Søren Pind, formand for Biogas Danmark. Foto: Anne-Lene Riber.
Med den politiske aftale om treparten slås det fast, at en øget biogasproduktion er et vigtigt redskab for en grøn omstilling af landbruget og den danske klima- og miljøomstilling. Det er særligt glædeligt, at man politisk vil fjerne CO2-afgiften på biogas i gasnettet for at få fornyet vækst i biogasproduktionen, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
– En stor ros skal lyde til regeringen og forligspartierne for at indgå en historisk og ambitiøs aftale med udgangspunkt i oplægget fra den grønne trepart. Aftalen sikrer landmændene konkrete handlemuligheder, hvilket vil blandt andet vil sikre en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgasser fra landbruget, siger Søren Pind, formand for Biogas Danmark.
I aftalen er det mest oplagte tiltag for landmanden at sende husdyrgødning til et biogasanlæg, da det fjerner udledningen af den kraftige drivhusgas metan, og landmanden dermed kan undgå CO2e-afgift på husdyrgødningen.
Samtidig bidrager biogasanlæggene til at reducere udvaskningen af kvælstof fra husdyrgødning – et vandmiljøbidrag, der potentielt kan blive forøget ved omlægning af vandløbsnære arealer fra korn til græs. Dyrkning af græs opsamler kvælstof, der via biogasanlægget kan flyttes fra at blive udledt til vandmiljøet og til i stedet at blive recirkuleret, så det erstatter kunstgødning på de robuste landbrugsarealer.
Trepartsaftalen sætter desuden stor fokus på at forøge det økologiske areal. En af de største forhindringer for den økologiske planteproduktion er at skaffe næringsstoffer. Lige præcis det kan biogasanlæg levere ved at omdanne ikke blot restprodukter fra husholdningsaffald, men også ved at omdanne græs fra arealomlægningen til økologisk gødning.
Udover effekten i landbruget vil biogasproduktionen bidrage til den grønne omstilling ved at fortrænge fossil energi i energisektoren, industrien og transporten.
– Man kommer ganske enkelt ikke uden om biogas, hvis man vil opnå en bæredygtig fødevareproduktion, uanset om den er animalsk eller plantebaseret. Der er i alle forsyningskæder betydelige mængder restprodukter, som biogasanlæggene kan udnytte til at øge recirkuleringen af næringsstoffer og fortrængningen af fossil russisk naturgas, fastslår Søren Pind.
Stor glæde over, at paradoksal CO2-afgift på biogas i gasnettet fjernes
Samtidig glæder det Søren Pind, at der i aftalen indgår en CO2-afgiftsfritagelse for biogas i gasnettet senest fra 2026.
Biogasproduktionen er ikke øget siden 2022 som følge af manglende rammevilkår. En af årsagerne til, at udbygningen ligger stille er, at klimaneutral biogas i gasnettet bliver CO2-beskattet på lige fod med fossile brændsler.
– Det giver ganske enkelt ikke mening, at grøn energi beskattes som sort energi. CO2-afgiftsfritagelsen for biogas er helt nødvendig for at få fornyet vækst i biogasproduktionen for at levere såvel europæisk uafhængighed af russisk naturgas og levere grøn omstilling af den danske fødevareproduktion, siger Søren Pind.
Med titlen "Anvendelsen af energiafgrøder i den danske biogasproduktion”, var der lagt op til spændende indlæg og debat.
Se plancherne her...
Det var et godt møde med Jeppe Bruus i Gladsaxe tirsdag den 29. Oktober. Det er noget af en opgave han er kommet på med at etablere det nye ministerium, få politisk opbakning til den store aftale fra den grønne trepart og så for alvor få brudt dødvandet og få skabt handling og fremgang for vores havmiljø, biodiversitet, reducerer CO2 udslippet osv. Alt sammen områder hvor ministeren så rigtigt påpegede at vi er bagud, fordi vi for længe har undladt at handle, men nøjes med at diskutere.
Der er kompleksitet nok at tage fat på, hvor opgaven med at opbygge det nye ministerium (Bruus kaldte det en politisk startup), nok er den mindste. Det er enorme summer der skal i spil, så jord der ikke bør dyrkes, bliver omlagt til skov og anden natur.
Og det haster. Jeg er meget spændt på at se, hvordan det vil lykkes at få udfoldet de mange lokale ”mini-treparter”. De bliver helt centrale for, at det skal lykkes at komme i mål med de store planer.
Ministeren havde også en mange gode ord om biogas, hvor han nævnte at vi skal derhen hvor vi producerer al den grønne energi og grønne biogas som vi kan. Han fremhævede også, hvor vigtig en rolle biogas har spillet - og vil spille - for at gøre dansk industri langt mere klimavenlig med Aalborg Portland som et stærkt eksempel.
Endelig præsenterede Jeppe Bruus et dilemma: Den klart bedst måde at have dyrehold på er i en moderne stald, ikke gående rundt i det åbne land. I staldende kan man lave et lukket kredsløb, hvor gylle og dybstrøelse føres direkte til produktion af biogas, restprodukterne herfra kan gå videre til pyrolyse og producere endnu mere grøn energi end i dag, især hvis de igangværende undersøgelserne bekræfter, at vi med sindsro kan sprede biokul på markerne.
Og så sluttede den nye minister for alt det grønne af med at tale varmt for ambitionen om fra senest 2030 i Danmark har erstattet den fossile naturgas med den grønne biogas. Og det er klogt! ministeren og resten af folketinget skal i den forbindelse huske på, at det også kræver kloge beslutninger af dem, hvis det skal ske og det ikke igen skal blive ved ordene.
Tak for en spændende aften til Jeppe Bruus.
Lundsby Renewable Solutions A/S valgt som leverandør af biogasanlæg til stort projekt i Finland
Lundsby Renewable Solutions A/S har underskrevet en EPC-kontrakt om design og opførelse af et stort biogasanlæg i Kiuruvesi, Finland for Suomen Lantakaasu Oy. Anlægget bliver en central del af Upper Savo biogaskomplekset og markerer et vigtigt skridt i den rigtige retning inden for vedvarende energi og cirkulær ressourceudnyttelse i Finland.
Biogasanlægget i Kiuruvesi vil omdanne landbrugsaffald, herunder gylle fra over 100 lokale gårde, til flydende biogas (LBG). Med en kapacitet til at processere 460.000 tons biomasse, vil anlægget årligt producere flydende biogas svarende til cirka 125 GWh. Dette svarer til energibehovet for 250 tunge køretøjer på års basis og understreger projektets vigtige rolle i at støtte Finlands grønne omstilling og reducere transportrelaterede emissioner.
Forberedelsesfasen er allerede afsluttet, og byggeriet af biogasanlægget starter denne vinter. Anlægget forventes færdiggjort i 2026.
"Vores partnerskab med Suomen Lantakaasu i dette projekt repræsenterer en fælles vision for bæredygtig energi og ressourceanvendelse, og vi ser frem til at bidrage med vores store ekspertise og know-how ifm. Kiuruvesi biogasprojektet," udtaler Karsten Hjorth, CBDO hos Lundsby Renewable Solutions A/S.
Om Lundsby Renewable Solutions A/S
Lundsby er en af Danmarks største og mest erfarne biogasudviklere og har investeret betydeligt i ressourcer og viden for at være den foretrukne virksomhed, når kunder søger førsteklasses løsninger til den grønne omstilling. Vi udvikler, designer og bygger højt ydende AD-anlæg og opgraderingsanlæg, som er robuste og pålidelige, og vi hjælper vores kunder med at bidrage til den grønne omstilling ved at omdanne biomasse til grøn, CO2-neutral energi, så vi kan leve grønnere på vores blå planet. Lundsby har hovedkontor i Danmark og et datterselskab i Sverige.
Med en biogaslastbil reducerer Arla sine emissioner med 90 procent og reducerer brændstofomkostningerne sammenlignet med diesel.
Arla i Finland vælger biogas til mælkeindsamling
Det internationale mejeriselskab, Arla, indsamler mælk fra 370 mælkegårde i Finland. De seneste fem år har Arla anvendt biogaslastbiler til distribution af deres produkter i Finland, og i 2022 tog de skridtet videre ved også at bruge biogas til selve mælkeindsamlingen.
Arla har cirka 400 ansatte i Finland og producerer en bred vifte af mejeriprodukter, hvor mælk er det primære produkt.
Siden 2019 har biogaslastbiler stået for distributionen af Arlas produkter i Finland, og i 2022 udvidede Arla brugen af biogas til deres mælkeindsamling. Det er muligt ved hjælp af IVECO S-Way, som kører på biogas. På trods af den stigende interesse for elektriske køretøjer ser Robert Sandström, indkøbs- og logistikchef hos Arla Finland, biogas som den mest bæredygtige løsning lige nu.
– Biogaslastbiler er en central del af vores fremtidige transportstrategi. Vi har valgt biogas, fordi vi anser det som det mest miljøvenlige brændstof. Det er let tilgængeligt og giver en god rækkevidde. Selvom vi har ruter helt til Åland, er det nemt at tanke biogas på fastlandet og stadig have nok brændstof til hele ruten, forklarer Robert Sandström og tilføjer:
– Vi reducerer CO2-udledningen med 90 procent og sparer brændstofomkostninger sammenlignet med diesel. Samtidig kan vi køre langt på én tank. Vi ser også på biogas i større skala, da mælkeproduktionsgårde genererer store mængder biomasse, der kan bruges til biogasproduktion. Derfor arbejder vi på projekter, der skal få gårdene til at opføre egne biogasanlæg, så vores lastbiler i fremtiden kan køre på biogas produceret af vores egne gårde.
"For os er lastbilen meget vigtig, den er faktisk det vigtigste efter koen," siger Robert Sandström, indkøbs- og logistikchef hos Arla Finland.
Det vigtigste efter koen
Når Arla vælger lastbiler, lægger de vægt på flere faktorer såsom rækkevidde, service og komfort for chaufføren. IVECO S-Way blev valgt, fordi den opfyldte alle disse krav.
– For os er driftssikkerhed, miljøvenlighed, og hvorvidt lastbilen er egnet til mælkeindsamling afgørende. IVECO S-Way opfylder vores krav, og især muligheden for at køre på biogas var en vigtig faktor, siger Robert Sandström.
– Vi har to IVECO S-Way lastbiler til mælkeindsamlingen, hvoraf den ene kører på biogas. Lastbilerne kører i en tre-dages cyklus: en dag til hvile, en dag til indsamling og en dag til at transportere mælken til mejeriet. Det er en moderne og komfortabel lastbil, som vores chauffører er meget tilfredse med. Lastbilen er simpelthen det vigtigste redskab – lige efter koen.
I dag har Arla i Finland to IVECO S-Way lastbiler til mælkeopsamling, hvoraf den ene kører på biogas.
Stram tidsplan kræver effektivitet
Arla følger en stram tidsplan for mælkeindsamlingen, hvilket stiller store krav til lastbilernes driftssikkerhed og mulighed for hurtig service.
– Pålidelighed er altafgørende for os. Mælken skal hentes til tiden, så vi er afhængige af, at lastbilerne præsterer som forventet. IVECO leverer netop det, vi har brug for, og deres serviceværksteder langs vores ruter sikrer, at vi hurtigt kan få hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Vi er meget tilfredse med IVECO S-Way, især på grund af muligheden for at køre på biogas, afslutter Robert Sandström.
Bæredygtig energi står allerede som nr. 7 blandt verdensmålene, med ordlyden: ”Øge andelen af vedvarende energi væsentligt”, hvad der jo er fundamentalt vigtigt for at stoppe væksten af ørkner og naturkatastrofer m.v. Det er derfor brænd ærgerligt, at IPCC har fået forkludret dette vigtige område. Derom senere.
Naturens gang
Ved et blik på diagrammet vil de fleste kunne erindre biologilærens fortælling om hvordan planter har den forunderlige, og for os meget heldige egenskab, at kunne optage CO2 fra luften, og med hjælp fra solens energi lave det om til træ, korn og en masse andre fødevarer for både mennesker og dyr. Denne proces kaldes Fotosyntesen. Den modsatte proces kaldes forbrænding eller forrådnelse. Ved denne proces ( der kan forløbe i mange trin) omdannes stofferne fra planterne atter til CO2. Dette kredsløb har fungeret i millioner af år, og har i historisk tid sikret os et konstant lavt CO2 indhold i luften, og dermed den temperatur jordens organismer rundt omkring fungerer bedst med. Før forbrænding af kul og olie for 50 år siden for alvor tog fart, kunne landbrug og skovbrug således, ikke alene optage alle de klimagasser de selv producerer, men også alle andres.
På diagrammet skelnes der tydeligt mellem dyrkede planter og træer og det ikke dyrkede, da dette blot visner på roden, og under forrådnelsen atter udsender al den optagne CO2, uden at gøre gavn for hverken mennesker eller klima.
I henseende til CO2 optagningen har vores kulturplanter og træer imidlertid sine begrænsninger. De kan nemlig kun optage den mængde CO2, ”der kommer fra dem selv”. Det vil sige, at det CO2 der kommer fra afbrænding af fossilt energistof som kul og olie, kan afgrøder og dyrket skov ikke overkomme at optage, med det resultat, at det ophober sig i atmosfæren og skaber problemer for klimaet.
Yderst til venstre for neden kan man se at ”samfundet” får tilført produkter fra mark, skov og vindmøller m.v., og tillige fra kul og olie. Da vi ikke ønsker at gå ned i levestandard, vil en reduktion af de fossile energikilder kræve, at mængden af de øvrige energikilder forøges.
IPCC
IPCC er som nævnt FNs klimaorganisation. For at fremme reduktion i brugen af fossile stoffer, har IPCC lavet en regnemodel for opgørelse af de enkelte landes udledning af CO2 fra fossile brændstoffer. Og da CO2 og andre drivhusgasser fra de grønne planter kører i ring som beskrevet i naturens gang, har IPCC, for at gøre regnemodellen så simpel som muligt, valgt at holde de grønne planter ude af regnskabet. Hvilket imidlertid har vist sig at skabe kæmpe problemer.
Her spiller energiprodukter fra mark og skov en afgørende rolle, da de kan lagres. Samt i modsætning til energi fra sol, vind, vand og atomkraft indeholder kulstof, der er af afgørende betydning, hvis den grønne omstilling skal lykkes.
IPCCs opgørelsesproblemer
Med beslutningen om, at holde planterne ude i de enkelte landes CO2 opgørelser, følger naturligvis, at man så også skal holde de klimagasser ude, der dannes ved nedbrydningen af planter- ne. Dette er imidlertid gået helt galt for IPCC! IPCC er som organisation ret diffust opbygget med repræsentanter i omkring 160 medlemslande. Deres rapporter er således typisk et kludetæppe, vævet af materiale fra en lang række forskere rundt omkring. Hvilket muligvis har fået overblikket til at fordufte. Resultatet er imidlertid, at ingen f. eks. har tænk over, at næsten alle klimagasser fra landbrug og skovbrug hidrører fra planter og således er en del af det kredsløb IPCC har valgt at holde ude.
Heldigvis er IPCC ved at vågne på dette område, og i deres rapport fra 2023, er fejlen mange steder rettet. Undertegnede har bl.a. haft en god dialog med professor Pete Smith, University of Aberdeen, science director of Scotlands Climate Xchange, og dr., professor Andy Rei- singer, ANU Institute for Climate. De bekræfter, at om så det tager noget plantekulstof 1000 år at komme tilbage til planteriget som CO2, så skal det stadig ikke medregnes i f. eks. landbrugets CO2 balance. (Det skal her bemærkes, at hvor den dominerende nedbrydningsgas CO2 hurtigt vender tilbage til planterne, bruger metan og lattergas længere tid, hvorunder de agerer som drivhusgas. De kan dog ikke sammenlignes med fossile gasser, da problemet er, at disse aldrig vender tilbage. Vådlægning af jord kan således være problematisk, da det tenderer til at ændre emission fra CO2 til metan).
Både Trepartens input og output er helt forfejlet
Gennemgår man trepartens og Svarers oplæg fra AU, fremgår det tydeligt, at det er lavet før 23 og således undlader at tage hensyn til al det CO2 landbruget optager, men alligevel medregner en masse emissioner med oprindelse i plantenedbrydningen. Rettes disse fejl, kommer landbruget som forventeligt til at fremstå med et kæmpe netto CO2 optag, og med en konklusion om, at i stedet for at nedlægge landbrug, bør det snarere optimeres i retning af mest mulig CO2 optag og produktion af produkter, der i høj grad kan substituere fossilt brændsel.
Holdningspåvirkning fra IPCCs uheldige regnemodel
Selv om der er logik i at holde de grønne planters CO2 kredsløb ude af beregningerne for udledning af fossilt CO2, har det vist sig at have en yderst uheldig psykologisk effekt. Udeladelsen bevirker nemlig, at folk der ikke har sat sig grundigt ind i IPCCs regnemodel, blot tænker, at når planterne ikke skal tælles med, så er det nok fordi de ikke har nogen betydning for klimaet, og så kan man jo f. eks. lige så godt plante blomsterstriber eller træer på landbrugsjorden! Selv om virkeligheden er den stik modsatte.
Ydermere har IPCC valgt, at nedsætter man brugen af noget fossilt brændsel, ved at erstatte det med et grønt energiprodukt ( som f. eks. biogas, biodiesel, bioætanol, halm eller flis), så er det den der foretager erstatningen der får ros (godskrives), og ikke den der har produceret det grønne brændstof. Det er desværre også med til at skabe det indtryk, at landbrugets ind- sats intet er værd i klimamæssig henseende.
Vi må således på det kraftigste anbefale, at nye udgaver af IPCC rapporter, samt danske formidlere så som universiteterne tager dette emne op.
Verdensmål 7 i øvrigt
Dette mål om at erstatte fossil energi med grøn bæredygtig energi har FNs medlemslande givet en høj prioritet, og er således nævnt både i mål 7 og 13 og før både målene for livet i havet og på landjorden (biodiversitet m.v.) i erkendelse af, at får vi ikke stoppet temperaturspiralen, vil ørken og naturkatastrofer alligevel ødelægge biodiversiteten. Det er således på tide, at vi også i den hjemlige debat har klimaets vigtighed for øje i forhold til andre ønsker. Her lige et eksempel på et hurtigt og effektivt tiltag, samt et par eksempler på det modsatte:
Ifølge en stor international undersøgelse finansieret af fondsmidler fra Mærsk, er opgraderet biogas det bedste bud på Verdensmål 7s krav om mere grøn energi til bl.a. skibe.
Som vi kunne se i tv, sender man folk med motorsav ud i statsskovene for at vandalisere træerne, så de hurtigt kan rådne op, i håbet om at det vil tiltrække nye insekter, vel vidende, at når træet rådner op i skoven, sendes al det CO2, træet måske har brugt 100 år om at binde, ud i luften uden at substituere noget fossilt materiale. På landsplan vil vandaliseringen af de danske statsskove betyde ekstra udledning af størrelsesordenen 20 millioner ton CO2.
(Den danske stat betaler p.t. 1000 kr./ ton fjernet CO2 i anden sammenhæng)
Omlægning af landbrugsjord til selv optimalt dyrket skov er generelt en dårlig ide, for dels optager en mark i gennemsnit 40% mere CO2/ ha/år, og dels er god landbrugsjord en international mangelvare, så hvis ikke nogen skal sulte, betyder nedlægning af landbrugsjord, udsendelse af et dårligt eksempel, samt forøget fældning af urskov andre steder i verden, der medfører stor CO2 emission, og tab af biotoper med 100 gange flere arter end vi har. Skovrejsning på ok agerjord betyder således både en forringelse af det globale klima og miljø, hvilket illustrerer hvor vigtigt det er at se ud over ”Valby Bakke” når vi lovgiver.
Der skrives meget om iltsvindet i de indre danske farvande, hvor det umiddelbart relateres til landbrugets udledning af kvælstof. Dette peri- odiske iltsvind er brand ærgerligt, men over en årrække er udledningen fra landbruget af kvælstof halveret, hvorimod udledningen fra St Petersborg og de russiske floder i øvrigt er vokset, så Danmark ifølge Dansk Hydraulisk Institut (DHL) nu kun er årsag til 5,4% ( landbrug + spillevand + naturlige kilder til sammen) af det kvælstof, der måles i de indre danske farvande. Tillige kan denne sammenhæng suppleres med, at man i Sverige har et institut (SMHI), der holder øje med alger i havet, og de har i år kun- ne konstatere en stor strøm af alger hele vejen fra St. Petersborg til Danmark.
Denne sammenhæng er vigtig når der skal tages stilling til hvor meget kvælstof gødning landbruget må bruge, for tilførsel af 1 kg N til markerne betyder ifølge YARA et ekstra netto optag på 75 kg CO2 via den forøgede produktion.
Kunsten er således, først og fremmest at agere ud fra viden om hvordan naturen er indrettet og fungerer, og så lave gennemtænkte løsninger, der både tilgodeser nationale økonomiske og rekreative interesser samtidig med, at vi kan være et godt eksempel i relation til det globale klima og miljø. Den største udfordring fremover, er således at styre lovgivningen i retning af den, i alle henseender, optimale arealanvendelse.
Kilde: Artikel bragt i JyllandsPosten
|
Ret og Vrang i CO2-debatten Den er letlæselig med mange Aha!-oplevelser. Anker Jacobsen - kemiingeniør med 40 års professionelt virke indenfor klima og miljø. |
Høsttek projektet havde i september en demo på Udby enge, hvor Currutek viste maskinens formåen på med blød /gyngende rørskov i Randers Fjord.
Maskinen kan køre hvor ens gummistøvler ville synke i fordi den har en meget stor trædeflade med bælterne. På andre lokaliteter har vi med maskinen leveret biomasse høstet på lavbundsjorde til biogasanlæg til en pris biogasanlæggene ville betale for det.
Så nu handler det bla. om at få forretningsmodellen stykket sammen så 'nogen' vil tage risikoen og sætte maskinen i produktion, så den er klar til de mest næringsrige af de 140000 hektar lavbundsjord der skal udtages jf treparten. Der er der størst behov for høst - efterfulgt af græsning aht. biodiversiteten.
Er det biogasanlæggene, entreprenører eller kommuner der skal investere i en høstmaskine??
Høsttek havde besøg af GUDP bestyrelsen og fortalte om projektets fremdrift og har fået en forlængelse for at kunne forfølge mål om at biomassen fra lavbundsjorde kan få en højere værdi end til biogas ved at ekstrahere saften, og lave lim af den protein der er i saften. Desuden kan græsstænglernes voks muligvis have en høj værdi.
Husk: Det kan du høre mere om på energiscenen tirsdag på Agromek. Læs november udgaven af bioenergimagasinet for mere...(udkommer 9-10.11).
Lidt om biokul på landbrugsjord
Food og Biocluster Denmark inviterede til at se og finde biokul i landbrugsjord på forsøgsfelter på KUs forsøgsgårde i Taastrup.
Vi har en lille flok forskere, biokulsproducenter og den nye trepartsstyrelse og vi havde en god diskussion om hvordan man kan kontrollere at biokullene faktisk udbringes.
Kan man se det på jorden? Der er dog at producenterne skal kunne dokumentere at kullene faktisk udbringes, så det skal nok ske.
I forsøgsfelterne er der udbragt biokul (i piller) fra halm eller afgasset fibre fra biogasanlæg - og andre felter med pulveriseret biokul.
Der forsøges med realistiske (ift. fosforloftet) og meget høje doser for at se om afgrøderne påvirkes af biokullene og for at se om det giver bedst mening at tilføre lidt hvert år eller større mængder fx hvert 10.år. Når der tilføres realistiske mængder, skal man lede noget for at finde pillerne, som også går delvist i opløsning.
I forsøgsfelterne måles konkret på lattergasemissioner ('målekasserne' på marken), som er en ganske afgørende faktor som biokul påvirker/reducerer, så det bliver spændende at få resultaterne, når forsøgenes afsluttes.
Her er en lille video optaget på dagen:
Fr. Francesco Avogadri (tv.) og Mario delle Bella, adminstrerende direktør for EnviTec Italia i Verona (th.) underskriver en kontrakt for opførelsen af biogas- og opgraderingsanlæg.
Kunde stoler endnu en gang på ekspertisen fra Tysklands største biogaskoncern
En af EnviTecs første kunder, landbrugsejeren Dr. Francesco Avogadri, har for nylig underskrevet kontrakten for opførelsen af et nyt biogasanlæg med EnviThan biogas-opgradering til produktion af 237 Nm³/h biomethan. Avogadri har siden opførelsen af sit første biogasanlæg i 2009 haft tillid til ekspertisen fra EnviTec Biogas S.r.l. Italia. Med denne nye kontrakt har EnviTecs italienske datterselskab endnu en gang vist sin kompetence som den eneste fuldt integrerede producent og serviceudbyder af biogasanlæg på det italienske marked. "Vores komplette serviceportefølje, der strækker sig fra rådgivning og planlægning til opførelse og service af biogasanlæg og biogas-opgraderingsanlæg, giver os et virkelig unikt salgsargument i Italien," siger Mario della Bella, administrerende direktør for EnviTec-afdelingen i Verona.
De indledende byggearbejder er i øjeblikket i gang på kundens svinefarm nær Cremona. Kunden benytter lokale serviceudbydere.
- Vores EnviThan gas-opgraderingsanlæg bygges og testes i Saerbeck, Tyskland, og det er planlagt at blive sat i drift sommeren 2025, forklarer Mario della Bella, administrerende direktør for EnviTec Biogas Italien.
Anlægget er tilpasset kundens specifikationer og designet til at behandle svinegødning og afgrøder til foder. Udover substrat-pretreatments, en fermenter og udstyr til digestatbeholderen, vil EnviTec Biogas også levere en iltgenerator til afsvovling samt hele EnviThan gas-opgraderingssystemet med velprøvet og miljøvenlig membranteknologi.
- Både den anaerobe fordøjelsesdel og biogas-opgraderingsdelen udvikles, fremstilles og installeres af EnviTec. Vi mener, at det er afgørende for den tekniske effektivitet af anlægget - og dermed for investeringens rentabilitet - at have ét kontaktpunkt for produktionen af biogas og biomethan, siger Francesco Avogadri, der forklarer, hvorfor han endnu en gang har tildelt kontrakten til EnviTec Biogas.
EnviTec Biogas S.r.l. har nu en stor erfaring i Italien, med 46 realiserede anlæg og en samlet installeret kapacitet på 40 MW – en stigende trend! På serviceområdet forvalter virksomheden i øjeblikket over 40 anlæg – inklusive det biogasanlæg, der blev bygget for Azienda Avogadri i 2009.
Azienda Avogadri er en af de mest fremtrædende svinebedrifter i den lombardiske provins Cremona. Ud over den rene svineavl dyrker Avogadri selv en stor del af foderet til sine svin. For at reducere miljøskadelige CO₂-emissioner fra produktionscyklussen er virksomheden i gang med at omstille sig fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder.
EnviTec Biogas i Italien:
I forbindelse med dette års Nordic Biogas Conference blev der afholdt ekskursioner til nærliggende energianlæg.
Her kunne deltagerne med selvsyn se, hvorfor Danmark er foran med den grønne omstilling. En af deltagerne var Ayten Yilmaz Wagner og her er hendes oplevelse stuideturen:
Hvilken dag! Jeg er så taknemmelig for, at jeg tog bus nr. 3 i dag til Studieture-delen af programmet i Nordic Biogas Conference.
Vi besøgte tre imponerende anlæg i dag: Agri Energy Vrå P/S , Sindal Biogas og Gemidan A/S.
Hos Sindal Biogas havde vi den sjældne mulighed for at se dykkeren gå i rådnetanken. En udstilling af "tabt&fundet" fra dybstrøelsen tog min opmærksomhed.
De biofibre, du ser, tilhører Agri Energy Vrå, og madaffaldsbunken lå ved Gemidan, hvor madaffald bliver til foder til biogasanlæggene.
Tak til jer alle for sådan en fantastisk tur!
Fotos: Ayten Yilmaz Wagner
Læs mere i november udgaven af bioenergiMAGASINET, som er på gaden 9. november.
Den europæiske energipolitik er en togulykke i slowmotion, så skarp lyder kritikken fra direktør for Danish Biocommodities Helle Østergaard Kristiansen med henvisning til at vores energiforsyngsmotorveje ikke er udbygget tilstrækkeligt og at vi mangler en energi som biogas til at supplere energien fra sol og vind.
Der er flere problemer ved den europæiske energipolitik, lyder det fra Helle Østergaard Kristiansen, direktør for Danske Commodities. Som at vi ikke kan lagre den energi, der produceres. (Foto: © Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix/Colorbox. Grafik: Sara Lillie Gornitzka)
Se artiklen i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET... - tegn et abonnement her...
Energinets indledende markedsdialog indikerer stor interesse for det danske brintrør. Regeringen imødeser med stor tilfredshed, at Energinet går videre med næste fase af projektet, hvor der nu arbejdes på, at idriftsættelse kan blive i 2031.
Energinets indledende markedsdialog indikerer, at der er stor interesse for en dansk brintinfrastruktur. Det betyder, at Energinet nu går i gang med næste fase af deres markedsdialog og yderligere opdatering af businesscasen for projektet. Heraf følger også det endelige salg af kapacitet i røret, hvor aktørerne skal binde sig økonomisk og juridisk til kapacitet i brintrøret.
Læs mere om resultaterne fra første del af Energinets markedsdialog, herunder potentialet for transportbehov af brint, hos Energinet her.
- Grøn brint er en af nøglerne til et mere klimaneutralt Europa – og nu går næste fase for et brintrør i Danmark i gang. Dialogen med både markedet og Tyskland viser, at der er stor interesse for projektet, og det er det, som Energinet skal bygge videre på. Fra regeringens side er vi fortsat meget positive over for projektet, så det lover godt med tilbagemeldingerne om de modne projekter. Vi er stadig klar til at lægge statslig medfinansiering på bordet, hvis branchen læner sig ind i projektet og binder sig på kapacitet i røret, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Det betyder, at regeringen fortsat er villig til at give Energinet adgang til statslig medfinansiering til et fuldt eller tilskåret brintbackbone, hvis Energinet efter kapacitetssalget bl.a. kan leve op til betingelsen om, at et statsligt finansieringsbidrag vurderes økonomisk ansvarligt og ikke vil medføre eller udgøre udgifter for staten, jf. 2. delaftale om rørbunden brintinfrastruktur af 4. april 2024.
Der vil samtidig blive arbejdet på at skabe de nødvendige rammevilkår for, at potentialet for et spirende opstartsmarked kan realiseres.
Energinets opdaterede tidsplan
Energinet har opdateret tidsplanen for etableringen af brintrøret, hvori igangsættelsen rykkes fra 2028 til 2032. Regeringen vil arbejde med tiltag, der kan imødegå dele af forsinkelsen og robustgøre Energinets nye tidsplan. Det er med henblik på, at den første strækning af brintrøret med forbindelse til Tyskland kan idriftsættes i 2031. Udskydelsen påvirker ikke realiseringen af det danske 2030-klimamål.
- Den tidslinje, som nu er præsenteret for os, er ikke det, vi havde forventet, og den kommer med store risici. Det er ikke tilfredsstillende. Derfor har vi igangsat et arbejde med henblik på at gøre Energinets tidsplan mere sikker og begrænse forsinkelsen. Det er for at sikre samspil mellem de store mængder grøn strøm fra havvindudbuddet, produktionen af grøn brint og den tyske efterspørgsel, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Læs mere om Energinets tidsplan, bookingkrav og de kommende milepæle for projektet hos Energinet her.
Hensigten med brintrøret er at eksportere grøn brint produceret i Danmark til det tyske marked, herunder til tyske industrivirksomheder. Arbejdet foregår derfor i tæt samarbejde med den tyske regering for at understøtte etableringen af en grænseoverskridende rørforbindelse. Det klare signal fra Tyskland er stadig, at der er meget stor efterspørgsel på grøn brint via dansk brintinfrastruktur.
Læs uddrag fra Klimatopmødet i Esbjerg, hvor dette blev diskuteret med Lars Aagaard og brancherepræsentanter, i bioenergiMAGASINET novemberudgaven... - tegn abbonnement her.
Der er ifølge direktør for Stiesdal/Skyclean Michael Vendelbo tale om et banebrydende 20 MW pyrolyseanlæg, der sætter nye standarder for klimateknologi i Danmark.
– Det nye anlæg, som er det største af sin slags i verden, producerer biokul og viser dermed vejen for pyrolyse som en effektiv og bæredygtig løsning for fremtidens landbrug, forklarer Michael Vendelbo.
Dette projekt er en del af SkyClean Scale-up, som har modtaget en bevilling på 124 millioner kroner fra Pyrolysepuljen for at udvikle pyrolyse til en økonomisk og effektiv klimateknologi for dansk landbrug.
Pyrolyse er en proces, hvor biomasse opvarmes i fravær af ilt, hvilket resulterer i produktion af biokul, bioolie og biogas. Biokul har potentiale til at lagre kulstof i jorden i tusinder af år, hvilket gør det til en kraftfuld teknologi i kampen mod klimaforandringer. SkyClean-anlægget i Vrå er et strålende eksempel på, hvordan denne teknologi kan skaleres op og anvendes i stor skala.
Læs hele artiklen i bioenergiMAGASINET (udkommer 9. november)... - tegn abonnement her.
Kilde: Nordsø Posten · Foto: Michael Vendelbo
Det statslige gasdistributionsselskab Evidas udspil til nye tariffer er ved at blive godkendt af Forsyningstilsynet – på trods af, at tarifferne skader både forsyningssikkerheden, klimaet og intentionerne i trepartsaftalen.
Det statslige gasdistributionsselskab Evida er på vej med nye tariffer, som gør det meget billigt at få leveret fossil naturgas via gasnettet, mens det bliver dyrt at købe grøn biogas. De nye tariffer vil ifølge Biogas Danmark føre til et højere forbrug af fossil naturgas og mindre efterspørgsel på biogas.
– Det indebærer, at den hidtil forventede store udbygning af biogasproduktionen i Danmark vil blive begrænset. Konsekvensen er, at der kommer til at mangle biogasanlæg til at aftage husdyrgødning fra landbruget, og dermed går tarifferne stik imod intentionerne i den aftale, der blev indgået i den grønne trepart, siger Søren Pind, formand for Biogas Danmark.
Skarp kritik af kort høringsfrist
Samtidig retter han en skarp kritik imod Forsyningstilsynets proces for godkendelse af de nye tariffer. Der er fastlagt en høringsperiode på kun 14 dage til at indsende kommentarer til Forsyningstilsynets godkendelse af tarifferne. Samtidig er biogasbranchen blevet nægtet mulighed for at blive partshørt, selv om den nye tarifmodel omfatter en ny høj tarif på tilførsel af biogas til gasnettet, som skal betales af biogasproducenterne. Ifølge Biogas Danmark bliver meromkostningerne for biogasbranchen på op mod 230 millioner kroner og overgår dermed branchens samlede overskud i 2024.
– Det er grotesk, at et så intensivt indgreb over for branchen ikke bliver partshørt og kun gives en periode på 14 dage til at komme med kommentarer vedrørende en række forhold i tarifmodellen og Forsyningstilsynets godkendelse, siger Søren Pind.
Biogas Danmark mener, at høringsfristen bør udvides til minimum 8 uger, og at Evidas foreslåede tarifmodel helt bør erstattes af en model, der understøtter målene for den grønne omstilling i Danmark.
Biogasanlægget Grøngas ved Hjørring er et af de biogasanlæg, der bliver besøgt ved studieturene den 24. oktober. Anlægget er Danmarks første ”energiø på land”, hvor der anvendes vindmøllestrøm til produktion af grøn brint. Brinten tilføres en biogasreaktor, hvor bakterier kombinerer brint og biogen CO2 fra biogassen, så der produceres mere grøn metan til produktion af flydende biogas og elproduktion. Grøngas deltager desuden i et projekt, der går ud på at anvende biogen CO2 fra biogasproduktionen til lagring i Nordsøen
Nyttiggørelse af madaffald og andre bioressourcer til biogas, produktion af gødning og biochar samt anvendelse af CO2 til produktion af grønne brændstoffer, men også politiske rammevilkår, markedsforhold og oprindelsesgarantier er blandt de mange emner ved Nordic Biogas Conference 2024 den 22.-24. oktober i Aalborg.
Et stærkt opbud af investorer, topledere og eksperter fra store nordeuropæiske virksomheder, Europa-kommissionen, European Biogas Association og de førende nordiske forskningsinstitutioner lægger den 22.-24. oktober vejen forbi Aalborg for at udveksle ny viden og perspektiver om biogasbranchens bidrag til løsning af store samfundsudfordringer.
– Vi er virkelig stolte over, at vi kan invitere til årets stærkeste biogaskonference i Nordeuropa – og det gælder uanset om man er investor, biogasproducent, leverandør af teknologi, viden eller finansiering, forsker eller kunde til de grønne produkter, som biogasbranchen leverer til både virksomheder og samfund, siger faglig direktør Bruno Sander Nielsen, der er formand for arrangørgruppen bestående af biogasaktører fra de fem nordiske lande, der står bag konferencen.
Nordic Biogas Conference 2024 foregår i Aalborg Kongres- & Kulturcenter og omfatter dels to dages konference, en stor udstilling med mere end 30 virksomheder samt en dag med studieture til nogle af verdens mest innovative anlæg med produktion af biogas, gødning og Power-to-X brændstoffer, forbehandling af madaffald, pyrolyse og produktion af biochar, forskning i biogasproduktion og bioraffinering.
– Biogassektoren er mere i fokus end nogensinde før, både i Norden og resten af Europa, da det er gået op for de europæiske politikere, at biogas allerede nu spiller en vigtig rolle for den europæiske forsyningssikkerhed, fortæller Bruno Sander Nielsen.
Samtidig er der enorme perspektiver i at udbygge biogasproduktionen og udnytte sidestrømme i form af biogen CO2 fra biogas til produktion af power-to-x brændstoffer – og gødning fra biogasanlæggene, der sikrer recirkulering af vitale næringsstoffer fra eksempelvis madaffald, lyder det fra arrangørerne.
– Derfor er vi rigtig glade for at tilbyde en spændende og visionær konference, der giver vores konferencegæster adgang til den nyeste viden og nye netværk, mens virksomhederne får mulighed for at markedsføre sig over for branchens mest centrale aktører, siger Bruno Sander Nielsen.
Udover Biogas Danmark står Avfall Sverige, Biogass Norge, Energigas Sverige, Finnish Biocycle and Biogas Association og islandske Sorpa bag Nordic Biogas Conference 2024.
Læs mere på https://nordicbiogasconference.com
Tak til Evida og Energinet for at bygge og idriftsætte Grøn-Gas-Ledningen Lolland Falster til gavn for industrien, den grønne gasproduktion og dermed også for samfundet og i særdeleshed for udviklingen på Lolland og Falster.
Torsdag den 12. september indviede Evida og Energinet de 115 km gasledning, der går fra Sydsjælland til Nakskov, og som skal forsyne industrien på Lolland og Falster med gas og koble biogasanlæg på de to øer op på det nationale gasnet, og dermed bidrage til at det danske gasforbrug senest i 2030 er fuldt ud dækket med grøn gas.
De to sukkerfabrikker er allerede tilkoblet gasnettet, spaden er sat i jorden til et stort biogasanlæg og to biogasanlæg mere er på vej.
Nedenfor billeder af direktør Kim Søgård Kristensen fra Evida, direktør Rasmus Sielemann Christensen fra Energinet Gastransmission, tidligere formand for Biogas Danmark Henrik Høgh og borgmester Holger Schou Rasmussen, der alle holdt taler.
Bring har installeret 21 nye ladepunkter og et omfattende solcelleanlæg på sin terminalbygning i Taulov. Målet er, at alle Brings varebilsleverancer skal være elektriske inden udgangen af 2025
Med udvidelsen stiger antallet af ladepunkter på Brings terminal i Taulov til i alt 31. Simon Thylkjær Jensen er terminalchef i Taulov, og mener, at det er et vigtigt skridt for virksomhedens omstilling til el.
– Alle vores varebiler i Danmark skal være elektriske inden udgangen af 2025, og for at kunne nå det mål skal vi øge ladekapaciteten på terminalen. Vores 21 nye elbilsopladere er derfor vigtige for at kunne omstille hurtigere, siger Simon Thylkjær Jensen.
Ud over at have installeret nye ladepunkter har Bring også investeret i et solcelleanlæg på 1.102,96 kvadratmeter. Anlægget kan producere 243.000 kWh årligt. Det svarer til opladning af 48.600 mobiltelefoner i et helt år, eller den årlige opvarmning af 40-60 danske boliger.
Kilde: DanmarkC TV
Grønne Gasdage blev afholdt i Fredericia i sidste uge med en klar dagsorden udstukket af formændene for henholdsvis Biogas Danmark og Green Gas DI Søren Pind og Ole Hvelplund.
Ole Hvelplund indledte med at sige, at biogas forsyner energimæssigt næsten ligeså meget som vindmølleenergien totalt set på nuværende tidspunkt, hvorfor biogassen har opnået en markant position i den grønne omstilling.
Nu skal vi igang med en transformation, hvor vi kan byde ind med endnu flere grønne gasser og afledte produkter fra biogasproduktionen.
Den nyvalgte formand for Biogas Danmark Søren Pind forklarede hvorfor energi er sikkerhedspolitik på højt niveau.
- Der var en gang, hvor vi troede at Rusland skulle demokratiseres til nu hvor vi skal frigøre os fra den forsyningsusikkerhed som den russiske energi har vist sig at være.
Et nyt strategiarbejde i Biogas Danmark skal bane vejen for fremtiden og jeg glæder mig til at arbejde med biogas som en meget vigtig spiller også i fremtiden, sagde Søren Pind.
Septemberudgaven af bioenergiMAGASINET er på gaden... - tegn abonnement her.
Gasledningen, som Evida og Energinet har samarbejdet om at anlægge, er klar til drift. Dermed kan der efter tre års arbejde snart sættes punktum for projektet, der forbinder Lolland-Falster med det resterende danske gassystem.
Nu kan der drejes på hanen, og så vil Lolland og Falster blive forsynet med gas. Evida og Energinet har færdiggjort arbejdet, så gasledningen Grøn Gas Lolland-Falster er klar til at blive taget i brug.
“Det er en stor dag, når man når i mål med et projekt af denne størrelse. Vi har været med til at koble Lolland-Falster på det danske gasnet og dermed banet vejen for yderligere udvikling i området. Ikke alene kan det lokale erhvervsliv nu blive forsynet med gas. Den nye gasledning gør det også muligt at sende biogas fra Lolland-Falster til andre dele af landet”, siger Jeppe Danø, vicedirektør for Forretning og Marked i Energinet og formand for projektets styregruppe.
I første omgang skal ledningen levere gas til Nordic Sugars to fabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov. Virksomheden kan ved at skifte fra kul og olie til gas reducere sin CO2-udledning væsentligt, da naturgas udleder 40 % mindre CO2 end kul. På sigt vil det desuden være muligt at tilkoble lokale biogasanlæg til ledningen, hvorved CO2-udledningen vil falde yderligere.
- Gas har en vigtig rolle at spille i omstillingen af det danske energisystem, særligt inden for den del af industrien, som ikke kan elektrificere deres produktion, men som stadig opnår en behørig klimaeffekt ved at skifte til gas. Lolland-Falster er nu en integreret del af det danske gassystem, siger Kim Søgård Bering Kristensen, adm. direktør i Evida.
Færdigt til tiden
Projektet blev besluttet af regeringen i begyndelsen af 2021. Herefter fulgte arbejdet med blandt andet miljøvurderinger, arkæologiske undersøgelser samt planlægning af projektet, inden det første spadestik blev taget i begyndelsen af 2023.
Den cirka 115 kilometer lange udvidelse af gassystemet er blevet tilkoblet det eksisterende gasnet på Sjælland ved Everdrup.
Energinet har haft ansvaret for strækningen fra Sjælland til Nørre Alslev på Falster samt de tre farvandskrydsninger, mens Evida har stået for de resterende strækninger fra Nørre Alslev til Nakskov.
- Der ligger mange forberedelser i så stort et anlægsprojekt som Grøn Gas Lolland-Falster, der for Evidas vedkommende er den største udvidelse af gassystemet i nyere tid. På trods af udfordringer med blandt andet store regnmængder under anlægsfasen, så har vi kunnet aflevere projektet til tiden. Derfor skal der lyde en stor tak til alle involverede i projektet – vores ansatte, Energinet, entreprenører og øvrige samarbejdspartnere, siger Kim Søgård Bering Kristensen.
- For at nå i mål med så stort et infrastrukturprojekt som det, vi har gennemført nu, er der brug for godt samarbejde mellem alle parter og i alle led af processen – lige fra de første beregninger bliver lavet ved skrivebordet, til den sidste gravemaskine dækker rørgraven til, så markerne kan blive afleveret i god stand. Jeg er stolt over den indsats, der er leveret af alle involverede, og jeg glæder mig over det gode samarbejde mellem alle parter, siger Jeppe Danø.
Nu hvor gasledningen er klar til drift, nærmer projektet sig sin afslutning. I den kommende tid skal de sidste lånte arealer leveres tilbage til lodsejerne, hvorefter projektet kan lukkes ned.
Nordic Sugar arbejder i øjeblikket på at få de sidste installationer på plads på de to fabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster og kan derefter begynde at modtage gassen i tide til årets roekampagne, som er fabrikkernes højsæson.
IVECOs S-Way NP-gaslastbil kan med en placering i CO2-emissionsklasse 3 give vognmanden en betydelig økonomisk besparelse, når det kommer til kilometerafgifterne.
IVECOs seneste version af S-Way NP-lastbilen er udstyret med den helt opdaterede X Cursor-gasmotor. Med en placering i CO2-emissionsklasse 3, giver den en betydelig økonomisk besparelse, når det kommer til kilometerafgifterne, der træder i kraft ved årsskiftet.
1. januar 2025 træder de nye CO2-differentierede og kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler i kraft, og mange danske vognmænd kan dermed se frem til øgede omkostninger. Heldigvis er der godt nyt fra køretøjsproducenten IVECO, der for nylig lancerede en ny version af deres S-Way Natural Power gaslastbil.
Den nye model er nemlig udstyret med en opdateret X Cursor-gasmotor, der har opnået en placering i CO2-emissionsklasse 3, hvilket væsentligt reducerer den fremtidige kilometerafgift for vognmanden. Konkret vil det ved kørsel på 100.000 km/året resultere i en besparelse på 13.000 kr. sammenlignet med en dieseltrækker i klasse 2 og hele 26.000 kr. sammenlignet med en tilsvarende diesellastbil i emissionsklasse 1.
- Vi er rigtig stolte over at have opnået denne klassificering, som er den bedste placering en gaslastbil kan opnå. Ovenikøbet vil den fortsat leve op til emissionskrav 3, når reglerne strammes yderligere til juli næste år. På den måde kan vi understøtte vores kunders forretning og samtidig bidrage til en reduceret klimabelastning i transportsektoren, udtaler Jesper Smedegaard, national salgschef hos IVECO Danmark.
IVECO Danmarks salgschef Jesper Smedegaard er stolt over, at køretøjsproducenten har opnået den bedste klassificering en gaslastbil kan opnå, og dermed kan understøtte kundernes forretning.
Op til 95 % mindre CO2
For vognmænd, der vælger biogas som brændstof, er potentialet for at reducere CO2-udledningen nemlig rigtig stort. Således kan man med biogas i tanken opnå helt op til 95 % CO2-reduktion sammenlignet med en traditionel Euro6 dieselmotor. Udover at reducere CO2-udledningerne, kan biogas også bidrage til lavere udledning af partikler og kvælstofoxider (NOx), hvilket kan have positive effekter på den lokale luftkvalitet.
- Selv om der er flere former for alternative drivmidler på markedet nu, så er biogas en af de mest lettilgængelige for transportbranchen lige nu. Blot ved at tanke biogas i stedet for fossil naturgas trukket op af jorden kan man opnå en betydelig besparelse på klimaregnskabet, fortæller Jesper Smedegaard
Præstationer, der matcher diesel
Også når det kommer til køreevne og oppetid leverer den nye motor varen. Motoren med de 500 hestekræfter giver nemlig en forbedret ydeevne og driftssikkerhed. Levetiden er ligeledes optimeret, så vognmændene er sikret en langvarig og pålidelig drift. Endelig kan S-Way NP-lastbilen fremvise en brændstofbesparelse på op til 11 % sammenlignet med tidligere modeller.
- I den daglige kørsel, så vil chaufføren opleve et drejningsmoment, der er på niveau med traditionelle diesellastbiler. Når man så lægger de økonomiske og CO2-mæssige besparelser oveni, så kan man virkelig tale om en gevinst for såvel chauffør som vognmand, afslutter Jesper Smedegaard.
Fakta om CO2-emissionsklasserne:
Fra den 1. januar 2025 skal der betales afgift for lastbiler og køretøjskombinationer efter de 5 CO2-emissionsklasser på baggrund af lastbilens beregnede CO2-udledning under drift.
Klimabelastningen fra lastbilens drift er størst i CO2-emissionsklasse 1, mens klimabelastningen fra driften af en lastbil i CO2-emissionsklasse 5 principielt er nul.
Klasse 1-3 omfatter konventionelle lastbiler med forbrændingsmotorer, klasse 4 omfatter lavemissionslastbiler og klasse 5 omfatter lastbiler med nulemission.
IVECOs S-Way NP-gaslastbil kan med en placering i CO2-emissionsklasse 3 give vognmanden en betydelig økonomisk besparelse, når det kommer til kilometerafgifterne.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
BOG:
