luft

rundvisning i crucialmarken

Københavns Universitet har i 20 år gødet, dyrket og analyseret på CRUCIAL forsøget ved Taastrup.

Derfor kunne man fejre 20 års jubilæum i juni måned.
De forskellige markparceller er både gødet med hhv. almindelige doser gødning og med accelerere behandlinger svarende til over 200 års doser. Forsøget er enestående på verdensplan.

Resultaterne er entydige:
- Vi er blevet overraskede over, hvor robust jordsystemet er overfor de uønskede elementer, der følger med, selv ved langt højere dosering end det der er lovligt. Det vi ser er, at jorden hjælper os med at uskadeliggøre tungmetaller og multiresistente bakterier samt at jordens frugtbarhed er øget gennem recirkulering. Bl.a sker der en øgning af kulstof og jordliv, og god effekt på plantevækst, forklarer lektor Jakob Magid.

Se hele artiklen i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET - bestil abonnement her…

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

halm sol

Med en årlig produktion på 300.000 tons biometanol og e-metanol allerede fra 2024 kan Vordingborg Biofuel overhale de store aktører indenom.
Hemmeligheden er ren halm.

Det nyopstarede Vordingborg Biofuel planlægger således at investere omkring 2 mia. kr. i opførelsen en fabrik, der kan producere op til 200.000 ton biometanol årligt. Samt et Power-to-X-anlæg, der kan spytte yderligere 100.000 e-metanol ud.

Se hele artiklen i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET - bestil abonnement her…

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Arla biogaslastbiler foto Scania Bredformat 1920x1080 1 1232x896Husk at melde dig til DTL - Danske Vognmænd og Biogas Danmarks webinar om biogas til tung transport den 23. juni.
Se programmet og tilmeld dig via Biogas Danmarks hjemmeside...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

scania 50t gaslastbil

HV Transport tager hul på omstillingen af de ”virkelig” tunge transporter til klimavenligt brændstof.
Vognmændene Jan Overgaard, Rasmus Jørgensen & Poul Jørgensen fra Herning kommer på en spændende og udfordrende opgave, når de supplerer deres vognpark på 25 lastbiler med den første biogaslastbil, der skal køre på 100 procent avanceret biobrændstof fra sommeren 2021.
En biogaslastbil fra HV Transport kan spare mellem 50-150 tons CO2 om året.
Læs artiklen i juni udgaven af Bioenergimagasinet udkommer den 4. juni... - tegn abonnement her...!

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

dan joergensen foto ulrik jantzen 3I forbindelse med EU’s klimalov findes her udtalelser fra klimaminister Dan Jørgensen.

- EU’s første klimalov er et historisk grønt tigerspring for Europa. Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EUs globale lederskab på klimaområdet. I de kommende dage mødes verdens største udledere med fokus på at løfte det globale ambitionsniveau, og EUs høje ambitionsniveau vil være med til at lægge massivt pres på store udledere som Kina, Indien og Brasilien, siger ministeren.

- Danmark har i den grad medvirket til at sikre den ambitiøse aftale. Vi har vedvarende lagt pres på for mere ambitiøse og juridisk bindende mål på europæisk plan. Vi er ambitiøse i Danmark, men det er i EU, vi virkelig kan flytte noget. Med opjusteringen af EUs 2030 klimamål på mindst 55 procent må man sige, at det lykkedes, selv om vi gerne havde set et højere mål, konkludere han.

- Der er mange danske grønne fingeraftryk på aftalen, som vi kan være stolte af. Blandt andet er der fastlagt en god proces for 2040-målet og den danske model med klimapartnerskaber bliver nu kopieret på EU-niveau. Det er også vigtigt, at der oprettes et rådgivende videnskabeligt organ, der – som vi i Danmark kender det fra Klimarådet – blandt andet skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem EU’s mål og klimahandling, siger Dan Jørgensen.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

- og sikre den grønne førerposition.

Erhvervslivets Klimaalliance overrakte i marts måned en rapport med syv anbefalinger til regeringen, som skal sætte gang i 2. halvleg af den grønne omstilling.

Et Advisory Board under Erhvervslivets Klimaalliance - der er et samarbejde mellem DI og Dansk Energi - har i de seneste måneder arbejdet på at formulere en række anbefalinger om sektorkobling, altså hvordan man får den grønne energi ind i flere sektorer i samfundet.
Læs artiklen i Bioenergimagasinet.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

frank rosagerBiogas Danmark anbefaler, at biogasproduktionen stiger til 60 petajoule i 2030.
Dermed kan biogassen dække hele gasforbruget inklusive 10 petajoule biogas til tung transport.
Biogas Danmarks anbefaling medfører store fordele for både klima, vandmiljø og beskæftigelse.
Biogasproduktionen stiger, mens gasforbruget falder, og derfor vil biogassens andel af det samlede gasforbrug stige kraftigt de kommende 10 år, lyder det fra Biogas Danmark
(brancheorganisation for alle med interesse for biogas - red). Direktør for Biogas Danmark, Frank Rosager, forudser at biogas vil spille en stadig større rolle i energiforsyningen i Danmark.
Læs artiklen i juni udgaven af bioenergimagasinet.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

korskro natureenergy

Årets virtuelle gaskonference blev afholdt den 16. april om eftermiddagen.
Grundet Corona blev gaskonferencen arrangeret af Dansk Gasforening, afholdt virtuelt.
Men dette afholdte ikke tilhørerne i, at deltage aktivt med spørgsmål og kommentarer til de mange spændende indlæg fra repræsentanter fra virksomheder, som allerede har en grøn vision og er i fuld gang med at implementere grønne og bæredygtige løsninger.
Læs reportagen i juni udgaven af Bioenergimagasinet... - tegn et abonnemet her!

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

erik mansig

Den ny ledelse med direktør Erik Mansig i spidsen har sat fokus på fortsat udvikling, men også fokus på at levere en optimal service til leverandørerne/ejerne og optimere biomasse håndtering og driften til optimal gasproduktion.

- Optimal styring af vedligehold og driftsomkostninger er et must, siger den nyansatte direktør til bioenergi.dk

Men også medarbejdertrivsel er i fokus.
Erik Mansig har en spændende fortid som fabrikschef på Daka, hvor han gennem 16 år har haft mange ledelsesmæssige opgaver.
Læs det spændende portræt og mere om Linkogas i juni udgaven af Bioenergimagasinet - bestil abonnement her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

evida grongas
Foto: Evida

I Danmark har vi Europas grønneste gasnet. Intet andet land sender tilnærmelsesvis den mængde biogas i gasnettet pr. indbygger, som vi gør herhjemme. Resultatet følger af, at vi Danmark sender næsten al den producerede biogas i gasnettet. Samtidig ser vi en støt stigende vækst i biogasproduktionen herhjemme.

I en ny rapport gør Evida status på den grønne gas i gasnettet og på biogassens udvikling i resten af Europa. Den viser, at andelen af biogas i gasnettet ved udgangen af 2020 havde nået 21 procent mod 11 procent ved udgangen af året før.

- Siden de første biogasanlæg blev koblet på gasnettet i 2014 har vi allerede opnået, at en femtedel af naturgasforbruget er erstattet med biogas. Det er en udvikling, der er til at tage at føle på, og som er et solidt bidrag til at nå 70 procents CO2-reduktion i 2030, siger driftsdirektør i Evida, Søren Hylleberg Sørensen.

Og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte. Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger dels af udviklingen i biogasproduktion, dels udviklingen i gasforbruget, kan vi forvente, at 40 procent af gasforbruget i 2025 vil være dækket af biogas.

I Europa stiger antallet af biogasanlæg og biogasmængderne også. Tyskland, Frankrig og Sverige er lande med stor biogasproduktion, som er i vækst, og tendensen er, at biogasproduktionen nu breder sig fra Nordvesteuropa til Østeuropa. I modsætning til i Danmark, hvor langt størstedelen af biogasproduktionen renses og sendes i gasnettet, bliver biogassen i andre europæiske lande primært brugt direkte – særligt til elproduktion.

Men selv om andre lande i absolutte mængder producerer langt mere biogas end herhjemme, så er Danmark suverænt førende i biogas i gasnettet målt pr. indbygger. European Biogas Association har opgjort, at Danmark i 2019 producerede 3,5 gange så meget biogas til gasnettet som nummer to, Sverige. Og ser man på den samlede mængde produceret biogas til gasnettet, sniger Danmark sig ind på en andenplads efter Tyskland og med Frankrig på tredjepladsen.

- At sende biogassen ud i gasnettet, som vi gør i Danmark, har den helt klare fordel, at gassen kan produceres ét sted og forbruges et andet. Det betyder, at vi har mulighed for at erstatte en langt større del af naturgasforbruget i flere sektorer med biogas. Den grønne omstilling af gasforbruget bliver altså nemmere at gennemføre, siger Søren Hylleberg Sørensen.

Læs publikationen "Har Danmark Europas grønneste gasnet?" her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

grise

Hyppigere udslusning af gylle nedbringer klimaaftrykket fra svineproduktion
Det 2½-årige projekt om hyppigere udslusning af svinegylle er afsluttet. 28 biogasanlæg med i alt 405 leverandører af svinegylle er besøgt og kortlagt. Resultaterne viser et CO2 besparelsespotentiale på ca. 11 kg CO2-ækv./tons gylle, hvilket svarer til en reduktion på ca. 20 %. Det er ca. 70 % af leverandørerne, der selv vurderer, at de kan udsluse gyllen oftere, end de gør nu.

Potentialet
Det samlede potentiale ud fra alle deltagende leverandørers egne vurderinger af, hvad der i praksis er muligt, er en reduktion på i alt ca. 25.500 tons CO2-ækv. inklusive substitution af naturgas på biogasanlægget. Potentialet fremkommer ved at gyllens opholdstid i stalden gennemsnitligt reduceres fra 15 til 10 dage. Med en gennemsnitlig omkostning på ca. 180 kr./tons CO2-ækv., varierende fra ca. 50 til 600 kr./tons CO2-ækv. fra anlæg til anlæg, er der tale om en meget billig kilde til drivhusgasreduktion i forhold til andre kendte tiltag.

Det maksimale teoretiske potentiale er fundet til ca. 45.400 tons CO2-ækv, når alle gyllekummer tømmes ved en fyldningsgrad på 25 %, uagtet om leverandøren har vurderet dette for omkostningstungt eller praktisk muligt.

Den potentielle forøgelse af metanproduktionen svarer til ca. 1.280.000 Nm3 CH4, eller ca. 46.000 Nm3 CH4 i gennemsnit pr. anlæg.


Læs hele artiklen i BioenergiMAGASINET januar udgaven - tegn abonnement her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, slog torsdag den 3. december dørene op til deres nye anlæg i Videbæk.

Anlægget er et såkaldt separationsanlæg, der er første skridt på vejen mod at producere skræddersyet gylle til landbruget.
Det nye anlæg i Videbæk separerer næringsstofferne fosfor og kvælstof, som efterfølgende findes i to fraktioner, hvilket betyder, at vi kan imødekomme gødningskravene hos landmanden bedre. Med andre ord kan separationsanlægget designe gyllen, så den har en mere optimal sammensætning af næringsstoffer. Det er første skridt på vejen mod egentlig designergylle.

- Med biogasproduktionen skaber vi først og fremmest klimavenlig energi til gavn for samfundets grønne omstilling. Herudover sikrer vi også, at landbruget får grøn gødning retur til markerne. Med det nye separationsanlæg sætter vi nye standarder for den grønne gødning, da vi kan tilpasse gyllen, så den passer bedre til det lokale landbrug. Det gør den separerede gødning til en stor gevinst for landbruget og ikke mindst miljøet, da den indeholder mere præcise forhold af de næringsstoffer, der er behov for, siger bestyrelsesformand i Nature Energy, Peter Gæmelke.
Det er områdets lokale landmænd, der leverer gylle og dybstrøelse til biogas- og separationsanlægget i Videbæk. Når landmændene efterfølgende får den separerede gødning retur, vil det have en mærkbar betydning for det enkelte landbrug.
Viceformand hos Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, deltog i indvielsen af det nye anlæg.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden optimerer produktionen af grøn energi, og her er Nature Energys biogasanlæg et rigtig godt eksempel. Med den separerede gylle fra Videbæk styrker vi den grønne omstilling af landbruget, og vi giver bedre mulighed for at flytte næringsstoffer væk fra de tætteste husdyrområder, hvilket har stor værdi for landbruget og miljøet. Hermed viser vi ressourceansvarlighed, fordi vi tilfører markerne tilpassede næringsstoffer, så afgrøderne får det, de har brug for. Det er et perfekt eksempel på den cirkulære økonomi, og vi tror på, at designergyllen på sigt bliver en stor gevinst for både landbrug og miljø, siger Thor Gunnar Kofoed.
Når den afgassede biomasse kommer retur til landmændene som grøn gødning, har biogasproduktionen dermed skabt en afgørende recirkulering af næringsstoffer. Recirkuleringen bidrager både til produktionen af klimavenlig energi og er et bæredygtigt gødningsprodukt til gavn for det lokale landbrug.
Hos tænketanken Frej følger man interesseret med i Nature Energys udvikling af designergylle.

- Innovation og nye teknologier er vigtigt for den grønne omstilling, og det gælder også i landbrugssektoren. Derfor følger vi hos tænketanken Frej spændt med, når Nature Energy nu tager de første skridt mod designergylle som et nyt koncept. Det vil sikre, at der kommer en mere grøn og balanceret gødning retur til markerne, hvor landmændene mere præcist får de næringsstoffer, der er behov for. Jeg ser frem til at følge den videre udvikling i designergylle, som potentielt kan gøre gavn i hele landet, udtaler Frejs chef for aktiviteter i Jylland, Marc Reseke, som også tog del i indvielsen af anlægget i Videbæk.

Designergylle i Videbæk er kun begyndelsen
Separationsanlægget i Videbæk er det første af sin slags i Nature Energys portefølje og første skridt mod egentlig designergylle. Det er dog ambitionen, at metoden i Videbæk på sigt skal udvides til Nature Energys øvrige biogasanlæg.

- Recirkulering af næringsstoffer og muligheden for at levere en god, grøn gødning retur til markerne er en vigtig del af vores arbejde i Nature Energy. Derfor ønsker vi også at være de førende i Danmark til at udbrede og producere designergylle, siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.

 

natureenergy videbaek
Her ses fra venstre mod højre Peter Gæmelke, Marc Reseke, Thor Gunnar Kofoed og Ole Hvelplund. Foto: Nature Energy.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

ferritkerner kablerHar man installeret direkte motorstartere på styringen til især omrøring på anlægget, så kan man med stor sandsynlighed spare en stor del af elregningen ved at konvertere til frekvensstyring.

Et biogasanlæg indeholder mange elektriske komponenter i varierende størrelser, som f.eks. pumper, motorer til omrørere og ventilatorer eller gas blæsere, afhængigt af anlægstype og design. Især behovet for omrøring er kendt som en af de store forbrugere af el på et biogasanlæg.
Med flere tanke og omrørere pr. tank er tiltag til optimal omrøring essentielt for at sænke elforbruget så meget som mulig, uden at gå på kompromis med optimal drift.
Ofte kan mixeropgaven faktisk løftes ved blot at bruge 85-90% af motorens ydeevne.
Det gælder både for centeromrører i ståltanke, og neddykkede propelomrørere i betontanke.

I komponenter hvor momentbehovet falder kvadratisk med omdrejningstallet, som f.eks ventilatorer, pumper og motorer, vil der være store besparelser hvis opgaven kan løftes optimalt ved reduceret effekt.
Et anlæg bør altid prioritere at udføre opgaven optimalt før der overvejes en reduceret effekt. En frekvensomformer øger fleksibiliteten på anlægget, da den kan programmeres til intervaldrift, rampeindstillinger i forbindelse med start og stop samt direkte reducering af effektforbrug.
Med en pris på ca. 1.000-1.200 kr./kW vil der være en forholdsvis kort tilbagebetalingstid på en investering.

Case story
En konkret sag er et biogasanlæg, som i 2014 udskiftede direkte motorstartere med frekvensomformere på anlæggets fem neddykkede propel omrørere til omrøring i råvare lagertanke. Anlægget har siden haft et væsentligt lavere elforbrug til omrøring.
I Tabel 1 er vist testresultater både for elforbrug ved normal drift uden frekvensomformer, samt tilsvarende drift ved reduceret effekt med frekvensomformer.
Dansk Energi har desuden i ”Den store blå om Systemoptimering” fra 2015 estimeret, at der kan spares op til 15 % på elforbruget i industrien, hvis der konverteres til frekvensomformere.

Der er et par faldgruber ved konvertering til frekvensstyring, man bør være opmærksom på.
Det gælder især bestemmelse af den optimale belastning samt højfrekvent støj, common-mode spændinger og evt. harmoniske forstyrrelser. Højfrekvent støj er stråling som udsendes af f.eks strømførende kabler eller andre elektriske komponenter som påvirker signaler, hvorimod common-mode spændinger er støj der opstår mellem motoren og frekvensomformeren, der kan give lejestrøm.
Ift. belastning, kan den enkelte anlægsdel eller komponent afvige fra det anlæg, der er blevet testet på i denne oversigt (Tabel 1).
En reduktion i hastighed kan resultere i utilstrækkelig omrøring, hvorved anlægget ikke driftes optimalt. Omrøringshastigheden og belastningen vil desuden være afhængig af biomassesammensætningen, hvor et større fiberindhold kan medføre en øget belastning. Overvågning af parametre som tørstofindhold og viskositet i reaktoren eller tanken kan hjælpe med til at optimere den korrekte omrøringshastighed hvis biomassesammensætning og hermed viskositeten og flydeevne ændres.

Ift. støj og forstyrrelser på elektriske komponenter bør der overvejes at benytte en leverandør af frekvensomformere, som har erfaring med installation af og fejlsøgning på frekvensomformere, f.eks ABB, Danfoss eller Siemens.
Elektrisk støj og forstyrrelser i forbindelse med drift af frekvensstyrede motorer er et velkendt fænomen, som alle tre firmaer har erfaring med. Der er risiko for, at komponenter som f.eks. temperaturtransmittere, trykfølere etc. kan påvirkes af elektrisk støj, og resultere i fejlmålinger. Dette gælder især sensorer, hvor signalet forstærkes for at kunne bruges til en måling. Ved elektrisk støj kan sensorer blive påvirket så meget, at alarmer på anlægget kan blive aktiveret, fx ved forstyrrelse på en niveautransmitter.

Støjreduktion er vigtig
Det er derfor vigtigt, at den elektriske støj reduceres ved brug af aktive- eller passive støjfiltre som f.eks. sinusfiltre eller ferritkerner. Der er store forskelle på typerne af forstyrrelser og løsningen dertil, hvorfor fejlsøgningen er nødvendig.
F.eks anvendes ferritkerner imod højfrekvens støj og common mode spændinger. Modsat anvendes sinusfiltre typisk hvor der er lange kabler eller utilstrækkelig afskærmning ved komponenter. Hverken sinusfiltre eller ferritkerner virker imod harmoniske strømme, som opstår mellem motoren og elnettet.
Her er typen af frekvensomformerdrev derimod vigtig for at begrænse støjen. Modsat vil drevet ikke have indflydelse på højfrekvens elektrisk støj eller common mode spændinger.
Fejlsøgningen ved installering af frekvensomformere er derfor meget komplekst og kræver meget erfaring samt erfaring fra flere forskellige brancher, da konfigurationerne på anlæg kan være vidt forskellige, og af forskellige størrelser, som også har indflydelse på den løsning der vælges.

Beregningerne ift. installering af frekvensomformere på biogasanlæg er udarbejdet som del af arbejdspakke 5 i projektet ”Energi- og Omkostningsoptimering af Bionaturgasproduktion” journal nr. 64018-0512, støttet af EUDP. Projektet blev afsluttet 30. november 2020. Deltagere i projektet var Dansk Gasteknisk Center (Projektleder), PlanEnergi, Aarhus Universitet, Biogas Danmark, Dansk Fagcenter for Biogas og Evida (Tidligere HMN Naturgas og Dansk Gasdistribution).

tabel1

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

baeredygtig biogasAarhus Universitet har udarbejdet en rapport for Energistyrelsen, der konkluderer, at der samlet set er en miljø- og klimamæssig gevinst ved afgasning af forskellige biomassesammensætninger - se rapporten her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

baeredygtig biogasEn ny rapport fra Evida viser med al tydelighed at gassystemet spiller en meget vigtig rolle i den grønne omstilling og biogas er nøglen til at udnytte gassystemet... - se rapporten her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

nature energy Videbæk 1

Nature Energy, slog torsdag den 3. december dørene op til deres nye anlæg i Videbæk, et såkaldt separationsanlæg.
Det er første skridt på vejen mod at producere skræddersyet gylle til landbruget... - læs mere i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET.

Tegn abonnement her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

gasledning

Folketingets Finansudvalg besluttede torsdag den 3. december, at give grønt lys til Finansministeriets køb af Evida, der driver og vedligeholder gasdistributionsnettet i Danmark,
Naturgasnettet er en del af Danmarks kritiske infrastruktur.
Derfor blev Energinet i 2015 bedt om at købe Dong Energys naturgasinfrastrukturselskab i forbindelse med det politisk ønske om at børsnotere Dong Energy. Opkøbet skete i 2016.

I efteråret 2016 vedtog den daværende regering en ny forsyningsstrategi.
Strategien indeholdt blandt andet en beslutning om, at den danske gasdistribution skulle samles i ét fælles statsligt selskab.
Derfor opkøbte Energinet det kommunalt ejede distributionsselskab NGF Nature Energy i maj 2018.
I april 2019 overtog Energinet ejerskabet af HMN GasNet, som også var et kommunalt ejet selskab, og derfra blev det samlede ejerskab af gasnettet samlet under Energinet. Ultimo december 2019 overtog Energinet også Aalborgs gasdistributionsnet, som samtidig med overtagelsen blev lagt ind under HMN GasNet.
Den 1. oktober 2019 blev selskaberne organiseret i en enhedsorganisation, Evida, og målsætningen om, at gasnettet skal ejes og drives af en statslig virksomhed, blev nået. Energinet og Finansministeriet har siden da forhandlet om en købsaftale, som dags dato er indgået under forbehold for bl.a. godkendelse fra Folketingets Finansudvalg.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

greenlab minister dan

Et afgørende skridt i Danmarks grønne omstilling er taget hos GreenLab i Skive, hvor et af Danmarks største biogasanlæg for nylig er nået op på sin fulde produktionskapacitet. Det blev markeret, da klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, besøgte det nye anlæg fredag den 27. november 2020...læs hele artiklen i januar udgaven af bioenergiMAGASINET... - tegn abonnement her!

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

lars sandahl sorensen fotograf sif meinckeRegeringens udspil til en grøn skattereform har det rigtige sigte. Reformen skal bidrage til, at vi når det ambitiøse mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030, som DI og erhvervslivet står bag. Derfor er det også positivt, at regeringen vil understøtte de massive grønne investeringer, som danske virksomheder skal gøre i de kommende år. Det konkrete redskab i reformen om at hæve energiafgiften vil dog ramme nogle sektorer uforholdsmæssigt hårdt. Det bør man rette op på, mener DI.
Produktionen af biogas skal øges ifølge Dansk Industri.

- Den overordnede tilgang i regeringens udspil er rigtig. Hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling på en måde, hvor vi samtidig understøtter job og vækst, er det vigtigt med de rigtige rammer for, at virksomhederne kan investere og omstille sig. Derfor er det positivt, at regeringen vil give fradrag for de massive grønne investeringer, som virksomheder gennemfører i denne tid, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

- Det er også et positivt og vigtigt signal fra skatteministeren, at regeringen fokuserer på investeringer og udvikling af grønne løsninger som den helt centrale vej til den grønne omstilling, siger DI-direktøren.

DI peger dog på, at nogle sektorer vil blive særligt hårdt ramt af den hævede energiafgift. En meget stor del af regningen i udspillet vil ende hos en lille gruppe af virksomheder. Virksomheder der er i hård konkurrence med udlandet. Denne del af udspillet bør blive ændret, mener DI.

- Med udspillet lander en meget stor del af regningen hos en lille gruppe af virksomheder, som alle er internationalt konkurrenceudsatte, og som i forvejen er omfattet af EU’s kvotesystem. Det bør man håndtere og finde løsninger på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

- Grundlæggende vil de ramte virksomheder kun kunne undgå den nye ekstraregning, hvis de får adgang til 100 procent biogas. Det forudsætter, at der ganske hurtigt træffes politisk beslutning om at udvide gasnettet og etablere flere biogasanlæg, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI har tidligere i september fremlagt et udspil til grøn skattereform, som hæver afgifterne på CO2-udledning frem for at indføre en afgift på energiforbruget.

- Grundlæggende er målet ikke at bruge mindre energi – men at udlede mindre CO2. Derfor foreslår vi at hæve den eksisterende afgift på CO2 til over 200 kr. allerede i 2021, så afgiften flugter med den kvotepris, som gælder for virksomhederne i EU’s kvotesystem. På den måde får vi mindst den samme CO2-effekt som i regeringens udspil, uden at enkelte virksomheder bliver så hårdt ramt, siger DI-direktøren.

 

Foto: Sif Meincke

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

kvaers spadestk

Torsdag 19. november blev det første spadestik taget til det kommende storskala biogasanlæg Nature Energy Kværs. Det er Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, som står bag byggeriet af det kommende biogasanlæg, der forventes at være klar til at producere store mængder klimavenlig biogas allerede til april 2022.

Hos Nature Energy ser man frem til at kunne starte biogasproduktionen ved anlægget i Kværs, som vil få en stor rolle i Danmarks produktion af biogas. Det understreger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.
- Nature Energy Kværs bliver et topmoderne biogasanlæg i storskala, der både har de fysiske rammer og teknologien til at producere store mængder af klimavenlig biogas og grøn gødning til markerne. Når anlægget i Kværs sender den første lokalt producerede biogas ud på gasnettet i 2022, vil det derfor få en stor betydning for den danske produktion af grøn og CO2-neutral energi. Biogas er en helt central vej til at opnå effektive CO2-reduktioner her og nu, og derfor ser vi frem til at Nature Energy Kværs står klar allerede i 2022, siger Peter Gæmelke.

Læs hele artiklen i januar udgaven af bioenergiMAGASINET - bestil et abonnement her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2021 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.