Kommentar fra Peter Trillingsgaard direktør i DI.
Fritag alt biogas for CO2-afgift – ikke blot de få procent, der er ustøttet.
I går udkom den længe ventede analyse om mulighederne for afgiftsfritagelse for biogas. Den har jeg set frem til, siden der med den grønne skattereform for industrien i 2022 blev truffet beslutning om at undersøge, hvordan den klimavenlige biogas kan fritages for CO2-afgift.
Jeg er glad for at se, at analysen konkluderer, at der i et balanceret afgiftssystem ikke bør lægges afgift på CO2-neutralt brændsel, som biogas er. Det er jeg helt enig i, for det har stor betydning for virksomhedernes konkurrencedygtighed og grønne omstilling.
I Sverige har man allerede fundet en løsning med afgiftsfritagelse af alt biogas, som EU-domstolen så sent som i oktober 2024 har konkluderet er forenelig med statsstøttereglerne. Det viser klart, at hvor der er vilje er der vej.
Derfor ærgrer det mig også, at man i analysen bruger de europæiske statsstøtteregler som en undskyldning for, at det skulle være yderst vanskeligt at afgiftsfritage den støttede biogas.
For realiteten er, at kun 4 pct. af biogassen i Danmark er ustøttet. Hvis man vælger kun at afgiftsfritage den ustøttede biogas, så lægger man altså CO2-afgift på 96 pct. af biogassen. Det er jo helt sort og vil lukke denne vej til grøn omstilling for de energitunge virksomheder.
Så kære politikere: Lad ikke administrativt bøvl blive en undskyldning for kun at afgiftsfritage 4 pct. af biogassen. Lad os i stedet sammen se nærmere på, hvordan udfordringerne er løst i Sverige og finde en tilsvarende god løsning i Danmark.
Hvis man virkelig vil den grønne omstilling og virksomhedernes fortsatte konkurrencedygtighed, så skal alt biogas afgiftsfritages. Ikke blot 4 pct. af biogassen.
Gasforbruget steg med knap 3 % i 2024. Det viser data fra Evida. Forbruget blandt privatkunder og varmeforsyning faldt, mens erhvervskunders gasforbrug steg. Det er helt i tråd med forventningerne til fremtidens gasforbrug.
Klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har idag fredag præsenteret “nye tiltag, der skal give havvind- og brintmarkedet et rygstød,” som skal genoplive udviklingen af havvind og brintproduktion.
Et af de mest konkrete udspil er en ny plan for det omdiskuterede brintrør, der sidste år blev sendt til tælling på grund af forsinkelser og manglende finansiering.
Den revideret brintrørsaftale sikrer nu, at infrastrukturen står klar i 2030 – to år tidligere end seneste udmelding.
Og den nye aftale betyder desuden, at Esbjerg får en hovedrolle i den danske brintøkonomi, hvor byen bliver eksportcentrum for brint produceret af grøn strøm fra Nordsøens havvindmøller.
Brintrøret vil følge det såkaldte nedre 7-tal, hvilket betyder, at det fra starten forbinder Esbjerg med Tyskland – men uden en nordlig forlængelse til Holstebro eller Fredericia.
Denne løsning, som oprindeligt var estimeret til 3,8 milliarder kroner, minimerer statens risiko og sikrer, at brint kan afsættes hurtigt på et marked, hvor efterspørgslen er høj.
Dermed afviger man også fra den oprindelige plan om at bygge et 360 kilometer langt rør hele vejen til Limfjorden. Det er dog fortsat planen, at brintrøret skal udbygges længere nordpå og østpå mod Fredericia – men på et senere tidspunkt, lyder det.
Hvis brintrøret bliver en realitet, kan Esbjerg dermed se frem til flere milliardinvesteringer fra globale aktører, hvilket vil styrke byens rolle som et af Europas vigtigste brintknudepunkter.
Trepartsaftalen betoner vigtigheden af samspillet mellem biogasproduktionen og landbruget.
Flere spændende indlæg på årets Nutrifair-messe belyste de faktorer, der skal fokuseres på i henhold til at styrke biogasproduktionen i samspil med landbrugets udfordringer i begrænsningen af CO2.
Læs artiklen i februar udgaven af bioenergiMAGASINET og se Power Points fra indlæggene her:
Lars Villadsen, SEGES og Heinrich Lüllau, Spiras
Sune Holm, der er driftsdirektør i Evida. Foto: PR
Gassystemet spiller en afgørende rolle i Danmarks energisystem.
Det er både en nøgle til forsyningssikkerhed og en vigtig katalysator for den grønne omstilling.
Men hvordan sikrer vi, at systemet kan tilpasse sig fremtidens krav – med stigende biogasproduktion og skiftende forbrugsmønstre fra privatkunder til erhverv?
På Danish Industry Grøn Gas konference 2025 havde jeg fornøjelsen af at deltage i debatten sammen med Jeppe Danø Vice President Market, Energinet Under temaet "Gassystemet – en vigtig brik i energisystemet nu og i fremtiden" præsenterede vi de centrale udfordringer og løsninger, som skal forme fremtidens gassystem.
I dag er der ca. 314.000 kunder tilkoblet gasnettet. I 2024 har Evida indgået aftaler med erhvervskunder på distribution af næsten 40. mio. Nm3 gas årligt. Det er en stigning på ca. 50 % sammenlignet med aftaler indgået i hele 2023. 57 biogasanlæg er tilkoblet, 6 biogasanlæg er under etablering - og så udgør biogasandelen 38% af forbruget.
Vores tilgang for at sikre et forsat konkurrencedygtigt gassystem:
✅ Tilkobler biogasanlæg (30% øget produktion frem mod ultimo 2026)
✅ Tilkobler nye store kunder, som ved omstilling til gas kan reducere CO2-udslip
✅ Udviklet en ny tarifmetode
✅ Fælles kort- og langsigtet planlægning med Energinet
Gassystemet er en central brik i energisystemet, og hos Evida er vi klar til at sikre, at det kan imødekomme både nutidens og fremtidens krav. Derfor har vi fokus på at drive et sikkert og omkostningseffektivt system til gavn for vores kunder og for samfundet.
Udvidelsen af egne anlægsoperationer er gennemført med succes
Klimaneutralitet i transportsektoren er muligt! I form af bio-LNG fungerer biomethan som et kulstofneutralt brændstof alternativ, der kan hjælpe med at reducere emissioner, især i den tunge transportsektor.
EnviTec Biogas producerer biomethan, der er egnet som brændstof til netop dette marked på egne anlæg, herunder dem i Güstrow, Forst og Friedland.
De to anlæg i Forst og Friedland er nu blevet udvidet med investeringer på omkring 50 millioner euro.
Dobbelt gasopgraderingskapacitet i Brandenburg
Kapaciteten på det 700 Nm³/h anlæg, som EnviTec Biogas ejer og driver i Forst, Brandenburg, er således blevet fordoblet.
Siden september 2014 har anlægget leveret omkring 60.000 megawatt-timer grøn energi, og fra december 2024 producerer det nu dobbelt så meget.
- For at opnå dette blev en ny teknisk bygning med to blandelinjer opført, separationssystemet blev ombygget, og en presse-kage-lagerhal med rensning af udstødningsluft samt et nyt koncentratlager blev bygget, forklarer Frank Hinken, administrerende direktør for selskabet bag egne anlægsoperationer i Forst.
Der blev desuden opført en hal til opbevaring af tørt kyllingegødning samt et biomethan-drevet kraftvarmeværk (CHP) bygget, hvilket bidrager til selvforsyning af elektricitet og varme.
Varmen bruges primært til de seks digestorer, hver med et volumen på 5.800 m³, samt til bygningerne og den nye administrationsbygning.
En naboejendom blev købt til opbevaring af affaldsproduktet fra separationen, hvor der er bygget tre gødningsopbevaringstanke med et volumen på 15.638 m³ hver.
- Ud over at fordoble gasopgraderingskapaciteten, har hovedfokus for byggearbejderne suppleret med et CO2-flydende anlæg, inklusive en ny hal, siger Hinken. De cirka 16.000 tons fødevarekvalitets-LCO2, der produceres årligt i Forst, vil blive købt af EnviTecs kunde Carbo Kohlensäurewerke GmbH & Co KG, som allerede er tilfældet i Güstrow.
Udvidelsen i Friedland er også afsluttet
Ud over Forst er udvidelsen af EnviTecs eget anlæg i Friedland, Mecklenburg-Vorpommern, ogsaa blevet afsluttet. I løbet af de sidste tolv måneder er der blevet bygget seks nye containere, et 433 Nm³/h EnviThan-anlæg, tekniske bygninger og et doseringssystem på stedet. Takket være udvidelsen vil anlægget, som har været i drift siden 2007, produceres yderligere 43 GWh biomethan om året, som kan anvendes i brændstof sektoren.
Den høje investeringsvolumen i de egne anlægsoperationer er et reelt win-win for Tysklands største biogasproducent og for biogasmarkedet som helhed.
- Vi har oplevet en stabil vækst i vores egne anlægsoperationer i årevis. Samtidig er efterspørgslen på biomethan og LCO2 steget markant, siger Olaf von Lehmden, administrerende direktør for det mellemstore selskab med base i Niedersachsen, og opsummerer den strategiske beslutning om at udvide.
Frank Rosager overdrager i 2025 stillingen som direktør og fortsætter som seniorkonsulent. En ny direktør får ansvaret for udvikling og implementering af ny strategi for Biogas Danmark.
Biogas Danmark og Frank Rosager tager nu sammen hul på et generationsskifte i organisationens ledelse. Frank Rosager, der har været en central figur siden organisationens etablering for 7 år siden, overdrager sin stilling som direktør til en ny, når den rette kandidat er fundet. Indtil den nye kandidat kan tiltræde, fortsætter han som direktør, og herefter overgår han til en stilling som seniorkonsulent.
Dermed sikres Frank Rosagers ekspertise vedrørende energisystemet samt marked og regulering i Biogas Danmark, idet varetagelsen af området aftales nærmere med den ny direktør, når vedkommende er tiltrådt.
Frank har spillet en afgørende rolle i væksten af biogasproduktionen og udviklingen af Biogas Danmark til den stærke organisation, den er i dag. Han har med sit engagement formået at samle hele branchen til én organisation. Siden han tiltrådte, er medlemstallet steget fra 80 til 240 medlemmer, hvilket har tredoblet kontingentindtægterne og muliggjort en udvidelse af sekretariatet fra 2 til 8 medarbejdere.
– På bestyrelsens vegne vil jeg rette Frank en stor tak for indsatsen og udtrykke glæde over, at han som seniorkonsulent fortsat vil bidrage med sin unikke viden, siger Søren Pind, formand for Biogas Danmark.
Biogas Danmark påbegynder nu processen med at finde en ny direktør, der skal tage over og lede organisationen ind i en ny tid.
– Vi ser frem til at finde den rette profil, der kan sikre, at biogassen får en endnu stærkere rolle i den grønne omstilling. Biogassen er en utrolig stærk og nødvendig løsning, og det bliver en central opgave for den nye direktør at styrke kendskabet og forståelsen for de store potentialer, der er i biogas, afslutter Søren Pind.
Lad markedet og varmeforbrugerne selv bestemme, hvilke grønne varmekilder der er bedst for dem, ved at fjerne støtte og afgifter – og samtidig stille klimakrav, så gashandlerne stopper med at sælge fossil naturgas til rumopvarmning, lyder udmeldingen fra Biogas Danmarks formand.
Et forbud mod gasfyr risikerer at tvinge mange danske husejere til enten at fryse eller gå fra hus og hjem. Mange husstande kan nemlig ikke klare investeringen i en varmepumpe i områder, hvor fjernvarme ikke er en mulighed. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at folk skal have mulighed for at beholde deres gasfyr og fyre med ustøttet og afgiftsfritaget biogas, lyder det fra Biogas Danmark på baggrund af et indslag om installation af nye gasfyr på DR.
– Det er planøkonomi i højeste gear at forbyde gasfyr. Så sent som i december gjorde De Miljøøkonomiske Vismænd det klart, at sådan et forbud forvrider markedet og gør den grønne omstilling dyrere, mens Nekst-udvalget tidligere har peget på, at over 100.000 husstande forventes stadig at have et gasfyr i 2035, fordi de ikke økonomisk eller praktisk har mulighed for at vælge en anden løsning, siger Søren Pind.
Derfor er Søren Pind helt uenig med brancheorganisationerne Synergi og Tekniq i, at det er vigtigt at få sat en slutdato på alle gasfyr i Danmark.
– I Danmark har vi bæredygtige ressourcer til, at vi kan producere mere end rigeligt biogas til både industrien og de private gasforbrugere, der har svært ved at sige farvel til gasfyret af økonomiske eller praktiske årsager.
Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd bør gasforbrugerne have mulighed for at købe ustøttet og afgiftsfritaget biogas, og det synspunkt støtter Biogas Danmark.
– Desuden mener vi, at gashandlerne, der sælger gas til forbrugerne, skal pålægges et klimakrav, så de udfaser salget af fossil naturgas. Det sidste vil økonomisk styrke overgangen til både fjernvarme, varmepumper og biogas – på de steder hvor de forskellige løsninger er mest oplagte, siger Søren Pind.
Når man læser DR’s nyhed om gasfyr, får man i øvrigt det indtryk, at der nyinstalleres 4.200 gasfyr om året. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det statslige gasdistributionsselskab Evida har oplyst til Biogas Danmark, at antallet af nyinstallationer er under 100 om året. De øvrige nye gasfyr erstatter dermed gamle udtjente gasfyr.
– Hvad skal de ellers gøre, når gasfyret bryder ned? spørger Søren Pind.
Figuren viser forholdet mellem huspriser forskellige steder i landet og hvor stor en andel en investering i en varmepumpe udgør af husværdien. Det fremgår tydeligt, at når husværdien er høj, så fylder varmepumpen relativt mindre i ejendommens økonomi. Herudover er der den sammenhæng, at i huse med lav værdi er husstandsindkomsten ofte lav, mens den er høj i huse med høj værdi. Det gør det i praksis umuligt for husejere med gasfyr at investere i en varmepumpe, når de bor i et hus med lav værdi.
Frank Rosager, direktør Biogas Danmark. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Biogasproduktionen steg med to procent i 2024, men der bliver behov for markant mere lokalt produceret biogas til at sikre, at der altid er strøm i kontakten og varme i radiatoren hos de danske forbrugere, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
Omstillingen til et forøget elforbrug i kombination med hyppigere hybridkrigs-angreb på energi-infrastrukturen sætter i stigende grad spot på behovet for en øget biogasproduktion. Den grønne gas kan nemlig produceres på basis af lokale ressourcer, lagres i de store danske gaslagre og hentes frem, hvis forbindelser til nabolandene bliver revet over, eller når det er vindstille og gråvejr.
Derfor er det for alt lidt, at den danske biogasproduktion kun steg med to procent i 2024 ifølge nye produktionstal fra det statslige Energinet. Ikke mindst, fordi det indenlandske produktionspotentiale ifølge Energistyrelsen næsten er det tredobbelte af produktionen i dag, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
– Behovet for at sikre vores energileverancer understreger i den grad, at vi skal have sat mere fart i at udnytte det store restpotentiale for biogasproduktion i Danmark. Det er vigtigt både for både forsyningssikkerheden og klimaet, fastslår Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark.
Den stigende biogasproduktion blev i 2024 ledsaget af et stigende gasforbrug på ligeledes 2 procent. Stigningen i gasforbruget havde en positiv effekt på klimaregnskabet, da den primært skyldtes, at industri- og forsyningsvirksomheder omstillede til gas fra fossilt kul og olie. Omstilling til fjernvarme og varmepumper begrænsede væksten i gasforbruget.
Blandt de positive eksempler er, at Fjernvarme Fyn ikke som andre blot har lukket sin kulfyrede kraftværksblok, men omstillet den til gas, så vigtig back-up kapacitet i el-systemet er bevaret.
Energinet har netop i deres seneste rapport om elforsyningssikkerhed påpeget, at med det stigende elforbrug plus mange lukninger af kraftværker er Danmark efter 2030 nede på en selvforsyningsgrad på højest 30 procent i de situationer, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser.
– Det vil sige, at vi er helt afhængige af, at el-forbindelserne til nabolandene er intakte, og at naboerne samtidig har den ekstra kapacitet, der skal til for også at forsyne Danmark i de situationer, hvor hele Norden er ramt. Her kan biogas spille en central rolle for at mindske Danmarks sårbarhed, siger Frank Rosager.
Selv om biogasanlæggene med en leverance på ca. 740 mio. m3 biogas i 2025 dækkede 38 procent af gasforbruget, kan det gøres markant bedre. Danmark råder over bioressourcer som madaffald, halm og husdyrgødning, der potentielt kan give en tredobling af den nuværende biogasproduktion. Dermed kan der produceres mere end nok biogas til at dække det fremtidige gasbehov i Danmark, herunder yderligere biogas til back-up for elsystemet.
– Lige nu er produktionen af biogas stagneret, selv om Danmark både har et stort potentiale og et markant behov for mere biogas. Derfor har vi foreslået nye rammevilkår, som kan skabe grundlag for en stigende produktion af ustøttet biogas, så vi frem mod 2030 kan få et komplet grønt gasforbrug, siger Frank Rosager.
Fakta: Rammevilkår, der kan gøre gasforbruget 100 procent grønt
Det hæmmer efterspørgslen, at selv om ustøttet biogas er CO2-neutral, er den modsat andre biobrændstoffer i dag pålagt CO2-afgift, når den leveres via gasnettet.
Det vil medvirke til at forøge efterspørgslen, at det i den politiske Grønne Trepartsaftale blev aftalt, at virksomheder ikke skal betale CO2-afgift, når de køber biogas, som leveres via gasnettet.
I december konkluderede en analyse fra Skat desuden, at det er muligt at afgiftsfritage ustøttet biogas leveret via gasnettet.
Det baner vejen for, at afgiftsfritaget ustøttet biogas kan opfylde et naturgasfortrængningskrav på 100 procent i 2030 til de gashandlere, som leverer gas til boligopvarmning, uden at det væsentligt fordyrer boligopvarmningen. Naturgasfortrængningskravet indebærer, at gashandlere pålægges et lovkrav om at udfase salget af fossil naturgas til boligopvarmning, så det er helt udfaset i 2030. Dette vil kunne opfylde de politiske målsætninger om et 100 procent grønt gasforbrug i 2030. Ikke blot i boligopvarmningen, men i hele landets gasforbrug.
Download Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2024
Skatteministeriet konkluderer, at ustøttet, CO2-neutral biogas leveret gennem gasnettet kan fritages for CO2-afgift. En løsning som Biogas Danmark har peget på for at sikre et markedstræk for en biogasproduktion uden statsstøtte.
I årevis har det været en stor udfordring for den grønne omstilling, at biogas i gasnettet helt uforståeligt pålægges CO2-afgift på linje med fossil naturgas. Dermed har den danske skatte- og afgiftspolitik haltet efter al anden regulering samt klimaopgørelser, hvor biogas betragtes som CO2-neutral.
– En stor ros til regeringen og Skatteministeriet for, at biogas i den danske afgiftspolitik endelig – efter mange års kamp – anerkendes for, hvad den er: En klimaneutral grøn gas, siger Søren Pind.
En mulig fritagelse for CO2-afgift på biogas leveret gennem gasnettet blev aftalt med grøn skattereform for industrien i 2022 med det formål at sikre mulighed for grøn omstilling af virksomheder ved anvendelse af biogas. Det skulle dog afvente en analyse fra Skatteministeriet, som nu foreligger.
Selve CO2-afgiftsfritagelsen for ustøttet biogas i gasnettet skal ifølge den grønne trepartsaftale senest gælde fra 2026. Dermed træder CO2-afgiftsfritagelsen ikke i kraft, inden virksomhederne skal betale ny CO2-beskatning pr. 1. januar 2025.
– Af hensyn til den grønne omstilling i industrien er det vigtigt at få implementeret CO2-afgiftsfritagelsen så hurtigt som muligt. Det er helt centralt for en række gasforbrugende danske virksomheder, hvor biogas er det bedste grønne alternativ, fastslår Søren Pind.
Afgiftsfritagelsen bidrager også til at løse den politiske aftale om at kompensere lastbiler, der kører på biogas, for den kommende kilometerafgift, der træder i kraft primo 2025. Der er en god sammenhæng med, at dem der kører længst, betaler de højeste kilometerafgifter, hvorfor det også er dem, der har behov for at komme af med CO2-afgiften på biogas.
– Det er meget konkurrenceforvridende, når ustøttet biogas pålægges en CO2-afgift, mens for eksempel rapsolie er afgiftsfritaget. Især når det er veldokumenteret, at biogas er det drivmiddel, der giver den højeste drivhusgasreduktion i transportsektoren, slutter Søren Pind.
Fakta: Sådan håndteres afgiftsfritagelse for biogas i praksis
Virksomheder kan ifølge rapporten fra Skatteministeriet undgå at svare CO2-afgift af biogas, når de med oprindelsesgarantier dokumenterer, at de har købt ustøttet biogas. Oprindelsesgarantierne udstedes af statslige Energinet til danske producenter af biogas. Når en oprindelsesgaranti er blevet solgt til en virksomhed, bliver den slettet af Energinet. Dette sikrer, at biogassen kun kan sælges én gang. Al handel med biogas gennem gasnettet registreres i en EU-database for at sikre fuld gennemsigtighed og myndighedskontrol.
Rigtigt set af Det Miljøøkonomiske Råd, at det ikke giver mening at forbyde gasfyr, eftersom forbrugerne kan fyre med klimaneutral dansk biogas, lyder budskabet fra Søren Pind, formand for Biogas Danmark.
– Det er helt rigtigt set af Det Miljøøkonomiske Råd, at et forbud mod gasfyr ikke giver mening for hverken klima, samfundsøkonomi eller brugernes økonomi, siger Søren Pind, formand for brancheorganisationen Biogas Danmark.
Rådet peger i en foreløbig vismandsrapport fra den 10. december på, at væsentlige afgifter er et samfundsøkonomisk langt bedre styringsmiddel end forbud. Gasforbruget i boligopvarmningen er allerede pålagt høje CO2- og energiafgifter, så det er ret enkelt blot at give afgiftsfritagelse til dem, der køber biogas, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
Energistyrelsens opgørelser viser, at klimaneutral dansk biogas så rigeligt kan dække behovet hos de varmeforbrugere, der ønsker at beholde deres gasfyr.
– Øget produktion og forbrug af biogas vil bidrage til at styrke både forsyningssikkerheden og klimaindsatsen i Danmark, eftersom den klimaneutrale biogas kan produceres på basis af hjemlige bæredygtige ressourcer, fastslår Søren Pind.
Biogas Danmark foreslår derfor, at omstillingen speedes op ved at kræve, at gashandlerne gradvist erstatter den fossile naturgas med grønne alternativer frem mod 2030.
– Der er stor forskel på huspriser, installationer og ikke mindst husstandsindkomster rundt omkring i landet. Derfor er det efter vores opfattelse bedst, hvis varmeforbrugerne selv kan vælge, hvilke løsninger der er bedst og billigst for dem, siger formanden for Biogas Danmark.
Dermed holdes banen åben for både fjernvarme, varmepumper, energibesparelser, biogas og andre løsninger – alt efter hvad der passer bedst til den enkeltes situation.
FAKTA:
Biogasressourcer: Biogas dækker allerede i dag cirka 40 procent af det danske gasforbrug. Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet har Danmark affald og andre bæredygtige ressourcer til op mod en tredobling af biogasproduktionen.
Naturgasfortrængningskrav: Biogas Danmark har foreslået at indføre et naturgasfortrængningskrav, som indebærer, at gashandlere pålægges et lovkrav om at udfase salget af naturgas til boligopvarmning, så det er helt udfaset i 2030. Samtidig foreslås det at åbne mulighed for, at gashandlerne kan købe og levere biogas uden afgifter.
Strømproduktion kun en lille forretning for Maabjerg biogas A/S i Holstebro, hvor gassen normalt sælges til kunder ude i byen. Men i disse dage er salg af strøm den vigtigste forretning og de 2 motorer på hver 3000 HK og 20 cylinder kører på fuld kraft:
- Vores produktion af gas kører på fuld kraft nu, da vi nu også leverer gas til vores egne reservemotorer. De tager hver 750 m3 biogas i timen for at kunne levere 3200 KW ud på elnettet. Med en strømpris på 6 til 7 kroner giver det jo også penge, men vi leverer også en vigtig stabiliseringsydelse ud på et elnet, som i disse dage er belastet, forklarer Anders Søndergaard som sammen med Kristian Thomsen er vagthavende under de travle strøm-dage på Maabjerg Biogas A/S.
Lager af kasseret madolie fungerer som batteri til stabilisering af elnettet
Baggrunden for Maabjerg Biogas A/S er i stand til at skrue pludselig op for gasproduktionen er et særligt lager, som venter på at blive aktiveret:
- Vi har kasseret madolie på lager, som venter på at strømprisen er høj nok. Vi fodrer vores bakteriekultur i reaktorerne med madolien og laver så ekstra gas til produktion af strøm. Det er jo sjovt at tænke på at, der tales meget om og dyre store batterier skal lagre strøm. I vores lagertank har vi lagret en biomasse, som hurtigt kan omsættes til 30.000 KWH-strøm. Vi kalder det lagerstabil VE - her kan sol og vind bare ikke følge med biogassen, slutter Kristian Thomsen, Maabjerg Biogas A/S.
Foto Anders Søndergaard og Kristian Thomsen (th) ved gasmotor.
Bigadan har netop indgået en aftale om lagring af 25.000 tons CO₂ årligt med INEOS og går dermed på markedet for salg af klimakreditter.
I foråret 2024 blev Bigadan en del af Energistyrelsens nye NECCS-pulje, der skal skabe negative CO₂-emissioner. Nu er næste skridt nået med samarbejdet med INEOS, og det forventes, at den første CO₂ bliver lagret primo januar 2026. For Bigadan betyder det, at de nu kan positionere sig som en samarbejdspartner inden for CO₂-reduktion for en lang række brancher.
Når Bigadan i 2026 opfører et nyt Cryogenanlæg i Kalundborg, vil anlægget opsamle ca. 25.000 tons overskydende biogen CO₂ fra Kalundborg Bioenergi årligt. Indtil nu har CO₂’en været et biprodukt fra biogasproduktionen, men med NECCS-puljen og samarbejdet med INEOS bliver CO₂-lagring en realitet.
"Når vi lagrer CO₂ i undergrunden, udløser det klimakreditter, samme mekanik som med certifikater, når vi producerer grøn gas til gasnettet. Men med klimakreditter får brancher som pensionsselskaber, finansielle institutioner eller biotechselskaber en mulighed for at indfri deres klima- og bæredygtighedsstrategier, der ellers ikke ville kunne lade sig gøre. De har jo ikke mange håndtag at dreje på, når det handler om at reducere CO₂. Det kan vi hjælpe med nu ved at sælge dem klimakreditter" siger Henrik Iversen, CCO i Bigadan.
Markedet for klimakreditter er i hastig udvikling. Med stigende globalt fokus på klimaforandringer og bæredygtighed forventes markedet for klimakreditter at vokse yderligere. Samlet set udgør markedet for klimakreditter en vigtig komponent i den globale indsats for at reducere drivhusgasemissioner og nå klimamålene.
Hos Bigadan ser man frem til samarbejdet og forventer, at det blot er starten på et CO₂-eventyr. Planen er at bygge flere cryogenanlæg, og i takt med at CO₂-lagringsteknologier forbedres, vil mængden af lagret CO₂ kunne mangedobles over tid. Projektet placerer ikke kun Danmark som europæisk flagskib inden for lagring af CO₂ fra biogasanlæg, men definerer også biogasbranchen som en central medspiller i den grønne omstilling.
"Som producent af biogas bidrager vi til, at landbrugets, byernes og fødevareindustriens kredsløb af organiske restprodukter får et lavere CO₂-aftryk i værdikæden. Vi sørger for at udnytte reststrømme til bæredygtig energi og produkter – og i dette tilfælde helt konkret til CO₂-reduktion," fortæller Henrik Iversen.
Bioman, som står for projektet, er en del af Bigadan-gruppen, der ejer 10 biogasanlæg og har bygget biogasanlæg over hele verden. Ud over at levere gas til nettet producerer Bioman gas til tung transport, flydende CO₂ til fødevareindustrien og flydende biogas (LBG). Bigadan er en væsentlig medspiller og bidragsyder til et grønt og cirkulært kredsløb i landbruget og fødevareindustrien.
FAKTA
INEOS driver det førende kulstoflagringsprojekt i Danmark – Project Greensand. Det er et banebrydende CO₂-opsamlings- og lagringsinitiativ, der skal bidrage til at reducere drivhusgasemissioner ved at opsamle og opbevare CO₂ sikkert i udtømte olie- og gasfelter i Nordsøen.
INEOS er en global producent af petrokemikalier, specialkemikalier og olieprodukter. På 25 år er virksomheden vokset til en global aktør med et produktionsnetværk, der spænder over 183 steder i 26 lande og beskæftiger mere end 26.000 mennesker.
Kalundborg Bioenergi etablerer CO₂-fangst og modtager organisk affald fra bl.a. insulinproduktionen.
I første omgang lagres 25.000 tons CO₂ årligt, men i takt med forbedringer i CO₂-lagringsteknologier forventes mængden at kunne mangedobles.
CO₂’en lagres hos INEOS i udtømte olie- og gasfelter i Nordsøen, ud for Esbjerg Havn.
Tidshorisont
Det forventes, at CO₂-lagringen kan påbegyndes i foråret 2026.
Flemløse Biogas ligger ved Glamsbjerg på Fyn. Foto: Presse-fotos.dk
TV2 oplyser, at der er sket en alvorlig ulykke på Flemløse Biogas.
Under en planlagt udvidelse er en reaktor styrtet sammen.
Se løbende opdateringer om ulykken på TV2 Fyn.
Langelund Maskinstation og ACJ-Maskiner havde inviteret kvægbønderne til at komme og se de ypperste maskiner til vaskning af roer og kartofler samt knusning til foderbrug eller biogasproduktion.
På gården Bølkhøj I/S var maskinerne linet op og snart summede luften af duften af roer blandet med dieselos og støj fra maskinerne.
Der var demo kørsel i roer med Cross Elephant Washer, i kartofler med Cross Crocodile De-Stoner, og gentagelse igen om eftermiddagen, så så mange som muligt fik muligheden for at se maskinerne in action. Især kapaciteten på de store maskiner vakte interesse.
Der var selvfølgelig også tænkt på varmepølser, øl og vand i kulden.
Ligesom de fremmødte kunne se fremtidens håndtering og udlægning af gylle ved Kleutec Rowdy 740.
bioenergiMAGASINET var på pletten, da roer kan vise sig at blive den råvare der kan booste biogasproduktionen efter majsen er ude.
Søren Pind, formand for Biogas Danmark. Foto: Anne-Lene Riber.
Med den politiske aftale om treparten slås det fast, at en øget biogasproduktion er et vigtigt redskab for en grøn omstilling af landbruget og den danske klima- og miljøomstilling. Det er særligt glædeligt, at man politisk vil fjerne CO2-afgiften på biogas i gasnettet for at få fornyet vækst i biogasproduktionen, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
– En stor ros skal lyde til regeringen og forligspartierne for at indgå en historisk og ambitiøs aftale med udgangspunkt i oplægget fra den grønne trepart. Aftalen sikrer landmændene konkrete handlemuligheder, hvilket vil blandt andet vil sikre en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgasser fra landbruget, siger Søren Pind, formand for Biogas Danmark.
I aftalen er det mest oplagte tiltag for landmanden at sende husdyrgødning til et biogasanlæg, da det fjerner udledningen af den kraftige drivhusgas metan, og landmanden dermed kan undgå CO2e-afgift på husdyrgødningen.
Samtidig bidrager biogasanlæggene til at reducere udvaskningen af kvælstof fra husdyrgødning – et vandmiljøbidrag, der potentielt kan blive forøget ved omlægning af vandløbsnære arealer fra korn til græs. Dyrkning af græs opsamler kvælstof, der via biogasanlægget kan flyttes fra at blive udledt til vandmiljøet og til i stedet at blive recirkuleret, så det erstatter kunstgødning på de robuste landbrugsarealer.
Trepartsaftalen sætter desuden stor fokus på at forøge det økologiske areal. En af de største forhindringer for den økologiske planteproduktion er at skaffe næringsstoffer. Lige præcis det kan biogasanlæg levere ved at omdanne ikke blot restprodukter fra husholdningsaffald, men også ved at omdanne græs fra arealomlægningen til økologisk gødning.
Udover effekten i landbruget vil biogasproduktionen bidrage til den grønne omstilling ved at fortrænge fossil energi i energisektoren, industrien og transporten.
– Man kommer ganske enkelt ikke uden om biogas, hvis man vil opnå en bæredygtig fødevareproduktion, uanset om den er animalsk eller plantebaseret. Der er i alle forsyningskæder betydelige mængder restprodukter, som biogasanlæggene kan udnytte til at øge recirkuleringen af næringsstoffer og fortrængningen af fossil russisk naturgas, fastslår Søren Pind.
Stor glæde over, at paradoksal CO2-afgift på biogas i gasnettet fjernes
Samtidig glæder det Søren Pind, at der i aftalen indgår en CO2-afgiftsfritagelse for biogas i gasnettet senest fra 2026.
Biogasproduktionen er ikke øget siden 2022 som følge af manglende rammevilkår. En af årsagerne til, at udbygningen ligger stille er, at klimaneutral biogas i gasnettet bliver CO2-beskattet på lige fod med fossile brændsler.
– Det giver ganske enkelt ikke mening, at grøn energi beskattes som sort energi. CO2-afgiftsfritagelsen for biogas er helt nødvendig for at få fornyet vækst i biogasproduktionen for at levere såvel europæisk uafhængighed af russisk naturgas og levere grøn omstilling af den danske fødevareproduktion, siger Søren Pind.
Med titlen "Anvendelsen af energiafgrøder i den danske biogasproduktion”, var der lagt op til spændende indlæg og debat.
Se plancherne her...
Det var et godt møde med Jeppe Bruus i Gladsaxe tirsdag den 29. Oktober. Det er noget af en opgave han er kommet på med at etablere det nye ministerium, få politisk opbakning til den store aftale fra den grønne trepart og så for alvor få brudt dødvandet og få skabt handling og fremgang for vores havmiljø, biodiversitet, reducerer CO2 udslippet osv. Alt sammen områder hvor ministeren så rigtigt påpegede at vi er bagud, fordi vi for længe har undladt at handle, men nøjes med at diskutere.
Der er kompleksitet nok at tage fat på, hvor opgaven med at opbygge det nye ministerium (Bruus kaldte det en politisk startup), nok er den mindste. Det er enorme summer der skal i spil, så jord der ikke bør dyrkes, bliver omlagt til skov og anden natur.
Og det haster. Jeg er meget spændt på at se, hvordan det vil lykkes at få udfoldet de mange lokale ”mini-treparter”. De bliver helt centrale for, at det skal lykkes at komme i mål med de store planer.
Ministeren havde også en mange gode ord om biogas, hvor han nævnte at vi skal derhen hvor vi producerer al den grønne energi og grønne biogas som vi kan. Han fremhævede også, hvor vigtig en rolle biogas har spillet - og vil spille - for at gøre dansk industri langt mere klimavenlig med Aalborg Portland som et stærkt eksempel.
Endelig præsenterede Jeppe Bruus et dilemma: Den klart bedst måde at have dyrehold på er i en moderne stald, ikke gående rundt i det åbne land. I staldende kan man lave et lukket kredsløb, hvor gylle og dybstrøelse føres direkte til produktion af biogas, restprodukterne herfra kan gå videre til pyrolyse og producere endnu mere grøn energi end i dag, især hvis de igangværende undersøgelserne bekræfter, at vi med sindsro kan sprede biokul på markerne.
Og så sluttede den nye minister for alt det grønne af med at tale varmt for ambitionen om fra senest 2030 i Danmark har erstattet den fossile naturgas med den grønne biogas. Og det er klogt! ministeren og resten af folketinget skal i den forbindelse huske på, at det også kræver kloge beslutninger af dem, hvis det skal ske og det ikke igen skal blive ved ordene.
Tak for en spændende aften til Jeppe Bruus.
Lundsby Renewable Solutions A/S valgt som leverandør af biogasanlæg til stort projekt i Finland
Lundsby Renewable Solutions A/S har underskrevet en EPC-kontrakt om design og opførelse af et stort biogasanlæg i Kiuruvesi, Finland for Suomen Lantakaasu Oy. Anlægget bliver en central del af Upper Savo biogaskomplekset og markerer et vigtigt skridt i den rigtige retning inden for vedvarende energi og cirkulær ressourceudnyttelse i Finland.
Biogasanlægget i Kiuruvesi vil omdanne landbrugsaffald, herunder gylle fra over 100 lokale gårde, til flydende biogas (LBG). Med en kapacitet til at processere 460.000 tons biomasse, vil anlægget årligt producere flydende biogas svarende til cirka 125 GWh. Dette svarer til energibehovet for 250 tunge køretøjer på års basis og understreger projektets vigtige rolle i at støtte Finlands grønne omstilling og reducere transportrelaterede emissioner.
Forberedelsesfasen er allerede afsluttet, og byggeriet af biogasanlægget starter denne vinter. Anlægget forventes færdiggjort i 2026.
"Vores partnerskab med Suomen Lantakaasu i dette projekt repræsenterer en fælles vision for bæredygtig energi og ressourceanvendelse, og vi ser frem til at bidrage med vores store ekspertise og know-how ifm. Kiuruvesi biogasprojektet," udtaler Karsten Hjorth, CBDO hos Lundsby Renewable Solutions A/S.
Om Lundsby Renewable Solutions A/S
Lundsby er en af Danmarks største og mest erfarne biogasudviklere og har investeret betydeligt i ressourcer og viden for at være den foretrukne virksomhed, når kunder søger førsteklasses løsninger til den grønne omstilling. Vi udvikler, designer og bygger højt ydende AD-anlæg og opgraderingsanlæg, som er robuste og pålidelige, og vi hjælper vores kunder med at bidrage til den grønne omstilling ved at omdanne biomasse til grøn, CO2-neutral energi, så vi kan leve grønnere på vores blå planet. Lundsby har hovedkontor i Danmark og et datterselskab i Sverige.
Med en biogaslastbil reducerer Arla sine emissioner med 90 procent og reducerer brændstofomkostningerne sammenlignet med diesel.
Arla i Finland vælger biogas til mælkeindsamling
Det internationale mejeriselskab, Arla, indsamler mælk fra 370 mælkegårde i Finland. De seneste fem år har Arla anvendt biogaslastbiler til distribution af deres produkter i Finland, og i 2022 tog de skridtet videre ved også at bruge biogas til selve mælkeindsamlingen.
Arla har cirka 400 ansatte i Finland og producerer en bred vifte af mejeriprodukter, hvor mælk er det primære produkt.
Siden 2019 har biogaslastbiler stået for distributionen af Arlas produkter i Finland, og i 2022 udvidede Arla brugen af biogas til deres mælkeindsamling. Det er muligt ved hjælp af IVECO S-Way, som kører på biogas. På trods af den stigende interesse for elektriske køretøjer ser Robert Sandström, indkøbs- og logistikchef hos Arla Finland, biogas som den mest bæredygtige løsning lige nu.
– Biogaslastbiler er en central del af vores fremtidige transportstrategi. Vi har valgt biogas, fordi vi anser det som det mest miljøvenlige brændstof. Det er let tilgængeligt og giver en god rækkevidde. Selvom vi har ruter helt til Åland, er det nemt at tanke biogas på fastlandet og stadig have nok brændstof til hele ruten, forklarer Robert Sandström og tilføjer:
– Vi reducerer CO2-udledningen med 90 procent og sparer brændstofomkostninger sammenlignet med diesel. Samtidig kan vi køre langt på én tank. Vi ser også på biogas i større skala, da mælkeproduktionsgårde genererer store mængder biomasse, der kan bruges til biogasproduktion. Derfor arbejder vi på projekter, der skal få gårdene til at opføre egne biogasanlæg, så vores lastbiler i fremtiden kan køre på biogas produceret af vores egne gårde.
"For os er lastbilen meget vigtig, den er faktisk det vigtigste efter koen," siger Robert Sandström, indkøbs- og logistikchef hos Arla Finland.
Det vigtigste efter koen
Når Arla vælger lastbiler, lægger de vægt på flere faktorer såsom rækkevidde, service og komfort for chaufføren. IVECO S-Way blev valgt, fordi den opfyldte alle disse krav.
– For os er driftssikkerhed, miljøvenlighed, og hvorvidt lastbilen er egnet til mælkeindsamling afgørende. IVECO S-Way opfylder vores krav, og især muligheden for at køre på biogas var en vigtig faktor, siger Robert Sandström.
– Vi har to IVECO S-Way lastbiler til mælkeindsamlingen, hvoraf den ene kører på biogas. Lastbilerne kører i en tre-dages cyklus: en dag til hvile, en dag til indsamling og en dag til at transportere mælken til mejeriet. Det er en moderne og komfortabel lastbil, som vores chauffører er meget tilfredse med. Lastbilen er simpelthen det vigtigste redskab – lige efter koen.
I dag har Arla i Finland to IVECO S-Way lastbiler til mælkeopsamling, hvoraf den ene kører på biogas.
Stram tidsplan kræver effektivitet
Arla følger en stram tidsplan for mælkeindsamlingen, hvilket stiller store krav til lastbilernes driftssikkerhed og mulighed for hurtig service.
– Pålidelighed er altafgørende for os. Mælken skal hentes til tiden, så vi er afhængige af, at lastbilerne præsterer som forventet. IVECO leverer netop det, vi har brug for, og deres serviceværksteder langs vores ruter sikrer, at vi hurtigt kan få hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Vi er meget tilfredse med IVECO S-Way, især på grund af muligheden for at køre på biogas, afslutter Robert Sandström.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
