Holger Kirketerp (tv) og Thomas Kjær (i midten) repræsenterer de to selskaber og Laury Kristoffersen (th) bliver ny kommerciel direktør. PR-foto
Vrejlev Biogas og Rønnovsholm Biogas et strategisk samarbejde. Samlet søger de om tilladelse til at håndtere 800.000 tons biomasse.
Vrejlev Biogas og Rønnovsholm planlægger i de kommende år udvidelser, hvor mængden af biomasse til biogasproduktion øges, men også solceller og vindmøller er med i planerne.
Win-Win for begge parter
De to selskaber miljøgodkendelse til at håndtere 800.000 ton biomasse om året samt ni vindmøller og 120 ha solceller.
I forbindelse med Vrejlev Biogas er Vrejlev Energi ved at opstarte pyrolyseanlæg, der kan sikre bindingen af restkulstofferne i den afgassede biomasse i form af biokul.
Det er en af de løsninger, der er med til at reducere CO2-udslippet ved energiproduktionen. Det sker samtidig med, at Vrå Varmeværk kan forsynes med overskudsvarme til fjernvarme forbrugerne.
- Fremtidens landbrug har en noget længere værdikæde, end samfundet normalt har set, hvor vi både skal kunne stille sikkerhed for en effektiv og sikker fødevareproduktion, men også en sikker energiforsyning, siger Thomas Kjær Vrejlev Biogas.
Begge virksomheder står over for udvidelser, og vil i den forbindelse kunne supplere hinanden godt. Begge er eks. optaget af at sikre, at landbrugene i Vendsyssel får reel andel i værdiskabelsen, når man anvender landbrugets biomasser til biogas produktion og senere pyrolyse.
Man har besluttet sig for at finde en leverandørmodel, der kommer alle til gode.
Strukturudviklingen gør, at det kan være svært at se mange år frem i lange forpligtende leverandøraftaler i forhold til gylle eller dybstrøelse, derfor ønsker man at tilbyde en leverandørmodel, der passer til deres leverandører.
Målet er at leverandørerne får andel i den værdiskabelse, der sker gennem biogas og pyrolyse, uden nødvendigvis at skulle købe sig ind i et leverandørselskab fra dag ét.
Samtidig med indgåelsen af et strategisk samarbejde mellem Vrejlev Biogas og Rønnovsholm Biogas offentliggør parterne, at man har ansat tidligere CEO i Agri Nord Laury Kristoffersen som kommerciel direktør. Laury Kristoffersen har gennem det seneste år siddet i bestyrelsen for Vrejlev Biogas.
Fra venstre: Mads Kristensen (direktør for biogas i Danish Agro), Flemming Pedersen (formand i Grønt Han Herrred A/S), Allan Bach (formand for Leverandørselskabet Grønt Han Herred A.m.b.a) og Bjarke Laursen (Direktør i Grønt Han Herred A/S)
Danish Agro træder nu ind i ejerkredsen i selskabet Grønt Han Herred, der arbejder på at opføre et biogasanlæg ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune.
”Der er ingen tvivl om, at biogas spiller en vigtig rolle for både landmænd og den grønne omstilling, og det er en vigtig del af Danish Agros strategi. Derfor er vi begejstrede for, at vi er blevet valgt til som en del af det spændende projekt i Han Herred, hvor leverandørerne allerede er nået langt,” siger Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro.
Anlæggets placering er allerede fundet og ligger i det område syd for Fjerritslev, som kommunen udpegede i april 2023. Det nye anlæg skal efter planen producere biogas på baggrund af omtrent 600.000 tons biomasse fra nærliggende landbrug.
I leverandørforeningen, der består af ca. 65 landmænd, er der glæde over Danish Agros indtræden.
”Vi er selv kommet rigtig langt, og nu har vi fundet den helt rigtige partner til at hjælpe med at realisere projektet. Danish Agro kommer med stor ekspertise inden for blandt andet finansiering, risikostyring og logistik, og da det er et andelsejet selskab, sikrer vi, at værdierne bliver i landbrugssektoren,” siger Allan Bach, der er formand for leverandørforeningen Grønt Han Herred A.m.b.a.
Status på projektet er, at der er indsendt ansøgning til kommunen, og der pågår dermed aktuelt myndighedsbehandling. Forventningen er, at det kommende biogasanlæg kan stå klar til brug i løbet af 2026.
”Det er vigtigt for os landmænd at tage aktiv del i samfundsudviklingen, og det kommende biogasanlæg bliver en vigtig bidragsyder til den grønne omstilling af landbruget og samfundet i Nordjylland, hvor vi vil bidrage til Jammerbugt Kommunes ambitiøse målsætninger om reduktion af CO2-udslippet. Den lokale forankring er afgørende for os, og derfor er det planen, at lokale borgere og erhverv i Han Herred vil blive tilbudt at investere i anlægget,” siger Allan Bach.
Med det nye biogasanlæg på tegnebrættet er Danish Agro nu involveret i planer om opførsel af fem anlæg sammen med lokale leverandørforeninger rundt omkring i Danmark, og koncernen forventer dermed over de kommende år at blive en væsentlig spiller indenfor biogasproduktion. Danish Agros mål er hurtigst muligt at blive selvforsynende med grøn energi.
Reaktioner fra erhvervene på den nye aftale om CO2-afgift på landbruget
Søren Søndergaard Ventetiden er ovre. Vi har landet en historisk aftale i den grønne trepart. Landbrug & Fødevarer, landmændene, virksomhederne og foreningerne har kæmpet for den bedst mulige aftale. Den har vi fået. Selvom vi også indgår store og svære kompromiser.
Aftalen definerer rammerne for den grønne omstilling af fødevareerhvervet og vil få indflydelse på Danmarkskortet i fremtiden og det landskab, vores børn og børnebørn bevæger sig rundt i. Ideen om en afgift er ikke groet på vores mark. Men CO2-afgiften er gået fra at være en tikkende bombe under dansk landbrug, danske arbejdspladser og tilværelsen i landdistrikterne til nu at være langt mere tålelig. Det er sket, fordi Landbrug & Fødevarer har siddet med ved bordet.
Aftalen gør det muligt for de landmænd, der gør brug af godkendte og økonomisk bæredygtige klimaløsninger, helt at undgå afgiften. Det er også slået fast, at klimaløsninger skal godkendes og udbredes hurtigere, og at vi skal luge ud i bureaukrati, der forsinker klimahandling. Der skal også være et fagligt udgangspunkt for, hvordan man udarbejder klimaregnskaber på bedriftsniveau. Vel at mærke inden, at en afgift kan indføres. Kvælstof og vandmiljø har vi givet og taget på. Vi har alle en interesse i et sundt vandmiljø, for ligesom et stærkt og rentabelt landbrug er en del af Danmarks DNA, så er sunde farvande det også.
Henrik HøeghFormålet med den grønne treparts aftale om en CO2-afgift i landbruget er at fremme indsatsen for at reducere husdyrbrugenes klimabelastning, og her kan de danske biogasanlæg bidrag massivt til at hjælpe landbruget, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
En typisk griseproducent med 1.100 søer med opfedning til slagtesvin kan fuldstændig undgå at betale klimaafgift for udledningerne fra sin husdyrgødning, hvis han sørger for at få husdyrgødningen hurtigt ud af stalden og ind på et biogasanlæg. Griseproducenten kan således spare fra 230.000 kroner til op mod 600.000 kroner om året - ved henholdsvis den laveste sats på 300 kroner og den højeste på 750 kroner, begge med et bundfradrag på 60 procent.
Ved at få husdyrgødningen hurtigt ud af staldene og ind på biogasanlæggene, kan biogasbranchen hjælpe landbruget med at opnå en drivhusgasreduktion på cirka 1 million tons CO2 om året. Dertil kommer, at den producerede biogas vil fortrænge store mængder fossilt brændstof svarende til 2 millioner tons CO2. Anvendelse af den biogene CO2 fra biogassen vil kunne bidrage med en klimagasreduktion på yderligere cirka 1 million tons CO2 om året.
Asger ChristensenCO2-afgiften er ikke et forslag, der har groet i min baghave. Det ved alle vist godt. Den demokratiske virkelighed er bare, at et rødt flertal i Danmark ønsker den. Derfor tager jeg hatten af for Troels og Stephanies hårde arbejde. Mit værste mareridt er heldigvis ikke blevet til virkelighed.
Venstres formandskab bed sig fast til forhandlingsbordet, og de har landet en aftale med Den Grønne Trepart, som udvikler dansk landbrug - ikke afvikler det. Vi producerer i Danmark nogle af de grønneste fødevarer i hele verden. Og vi vil gøre dem endnu grønnere i fremtiden. Det skal ske med blandt andet teknologiske løsninger såsom biogas og pyrolyse. Det er jeg stolt af også at have været med til at sikre i EU’s Klimalov.
Nu skal aftalen lande mellem Folketingets partier. Jeg håber, de vil læne sig op af det forslag, som treparten har spillet ud med. Uanset udfaldet bliver min opgave fremover, at sikre en fælleseuropæisk løsning. Grænseoverskridende udfordringer kræver fælleseuropæiske løsninger. Jeg kan se mig selv i aftalen som både landmand og politiker. Helt privat vil jeg 1. juli fortælle om, hvilken betydning aftalen har fået for mig og min familie.
Merete Juhl Aftalen bliver definerende for vores klimaindsats og for vores fælles natur. Det er en aftale, der bliver rammesættende for Danmarks fødevareproduktion i mange år frem.
Det har ikke været nemt, og der er blevet indgået store og svære kompromiser. Det var en forudsætning for at være med i treparten, og det vidste vi fra start.
Men vi har fået reel indflydelse og sat markante aftryk, der bliver afgørende for Danmarks fremtidige produktion af fødevarer.
Jeg er glad for, at det er lykkedes, og jeg er stolt af alle de medarbejdere fra Landbrug & Fødevarer, der har bidraget.
Og så er jeg også lettet på vores medlemmers vegne, der nu kan få mere klarhed, når det kommer til væsentlige dele af deres rammevilkår.
Vi arbejder hver dag i hele den danske fødevaresektor - lige fra den mindste landmand til de allerstørste og fra de nyeste iværksættere og startups til de internationale selskaber, aktivt og systematisk med at nedbringe vores udledninger, mens vi producerer kvalitetsfødevarer til hele verden. Vi kalder det at lave mere med mindre.
Nu fjerner vi så én ubekendt, og det giver forhåbentlig lidt mere arbejdsro.
Steen BitchVi har igennem længere tid argumenteret bredt for vigtigheden af at bringe opsamling af biogen CO2 ind i trepartsaftalen. Forventningen er, at behovet for biogen CO2 til fremstilling af fremtidens grønne energiformer – og tilhørende fortrængning af fossil CO2 – vokser eksplosivt i løbet af de kommende år. I den forbindelse kommer landbruget samt biogasindustrien, som Vestjyllands Andel er engageret i på flere parametre, til at spille en nøglerolle.
Kaskadeudnyttelse indgår i mange forskellige arbejdsgange i Vestjyllands Andel, hvor vores nu fulde ejerskab i Adival er et godt eksempel på denne biocirkulære tankegang. Her genanvendes restprodukter fra fødevareindustrien til foderbrug til både grise og kvæg i stedet for at blive kasseret. Et andet eksempel er vores engagement i udviklingen af grøn bioraffinering, hvor vi udvinder lokalt produceret græsprotein på vores anlæg og anvender størstedelen af restproduktet i et biogasanlæg.
I og med at store dele af Vestjyllands Andels strategi er skabt med fokus på en grøn omstilling af dansk landbrug, føler vi os godt forberedt på mange af de grønne initiativer, der indgår i trepartsaftalen. Som nævnt i anden sammenhæng hæfter vi os ved, at parterne motiverer til at arbejde med den nyeste viden på de forskellige områder, hvilket formentlig kræver et genbesøg af nogle punkter i aftalen undervejs. Landbruget lever i og af en foranderlig natur, som ikke kan sættes ind i et regneark. Derfor er der givetvis også elementer i trepartsaftalen, som skal tages op til revidering, fordi vi bliver klogere i processen .
Aftalen indeholder en passus om, at den skal genbesøges i 2032, hvor alle størrelser af afgifter og bundfradrag kan ændres, og det skal bemærkes, at aftalen ikke er gyldig, før den er vedtaget i Folketinget.
Her har SMV-regeringen flertal og opfordrer de øvrige partier til at tiltræde uden nye forhandlinger, så det bliver spændende om det lykkes.
R+SF+K afviser aftalen i dens nuværende form i deres umiddelbare kommentarer.
De ønsker at indgå i forhandlinger med henblik på at stramme mere op.
For eksempel har SF's klimaordfører Signe Munk meldt ud, at partiet vil gå efter at styrke den grønne indsats i aftalen, mens Rasmus Jarlov fra Konservative kritiserer både forløbet i den grønne trepart, og at der med aftalen lægges op til at afsætte 40 milliarder kroner til at gennemføre den.
Aftalens hovedpunkter
I den nye trepartsaftale er parterne enige om, at regeringen i den kommende natur- og biodiversitetslov skal sætte et mål om, at mindst 20 procent af Danmarks landareal skal være beskyttet natur.
Det får store betydninger for arealanvendelsen i Danmark.
Blandt andet skal der rejses 80.000 ha privat skov, 10.000 ha bynær urørt skov, udtagning af lavbundsjorde (70.000 ha beskyttet natur), landbrugsareal til natur svarende til 10.000 ha (ekspropiering).
Alt ialt mindst 20 procent beskyttet natur.
Mange forskelligartede tilskudsordninger skal få ovenstående til at ske og man kan være bekymret over, at så store arealer nu skal ligge uberørte hen, ligesom man kan være bekymret for den store administration, der skal stables på benen for at få tingene til at ske (bla. myndighedsbehandling, udførelse, kontrol og evaluering).
Landbruget skal fortsat spille en væsentlig rolle
Men bemærk også impact på landbruget og de forudsigelser som "treparten" kommer med: Måden at skabe råvarerne og forædle dem vil ændre sig, så de passer til en ny regulering og efterspørgsel.
Eksempelvis vil plantebaserede fødevarer fylde mere, ligesom biosolutions vil vinde frem. Men der vil også fortsat være efterspørgsel efter traditionelle fødevarer.
Aftalens elementer skaber rammerne for en ny landbrugssektor.
Regeringen vil i efteråret 2024 iværksætte arbejdet med en tværsektoriel vækstplan, der understøtter, at Danmark også i fremtiden har et stærkt, konkurrencedygtigt og udviklingsorienteret landbrugs- og fødevareerhverv.
Parterne noterer sig, at den grønne omstilling frem til 2030, men også frem mod 2045 forudsætter et højt ambitionsniveau for forskning og udvikling i nye klimateknologier og -tiltag i landbrugs- og fødevareerhvervet. Udover at bidrage til en grønne omstilling i Danmark vil det også være med til at videreudvikle Danmark som foregangsland for udvikling og eksport af grønne løsninger, der potentielt kan åbne døre til nye eksportmarkeder samt medvirke til at sænke udledningerne på verdensplan.
Parterne er enige om, at landmanden skal spille en nøglerolle i at forvalte fremtidens beskyttede naturarealer. Vi skal i højere grad placere landmanden i centrum som arealforvalter – uanset om arealet er skov, natur eller marker. For ud over at være producenter af livsvigtige fødevarer, er danske landmænd også forvaltere af det danske landskab.
Klimateknologier og -tiltag der allerede kan tages i brug
- Reduceret gødningsudbringning
- Dyrkning af afgrøder med lavere gødningsbehov
- Aktivitetsskiftet mellem f.eks kvæg til grise/planteproduktion
- Staldtype, nye staldtyper med eks. hurtig og hyppigere udslusning af gylle
- Produktionsoptimeret fodring
- Fedtfodring til kvæg
- Græsningsdage
- Afsætning til bioforgasning, biogas kan spille en central rolle for afgasning af husdyrgødningen
Parterne er enige om, at der skal yderligere fokus på fremtidige muligheder for at reducere udledninger af drivhusgasser såvel som at opfange og lagre CO2.
Parterne er endvidere enige om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal udkomme med en rapport, der dels beskriver en mulig dansk overordnet vision for kaskadeudnyttelse af kulstof opsamlet i landbrugsafgrøder og opsamling af det biogene CO2 fra biogas, hvor det giver samfundsøkonomisk mening og ikke er til ugunst for de kommercielle aktører, og anvendelse af denne i forbindelse med den grønne omstilling af samfundet, og dels kommer med konkrete anbefalinger til initiativer, der kan bidrage til, at styrke Danmarks position på området og igangsætte opsamlingen samt sikre, at der kommer en incitamentsstruktur og samlet værdikæde.
På denne måde kan en højere udnyttelse af landbrugets biomassebidrag sikres med det formål at reducere landbrugets samlede netto CO2- udledning.
Biogas kan reducere landbrugets klimaaftryk markant
En kommende CO2-afgift vil fremme, at husdyrbrugerne reducerer deres klimabelastning ved at levere husdyrgødning til biogasanlæg. Det betyder dels en stor klimaindsats i landbruget, dels en betydelig fortrængning af fossilt brændstof i energisektoren, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
Formålet med den grønne treparts aftale om en CO2-afgift i landbruget er at fremme indsatsen for at reducere husdyrbrugenes klimabelastning, og her kan de danske biogasanlæg bidrag massivt til at hjælpe landbruget, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
En typisk griseproducent med 1.100 søer med opfedning til slagtesvin kan fuldstændig undgå at betale klimaafgift for udledningerne fra sin husdyrgødning, hvis han sørger for at få husdyrgødningen hurtigt ud af stalden og ind på et biogasanlæg. Griseproducenten kan således spare fra 230.000 kroner til op mod 600.000 kroner om året - ved henholdsvis den laveste sats på 300 kroner og den højeste på 750 kroner, begge med et bundfradrag på 60 procent.
– Den grønne trepart har stået med en svær opgave, hvor både klima, miljø og udviklingsmuligheder skal gå op i en højere enhed. Det er derfor glædeligt, at man har fundet en fornuftig balance ved at give fuldt fradrag fra klimaafgiften, når landmanden hurtigt leverer sin husdyrgødning til biogas. Derved sikres der grøn omstilling i landbruget, en reduktion i kvælstofudledningen, og samtidig bevares arbejdspladserne i landdistrikterne og fødevareproduktionen, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Biogas Danmark finder det også glædeligt, at treparten vil nedsætte et ekspertudvalg, der inden årets udgang skal komme med en rapport med konkrete anbefalinger til initiativer, der kan sikre opsamling og nyttiggørelse af den biogene CO2 fra biogasanlæggene. Udvikling af en samlet værdikæde er vigtigt for at sikre en højere afgasning af landbrugets restprodukter og bidrage til en reduktion af CO2-udledningen i andre sektorer.
Biogassen er en kendt teknologi, der allerede i dag leverer betydelige drivhusgasreduktioner ved afmetanisering af husdyrgødning. I dag afgasses cirka 35 procent af husdyrgødningen i Danmark. Disse reduktioner kan øges markant ved at bringe stigende mængder husdyrgødning hurtigt ud af staldene og ind i biogasanlæggene. Samtidig bidrager biogasanlæggene med recirkulering af næringsstoffer, hvilket bidrager til udviklingen af en ansvarlig og ressourcebevidst fødevareproduktion.
Biogassen fortrænger desuden store mængder fossilt brændstof, så udledningen af fossil CO2 til atmosfæren mindskes. Dertil kommer, at biogasanlæggene kan bidrage med at deponere biogassens biogene CO2 i undergrunden og til en stigende produktion af Power-to-X brændstoffer.
Fakta: Så meget kan biogassen bidrage
Ved at få husdyrgødningen hurtigt ud af staldene og ind på biogasanlæggene, kan biogasbranchen hjælpe landbruget med at opnå en drivhusgasreduktion på cirka 1 million tons CO2 om året. Dertil kommer, at den producerede biogas vil fortrænge store mængder fossilt brændstof svarende til 2 millioner tons CO2. Anvendelse af den biogene CO2 fra biogassen vil kunne bidrage med en klimagasreduktion på yderligere cirka 1 million tons CO2 om året.
Sådan lyder titlen på det GUDP-projekt, som Vestjyllands Andel driver i tæt samarbejde med Aarhus University, Fremsyn ApS, Lykkeslund Bioenergi/Fionia Agro, Agri Energi Vrå, Brobak Landbrug og Maskinstation, Vestjysk Biogas og Nørrevang.
For nyligt lagde projektdeltagerne vejen forbi vores hovedkontor i Herning til det første møde i gruppen. Og motivationen er stor.
- Der er bred enighed om, at det er et ekstremt vigtigt projekt, som kan styrke landbrugets og biogasanlæggenes forretningsmuligheder. Vi vil forsøge at skubbe til grænserne og prøve helt nye løsninger af, fortæller Lars Villadsgaard Toft, produktchef for bioressourcer i Vestjyllands Andel.
- Vi er indstillet på, at nogle af forsøgene vil mislykkes. Sådan er det i testfasen. Til gengæld har vi en solid tro på, at vi kan skabe fundamentet for fremtidens dyrkning, høst og bjergning af biomasse, slutter han
Projektet demonstreres fire forskellige steder i Danmark. Vi glæder os til at fortælle mere om resultaterne, siger Martin Villadsgaard Toft Vestjysk Andel.
Læs hele artiklen i juni udgaven af bioenergiMAGASINET... - tegn abonnement her.
TILDELING AF LICENSER TIL CO2-LAGRING PÅ LAND:
Etableringen af Greenport Scandinavia – Nordeuropas største CCUS hub i Hirtshals Havn – rykker endnu et skridt nærmere, efter at Energistyrelsen netop har tildelt danmarkshistoriens første tilladelser til at efterforske CO2-lagring på land.
Wintershall Dea og Ineos, som er partnere i Greenport Scandinavia-konsortiet, er blevet tildelt retten til at undersøge mulighederne for lagring af CO2 i undergrunden ved Gassum, som ligger mellem Randers og Hobro. På baggrund af disse undersøgelser vurderes det, om der kan lagres CO2 i undergrunden.
Sideløbende arbejdes der med planlægning af en rørledning til transport af CO2 mellem Hirtshals Havn og Gassum. Hirtshals Havn er fordelagtigt placeret i forhold til ind- og udskibning af CO2, og etableres som knudepunkt med faciliteter til mellemlagring for CO2 på vej mod lagre i undergrunden såvel til lands som til vands.
- Potentialet for sikker opbevaring i Gassum er stort, men vi skal nu gennemføre de nødvendige undersøgelser for også at demonstrere sikker og effektiv lagring i Gassum og vil naturligvis bruge de vigtige erfaringer fra Greensand i den forbindelse, lyder det fra Mads Gade, der er landechef for Ineos Energy Danmark.
Der skal allerede fra 2026 lagres CO2 i Greensand-området i den danske del af Nordsøen med udskibning fra Hirtshals. Med lagring på land under Gassum forventes der således mulighed for at lagre to steder med Hirtshals Havn som hub.
- Tildelingen af Gassum-licensen fremmer ikke alene Greenport Scandinavias vision men understøtter også relevansen for udvidelsen af Hirtshals Havn. Med denne nye licens kan vi nu integrere både udskibning og indskibning af CO2 i projektet, hvilket markant øger vores samlede kapacitet. At have to lagringssteder betyder, at vi kan håndtere langt større mængder CO2, hvilket er fantastisk spændende, siger Hirtshals Havns CEO Per Holm Nørgaard.
Hirtshals Havn ligger godt i forhold til at modtage CO2 fra både Tyskland, Sverige, Norge og de baltiske lande, som ikke selv kan lagre i undergrunden. Dialogen er allerede nu i gang med mange store CO2-udledere, som har behov for lagring af CO2 i de kommende år og ser Hirtshals Havn som en rigtig god mellemstation før sikker, permanent lagring af CO2 i undergrunden.
Anne-Mette Cheese, der er Country Lead for Carbon Management og Hydrogen i Danmark hos Wintershall Dea udtaler:
- Vi er taknemmelige for, at det danske Klima-, Energi- og Forsyningsministerium har betroet Wintershall Dea med operatørskabet af Greenstore onshore lagringslicens. Partnerne ser frem til at udvikle lagringspladsen i tæt dialog med lokale og nationale interessenter.
Arbejdet med at skabe et knudepunkt i Hirtshals for udskibning af CO2 til lagring i tomme olie- og gasfelter i Nordsøen er blevet bemærket i både ind- og udland. Således har Greenport Scandinavia de seneste måneder været vært for et besøg af den østrigske finansminister Magnus Brunner, samt medlem af den tyske forbundsdag Oliver Grundmann, som på eget initiativ havde taget turen til Hirtshals.
Tyskland har i maj 2024 lanceret en ny CCS-strategi og ser Danmark og Greenport Scandinavia-projektet som en vigtig brik i at få lagret CO2 fra den tyske industri. I Tyskland er der årligt omkring 80 mio. tons CO2, som skal lagres, og her kan Greensand og evt. Gassum bringes i spil.
Partnerskabet bag Greenport Scandinavia blev lanceret i december 2022. I december 2023 tildelte Europa-Kommissionens Fonden for Retfærdig Omstilling 109 mio. DKK til udvikling af Greenport Scandinavia, herunder tilskud til etablering et mellemlager på Hirtshals Havn, som skal stå klar i 2026.
Om Greenport Scandinavia-konsortiet
Greenport Scandinavia CCUS Hub blev lanceret i Hirtshals i 2022 med det formål at udvikle og etablere en komplet end-to-end CCS-værdikæde fra CO2-udleder til slutlagring.
Placeringen af Greenport Scandinavia i Hirtshals Havn giver adgang til lagring i Greensand i den danske del af Nordsøen, samt adgang til fremtidige onshore og near-shore lagringsmuligheder.
Der forventes udskibet CO2 fra Greenport Scandinavia til Greensand allerede fra 2026.
Om Wintershall Dea:
Wintershall Dea (WD) er Europas førende uafhængige olie –og gasselskab med ambitioner om at blive et af Europas førende gas og kulstof management selskaber. Med mere end 120 års erfaring som operatør og projektpartner langs hele E&P-værdikæden, er WD vel placeret til denne transition og støtter EU's mål om CO2-neutralitet i 2050.
Om Evida:
Evida er Danmarks nationale distributør af naturgas og biogas. Som ejer af gasdistributionsinfrastrukturen i Danmark arbejder Evida på at tilpasse, udvide og optimere driften af gassystemet, så infrastrukturen er klar til fremtidens 100 % biogasenergisystem og sikrer forsyningssikkerheden i det danske energisystem. Samtidig gør Evida klar til at distribuere brint og CO2 for at indfri det danske potentiale for Power-to-X og CCUS (carbon capture, utilization and storage). Evidas erfaring med gastransport kommer til at spille en central rolle i udviklingen og etableringen af fremtidens CO2-infrastruktur.
Om Aalborg Portland:
Aalborg Portland er Danmarks eneste og en af verdens førende producenter af cement og cementprodukter. Aalborg Portland har et stærkt fokus på bæredygtighed, innovation og kundebehov, og tilstræber med sit 2030-Roadmap at løfte danskproduceret cement op blandt de cementer i verden med det laveste CO2-aftryk.
Om INEOS Energy:
Det erfarne energiselskab INEOS Energy er i øjeblikket i gang med at udvikle CO2-lagring i Siri-området i den danske del af Nordsøen. Projektet går under navnet Greensand og har til formål, i samarbejde med partnere som Wintershall Dea og Nordsøfonden, at levere en yderst konkurrencedygtig løsning til sikker, pålidelig og effektiv transport og opbevaring af CO2. Som en del af projektet blev der gennemført et pilotprojekt med succes i første kvartal af 2023 efter et års detaljeret ingeniørarbejde og konstruktion i 2022. Formålet var at demonstrere den fulde værdikæde for fangst og fordråbning, transport på tværs af landegrænser, udskibning og sikker opbevaring af CO2 for allerførste gang i Danmark og Europa i det geologiske lagringsreservoir Nini West, der ligger 1,8 km under havets overflade. Den første kommercielle fase sigter mod at levere en offshore transport- og opbevaringskapacitet på op til 1,5 millioner ton om året i 2025/26. Der vil efterfølgende være yderligere udvidelse for at nå en kapacitet på op til 8 millioner tons CO2-transport og -opbevaring i 2030.
Om Hirtshals Havn:
Hirtshals Havn driver havnen i Hirtshals og tiltrækker og støtter virksomheder inden for transport og logistik, maritime services samt fiskeri og fiskeforædling. Hirtshals Havn er en kommunal selvstyrehavn ejet af Hjørring Kommune. Havnen har til hensigt at deltage i aktiviteter inden for CCUS-værdikæden, herunder at etablere sig som modtage- og udskibningshavn for CO2. Hirtshals Havn planlægger i øjeblikket en større udvidelse af havnen, der forventes at stå færdig i 2027.
Om Biocarb Solution:
Biocarb Solution er et samarbejde mellem en række af landets største biogasanlæg, som opgraderer biogassen til bio-naturgas. I den proces udskilles ca. 40% ren biogen co2. Biogasanlæggene investerer i de kommende år i co2-fangst og lagerfaciliteter på anlæggene, så de kan transportere flydende co2 til et kommende lager på Hirtshals Havn, hvorfra det sejles til lagring i Greensand ved Siri-feltet i Nordsøen. På sigt kan den rene biogene co2 fra biogasanlæggene bruges i grøn energiproduktion, fx i Power-to-X på Hirtshals Havn eller andre steder i Nordjylland.
Biocarb Solution ejes af Bioman, BB Biogas, GrønGas, Rønnovsholm Biogas, Sindal Biogas og Vrejlev Bioenergi.
Om Greenport North:
Greenport North er et erhvervsudviklingsselskab med fokus på grøn omstilling og vækst for eksisterende og nye virksomheder på Hirtshals Havn. Inden for Greenport Scandinavia-partnerskabet støtter og bidrager Greenport North til udviklingen af aktiviteter i hele CCUS-værdikæden. Greenport North P/S er ejet af Hirtshals Havn, Hjørring Kommune, Hirtshals Havnefond og Nord Energi A.m.b.a.
Biogas Danmark var i år partner bag Klima- og Energiscenen, og havde i samarbejde med 13 andre aktører planlagt et travlt program på Folkemødet med en lang række debatter og aktiviteter om bl.a. klima, energi og grøn omstilling. Som altid deltager der mange politikere og interessenter på Folkemødet, hvilket igen i år gav god lejlighed for dialog og møder om biogassens rammevilkår og udviklingsmuligheder.
I år afholdt og deltog Biogas Danmark i følgende debatter, hvor der blev sat fokus på biogassens rolle i den grønne omstilling, vores energiforsyning samt i fremtidens grønne energikilder og materialer:
- ”Hvad er en energiø på land…?”
- ”Grøn gas, sort gas eller ingen gas?”
- ”Grønt kulstof – ja eller nej tak?"
- ”Kan vi forlade os på vind og vejr?"
Der var set med ”biogasbriller” stærk indsats af Bertel Maigaard fra BioCirc og Daniel Ulf Pedersen fra Vestjysk Bank i debatten ”Hvad er en energiø på land…?”, Lars Kaspersen fra Nature Energy i debatten ”Grøn gas, sort gas eller ingen gas…?”, Knud Erik Andersen fra European Energy i debatten ”Grønt kulstof – ja eller nej tak?” og Frank Rosager i debatten ”Kan vi forlade os på vejr og vind?”
OM KLIMA- OG ENERGISCENEN
Klima- & Energiscenen er debatscenepartner på Folkemødet og er placeret centralt på Cirkuspladsen, hvor de vigtigste debatter om grøn omstilling og klima gennemføres. Klima- & Energiscenen består af en stor scene og en lille scene, hvor store og små temaer debatteres med vigtig inddragelse af publikum. TV2 Bornholm sender dagligt live fra den store scene.
Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, tv., og Yaras koncernchef, Svein Tore Holsether åbnedeEuropas hidtil største Powerto-X anlæg i mandags i Porsgrunn, Norge. Yara har allerede leveret de første ton gødning baseret på brint fra anlægget.
Det største Power-to-X baserede brintanlæg i Europa blev mandag indviet af den norske statsminister. Der er tale om et 24 MW anlæg i Porsgrunn sydøst for Oslo, hvor brinten produceres ved elektrolyse af vand med vedvarende energi, der erstatter naturgas som råmateriale.
Anlægget vil årligt reducere CO2-udledningen med 40.000 ton.
- Det er et banebrydende projekt og et vidnesbyrd om vores mission om ansvarligt at brødføde verden og beskytte vores fælles planet. Vi er meget glade for at have leveret de første ton CO2 reduceret gødning til Lantmännen, et partnerskab, der tjener som et konkret eksempel på, hvordan samarbejde på tværs af hele fødevareværdikæden er nødvendigt for at reducere CO2 udledninger. Sammen har vi taget dette vigtige skridt mod at reducere CO2 udledning i en ellers ganske svær sektor, siger Svein Tore Holsether, koncernchef for Yara i en pressemeddelelse.
Den CO2 reducerede gødning, anlægget skal producere, vil være en del af en ny portefølje kaldet ’Yara Climate Choice’. Disse løsninger bidrager til at CO2-reducere i fødevareværdikæden og dermed reducere klimapåvirkningen.
CO2 reduceret gødning i Danmark
I Danmark ser teamet, der arbejder med at introducere gødning produceret på Power-to-X-teknologi, stolt mod Norge, da anlægget nu gør det muligt at kunne levere CO2 reduceret gødning til de danske samarbejdspartnere, der ønsker at skabe grønne fødevareværdikæder.
- Vi har længe arbejdet seriøst på at finde muligheder for at
skabe samarbejder på tværs af værdikæderne, hvor vi kan bruge klimavenlige løsninger, der kan kommercialiseres. Dette anlæg gør det arbejde markant lettere.
Trods det, at politikerne ikke ser ud til at skabe positive incitamenter for brug at den CO2 reducerede gødning, så skal vi stadig finde måder, hvorpå vi troværdigt kan markedsføre klimareduktioner i værdikæden. Og allerede nu kan vi levere gødning til de pilot- eller forsøgsprojekter, som samarbejdspartnere vil sætte i gang på den korte bane, fortæller Jens Jakob Larsen, kommerciel direktør i Yara Danmark.
CCS – et andet klimaværktøj til Yaras portefølje
Ud over gødning, produceret med Power-to-X anlæg som det fra Herøya, vil gødning, der er produceret ved hjælp af ’Carbon Capture Storage’ (CCS), være en stor del af Yaras portefølje fremover.
- Ammoniak, produceret på Power-to-X, er en vigtig del af puslespillet med at erstatte fossile brændsler, men at udvikle det i skala tager tid. Da verden hurtigt nærmer sig 2030, arbejder vi også på at producere ammoniak med CCS for at muliggøre brintøkonomien og udvikle de nye markeder for lav-emissionsammoniak, siger Hans Olav Raen, CEO for Yara Clean Ammonia.
I 2023 underskrev Yara en bindende CO2-transport- og -lagringsaftale med Northern Lights, verdens første tværnationale CCS-aftale sat i drift. Yara sigter mod at reducere sine årlige CO2-udledninger med 800.000 tons fra ammoniakproduktionen på Yara Sluiskil via denne aftale.
Yara evaluerer desuden et til to storskala lav-emissions ammoniakproduktionsprojekter via CCS i USA.
Kilde: Grovvarenyt
CO2 fangst hos Horsens Bioenergi
15 af Danmarks største biogasanlæg går nu sammen om at udvikle et nyt, strategisk forretningsområde – fangst og lagring af biogen CO2.
Bigadan har gennem selskabet Bioman købt sig ind i Biocarb Solution, der arbejder med at fange, transportere, lagre og kapitalisere CO2 fra biogas og anden produktion.
Nye kompetencer
Dermed er der skabt en ny, stærk alliance i branchen. Biocarb Solution er stiftet af fem store biogasanlæg i Vendsyssel og med Bioman og dets 10 biogasanlæg som medejer bliver selskabet nu landsdækkende og får tilført
frisk kapital og nye kompetencer.
Samtidig er den internationale fondsforvalter Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, blevet en del af Biocarb Solution. CIPs fond for bioenergi har købt aktiemajoriteten i Sindal Biogas med en ambition om at udbygge anlægget og købe andet op. Fonden ejer også Tønder Biogas. Sindal Biogas er stifter og medejer af Biocarb Solution.
- Der er ingen tvivl om, at CO2 bliver et vigtigt forretningsområde for biogasanlæg i løbet af kort tid. Det er et ben af forretningen, hvor både Bioman og de store anlæg i Vendsyssel ønsker at være med fremme, siger Biocarb Solutions direktør Birger Parsberg Olesen.
CO2 skal udnyttes eller lagres
Alle biogasanlæg, som er med i Biocarb Solution, arbejder på at opfange CO2 fra deres biogasproduktion. Biogas består af 60% biometan og 40% CO2 og ved at skille de to elementer ad, kan biogasanlægget opnå en højere pris for gassen og udnytte den rene CO2.
Biocarb Solution går efter at levere full-service i hele værdikæden: Opfange, transportere, lagre eller sælge CO2 og formidle klimakontrakter for den CO2, der bliver udnyttet eller lagret i stedet for at stige op i atmosfæren.
- Her spiller volumen en rolle, så det er vigtigt, at vi har mange biogasselskaber med i fællesskabet. Vi skal have opbygget kompetencer til at håndtere det hele, og det er mere rentabelt at gøre i fællesskab end hver for sig, pointerer Birger Parsberg Olesen.
Lager på havne i hele landet
Biocarb Solution arbejder på at etablere et lager på Hirtshals Havn til CO2, som står klar i slutningen af 2025. Planen er at udskibe CO2 fra havnen til et lager i undergrunden i Nordsøen.
Bigadans biogasanlæg ligger i hele landet, og Biocarb Solution vil indgå partnerskaber om lagring og udskibning af CO2 i andre havne.
Ren CO2 kan også indgå i produktionen på de Power-to-X anlæg, der i disse år skyder op mange steder i landet, lige som det bruges i fødevareindustrien.
Kraftværker er velkomne
Biocarb Solution rækker også ud til kraftværker og andre, som arbejder på at opfange CO2.
- Det er komplekst at opbygge logistik og afsætningskanaler og ikke mindst at certificere for bæredygtighed og handle med klimakreditter. Der er vi foran i biogasbranchen. Så det vil være en fordel for kraftværker og industri at bruge den infrastruktur, vi bygger op, pointerer Birger Parsberg Olesen.
Biocarb Solution
Bioman LBG-anlæg
Et nyt samarbejde mellem Biocarb Solution og Bigadan skal styrke selskabernes position på markedet, når de skal sælge CO2 til lagring.
Bigadan har gennem datterselskabet Bioman købt sig ind i Biocarb Solution, der arbejder med at fange, transportere, lagre og handle CO2 fra biogas.
Bigadan indfanger blandt andet CO2 på deres biogasanlæg i Horsens. Fremover vil BioCarb stå for CO2 fangst og lagring på alle Biomans anlæg.
Biogas Danmark opfordrer nu regeringen til at droppe planlagte biogasudbud og i stedet bruge pengene på at fjerne afgifter på ustøttet biogas – og dermed implementere den politiske aftale om, at der ikke må anvendes fossil naturgas i private hjem fra 2030.
Biogas Danmarks opfordring til regeringen om at droppe den planlagte biogasstøtte på cirka 10 milliarder kroner følges op med et forslag om at sikre, at private hjem fra 2030 bliver forsynet med grønne gasser som biogas, hvor det er vanskeligt eller umuligt at skifte den fossile naturgas ud med fjernvarme eller varmepumper.
I landdistrikterne kan konvertering fra gasfyr være svært, idet det ikke altid er muligt at få fjernvarme. Finansiering af en varmepumpe er nærmest umuligt på grund af ejendomsværdierne i disse områder. En situation der kun forværres, hvis der gives en slutdato for anvendelsen af gasfyret.
Forslaget fra Biogas Danmark kommer efter, at udbudsbetingelserne i de planlagte biogasudbud er blevet kraftigt forringet. Derfor giver biogasstøtten ikke den mængde biogas for støttemidlerne, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer.
Frank Rosager, direktør Biogas Danmark. Foto Maria Tuxen Hedegaard
– Forringelsen af udbuddene betyder, at der kommer markant mindre biogas per støttekrone. Derfor foreslår vi en anden model, der vil give meget mere biogas for pengene. Samtidig sikrer den, at forbrugere og fjernvarmeværker kan købe ustøttet grøn biogas, uden at betale afgifter som om det var fossil gas, siger direktør Frank Rosager fra Biogas Danmark.
Anbefalingen går ud på, at der indføres et såkaldt naturgas-fortrængningskrav for de gashandlere, der leverer gas til privat rumopvarmning og fjernvarme. Det indebærer, at gashandlerne i de kommende år bliver forpligtet til at levere en gradvist stigende andel af grøn gas, og at der fra 2030 udelukkende bruges grøn gas til boligernes varmeforsyning. Den ustøttede grønne gas, der leveres via gasnettet, skal fritages for energi- og CO2-afgifter og dermed ligestilles med øvrige biobrændsler i varmeforsyningen. Det gælder eksempelvis træpiller og biogas, der leveres direkte til fjernvarmeforsyning udenom gasnettet.
– Eftersom afgiftsfritaget biogas er marginalt dyrere end naturgas med afgifter, så er det samtidig en løsning, der ikke kan konkurrere på varmeprisen med fjernvarme- og varmepumpeløsninger. Dermed er vores forslag en god overgangsløsning, som er afbalanceret i forhold til de andre grønne løsninger, der er i spil i varmeforsyningen, siger Frank Rosager.
Forslaget vil sikre den politiske aftale om, at der ikke må anvendes fossil gas til opvarmning fra 2030 ved at give hjemmene adgang til at købe ustøttet biogas på markedsvilkår allerede fra 2027. Dermed er forslaget også helt i tråd med anbefalingerne fra regeringens NEKST-udvalg.
Fakta: Derfor er biogasudbuddene blevet en dyr løsning
Forringelsen af de planlagte biogasudbud indebærer, at virksomheder ikke længere kan købe biogassen via oprindelsesgarantier. Indtægterne fra oprindelsesgarantier dækker normalt cirka 35 procent af omkostningerne til biogasproduktionen. Uden bidraget fra salg af oprindelsesgarantier bliver behovet for støtte større og biogasproduktionen per støttekrone mindre. Biogas Danmark estimerer derfor, at biogasproduktionen fra biogasudbuddene bliver 40 procent dyrere end tidligere forventet som følge af det manglende salg af oprindelsesgarantier.
Easy Agricare kunne torsdag den 6. juni fejre indvielsen af en helt ny produktionshal og to nye produktionslinier på fabrikken på Nykøbing Mors.
En glad direktør tog imod de mange gæster og fortalte om den spændende og til tider turbulente historie som virksomheden har gennemgået.
I dag indgår Easy Agricare i en koncernstruktur, hvor Frandsbjerg Invest A/S er moderselskab for virksomheden og en hel række selskaber med aktiviteter indenfor landbrug, energi, transport, ejendomsinvesteringer samt produktion af halm og træbaserede produkter.
Easy Agricare producerer sammen med datterselskaberne Sønderjysk Tørreindustri og Agroform strøelsesprodukter, beskæftigelsesmaterialer, fodertilsætningsstoffer, bærestoffer og produkter til energiproduktion primært baseret på dansk produceret halm og i mindre omfang træsmuld.
- Det er en glæde, at vi nu efter branden i 2022 endelig er på plads og i mål, sagde direktør Lars Sørensen i sin velkomst.
Læs hele artiklen i september udgaven af Bioenergimagasinet (udkommer den 6. september 2024)... - tegn etabonnement her!
Aktører i mange lande er opmærksomme på, at Danmark er et stærkt foregangsland på biogasområdet. Men udviklingen går stærkt derude, så vi kan hurtigt blive overhalet. Forringede rammevilkår i Danmark er en trussel mod branchens hidtidige succes.
Læs klummen med input fra faglig direktør Biogas Danmark Bruno Sander her...
Kilde: Energy Supply
Tankhavariet på Foersom Bioenergi skete lørdag den 8. juni ved middagstid
Hermed en kort opdatering omkring havariet og dets konsekvenser, som flere af jer nok også har set i pressen.
Der er lørdag ca. kl. 12.00 sket et større havari på Foersom Bioenergi. En tank på 8.000 m3 er kollapset og gyllen fra denne og nabotanken på 8.000 m3 er løbet ud på anlæggets område, samt delvist på de tilstødende marker. Der er ingen personskade, og mulige miljøkonsekvenser er forebygget ved at det lykkedes at holde gyllen væk fra de nærved liggende vandløb. Situationen er således under kontrol, men der forestår et større oprydnings- og genopbygningsarbejde. Det er ikke pt. muligt at sige noget om årsagerne til havariet, da adgangen til tankene fortsat er begrænsede.
Med et udslip på op mod 16.000 m3 er det et havari af en størrelse, det vist ikke før er set på danske biogasanlæg, og derfor er det positivt, at det ikke har ført til skade på miljø eller natur og selvfølgelig heller ikke personskade.
Når årsagen kendes og hele forløbet er klarlagt vil vi orientere nærmere så branchen får størst mulig læring fra forløbet.
CO2 har i årtusinder kørt rundt i et kredsløb mellem grønne planter, der optager CO2 og alt andet levende, der udskiller CO2. Indtil vi for alvor begyndte at kaste olie og kul m.v. ind i kredsløbet, kunne planterne følge med. Det kan de desværre ikke mere, så derfor stiger CO2 indholdet i luft en og forårsager den uønskede temperatur stigning.
CO2-kredsløbet i relation til et landbrug kan i grove træk beskrives således: Markerne optager en masse CO2 fra luften (Cirka 15 ton pr. hektar pr. år), og indlejrer det som stivelse m.v. i korn og strå. Senere nedbrydes disse produkter atter til CO2 ad tre forskellige veje.
Kredsløb i balance
Når vi tæller det hele sammen, er facit, at de tre kredsløb er i balance, hvad CO2 angår. Landbruget udleder således ingen CO2, de ikke selv samler op igen. Tværtimod samler de ikke alene CO2 fra grisene op, men også CO2 fra os mennesker samt fra varmeværker m.v., der bruger landbrugets energiprodukter.
Ovennævnte beskrivelse er den overordnede. Men går man i detaljer, så er det super vigtigt for vores (Danmarks, og alle andre landes) CO2-regnskab, at landbruget producerer nogle gode og relativt billige energiprodukter, der kan reducere vores alt for store brug af kul og olie. Den modsatte vej, trække landbrugets brug af diesel og kunstgødning, der begge traditionelt fremstilles ved brug af sorte energiprodukter.
Men dels er udledningen af »sort« CO2 herfra langt mindre end landbrugets substitution af sort CO2 via de nævnte energiprodukter. Og dels arbejdes der på at producere gødning grønt og muliggøre, at traktorerne kan køre på biogas eller biodiesel.
I Effektiv landbrug 2. maj var vist nogle kurver fra Klimaministeriet over forskellige erhvervs emission af CO2, herunder landbrugets, og tillige blev det fint beskrevet hvor meget forskning der er på gang vedrørende beskrivelsen af diverse emissioner fra landbruget. Begge steder savnede jeg imidlertid en omtale af landbrugets CO2-optag. Det er cirka 40 millioner ton pr. år alene i Danmark, så forskning i optimering heraf har vel også en vis relevans.
Og bruger man nogle forsimplede IPCC-regnemodeller, der ikke medtager CO2-optag fra etårige planter, bør CO2-udsendelsen fra fordøjelsen af disse planteprodukter naturligvis heller ikke medtages.
I det viste skema bliver »æbler og pærer« også blandet sammen i og med CO2 og CO2-ækvivalenter hidrørende metan blot lægges sammen. Det er meget misvisende, idet metanen i løbet af nogle år (halveringstiden 12 år) omdannes til en ubetydelig smule CO2, der så i øvrigt optages af de planter køerne spiser osv. Hvorimod CO2, der ikke kan matches med nogen afgrøder (fossilt CO2), blot opsummeres i atmosfæren.
Total misforståelse
Beskrivelsen i de indledningsvis nævnte tre kredsløb dækker naturligvis for en given kreds af producenter og forbrugere. Altså for eksempel en gård, der selv avler al sit foder og en nærliggende landsby, hvor produkterne spises.
Betragtes landbruget i Danmark, hører der således en række forbrugere i hele verden med i CO2-kredsløbet. Laver man en ædruelig CO2-balance for landbruget indenfor landets grænser, skal man således også indregne, at vores store landbrugseksport indeholder millioner af ton bundet CO2, indfanget på de danske marker.
Det er altså overordnet set en total misforståelse, at landbruget netto udleder CO2, og derfor vil en CO2-afgift på landbruget umiddelbart ikke give mening. Da landbruget, sammen med produktionsskovene, er de eneste erhverv, der kan fjerne CO2, og ovenikøbet har mulighed for at lave produkter, der kan skubbe fossilt brændsel ud, bør erhvervet i stedet guides i en retning, der bevirker, at mest muligt af deres affald bliver til energiprodukter.
Kilde: Effektivt Landbrug
I Dansk Industris nye katalog med anbefalinger til politikerne, hæfter vi os ved at man på bioenergi området anbefaler følgende:
DI anbefaler, at regeringen fra 2025 fritager al ledningsført biogas for CO2-afgift i tråd med ambitionen i aftalen om grøn skattereform. Afgiftsfritagelsen indtænkes i kommende biogasudbud, så risikoen for overkompensation elimineres.
DI anbefaler, at der i alle fremtidige biogasudbud bliver udstedt oprindelsesgarantier, som bliver sat på markedet - enten via biogasproducenterne eller via staten.
DI anbefaler, at fremtidige støtteordninger til biogas indrettes, så oprindelsesgarantier på biogas, der er produceret med dansk statsstøtte, kommer til at understøtte danske virksomheders grønne omstilling og konkurrenceevne frem for at blive eksporteret til udlandet.
Green Power Denmark går planøkonomiens vej med forslag om at forbyde nye gasfyr i 2025 og nedlægge gasnettet i 2035.
Lad i stedet forbrugerne vælge de grønne energikilder, der passer bedst til deres bolig og økonomi, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
Green Power Denmark har i dag offentliggjort en ny analyse, der anbefaler politikerne at forbyde udskiftning af gaskedler fra 2025 og at lukke gasdistributionsnettet i 2035. Anbefalingerne vil føre til unødvendige monopoltilstande og tvang, som vil sætte både husejere og virksomheder under hårdt pres, lyder kritikken fra Biogas Danmark.
– Monopollignende tilstande, hvor forbrugerne kun kan vælge el, vil reducere konkurrencen om at levere grøn varme bedst og billigst til forbrugerne. Dermed følger en stærkt øget risiko for, at varmeforbrugerne kommer til at betale for høje priser for den grønne omstilling. Det er ren planøkonomi, og det kommer især til at ramme husejere i yderområderne, hvor mange forbrugere ikke kan finansiere en varmepumpe, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Samtidig peger han på, at anbefalingerne fra Green Power Denmark går stik imod anbefalingerne fra regeringens NEKST-udvalg. Fra NEKST-udvalget lyder anbefalingerne netop, at der ikke skal være et krav om en fuld udfasning af gaskedler og lukning af gasnettet i 2035, da det vil være urealistisk at komme under 100.000 gasfyr i 2035. I stedet bør ustøttet grøn gas fra 2030 dække de boliger, der ikke er konverteret til fjernvarme eller varmepumper.
– Vi har foreslået regeringen, at man løser dette ved, at gashandlerne får et CO2-fortrængningskrav, der sikrer, at forbrugerne får en gradvist stigende andel klimaneutral, ustøttet gas, der er afgiftsfritaget lige som el- og biomassevarme, forklarer Henrik Høegh.
Den foreslåede tvangslukning af gasnettet i 2035 vil ikke blot ramme forbrugerne, men også en lang række virksomheder, hvor nogle ikke kan undvære gas i deres processer – og alle har behov for en situation, hvor der er konkurrence om at levere grøn energi til dem. Desuden er næsten alle biogasanlæg tilkoblet gasnettet for at kunne levere biogas ud til kunderne.
– Biogasanlæggene dækker allerede i dag næsten 40 procent af gasforbruget i gasnettet, og med de rigtige markedsbetingelser kan biogas dække hele gasforbruget i 2030. Dermed er der ingen klimagevinst ved at nedlægge gasnettet i 2035. Tværtimod mister Danmark en stor klimagevinst, der skal hentes andre steder, siger Henrik Høegh.
Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark. Foto: Maria Tuxen Hedegard.
Henrik Høegh og Frank Rosager, Biogas Danmark. Foto Maria Tuxen Hedegaard.
Potentialet for fangst, lagring og udnyttelse af biogent CO2 fra biogasanlæggene samt udvikling og modning af en samlet værdikæde i Danmark er stort.
Biogas indeholder typisk 50-65 procent biometan og 35-50 procent biogen CO2. Ved opgradering af biogassen til den kvalitet, der kræves i gasnettet, udskilles CO2 ’en og er dermed let tilgængelig på biogasanlæggene.
Læs indlægget fra: Biogas Danmark i Klimamonitor om erfaringerne med NECCS-puljen, og hvad man fra politisk og myndighedernes side bør gøre for at indfri det store potentiale mht. biogent CO2.
- Jeg håber, at den første runde med NECCS-puljen vil give Danish Energy Agency vigtige erfaringer med CCS-udbud, men lige så vigtigt, at leverandørkæden hurtigt kan udvikle sig til at tilbyde en mere sikker performance, så der kan tiltrækkes flere bydende aktører så også behovet for tilskud sænkes, siger Esben Tranholm Nielsen Public Affairs Chef Biogas Danmark.
Fremadrettet bør der politisk ses på rammerne for udnyttelsen af biogent CO2 fra biogasanlæggene, så flere aktører vil satse på CCS. Biogas Danmark anbefaler ydermere, at de uudnyttede midler kommer i spil i en ny runde ultimo 2026, da vi er overbeviste om, at erfaringerne vil sikre, at biogent CCS kan levere det forventede klimabidrag i 2030.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på besøg hos Nature Energy
Årets klimastatus og -fremskrivning viser, at Danmarks forventede CO2-udledning i 2030 vil blive reduceret med 68 procent, hvilket bringer os tættere på at nå målet om en reduktion på 70 procent i 2030. Vi forventes også at opfylde målet for 2025. Især landbrug og transportsektoren står for hovedparten af udledningerne i 2030. Der er stadig et betydeligt arbejde med implementering frem mod 2030, og Klimastatus og -fremskrivning 2024 er nu sendt i offentlig høring.
Reduktionsmankoen, som er det skønnede antal manglende CO2-udledninger i 2030 for at opfylde 70-procentsmålet, er faldet fra sidste års skøn på ca. 5,4 mio. ton CO2e til ca. 1,5 mio. ton CO2e.
Desuden forventes målet for 2025 om en reduktion på 50-54 procent at blive opfyldt med en reduktion på ca. 55,5 procent. Dette viser Klimastatus og -fremskrivning 2024, KF24, som er en årlig vurdering af, hvordan CO2-udledningen udvikler sig frem mod 2035 baseret på eksisterende aftaler og initiativer.
Se Klimastatus og -fremskrivning 2024 her.
I 2019 forventede aftalen om klimaloven en reduktion på 45 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Med den nye fremskrivning forventes det nu, at udledningerne vil blive reduceret med cirka 68 procent i 2030 i forhold til 1990.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:
Denne nye klimafremskrivning antyder, at vi vil opfylde 2025-målet og er på vej mod 2030-målet. Disse reduktioner skyldes ambitiøse aftaler og en bred politisk indsats for klimahandling, sammen med løbende forbedret viden om udledningerne. Det er vigtigt ikke at slække på tempoet, da vi endnu ikke er i mål, og der stadig kan opstå uforudsete udfordringer undervejs. Verden kan udvikle sig anderledes end forventet, og fremskrivningerne kræver en omfattende implementeringsindsats. Derfor skal vi fortsat følge nøje med i effekten af afgifter i industrien, udviklingen af grøn transport og nye teknologier som CO2-fangst og -lagring. Vi skal blive ved med at træffe de nødvendige beslutninger og være klar til at følge op.
Det er især den grønne omstilling af energisektoren, der driver reduktionen af CO2-udledningen frem mod 2030 på tværs af sektorerne. El og fjernvarme bliver grønnere, og med udfasning af de sidste kulkraftværker forventes en VE-andel på 100 procent i 2029 ifølge KF24. Samtidig vil løbende reduktion af vores gasforbrug kombineret med øget biogasproduktion føre til 100 procent grøn gas i 2029 ifølge KF24. Dette vil understøtte elektrificeringen af samfundet med elbiler, varmepumper og el-baserede løsninger i erhvervslivet.
Forskellen fra sidste års mankoskøn til i år skyldes bl.a. en ny model til at beregne CO2-absorptionen fra skovene og ny viden om udledning fra lavbundsjorde. Der sælges også flere elbiler og ellastbiler end tidligere skønnet i transportsektoren. Desuden har Sverige reduceret afgifterne, hvilket har medført, at flere vælger at tanke i Sverige frem for Danmark.
Der er dog også faktorer, der øger mankoen, såsom øgede udledninger fra affaldssektoren på grund af en ny affaldsfremskrivning fra Miljøstyrelsen, samt forventede stigninger i udledninger fra olie- og gasforbrug pga. høje elpriser. Desuden har NECCS-udbuddet, som bl.a. fokuserer på CO2-fangst i biogasindustrien, ikke opnået den forventede efterspørgsel.
Sektorernes bidrag til udledning er forskellige
Det forventes, at energisektorens udledninger vil være næsten elimineret i 2030 ifølge KF24, og industriens udledninger vil reduceres løbende. Landbruget og transportsektoren forventes derfor at stå for den største andel af udledningerne i 2030.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler:
Vi vil fortsat få ny viden og bedre metoder til at beregne CO2-udledning, og tallene kan ændre sig fra år til år - både op og ned. Det er positivt, at vi nu har mere præcis viden om f.eks. skovene, men det ændrer ikke på, at landbruget stadig vil stå for en betydelig del af Danmarks udledninger i 2030. Derfor skal vi fortsat have en CO2-afgift på landbruget for at nå 2030-målet og opfylde ambitionen i landbrugsaftalen. Vi skal huske, at omstillingen ikke slutter i 2030; regeringen sigter mod klimaneutralitet i 2045 og en reduktion på 110 procent i 2050 for at imødegå klimakrisen.
Danmarks EU-klimamål
Ud over de nationale klimamål skal Danmark også opfylde EU's byrdefordelingsaftale om en 50 procents CO2-reduktion i perioden 2021-2030 i forhold til 2005-niveauet, herunder for transportsektoren, mindre industri, husholdninger og landbrug. I KF24 skønnes mankoen i 2030 til ca. 0,1 mio. ton CO2e.
Danmark skal også reducere i de såkaldte LULUCF-sektorer (Land Use, Land Use Change and Forestry), hvor KF24 forventer en manko i perioden 2026-2029. Målet for 2030 forventes dog at blive opfyldt med en lille margen ifølge KF24.
Klimafremskrivningen er et skøn, og jo længere frem i tiden, desto større usikkerhed er der om de forventede effekter på grund af prisudviklinger, adfærdsændringer, teknologiske fremskridt og vejrvariationer. Derfor indeholder KF24 også følsomhedsberegninger, der viser, hvordan udledningen kan ændre sig, hvis nogle af disse faktorer ændres.
Fakta:
Vi må ikke stoppe op nu
Beslutningstagere skal fortsætte med at handle og arbejde mod et fossilfrit samfund. Der er stadig mange rammevilkår, der skal på plads for at nå dette mål. Biogasproduktionen og -afsalget lider under ugunstige betingelser, da Evidas nye tarifmodel fra 2025 favoriserer fossil gas. Vi har stadig ikke sikret tilstrækkelig afsætning af biogas indenlands, især til den tunge del af transporten på grund af afgifter.
Så kom igen, kære politikere, der er masser af arbejde forude!
Udviklingen i den danske biogasproduktion er alt for optimistisk i den netop offentliggjorte klimafremskrivning fra Klimaministeriet. Der kommer ikke til at være 100 procent grøn gas i gasnettet i 2029. Derfor er der behov for nye politiske initiativer, som fremmer ustøttet, afgiftsfri biogas, lyder meldingen fra Biogas Danmark.
Klimastatus- og fremskrivning 2024 fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at der i Danmark er 100 procent grøn gas i gasnettet i 2029, hvilket er forudsætningen for NEKST-udvalgets anbefaling om, at resterende privat opvarmning med gasfyr fra 2030 kan ske med grøn biogas.
Men klimafremskrivningen kommer ikke til at holde stik, lyder budskabet fra Biogas Danmark, der i stedet forventer, at der vil mangle 0,5 mio. ton CO2-reduktion som følge af en mindre biogasproduktion end antaget i Klimastatus- og fremskrivning 2024.
– Forringede rammevilkår for biogassen betyder, at biogasproduktionen ikke kommer til at udvikle sig som forventet i klimafremskrivningen. I stedet for fremgang forventer vi stagnation og måske endda nedgang i biogasproduktionen i de kommende år. Derfor er der også store udfordringer i forhold til NEKST-udvalgets anbefaling om, at private med gasfyr skal bruge biogas fra 2030 – med mindre der kommer nye politiske tiltag, siger direktør Frank Rosager fra Biogas Danmark.
Biogas Danmark bygger sine forventninger til udviklingen i biogasproduktionen på flere forhold. For det første er udbudsbetingelserne i de kommende biogasudbud markant forringet, og derfor tror Biogas Danmark ikke på, at udbuddene vil føre til den forventede ny biogasproduktion.
Samtidig er det statslige gasdistributionsselskab Evida på vej med en ny tarifmodel fra 2025, der giver incitamenter til at bruge store mængder fossil gas, mens det bliver markant dyrere både at levere og købe grøn biogas.
– Rammevilkårene for biogassen får udviklingen til at gå den forkerte vej i retning af mere fossil gas og mindre biogas. Derfor foreslår vi tre politiske initiativer, der skal sikre, at husholdningernes gasforbrug bliver 100 procent grønt fra 2030, og at industrien får mulighed for at købe ustøttet og afgiftsfri grøn biogas fra 2030, fastslår Frank Rosager.
Biogas Danmarks forslag til politiske initiativer:
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
