luft

horsens biogas nippon gases

Horsens Bioenergi er blandt de første i Danmark til at producere flydende bio-CO2. Gennem fangst, nedkøling og rensning af den CO2, der genereres under vores biogasproduktion, bliver CO2´en flydende og i samarbejde med Nippon Gases anvendt til bl.a. til køleenhederne til REMA1000´s lastbiler.
Vil du vide mere om hvordan det foregår, så læs meget mere her...

toerstofmaaling madsen bioenergiMadsen Bioenergi er et biogasanlæg, der modtager tonsvis af gylle med store lastbiler fra de omkringliggende svineproducenter og kvægbrug.
Man har derfor installeret et måleinstrument fra Tech Instrumentering, der på ca. to minutter kan måle tørstofindholdet i gylle.
Med en pålidelig måling af gyllens tørstofindhold opnås en præcis afregning til de landmænd, der leverer gylle til biogasanlægget.

Læs hele artiklen i bioenergiMAGASINET april-udgaven (på gaden den 12. april).
Tegn abonnement her...

2 tanke biogas teknik
Biogas Teknik A/S mener det er på tide, at byggebranchen begynder at forholde sig til det CO2 aftryk man afleverer i forbindelse med industribyggeri


I en tid hvor energianlæg bygges og opføres som aldrig før, bør vi overveje konsekvenserne

Mange energianlæg herunder biogasanlæg er for langt de flestes vedkommende tankanlæg opført i beton.
Men som alle ved er cement ikke det mest klimavenlige produkt at producere, at bygge med, transporterer eller at genanvende.
Faktum er, at Dansk byggeri står for 39 procent af den danske CO2 udledning, og beton er et af de mest forurenende materialer, som samtidig indgår i alt fra bygninger, industrianlæg og til veje og broer.
Derudover forventes det, at behovet for beton til byggeri fordobles frem mod 2050.
Så hvis man kan ændre på de produkter man anvender, er der virkelig en stor CO2 gevinst forbundet hermed.

Dansk firma ønsker at være first mover
- Det har vi en forpligtelse til at gøre noget ved, når vi opfører nye grønne energianlæg, siger Espen Johansen Biogas Teknik A/S.

Biogas Teknik A/S har fået øjnene op for ståltanke.
Boltede tanke i stål sparer på energien samtidig med at det er en fleksibel løsning, der reducerer de løbende omkostninger til energiforbrug samt medfører væsentlig lavere transportomkostninger og så kan stål bruges igen og igen, det vil sige høj genanvendelighed.

- Vi kan bytte alle betontanke ud med stål i samme dimensioner. Den største fordel ved stål er, at vi kan bygge højt med en mindre diameter på bundpladen til følge, for at opnå samme kubikmeter i tankene. Vi kan desværre ikke undvære betonfundamentet til vore tanke, men vi kan gøre dem væsentlig mindre i diameter og derved forbruge væsentlig mindre beton i fundamentet samtidig fylder tankene mindre kvadratmeter på byggepladsen, forklarer Espen Johansen.
Der findes allerede en mere bæredygtig beton med 30 procent lavere CO2-aftryk, men her forsvinder det økonomiske incitament desværre, da prisen bliver det dobbelte i forhold til stål, og så forbruger man jo stadig enorme energiressourcer i forarbejdningsprocessen og der sker samtidig en CO2 udledning.

- I vores verden, den grønne sektor, synes jeg ikke det giver nogen mening at vi indkøber og bygger tankanlæg i beton, som er en af verdens største syndere både med hensyn til CO2-udledning i produktionsleddet, men også når tankene skal fragtes til byggepladsen og derefter nedbrydes engang. Og da tanklægget er det største element på et biogasanlæg, er der her tale om en ret stor mængde beton, siger han.

Læs hele artiklen i bioenergiMAGASINET april-nummer (på gaden den 12. april) - tegn abonnement her...

separator til forarbejdning af afgasset gylle og rå gylle

Vogelsang har lanceret dette nye produkt i en slidstærk kvalitet og som er nem at vedligeholde, takket være et nyt drevarrangement.

- XSplit-separatoren er nem at vedligeholde og muliggør et tørstofindhold på op til 40 procent ved behandling af afgasset gylle og rå gylle.
- Det bliver stadig vigtigere for vores kunder at kunne udnytte afgasset gylle samt rå gylle fuldt ud og på den mest effektive måder, hvad enten det er som gødning til plantedyrkning, som strøelse, til jordforbedring eller til elproduktion i biogasanlæg.
- Separationsteknologien afrunder vores portefølje for endnu mere effektiv håndtering af afgasset gylle og rå gylle, siger Niels Agerbo, administrerende direktør for Vogelsang i Danmark.

Læs hele artiklen i bioenergiMAGASINET (på gaden 12. april 2024) - tegn abonnement her.

frank rosager maria tuxen hedegaard
Frank Rosager, Biogas Danmark

NEKST-udvalget har i dag fremlagt deres anbefalinger i rapporten ”Farvel til gas i danske hjem.” Anbefalingerne kommer lige efter, at Evida har anmeldt en ny tarifmodel, der har den stik modsatte effekt ved at halvere tarifferne for de mest gasforbrugende hjem og industrier, samtidig med at tarifferne forhøjes for fjernvarme og levering af grøn gas.

Det statslige gasdistributionsselskab Evida vil indføre nye tariffer, der ikke kun udfordrer NEKST-udvalgets grønne ambitioner, men hele den grønne omstilling ved at skabe incitamenter til et øget forbrug af fossil naturgas gennem lavere forbrugstariffer. Samtidig gøres det dyrere for fjernvarmeværker og industrier at reducere gasforbruget med varmepumper. Og det bliver ligeledes dyrere for virksomheder at købe danskproduceret grøn biogas leveret gennem gasnettet.

- Når Evidas nye tariffer øger det fossile gasforbrug, så går de stik imod anbefalingerne fra NEKST-udvalget og en lang række af politiske forlig, der gennem en årrække har sigtet mod at udfase fossil gas og skabe grundlag for et grønt energiforbrug i både energisektoren, industrien og hos de private forbrugere, siger direktør Frank Rosager fra Biogas Danmark.

Helt konkret halveres tarifferne for de mest gasforbrugende villaer og markant mere for erhverv med stort konstant gasforbrug. Samtidig fordobles tarifferne for de fjernvarmeværker, der har reduceret gasforbruget med varmepumper, fordi tariffen omlægges fra at betale for den mængde, man bruger, til betaling for reservekapacitet.

- Det må forventes, at de decentrale kraftvarmeværker vil reagere ved at lukke elproducerende kraftvarmeanlæg, der ellers i stigende grad bliver nødvendige, for at vi kan få elektricitet, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, siger Frank Rosager.

Evida oplyser, at indfødningstarifferne fra biogasbranchen forventes at dække 25 procent af Evidas samlede omkostninger i 2025 og næsten 50 procent i 2035.

- Biogasbranchen kan kun betale de nye indfødningstariffer til Evida på én måde, og det er ved at sende regningen videre til aftagerne, så biogassen bliver dyrere. Samtidig bliver indfødningstarifferne så brugt til at mindske forbrugernes omkostninger til at købe gas, hvorved den fossile naturgas får yderligere en konkurrencefordel over for alle de grønne alternativer, forklarer Biogas Danmarks direktør.

Biogas kan være løsningen
I NEKST-rapporten anbefaler arbejdsgruppen en konkret politisk drøftelse af, at en fortsat udbygning af dansk produceret biogas – uden støtte og på markedsvilkår – kan spille en rolle i de resterende borgeres gasfyr efter 2035.

Baggrunden er, at der ifølge NEKST-udvalget realistisk vil være ca. 140.000 gasfyr i hjemmene i 2035. Samtidig vurderer udvalget, at en forfølgelse af 2035-ambitionen om stop for gas i danske hjem ikke nødvendigvis vil være hensigtsmæssig for hverken borgerne eller samfundet de steder, hvor konvertering er svært.

- Biogas kan levere et markant bidrag til, at Danmark billigere kan nå helt i mål med den grønne omstilling af varmeforsyningen. Det er dog vigtigt, at der politisk bliver stillet skarpt på, hvordan vi konkret kan sikre biogas på markedsvilkår – uden støtte til varmekunder, hvor det af den ene eller anden årsag ikke giver mening at skifte væk fra gas. I den sammenhæng nytter det ikke at introducere nye tariffer, der gør fossil gas attraktivt og belaster markedets muligheder for at købe biogas, siger Frank Rosager.

De alvorlige klimakonsekvenser af tarifferne understreger ifølge Biogas Danmark, at det ikke er nok, at Forsyningstilsynet teknisk godkender tarifferne, men at der er behov for en politisk proces, hvor man overordnet fastsætter rammer og mål for den fremtidige danske gasforsyning og dermed får skabt det rette kommissorium for fremtidige tarifmodeller.

gitte grønbækSådan vil jeg tillade mig at karakterisere, siger Gitte Grønbæk, bestyrelsesmedlem ved DanePork og Hornsyld Købmandsgaard. Byrådsmedlem for Konservative i Kolding, Landmand og naturelsker.
En CO2 afgift på landbrugets biologiske processer. En CO2 afgift, der er baseret på IPCC´s beregningsmetoder, hvor metanudledning fra husdyr tæller med i klimaregnskabet. Og i det regnskab er kvæg hovedsynderen. Ud over udledning af metan fra gødningen, bøvser kvæg også metan, da de er drøvtyggere.
Det er dog ikke metan fra husdyr og husdyrgødning, som har fået CO2eq indholdet i atmosfæren til at stige. Kort fortalt omdannes metan udledt fra husdyr i løbet af en årerække til CO2, som planterne igen optager, og som husdyrene spiser. Husdyr er således ikke nettoudledere af kulstof.
Det der er synderen, er al den fossile energi vi bruger, for at leve det liv, vi lever.
Jeg undrer mig over, at der stadig gives CO2 kvoter til masser af danske industrivirksomheder, så de kan udlede CO2 uden afgifter. Kvoter, som ovenikøbet kan omsættes på den europæiske børs for ETS. Lige nu koster det ca. 450 kr/ton at købe sig mulighed for at udlede mere CO2 end man har tilladelse til.

Klart at industri, Naturfredningsforening, veganere mv synes, at det er en fantastisk regnemetode. For så er der en syndebuk og fokus der kan fjernes fra vores ekstreme forbrug af fossile energikilder.
Og for Naturfredningsforeningen kan der komme yderligere fokus på, at natur er vigtigere end produktion af fødevarer, og for veganerne, som er relativt religiøse i forhold til at beskytte dyrene.

koer paa mark

Professor Jørgen E Olsen er ikke i tvivl om, at det får alvorlige konsekvenser for landbruget og dermed det danske samfund, hvis der indføres de planlagte og nu fremlagte CO2 afgifter på landbruget.
Det vil være en skævvridning i forhold til de andre fødevareproducerende lande og give ulige konkurrencevilkår iflg. professoren.

CO2 afgiftsmodellerne blev fremlagt af Michael Svarer (Svarer Udvalget) igår den 20. februar.
Hvis vi indfører disse afgifter, går vi enegang i Europa og dette kan medføre tab af konkurrenceevne og lukning af animalske landbrug.
Der arbejdes med tre modeller, som ifølge Svare-udvalget alle vil medføre tab af arbejdspladser.
Men Regeringen herunder Socialdemokratiet gik jo til valg på, at CO2 afgifter på landbruget ikke måtte medføre tab af arbejdspladser.
Især partierne venstre, Radikale og Moderaterne har desuden talt varmt for, at det skal være forbrugerne der skal betale for fødevarernes klimabelastning.
Spændende at se om partierne holder deres valgløfter.

Vi fra redaktionens side er også meget spændte på hvordan man vil opgøre et landbrugs klimabelastning...hvis man eks. leverer al sin husdyrgødning til et biogasanlæg hvad så?
Vi følger udviklingen tæt. Læs artiklen i bioenergiMAGASINET februar (er på gaden nu), hvor et amerikansk universitet anskueliggør landbruget og dets klimabelastning... - interessant læsning.

blaabjergbiogas

En ny EU-database for oprindelsesgarantier implementeres i 2024 og betyder, at VE-andelene følger med ud af landet, når oprindelsesgarantier for biogas eksporteres. Derfor haster det med at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at købe især ustøttet dansk biogas, skriver direktør Frank Rosager og Public Affairs chef Esben Tranholm Nielsen, Biogas Danmark, i Altinget.

Der er behov for hurtig politisk beslutning om en model for CO2-afgiftsrefusion for grøn ustøttet biogas i gasnettet. Med den politiske aftale ”grøn skattereform for industri mv.” fra 24. juni 2022 blev der truffet beslutning om, at der skal udarbejdes en analyse af mulige modeller for, at biogas afgiftsfritages gennem anvendelse af oprindelsesgarantier. En model skulle have været forelagt forligspartierne før sommeren 2023. Det er desværre endnu ikke sket.

Fra 1. januar 2025 rammes de danske industrivirksomheder af den nye CO2-afgift, uanset om de bruger Co2-neutral biogas eller fossil gas. Det er både urimeligt over for de virksomheder, der har betalt for det grønne valg, og det hæmmer den grønne omstilling i industrien. Her er særligt en CO2-afgiftsrefusion for ustøttet biogas en nødvendighed for at sikre grønne incitamenter i erhvervslivet. Samtidig øges presset fra EU-reguleringen i samme retning.

Sagen er topaktuel og bliver nu taget op af Folketingets skatteudvalg samt klima-, energi- og forsyningsudvalget, idet Biogas Danmark har foretræde for begge udvalg torsdag den 18. januar.

Afgifter straffer det grønne valg og skader konkurrenceevnen
I de dele af erhvervslivet, hvor elektrificering ikke er mulig, er omstilling til biogas den oplagte og i mange tilfælde eneste mulighed for grøn omstilling.

I dag afgiftsbelægges biogas leveret gennem gasnettet som fossil naturgas, uanset om den har modtaget støtte eller ej. Det skader både industri- og transportvirksomhedernes incitament til at skifte til grøn biogas. Hvis CO2-afgifter skal understøtte den grønne omstilling, så kræver det, at ustøttet biogas leveret gennem gasnettet ikke beskattes som fossil naturgas.

Der er behov for, at skattelovgivningen tilpasses de ændringer, der sker som følge af den grønne omstilling, hvor gasinfrastrukturen ikke kun distribuerer fossil naturgas, men også distribuerer og lagrer biogas og fremover, brint, power-to-x gasser og andre grønne gasser til erhvervsliv og forbrugere.

Skærpet konkurrence mellem Danmark og udlandet
I de kommende år vil konkurrencesituationen for danske virksomheder i forhold til udlandet blive yderligere skærpet.

Der kommer nemlig i 2024 en EU-database, hvor alle oprindelsesgarantier og bæredygtighedscertifikater i EU skal dokumenteres. Databasen vil, foruden at være et stærkere kontrolorgan for oprindelsesgarantier, også medføre at VE-andelene ikke længere tæller i producentlandet, men flyttes til de lande, hvor kunderne køber oprindelsesgarantier. Det må derfor forventes, at biogassen i endnu højere grad vil flyde til de lande og virksomheder i EU, der har de bedste incitamenter for anvendelse af biogassen.

Muligheden for at sikre CO2-afgiftsrefusion af grøn biogas i gasnettet er til stede
En løsning ligger dog lige for.

EU´s direktiv for vedvarende energi stiller krav om, at Energinet siden 2021 på linje med alle andre EU-lande har skullet sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier som dokumentation for, at biogas kan transporteres effektivt gennem gasnettet og tages ud igen som biogas. En ordning, der benævnes massebalanceprincippet. Det foregår ved, at Energinet udsteder oprindelsesgarantier til dokumentation for den mængde biogas, der bliver tilført gasnettet fra hvert enkelt biogasanlæg. Når der købes og forbruges biogas, skal en tilsvarende mængde oprindelsesgarantier annulleres i Energinets certifikatregister, hvorved man ved, hvor meget biogas der er tilført og anvendt fra gasnettet.

Alle udstedere af oprindelsesgarantier i EU er tvunget til at påstemple, hvorvidt der er givet støtte til den pågældende mængde biogas. Endvidere skal alle udstedelser, handler og anvendelser registreres i EU´s nye database, så alle myndigheder kan følge oprindelsesgarantierne fra producenterne til den endelige slutbruger.

Forudsætningerne bør derfor være til stede for at fjerne den kommende CO2-beskatning af ustøttet CO2-neutral biogas leveret gennem gasnettet, når virksomhederne dokumenterer deres køb af biogas ved at slette Energinets udstedte oprindelsesgarantier i takt med, at biogassen forbruges.

 

 

 frank rosager web 23 06 06

Frank Rosager
Direktør i Biogas Danmark

esben tranholm nielsen 23 03 29 web

 Esben Tranholm Nielsen
Public Affairs chef Biogas Danmark

 

Debatindlægget blev bragt i Altinget den 22. januar 2024.
Læs debatindlæget her.

vogelsang linkogas2

Niels Agerbo Nielsen, direktør for Vogelsang og André Skak Kristensen, driftleder på Linkogas

Neddeling af råvarer herunder halm med Disruptor* har givet markante positive resultater

bioenergiMAGASINET havde sat driftsleder André Skak Kristensen, Linkogas og direktør for Vogelsang Niels Agerbo Nielsen stævne på biogasanlægget for at høre om, hvorledes en Disruptor kan gøre en markant forskel, når det handler om neddeling og bedre udnyttelse af fast staldgødning (dybstrøelse) og halm.

Område med mange køer
Linkogas er et biogasanlæg, der i mere end 30 år har produceret grøn og CO2 neutral energi til gavn for samfundet. Efter man for år tilbage var blandt de første der blev koblet på det landsdækkende gasnet, er udviklingen på biogasanlægget gået stærkt og anlægget er vokset i størrelse og volumen op gennem årene.

Biogasanlægget Linkogas ligger centralt i et område med store og mange kvægbesætninger, hvor- for man typisk modtager megen kvæggylle og dybstrøelse.
I dag producerer anlægget cirka 17.000.000 m3 metan om året og modtager 600.000 tons biomasse. Det stiller store krav til modtagelsesfaciliteter, og da anlægget modtager råvarer med stigende tørstofindhold (dybstrøelse og halm) fordrer det at man kan håndtere disse råvarer.

Linkogas valgte for to år siden at udskifte indfødningen af råvarer til tre Premix-anlæg fra Vogelsang og installerede i 2023 en Disruptor fra samme firma.
Linkogas modtager mere og mere dybstrøelse fra andelshaverne og derfor var kravet til anlægget, at kunne håndtere og neddele halmen, for at opnå mere fleksibilitet, højere driftsstabilitet og ydeevne.

- Vores udfordring var, at vi ønskede at kunne håndtere mere dybstrøelse på vores biogasanlæg og vores daværende kapacitet for to år siden, simpelthen var for lille, siger driftslederen.

vogelsang linkogas3

Græs silage - uden og med DisRuptor og halm - uden og med DisRuptor

vogelsang linkogas4

Viskositetseffekt - uden og med DisRuptor

Ønsket var højere driftssikkerhed og produktionsstabilitet
På Linkogas kører man to adskilte indfødningslinier for henholdsvis konventionel og økologiske råvarer (dybstrøelse).
Derudover har man en ekstra linie til energiafgrøder.
Dette sikrer driftsstabilitet og stabil energiproduktion på anlægget.

vogelsang linkogas5- Vi valgte samtidig at få monteret halvtag over den ene indfødningslinie, som står udendørs samt at få monteret de øvrige indendørs. Men der er tale om samme setup ude og inde og med en ekstra linie er vi altid i drift og kan reparere og udbedre uden at det går udover energiproduktionen, siger André Skak Kristensen.

Premix-anlægget med rotorcutter neddeler halmen og giver en mere ensartet og homogen masse som er mere pumpbar.
Ved at koble Disruptor på, får man yderligere neddelt dybstrøelsen, altså en kraftigere bearbejdning af materialet, hvilket er nødvendigt, da tørstofprocenten stiger markant i råvaren. Ligesom at man opnår hurtigere bearbejdning og udrådning af stråene, når de er ”åbnet” mere op.

- Ved at anvende Disruptor har vi desuden fået en bedre viskositet og mere og lettere pumpbar homogen biomasse, siger André.

En positiv synergi-effekt har været en markant højere gasproduktion på hele 16 procent efter montering af Disruptor.

- Vores fokus var egentlig ikke så meget på gasudbyttet, så det er da en dejlig overraskelse, når man tænker på at den samlede investering kun er på cirka 0,75 mio kr., siger driftslederen.

Det giver en tilbagebetalingstid på investeringen på kun 47 dage. Vel at mærke kun beregnet på gasudbyttet.
Hvis man også tager i betragtning, at man sparer investering i øget reaktor kapacitet, er regnskabet endnu mere positivt.
Anlægget er baseret hovedsageligt på, at modtage andelshavernes råvarer. Derfor udgør øvrige industriråvarer kun cirka 2 procent.
Tørstofindholdet ligger pt på 11-11,5 procent i input-råvaren (cirka 8 procent i output/restbiomassen i primær reaktor).

- Vi kører med en opholdstid (udrådningstid) på op mod 35 dage, hvor ønsket er cirka 40 dage. Med installationen af Disruptor sparer vi jo investeringen i øget reaktorkapacitet, en omkostning som ofte er et to-cifret millionbeløb, så også her har vi sparet omkostninger, lyder det fra driftslederen med hentydning til de 16 procent bedre udnyttelse af den samme råvare.
Vedligeholdelsesomkostninger på en Disruptor er også til at håndtere.
På Linkogas opgør man omkostningerne til at være: Udskiftning af knive ved cirka 500 timer á 2800kr. ”Kæber” har typisk en holdbarhed på cirka 2000 timer, ligesom hulskive i rotorcutter skal skiftes efter cirka 1500 timer.
Kæber justeres efter 250 timer, hvilket forlænger levetiden.

- Jeg tænker mange af mine kollegaer med fordel kan sætte sig og beregne på fordele og ulemper og investering contra omkostninger
- Selvom der naturligvis skal skiftes sliddele løbende og dette har en omkostning er det positive afkast/ udbyttet så betragteligt, at disse omkostninger ingen betydning har overordnet set, fastslår André.

Et godt professionelt samarbejde
Allerede da André tiltrådte som driftsleder begyndte samarbejdet med Vogelsang og udviklingen frem til i dag bærer præg af, at man lærer af hinanden.

- Det er dejligt at have en kunde som Linkogas og især med en medarbejder, som André, som analyserer og beregner på alt, inden han træffer afgørelse og indstiller til investeringer til ledelsen, siger Niels Agerbo Nielsen Vogelsang.

- Fra vores side går vi helhjertet ind i biogasanlæggenes udfordringer og problemstillinger og forsøger at tilpasse vore produkter og rådgivning til det enkelte anlæg og de personer på biogasanlægget, som vi er i kontakt med, siger Niels.

- Ikke to anlæg er helt ens og derfor skal vores ydelser tilpasses det enkelte anlæg, så biogasanlæggene opnår de bedste resultater og det er nu en gang, det begge parter får mest ud af i den sidste ende, siger Niels Agerbo Nielsen slutteligt.

FAKTA OM DISRUPTOR

RotaCut® og DisRuptor®: Bedre økonomi på grund af en øget effektivitet og mindre vedligehold.

En RotaCut har to funktioner. Den adskiller og macererer, så væsker fyldt med fibre, faste stoffer og fremmedlegemer bliver til pumpbare medier, altså en mere homogen masse.

Tungt materiale, såsom sten eller metaldele fjernes ved hjælp af tyngdekraften og vigtige komponenter, bl.a. pumper, rørledninger, er nu godt beskyttet og en stabil produktion er sikret.

Med en DisRuptor® knuses den biomasse, som kan være svært nedbrydelig.

Resultatet er en større overflade, hvor bakterierne har nemmere adgang og produktionen af biogas øges.

En DisRuptor er nem at integrere og kan bruges inden for mange områder, f.eks. som en del af rådnetankens recirkulationssystem.

hirtshals lng1

Bioenergimagasinet deltog onsdag i åbningen af en ny tankstation til gasdrevne lastbiler i Hirtshals. I
første omgang kan lastbilerne tankes med flydende naturgas (LNG). Forventningen er dog, at det på sigt vil være muligt at tanke flydende biogas (LBG) i Hirtshals.
Bag åbningen af den nye tankstation står Hirtshals Havnefond, Hirtshals Transport Center og Q8. Med åbningen bliver den såkaldte Jyllandskorridor fra den dansk-tyske grænse til Hirtshals den første længere strækning i Danmark, hvor gasdrevne lastbiler kan bruges på lige fod med traditionelle, dieseldrevne lastbiler.
Sammenlignet med diesel udleder LNG-lastbiler op til 20 procent mindre CO2e over brændstoffets livscyklus.

Hvorfor ikke dansk biogas med det samme kære politikere...?
Med anvendelsen af grøn biogas kan der opnås MARKANT større klimaeffekter i den tunge transport, da biogas er et fossilfrit drivmiddel, der samtidigt reducerer CO2e-udledningen i landbruget. En større anvendelse af biogas i den tunge transport kræver dog, at rammevilkårene i Danmark forbedres, så grøn #biogas ikke beskattes som fossile drivmidler!
Hvor overgangen fra diesel til LNG vil kræve nye lastbiler, vil overgangen fra LNG til biogasdrevne lastbiler ikke kræve yderligere investeringer i hverken anlæg eller transportmidler.
Læs hele artiklen fra eventen i april udgaven af bioenergiMAGASINET... - tegn abonnement her.

 

hirtshals lng2hirtshals lng3

kong frederik xKong Frederik X er nu regent i kongeriget Danmark. Det skete på et statsråd søndag den 14. januar, hvor dronning Margrethe underskrev en erklæring om sin abdikation.
Foruden dronningen, regeringens ministre og statsrådssekretæren var kong Frederik og kronprins Christian til stede ved statsrådet.
Biogas stod højt på dagsordenen ved kongeligt dansk besøg i Polen i slutningen af januar ledet af Hans Majestæt, Kong Frederik X, og tre ministre. Han besøgte både biogasanlæg og landbrug på turen.
Budskabet i et ekspertpanel fra vores polske landechef Małgorzata Szambelańczyk var klart om vores perspektiver for biogassektoren i Polen.
- Biogas kan spille en væsentlig rolle i det polske energimix, og Polen er et vækstmarked for os, sagde hun.

ribe biogas2022
Ribe Biogas har fokus på merværdi i gasproduktionen både med hensyn til gasudbyttet men også returvarerne til landbruget

 

Ved biogasproduktion har kvaliteten af de indkomne råvarer stor betydning for gasproduktionen, men også returvarerne til landbruget skal være i en god kvalitet og skabe merværdi.

Med andre ord, bør man efter Ribe Biogas mening se på den samlede værdikæde både for det producerende biogasanlæg men også for landbruget, som jo både er leverandør af gylle og dybstrøelse samt aftager af restfibermasse/gylle.

Derfor er fokus på Ribe Biogas både på gasudbyttet på anlægget, men også de returvarer landbruget får tilbage efter gasproduktionen.
Her har man oplevet en markant forbedring af gyllen hos Ribe Biogas A/S efter en ny
reaktor (nr. 8) på 8300 m3 har været i drift i nogle måneder.
Allerede nu kan man konstatere synlige resultater!
Andelen af ammonium-N er stedet fra ca. 55 procent til 60 procent i den udgående gylle.
Ligesom den udgående andel af tørstof i gyllen er faldet fra ca. 7 procent til 5,7 procent.
Dette betyder, at der produceres mere gas på samme råvare og dette var egentlig den oprindelige businesscase på reaktor 8.

- For lige at understrege effekten; nu bliver ca.12.500 hektar omkring Ribe gødsket med gylle, hvor andelen af den frie ammonium er steget med ca. 10 procent.
- Hvis man forsigtigt anslår et øget høstudbytte på 3 procent, vil f.eks værdien af en majshøst på arealet stige med 6 millioner kroner – det er meget mere end vores businesscase på øget gasproduktion på den nye reaktor 8.
- Det er jo faktisk ret vildt, forklarer Aage Lauritsen formand for Ribe Biogas A/S og formand for leverandørforeningen RBMF, ligesom han sidder i bestyrelsen i LBBL, landbrugets Biomasseleverandører.

Mere biomasse mere gas
De senere år er mængden af biomasser og gasproduktionen været øget hos Ribe Biogas. Opholdstiden er stille og roligt sivet ned fra 37 dage til 30 dage i kombination med øget indtag af dybstrøelse og det har desværre også haft en negativ betydning for andelen af ammonium-N i den udgående gylle.
Bestyrelsen besluttede derfor allerede i 2022, at opføre ekstra reaktorkapacitet for at øge opholdstiden. Men at kvalitetsforbedringen på den udgående gylle blev så stor har overrasket leverandørerne til Ribe Biogas. En af leverandørerne til Ribe Biogas A/S er Niels Larsen, som driver en malkebesætning på 350 køer i Roager, syd for Ribe.

- Landbruget er i forvejen presset på næringsstoffer. Så enhver forbedring i udgående biogasgylle er kærkommen hos os leverandører og en forbedring i andelen af ammonium skaber reelt værdi i min bedrift. Den gylle jeg leverer, kommer nu bedre tilbage og det understregener jo bare at biogasanlæggene skal være opmærksomme på at have tilstrækkelig opholdstid, siger Niels Larsen.

Ribe Biogas er ved at lægge sidste hånd på en reaktor 9, som forventes i drift april 2024.
Og der påbegyndes en ny reaktor 10 sensommer 2024. Aage Lauritzen og Niels Larsen er spændte på om der kan komme en yderligere forbedring i andelen af den frie kvælstof.

- Biogasanlæg regner traditionelt værdiskabelsen på salg af gas og certifikater og effekterne ude på markerne indgår typisk ikke i en businesscase. Eksemplet hos os understreger bare at man altid skal regne på den samlede værdikæde, så leverandørerne af gylle også tilgodeses og merproduktion på biogasanlægget ikke sker på bekostning af en ringe andel af ammonium-N i udgående gylle, slutter Aage Lauritsen.

Fakta om Ribe Biogas A/S
83 procent ejes af lokale landmænd via RBMF, Ribe Biomasseformidlingsforening
17 procent ejes af Nature Energy/Shell.
Ribe Biogas behandler årligt 440.000 tons biomasse og er i gang med en udbygning, således den årlige mængde stiger til 680.000 tons.

Troels Ranis

I januar måned kunne Green Gas Denmark byde velkommen til en velbesøgt konference om omstillingen fra fossil til grøn gas.

Troels Ranis, vicedirektør i DI og ansvarlig for DI Energi og Ole Hvelplund, formand for Green Gas Denmark og direktør for Nature Energy bøde deltagerne velkommen.

I sin velkomst og indledning pointerede og lagde Ole Hvelplund op til en diskussion om biogas og om den grønne gas fortsat skal være støtteberettiget.

- Skal biogas egentlig have støtte eller skal den grønne gas over i et regi, hvor efterspørgslen på markedet er stor nok til at trække biogasproduktionen alene uden støttekroner, var spørgsmålet til forsamlingen fra Ole Hvelplund.

- Det er den fossile gas vi skal have ud af opvarmningen og der er vist ingen tvivl om, at biogas er det Kinderæg, der kan sikre en hurtig grøn omstilling, hvorfor vi skal fastholde momentum på fortsat udvidelse af produktionskapaciteten i Danmark, sagde formanden.

Det grønne kryds
Jane Glindvad Kristensen enhedschef i Energistyrelsen gav os et indblik i, hvordan gassystemet udvikler sig, og hvordan det går med det såkaldte grønne kryds, de kommende biogasudbud, udfasning af gassen fra husholdningerne, forsyningssikkerheden og andre udviklingstendenser for biogas.

- Den russiske invasion af Ukraine blot et par måneder efter gasstrategien ændrede som bekendt alt., sagde hun indledningsvis.

Der er et fald i gasforbruget i samtlige forbrugsscenarier, men der er pt nok grøn gas til ethvert af disse forbrugsscenarier.
Faldet i forbrug er dog ikke helt så stort som Energistyrelsen forventede med AF2023. (fremskrivnings scenarier ultimo 2022).

- Der er jo en klar ambition om udfasning af den fossile gas fra husholdningerne og status er at vi nu har 55.000 færre private gasforbrugere siden krigen startede, så der er sket en positiv udvikling, forklarede hun.
Men der har været forhindringer undervejs, hvor EU blandt andet har klaget og både de danske og svenske støtteordninger og påstået overkompensation når man køber og sælger over landegrænser med oprindelsesgarantier/Go`er (*se forklaring).
Det er forelagt for forligskredsen bag og besluttet at udbud uden de såkaldte GO`er kan frasige sig støtte og dermed få GO`er.

*Forklaring GO:
GO er oprindelsesgarantier – det der hed bionaturgascertifikater før 1. juli 2021, hvor VE II trådte i kraft.
GO er dokumentationsredskabet for opgraderet biogas i nettet – både internt og mellem medlemsstater (tak Bruno Sander Biogas Danmark for forklaring).

Evida ser lige nu på en anden fordeling af omkostningerne.

Den bundlast vi har opnået med biogasproduktion betyder virkelig noget for forsyningssikkerheden, men de mange forskelligartede gasser giver dog mange forskellige kvaliteter og udfordringer for energisystemet, som skal adresseres og ikke mindst håndteres.
Den politisk vedtagne gas og brintpakke (vedtaget lige før jul) skal implementeres over de kommende 2 år.
Kan man fremrykke flere udbud spurgte Jane tilhørerne…?
Den nuværende fremrykning giver jo en markant udvikling.

- Hvis man eksempelvis frasiger sig støtte, vil det jo uvægerligt hjælpe på, at vi får en mere markedsdrevet udvikling og produktion, sagde hun.

Concito er for afgifter
Torsten Hasforth, Cheføkonom, tænketanken Concito var næste indlægsholder.

- Der skal skabes tydelige incitamenter til at iværksætte den nødvendige grønne omstilling og forandring. Et sådant incitament er ujævnt fordelt i dag. Med en pris på udledninger følger et signal om, at der er en produktion, der skal omlægges, fastslog han.

Men det giver vigtigst af alt også adgang til, at virksomheder, der arbejder for løsninger, kan skabe nye muligheder ifølge tænketanken Concito.

- I Concito taler vi gerne om konkrete løsninger, men hvis vi stiger op i den store helikopter, så er der parametre der er kritiske og som kræver handling, sagde han.
Klimakrisen er et symptom på den skade vi forvolder med klimagasserne.
Skadeseffekt opgjort at tysk MST på 1946 kr/ton ifølge Concito.

- Vi skal gøre de ting vi ønsker kommercielt rentable, sagde han.
Han mener ikke vi opnår det samme med støtte.

- Nej den vælger på aktørernes vegne og overkompenserer, konkluderede han.
Hvis vi alene med støtten skal reducere landbruget med 5 mio. tons så skal der opkræves 15 mia. kr. og den låser udviklingen.

Landbruget kan og vil deltage i løsninger
Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug og Fødevarer havde naturligvis en anden holdning til hvorledes landbruget kan og skal bidrage.
Niels Peter Nørring kom ind på hvordan CO2-udledningerne kan reduceres, og hvad status er i den aktuelle politiske debat om CO2-afgifter på landbruget ovenpå rapportering fra Svarrer-udvalget. Han gav desuden et indblik i, hvilke perspektiver der er for landbruget i den grønne omstilling, fremstillingen af grønt kulstof, og hvordan alt dette spiller sammen med biogas og biochar.

- Jeg vil gerne slå fast, at landbruget vil leve op til de bindende og udstukne reduktionsmål i 2030, sagde Niels Peter.

Fakta (red)
Dansk landbrug står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det svarer til cirka 15,4 millioner tons CO2. Derfor har landbruget også en afgørende betydning, når vi skal indfri klimamålet om at nedbringe CO2-udledningerne med 70 procent i 2030.
Dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgas med 55-65% frem mod 2030.
Et mål et flertal i Folketinget har vedtaget.
Aftalen viser vejen til en reduktion af op til 7,4 mio. tons CO₂e frem mod 2030.
Derudover sikres også en reduktion i udledningen af kvælstof på 10.800 tons i 2027.
Der er med aftalen også enighed om massive investeringer i grønne teknologier, som skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

- Når det er sagt, at landbruget kan og vil deltage i reduktionen i udledningen af drivhusgasser, er det samtidig vigtigt, at pointere, at det ikke skal ske på bekostning af udtagning af arealer til fødevareproduktion, fastslog han.

- Det kan vi simpelthen ikke tillade os i en tid, hvor verden mangler fødevarer, konkluderede han.

Landbruget er den del af løsningen, men ikke hele løsningen og biogas er helt klart fremtidens oplagte løsning på både omstillingen til grøn og forsyningssikkerhed energi, samtidig med at landbruget kan producere fødevarer til gavn for resten af verden.
Landbruget er allerede en vigtig del af omstillingen fra fossil til grøn energi.
Han fremhævede også at barriererne for udnyttelse af pyrolyse skal fjernes.

- Vi har brug for, at der kommer fart på udrulningen af denne fantastiske teknologi. Hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, er en større implementering af pyrolyseteknologien afgørende. I den danske fødevareklynge knokler vi for at bidrage til vores nationale klimaambitioner, og i 23 eller 24 skal landbrugsaftalen genbesøges, derfor er de bydende nødvendigt, at man fra politisk og fra myndighedernes side er villig til at fjerne eksisterende barrierer for anvendelse af pyrolyseteknologien, siger klimadirektøren.

Fakta om pyrolyse teknologien
Pyrolyseteknologien er udpeget som værende helt central for at reducere klimaaftrykket i fødevareerhvervet. hvor man med brug af landbrugets restprodukter og spildevandsslam kan sikre fangst og lagring af CO2 i biokul, recirkulering af vigtige næringsstoffer samt produktion af grønne energiløsninger.
I landbrugsaftalen er der en ambition om, at pyrolyseteknologien årligt skal reducere udledningen med 2 mio. t. CO2e i fødevareerhvervet i 2030.
Landbrugsaftalen skal genbesøges af de politiske aftaleparter i 2023/2024 for at vurdere fremdriften. Kilde: Dansk Landbrug.

Pyrolyse og biokul har politisk bevågenhed i kraft af sit store potentiale, som Stiesdal SkyClean arbejder fokuseret på at virkeliggøre.
De ønsker sammen med kollegaer i branchen at rydde barrierer af vejen for en hurtig implementering og dermed sikre udnyttelse af vores lokale biomasseressource til såvel kulstoflagring som fossilfri energiproduktion - udfordringer, der kun er blevet mere presserende at løse (se artikel om biokul her i bladet).

Teglværk vil gerne satse på biogas
Henrik Dietrichsen, nordisk direktør for Egernsund Wienerberger A/S præsenterede herefter deres strategi for at reducere CO2udledninger i Danmark med 70% i 2030 og biogassens rolle heri.
Han gjorde også deltagerne klogere på, hvordan et teglværk reagerer på CO2-krav, der blandt andet følger af livscyklusberegninger på CO2-emissioner fra byggeriet, CO2-afgifterne og om biogas har en rolle her.
Virksomheden har en stor og energikrævende produktion af mursten.
Hele 150 mio. mursten svarende til 15.000 parcelhuse er årsproduktionen.

- Vi har jo et Danmark som er bygget af mursten. Et produkt som er holdbart. Tegl står jo som bekendt i flere hundrede år. Så det er jo solidt men også energikrævende produktion, fastslog han.
Teglværket brænder stenene med 1000 grader og kan bla. af den årsag kan man ikke bruge eks. varmepumper.
Samtidig skærpes byggeregulativerne/ kravene til byggesektoren.
De nye klimakrav har til formål at understøtte og sikre en bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren, der indebærer en begrænsning af byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug, og som samtidig har til hensigt at fremme udviklingen af bæredygtige løsninger. De nye klimakrav, som er vedtaget med ændringerne til BR18, kan overordnet inddeles i to kategorier:

- Krav om beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus ("Life Cycle Assessment").
- Grænseværdier for, hvor meget CO2 nybyggeri må udlede pr. år.

- Det er for os svært at få fat i GO'er på biogas, de går typisk til udlandet.
- Derfor er biogassen ikke tilgængelig. Hvis man gjorde som i vore nabolande, hvor der er afgiftsnedsættelse på biogas (blandt andet i Tyskland og Sverige), så ville incitatementet for et skifte til bla. biogas være meget større, fastslog han.

- Med andre ord strammes kravene til produktionen hurtigere end vi kan få grøn biogas, så det er ikke godt. Vi oplever at myndighederne i Danmark ikke taler godt sammen for løsninger påpeger han.

- Vi skal derfor have løst problematikken nu, ellers koster det teglværkerne livet, sagde han.

- Vi har løsningen klar med med biogas og delelektrificeirng, men det tager tid, tid som vi ikke har plæderede han.

"Vi har brug for modige politikere,til at træffe de nødvendige beslutninger"

Ole Hvelplund


Ole Hvelplund supplerede Henrik Dietrichsen og opfordrer de danske politikere til at træffe de nødvendige beslutninger for frigørelse fra fossil energi til gavn for biogas og dermed grøn og forsyningssikker energi.

Elektrificering, biogas, brint?
Søren Eriksen, administrerende direktør, Viegand Maagøe A/S tog deltagerne på en rejse gennem fakta og muligheder i sit indlæg, hvor han gjorde status over den grønne omstilling af dansk industri. Han komme også ind på barriererne for en hurtig omstilling og hvilken rolle biogassen spiller i denne.
Søren tænker rækkefølgen: Energieffektiviser, elektrificer og til sidst biogas.

- 92% af al energiforbrug kan elektrificeres, det vil reducere energiforbruget med 49%, sagde han.

Biogas er den grønne rygsøjle LF

Arla elsker biogas
Peter Bredkær Engelbrektsen ansvarlig for indkøb af energi fortalte i sit indlæg om hvordan Arla har arbejdet med at reducere sit klimaaftryk og sikre en optimal og stabil energiforsyning.
Han fortalte hvorledes hele 6 mejerier allerede er på el- og varmeforbrug på rå biogas.
Elektrificering koster 75 mio. kr. pr mejeri, så det er ikke bare noget man lige gør, men Arla tager lidt af gangen.
For en virksomhed af Arla størrelse er det vigtigt ikke, at fremskynde investeringer uden grundigt forarbejde og analyser, da en forkert beslutning kan medføre store omkostninger på koncern niveau.
På transportsiden har Arla 13 lastbiler der kører på biogas. Det har været en stor succes.
De fyldes/tankes næsten lige så hurtigt som med diesel (80%) og har lang rækkevidde.

Nature Energy og biogas
Jonas C. Svendsen senior Vice-President i Nature Energy kunne med emnet ”Hvordan arbejder biogasproducenterne med bæredygtighed og lever biogassen op til krav om bæredygtighed” berette om virksomhedens strategi fokusere på vigtigheden af at kende sporbarheden og indholdet/værdien af det man putter i et biogasanlæg?

- Vi er meget opmærksomme på, hvad vi putter i vores biogasanlæg. Især med de stigende mængder halm i anlæggene, er der fokus på hvornår vi rammer VE-direktivets grænser for bæredygtighed, sagde han.

Er biomassen ikke omfattet af anlæggets certificering, skal oplysningerne om biomassen kontrolleres af en uafhængig verifikator (kontrollant) før du indberetter forbruget til Energistyrelsen.
Verifikator skal kontrollere, at oplysningerne om opfyldelsen af bæredygtighedskrav inkl. drivhusgasbesparelseskrav er korrekte og fyldestgørende i forhold til retningslinjerne i Håndbogen (læs mere på https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/baeredygtighedskrav-til-biomasse-til-biogas).

Han påpegede også at Nature Energy er langt med at anvende pyrolyse, men også her er der udfordringer med effekt og virkningsgrad blandt andet på anlægget i Glansager.
Han pointerede vigtigheden af, at biogassen skaber merværdi for kunderne, da man ellers ikke har en salgbar vare.
Nature Energy har kunder, for hvem det er vigtigt hvilke råvarer der anvendes til biogas produktionen, eksempelvis er der kunder, der ikke vil ikke have biogas fra affald.
Han påpeger ligeledes, at hvor biogassen skal afsættes i fremtiden, vil påvirke de forretningsmodeller man skal arbejde med.

Udvikling af biogasmarkedet - vejen til støttefri biogas
Henrik Laursen, administrerende direktør, Bigadan gjorde i sit indlæg status på den hurtige udvikling af biogasmarkedet, og hvad man kan forvente de næste 10 år.
Heriblandt fokuserede han på, hvordan biogasmarkedet kan gå fra at være en støttebaseret model til at være markedsdrevet.
Han kom også ind på biogassens centrale rolle i at løse de svære udfordringer i energibranchen.

- Vi står i en situation, hvor næsten alt let tilgængeligt industriaffald bliver brugt til biogasproduktion, sagde Henrik.

Han fremhævede, at det vigtigste motiv for biogas er billig lagring som situationen har udviklet sig.

- Vi står over for svære udfordringer i transport og elsektoren, fastslog han.

Ifølge Henrik Laursen skal markedet trække udviklingen videre og mere igang ved krav til fortrængning i transportsektoren.

- Vi er uambitiøse i forhold til nabolandene eks i forhold til Tyskland, fastslog han.

Ambitiøse klimakrav til den tyske transportsektor er baggrunden for, at danskproduceret biogas lige nu eksporteres til Tyskland.
Tyskland har skrappe klimakrav til transportsektoren i form af et højt teknologineutralt CO2-fortrængningskrav. Det tyske CO2-fortrængningskravet gør det attraktivt for det tyske marked at købe ustøttet dansk biogas sammen med blandt andet grøn strøm, brint og andre grønne brændstoffer.

- For mig at se er det eneste rigtige at bruge ”nettet” til transport af energi og lade certifikaterne vandre rundt, sagde han.
Han påpegede det gigantiske problem med stigende CO2-afgift også på biogas, som vanskeliggør og næsten gør omstillingen i den tunge transport umulig.

- Det skal der ændres på hurtigst muligt, eller får vi ikke udnyttet biogassens fortræffeligheder i den danske transportsektor, til gavn for klima og grøn omstilling i det hele taget, fastslog direktøren.

Vi skal fange CO2
Michael Lundgaard Thomsen, CCO, Aalborg Portland gav et indblik i vigtigheden af CO2 fangst for den grønne omstilling i de energiintensive virksomheder.
Han fortalte også om, hvordan Danmarks største CO2-udleder angriber udfordringen med dels at etablere CO2 fangst og dels at etablere partnerskaber i værdikæden for lagring og udnyttelse af CO2.

- Cement er uundværligt, men energiintensivt, hvorfor vi anvender 10% af Danmarks samlede energiforbrug og udleder 10% af CO2 emissionerne, hvorfor vi skal handle og det gør vi, sagde han.
Halvdelen af emissionerne kommer fra kridt.

- CO2-fangst kan være et billigere alternativer end biogas for vores vedkommende pointerede han.

Aalborg Portland har et mål om at gå fra 2 mio. ton CO2 emission til 0,6 ton CO2 i 2030.
Hvilket i givet fald vil være Danmarksstørste enkelt bidrag.
Fra 2025 starter den ”grønne” transmissionen, første skridt er naturgas.
Virksomheden betaler 150 mio. kr. i CO2 afgift i det europæiske system.
Problemet er som nemt i tidligere indlæg, at biogas anvendelse ikke honoreres af markedet og når afgiften stiger motiveres markedet til import af cement.
Cementfabrikken arbejder med at opbygge en værdikæde for fangst og lagring af CO2.

Det er efter vore beregninger billigst at lagre onshore, og det kommer vi til i 2029, sagde han.
Der er tale om kæmpe investeringer, hvorfor der er brug for støtte plus nødvendig infrastruktur.
CO2-anlæg er dyrere end en cementfabrik, 420 GWh til at fange et ton CO2.
Man bruges eks 350 GWH på at producere et ton cement.
De store vandmængder, der følger med skal jo også håndteres.

Et kommende dansk brint-marked?
Peter Biltoft-Jensen, Chief Regulatory Advisor P2X & Markets, Ørsted kom i det sidste faglige indlæg ind på de umiddelbare udfordringer for et kommende dansk brintmarked.
Betydningen af grænseoverskridende transportinfrastruktur som katalysator, nødvendigheden af brintlagre og etableringen af et handlet marked.

- Det er umiddelbart en udfordring at etablere et marked med en fælles pris. Grundlaget er jo at producent og forbruger kan møde hinanden, sagde han.

Skønsmæssigt forventer man at 10% af eksisterende gasmarked i 2030 vil kunne udgøres af brint. Koncentration i Nordvesteuropa er stor nok til at trække et brintmarked.
Et gasnet i Holland forventes udfaset og kan i stedet bruges til brint.
Halvdelen af den nuværende efterspørgsel ligger i Holland og Tyskland.
Vi skal i gang i Danmark. I Tyskland er finansiering allerede på plads med en statsgaranti og tarifmetode med tarif udjævnet over en længere årrække.

Efterfølgende debat
Jeppe Bruus, skatteminister (S), Rasmus Horn Langhoff, formand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (S) og Henrik Frandsen, energipolitisk ordfører (M) deltog i den afsluttende debat om hvordan vi lykkes med de ”grønne” gasser.
Jeppe Bruus indledte med at opsummere og konkludere:
Vi har løst udfordringen med CO2-afgifter og biogas er løst og vi når de 4,3 mio. ton i 2030, samtidig med at vi har besluttet at afgiftsfritage biogas udenfor nettet.
I 2030 skal vi ikke bruge mere naturgas og så udfases afgiften.
Der vil stadig være steder særligt i industrien, hvor man skal bruge gas, og det bliver biogas.

- Skal vi udvikle et marked for biogas til lastbiler, det kigger vi på lige nu, sagde ministeren.
- Vi skulle have være på plads med en analyse sidste år, men bliver færdig i første kvartal 2024, hvor vi har afsat 150 mio. kr. til området, sagde han.
Henrik Frandsen ønsker en model for hvordan grønne gasser kommer ind i vores industri og visse transportområder, så vi sikrer grøn omstilling.

- Det er vigtigt, at vi har de rigtige modeller, og vi skal kunne købe biogassen uden afgifter. I dag er biogassen støttet og kan derfor ikke erhverves afgiftsfri, så vi skal finde en model for hvordan det lykkes og indfases, sagde han.
Rasmus Horn Langhoff forklarede hvorfor vi udfaser naturgasser.
- Det sker af hensyn til forsyningssikkerhed og klima, back-up kapacitet, sagde han.

Vi har stadig nogle fossile gas-enklaver rundt omkring, eksempelvis har Holbæk Kommune en ambition om at blive uafhængig af gassen, hvorimod Kalundborg har overskudsvarme som kan hjælpe.
Udfordringer er der nok af blandt andet ligger vi på et prisloft, som vi må tage på os og forholde os til.

- Men målet er klart, vi skal i mål med den grønne omstilling, fastslog han.
Ole Hvelplund spurgte: Hvornår bliver biogas et eksporteventyr og hvordan?

- Vi kommer til at producere mere end 100% biogas (mere end til hjemmemarkedets forbrug) og den overskydende andel skal eksporteres, svarede Jeppe Bruus på spørgsmålet.

Han fremhævede også udviklingen på brint, hvor han mener det har et enormt potentiale.

- Vi har masser af biologiske restprodukter og det giver et virkelig godt potentiale til at producere endnu mere biogas, samtidig med at vi har en forpligtelse til at løse klimaproblemerne, kommenterede Henrik Laursen.

Han plæderede for, at politikerne kender deres besøgstid, så Danmark kommer med på vognen i forhold til, at udvikle og eksportere både råvarer og teknologi.

- Der er et virkelig stort forretningspotentiale i vores grønne teknologi, ligesom vi har råvarerne i form af biogas og strøm som resten af Europa efterspørger, sagde han.

Han opfordrede til, at man fik fokus på, at få brintinfrastrukturen op at stå hurtigst muligt, så forsyningskanalen er åben og klar.


Foto: Green Gas Energy.

Hvor konvertering af gaskunder er vanskelig, er biogas det oplagte valg ifølge Biogas Danmark i seneste pressemeddelelse.

Biogas Danmark er enig med NEKST-udvalget i, at biogassen bør udbygges og spille en rolle for varmeforsyningen i de danske hjem.
Naturligvis under hensyntagen til, at vi udnytter biogassen mest effektivt samfundsøkonomisk og i fri konkurrence med andre varmeløsninger.
NEKST-udvalget har i dag ved en konference på Christiansborg offentliggjort sine hovedanbefalinger til, hvordan omlægningen til en grøn varmeforsyning i de danske husstande kan ske hurtigt og
omkostningseffektivt.

Læs hele artiklen i Bioenergimagasinet udgave februar 2024... - tegn abonnement her!

halm sol

Ny handlingsplan fra CIP Fonden slår fast, at biokul er et potent klimavirkemiddel, der stabilt kan fange og lagre CO2 fra landbruget i flere hundrede år.
Nye analyser understreger tilmed, at brugen af biokul kan skaleres hurtigt og billigere end andre CO2-lagringsformer.
CIP Fonden fremlagde og forklarede på en event i januar, hvorfor Biokul kan være en måde at sikre klimaløsninger for landbruget i fremtiden.
Dansk landbrug står overfor sin hidtil største opgave med at omstille produktionen og nedbringe klimaaftrykket. Her kan den effektive og potente klimateknologi pyrolyse og biokul spille en afgørende rolle og være med til at indfri målene om en bæredygtig omstilling af landbruget... - læs hele artiklen i næste udgave af bioenergiMAGASINET som udkommer den 16. februar 2024.

nutrifair

Mød bioenergiMAGASINET på NutriFair 17.-18. januar 2024.
Landbrugets grønne omstilling buldrer derud af.
Og vi er med i transformationen.
Husk gratis adgang for alle.
Mød os i hal-A stand 1253... - vi har kaffe på kanden.

Tilmeld dig her for gratis adgang.

 Jørgen E. Olesen Aarhus Universitet maner til forsigtighed omkring senest opgørelse af udslip fra såkaldte lavbundjorde

Med den nye opgørelse fra Aarhus Universitet er antallet af klimaskadelige lavbundsjorder faldet fra 171.000 til 118.000 siden 2010.
Den nye beregning af klimaeffekten bygger på en kortlægning af danske lavbundsjorder fra Aarhus Universitet, som viser, at tusindvis hektar klimaskadelige lavbundsjorder siden 2010 er gasset af og derfor ikke længere behøver at blive talt med i klimaregnskabet.
Den nye viden får regeringen til at nedjustere de danske drivhusgasser betydeligt – med omkring to millioner ton CO2 i 2025.

Fakta om lavbundsjorde
Når lavbundsjorder er i fred, så bliver gasserne i jorden, men når våde lavbundsjorder bliver drænet og opdyrket landbrugsjord, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren.
Man vil gerne undgå kulstoffet ender i atmosfæren og dermed gør klimaskade, men nu viser det sig, at jorderne med tiden selv altså ”gasser af.”
De kulstofrige lavbundsjorder har gennem de seneste år haft meget stor, politisk bevågenhed, fordi man ved at gøre arealerne våde igen på en billig måde – og med støtte fra både landbrug og grønne organisationer – kan reducere landbrugets klimaudledning markant.
Fra Folketingets side er der derfor også afsat knap 10 milliarder kroner til formålet og sat et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030. Det har været forventningen, at det kan bidrage væsentligt til landbrugets indsats for at nå klimamålet.
I efteråret viste det sig, at der indtil nu kun var taget 187 hektar permanent ud af drift.

- Opgørelserne af de her udledninger fra lavbundsarealer afhænger ikke kun af arealerne, men også af hvor store udledningerne er. Og vi er på vej med nogle data, der viser, at udledningerne fra en stor del af arealerne er større end det, vi troede, siger Jørgen E. Olesen til Ritzau og maner til forsigtighed omkring konklusioner i dette tidlige stadie af beregningerne.

mark

Regeringen dropper effektivt klimaværktøj da forskere har opgjort, at der er færre lavbundsjorde, der udleder klimagasser. Biogas Danmark finder det problematisk, at regeringen dropper et forøget CO2-fortrængningskrav for bæredygtige brændstoffer, og frygter, at Danmark så ikke kan indfri sine EU-klimaforpligtigelser udenfor kvotesektoren. Men ros for at fastholde kompensation til biogaslastbiler, der i forvejen er ramt af CO2 afgifter og kommende kilometerafgifter.

Et teknologineutralt CO2-fortrængningskrav med loft over 1. generations biobrændstoffer er et effektivt tiltag for at opnå reduktioner i transportsektoren. Det viser erfaringerne fra Tyskland, der ovenikøbet hæver sit CO2-fortrængningskrav til det dobbelte af det danske i 2025 og tre gange højere i 2030.

– Med regeringens tidligere udspil om et forøget fortrængningskrav og et låg over anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer i transportsektoren havde biogasbranchen set frem til at kunne fortrænge diesel i Danmark med ny ustøttet biogas, hvilket også ville have bidraget til, at Danmark kunne leve op til EU kravene uden for kvotesektoren, udtaler Henrik Høegh, som er formand i Biogas Danmark.

Den foreslåede forhøjelse af energiafgifterne med 50 øre pr l på diesel og gas bekymrer også Biogas Danmark og de vognmænd, der har investeret i biogaslastbiler. Det skyldes, at det er uklart, om der skelnes mellem fossil gas og CO2-neutral biogas, hvilket allerede er et problem med både de nuværende CO2-afgifter og de kommende kilometerafgifter.

Derfor er det vigtigt, at lastbilerne, der drives på biogas, ikke rammes yderligere af det nye forslag til forhøjet energiafgift på 50 øre pr. liter for fossil diesel og gas.

Det kan undgås ved at give afgiftsrefusion for biogas for såvel de forhøjede 50 øre i energiafgift samt for den nuværende CO2-afgift på klimaneutral biogas, når biogasanvendelsen dokumenteres med køb og sletning af de af Energinet udstedte oprindelsesgarantier.

Biogas Danmarks vurdering er, at en sådan afgiftsrefusion kan holdes inden for den foreslåede kompensationsramme til biogaslastbiler.

– Det er positivt, at regeringen har foreslået en kompensation til ejere af biogaslastbiler, så de ikke straffes for at have truffet det grønne valg. Midlerne bør bruges direkte til afgiftsrefusion for ustøttet biogas, der anvendes i lastbilerne, så klimaneutral biogas ikke beskattes på lige fod med fossile drivmidler, pointerer Henrik Høegh.

Selv om 2025-kliammålet forventes indfriet, så udestår der stadig betydelige udfordringer for Danmark i forhold til at indfri klimakravene til ikke-kvotesektoren (biler, bønder og boliger) frem mod 2030. Ved at indføre en afgiftsrefusion vil det bidrage til at indfri klimakravene i ikke-kvotesektoren og fastholde VE-andelene i Danmark, så de ikke eksporteres til den tyske transportsektor.

Men det er opfattelsen i Biogas Danmark, at regeringen ikke burde slække på tempoet i klimatiltagene fordi det aktuelt viser sig at iltningen af lavbundsjorde sker hurtigere end forventet. Der er bred enighed om, at reduktion af udledningen af klimagasser skal ske hurtigst muligt.

Kilde: Biogas Danmark

I 2023 svarede den danske biogasproduktion til 45 procent gasforbruget og spillede dermed en vigtig rolle for både den grønne omstilling og forsyningssikkerheden. Men væksten er stoppet nu, og der er brug for nye politiske tiltag for at øge biogasproduktionen yderligere, lyder det fra Biogas Danmark.

Den danske biogasproduktion slog i 2023 alle tiders rekorder med en produktion på 720 millioner kubikmeter opgraderet biogas, der blev distribueret via gasnettet. Det var næsten 100 millioner kubikmeter mere end i 2022, og dermed svarede indfødningen af biogassen i gasnettet sidste år til 38 procent af aftaget.

En del steder i landet produceres der desuden biogas, som leveres direkte til energiproducenter og industri uden om gasnettet. Når denne biogas medtages, svarede biogasproduktionen til cirka 45 procent af det samlede danske gasforbrug.

– I biogasbranchen er vi stolte over, at vi yder et stort bidrag både til den grønne omstilling og til indsatsen for at gøre Danmark mindre afhængig af fossil naturgas fra udlandet, men det står også klart, at vi har uudnyttede biomasser til langt mere, hvis rammerne bliver til det, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

 

henrik hoegh foto maria tuxen hedegaardHenrik Høegh, formand for Biogas Danmark - Foto: Maria Tuxen Hedegaard.

 

Flere milepæle blev nået
2023 blev i øvrigt et år, hvor flere milepæle blevet nået i den danske biogasproduktion.

En sommerdag i juli leverede biogasanlæggene, hvad der svarer til 123 procent af gasforbruget, og den overskydende biogasproduktion kunne dermed lægges i gaslagrene til senere brug.

For første gang blev der desuden leveret elektrometan til gasnettet. Elektrometan produceres af CO2, der udskilles fra rå biogas, i kombination med grøn brint, der produceres på basis af vindmøllestrøm.

2023 blev endelig året, hvor de to første danske biogasanlæg begyndte produktionen af flydende biogas, som leveres til tunge gasdrevne lastbiler i transportsektoren.

Ingen nye spadestik – og ingen nye biogasanlæg sat i drift
Rekordproduktionen i 2023 var baseret på de nye biogasanlæg, der blev sat i drift i 2022 under den nu lukkede støtteordning, og politisk aftalte nye støtteudbud er blevet udsat igen og igen.

– Desværre måtte vi derfor også konstatere, at vi for første gang i adskillige år oplevede, at der hverken blev idriftsat nye biogasanlæg eller taget spadestik til nye anlæg i 2023. Så det blev også året, hvor væksten foreløbig stoppede, konstaterer Henrik Høegh.

Der er brug for forbedrede rammevilkår for, at der igen for alvor kan komme gang i væksten i den danske biogasproduktion.

– Danmark har fortsat et stort potentiale for at øge biogasproduktionen, og Energistyrelsen forventer, at biogas kan dække hele det danske gasforbrug inden 2030. Hvis det skal ske, er det nødvendigt med flere tiltag. Vi har foreslået en række initiativer, der igen kan sætte gang i biogasproduktionen, og vi håber, at vores forslag bliver taget op i den kommende tids forhandlinger om blandt andet 2025-klimamålet og den grønne skattereform for industrien, siger Henrik Høegh.

Biogas Danmarks forslag, der kan øge biogasproduktionen

  • Et ambitiøst CO2-fortrængningskrav i transportsektoren med et lavt låg over fødevarebaserede biobrændstoffer allerede fra 2025. Dette vil stimulere produktionen af ustøttet biogas i Danmark.
  • CO2-afgiftsrefusion for ustøttet biogas leveret via gasnettet.
  • Udformning af kommende biogasudbud, så flere biogasproducenter byder ind med øget produktion.

hirtshals havn luftfoto1

På grund af støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling kan Hirtshals Havn og de øvrige partnere i Greenport Scandinavia nu gå i gang med blandt andet planlægningen af de fysiske anlæg, der skal etableres på havnen.

 

Fonden for Retfærdig Omstilling vil støtte de ambitiøse planer om at gøre Hirtshals Havn til Nordeuropas største knudepunkt for lagring og udskibning af CO2 til tomme olie- og gasfelter i Nordsøen med 109 millioner kroner. Konsortiet bag Greenport Scandinavia, som modtager støtten, vurderer, at lagring og udskibning af flere millioner tons CO2 kan begynde allerede i 2025 eller 2026.

Etableringen af Nordeuropas største CO2-hub på Hirtshals Havn er rykket et stort skridt nærmere, efter at EU-fonden Fonden for Retfærdig Omstilling har valgt at støtte projektet med 109 mio. kr. Midlerne fra fonden betyder, at lagring og udskibning af cirka 500.000 tons CO2 kan begynde allerede fra 2025 eller 2026. Men på sigt er potentialet væsentligt større. Konsortiet Greenport Scandinavia, som Hirtshals Havn er en del af, forventer, at mængden kan stige til cirka 3 millioner tons CO2 i 2029, hvis der etableres rørinfrastruktur til transport af CO2 til Hirtshals Havn. Hvis det derudover lykkes at integrere dansk og europæisk infrastruktur, stiger potentialet eksplosivt til mindst 15 millioner tons CO2 i begyndelsen af 2030´erne.

- Vi er naturligvis glade for, at Fonden for Retfærdig Omstilling prioriterer at støtte det ambitiøse projekt, som skal gøre Hirtshals Havn til et af de vigtigste omdrejningspunkter for lagring og udskibning af CO2 i Europa. Støtten betyder, at vi blandt andet kan komme i gang med at etablere de anlæg, der er behov for. Vi ser støtten som et bevis på, at vi arbejder med et enestående projekt, som kan bidrage til at løse de enorme klimaudfordringer, som verden står over for, siger direktør Per Holm Nørgaard fra Hirtshals Havn.

Det er Greenport Scandinavia, som er et partnerskab bestående af INEOS Energy, Wintershall Dea, Evida, Biocarb Solution, Hirtshals Havn, Aalborg Portland, Greenport North, EUC Nord, Hydrogen Valley og Energy Cluster Denmark, der modtager støttemidlerne til etablering af CCUS-projektet (Carbon Capture, Utilization and Storage).

Etableringen af en CO2-hub på Hirtshals Havn indebærer, at CO2 transporteres til Hirtshals Havn, hvor det lagres, indtil det udskibes til Greensand-området i den danske del af Nordsøen, hvor CO2´en pumpes ned i de tomme olie- og gasfelter, hvor det lagres permanent. Den metode anses for at være særdeles effektiv, da netop lagring af CO2 er en væsentlig del af løsningen på klimaudfordringerne.

- Vi er i fuld gang med planlægningen af en markant udvidelse af Hirtshals Havn, og i den forbindelse passer etablering af Nordeuropas største CO2-hub perfekt ind i vores strategi. Det er oplagt at gøre Hirtshals til knudepunkt for lagring og udskibning af CO2, fordi vores placering er ideel i forhold til lagringsfelterne i Nordsøen og vores øvrige planer om at bidrage til den grønne omstilling, siger Per Holm Nørgaard.

Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro, som også er næstformand i Hirtshals Havns bestyrelse, glæder sig over den store støtte fra fonden og de vidtrækkende perspektiver, der er i en etablering af CO2-hubben i Hirtshals.

- Der er ingen tvivl om, at etableringen af en CO2-hub på havnen har stor betydning – ikke kun for Hirtshals, men også for Hjørring Kommune og resten af Nordjylland. CO2-hubben spiller en central rolle i erhvervsudviklingen i Hjørring Kommune og vil helt sikkert medføre nye arbejdspladser i vores område i forbindelse med opførelse og drift af anlæg på havnen. Derudover vil Hirtshals Havn i de kommende år tiltrække nye virksomheder, der arbejder med grøn omstilling, og det vil skabe endnu flere arbejdspladser, siger Søren Smalbro.

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2024 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.

Vi bruger cookies for at gi' dig den bedste oplevelse

Information cookies

Cookies are short reports that are sent and stored on the hard drive of the user's computer through your browser when it connects to a web. Cookies can be used to collect and store user data while connected to provide you the requested services and sometimes tend not to keep. Cookies can be themselves or others.

There are several types of cookies:

  • Technical cookies that facilitate user navigation and use of the various options or services offered by the web as identify the session, allow access to certain areas, facilitate orders, purchases, filling out forms, registration, security, facilitating functionalities (videos, social networks, etc..).
  • Customization cookies that allow users to access services according to their preferences (language, browser, configuration, etc..).
  • Analytical cookies which allow anonymous analysis of the behavior of web users and allow to measure user activity and develop navigation profiles in order to improve the websites.

So when you access our website, in compliance with Article 22 of Law 34/2002 of the Information Society Services, in the analytical cookies treatment, we have requested your consent to their use. All of this is to improve our services. We use Google Analytics to collect anonymous statistical information such as the number of visitors to our site. Cookies added by Google Analytics are governed by the privacy policies of Google Analytics. If you want you can disable cookies from Google Analytics.

However, please note that you can enable or disable cookies by following the instructions of your browser.