luft

henrik hoeghNy klimaaftale leverer en tredjedel af den biogas, der efterspørges af klimapartnerskaberne.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i nat, at der over de næste 10 år skal gennemføres en række udbud med henblik på at øge biogasproduktionen.

”Vi hilser det velkommen, at et meget bredt flertal i Folketinget vil øge biogasproduktionen frem mod 2030, og at man også vil undersøge mulighederne for at fremrykke udbuddene til 2022. Men der et stykke vej til at nå den biogasproduktion på ekstra 20 petajoule, som en række klimapartnerskaber har efterspurgt,” siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Aftalen vil give cirka 2,4 petajoule mere biogas eller tre nye biogasanlæg frem til 2025 og yderligere 5,8 petajoule eller otte anlæg frem til 2030. Det skal sammenholdes med, at klimapartnerskaberne har efterspurgt cirka 20 petajoule eller 30 nye anlæg frem til 2030 for at leve op til 70 procents målet. Aftalen leverer således alene en tredjedel heraf.

Alene den energiintensive industri, der primært anvender kul og har svært ved at omstille til andet end biogas, har efterspurgt 14 petajoule biogas eller 20 nye anlæg. På dette område er det aftalt, at der iværksættes en analyse af potentiale og barrierer for en omstilling væk fra fossile brændsler.

 

”I Biogas Danmark forventer vi, at denne analyse vil nå til samme konklusion som klimapartnerskabet og virksomhederne selv om, at biogas er den eneste realistiske mulighed. Vi forventer også, at efterårets klimahandlingsplan for landbruget og transporten vil pege på et forøget behov for biogas, tilføjer Henrik Høegh.

 

Biogas Danmark oplyser at klimahandlingsplanen indtil videre vil give et ekstra aktivitetsniveau, der svarer til cirka en tredjedel af det nuværende.

 

Det fremgår af klimahandlingsplanen, at det største bidrag til CO2-reduktion kommer fra CCS (lagring af CO2), der bidrager med 0,9 millioner tons, mens biogas leverer næstmest med 0,7 millioner tons og også ligger i den billige ende, idet både biogas og CCS koster under 1000 kr. pr. tons CO2-reduktion.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

christiansborgDer er bred enighed i Folketinget til den nye Klimaaftale, kun Nye Borgerlige står udenfor.

Aftalen giver CO2-reduktioner på 3,4 millioner ton og baner vej for en CO2-afgift.
Natten til idag mandag blev man enige om en klimaaftale.

Fakta om indhold:
Etablering af to energiøer på i alt fem gigawatt. En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen.
Fremrykning af etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø.
Aftalen baner med en principbeslutning desuden vej for en skattereform med CO2-afgifter, som dog først forhandles på plads til efteråret.

- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen, udtaler klimaminister Dan Jørgensen (S).

Hovedelementer:
Fangst af CO2 og Power-to-X
Partierne er enige om at afsætte, hvad der svarer til 800 millioner kroner årligt indfaset fra 2024 til en pulje, der skal målrettes fangst og lagring af CO2. Samtidig etableres en statslig pulje, der skal støtte etableringen af power-to-X-anlæg i storskala på i alt 100 megawatt.

Grøn omstilling af industrien
Partierne er enige om, at der i form af en tilskudspulje afsættes 2,5 milliarder kroner i 2020 til 2030 til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Samtidig afsættes der 2,9 milliarder kroner frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.

Effektiv brug af energien og renoveringer
Der stilles krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030 og afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsatsen. Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger, på suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt tilskuddet til grønne investeringer på 1 milliard kroner i 2021.

Energiøer og mere vedvarende energi
De to energiøer som skal opføres inden 2030 vil være på i alt fem gigawatt.
En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen.
Derudover fremrykkes etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø, som var en del af energiaftale 18.
Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer, såkaldt power-to-X.

Grøn varme
Med aftalen er partierne enige om at lempe af afgifterne på grøn strøm til opvarmning samt øge afgifterne på sort varme.
Afgiften bortfalder helt for både elbaseret overskudsvarme, for eksempel overskudsvarme fra datacentre og supermarkeder.
Der er aftalt at give støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt fjerne forbrugerbindingerne til naturgas.
Derudover gøres det nemmere at etablere ny grøn og billig varmeproduktion ved at ophæve krav om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme.
Samtidig indføres der lovkrav om bæredygtighed ved brug af træbiomasse. Konkret afsættes der 2,3 milliarder kroner til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.

Grøn transport
Partierne er enige om at fremrykke og udmønte de resterende midler fra puljen til grøn transport til 2020 og 2021, ligesom der tilføres yderligere 50 millioner kroner til den grønne omstilling af transporten.
Midlerne målrettes blandt andet ladestandere, men også tung transport og færger.
Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transporten.

Se hele aftalen her:
https://kefm.dk/media/13163/aftaletekst-klimaaftale-energi-og-industri.pdf

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Energinet og Evida er i samarbejde ved at undersøge mulighederne for at koble Lolland og Falster til det sjællandske gasnet. Der er i dag ikke et gasnet på Lolland-Falster.
Man forventer, at den endelige beslutning om, hvorvidt projektet skal gennemføres eller ej, tages inden efteråret 2020.
Det kan både gøre regionen selvforsynende med biogas, beskytte lokale arbejdspladser og udnytte overskydende vindkraft mere effektivt.

Baggrund for projektet
Gasleverandøren SEAS/NVE og biogasproducenten Nature Energy har kontaktet Energinet, fordi Nordic Sugar, som har sukkerfabrikker på Lolland og Falster, skal reducere CO2-udledningen fra sin sukkerproduktion og vil skifte kul og olie ud med gas, gerne lokalproduceret biogas. Det er baggrunden for, at Nature Energy undersøger muligheden for at etablere to lokale biogasanlæg, som vil kunne producere gas, der svarer til 2/3 dele af sukkerfabrikkernes årlige gasforbrug.
Biogassen fra de to anlæg vil blive produceret af gylle fra lokale husdyrhold, dybstrøelse o.a. og restprodukter fra sukkerproduktionen samt lokalt madaffald.

I de fire måneder om året, hvor Nordic Sugar producerer, vil gasforsyningen blive suppleret med gas via ledningsnettet fra Sjælland, og i de cirka otte måneder om året, hvor sukkerfabrikkerne ikke producerer, og derfor ikke har brug for den klimavenlige gas, vil den overskydende gas blive transporteret til forbrugerne på Sjælland.
Der vil ligeledes hele året være mulighed for, at andre industrier på Lolland og Falster vil kunne få glæde af at kunne aftage gassen, og flere virksomheder har allerede vist interesse.
Ved at udvide gasnettet til Lolland og Falster vil det være muligt at etablere yderlige biogasproduktion, fordi en rørledning til Sjælland gør det muligt at sende grøn gas til andre dele af landet, når der produceres mere end det lokale forbrug.

Endelig er det også muligt, at overskydende strøm fra vindmøller og solceller i fremtidens grønne energisystem kan laves til brint og grønne gasser og via rørnettet lagres eller sendes rundt i landet.
Hvis projektet gennemføres, vil det således bidrage væsentligt til den grønne omstilling.

Projektets miljøpåvirkninger
Hvis Energinet og Evida beslutter at gennemføre projektet, er det omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Det betyder, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (VVM), som offentligheden bliver inddraget i, og der skal være udstedt en VVM-tilladelse til projektet, inden anlægsfasen må sættes i gang. Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, fordi Energinet og Evida er statslige virksomheder.
Miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive det konkrete projekt og de eksisterende omgivelser, som gasledningen placeres i, så de påvirkninger projektet kan medføre på miljøet i både anlægs- og driftsfaserne bliver beskrevet, analyseret og vurderet. I anlægsfasen kan det for eksempel være miljøpåvirkninger som støj eller påvirkning som følge af krydsning af diger og vandløb og i driftsfasen kan det være den visuelle påvirkning fra måle- og regulatorstationer.

Borgerinddragelse
Udover at vurdere et projekts påvirkning af miljøet er formålet med en miljøkonsekvensvurdering at inddrage andre myndigheder, interessenter og offentligheden i miljøvurderingsprocessen.

Borgerinddragelsen er væsentlig, fordi et anlægsprojekt af den type berører de mennesker, der bor i området, og fordi de lokale borgere ofte har en viden om lokale forhold eller gode ideer til fx udformningen af en bygning, som er vigtig for at inddrage i miljøkonsekvensvurderingen.

I miljøvurderingsprocessen indgår der to offentlighedsperioder. I den første præsenteres borgerne for projektet, dets linjeføring og de mulige miljøpåvirkninger, og borgerne inviteres til at komme med bemærkninger og synspunkter til fx placering af linjeføringen og hvilke miljøpåvirkninger, der skal undersøges. I den anden offentlighedsperiode får borgerne mulighed for at læse og kommentere på Energinet og Evidas miljøkonsekvensvurdering og myndighedens udkast til tilladelse til projektet. På baggrund af bemærkninger i denne fase træffer myndigheden beslutning om udstedelse af VVM-tilladelse til projektet eller ej.


Fakta om den mulige gasrørledning
• Op til 115 kilometer gasledning
- 30-35 kilometer på Sjælland
- 25-30 kilometer på Falster
- 50 kilometer på Lolland
- 4 og 2 kilometer under henholdsvis Storstrømmen og Guldborg Sund
• Projektet vil gå igennem Næstved, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner
• Gasnettet forventes koblet til det sjællandske gasnet i Everdrup ved Næstved
• Rørføringen går så vidt muligt uden om byerne – den endelige rørføring fastlægges først i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.
• Hen over land graves gasledningen lige som det øvrige gastransmissionsnet min. 1 meter ned i jorden, således at fx landmænd kan dyrke markerne som før, dog med det forbehold, at der ikke må rejses skov eller planter med dybe rødder.

Overordnet tidsplan, hvis projektet gennemføres
• Efterår 2020 – endelig stillingtagen til om projektet skal gennemføres
• 2020-2021 – miljøvurderinger, lokalplaner hhv. landplansperspektiv
• 2021-2022 – arkæologiske undersøgelser
• 2021-2022 – naboretlige forhold
• 2022-2023 – anlægsfase og ibrugtagning

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

scania interlink regionalbus

I 2019 indgik Arriva og Nature Energy en aftale om at etablere to nye gastankstationer i Brønderslev og Hadsund samt en udvidelse af den eksisterende gastankstation i Aalborg. Det har skabt et momentum for at omstille transporten, og i starten af maj rullede 16 nye biogasbusser ud for første gang i regionen.
Fredag den 1. maj fik 16 nye biogasbusser deres debut på de nordjyske veje. Busserne fordeles ud på seks forskellige ruter og betjener fem forskellige kommuner i regionen. Allerede i 2019 lagde Nature Energy sammen med Arriva fundamentet for en omstilling til biogas i Nordjylland. Her indgik parterne en aftale om at etablere to nye gastankstationer i Brønderslev og Hadsund samt en udvidelse af den eksisterende gastankstation i Aalborg.

En vigtig aftale som sikrer et grønt incitament i regionen til at omstille til grøn gas, reducere udledningerne og spille positivt ind i regeringens klimamål om en 70 procent CO2-reduktion i 2030.

”Vi er rigtig glade for at have styrket mulighederne for at tanke biogas i Nordjylland og dermed gøre det nemmere at få regionens køretøjer omstillet til CO2-neutral grøn gas. Langt størstedelen af de danske køretøjer kører stadig på fossile brændsler i dag, og sektoren rummer et stort omstillingspotentiale,”
siger Ole Hvelplund, der er adm. direktør hos Nature Energy, og fortsætter:

”Her er biogas det bedste og billigste alternativ til diesel, og vi er ikke i tvivl om, at biogas er et afgørende middel til at omstille transporten, så den kan imødekomme regeringens klimamål. Derfor ser vi også gerne, at afgifterne på biogas i transporten som minimum ligestilles med diesel, så det kan betale sig for flere at køre på biogas,” siger Ole Hvelplund.

Som afgifterne er indrettet i dag, er det dyrere at køre på biogas sammenholdt med diesel. Her håber Nature Energy på, at politikerne vil ændre afgifterne, så CO2-neutral biogas som minimum bliver lige så billigt som den fossile diesel i afgifter.

Hos Arriva ser man ligeledes positivt på den nordjyske omstilling til biogas.

”I Arriva kigger vi på alle de forskellige muligheder, der er, for at implementere CO2-neutrale løsninger i den kollektive trafik, så vi kan flytte transportbranchen i en grønnere retning. Det er et vigtigt skridt, der nu er taget i Nordjylland, og vi har forventning til, at flere vil kigge i den retning, så vi kan accelerere den grønne omstilling og få flere miljøvenlige busser og tog i den kollektive trafik. Det er der i høj grad brug for, hvis vi skal indfri regeringens klimamål for 2030,” siger Jens Boe Jacobsen, direktør for Business Development i Arriva Danmark. Han fortsætter:

”Til at rykke transportbranchen i en grønnere retning ser vi biogas som en af de mange løsninger, der kan sikre branchen den nødvendige omstilling frem mod 2030. Biogas-teknologien til transport er klar, og kan implementeres i løbet af kort tid,” siger Jens Boe Jacobsen.

Ruterne er udbudt af Nordjyllands Trafikselskab og finansieret af hhv. Region Nordjylland og kommunerne Aalborg, Rebild, Jammerbugt, Hjørring og Brønderslev.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

seges kursus

Biogasbranchen er inde i en rivende udvikling, og det samme er økologisk landbrug. Derfor er samarbejde mellem økologi og biogasanlæg vigtigere end nogensinde. Kom og få nyeste viden på området.

Indhold: Fokus på øget samarbejde mellem biogasanlæg og økologer.
Målgruppe: Ejere og driftsledere på biogasanlæg samt økologiske landmænd, der har eller ønsker at samarbejde med biogasanlæg.
Undervisere SEGES, Nature Energy, Økologirådgivning Danmark.
Se det spændende program på www.seges.dk og tilmelde dig på www.tilmeld.dk/biogasoekologi2020

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Mens store dele af Energibranchen i Danmark savner ambitioner i klimaudspillet fra Regeringen.

Dog bakker erhvervslivet og industrien op om regeringens første input til klimahandlingsplanerne. Det fastslog ministeren på senest pressemøde i forbindelse med klimaudspillet, hvor klimaministeren blandt andet udtalte sig om fravalget af en CO2-afgift i udspillet.

- Brandbeskattede vi f.eks. dansk erhvervsliv i en situation, hvor næsten 50.000 danskere har mistet deres job, og flere virksomheder er lukningstruede, så vil vi være det modsatte af at være et foregangsland. Så ville vi være sådan et land, som andre lande kunne pege på og sige: 'Se, det er, hvad der sker, når man er for ambitiøse på det grønne område, sagde ministeren.

På den måde er Dan Jørgensen ganske tydelig om regeringens prioritering af “grøn vækst” og “at holde hånden under dansk erhvervsliv” frem for at blive “for ambitiøse på det grønne område”.

Men der mangler noget
I Regeringens forslåede tiltag kan der kun findes klimagasreduktioner på omkring 2 mio. CO2-ækvivalenser frem mod 2030.
Lidt over en tiendedel af det planlagte mål om at reducere med 19 mio. tons.

Ingeniørforeningen IDA fremhæver det udtrykte ønske om at satse på Power-to-X som positivt.
I deres eget udspil peger de på en massiv oprustning af konverteringsteknologier.
Men i modsætning til regeringens udspil, viser IDA’s klimaplan hele vejen til at nå 2030-målet, hvorfor foreningen ud over sin ros påpeger, at der skal flere pakker til, hvis vi skal nå 70 % reduktionsmålet.

Opbakning til afvisning af CO2-afgifter
I den modsatte grøft er som sagt industri- og erhvervslivet, der onsdag morgen kunne ånde lettet op til klimaministerens budskab om, at CO2-afgifter ikke kommer på tale lige her og nu.
Dansk Erhverv er blandt dem, der støtter op om denne beslutning og byder hele udspillet velkommen.
Organisationen sætter pris på, at det nu bliver nemmere at udnytte overskudsvarme fra industrien, mens den håber på, at regeringen i kommende udspil vil have Danmarks konkurrenceevne for øje, så grønne teknologier udviklet her i landet kan blive Danmarks næste eksporteventyr.

I Dansk Industri er man også glade for fravalget af en CO2-afgift, mens den også er meget tilfreds med at kunne se flere af klimapartnerskabernes budskaber gå igen i regeringens udspil.
Omvendt ser den kun udspillet som en begyndelse, med lang vej til enden og mange års fremtidig arbejde for at nå målet.

Nu skal regeringen forhandle en aftale med partierne i Folketinget.
Vi håber, at det ender med en samlet plan, som troværdigt viser, hvordan vi sammen kan nå klimamålsætningen og samtidig styrke danske arbejdspladser og vores konkurrenceevne.
Fra kraftvarmesektoren er man enige i, at vi skal have alle de fossile brændsler ud af opvarmningen og erstattet dem med grønne alternativer som vind, sol, geotermi, overskudsvarme.

Man efterlyser dog en regulering, der støtter op om en grøn udvikling af fjernvarmen, men ser også gode muligheder for, at fjernvarmen kan få en rolle i fremtidens udbygning af Power-to-X-teknologier.

Investeringer på vej?
PFA, PensionDanmark og SEAS-NVE kan være nye aktører, der kan få realiseret målene om mere Power-to-X ved at understøtte regeringens ønske om etableringen af to energiøer.
Sammen med investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners har de tre virksomheder nemlig præsenteret deres ønske om at etablere og drive en energiø i Nordsøen med en samlet kapacitet på 10 GW.

Sidste nyt…
Her tirsdag aften den 26.5 og med kort varsel har klimaminister Dan Jørgensen (S) indkaldt folketingets partier til forhandlinger om de udspil, regeringen foreløbig har lagt frem om bl.a. energiøer og en varmeplan. Spændende om der er nyt under solen…?

 

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

niels jorgen LarsenForeningen Danske Kraftvarmeværker har ansat en ny direktør, som afløser for den nuværende direktør som fratræder for at nyde sit otium.

De danske kraftvarmeværker spiller en afgørende rolle i det danske energisystem, og især i en tid med den grønne omstilling fra fossil til grøn energi vil der bliver stillet stadig større krav til disse fleksible energiproducenter, og ikke mindst vil den mere og mere fluktuerende energiproduktion stille store krav til energiforbrugere for at kunne udnytte den grønne energi bedst muligt.

- Vi ønsker derfor en fortsat stærk interessevaretagelse og en stærk brancheforening, hvorfor det er mig en glæde, at det er lykkedes at få en branchekendt og erfaren direktør ansat. Han skal afløse vores nuværende direktør Erik Nørregaard Hansen, som efter mange års trofast virke, har valgt at gå på pension, siger formanden for Foreningen Danske Kraftvarmeværker Tage Meltofte.

- Det er også fordelagtigt, vi nu kan lave en glidende overgang fra vores mangeårige direktør Erik Nørregaard Hansen henover sommeren og efteråret, hvor Erik vil kunne introducere den nye direktør for opgaverne blandt andet for vores traditionsrige arrangement Energipolitisk Åbningsdebat, som afholdes for tyvende gang på Christiansborg den 7. og 8. oktober, oplyser Tage Meltofte.

Den nyansatte direktør Niels Jørgen Larsen er 57 år og uddannet maskinmester med en HD i organisation.
Niels Jørgen Larsen har arbejdet med grøn omstilling i de sidste 15 år både som konsulent, erhvervschef, projektleder og direktør, så det er en erfaren herre, der nu tager over.
Niels Jørgen Larsen har blandt andet i sit professionelle arbejdsliv beskæftiget sig med industriel symbiose, cirkulær økonomi, etablering af biogasanlæg og energieffektivisering af virksomheder.
Han har også stor erfaring fra medlemsorganisationer, hvor han gennem 12 år har været bestyrelsesmedlem i Maskinmestrenes Forening og de seneste par år som projektleder for Ocean Plastic Forum.

I fire år var han erhvervschef i Kalundborgegnens Erhvervsråd med ca. 500 medlemmer, ligesom han i fire år var direktør for Kalundborg Symbiose, en organisation som anvender hinandens restprodukter/restressourcer og dermed reducerer energiforbrug, materialeforbrug og CO2- udledning.
I mange af de ”grønne” projekter som Niels har arbejdet med indenfor de sidste 10 år har omdrejningspunktet været samarbejdet mellem kommuner og det lokale erhvervsliv, ligesom han har arbejdet tæt sammen med lokale politikere, og også på det landspolitiske område.

- Jeg glæder mig utrolig meget til ansvaret som kommende direktør for Foreningen Danske Kraftvarmeværker og glæder mig specielt til at lære vores medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere bedre at kende. De decentrale kraftvarmeværker er vigtige elementer til at sikre energien og dermed forsyningssikkerheden ude i lokalsamfundene og ikke mindst når det gælder om at stabilisere den øvrige energiforsyning, siger Niels.

- Jeg brænder for energibranchen, og med afsæt i min baggrund som maskinmester vil jeg bruge min tekniske viden og erfaring i dialogen med vores medlemmer, og ikke mindst tænker jeg, at min tekniske erfaring også vil kunne anvendes i bestræbelserne på altid at kæmpe for at give vores medlemsvirksomheder de bedst mulige værktøjer i forhold til indtjening og effektiv drift og ikke
mindst deres muligheder for en fortsat og afgørende rolle i den grønne omstilling, fortæller Niels Jørgen Larsen.

- Dette sammenholdt med min erfaring i brancheorganisationer og i samarbejdet med politikere,
skulle gerne betyde, at jeg kan tilføre medlemmerne i Foreningen Danske Kraftvarmeværker det nødvendige bindeled mellem praktik og politik, siger han med et smil.

Niels Jørgen Larsen overtager stafetten fra Erik Nørregaard Hansen den 1. september 2020, og
markeringen af direktørskiftet vil ske på den årlige generalforsamling og Kraftvarmedag, der afholdes den 17. september 2020 på Sabro Kro.
For yderligere oplysninger kan formand for Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Tage Meltofte kontaktes på telefon 6120 7582.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

En overvældende tilgang af såvel eksisterende som nye biogasanlæg har samlet biogassektoren i Biogas Danmark, der nu har en forstærket gennemslagskraft i debatten om den grønne omstilling.

Biogasbranchen har på sin generalforsamling besluttet at skifte navn til Biogas Danmark. Baggrunden er, at organisationen har oplevet en fordobling af medlemsgrundlaget på to år og dermed har samlet hele branchen.

– Det er glædeligt, at vi har opnået så massiv en opbakning gennem de seneste par år. Den store medlemstilgang betyder, at biogassektoren er blevet samlet. Dermed kan vi tale med stor vægt i eksempelvis den aktuelle debat om at lade investeringer i biogas medvirke til at sætte gang i økonomi og jobvækst i Danmark efter coronakrisen, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Medlemstilgangen og navneskiftet kommer på et tidspunkt, hvor biogassektoren er godt på vej til at realisere et stort potentiale for at gøre den danske fødevareproduktion mere bæredygtig. Samtidig kan biogassen løfte nogle af de klimaudfordringer, som elektrificeringen har svært ved at klare – for eksempel en hurtig grøn omstilling af den tunge transport. Desuden har biogasproduktionen den fordel, at den både skaber grøn omstilling og permanente jobs i de danske yderområder, lyder budskabet fra Biogas Danmark.

 – Vi har gennem en årrække opbygget stor troværdighed i interessevaretagelsen i forhold til politikere, ministerier, styrelser og øvrige interesseorganisationer. Navneskiftet er et led i en strategi, der skal videreføre denne udvikling og skabe større synlighed og viden om den værdi, biogassen tilfører samfundet, siger Henrik Høegh.

Det er der behov for, da de færreste eksempelvis ved, at biogas forventes at udgøre over 30 procent af det danske gasforbrug fra 2023 – og dermed matcher elnettet, når det drejer sig om at reducere CO2-udledningen fra den energi, der leveres til forbrugerne.

Yderligere information, kontakt:
Formand Henrik Høegh, mobil 3012 3972, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Administrerende direktør Frank Rosager, mobil 4055 1014, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Om Biogas Danmark
Biogas Danmark er brancheorganisationen for alle med interesse i produktion, distribution og anvendelse af biogas samt cirkulær økonomi. Det gælder biogasanlæg og leverandører af biomasse, teknologi, service, rådgivning og finansielle løsninger. Biogas Danmark har 160 medlemmer. Mere info på biogas.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

fyldestation1
Nærenergi er ved at bygge to fyldestationer for biogas til busser.

Det sker henholdsvis i Hadsund (6 busser i drift) og i Brønderslev(7 busser i drift).
Arriva har vundet udbuddet for Nordjyllands Trafik og har valgt Nærenergi som totalleverandør og desuden indgået ien længerevarende serviceaftale.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

nordfyn biogas

Vestjyllands Andel, Jysk Energi og Langfristet Erhvervsfinansiering, som tilsammen udgør Danish Bio Commodities, har i samarbejde stiftet DBC Invest/ Danish Bio Commodities.

Med DBC Invest følger et investeringstilsagn på 215 millioner kr. i danske biogasanlæg.

Vestjyllands Andel og Jysk Energi offentliggør etableringen af det fælles investeringsselskab DBC Equity.
Og som en direkte forlængelse heraf har de to vestjyske andelsselskaber, i samarbejde med Langfristet Erhvervsfinansiering, nu stiftet datterselskabet DBC Invest.

Med DBC Invest har de tre samarbejdspartnere, som tilsammen udgør Danish Bio Commodities, til formål at investere massivt i kapitalselskaber eller virksomheder, der producerer biogas i tilknytning til landbrugsbedrifter.

steen bitch- Det er vigtigt for os, at kreditten for den grønne omstilling tilfalder dem, der leverer den - nemlig landbruget! Derfor glæder vi os over, at vi med DBC Invest kan tilbyde de danske landmænd og biogasejere en kapitalstærk partner, som udover investering i og videreudvikling af anlæggene vil bidrage med en solid indsigt i landbrugs- og energisektoren, påpeger Steen Bitsch, CEO i Vestjyllands Andel.

DBC Invest har ambitioner om at investere i en række biogasanlæg i løbet af de kommende år. I den forbindelse vil selskabet gå efter en ejerandel på 30-49 % i hvert enkelt biogasanlæg.

- Ved at investere i en større portefølje af biogasanlæg skabes der muligheder for vidensdeling og optimering på tværs af de anlæg, som er under ejerparaplyen. Dette bl.a. med henblik på at reducere produktionsomkostninger og på sigt skabe andre afsætningsmuligheder for biogassen - eksempelvis gas til transport, forklarer Niels Brøndsted, CFO i Jysk Energi.

Tættere partnerskab
Med etableringen af DBC Invest ønsker Danish Bio Commodities bl.a. at få indflydelse på hele biogasanlæggets værdikæde fra indkøb af biomasse til salg af grønne certifikater.

Samtidig ønsker selskabet at knytte endnu tættere bånd til biogasbranchen og dens aktører.

rune ledgaard sorensen- Danish Bio Commodities er blevet positivt modtaget blandt anlæggene. Vi har allerede indgået de første certifikathandelsaftaler og er i tæt dialog med flere anlæg. I forbindelse med denne dialog har en række anlæg efterspurgt et tættere partnerskab med DBC og dets ejerkreds, hvilket har ført til etableringen af DBC Invest, lyder det fra Rune Ledgaard Sørensen, direktør i Danish Bio Commodities og DBC Invest.

Han påpeger desuden, at selskabet snarligt vil offentliggøre den første investering i et biogasanlæg.

- Vi glæder os over, at den første aftale er ved at være i hus, og at vi samtidig er i dialog med så mange biogasejere, som det er tilfældet, siger Rune Ledgaard og tilføjer:

- I den forbindelse fremhæver vi naturligvis de synergier, som bliver skabt i form af Vestjyllands Andels indsigt i landbrugsektoren og adgang til biomasser, Jysk Energis indsigt i energisektoren samt Langfristet Erhvervsfinansierings kendskab til finansiering. Bevæbnet med de synergier og en solid investerings-kapital betragter vi DBC Invest som en særdeles attraktiv fremtidig partner i den danske biogasbranche.

- Vores mål er i høj grad at være med til at skabe de finansieringsrammer, der gør, at der over de kommende år kan etableres mange af denne type biogasanlæg i Danmark, siger direktør i LEF Rune Ledgaard Sørensen.

 

Fakta Langfristet ErhvervsFinansiering

Langfristet ErhvervsFinansiering (”LEF”) er et mindre konsulenthus med mange års erfaring med lån- og kreditgivning fra bankverdenen.
LEF har udviklet et forretningskoncept, hvor man anvender den mangeårige kredit-erfaring til at hjælpe virksomheder/projekter til at strukturere og præsentere sig på en måde så de er ”bank-able” overfor potentielle långivere.
Strukturen omkring biogas-anlæggene (entreprisekontrakt, ejerforhold, sikkerhed for leverance af biomasse mm.) er ofte komplicerede, hvilket kan gøre det svært at få enderne til at mødes mellem ejerkreds (landmænd) og långivere (bank, vækstfond).
Dette har bevirket, at etableringen af mange gårdbiogasanlæg tidligere er strandet på mangel på finansiering.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

biogas potentiale

Regeringen har sammen med erhvervslivet etableret 13 klimapartnerskaber, hvor man samarbejder om tiltag, der skal reducere erhvervslivets udledning af drivhusgas og samtidig styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Resultaterne af klimapartnerskaberne blev overrakt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet mandag d. 16. marts.

Heri fremgår blandt andet:
En markant udbygning med især havvind, landvind og solceller samt en opgradering af elnettet er centrale elementer i Partnerskabet for energi og forsynings forslag til, hvordan Danmark kommer i klimamål i 2030.

Partnerskabet regner sig frem til, at energi- og forsyningssektoren med en fuld udfasning af kul, olie og naturgas fra produktionen af el og fjernvarme samt en fuld udfasning af olie og naturgas fra den individuelle opvarmning kan bidrage med de største reduktioner – cirka 13 mio. ton frem mod 2030.
Her er der brug for CO2-fangst og -lagring, en øget udsortering og genanvendelse af plast i affaldsenergien, og en elektrificering og effektivisering af olie- og naturgasproduktionen i Nordsøen. De samlede reduktioner i energi- og forsyningssektoren vil svare til halvdelen af de nødvendige reduktioner i Danmark for at nå 70 procent målsætningen.
De resterende reduktioner skal ifølge rapportens analyser komme fra landbrug, transport, industri og bygninger. De centrale virkemidler vil være yderligere energibesparelser, en øget elektrificering, øget brug af biogas, langt flere elbiler på vejene og nye grønne transportbrændsler baseret på grøn elektricitet.

Det vil kræve store investeringer og forandringer i vores samfund, men omstillingen rummer også store muligheder for at befæste Danmarks styrkeposition inden for grønne løsninger og bæredygtighed og dermed bidrage til Danmarks langsigtede konkurrenceevne, vækst og velstand... - læs meget mere i april udgaven af bioenergiMAGASINET og læs også om hvordan Biogasbranchen forholder sig til rapporten.

 - tegn abonnement her...

klimarapport

Læs hele klimarapporten...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Danmark er verdensførende indenfor vedvarende energiproduktion, sammenhængende energisystemer og energieffektivitet. Men det kræver nye teknologier, øget innovationskraft og mere samarbejde at nå Danmarks mål om 70 procents reduktion af CO2 i 2030 og bidrage til Europas fælles ’Green Deal’. Derfor forener tre stærke klyngeorganisationer i den danske energisektor innovationen i en ny, national klyngeorganisation under navnet Energy Cluster Denmark.

Lykke Friis redigeretMed udgangspunkt i erhvervs- og teknologiområdet energi samler den danske energisektors tre største klyngeorganisationer nu innovationskraften i en ny, stærk energiklynge for at skabe vækst og udvikling. House of Energy, CLEAN Energi og Energy Innovation Cluster går sammen i en ny klyngeorganisation, som samler og styrker fælles innovation på tværs af hele energisektoren.

Energy Cluster Denmark forener innovationskraften inden for energiproduktion, energiinfrastruktur, energilagring og energieffektivitet i en ny organisation, som håndterer et samlet energisystem; fra vindmøller på havet til brug af energi hos forbrugerne i et integreret, koblet og energieffektivt energisystem.

”Danmark har været rigtig skarp og dygtig til at løfte potentialet på den grønne omstilling. Det har krævet en målrettet indsats at realisere de første 50, 60 og 70 procent andel af vedvarende energi i energisystemet. Men at knække de sidste 30 procent bliver sværere. Vi har gode forudsætninger for at være en betydelig, global aktør på energiområdet. Vi er allerede gode, men det er ikke nok; vi skal blive ved med at være gode! Når vi forener kræfterne om ny, efterspørgselsdrevet innovation i tæt dialog med en samlet dansk energiindustri, så kan vi sammen løfte sektoren ind i fremtiden og løse vores fælles klimaudfordring”, siger Peder Østermark Andreasen, Bestyrelsesformand i Energy Innovation Cluster.

”Vi skal samle alle gode kræfter fra dem, der gør en reel forskel. Det skal være nemt for virksomhederne at få hjælp til at udvikle den næste innovation og teknologiske løsning, som kan være med til at drive en grøn, dansk vækst til gavn for både erhvervsliv og klima” siger Torben Funder-Kristensen, Bestyrelsesformand i CLEAN, og tilføjer:
”Den danske eksport af energiteknologi er stærk. Dette initiativ er et af flere, der underbygger og udvider energiteknologieksporten”.

”Et endnu tættere samarbejde mellem erhvervsliv, universiteter og myndigheder er en forudsætning for, at vi i Danmark kan nå vores 70 procent mål. Mindst lige så vigtigt er det, at vi også ruster os til at kunne bidrage til EU’s fælles ’Green Deal’. I de kommende år skal hele Europas energisystem omstilles, og her har Danmark meget at byde på, når vi forener indsatsen og også gør det lettere for særligt små og mellemstore virksomheder og forskere at finde sammen” siger Lykke Friis, Bestyrelsesformand i House of Energy.

Der er fuld opbakning blandt erhvervs-, branche- og interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutionerne til dannelse af den nye, samlende klyngeorganistion på energiområdet. Gate 21 og NBE har også medvirket i tilblivelsen af den nye organisation.

De tre klyngeorganisationer forener formelt kræfterne i 2020 efter godkendelse i de kompetente organer. Medlemmerne af Energy Innovation Cluster, House of Energy og CLEAN Energi vil kunne overføre deres medlemskab til den nye klyngeorganisation.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

iveco s way np
Iveco introducerede som de første på markedet en gaslastbil. Den nye, S-Way NP, kommer på de danske veje i foråret 2020 - og kan som sin forgænger køre op til 1600 km. på en tank.

 

Biogas i stedet for diesel kan være løsningen på, hvordan den tunge transport bliver grøn. Biogas, der produceres af gylle og andre restprodukter, er en CO2-neutral energikilde. Og teknologien er klar og bruges i stor stil i resten af Europa. Men i Danmark står høje afgifter i vejen for den grønne omstilling i branchen.

I 2030 skal Danmark udlede 70 procent mindre CO2 end i 1990. Hvis regeringens ambitiøse klimamål skal nås, kræver det ikke blot, at der opføres vindmølleparker, spises plantebøffer ved middagsbordet eller at benzinbilen skiftes ud med en elbil. Alle sektorer og brancher skal bidrage, og den grønne omstilling skal speedes op.
Lastbiler og varebiler står for omkring otte procent af Danmarks årlige CO2-udledning, når de med deres diesel- og benzinmotorer fragter gods rundt i landet og ind i byerne. Men udledningen kan nedbringes markant og faktisk bidrage til andre sektorers omstilling, hvis den tunge transport i stedet bruger biogas som drivmiddel.
”Der er et stort og uudnyttet potentiale i at omstille den tunge transport fra diesel til biogas. I dag har vi omkring 42.000 lastbiler kørende på de danske veje, der kører på diesel. Vi kunne med en målrettet indsats reducere en betydelig del af transportens klimabelastning relativt nemt,” siger Peter Bjerregaard, der er markedsreguleringschef i det private energiselskab Eon, der producerer og leverer el, gas og varme i Danmark.
Beregninger fra EU peger på, at man kan reducere CO2-udledningen med op til 179 procent, når man skifter en dieselmotor ud med en biogasdrevet maskine.
Det betyder, at biogas ikke kun har en effekt på transportbranchens udledning af CO2. Brugen af biogas som brændstof vil også være en hjælpende hånd til landbrugets massive udledning af CO2 og andre klimagasser, da biogas blandt andet fremstilles af gylle fra dyrehold.
I stedet for, at gyllen ender ubehandlet på markerne, kan den forarbejdes til biogas og erstatte brugen af diesel.

Afgifter favoriserer fossile brændsler
I Sverige kører 55.000 gasdrevne køretøjer rundt, mens tallet i Danmark blot er 585. Men det er ikke mangel på brændstof, der er årsagen til de få lastbiler, der kører på biogas herhjemme. Med vores store svinebesætninger, er produktionen af biogas tilsvarende stor.
”Vi har teknologien, brændstoffet og distributionsnettet, så forudsætningerne er her. Desværre favoriserer afgiftssystemet i dag diesel på bekostning af biogas. Hvis der bare var lige konkurrencevilkår for diesel og biogas, ville en stor del af den grønne omstilling komme helt af sig selv,” mener Peter Bjerregaard, der kalder overgangen til biogas en lavthængende frugt i den grønne omstilling.
Energiafgifterne for biogas, diesel og biodiesel til transport er fastsat ud fra brændstoffernes energiindhold – og ikke eksempelvis fortrængningen af CO2. Det giver incitament til at vælge de mest energiøkonomiske transportformer, men ikke de grønneste.
”Når chaufføren tanker diesel, der er en væske, bærer den mere energi end biogas, der er en luftart. Så der skal mere gas igennem motoren, for at give den samme drivkraft som diesel.
Derfor er afgiften på biogas i dag større end på diesel, selv om biogas er det grønne valg,” siger Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager i Iveco, der producerer lastbiler, varebiler og busser til hele kloden.

”Vi har teknologien, brændstoffet og distributionsnettet, så forudsætningerne er her.
Desværre favoriserer afgiftssystemet i dag diesel på bekostning af biogas.
Hvis der bare var lige konkurrencevilkår for diesel og biogas, ville en stor del
af den grønne omstilling komme helt af sig selv,”
mener Peter Bjerregaard fra Eon

 

Europa investerer i gas
Iveco har arbejdet med biogas-teknologien siden 1996, og virksomheden, der har hovedkontor i Italien, sælger biogasdrevne lastbiler i hele Europa.
”Der findes mere end 3700 gastankstationer i Europa, hvoraf 890 er i Tyskland, men i Danmark har vi bare 19. Hvis vi skulle matche vores nabo, skulle vi op på minimum 100 gastankstationer målt på arealdækning. Vi er altså langt bagefter vores nabolande, også i forhold til afgiften på gas,” siger Morten Iversen.
I både Sverige og Tyskland er afgifterne lavere, og staten motiverer den grønne omstilling ved eksempelvis at yde støtte til indkøb af bæredygtige biler, fritage biogas-lastbiler fra vejskat eller udbetale en bonus, når køretøjet har været på vejene i en række år.
”Skæve afgifter giver skæve resultater,” siger Peter Bjerregaard fra Eon.
”Klimamålsætningerne handler om at reducere CO2-udledningen og ikke om at reducere energiforbruget. Jo længere vi venter med at ligestille afgifterne mellem diesel og biogas, jo længere udskyder vi de nødvendige investeringer og den grønne omstilling,” tilføjer han.
Men hvad med el? Er biogas-lastbiler blot en trædesten mod de batteridrevne lastbiler, der kan køre på strøm fra vindmøller?
Nej, ikke nødvendigvis hvis man spørger Morten Iversen fra Iveco.
Teknologierne skal spille sammen, og vi skal i gang med omstillingen nu – og ikke vente på, at batterierne får en længere rækkevidde.
”El kan ikke løse opgaverne i den tunge transport endnu. Men i byerne giver det mening med ellastbiler, der lige nu har en rækkevidde på 200 km. Vi synes bare ikke, det giver mening at køre igennem Europa med en diesel-lastbil, for så at omlæsse til en elbil de sidste få km og føle os som helte. Det er bedre at være klimavenlige hele vejen. Og det er man lige nu med biogas, og på sigt også med brint, som vil give markedet flere bæredygtige strenge at spille på,” siger han.
Iveco arbejder nemlig sideløbende på at udvikle elteknologien med brændselscelle-teknologi og batteridrevne lastbiler. I september 2019 præsenterede de i et joint venture med FTP Industrial og Nikola den første batteridrevne lastbil med en forventet rækkevidde på op til 400 km., Nikola Tre.
Testfasen for den nye model ventes at starte i midten af 2020, og i 2023 forventes bilen lanceret med brændselsceller.
”Idéen er at udvikle en nul-emissionslastbil med samme eller bedre rækkevidde og performance som en diesel-model. Teknologien betyder, at der hverken udledes CO2 eller Nox, og det gør den f.eks. særligt egnet i storbyerne,” fortæller Morten Iversen, der slutter af med en opfordring til politikerne om at få sat skub i den grønne omstilling:
”Jo længere vi venter, des mere drastiske ændringer kommer hele samfundet til at skulle igennem. Den CO2, som vi sparer i dag, undgår vi at skulle jagte senere hen. Vi er klar, så lad os nu komme i gang.”

iveco nikola tre
Nikola Tre er den første batteridrevne lastbil fra samarbejdet mellem Iveco, FPT Industrial og Nikola med en rækkevidde på op til 400 km.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

klimaraadets 2020rapportNy rapport fra Klimarådet med anbefalinger bringes her i kort uddrag:


I 2030 skal Danmark reducere sine drivhusgasudledninger med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.
Med 70-procentsmålet og det langsigtede mål om klimaneutralitet senest i 2050 er det første gang, at Danmark ved lov sætter mål for de samlede danske udledninger, og på den måde repræsenterer målene en ny retning for dansk klimapolitik.
Det vil kræve en markant indsats at opfylde 70-procentsmålet i 2030, som er emnet for denne rapport. I de første 30 år siden 1990 skønnes Danmark at have reduceret udledningerne med ca. 38 procent, og det betyder, at næsten halvdelen af opgaven skal løses i de næste ti år.
Der venter os dermed en betydelig reduktionsindsats i det nye årti, som vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund.
70-procentsmålet skal sikre, at Danmark bliver et foregangsland på klimaområdet.
Men selvom målet er krævende, peger tidligere beregninger fra Klimarådet på, at 70 procent i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050 ikke er mere ambitiøst end nødvendigt.
Målet svarer nemlig nogenlunde til, hvad der skal til, hvis Danmark skal kunne siges at levere sit bidrag til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Aftalen om den nye klimalov understreger netop, at det er en politisk prioritet, at Danmark arbejder aktivt for denne målsætning.

Hele EU skal med i omstillingen
De konkrete valg af virkemidler og finansiering vil påvirke, hvem der umiddelbart vil mærke omstillingen.
Det kan derfor blive nødvendigt med supplerende tiltag for at sikre den sociale balance, som også er nævnt i forslaget til den nye klimalov.
Omkostningseffektive virkemidler til drivhusgasreduktion bør dog stadig være fundamentet for at sikre en hensigtsmæssig og nødvendig omstilling.
Fra dansk side bør man endvidere presse på for, at EU som helhed vedtager så ambitiøse fælles klimamål som muligt med tilhørende virkemidler, da det vil bidrage til lavere globale udledninger og lette omkostningerne for danske virksomheder og Danmark som helhed på vejen mod 70 procent dansk reduktion i 2030.

Vejen mod 70 procent kan med fordel tænkes i to spor
Rapporten deler omstillingen og målopfyldelsen op i to spor.
Det første spor kan ses som en skærpet indsats inden for det, vi som samfund allerede gør nu. Her er der blandt andet tale om øget anvendelse af kendte omstillingselementer med fokus på tekniske reduktioner af drivhusgasudledningerne, hvor en grøn teknologi erstatter eller begrænser brugen af en sort teknologi, men hvor vi dybest set producerer og forbruger nogenlunde de samme ting.
Det gælder f.eks udskiftning af en benzinbil med en elbil eller et oliefyr med en varmepumpe. I dette spor skal reduktionerne tage mere fart allerede nu.
Det kræver politisk implementering i form af konkrete virkemidler som for eksempel en ændret afgiftsstruktur, og derfor går sporet i denne rapport under betegnelsen implementeringssporet.

Parallelt hermed løber et andet spor, der kræver udvikling af nye og mere ukendte omstillingselementer, hvor uprøvede teknologier skal i spil, og hvor danskernes vaner og forbrug skal ændres mere gennemgribende i en klimavenlig retning.
Dette spor betegnes udviklingssporet, hvilket understreger, at det kortsigtede politiske fokus her bør være på investering i den strategiske udvikling og planlægning af, hvordan disse omstillingselementer kan yde det nødvendige bidrag inden 2030.
Frem mod 2030 og videre frem mod 2050 skal de enkelte omstillingselementer i udviklingssporet løbende overgå til implementeringssporet i takt med, at elementerne bliver udviklet, afprøvet og kommercialiseret, og i takt med, at nye virkemidler tages i brug for at realisere dem.
Begge spor er af hastende karakter og kræver en lang række politiske tiltag.
Vi har kun ti år til at nå 70-procentsmålet, og det skal gøres på en måde, der samtidig bidrager til klimaneutralitet senest i 2050. Der skal altså både implementeres og udvikles nu.

Vi skal tænke nyt for at nå 70 procent
Implementeringssporet kræver ikke umiddelbart, at vi skal tage helt uprøvede teknologier i brug eller ændre vaner i betydeligt omfang.
Derfor er det også naturligt at starte med at stille spørgsmålet: Hvor langt kan vi komme ad implementeringssporet ved bare at gøre mere af alt det, vi allerede er begyndt på?
Svaret er, at vi på den måde kommer et stykke ad vejen mod 70 procent drivhusgasreduktioner, men langt fra kommer i mål.
Klimarådets beregninger viser, at vi når til ca. 60 procent reduktion, hvis vi bruger kendte omstillingselementer, hvor den gennemsnitlige omkostning pr. reduceret ton CO2 holdes under 1.000 kr. for de fleste elementer. Der mangler således omkring 10 procentpoint for at nå 70 procent, som vist i figur 1.2.

klimaraadet figur1.2

klimaraadet tabel1.1

 

Drivhusgasafgift som bærende element.. den som forurener betaler…
Klimarådet foreslår en bred virkemiddelpakke, hvor et hovedelement er en generel drivhusgasafgift baseret på et princip om, at forureneren betaler.
Afgiften skal ikke kun omfatte CO2, men alle former for drivhusgasudledninger, og skal løbende indfases frem mod 2030, hvor den bør have et væsentligt højere niveau end den nuværende CO2- beskatning. Klimarådets bud på, hvad der skal til for at nå 70 procent er en afgiftssats i omegnen af 1.500 kr. pr. ton i 2030.
En sådan generel afgift er et omkostningseffektivt virkemiddel, der samtidig understreger princippet om, at forureneren betaler.
Det nuværende afgiftssystem på energiområdet er i dag en ’rodebutik’ af forskellige afgifter og tilskud.
Klimarådet foreslår, at hele systemet reformeres med CO2-ækvivalenter (CO2e) som omdrejningspunkt og med ensartede afgiftssatser på tværs af sektorer, dog med fradrag for kvoteprisen i de kvoteomfattede sektorer.
CO2-ækvivalenter er en måde at omregne de forskellige drivhusgasser som CO2, metan og lattergas mm. til samme målestok.
Større ensartethed i betalingen for udledningen af drivhusgasser er en forudsætning for, at disse udledninger kan reduceres omkostningseffektivt. En drivhusgasafgift vil også have afledte reduktionseffekter gennem ændret forbrugssammensætning.
Dette vil formentlig især have betydning i personbiltransporten i form af mindre kørsel afhængigt af den forventede samlede afgiftsomlægning af transportsektoren i løbet af perioden.
Afgiften vil i princippet også skulle omfatte landbrug, arealanvendelse og skov, som under ét betegnes jordbrugssektoren, og som i dag stort set ikke betaler for drivhusgasudledningerne.
Det, der gør jordbruget specielt, er, at det er svært at opgøre udledningerne præcist for den enkelte bedrift, og det er derfor påkrævet at udvikle retvisende bedriftsregnskaber, før sektoren kan indgå i det generelle afgiftssystem.
Allerede nu skal landmændene dog tilskyndes til at begrænse deres udledninger. Det kan ske med en mere simpel afgift baseret på observerbare størrelser som fx antal dyr og gødningsmængder og med fradrag for verificerbare klimainitiativer, eller det kan ske med egentlige krav eller tilskud, som tilskynder landmændene til at tage klimavenlig teknologi i brug.

Energieffektivisering
En samfundsøkonomisk fornuftig og balanceret omstilling til vedvarende energi kræver, at der gennemføres energibesparelser, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt. Det kræver i nogle tilfælde bedre tilskyndelser og ændrede rammevilkår.

• Industriens energispareordning, den såkaldte aftaleordning, bør genindføres med særligt fokus på CO2- besparelser.
• Bygningsreglementets krav om energieffektivisering ved ombygninger bør håndhæves gennem stikprøvekontrol kombineret med bøde eller påbud, hvis reglementet ikke overholdes.

• Der bør ydes hjælp til optimering af bygningers tekniske installationer fx gennem bedre information om energisparepotentialerne og tilbud om gratis energitjek.

• Finansieringsløsninger gennem energiservice-virksomheder (ESCO) bør fremmes fx ved at give mere vejledning om ordningen med eksempler fra konkrete cases i Danmark.

• Der bør stilles krav til energirenovering af kommunale og regionale bygninger. Samtidig bør det undersøges, om man kan undtage investeringer i energieffektivisering og bedre indeklima fra anlægsloftet, hvis disse investeringer betaler sig hjem inden for en given periode.

Biogas i prominent rolle
Biogas skal spille en prominent rolle frem mod 2030 for at sikre udfasningen af naturgas. Biogas får betydelig støtte i dag, og det er vigtigt, at denne støtte indrettes hensigtsmæssigt, så den samlede grønne omstilling ikke fordyres unødigt.

- Der bør igangsættes et eller flere udbud af biogasproduktion, så den samlede produktion stiger til omkring 35 PJ i 2025. Hvor meget ekstra biogasproduktion, der konkret skal udbydes, kan fastsættes, når der er klarhed over, hvor stor en udbygning, der bliver realiseret med de nuværende støtteordninger.

- Støtteordningen til elproduktion med brug af biogas bør ændres, så den giver de korrekte samfundsøkonomiske incitamenter til kun at anvende biogas til elproduktion, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Dette kan være i form af et reduceret tilskud oven i markedsprisen på el svarende til støtten til ny, anden vedvarende energi, som fx havvind.

- Der bør snarest muligt indføres krav om at reducere udslip fra biogasanlæg til et minimum, og kun biogasanlæg, der opfylder kravene, bør kunne modtage støtte.

- Der bør udføres præcise målinger af udslippene fra biogasanlæggene, således at lækageraten i Danmarks officielle emissionsopgørelser til EU og FN kan ændres baseret på denne konkrete dokumentation.

Kommentar fra Foreningen Biogasbranchen
– Vi kan hurtigt levere et markant ekstra bidrag til at gøre det danske gasforbrug grønt, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogasbranchen.
Biogas skal spille en prominent rolle frem mod 2030 for at sikre udfasningen af den fossile naturgas. Det skriver Klimarådet i sine anbefalinger, der blandt andet sigter mod at sikre en markant øget biogasproduktion allerede i 2025. Det skal medvirke til at bane vejen frem mod målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
Udmeldingerne noteres med stor tilfredshed af Biogasbranchens formand, Henrik Høegh.

- Vi hilser Klimarådets anbefalinger velkommen. Biogasbranchen kan hurtigt levere den ønskede forøgelse af biogasproduktionen. Det kræver blot, at den nuværende udbygningstakt ikke stoppes, som energiforliget fra 2018 har lagt op til, fastslår Henrik Høegh.

Klimarådet har en række forslag til, hvordan en fremtidig støtteordning kan indrettes – blandt andet at støtten opdeles til henholdsvis afgasning af gylle og energiproduktion.

- Vi er enige i, at opdelingen giver den største effekt i landbruget, men vi vil gerne opfordre Klimarådet og politikerne til at se på potentialet i at etablere et markedstræk for den grønne omstilling fremfor et støttesystem. Det kan eksempelvis udformes som et krav om CO2-fortrængning til de selskaber, der leverer gas til markedet, og et bæredygtighedskrav vil sikre, at det bliver bæredygtige restbiomasser, der leverer gassen. Det vil sikre, at markedet bidrager til at trække den grønne omstilling op i gear uden direkte støtte, siger Henrik Høegh.
I 2020 leverer de danske biogasanlæg mindst 20 petajoule biogas, hvilket svarer til godt 20 procent af gasforbruget. Det giver en CO2-besparelse på cirka 1,3 millioner ton CO2 i 2020. 20 procent af den danske husdyrgødning afgasses nu, så der er potentiale til en langt højere biogasproduktion. Med anbefalingerne fra Klimarådet skal der sættes yderligere fart i biogasproduktionen, der skal ramme et niveau på 35 petajoule i 2025 med et samtidigt fokus på at reducere udslippet af metan fra husdyrproduktionen.

Hvornår er biomasse CO2 neutralt?

Biomassens klimaaftryk
Brug af biomasse og andre biogene brændsler regnes i Danmark som CO2-neutralt i henhold til de internationale regler på området, også selv om der kommer CO2 ud af danske skorstene, når der anvendes biomasse. Biomassens udledninger skal i stedet bogføres som en forværring af balancen for skov og arealanvendelse (LULUCF) i det land, hvor biomassen høstes. I henhold til bemærkningerne til den kommende klimalov, vil biomasse tælle som CO2-neutralt i målopfyldelsen af 70-procentsmålet, og derfor benytter denne rapport samme forudsætning.
Klimarådet har dog i rapporten Biomassens betydning for den grønne omstilling fra 2018 sat spørgsmålstegn ved, om de internationale regler er tilstrækkelige til, at biomassens klimaaftryk bogføres korrekt. Samtidig finder rådet det ikke godtgjort, at de frivillige danske regler på området tager tilstrækkelig hånd om, at særligt importerede træpiller ikke har ført til en forværring af kulstofbalancen i de skove, hvor biomassen kommer fra.
Derfor har Klimarådet anbefalet en strammere myndighedskontrol med den biomasse, der anvendes i Danmark.
Hvis dele af den anvendte biomasse ikke er tilstrækkeligt bæredygtige, mener Klimarådet ikke, at de bør tælle som vedvarende energi, og udledningerne fra afbrændingen bør derfor også indgå i den danske drivhusgasopgørelse.
Da biomasse har spillet en markant rolle i den danske grønne omstilling i de seneste ti år, kan en sådan ændret opgørelsespraksis betyde, at det bliver markant sværere at opfylde 70-procentsmålet. Men hvis man ikke ændrer reguleringen af biomasse, vil der kunne stilles spørgsmålstegn ved om, Danmark reelt har reduceret udledningerne med 70 procent, når det ikke er muligt at vide, om den anvendte biomasse reelt er klimaneutral.

 

Brug af biomasse og andre biogene brændsler regnes i Danmark som CO2-neutralt i henhold til de internationale regler på området, også selv om der kommer CO2 ud af danske skorstene, når der anvendes biomasse.
Biomassens udledninger skal i stedet bogføres som en forværring af balancen for skov og arealanvendelse (LULUCF) i det land, hvor biomassen høstes.
I henhold til bemærkningerne til den kommende klimalov, vil biomasse tælle som CO2-neutralt i målopfyldelsen af 70-procentsmålet, og derfor benytter denne rapport samme forudsætning.
Klimarådet har dog i rapporten Biomassens betydning for den grønne omstilling fra 2018 sat spørgsmålstegn ved, om de internationale regler er tilstrækkelige til, at biomassens klimaaftryk bogføres korrekt.
Samtidig finder rådet det ikke godtgjort, at de frivillige danske regler på området tager tilstrækkelig hånd om, at særligt importerede træpiller ikke har ført til en forværring af kulstofbalancen i de skove, hvor biomassen kommer fra.
Derfor har Klimarådet anbefalet en strammere myndighedskontrol med den biomasse, der anvendes i Danmark.
Hvis dele af den anvendte biomasse ikke er tilstrækkeligt bæredygtige, mener Klimarådet ikke, at de bør tælle som vedvarende energi, og udledningerne fra afbrændingen bør derfor også indgå i den danske drivhusgasopgørelse.
Da biomasse har spillet en markant rolle i den danske grønne omstilling i de seneste ti år, kan en sådan ændret opgørelsespraksis betyde, at det bliver markant sværere at opfylde 70-procentsmålet.
Men hvis man ikke ændrer reguleringen af biomasse, vil man kunne stilles spørgsmålstegn ved om, Danmark reelt har reduceret udledningerne med 70 pct., når det ikke er muligt at vide, om den anvendte biomasse reelt er klimaneutral.

Behandling af gas- og elforbrug i rapporten
Elforbrug
I beregningerne i denne rapport antager Klimarådet, at udbygningen med vindkraft og solceller accelereres, så den både kompenserer for den brændselsbaserede elproduktion, der falder bort, og samtidig følger med en stigende efterspørgsel på elektricitet. Dette kan ske enten gennem statslige udbud eller gennem udbygning på markedsvilkår. Af denne årsag regnes øget elforbrug ved elektrificering som drivhusgasneutralt. Klimarådet beregner et samlet, øget elforbrug ved gennemførelse af omstillingselementerne, som kan danne grundlag for beslutninger om øgede udbud af havvind. Omstillingselementerne i dette kapitel kræver en øget udbygning på ca. 3 GW havvind. Omstillingselementerne i udviklingssporet kræver yderligere udbygning, hvis størrelse afhænger af, hvilke elementer der realiseres.

Gas
Bionaturgas indgår som en del af den samlede ledningsgas, der leveres til gasforbrugerne.
Når der spares på ledningsgassen et sted, vil det ved en given mængde bionaturgas i nettet betyde, at biogasandelen bliver højere et andet sted.
Derfor regnes alle gasbesparelser som naturgasbesparelser i de enkelte sektorer. På samme måde regnes al yderligere produktion af grøn gas som en fortrængning af naturgas i Danmark.
Dette vil være tilfældet indtil der er opnået 100 pct. grøn gas i gassystemet.
Med de omstillingselementer, som beskrives i denne rapports implementeringsspor, nås dette punkt ikke inden 2030, men kraftige reduktioner i forbruget og en fortsat udbygning af biogas resulterer i, at naturgas kun vil udgøre en mindre del i 2030.
I implementeringssporet antager Klimarådet en udbygning af biogas, der i 2030 udgør 40 PJ. Omkostningerne ved udbygning og opgradering af mere biogas skal hele tiden holdes op imod de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere forbruget af naturgas og ved alternative anvendelser af biogassen.

Gas behandles her i sit eget afsnit, da anvendelsen af gas i høj grad går på tværs af sektorer. I dag anvendes gas til el- og varmeproduktion, olie- og gasindvinding, i industrien og i meget begrænset omfang i transportsektoren og til øvrige forbrug som komfurer. Vores nuværende gasforbrug dækkes primært af naturgas, men en stigende andel forsynes fra biogasanlæg.

klimaraadet figur3.2

Figuren viser de forskellige typer af gas, som udgør det samlede danske gasforbrug.
Størstedelen af gassen anvendes i dag i anlæg og fyr placeret på land, men et relativt stort forbrug finder også sted i forbindelse med olie- og gasindvinding på boreplatforme i Nordsøen. På boreplatformene anvendes der udelukkende fossil naturgas.
På land er størstedelen af den anvendte gas såkaldt ledningsgas, der transporteres via gasnettet. Størstedelen af denne gas er i dag fossil naturgas, men en stigende del udgøres af bionaturgas, der er biogas opgraderet til naturgaskvalitet.
En mindre mængde biogas, der ikke opgraderes, anvendes i rå form til elproduktion og til øvrige formål som procesenergi og varmeproduktion.

Hvis der ikke vedtages nye politikker, forventer Energistyrelsen i basisfremskrivningen, at det samlede gasforbrug falder svagt frem mod 2030, og at biogasproduktionen stiger svagt i begyndelsen af perioden, indtil de nuværende støtteordninger udløber.
Det forventes dermed, at biogas udgør 25 procent af den samlede ledningsgas i 2030.
Ud over de ca. 19 PJ biogas, der bliver opgraderet og født ind i gasnettet i basisfremskrivningen, går 6 PJ til elproduktion og 1 PJ direkte til proces, varme og transport.
I basisfremskrivningen antages det, at allerede idriftsatte biogasanlæg producerer videre som i dag ud fra en forudsætning om, at støtteordningerne fortsætter uforandret.

NIRAS har for Klimarådet identificeret et potentiale for yderligere produktion af biogas til samlet 48 PJ, hvilket er 22 PJ mere end hvad der udbygges i basisfremskrivningen.
Dette potentiale kan udbygges løbende frem mod 2030 og forventes at have en samfundsøkonomisk omkostning på 1.500-2.000 kr. pr. ton CO2e.2.
På baggrund af den høje skyggepris har Klimarådet valgt kun at regne med ca. to tredjedele af dette potentiale.

Hertil kommer, at de 6 PJ biogas, der i dag anvendes direkte til elproduktion ved biogasanlægget i stedet kan opgraderes til naturgaskvalitet og fødes ind i gasnettet.
NIRAS skønner, at langt størstedelen af anlæggene ligger i nærheden af gasnet og derfor kan tilsluttes uden større omkostninger.
Elproduktionen, som i dag leveres af biogas, kan samfundsøkonomisk leveres langt billigere ved brug af vind og sol og varmeproduktionen ved varmepumper.
Ca. 200 MW havvind og varmepumper vil kunne levere den tilsvarende energi. Samtidig kan gasmotorkapaciteten eventuelt bevares som backup til timer med særligt høje elpriser.
Dette omstillingselement kræver en omlægning af støtteordninger, men vil samfundsøkonomisk være en fordel.

I rapportens implementeringsspor antages det, at biogasproduktionen i 2030 udgør 40 PJ. Dette inkluderer basisfremskrivningens 27 PJ samlede biogasproduktion, hvoraf 19 PJ er bionaturgas. Sammen med de store besparelser i gasforbruget kan det betyde, at der er et nettoforbrug af fossil naturgas i det danske energisystem på kun omkring 3 PJ i 2030.

klimaraadet figur3.3

Figuren viser udviklingen i gasforbrug og -produktion fordelt på bionaturgas og naturgas i gasnettet i henholdsvis basisfremskrivningen og efter gennemførsel af omstillingselementerne i denne rapports implementeringsspor.

Biogasproduktionen vil potentielt kunne øges yderligere, så hele gasforbruget kan dækkes af biogas i 2030. Omkostningerne vurderes dog som nævnt at være ca. 1.500 kr. pr. ton CO2e eller højere, hvorfor der i denne rapports implementeringsspor ikke antages en udbygning svarende fuldt ud til det tekniske potentiale, som identificeret af NIRAS.
Potentialerne ved en yderligere biogasproduktion indgår i rapportens udviklingsspor, som er beskrevet i kapitel 5. Ved en fortsat reduktion i gasforbruget til f.eks opvarmning eller i industrien efter 2030, vil gasforbruget kunne dækkes fuldt ud af biogas.
Og hvis det skulle lykkes at øge biogasproduktionen yderligere eller omvendt spare endnu mere på gasforbruget, så kan overskydende biogas f.eks konverteres til flydende brændsler til den tunge transport.

Læs den samlede rapport her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Mens der er forholdsvis meget fokus på personbiler i klimadebatten, er der næsten ikke noget fokus på den grønne omstilling af lastbiler.

I Danmark står lastbiler for 25 procent af vejtransportens klimabelastning og seks procent af Danmarks samlede nationale udledninger.

Teknologierne for omstillingen af lastbiler eksisterer allerede i dag, og lovgivningen er lagt godt til rette for, at omstillingen kan ske allerede nu. Så hvad venter vi på?

Grundlaget for omstillingen er på plads
Mens de færreste har opdaget det, har EU lagt en solid grund for den grønne omstilling af lastbiler i Europa. For eksempel har man nu vedtaget CO2-emissionskrav for nye lastbiler, hvilket vil reducere CO2-udledningen per lastbil med 15 procent i 2025 og med hele 30 procent i 2030.

Der er desuden i denne regulering indlagt særlige bonusser, hvis man sælger mange nulemissionskøretøjer. Ligeledes har man fået mulighed for at redesigne konstruktionen af lastbiler med de seneste ændringer i Vægt- og Dimensionsdirektivet, ligesom der i Clean Vehicle Directive stilles krav om, at det offentlige fra 2. august 2021 til 2025 skal købe mindst 10 procent grønne lastbiler og 15 procent fra 2026 til 2030.

Ligesom reguleringen allerede er klar, er køretøjerne også ved at være det. Sidste år satte Mercedes-Daimler to el-lastbiler i drift for henholdsvis Aarstiderne og Citylogistik. Det forventes, at de fleste lastbilproducenter sælger 16 til 37 tons el-lastbiler inden udgangen af 2021, der kan køre mellem 100 og 300 kilometer per opladning.

Producenter i Nordamerika er allerede klar med el-lastbiler, der kan køre op til 500 kilometer. Det estimeres yderligere, at de samlede omkostninger for el-lastbiler (TCO) vil være på cirka to tredjedele af prisen for fossile lastbiler i 2025.

Køretøjerne er her
En fjerdedel af alle ture, der bliver kørt med lastbil i Europa, kan allerede i dag udskiftes med el-lastbiler. Med nye lastbiler, der kan køre 300 kilometer per opladning, vil næsten 50 procent af alle ture kørt i Europa kunne blive elektrificeret.

I øjeblikket er det ikke muligt for lastbiler at køre ture over 300 kilometer på el i Europa, men både i Tyskland og Sverige er der forsøg med opsætning af køreledninger på vejene (e-highways), hvor lastbiler enten kan køre direkte på strømmen eller få opladt deres batteri løbende.

Samtidig eksisterer der allerede nu selvkørende elektriske lastbiler, der kan køre 200 kilometer på en opladning, og som dermed potentielt ville kunne forbinde logistik- og distributionscentrene i Danmark.

Flere lastbilproducenter arbejder på at levere lastbiler, der kører på "flydende el" – brint – der vil kunne dække længere ture.

Andre teknologier
Batterilastbiler, selvkørende elektriske lastbiler og e-highways, forventer vi, bliver de altdominerende teknologier i fremtiden. Men der findes også andre teknologier såsom biogas, der i et land med mange svin giver god mening at producere, ligesom der allerede er gas-lastbiler på markedet.

Verdens største lastbilproducent, Mercedes-Daimler, har for nylig meddelt, at de stopper udviklingen af gaskøretøjer for helt at fokusere på det, som de betragter som fremtidens løsninger: nulemissionskøretøjer, der kører på brint og el.

På EU-plan er det helt afgørende, at man inden 2025 beslutter sig for, hvilke teknologier man vil understøtte. Hvis man for eksempel vil etablere e-highways, for at lastbiler kan køre på strøm gennem hele Europa, skal beslutningen træffes inden 2025, hvis det skal nå at have effekt i 2030.

Klimamål kræver politisk handling
Derudover er det vigtigt, at EU i forbindelse med revisionen af Alternative Fuel Infrastructure Directive (Afid) sikrer den nødvendige infrastruktur til opladning af el-lastbiler på hovedvejene i EU (Ten-T Core Network) samt støtter forstærkninger af elnettet til etablering af opladningsmuligheder i for eksempel logistik- og distributionscentre og depoter.

I Danmark har vi sat et ambitiøst klimamål i 2030. Transportsektoren er sammen med landbruget de sektorer, der er længst fra målet. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter de teknologiske muligheder maksimalt.

Der er brug for at lave en national plan for ladeinfrastruktur til tunge køretøjer, ligesom der er brug for en rådgivningstjeneste for tunge køretøjer, der kan hjælpe kommuner, andre offentlige indkøbere og private vognmænd med rådgivning om skift til de nye teknologier.

Sådan skaber vi bevægelse på området
For at skabe den nødvendige bevægelse på dette område anbefaler vi, at der etableres en række demonstrationsprojekter i Danmark for batterilastbiler og selvkørende elektriske lastbiler, ligesom der bør laves en analyse, der kan danne beslutningsgrundlag for etablering af e-highways i Danmark.

Det skal til for at kunne opskalere udbredelsen af teknologierne, som er baseret på reelle erfaringer og viden, så hurtigt som muligt.

Nulemissionszoner i de større byer og indførslen af en CO2-differentieret vejbeskatning vil være yderligere gode redskaber til at fremme en positiv udvikling, da begge dele vil gøre nulemissionskøretøjer mere attraktive for vognmændene.

Endelig bør man forhøje brændstofafgifterne, da vi i forvejen underbyder vores nabolande på salg af fossile brændstoffer. En forøgelse af afgifterne på fossile brændstoffer vil gøre de nye teknologier mere tillokkende.

Danmarks relativt lille størrelse sammenlignet med andre europæiske lande gør, at det er nemmere at omstille lastbiler, der kører i Danmark. De teknologiske løsninger, som er nødvendige for den grønne omstilling af lastbiler, er her. Der er grønt lys, så nu skal der bare trædes på speederen.

 

Debatindlæg skrevet af:
Daria Rivin og Jeppe Juul

Projektarbejder og seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

 

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

En ny rapport fra konsulenthuset Viegand Maagøe viser, at der er et stort potentiale for at øge mængden af biogas, og samtidig reducere prisen på biogasproduktionen med over 42 procent frem mod 2030. Nature Energy ser selv et potentiale for at producere dobbelt så billigt allerede i 2029 sammenholdt med i dag.

I dag præsenterer Nature Energy og Viegand Maagøe en helt ny rapport, som viser, at der er potentiale for at producere betydeligt mere biogas i fremtiden, samtidig med at det kan gøres langt mere effektivt og dermed billigere. Rapporten viser blandt andet, at der er potentiale for at spare i alt 42,2 procent af totalomkostningerne på produktion af biogas frem mod 2030 ift. til i dag.

”Med rapportens konklusioner står det klart, at der i fremtiden kan produceres langt mere biogas, og at det kan gøres væsentligt billigere. Det er rigtig godt nyt for Danmarks grønne omstilling,” siger Nature Energys adm. direktør, Ole Hvelplund og fortsætter: ”I Nature Energy kan vi med vores effektive storskalaanlæg halvere omkostningerne i 2029 i forhold til det nuværende niveau, og dermed bliver vores behov for subsidier også mindre på sigt,” siger Ole Hvelplund.

Viegand Maagøes adm. direktør, Søren Eriksen, har set frem til at offentliggøre den nye rapport, som han mener, sætter en streg under biogassens grønne potentiale.

”Rapporten viser, at biogas bør spille en helt afgørende rolle i den grønne omstilling. Der kan rent faktisk produceres nok biogas til at erstatte al gas med CO2-neutral biogas – og frem for alt vil der være et samfundsøkonomisk overskud ved at gøre det,” siger Søren Eriksen.

Biogassens potentiale for omstillingen af den energitunge industri
Ole Hvelplund præsenterede rapporten tidligere i dag ved Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn, hvor der var besøg af både Aalborg Portlands adm. direktør, Michael Lundgaard Thomsen, og klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S). Aalborg Portland, der leder klimapartnerskabet for energitung industri, peger på biogas som et helt centralt greb for omstillingen. Michael Lundgaard Thomsen siger:

”Vores analyser og interviews med en lang række virksomheder i klimapartnerskabet peger på biogas som den eneste løsning for hovedparten af de energiintensive virksomheder. Sagen er, at de virksomheder arbejder med højtemperaturprocesser, som oftest ikke kan elektrificeres, men derimod kræver CO2-neutrale brændsler for at nedbringe emissionerne.”

ole hvelplund
Ole Hvelplund ser positivt på anbefalingen fra klimapartnerskabet og glæder sig over biogassens rolle: ”Biogas rummer et stort potentiale i den energiintensive industri som et grønt og CO2-neutralt alternativ.”

Fakta om rapporten
Den nye biogasrapport med titlen ”Biogassektorens konkurrenceevne og bidrag til den grønne omstilling” er udarbejdet af konsulenthuset Viegand Maagøe. Rapporten kan downloades her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Det vil udløse en win-win situation, hvis afgifterne på biogas bliver sat ned i en fart, så lastbiler kan skifte diesel ud med grøn gas. Det mener vognmændene i Padborg. Her er nogle af de fordele ved biogas, som får eksperter til at give vognmændene ret.

Vognmænd i Padborg arbejder for tiden intenst på at overbevise den danske skatteminister om, at han skal sætte afgifterne på biogas til lastbiltransport ned, så biogassen kan konkurrere økonomisk med den sorte diesel, som de danske lastbiler i dag fylder i tanken.

Men foreløbigt uden held.

Skatteminister Morten Bødskov, (S), afviser indtil videre at sætte afgifterne ned. Men forskere er ikke i tvivl: Biogas skal gøres økonomisk attraktivt, så grøn omstilling af lastbiltransporten kan komme i gang.

Her er fire punkter, som både vognmænd og eksperter er enige om:

biogas lastbil1

biogas lastbil2

Biogas lastbil3

biogas lastbil4

Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

 

Danmark er Europas sorte får
Ifølge institutleder for Institut for Energiteknologi ved Aalborg Universitet i Esbjerg, Jens Bo Holm-Nielsen, er der god grund til at give vognmændene en gulerod i form af lavere afgifter på biogas, så omstillingen til biogas kan komme i gang.

- Biogas er indtil videre det eneste brugbare alternativ til diesel, siger Jens Bo Holm-Nielsen til TV SYD.

Han påpeger, at Danmark i løbet af de næste ti år når i mål med både grøn el og varme, men når det gælder transport, har vi langt endnu.

- Danmark har været det sorte får i klassen i Europa, når det gælder transport - både privat og tung transport. Vi har ærligt og redeligt været meget langsomme i forhold til grøn omstilling af transportsektoren, siger Jens Bo Holm-Nielsen til TV SYD.

Biogas er begyndelsen
Jens Bo Holm-Nielsen er ikke den eneste forsker, der peger på den CO2-neutrale biogas som en brik, der kan få den tunge transport med ind i spillet om en grøn fremtid.

- Der er en stor klimagevinst ved, at lastbiler kører på biogas, og derfor er det en misforståelse, når man i praksis skal betale mere i afgifter for biogas, siger Henrik Wenzel, som er centerleder for SDU Life Cycle Engineering centeret ved Syddansk Universitet, til TV SYD.

Han mener dog ikke, at lastbiler udelukkende skal køre på biogas i fremtiden. Der skal også satses på el til den tunge landtransport, og på lidt længere sigt vil der opstå nogle benzin/diesel-lignende brændstoffer som sideprodukter i flybrændstofproduktionen, som kan vise sig interessante for lastbiler, påpeger han.

- Biogas kommer til at spille en afgørende rolle for flytransporten, hvor biogas sammen med CO2 og brint er et lovende grønt alternativ til fossilt brændstof, siger han.

Henrik Wenzel vurderer, at biogasproduktionen i Danmark principielt ville kunne tidobles, hvis al landbrugets halm, gylle og andet biologisk affald blev brugt til biogas, og hvis biogassens CO2-indhold blev opgraderet til metan ved tilsætning af brint. I dag produceres omkring 16 PJ/år (1 petajoule = 1 mia. megajoule), og det øvre potentiale er så højt som 160 PJ/år, men selv det vil ikke være nok til at dække behovet for grøn energi i fremtiden.

- Der vil skulle tages yderligere CO2 og brint ind som råvare. Men det er også både muligt og attraktivt, siger Henrik Wenzel.

 

biogas5

I dag er det 25-40 procent af de drivhusgasser, der er i gylle, der samles op og laves om til gas. Resten fordamper i stalden og fra gylletanke. I fremtiden regner man med, at endnu mere kan samles op og laves i brændstof. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

 

Som det fremgår af indslaget i TV SYD, den 30. januar, er råvaren (biogas) og teknologien klar til at omstille den tunge transport, men Regeringen forstår ikke at biogas er nøglen og påstår at afgifterne blokerer for den grønne omstilling.
(Indslaget starter 8 min og 17 sekunder inde i programmet)

biogas tvsyd 

 

Kilde: TV SYD

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter som noget nyt et planlægningsmål for elforsyningssikkerheden. Niveauet for elforsyningssikkerhed balancer forskellige hensyn mellem den grønne omstilling i energisektoren, et højt niveau for elforsyningssikkerhed og en strømforsyning, der er til at betale.

Danmark har i dag et niveau af elforsyningssikkerhed, der er i europæisk topklasse. Samtidig har Danmark en rekord høj indfasning af vind- og solenergi i elsystemet. Men for at få målrettet investeringerne i fremtidens elsystem, fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren nu niveauet for elforsyningssikkerheden i Danmark i 2030.

Planlægningsmålet fastsættes til syv afbrudsminutter for det overordnede elsystem i 2030. Meldingen bliver en vigtig politisk sigtelinje for Energinet i den fremtidige udbygning og drift af det overordnede elsystem.

Der fastsættes alene et planlægningsmål for det overordnede elsystem, da der ikke foreligger tilstrækkelige data til at sætte et niveau for det underliggende elnet. Datagrundlaget fra netselskaberne skal styrkes fremover, så der også kan fastsættes et niveau for det underliggende elnet.

Planlægningsmålet fastsættes på baggrund af anbefaling fra Energinet og indstilling fra Energistyrelsen.

 

Fakta

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor. Det blev besluttet med en ændring af elforsyningsloven i 2018.
Danmark havde i 2018 en samlet elforsyningssikkerhed på 99,996 pct., hvilket er blandt de højeste i Europa.
Planlægningsmålet på syv afbrudsminutter for det overordnede elsystem i 2030 er en stigning i forhold til det tidligere historiske niveau på 1 afbrudsminut for det overordnede elsystem.
Energinet forventer ikke, at et planlægningsmål på syv afbrudsminutter kan mærkes af elforbrugerne, og at Danmark også fremover vil have en elforsyningssikkerhed i europæisk topklasse.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

CO2-udledningen fra danskernes gasforbrug faldt igen i 2019 og var på niveau med CO2-udledningen fra den elektricitet, danskerne trak ud af stikkontakten de sidste to år. Den grønne omstilling af gasnettet tager fart de kommende år.

Mens der er stort fokus på den grønne omstilling af elproduktionen, er der samtidig sket en markant omstilling af den danske gasproduktion. I 2019 faldt CO2-indholdet i gasnettet derfor til rekordlave 183 gram pr. kWh, hvilket svarer fuldstændig til CO2-indholdet i den elektricitet, vi danskere har trukket ud af vores stikkontakter de seneste to år.

Det viser data fra statslige Energinet, der står for den danske el- og gastransmission og registrerer både gasforsyning og -forbrug.

– De fleste vil formentlig blive overraskede over, at CO2-udledningen fra gasforbruget er på niveau med udledningen fra elforbruget. Årsagen er, at Danmark i stigende grad producerer biogas, som tilføres gasnettet. Andelen af biogas i gasnettet var i 2019 oppe på 11 procent. Biogas er grøn energi og medvirker dermed til at reducere den fossile CO2-udledning fra gasnettet, forklarer direktør Frank Rosager fra Biogasbranchen.

Han tilføjer, at tallene fra Energinet ikke medtager, at halvdelen af den danske biogasproduktion leveres uden om gasnettet direkte til industri og fjernvarmeværker, hvor det bidrager til at reducere CO2-udledningen i el-nettet, varmeforsyningen og industrien.

CO2-indholdet er mere konstant i det danske gasnet med meget store gaslagre, mens CO2-indholdet i vores elektricitet svinger meget år for år, da den afhænger af vinden, og hvor meget a-kraft og vandkraft nordmændene og svenskerne sender gennem det danske el-system. Hvor CO2-indholdet i de danske stikkontakter var nede på 157 gram pr. kWh i 2019, så var den oppe på 209 gram i 2018, hvor det blæste mindre, og der manglede vand i de norske vandreservoirer.

 

Hele gasforbruget kan gøres CO2-neutralt
Statens gasdistributionsselskab Evida oplyser, at de nu har indgået tilslutningsaftaler, der vil bringe biogasandelen i nettet op på 30 procent fra 2022. Det betyder, at CO2-indholdet i danskernes gas kommer ned på 145 gram pr. kWh, altså under den rekord, der blev sat i el-systemet i 2019.

– I debatten om den grønne omstilling hersker der en stærk stereotyp, som siger, at el er grønt og gas er sort, og at gassen derfor skal udfases. Men tallene taler deres klare sprog om, at den grønne omstilling af gassen er på omdrejningshøjde med elektriciteten, og det er en udvikling, der kommer til at fortsætte, siger Frank Rosager.

Syddansk Universitet har netop opdateret potentialet for at producere biogas i Danmark til 94 petajoule. Potentialet bygger på anvendelse af overskudshalm til biogasproduktion sammen med husdyrgødning og restprodukter fra industri, husholdninger og landbrug. Potentialet stiger til ca. 130 petajoule, hvis den CO2, der i dag frarenses biogassen, forbindes med brint produceret på basis af overskydende el fra sol og vind.

Det danske gasforbrug er faldende. Gasforbruget var i 2019 på ca. 95 petajoule og forventes at falde til 70 petajoule inden for en 10-15 årig periode, med mindre man begynder at anvende gas i den tunge transport. Danmarks samlede energiforbrug var på 645 petajoule i 2018.

 

Yderligere oplysninger:
Direktør Frank Rosager, Biogasbranchen, tlf. 40 55 10 14, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Biogassens andel i det danske gasnet

biogassens andel i det danske gasnet

Grafikken viser, hvor meget biogas udgør i forhold til den samlede mængde gas i det danske gasnet. Den stigende andel af biogas medfører faldende CO2-udledning fra gasforbruget. Kilde: Energinet Data Service

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Hver dansker udleder ifølge Concito 19 ton CO2 om året.
- 5,0 ton svarende til godt 26 procent er fælles forbrug til f.eks. drift af hospitaler, skoler, universiteter, udbygning af veje, jernbaner m.v
- 4,5 ton går til danskernes forbrugsgenstande, f.eks. tøj, tv og smartphones.
- 1,0 ton eller godt 5 procent til flyrejser
- 2,5 ton går til energi og transport, herunder opvarmning og ture i bus, tog og bil.
- Godt 5 procent eller 1,0 ton går til service og kulturtilbud, herunder aviser, streaming og besøg på museer.
- 3,0 ton går til mad og drikke inklusiv produktion, emballage og transport af disse fødevarer. At spare på oksekød batter altså meget lidt i det samlede billede.

Hvad kan regeringen så gøre, når vi i gennemsnit opfører os, som om der er 6 jordkloder?
- Fremme sol, vind og biomasse, selv om el fra disse kilder allerede dækker 50 procent af elforbruget. Der er fortsat 50 procent at hente - og vi kan godt gøre det med afprøvede kilder inkl. solceller, vindenergi og biogas.
- Gå foran med omlægning af varmekilder og isolering i alt offentligt byggeri. F.eks. mere solvarme, som i de mindre byer i Jylland. Når det fælles forbrug, samt forbruget til kulturtilbud, udgør over 30 % af en danskers carbon footprints, bliver det offentlige nødt til at gå foran og vise et godt eksempel.
- Arbejde for at EU lægger samme skat på flybenzin, som på diesel og benzin til biler.
- Fortsætte afgiftsnedsættelsen af el-biler og fortsat udbygning af jernbanernes elektrificering, hvor det gir' mening.
- Udnytte biomasse fra skove og landbrug.
Skal vi nå de 70 procent reduktion af CO2 belastningen inden 2030 dur det ikke, at der går ret mange år med handlingslammelse.


danskernes co2udslip

Illustrationen, der er fra Samvirke, viser Concitos beregninger.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Seneste nyt

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2020 her

 

Biogasbranchen

biogasbranchen linko

Foreningen Biogasbranchen arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.