elproduktion med brug af biogas bør ændres, så den giver de korrekte samfundsøkonomiske incitamenter til kun at anvende biogas til elproduktion, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Dette kan være i form af et reduceret tilskud oven i markedsprisen på el svarende til støtten til ny, anden vedvarende energi, som fx havvind.

- Der bør snarest muligt indføres krav om at reducere udslip fra biogasanlæg til et minimum, og kun biogasanlæg, der opfylder kravene, bør kunne modtage støtte.

- Der bør udføres præcise målinger af udslippene fra biogasanlæggene, således at lækageraten i Danmarks officielle emissionsopgørelser til EU og FN kan ændres baseret på denne konkrete dokumentation.

Kommentar fra Foreningen Biogasbranchen
– Vi kan hurtigt levere et markant ekstra bidrag til at gøre det danske gasforbrug grønt, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogasbranchen.
Biogas skal spille en prominent rolle frem mod 2030 for at sikre udfasningen af den fossile naturgas. Det skriver Klimarådet i sine anbefalinger, der blandt andet sigter mod at sikre en markant øget biogasproduktion allerede i 2025. Det skal medvirke til at bane vejen frem mod målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
Udmeldingerne noteres med stor tilfredshed af Biogasbranchens formand, Henrik Høegh.

- Vi hilser Klimarådets anbefalinger velkommen. Biogasbranchen kan hurtigt levere den ønskede forøgelse af biogasproduktionen. Det kræver blot, at den nuværende udbygningstakt ikke stoppes, som energiforliget fra 2018 har lagt op til, fastslår Henrik Høegh.

Klimarådet har en række forslag til, hvordan en fremtidig støtteordning kan indrettes – blandt andet at støtten opdeles til henholdsvis afgasning af gylle og energiproduktion.

- Vi er enige i, at opdelingen giver den største effekt i landbruget, men vi vil gerne opfordre Klimarådet og politikerne til at se på potentialet i at etablere et markedstræk for den grønne omstilling fremfor et støttesystem. Det kan eksempelvis udformes som et krav om CO2-fortrængning til de selskaber, der leverer gas til markedet, og et bæredygtighedskrav vil sikre, at det bliver bæredygtige restbiomasser, der leverer gassen. Det vil sikre, at markedet bidrager til at trække den grønne omstilling op i gear uden direkte støtte, siger Henrik Høegh.
I 2020 leverer de danske biogasanlæg mindst 20 petajoule biogas, hvilket svarer til godt 20 procent af gasforbruget. Det giver en CO2-besparelse på cirka 1,3 millioner ton CO2 i 2020. 20 procent af den danske husdyrgødning afgasses nu, så der er potentiale til en langt højere biogasproduktion. Med anbefalingerne fra Klimarådet skal der sættes yderligere fart i biogasproduktionen, der skal ramme et niveau på 35 petajoule i 2025 med et samtidigt fokus på at reducere udslippet af metan fra husdyrproduktionen.

Hvornår er biomasse CO2 neutralt?

Biomassens klimaaftryk
Brug af biomasse og andre biogene brændsler regnes i Danmark som CO2-neutralt i henhold til de internationale regler på området, også selv om der kommer CO2 ud af danske skorstene, når der anvendes biomasse. Biomassens udledninger skal i stedet bogføres som en forværring af balancen for skov og arealanvendelse (LULUCF) i det land, hvor biomassen høstes. I henhold til bemærkningerne til den kommende klimalov, vil biomasse tælle som CO2-neutralt i målopfyldelsen af 70-procentsmålet, og derfor benytter denne rapport samme forudsætning.
Klimarådet har dog i rapporten Biomassens betydning for den grønne omstilling fra 2018 sat spørgsmålstegn ved, om de internationale regler er tilstrækkelige til, at biomassens klimaaftryk bogføres korrekt. Samtidig finder rådet det ikke godtgjort, at de frivillige danske regler på området tager tilstrækkelig hånd om, at særligt importerede træpiller ikke har ført til en forværring af kulstofbalancen i de skove, hvor biomassen kommer fra.
Derfor har Klimarådet anbefalet en strammere myndighedskontrol med den biomasse, der anvendes i Danmark.
Hvis dele af den anvendte biomasse ikke er tilstrækkeligt bæredygtige, mener Klimarådet ikke, at de bør tælle som vedvarende energi, og udledningerne fra afbrændingen bør derfor også indgå i den danske drivhusgasopgørelse.
Da biomasse har spillet en markant rolle i den danske grønne omstilling i de seneste ti år, kan en sådan ændret opgørelsespraksis betyde, at det bliver markant sværere at opfylde 70-procentsmålet. Men hvis man ikke ændrer reguleringen af biomasse, vil der kunne stilles spørgsmålstegn ved om, Danmark reelt har reduceret udledningerne med 70 procent, når det ikke er muligt at vide, om den anvendte biomasse reelt er klimaneutral.

 

Brug af biomasse og andre biogene brændsler regnes i Danmark som CO2-neutralt i henhold til de internationale regler på området, også selv om der kommer CO2 ud af danske skorstene, når der anvendes biomasse.
Biomassens udledninger skal i stedet bogføres som en forværring af balancen for skov og arealanvendelse (LULUCF) i det land, hvor biomassen høstes.
I henhold til bemærkningerne til den kommende klimalov, vil biomasse tælle som CO2-neutralt i målopfyldelsen af 70-procentsmålet, og derfor benytter denne rapport samme forudsætning.
Klimarådet har dog i rapporten Biomassens betydning for den grønne omstilling fra 2018 sat spørgsmålstegn ved, om de internationale regler er tilstrækkelige til, at biomassens klimaaftryk bogføres korrekt.
Samtidig finder rådet det ikke godtgjort, at de frivillige danske regler på området tager tilstrækkelig hånd om, at særligt importerede træpiller ikke har ført til en forværring af kulstofbalancen i de skove, hvor biomassen kommer fra.
Derfor har Klimarådet anbefalet en strammere myndighedskontrol med den biomasse, der anvendes i Danmark.
Hvis dele af den anvendte biomasse ikke er tilstrækkeligt bæredygtige, mener Klimarådet ikke, at de bør tælle som vedvarende energi, og udledningerne fra afbrændingen bør derfor også indgå i den danske drivhusgasopgørelse.
Da biomasse har spillet en markant rolle i den danske grønne omstilling i de seneste ti år, kan en sådan ændret opgørelsespraksis betyde, at det bliver markant sværere at opfylde 70-procentsmålet.
Men hvis man ikke ændrer reguleringen af biomasse, vil man kunne stilles spørgsmålstegn ved om, Danmark reelt har reduceret udledningerne med 70 pct., når det ikke er muligt at vide, om den anvendte biomasse reelt er klimaneutral.

Behandling af gas- og elforbrug i rapporten
Elforbrug
I beregningerne i denne rapport antager Klimarådet, at udbygningen med vindkraft og solceller accelereres, så den både kompenserer for den brændselsbaserede elproduktion, der falder bort, og samtidig følger med en stigende efterspørgsel på elektricitet. Dette kan ske enten gennem statslige udbud eller gennem udbygning på markedsvilkår. Af denne årsag regnes øget elforbrug ved elektrificering som drivhusgasneutralt. Klimarådet beregner et samlet, øget elforbrug ved gennemførelse af omstillingselementerne, som kan danne grundlag for beslutninger om øgede udbud af havvind. Omstillingselementerne i dette kapitel kræver en øget udbygning på ca. 3 GW havvind. Omstillingselementerne i udviklingssporet kræver yderligere udbygning, hvis størrelse afhænger af, hvilke elementer der realiseres.

Gas
Bionaturgas indgår som en del af den samlede ledningsgas, der leveres til gasforbrugerne.
Når der spares på ledningsgassen et sted, vil det ved en given mængde bionaturgas i nettet betyde, at biogasandelen bliver højere et andet sted.
Derfor regnes alle gasbesparelser som naturgasbesparelser i de enkelte sektorer. På samme måde regnes al yderligere produktion af grøn gas som en fortrængning af naturgas i Danmark.
Dette vil være tilfældet indtil der er opnået 100 pct. grøn gas i gassystemet.
Med de omstillingselementer, som beskrives i denne rapports implementeringsspor, nås dette punkt ikke inden 2030, men kraftige reduktioner i forbruget og en fortsat udbygning af biogas resulterer i, at naturgas kun vil udgøre en mindre del i 2030.
I implementeringssporet antager Klimarådet en udbygning af biogas, der i 2030 udgør 40 PJ. Omkostningerne ved udbygning og opgradering af mere biogas skal hele tiden holdes op imod de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere forbruget af naturgas og ved alternative anvendelser af biogassen.

Gas behandles her i sit eget afsnit, da anvendelsen af gas i høj grad går på tværs af sektorer. I dag anvendes gas til el- og varmeproduktion, olie- og gasindvinding, i industrien og i meget begrænset omfang i transportsektoren og til øvrige forbrug som komfurer. Vores nuværende gasforbrug dækkes primært af naturgas, men en stigende andel forsynes fra biogasanlæg.

klimaraadet figur3.2

Figuren viser de forskellige typer af gas, som udgør det samlede danske gasforbrug.
Størstedelen af gassen anvendes i dag i anlæg og fyr placeret på land, men et relativt stort forbrug finder også sted i forbindelse med olie- og gasindvinding på boreplatforme i Nordsøen. På boreplatformene anvendes der udelukkende fossil naturgas.
På land er størstedelen af den anvendte gas såkaldt ledningsgas, der transporteres via gasnettet. Størstedelen af denne gas er i dag fossil naturgas, men en stigende del udgøres af bionaturgas, der er biogas opgraderet til naturgaskvalitet.
En mindre mængde biogas, der ikke opgraderes, anvendes i rå form til elproduktion og til øvrige formål som procesenergi og varmeproduktion.

Hvis der ikke vedtages nye politikker, forventer Energistyrelsen i basisfremskrivningen, at det samlede gasforbrug falder svagt frem mod 2030, og at biogasproduktionen stiger svagt i begyndelsen af perioden, indtil de nuværende støtteordninger udløber.
Det forventes dermed, at biogas udgør 25 procent af den samlede ledningsgas i 2030.
Ud over de ca. 19 PJ biogas, der bliver opgraderet og født ind i gasnettet i basisfremskrivningen, går 6 PJ til elproduktion og 1 PJ direkte til proces, varme og transport.
I basisfremskrivningen antages det, at allerede idriftsatte biogasanlæg producerer videre som i dag ud fra en forudsætning om, at støtteordningerne fortsætter uforandret.

NIRAS har for Klimarådet identificeret et potentiale for yderligere produktion af biogas til samlet 48 PJ, hvilket er 22 PJ mere end hvad der udbygges i basisfremskrivningen.
Dette potentiale kan udbygges løbende frem mod 2030 og forventes at have en samfundsøkonomisk omkostning på 1.500-2.000 kr. pr. ton CO2e.2.
På baggrund af den høje skyggepris har Klimarådet valgt kun at regne med ca. to tredjedele af dette potentiale.

Hertil kommer, at de 6 PJ biogas, der i dag anvendes direkte til elproduktion ved biogasanlægget i stedet kan opgraderes til naturgaskvalitet og fødes ind i gasnettet.
NIRAS skønner, at langt størstedelen af anlæggene ligger i nærheden af gasnet og derfor kan tilsluttes uden større omkostninger.
Elproduktionen, som i dag leveres af biogas, kan samfundsøkonomisk leveres langt billigere ved brug af vind og sol og varmeproduktionen ved varmepumper.
Ca. 200 MW havvind og varmepumper vil kunne levere den tilsvarende energi. Samtidig kan gasmotorkapaciteten eventuelt bevares som backup til timer med særligt høje elpriser.
Dette omstillingselement kræver en omlægning af støtteordninger, men vil samfundsøkonomisk være en fordel.

I rapportens implementeringsspor antages det, at biogasproduktionen i 2030 udgør 40 PJ. Dette inkluderer basisfremskrivningens 27 PJ samlede biogasproduktion, hvoraf 19 PJ er bionaturgas. Sammen med de store besparelser i gasforbruget kan det betyde, at der er et nettoforbrug af fossil naturgas i det danske energisystem på kun omkring 3 PJ i 2030.

klimaraadet figur3.3

Figuren viser udviklingen i gasforbrug og -produktion fordelt på bionaturgas og naturgas i gasnettet i henholdsvis basisfremskrivningen og efter gennemførsel af omstillingselementerne i denne rapports implementeringsspor.

Biogasproduktionen vil potentielt kunne øges yderligere, så hele gasforbruget kan dækkes af biogas i 2030. Omkostningerne vurderes dog som nævnt at være ca. 1.500 kr. pr. ton CO2e eller højere, hvorfor der i denne rapports implementeringsspor ikke antages en udbygning svarende fuldt ud til det tekniske potentiale, som identificeret af NIRAS.
Potentialerne ved en yderligere biogasproduktion indgår i rapportens udviklingsspor, som er beskrevet i kapitel 5. Ved en fortsat reduktion i gasforbruget til f.eks opvarmning eller i industrien efter 2030, vil gasforbruget kunne dækkes fuldt ud af biogas.
Og hvis det skulle lykkes at øge biogasproduktionen yderligere eller omvendt spare endnu mere på gasforbruget, så kan overskydende biogas f.eks konverteres til flydende brændsler til den tunge transport.

Læs den samlede rapport her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Mens der er forholdsvis meget fokus på personbiler i klimadebatten, er der næsten ikke noget fokus på den grønne omstilling af lastbiler.

I Danmark står lastbiler for 25 procent af vejtransportens klimabelastning og seks procent af Danmarks samlede nationale udledninger.

Teknologierne for omstillingen af lastbiler eksisterer allerede i dag, og lovgivningen er lagt godt til rette for, at omstillingen kan ske allerede nu. Så hvad venter vi på?

Grundlaget for omstillingen er på plads
Mens de færreste har opdaget det, har EU lagt en solid grund for den grønne omstilling af lastbiler i Europa. For eksempel har man nu vedtaget CO2-emissionskrav for nye lastbiler, hvilket vil reducere CO2-udledningen per lastbil med 15 procent i 2025 og med hele 30 procent i 2030.

Der er desuden i denne regulering indlagt særlige bonusser, hvis man sælger mange nulemissionskøretøjer. Ligeledes har man fået mulighed for at redesigne konstruktionen af lastbiler med de seneste ændringer i Vægt- og Dimensionsdirektivet, ligesom der i Clean Vehicle Directive stilles krav om, at det offentlige fra 2. august 2021 til 2025 skal købe mindst 10 procent grønne lastbiler og 15 procent fra 2026 til 2030.

Ligesom reguleringen allerede er klar, er køretøjerne også ved at være det. Sidste år satte Mercedes-Daimler to el-lastbiler i drift for henholdsvis Aarstiderne og Citylogistik. Det forventes, at de fleste lastbilproducenter sælger 16 til 37 tons el-lastbiler inden udgangen af 2021, der kan køre mellem 100 og 300 kilometer per opladning.

Producenter i Nordamerika er allerede klar med el-lastbiler, der kan køre op til 500 kilometer. Det estimeres yderligere, at de samlede omkostninger for el-lastbiler (TCO) vil være på cirka to tredjedele af prisen for fossile lastbiler i 2025.

Køretøjerne er her
En fjerdedel af alle ture, der bliver kørt med lastbil i Europa, kan allerede i dag udskiftes med el-lastbiler. Med nye lastbiler, der kan køre 300 kilometer per opladning, vil næsten 50 procent af alle ture kørt i Europa kunne blive elektrificeret.

I øjeblikket er det ikke muligt for lastbiler at køre ture over 300 kilometer på el i Europa, men både i Tyskland og Sverige er der forsøg med opsætning af køreledninger på vejene (e-highways), hvor lastbiler enten kan køre direkte på strømmen eller få opladt deres batteri løbende.

Samtidig eksisterer der allerede nu selvkørende elektriske lastbiler, der kan køre 200 kilometer på en opladning, og som dermed potentielt ville kunne forbinde logistik- og distributionscentrene i Danmark.

Flere lastbilproducenter arbejder på at levere lastbiler, der kører på "flydende el" – brint – der vil kunne dække længere ture.

Andre teknologier
Batterilastbiler, selvkørende elektriske lastbiler og e-highways, forventer vi, bliver de altdominerende teknologier i fremtiden. Men der findes også andre teknologier såsom biogas, der i et land med mange svin giver god mening at producere, ligesom der allerede er gas-lastbiler på markedet.

Verdens største lastbilproducent, Mercedes-Daimler, har for nylig meddelt, at de stopper udviklingen af gaskøretøjer for helt at fokusere på det, som de betragter som fremtidens løsninger: nulemissionskøretøjer, der kører på brint og el.

På EU-plan er det helt afgørende, at man inden 2025 beslutter sig for, hvilke teknologier man vil understøtte. Hvis man for eksempel vil etablere e-highways, for at lastbiler kan køre på strøm gennem hele Europa, skal beslutningen træffes inden 2025, hvis det skal nå at have effekt i 2030.

Klimamål kræver politisk handling
Derudover er det vigtigt, at EU i forbindelse med revisionen af Alternative Fuel Infrastructure Directive (Afid) sikrer den nødvendige infrastruktur til opladning af el-lastbiler på hovedvejene i EU (Ten-T Core Network) samt støtter forstærkninger af elnettet til etablering af opladningsmuligheder i for eksempel logistik- og distributionscentre og depoter.

I Danmark har vi sat et ambitiøst klimamål i 2030. Transportsektoren er sammen med landbruget de sektorer, der er længst fra målet. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter de teknologiske muligheder maksimalt.

Der er brug for at lave en national plan for ladeinfrastruktur til tunge køretøjer, ligesom der er brug for en rådgivningstjeneste for tunge køretøjer, der kan hjælpe kommuner, andre offentlige indkøbere og private vognmænd med rådgivning om skift til de nye teknologier.

Sådan skaber vi bevægelse på området
For at skabe den nødvendige bevægelse på dette område anbefaler vi, at der etableres en række demonstrationsprojekter i Danmark for batterilastbiler og selvkørende elektriske lastbiler, ligesom der bør laves en analyse, der kan danne beslutningsgrundlag for etablering af e-highways i Danmark.

Det skal til for at kunne opskalere udbredelsen af teknologierne, som er baseret på reelle erfaringer og viden, så hurtigt som muligt.

Nulemissionszoner i de større byer og indførslen af en CO2-differentieret vejbeskatning vil være yderligere gode redskaber til at fremme en positiv udvikling, da begge dele vil gøre nulemissionskøretøjer mere attraktive for vognmændene.

Endelig bør man forhøje brændstofafgifterne, da vi i forvejen underbyder vores nabolande på salg af fossile brændstoffer. En forøgelse af afgifterne på fossile brændstoffer vil gøre de nye teknologier mere tillokkende.

Danmarks relativt lille størrelse sammenlignet med andre europæiske lande gør, at det er nemmere at omstille lastbiler, der kører i Danmark. De teknologiske løsninger, som er nødvendige for den grønne omstilling af lastbiler, er her. Der er grønt lys, så nu skal der bare trædes på speederen.

 

Debatindlæg skrevet af:
Daria Rivin og Jeppe Juul

Projektarbejder og seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

 

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

En ny rapport fra konsulenthuset Viegand Maagøe viser, at der er et stort potentiale for at øge mængden af biogas, og samtidig reducere prisen på biogasproduktionen med over 42 procent frem mod 2030. Nature Energy ser selv et potentiale for at producere dobbelt så billigt allerede i 2029 sammenholdt med i dag.

I dag præsenterer Nature Energy og Viegand Maagøe en helt ny rapport, som viser, at der er potentiale for at producere betydeligt mere biogas i fremtiden, samtidig med at det kan gøres langt mere effektivt og dermed billigere. Rapporten viser blandt andet, at der er potentiale for at spare i alt 42,2 procent af totalomkostningerne på produktion af biogas frem mod 2030 ift. til i dag.

”Med rapportens konklusioner står det klart, at der i fremtiden kan produceres langt mere biogas, og at det kan gøres væsentligt billigere. Det er rigtig godt nyt for Danmarks grønne omstilling,” siger Nature Energys adm. direktør, Ole Hvelplund og fortsætter: ”I Nature Energy kan vi med vores effektive storskalaanlæg halvere omkostningerne i 2029 i forhold til det nuværende niveau, og dermed bliver vores behov for subsidier også mindre på sigt,” siger Ole Hvelplund.

Viegand Maagøes adm. direktør, Søren Eriksen, har set frem til at offentliggøre den nye rapport, som han mener, sætter en streg under biogassens grønne potentiale.

”Rapporten viser, at biogas bør spille en helt afgørende rolle i den grønne omstilling. Der kan rent faktisk produceres nok biogas til at erstatte al gas med CO2-neutral biogas – og frem for alt vil der være et samfundsøkonomisk overskud ved at gøre det,” siger Søren Eriksen.

Biogassens potentiale for omstillingen af den energitunge industri
Ole Hvelplund præsenterede rapporten tidligere i dag ved Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn, hvor der var besøg af både Aalborg Portlands adm. direktør, Michael Lundgaard Thomsen, og klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S). Aalborg Portland, der leder klimapartnerskabet for energitung industri, peger på biogas som et helt centralt greb for omstillingen. Michael Lundgaard Thomsen siger:

”Vores analyser og interviews med en lang række virksomheder i klimapartnerskabet peger på biogas som den eneste løsning for hovedparten af de energiintensive virksomheder. Sagen er, at de virksomheder arbejder med højtemperaturprocesser, som oftest ikke kan elektrificeres, men derimod kræver CO2-neutrale brændsler for at nedbringe emissionerne.”

ole hvelplund
Ole Hvelplund ser positivt på anbefalingen fra klimapartnerskabet og glæder sig over biogassens rolle: ”Biogas rummer et stort potentiale i den energiintensive industri som et grønt og CO2-neutralt alternativ.”

Fakta om rapporten
Den nye biogasrapport med titlen ”Biogassektorens konkurrenceevne og bidrag til den grønne omstilling” er udarbejdet af konsulenthuset Viegand Maagøe. Rapporten kan downloades her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Det vil udløse en win-win situation, hvis afgifterne på biogas bliver sat ned i en fart, så lastbiler kan skifte diesel ud med grøn gas. Det mener vognmændene i Padborg. Her er nogle af de fordele ved biogas, som får eksperter til at give vognmændene ret.

Vognmænd i Padborg arbejder for tiden intenst på at overbevise den danske skatteminister om, at han skal sætte afgifterne på biogas til lastbiltransport ned, så biogassen kan konkurrere økonomisk med den sorte diesel, som de danske lastbiler i dag fylder i tanken.

Men foreløbigt uden held.

Skatteminister Morten Bødskov, (S), afviser indtil videre at sætte afgifterne ned. Men forskere er ikke i tvivl: Biogas skal gøres økonomisk attraktivt, så grøn omstilling af lastbiltransporten kan komme i gang.

Her er fire punkter, som både vognmænd og eksperter er enige om:

biogas lastbil1

biogas lastbil2

Biogas lastbil3

biogas lastbil4

Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

 

Danmark er Europas sorte får
Ifølge institutleder for Institut for Energiteknologi ved Aalborg Universitet i Esbjerg, Jens Bo Holm-Nielsen, er der god grund til at give vognmændene en gulerod i form af lavere afgifter på biogas, så omstillingen til biogas kan komme i gang.

- Biogas er indtil videre det eneste brugbare alternativ til diesel, siger Jens Bo Holm-Nielsen til TV SYD.

Han påpeger, at Danmark i løbet af de næste ti år når i mål med både grøn el og varme, men når det gælder transport, har vi langt endnu.

- Danmark har været det sorte får i klassen i Europa, når det gælder transport - både privat og tung transport. Vi har ærligt og redeligt været meget langsomme i forhold til grøn omstilling af transportsektoren, siger Jens Bo Holm-Nielsen til TV SYD.

Biogas er begyndelsen
Jens Bo Holm-Nielsen er ikke den eneste forsker, der peger på den CO2-neutrale biogas som en brik, der kan få den tunge transport med ind i spillet om en grøn fremtid.

- Der er en stor klimagevinst ved, at lastbiler kører på biogas, og derfor er det en misforståelse, når man i praksis skal betale mere i afgifter for biogas, siger Henrik Wenzel, som er centerleder for SDU Life Cycle Engineering centeret ved Syddansk Universitet, til TV SYD.

Han mener dog ikke, at lastbiler udelukkende skal køre på biogas i fremtiden. Der skal også satses på el til den tunge landtransport, og på lidt længere sigt vil der opstå nogle benzin/diesel-lignende brændstoffer som sideprodukter i flybrændstofproduktionen, som kan vise sig interessante for lastbiler, påpeger han.

- Biogas kommer til at spille en afgørende rolle for flytransporten, hvor biogas sammen med CO2 og brint er et lovende grønt alternativ til fossilt brændstof, siger han.

Henrik Wenzel vurderer, at biogasproduktionen i Danmark principielt ville kunne tidobles, hvis al landbrugets halm, gylle og andet biologisk affald blev brugt til biogas, og hvis biogassens CO2-indhold blev opgraderet til metan ved tilsætning af brint. I dag produceres omkring 16 PJ/år (1 petajoule = 1 mia. megajoule), og det øvre potentiale er så højt som 160 PJ/år, men selv det vil ikke være nok til at dække behovet for grøn energi i fremtiden.

- Der vil skulle tages yderligere CO2 og brint ind som råvare. Men det er også både muligt og attraktivt, siger Henrik Wenzel.

 

biogas5

I dag er det 25-40 procent af de drivhusgasser, der er i gylle, der samles op og laves om til gas. Resten fordamper i stalden og fra gylletanke. I fremtiden regner man med, at endnu mere kan samles op og laves i brændstof. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

 

Som det fremgår af indslaget i TV SYD, den 30. januar, er råvaren (biogas) og teknologien klar til at omstille den tunge transport, men Regeringen forstår ikke at biogas er nøglen og påstår at afgifterne blokerer for den grønne omstilling.
(Indslaget starter 8 min og 17 sekunder inde i programmet)

biogas tvsyd 

 

Kilde: TV SYD

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter som noget nyt et planlægningsmål for elforsyningssikkerheden. Niveauet for elforsyningssikkerhed balancer forskellige hensyn mellem den grønne omstilling i energisektoren, et højt niveau for elforsyningssikkerhed og en strømforsyning, der er til at betale.

Danmark har i dag et niveau af elforsyningssikkerhed, der er i europæisk topklasse. Samtidig har Danmark en rekord høj indfasning af vind- og solenergi i elsystemet. Men for at få målrettet investeringerne i fremtidens elsystem, fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren nu niveauet for elforsyningssikkerheden i Danmark i 2030.

Planlægningsmålet fastsættes til syv afbrudsminutter for det overordnede elsystem i 2030. Meldingen bliver en vigtig politisk sigtelinje for Energinet i den fremtidige udbygning og drift af det overordnede elsystem.

Der fastsættes alene et planlægningsmål for det overordnede elsystem, da der ikke foreligger tilstrækkelige data til at sætte et niveau for det underliggende elnet. Datagrundlaget fra netselskaberne skal styrkes fremover, så der også kan fastsættes et niveau for det underliggende elnet.

Planlægningsmålet fastsættes på baggrund af anbefaling fra Energinet og indstilling fra Energistyrelsen.

 

Fakta

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor. Det blev besluttet med en ændring af elforsyningsloven i 2018.
Danmark havde i 2018 en samlet elforsyningssikkerhed på 99,996 pct., hvilket er blandt de højeste i Europa.
Planlægningsmålet på syv afbrudsminutter for det overordnede elsystem i 2030 er en stigning i forhold til det tidligere historiske niveau på 1 afbrudsminut for det overordnede elsystem.
Energinet forventer ikke, at et planlægningsmål på syv afbrudsminutter kan mærkes af elforbrugerne, og at Danmark også fremover vil have en elforsyningssikkerhed i europæisk topklasse.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

CO2-udledningen fra danskernes gasforbrug faldt igen i 2019 og var på niveau med CO2-udledningen fra den elektricitet, danskerne trak ud af stikkontakten de sidste to år. Den grønne omstilling af gasnettet tager fart de kommende år.

Mens der er stort fokus på den grønne omstilling af elproduktionen, er der samtidig sket en markant omstilling af den danske gasproduktion. I 2019 faldt CO2-indholdet i gasnettet derfor til rekordlave 183 gram pr. kWh, hvilket svarer fuldstændig til CO2-indholdet i den elektricitet, vi danskere har trukket ud af vores stikkontakter de seneste to år.

Det viser data fra statslige Energinet, der står for den danske el- og gastransmission og registrerer både gasforsyning og -forbrug.

– De fleste vil formentlig blive overraskede over, at CO2-udledningen fra gasforbruget er på niveau med udledningen fra elforbruget. Årsagen er, at Danmark i stigende grad producerer biogas, som tilføres gasnettet. Andelen af biogas i gasnettet var i 2019 oppe på 11 procent. Biogas er grøn energi og medvirker dermed til at reducere den fossile CO2-udledning fra gasnettet, forklarer direktør Frank Rosager fra Biogasbranchen.

Han tilføjer, at tallene fra Energinet ikke medtager, at halvdelen af den danske biogasproduktion leveres uden om gasnettet direkte til industri og fjernvarmeværker, hvor det bidrager til at reducere CO2-udledningen i el-nettet, varmeforsyningen og industrien.

CO2-indholdet er mere konstant i det danske gasnet med meget store gaslagre, mens CO2-indholdet i vores elektricitet svinger meget år for år, da den afhænger af vinden, og hvor meget a-kraft og vandkraft nordmændene og svenskerne sender gennem det danske el-system. Hvor CO2-indholdet i de danske stikkontakter var nede på 157 gram pr. kWh i 2019, så var den oppe på 209 gram i 2018, hvor det blæste mindre, og der manglede vand i de norske vandreservoirer.

 

Hele gasforbruget kan gøres CO2-neutralt
Statens gasdistributionsselskab Evida oplyser, at de nu har indgået tilslutningsaftaler, der vil bringe biogasandelen i nettet op på 30 procent fra 2022. Det betyder, at CO2-indholdet i danskernes gas kommer ned på 145 gram pr. kWh, altså under den rekord, der blev sat i el-systemet i 2019.

– I debatten om den grønne omstilling hersker der en stærk stereotyp, som siger, at el er grønt og gas er sort, og at gassen derfor skal udfases. Men tallene taler deres klare sprog om, at den grønne omstilling af gassen er på omdrejningshøjde med elektriciteten, og det er en udvikling, der kommer til at fortsætte, siger Frank Rosager.

Syddansk Universitet har netop opdateret potentialet for at producere biogas i Danmark til 94 petajoule. Potentialet bygger på anvendelse af overskudshalm til biogasproduktion sammen med husdyrgødning og restprodukter fra industri, husholdninger og landbrug. Potentialet stiger til ca. 130 petajoule, hvis den CO2, der i dag frarenses biogassen, forbindes med brint produceret på basis af overskydende el fra sol og vind.

Det danske gasforbrug er faldende. Gasforbruget var i 2019 på ca. 95 petajoule og forventes at falde til 70 petajoule inden for en 10-15 årig periode, med mindre man begynder at anvende gas i den tunge transport. Danmarks samlede energiforbrug var på 645 petajoule i 2018.

 

Yderligere oplysninger:
Direktør Frank Rosager, Biogasbranchen, tlf. 40 55 10 14, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Biogassens andel i det danske gasnet

biogassens andel i det danske gasnet

Grafikken viser, hvor meget biogas udgør i forhold til den samlede mængde gas i det danske gasnet. Den stigende andel af biogas medfører faldende CO2-udledning fra gasforbruget. Kilde: Energinet Data Service

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Hver dansker udleder ifølge Concito 19 ton CO2 om året.
- 5,0 ton svarende til godt 26 procent er fælles forbrug til f.eks. drift af hospitaler, skoler, universiteter, udbygning af veje, jernbaner m.v
- 4,5 ton går til danskernes forbrugsgenstande, f.eks. tøj, tv og smartphones.
- 1,0 ton eller godt 5 procent til flyrejser
- 2,5 ton går til energi og transport, herunder opvarmning og ture i bus, tog og bil.
- Godt 5 procent eller 1,0 ton går til service og kulturtilbud, herunder aviser, streaming og besøg på museer.
- 3,0 ton går til mad og drikke inklusiv produktion, emballage og transport af disse fødevarer. At spare på oksekød batter altså meget lidt i det samlede billede.

Hvad kan regeringen så gøre, når vi i gennemsnit opfører os, som om der er 6 jordkloder?
- Fremme sol, vind og biomasse, selv om el fra disse kilder allerede dækker 50 procent af elforbruget. Der er fortsat 50 procent at hente - og vi kan godt gøre det med afprøvede kilder inkl. solceller, vindenergi og biogas.
- Gå foran med omlægning af varmekilder og isolering i alt offentligt byggeri. F.eks. mere solvarme, som i de mindre byer i Jylland. Når det fælles forbrug, samt forbruget til kulturtilbud, udgør over 30 % af en danskers carbon footprints, bliver det offentlige nødt til at gå foran og vise et godt eksempel.
- Arbejde for at EU lægger samme skat på flybenzin, som på diesel og benzin til biler.
- Fortsætte afgiftsnedsættelsen af el-biler og fortsat udbygning af jernbanernes elektrificering, hvor det gir' mening.
- Udnytte biomasse fra skove og landbrug.
Skal vi nå de 70 procent reduktion af CO2 belastningen inden 2030 dur det ikke, at der går ret mange år med handlingslammelse.


danskernes co2udslip

Illustrationen, der er fra Samvirke, viser Concitos beregninger.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

opgraderingsanlaegVinkel Bioenergi (biogasanlæg ved Spøttrup), blev som et af de sidste biogasanlæg koblet på "nettet" her i december måned.
Produktion 7-9000 m3/h.
Mange biogasanlæg har kæmpet mod uret for at nå, at komme i mål inden 31.12.2019 og ingeniørerne og montørerne har arbejdet på højtryk.
Rapport fra felten kl. 22.15 en aften i december:
"Iøvrigt har jeg været gennemblødt de sidste 2 timer, men vi skal jo være færdige", lød det fra en beslutsom og engageret medarbejder hos AMMONGAS A/S.

- Helt i henhold til planen, har Vinkel Bioenergi ApS leveret den første gas til nettet den 17-12 kl. 12, siger en stolt leverandør fra AMMONGAS A/S Anker Jacobsen.
- Tidligere på året modtog vi i AMMONGAS A/S i alt 9 ordrer på opgraderingsanlæg til levering på bestemte adresser , og på af DGD fastlagte tidspunkter til sidst på året, med bemærkninger om, at hvis vi kiksede leveringen, kunne det for kunden betyde tab af støtte i 20 år, siger Anker til bioenergi.dk.

- For flere af anlæggene blev vi bedt om at acceptere ultra korte leveringstider. Dette kombineret med, næsten som forventeligt, en masse forsinkelser fra vores leverandører, og omkring vores kunders entrepriser, gjorde opgaven/udfordringen om end endnu mere vanskelig, siger Anker.

Alligevel er det lykkedes for AMMONGAS, ved engineering der mere har lignet krisestyring, at overholde alle aftaler til tiden.
Det kan man med rette være stolte af.

- For 3 af de 9 anlæg har vores kunder dog måttet opgive at nå i mål til den oprindelige aftalte tid, men har heldigvis lykkedes med at få nye DGD aftaler, og bevaret retten til tilskud, siger Anker.

- Nu håber vi jo imidlertid, at regeringen snart kommer op med konditionerne (rammebetingelser) for biogasanlæg i fremtiden, så vi kan fortsætte med at udnytte vores byggekapacitet til gavn for klimaet, siger Anker Jacobsen slutteligt her på falderebet af december 2019.

Læs mere om de mange nye biogasanlæg i januarudgaven af bioenergiMAGASINET - tegn abonnement for 2020 her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

greenlabskivebiogasDer blev taget hul på et nyt kapitel i den grønne omstilling, da Skive GreenLab Biogas onsdag for første gang sendte biogas ud i gasnettet. Biogasanlægget er et af omdrejningspunkterne for Danmarks første grønne energipark, hvor grønne teknologier sammen med el- og gasnettet fungerer som én energisymbiose.

Læs artiklen i januar udgaven af bioenergimagasinet - tegn et abonnement her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

biogas seges

Landbrugets videnscenter SEGES og rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning går nu sammen om at styrke rådgivningen på biogasområdet.

Biogasbranchen er i rivende udvikling, og stadig flere landbrug er på en eller anden måde involveret i biogasproduktion. Det skal landbrugene have mest mulig værdi ud af, og med den mission styrker SEGES og rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR) nu samarbejdet på området. Det sker i en indsats kaldet DLBR Biogas, som er målrettet både konventionel og økologisk biogasproduktion.

- Biogas som forretningsområde for landmanden har udviklet sig væsentligt de senere år, og det er altafgørende, at landmanden får det udbytte af sit engagement, som der er mulighed for. Derfor er vi meget glade for, at vi nu får dette samarbejde i værk, siger Lars Villadsgaard Toft, bioøkonomichef ved SEGES.

Læs hele artiklen i januar udgaven af BioenergiMAGASINET... - tegn abonnement her!

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

verdo flis

Som en af de første store biomasseleverandører i Danmark har koncernens afdeling for handel med brændsler, Verdo Trading, fået PEFC™-sporbarhedscertifikat. Det giver Verdo endnu bedre muligheder for at handle med socialt og miljømæssigt bæredygtigt biobrændsel. (Foto: Verdo).

 

Som en af de første store biomasseleverandører i Danmark har koncernens afdeling for handel med brændsler, Verdo Trading, opnået PEFC™-sporbarhedscertifikat. Det giver Verdo endnu bedre muligheder for at handle med socialt og miljømæssigt bæredygtigt biobrændsel.

Fældning af træer må kun finde sted i skove, hvor der tages dokumenteret hensyn til biodiversitet, klima, arbejdere og lokalbefolkning. Det fældede træ skal kunne spores hele vejen fra skov til savværk og videre til butik eller forbrændingsanlæg.

Sådan lyder grundelementerne bag et af verdens førende skovcertificeringssystemer for bæredygtigt skovbrug, kaldet Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC), hvis krav til bæredygtighed og sporbarhed Verdo’s handel med biobrændsler lever op til.

Handel med biomasse er et af Verdo-koncernens store forretningsområder, og virksomheden er en af Europas førende leverandører af biomasse i form af for eksempel træpiller, træflis og træbriketter.

”Med et PEFC-certifikat er man som virksomhed med til at sikre, at skovene bliver forvaltet bæredygtigt. Skovrydning er et stort, internationalt problem, men med certificeringen tages en lang række hensyn for at sikre miljømæssig og social bæredygtighed,” fortæller Morten Thorøe, der er sekretariatsleder i PEFC Danmark.

 

Verdo går forrest i udviklingen

Verdo Trading har tidligere opnået flere andre sporbarhedscertificeringer.

”Vi har handlet med biobrændsler i mange år og har fulgt udviklingen for en mere bæredygtig tilgang til brug af biomasse. Tendensen er, at der stilles større krav til virksomhederne, og at vi skal være bedre til at dokumentere hele forsyningskæden. Den udvikling vil vi gerne gå forrest med. Derfor undersøger vi løbende, hvordan vi kan sikre ansvarlige og klimavenlige forsyningskæder,” siger Benny Corneliusen, der er Bioenergy Manager med ansvar for træflis i Verdo.

Og den indstilling sætter de pris på i PEFC Danmark:

”Verdo er med til at ændre samfundet, når de kan dokumentere, at deres indkøb er bæredygtige. Når fjernvarmekunderne åbner for deres termostater, så kan de være sikre på, at det ikke ødelægger verdens skove,” siger Morten Thorøe.

Ifølge Benny Corneliusen går Verdo længere i sine bestræbelser på at tage ansvar, end energiselskabet egentlig er forpligtiget til.

”Når vi i Verdo tager initiativ til at opnå sådan en certificering, så er det ikke, fordi vi skal. Vi gør det, fordi vi kan og vil bidrage til en grønnere omstilling,” siger han.

 

Certificering kræver fuld sporbarhed

For at opnå et PEFC-sporbarhedscertifikat skal bæredygtigheden dokumenteres, og det stiller store krav til sporbarhed af træet, der uanset slutprodukt skal kunne spores tilbage til sin oprindelse.

”For at en virksomhed kan blive PEFC-certificeret, skal virksomheden have helt styr på sine leverandører, så der er fuld sporbarhed af det træ, der bruges eller sælges,” fortæller Morten Thorøe.

 

Certificeringen åbner for mere bæredygtig handel

Den nye certificering stiller høje krav til sporbarhed af for eksempel træflis og træpiller, men den har også forretningsmæssige fordele.

Certifikatet giver mulighed for at handle på den del af markedet, der tidligere var lukket land. Verdo Trading har nemlig opnået PEFC-sporbarhedscertificering, og det giver selskabet mulighed for at sælge de certificerede biobrændsler videre til andre varmeselskaber, ligesom kunderne kan købe andre certificerede biobrændsler hos Verdo.

”Tidligere kunne vi godt købe PEFC-certificeret træ, men vi kunne ikke videresælge det som PEFC-certificeret. Det kan vi nu til gavn for de kunder, der handler hos os,” fortæller Benny Corneliusen.

 

Verdo lever op til Brancheaftalens krav om bæredygtighed

Opnåelsen af PEFC-certifikatet er endnu en måde at dokumentere efterlevelsen af de bære-dygtighedskrav, der blandt andet stilles til fremstilling af biomasse ved skovbrug i Brancheaftalen mellem Dansk Fjernvarme og Dansk Energi på den ene side og de danske myndigheder på den anden side.

Brancheaftalen stiller også krav om, at den biomasse, der brændes af på danske kraftvarmeværker fra år 2019 og frem, skal være 100 procent bæredygtig. Verdo lever fuldt op til aftalen.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

di bygning

Torsdag den 10. oktober 2019 er DI vært for C40 Cities and Business Forum, der er årets største internationale begivenhed i København. Mere end 450 virksomheder, civilorganisationer og borgmestre fra verdens storbyer mødes for at sætte turbo på grøn vækst i hele verden. Det sker blandt andet med klimaalliancen, The City-Business Climate Alliance (CBCA), der lanceres af Torontos borgmester John Tory.

- Vi er stolte og meget glade for, at DI er vært for et så stort internationalt event som C40-topmødet. Det er en helt unik platform, hvor grønne danske virksomheder kan fremvise deres styrkepositioner til et internationalt publikum af centrale beslutningstagere, der efterspørger bæredygtige løsninger, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

C40 Cities er et globalt netværk bestående af 94 storbyer fra 49 lande, der repræsenterer mere end 700 millioner indbyggere og genererer omkring en fjerdedel af verdensøkonomien. Over halvdelen af jordens befolkning bor i dag i storbyer. I 2050 ventes andelen at stige til 68 procent. Befolkningstilvæksten risikerer at øge presset på klimaet yderligere, hvis virksomheder og myndigheder ikke samarbejder om fælles løsninger.

- Klimaalliancen mellem byer og virksomheder er en historisk begivenhed, der forpligter parterne til at samarbejde om at løse klimaudfordringerne. Vi har set eksempler på succesfulde alliancer i Boston, London, Paris og Helsinki. Nu er det København, der lægger navn til en ambitiøs aftale, hvor den private sektor spiller en afgørende rolle, siger Lars Sandahl Sørensen.

Det er syvende C40-topmøde, men det første af slagsen med inddragelse af den private sektor. I Danmark er der tradition for et stærkt samarbejde mellem offentlige og private aktører om at løse fælles udfordringer. Det er blandt andet DI’s mål, at udbrede den danske samarbejdstradition med henblik på at styrke kampen mod klimaforandringer på tværs af sektorer og landegrænser.

- Hvis vi skal nå i mål med Parisaftalen i 2030, så er det helt afgørende, at vi samarbejder lande og sektorer imellem. Storbyer dækker mindre end 2 procent af jordens overflade, men udleder ca. 76 procent af den globale CO2. Det er umuligt at løse klimakrisen uden byerne, og der har vi i Danmark en særlig samarbejdsmodel, der virker, og som forhåbentligt kan inspirere andre byer, siger Lars Sandahl Sørensen.

- I DI’s 2030-plan har vi anvist en retning for, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk med 70 procent i 2030, uden at det skal koste vækst og arbejdspladser. Vi glæder os til at fremlægge perspektiverne for andre lande, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ved C40 Cities and Business Forum deltager blandt andre repræsentanter fra Los Angeles, Johannesburg og Singapore. De møder erhvervsledere fra nogle af Danmarks største virksomheder, herunder Ørsted, Carlsberg og Rambøll.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

verdo

Energikoncernen Verdo har ved årsskiftet overtaget aktiviteterne fra træpille-distributøren Ole Tietze ApS på Næstved Havn. Siden overtagelsen har Verdo de seneste otte måneder hævet mængden af træpiller med over 50 procent sammenlignet med samme periode året før. Det har givet en større aktivitet på havnen. Foto: Verdo.

 

Kunderne i Østdanmark, Næstved og omegn har taget godt imod træpillerne fra energikoncernen Verdo. Siden Verdo overtog aktiviteterne ved årsskiftet fra træpille-distributøren Ole Tietze ApS ved Næstved Havn, har energikoncernen øget mængden af træpiller med over 50 procent. Det har givet en større aktivitet på havnen.

Verdo’s overtagelse af træpillesalget glæder formand for havnebestyrelsen ved Næstved Havn, Kristian Skov-Andersen:

”Med Verdo’s overtagelse har vi fået større aktivitet på havnen, en større indtjening og øget mængden og salget af træpiller i Næstved. Verdo er også gode til at passe på havnen. Når der losses en hel skibsladning træpiller, ligger der meget støv på kajen. Verdo sikrer hurtig rengøring, hvilket sparer både tid og penge og gavner miljøet. Derfor føler vi os helt trygge ved Verdo som en professionel samarbejdspartner.”

Verdo overtog salget af træpiller for at videreføre handlen med biobrændsel og opnå en stærk position på det sjællandske marked til gavn for både nye og eksisterende kunder.

”Træpiller er et vigtigt forretningsområde for Verdo, så vi er glade for, at vi nu også kan være med til at tilbyde træpiller på Sjælland. Og kunderne har allerede taget godt imod det. Det viser vores stigende aktivitet på Næstved Havn,” fortæller administrationschef for Verdo’s handel med brændsler, Henrik Nørbo Mosegaard, og fortsætter:

”Vi har på otte måneder øget mængderne af træpiller over kajen ved Næstved Havn med 52 procent sammenlignet med samme periode i 2018. Over de kommende år forventer vi at fordoble mængderne af de træpiller, der bliver håndteret på Næstved Havn til gavn for flere kunder på Sjælland.”

Med opkøbet ønsker Verdo også at stå i spidsen for en konsolidering af det sjællandske træpillemarked. Den forventede stigning de kommende år skal også ses i lyset af lukningen af Blue Point Pellets i Køge, der betyder, at Verdo står overfor et yderligere potentiale på mere end 60.000 tons træpiller.

 

Træpiller får borgerne til at holde varmen
Biomasse, der kan sikre en mere grøn varme, bliver mere og mere populært i de danske hjem. Derfor leverer Verdo træpiller for at kunne følge med efterspørgslen:

”Vores træpiller har en effektiv brandværdi, så kunderne sparer penge på det daglige forbrug og får mest muligt varme for pengene uden at påvirke miljøet. Vores træpiller er i så høj kvalitet, at det indeholder meget lidt aske. Det betyder, at pillefyret vil fungere optimalt og i længere tid,” fortæller Henrik Nørbo Mosegaard og fortsætter:

”Vi har desuden faste aftaler med leverandører, der lever op til en lang række miljø- og arbejdsbetingelser, og vi har en høj leveringssikkerhed over alt på Sjælland, så kunderne altid kan få leveret Heatlets- og Tietze-træpiller opsækket og i løs vægt.”

Henrik Nørbo Mosegaard tilføjer, at Verdo siden overtagelsen har arbejdet hårdt på at få alle træpiller, som kommer ind i Næstved, bæredygtighedscertificeret på lige fod med de træpiller, der kommer ind på Verdo’s øvrige lagre.

 

Verdo bidrager til det lokale erhvervsliv på Sjælland
Det er ikke tilfældigt, at Verdo har valgt at overtage træpillesalget fra Ole Tietze ApS på Næstved Havn.

”Med hovedsæde i Randers er Verdo allerede godt etableret på brændselsmarkedet i Jylland. Derfor har vi et ønske om at styrke vores position på Sjælland ved at udvide forretningen i Næstved, som allerede fra vores overtagelse var en af Sjællands største træpille-distributører,” fortæller Henrik Nørbo Mosegaard.

Med overtagelsen af aktiviteterne af træpiller er Verdo ansvarlig for transport og privatsalg af træpiller på det Sjællandske marked, mens Ole Tietze stadigvæk er en del af den daglige forretning.

Ifølge Kristian Skov-Andersen bidrager Verdo’s overtagelse også til større synlighed på havnen og det lokale erhvervsliv i Næstved:

”Vi får større synlighed ved havnen, da Verdo også bidrager til de lokale aktiviteter. De har for eksempel støttet med et sponsorat til det kommende kulturelle arrangement ’Sound of Planets’, fortæller han og tilføjer:

”Det er godt for Næstved, at Verdo kan fremtidssikre træpillesalget og videreføre en sund forretning. Der er ingen tvivl om, at Verdo har midlerne til at løfte forretningen til et helt nyt sted til gavn for flere private kunder på Sjælland.”

 

For mere information kontakt:
Nils Gottlieb Johansen, presseansvarlig i Verdo på tlf. 41 74 42 71 eller e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Find mere information om Verdo’s træpiller på: https://verdo.dk/da/erhverv/braendsler/traepiller

Fakta om Verdo:
Verdo er en selvejende, forbrugerstyret energikoncern med hovedsæde i Randers. Siden 1905 har Verdo beskæftiget sig med el, vand og varme, men har også kommercielle forretningsområder som udvikling, etablering og service af grønne energianlæg, handel med bæredygtige biobrændsler og teknisk infrastruktur.

 

havnebestyrelsenFormand for havnebestyrelsen ved Næstved Havn Kristian Skov-Andersen (til venstre) i dialog med daglig leder for Verdo i Næstved Ole Tietze. Foto Verdo

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

indlandsis

FN’s klimapanel, IPCC, konkluderer i en netop offentliggjort rapport, at havisen smelter og havene opvarmes med større hast end tidligere antaget. Rapporten tegner et alarmerende billede af klimaforandringerne og efterlyser hurtig og ambitiøs handling.

Verdenshavene stiger og bliver varmere. De mister ilt og forsures. Vi vil få flere ekstreme oversvømmelser. Og det vil alt sammen ske hurtigere, end forskerne tidligere har forudset. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en netop offentliggjort rapport fra FN’s Klimapanel, som fastslår, at håndteringen af klimaforandringerne er fuldstændig afhængig af hastig, ambitiøs, koordineret og bæredygtig implementering af grøn omstilling og klimatilpasning.

”Det er alarmerende, at verdenshavene stiger og bliver varmere hurtigere end forventet. Det burde efterhånden stå tindrende klart for alle, at der ikke nogen vej uden om at sætte ambitiøse klimamål. Regeringen lytter til videnskaben. Og videnskaben siger, at verdens regeringer skal handle nu,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Livet i jordens have forandres også. Opvarmningen af havene har ifølge rapporten medført store geografiske forskydninger i forekomsten og hyppighed af marine plante- og dyrearter. Det gælder alt fra plankton og fisk til pattedyr og havfugle. Det har konsekvenser for samspillet mellem arterne, det påvirker deres udbredelse og har en lang række følger for økosystemerne i havene.

”Havområderne spiller en nøglerolle i klimasystemet, og det er nedslående, at vi presser dem til det yderste. Det er derfor vigtigt, at vi reducerer udledningerne, og samtidig passer bedre på vores havmiljø gennem blandt andet flere beskyttede havområder,” siger miljøminister Lea Wermelin.

Klimaforandringerne ved polerne har betydning for hele verden. Dansk, grønlandsk og færøsk forskning i Arktis ved universiteter og institutioner som GEUS og DMI vil fremover have meget stor international betydning.

Rapportens hovedkonklusioner kan findes på dansk her

Baggrund
IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er et videnskabeligt panel i regi af FN. Panelet blev etableret i 1988 og har til formål at samle og skabe et opdateret overblik over den viden og forskning, som findes om klimaforandringer og deres potentielle konsekvenser for miljø, samfund og økonomi samt om klimatilpasning, der kan imødegå ændringerne.

Arbejdet i IPCC understøtter arbejdet under FN’s Klimakonvention (UNFCCC). Klimakonventionens formål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, hvor det ikke skaber farlige klimaforandringer.

DMI er det danske kontaktpunkt for IPCC. Det betyder, at det er DMI, der er bindeleddet i kommunikationen mellem IPCC og den danske regering.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Se her hvordan du får rabat på udarbejdelse af egenkontrolprogram, lækagemåling og kvantificering af metantab på biogasanlæg.

Rambøll har i dag udsendt en invitation til alle biogasanlæg i Danmark om deltagelse i projekt til reduktion af metantab fra danske biogasanlæg.

Ved tilmelding er der mulighed for at få rabat på udarbejdelse af egenkontrolprogram, lækagemåling og kvantificering af metantab.

Projektet er finansieret af den bevilling Folketinget vedtog med finansloven for 2019.09.25

Vær opmærksom på, at deltagelse er efter ”først til mølle princippet”.

Da alle biogasanlæg – både husdyrgødningsbaserede og renseanlæg – kan deltage – og der kun er midler til ca. 70 anlæg er DET MED AT FÅ SIG MELDT TIL NU – også selv om man fx grundet igangværende ombygninger først har mulighed for at deltage i 2020. Er man ikke med nu er der fyldt i møllehuset!

Hvorfor er det her vigtigt? For det første fordi anlæg kan tjene på at minimere metantab. For det andet fordi det er vigtigt i forhold til at dokumentere biogassens positive klimaeffekt. Og for det tredje fordi ministeren – når det nye lovforslag om støtte til biogas vedtages senere på året – bemyndiges til at gøre støtten betinget af, at man minimerer metantabet.

Så en kraftig opfordring til at få sig meldt til. NU!

Såfremt du ikke har modtaget prisliste og flg. brev, kontakt:
Foreningen Biogasbranchen Axeltorv 3, 1609 København V
Tlf. 3339 4267, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

randers soenderskov 2Randers Sønderskov er en typisk dansk løvskov med et rigt udvalg af insekter, fugle og dyr. Og sådan skal den forblive, nu da Verdo har købt skoven – for at beskytte drikkevandet, spare CO2 og sikre det rekreative område i Randers Syd. Foto: Verdo

 

Energikoncernen Verdo har overtaget 39 hektar skov syd for Randers. Det primære formål er at beskytte området mod råstofudvinding og andre aktiviteter, der potentielt ellers kunne forurene grundvandet ved Vilstrup Vandværk. Samtidig binder træerne i skoven CO2.

Vandet i vandhanerne i Randers Syd skal også i fremtiden forblive fri for olierester, opløsningsmidler og andre kemikalier. Det er baggrunden for, at Verdo Vand A/S har opkøbt skovområdet af Naturstyrelsen, lyder det fra Peter Nordahn, der er vandforsyningschef hos Verdo.

”Der er flere grunde til, at vi har købt skovområdet. Den primære grund er, at vi vil beskytte vores kildeplads ved Vilstrup Vandværk. Vi har fire vandboringer, der årligt pumper ca. 350.000 kubikmeter vand op fra vandreservoirer under Randers Sønderskov. Det betyder, at ca. 10.000 borgere får vand herfra. For at beskytte grundvandet, er vi nødt til at sikre, at Randers Sønderskov forbliver en skov, og det kan vi bedst sikre, hvis vi selv ejer skoven,” siger Peter Nordahn.

 

Verdo prioriterer vandkvalitet

Hvis ikke Verdo havde købt de 39 hektar skov – svarende til 390.000 kvadratmeter eller 96 fodboldbaner – så kunne en anden virksomhed have købt den med det formål at udnytte området til råstofudvinding. Og det kunne have betydet en øget forureningsrisiko af grundvandet, lyder vurderingen fra Peter Nordahn.

”Selvom råstofudvindingsfirmaerne gør deres bedste, så er der generelt en risiko for, at oliespild eller andre kemikalier trænger ned i grundvandet. Da Naturstyrelsen satte Randers Sønderskov til salg, fordi de hellere vil prioritere større, sammenhængende skovområder, var vores frygt, at et råstoffirma ville købe skoven og derefter søge dispensation om at få lov til at udvinde grus til bygge- og anlægsbranchen,” fortæller vandforsyningschefen.

Han forklarer, at det ligger Verdo på sinde, at gøre alt, hvad der står i energikoncernens magt for at sikre rent og billigt drikkevand til forbrugerne. Derfor følger Verdo vandkvaliteten i boringer, vandværk og ledningsnet tæt. Verdo undersøger af og til også drikkevandet for langt mere end de ca. 40 pesticider, der optræder på Miljøstyrelsens liste over obligatoriske pesticider, som alle vandværker i Danmark løbende skal tjekkes for.

”Og vi tjekker oftere, end vi er forpligtigede til,” lyder det fra Peter Nordahn, der tilføjer, at Vilstrup Vandværk også følges tæt af Randers Kommune, der har tilsynspligt med vandværket.

 

Borgere kan fortsat gå tur i skoven

Får ejerskiftet af Randers Sønderskov så nogen betydning for borgerne i lokalområdet? Ikke nogen af den negative slags, lyder det fra Verdo, som har indgået aftale med Skovdyrkerforeningen Nordøstjylland, der skal drive skoven for Verdo:

”Det er foreningens lokale skovfoged Michael Rasmussen der kommer til at passe skoven for Verdo. Randers Sønderskov er en typisk dansk løvskov, hvor man finder alle de træarter, som traditionelt hører hjemme i Danmark, og skoven er veldreven med et rigt udvalg af insekter, fugle og dyr,” siger skovrider Peder Toftgaard Gregersen.

Skovdyrkerne Nordøstjylland er Danmarks største sammenslutning af skovejere, og med denne forening har Verdo indgået aftale om vedligeholdelsen og udviklingen af Randers Sønderskov.

Præcist hvordan skoven skal udvikle sig og på længere sigt kommer til at se ud, er endnu ikke afgjort, men sikkert er det, at skoven stadig vil være åben for offentligheden.

”Skoven vil blive ved med at være et område, der er åbent for besøgende,” garanterer Peter Nordahn og kan dermed berolige de borgere, der jævnligt motionerer eller lufter hund i det grønne område.

 

Flere skovområder er i kikkerten

Selvom Randers Sønderskov er den første skov på Verdo’s hænder, så bliver skoven formentlig ikke ved med at være den eneste. Energikoncernen har nemlig sat sig for at bidrage til en grønnere verden. Og her giver det mening at vende opmærksomheden mod skove og træer.

”Træer binder CO2, og jo flere træer der er, jo mindre CO2 slipper ud i atmosfæren,” Jesper S. Sahl, som er divisionsdirektør med ansvar for Verdo’s forsyningsvirksomhed. Han fortæller, at Verdo tidligere har engageret sig i etableringen af Oust Mølle Folkeskov i Randers, og at Verdo ligeledes har kig på andre skovområder.

”Fælles for de skovområder, der er interessante for os er, at de alle ligger meget nær vores kildepladser. Vores første prioritet er at sikre rent drikkevand og hvis vi samtidig kan være med til at bidrage til mindre CO2-udledning, så er vi meget tilfredse,” siger Jesper S. Sahl.

 

For mere information kontakt:
Nils Gottlieb Johansen, presseansvarlig i Verdo på tlf. 41 74 42 71 eller e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

mette frederiksen1 webI sin tale til forsamlingen ved DI´s topmøde idag, kunne statsminister Mette Frederiksen love tilhørerne, at man vil fordoble midlerne til "grøn" forskning fra nuværende 1 mia. kr. til 2 mia. kr.
- Det skal desuden være lettere at være "grøn" virksomhed i Danmark også for de virksomheder som opererer i udlandet, sagde en veloplagt statsminister.
- Vi skal i dybden med alle brancher som sikre grønne og vedvarende løsninger til gavn for klimaet og dansk eksport, sagde hun.
Derfor var hendes forslag, at der laves en klimakontrakt mellem Regeringen og erhvervslivet.
- Vi har et stærkt fundament til, at føre udviklingen endnu længere end idag, hvorfor vi blandt andet nu arbejder med "grønne" regnemodeller i alle vore ministerier, sagde hun.
Hun hentydede til at virksomhederne idag gør et stort stykke arbejde med at sikre danske arbejdspladser også indenfor den "grønne" sektor.
Samtidig udtrykte hun bekymring for det nært forestående Brexit og den massive samhandel vi har med englænderne, som nu er truet.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2020 her

 

Biogasbranchen

biogasbranchen linko

Foreningen Biogasbranchen arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.