Procesanlæg fra BACESS i Uganda der upcycler tørstof fra biogasanlæg til bæredygtig gødning
Med en biologisk proces kan biogasanlæg upcycle tørfraktioner fra produktionen til markedet for biogødning, som vækster kraftigt på verdensplan.
Det er ikke noget nyt, at restprodukterne fra biogasanlæg bliver brugt som biogødning på de danske marker. Men det er ikke alle biogasanlæg, som har mulighed for at sende den afgassede gylle direkte tilbage til markerne, simpelthen fordi fosforindholdet i restproduktet fra produktionen er højere end reglerne tillader. Men det har virksomheden BACESS, med base i Skørping, fundet en løsning på. Og det på en måde, så både biogasanlæggets ejerkreds og klimaet kan få gevinst af det.
-Problemet er i dag, at fosforindholdet i tørfraktionen er for høj til at resterne fra biogasproduktionen må benyttes på marken. Vi kan udnytte tørfraktionen til at lave en eksport-klar biogødning, så biogasanlæggenes udfordring kan omdannes til et nyt og efterspurgt produkt, siger Mikkel Dalsgaard, Managing Director hos BACESS.
BACESS har skabt en teknologi, som kan omdanne organisk affald til gødning gennem en biologisk hygiejniseringsproces, hvor affaldet bliver varmet op til minimum 70 grader. Derefter kan det komme ud i fri handel som gødning og vækstmedie, der blandt andet kan benyttes i gartnerier og haver som afløser for kompost.
Hele princippet bag kalder BACESS for “Waste2Value”, og selve containeren, der er hovedbestanddelen i processen, kan placeres på bagsiden af biogasanlægget, og efter 5-10 dage kan gødningen sælges som potent vækstmedie.
Stor efterspørgsel efter biogødning
Det store perspektiv for BACESS’ teknologi bunder i bæredygtig affaldshåndtering, hvor man får noget ud af det, som man efterlader. På den måde er teknologien fleksibel. Gødningen som bliver produceret, kan nemlig variere alt efter, hvad der bliver proppet i reaktoren.
-Output er afhængig af input, så hvis det eksempelvis er et økologisk input, så får man også et økologisk output. Så hvis man kan recirkulere de organiske restfraktioner fra et biogasanlæg, så bliver det også organisk biogødning, fortæller Mikkel Dalsgaard.
Mikkel Dalsgaard ser en god grobund for teknologien herhjemme i Danmark og i udlandet. Specielt fordi teknologien både løser problemer, men også skaber nye økonomiske muligheder for biogasanlæg, der vokser kraftigt i antal i Danmark i disse år.
Markedet for biogødning er stærkt stigende på verdensplan, og derfor mener man hos BACESS, at det alternative gødningsprodukt kan blive en yderst god forretning for biogasanlæggene, og danske forsøg viser, at processen virker rigtig godt på eksisterende danske biogasanlæg.
-Vi har ressourcerne i biogasanlæggene - og vi har proof of business. Vi skal bare i gang, fortæller Mikkel Dalsgaard.
Dansk produceret
Potentialet for at Danmark kan blive en stor aktør på biogødningsmarkedet i Europa er stort, ikke mindst set i forhold til udbredelsen af biogasanlæg, men fakta er, at Danmark i stor grad importerer biogødning, og det er spild af potentiale, mener Mikkel Dalsgaard.
-Holland producerer store mængder biogødning på rester fra biogasanlæg - og det marked vil Danmark kunne tage en stor del af - men det kræver en kontrolleret, dokumenteret hygiejnisering - og det kan BACESS levere, fortæller Mikkel Dalsgaard.
BACESS kan sætte deres recirkuleringsteknologi op lokalt hos biogasanlæg, planteskoler og andre virksomheder, der producerer organisk affald. Derfor giver det ikke mening, at det er nødvendigt at importere biogødning.
-Det vi selv kan gå ned og købe i et havecenter er importeret fra biogasproduktion i andre lande. Det er jo tosset, når vi kunne lave vores egen produktion bæredygtigt og lokalt, siger Mikkel Dalsgaard.
Ud over det potentielle forretningsperspektiv, som kan laves med baggrund i BACESS teknologi, er der også et langt vigtigere element i det. Med de nye krav om grønnere dyrkning, vil man med BACESS’ teknologi også gøre sig godt i forhold til ESG, da man kan vise bæredygtig ansvarlighed i værdikæden - simpelthen ved at omdanne “Waste2Value”.
Mikkel Dalsgaard ved LOOP Copenhagen april 2023
FAKTA:
BACESS har udviklet og procesoptimeret højtemperaturkomposteringsanlæg til fremstilling af hygiejniseret biogødning på basis af organisk affald, med en procestid på kun 5-10 dage for frigivelse af plantetilgængelige næringsstoffer.
Teknologien bygger på aktivering og processtyring af de naturligt forekommende mikroorganismer (aerobe og anaerobe bakterier), som naturligt nedbryder organisk materiale og omdanner biomassen til et næringsrigt vækst- og gødningsmedie.
Affaldsfraktioner som med fordel kan processeres, er eksempelvis; husholdnings-, landbrugs- og gartneriaffald, have- og industriaffald, fiberfraktion fra biogas og spildevandsslam samt aske.
Skruepresse til separering af afgasset biomasse. Foto: Torkild Birkemose
Udbygningen i biogasbranchen, giver en øget efterspørgsel efter billige biomasser. Ligeledes efterspørger flere modtagere af afgasset biomasse et bedre gødningsprodukt. Én mulighed for at imødekomme begge behov er at separere den afgassede biomasse og genbruge fiberfraktionen til biogasproduktion.
Ved separering af den afgassede biomasse, kan biogasanlæggene levere en tyndtflydende væskefraktion og producere en fast fiberfraktion der kan genbruges i anlæggene. Når fiberfraktionen genbruges, kan det tilbageværende kulstof genudrådnes. På den måde kan biogasanlæg, der i dag er begrænset i mængden af biomasse, de må håndtere, udvide gasproduktionen.
Væskefraktionen infiltrerer hurtigere jorden, hvilket reducerer ammoniakemissionen og giver mulighed for en bedre kvælstofudnyttelse. Dette gør produktet mere attraktivt som gødningsprodukt.
Selve separationen kan f.eks. ske med en mekanisk skruepresse (se foto). I skruepressen presses den afgassede biomasse imod et filter, for at adskille væsken fra den faste masse. Mindre partikler vil dog ikke i blive tilbageholdt i filteret, og vil derfor ende i væskefraktionen.
Tørstofindholdet i reaktorerne kan dog være en barriere for at genbruge fiberfraktionen. Biogasanlæg kan kun operere op til et vist tørstofindhold uden at det påvirker driften negativt. Fiberfraktionen har et højt resttørstofindhold (tabel 1), og når disse genbruges, stiger tørstofindholdet i reaktorerne. Mængden af fiberfraktion det enkelte anlæg kan tilføre, afhænger derfor af det nuværende tørstofindhold og hvor højt et tørstofniveau biogasanlægget kan håndtere. Sammenlignet med andre produkter har fiberfraktionen et lavt gasudbytte, men den lave råvareomkostning gør det alligevel til en interessant råvare for biogasanlæggene.
Tabel 1: Resttørstof efter udrådning, gaspotentialet og råvareomkostninger for forskellige biomasser. VS = volatile solids. Råvareomkostningen på fiberfraktion stammer fra separeringsomkostningerne.
Fiberfraktion som supplement
Fiberfraktionen kan på biogasanlæg, der ikke er tørstofmættede, supplere de i forvejen brugte biomasser. Motivationen for anlæggene ligger i at det er muligt at få mere gas ud af biomassen uden store omkostningsstigninger.
Når fiberfraktionen genbruges, vil opholdstiden i reaktoren blive reduceret som følge af det forøgede input. En kortere opholdstid vil medføre et mindre gas-udbytte fra de anvendte biomasser, men gevinsten fra gasproduktionen fra fiberfraktionen overstiger det begrænsede fald i gasproduktionen fra den reducerede opholdstid.
Recirkulering af fiberfraktion er ikke rentabelt på tørstofmættede anlæg
Når fiberfraktionen erstatter en anden biomasse, som f.eks. majs, på et tørstofmættet biogasanlæg, vil det være nødvendigt at reducere det samlede råvareinput for at undgå at tørstofindholdet i reaktorerne overskrider anlæggets øvre grænse. Det reducerede råvareinput vil medføre en reduktion i gasproduktionen på biogasanlægget. Besparelsen i råvareomkostningerne er ikke stor nok til at kompensere for den reducerede gasproduktion.
Fiberfraktionen i biogaslandskabet
For biogasanlæg, der har mulighed for at hæve tørstofindholdet i reaktorerne, vil genanvendelsen af fiberfraktionen være en økonomisk fordel. På tørstofmættede biogasanlæg, hvor fiberfraktionen bruges til at erstatte letomsættelige biomasser, vil dette derimod medføre et økonomisk tab pga. fiberfraktionens høje resttørstofindhold og lave gasudbytte.
Stor erfaring med montage og vedligeholdelse af biogasanlæg gav Tylco opgaven, da Den Magiske Fabrikken i Tønsberg skulle til bunds i en rådnetank.
Når omrøreren er ved at være træt af sten og sand, eller der skal monteres en ny stålsilo på biogasanlægget, kan det være svært at vide, hvem man skal gå til. For der er ikke mange eksperter i branchen. En virksomhed, som kan løfte disse opgaver, er det danske firma Tylco, der har mere end 18 års erfaring på området. Både i og uden for Danmarks grænser.
Et af de lande, hvor Tylco senest har haft gang med et projekt, er Norge. I Tønsberg Kommune, som ligger syd for Oslo, ligger biogasanlægget Den Magiske Fabrikken, hvor man genanvender madaffald og husdyrgødning til biogas, biogødning og grøn CO2. Tylco har tidligere lavet montagearbejde for biogasanlægget, og i 2022 var det blevet tid til service.
-Tylco assisterede med arbejde på en rådnetank (bioreaktor) og udledning af sediment fra denne. Tankene består af præfabrikerede stålplader, der er boltet sammen. Tylco har stor erfaring med dette montagearbejde, da de har bygget disse tanke - foruden en række andre tanke, fortæller Håvard Aarnes Nilsen, projektleder hos Den Magiske Fabrikken.
Det oprindelige samarbejde mellem Tylco og Den Magiske Fabrikken opstod via en anbefaling fra kollegaer på et dansk biogasanlæg, som selv havde oplevet Tylcos ekspertise. Derfor kommer det heller ikke bag på Jens Tilma, medejer og salgsansvarlig hos Tylco, at der jævnligt kommer opgaver ind fra udlandet.
-Jeg tror da, at der bliver lagt mærke til os i udlandet. Og så er det lige meget om det er på dansk jord, eller andet sted vi laver arbejdet. Det er den samme høje kvalitet hver gang, fortæller Jens Tilma.
Nichebranche
Kvaliteten er altså i top, uanset hvor Tylco udfører arbejdet. Men hvordan kan det egentlig være, at et dansk firma udfører store opgaver hos biogasanlæg i hele Europa? Ifølge Jens Tilma er det en meget simpel forklaring.
-Det er lidt af en nichebranche. Så der er ikke ret mange, som kan det, vi kan. Så når biogas-virksomheder tager fat i os, så er det selvfølgelig fordi de ved, vi kan vores kram. Men også fordi de ikke kender andre, siger Jens Tilma, der uddyber, at Tylco typisk kan bortskaffe mere end 150 tons skidt i timen, når først operationen er i gang, fra tilstoppede biogasanlæg med sit store lager af specialudstyr.
Typisk varer en tømning af en biogasreaktor ifølge Jens Tilma fra ét og op til ti døgn, fordi Jens og teamet, har erfaringen på sin side. Og netop det faktum, at Tylco er et af de førende firmaer i en nichebranche, sætter firmaet i en interessant position. I Danmark er der ikke et andet firma, som både kan montere nye anlæg og lave fuld service med af- og påmontering af presenning eller stålplader, tømning af tank og service og udskiftning af sliddele. Omvendt er der heller ikke nok biogasanlæg i Danmark til, at man kun kan drive forretningen indenrigs. Derfor har det også været nødvendigt at få opgaver i udlandet.
-Der er jo altid en tank et sted, som har brug for noget service. Vi skal ned og tømme en tank i Tyskland snart, hvor omrøreren er knækket, så de skulle måske endda have haft fat i os lidt før, siger Jens Tilma, som opfordrer biogasanlæg til at tilkalde service-teamet før tanken stopper til for at undgå dyr nedetid på gasproduktionen.
Tylco skal dog ikke kun til Tyskland i den nærmeste fremtid. Man skal nemlig også en tur tilbage til Norge, og nærmere bestemt tilbage til Tønsberg Kommune.
-De løste opgaven godt - så godt, at de kommer tilbage til os om to uger for at lave lignende arbejde på nabotanken, foruden et reparationsarbejde på en anden tank, siger Håvard Aarnes Nilsen.
Lokation betyder ikke noget
Det er dog heller ikke fordi, at der er stor forskel mellem at udføre arbejdet i Danmark eller udlandet for Tylco. Derfor er det nemt for virksomheden at gå til en opgave uanset lokation. Man pakker simpelthen lastbilen med gassikkert specialudstyr, og får sammen med biogasanlægget de nødvendige tilladelser på plads.
-Der er lidt mere papirarbejde, og i nogle tilfælde som Norge, som ikke er et EU-land, er der også noget bureaukrati. Men arbejdet er det samme, siger Jens Tilma.
Jens Tilma fortæller dog, at opgaverne i udlandet altid er anderledes på ét punkt. Nemlig når det gælder den hyrede hjælp. Når Tylco eksempelvis skal udføre en kontrakt i Norge, så er det altid med lokale entreprenører ved deres side.
-Vi hiver altid lokale entreprenører med i projekterne. Vi kommer med vores erfaring og det vi kan, men alt uden om det går til de lokale, hvis det er muligt. Men vi har oplevet at skulle hyre dansk hjælp, da lastbiler med kraner ikke er noget de har så meget af i Tyskland, fortæller Jens Tilma.
Fakta: Tylcos internationale færden
Tylco har løst en lang række opgaver rundt omkring i Europa. Det gjorde sig specielt gældende efter finanskrisen, hvilket i en periode betød, at 80 procent af omsætningen kom fra internationale opgaver.
De fleste af de opgaver som Tylco udfører i Europa har været montage af siloer og biogastanke. Her har Tylco udført arbejde i store dele af Østeuropa og i lande som Frankrig, Tyskland, Norge og Holland. Selvom der har været flest opgaver med montage af tanke på biogasanlæg, så ligger fremtiden for Tylco i stor grad også i servicering af biogastanke.
Tylco har stor succes med at tømme biogastanke hurtigt med det medbragte specialudstyr, hvilket har betydet meget lidt nedetid for biogasanlæg. Opgaver med tømning af rådnetanke (reaktortanke) er hovedsageligt blevet udført i Norge, Tyskland og Danmark.
Høsten af rapsblade blev ikke til noget iår. Vi prøver formentlig igen næste år.
Imellemtiden er der et lignende arrangement, denne gang i sønderjylland, men om efterafgrøder.
Dato: 1. november 2023
Arrangør: Teknologisk Institut
Lokation: Bredebro. Præcis tid og sted udmeldes senere.
Derfor tilmelding til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
-Hvordan høster vi ?
-Hvor meget høster vi ?
-Hvad koster det på frøudbyttet ?
-Se høstudstyr og biogastraktor fra CNH Industrial DK
Tilmelding pr. mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- så vi kan give besked om ændringer hvis vejret driller.
Aalborg Portland etablerer nyt pilotanlæg til CO2-fangst: Kan reducere energiforbruget ved CCUS markant og sikre bedre udnyttelse af CO2
I et nyt samarbejde med en række forskningsinstitutioner og virksomheder fra flere dele af Europa idriftsætter Aalborg Portland sit andet pilotanlæg til CO2-fangst. Formålet med projektet er at teste en ny teknologi inden for CCUS (carbon capture utilization storage), der potentielt kan eliminere en betydelig del af energiforbruget ved CO2-fangst samt sikre en bedre udnyttelse af den opsamlede CO2.
Med opførelsen af endnu et pilotanlæg til CO2-fangst indleder Aalborg Portland, en del af Cementir Holding Group, et nyt samarbejde, der har til hensigt at skubbe udviklingen inden for CCUS (carbon capture utilization storage) yderligere. Samarbejdet under navnet ConsenCUS har en række førende forskningsinstitutioner og innovative virksomheder ombord, og i fællesskab sigter sammenslutningen mod at udvikle en ny teknologi inden for CO2-fangst, der potentielt kan nedbringe energiforbruget ved CO2-fangst markant og sikre en mere effektiv udnyttelse af den opsamlede CO2.
- Med idriftsættelsen af det næste pilotanlæg til CO2-fangst på fabrikken i Aalborg kan vi se frem til at gøre os endnu flere erfaringer med CO2-fangst fra cementproduktion. Vi har siden december 2022 ført et pilotprojekt i samarbejde forskere fra DTU, der er blandt verdens førende inden for CO2-fangst, og vi er således blevet bekræftet i, at fangst fra vores produktion er muligt, og at potentialet er signifikant. Nu opfører vi endnu et pilotanlæg, hvor vi tester en ny teknologi for CCUS, og vi håber således at blive endnu klogere på vores muligheder inden for CO2-fangst, siger CEO Søren Holm Christensen fra Aalborg Portland.
Den mest udbredte teknologi til CO2 fangst i dag kræver høje temperaturer som en del af processen, og det medfører et stort energiforbrug. Formålet med opførelsen af det nye CO2-fangstanlæg hos Aalborg Portland er derfor at teste en ny teknologi, der potentielt kan eliminere store dele af energiforbruget ved at anvende en elektrokemisk metode drevet af elektricitet frem for de ellers nødvendige høje temperaturer. Metoden, som kun bruger elektrisk energi, kan potentielt halvere energiforbruget i forhold til traditionelle fangstmetoder.
Samtidig har parterne bag anlægget haft et stort fokus på nyttiggørelsen af CO2, og man vil med det nye anlæg undersøge mulighederne for at skabe et mere anvendeligt slutprodukt af den indfangede CO2. Anlægget kan således omdanne den indfangede CO2 til myresyre, hvilket kan anvendes som råmateriale i blandt andet plastik m.v.
- En af udfordringerne ved CO2-fangst er, at det kræver store energimængder at drive processen. Med dette anlæg kan vi potentielt eliminere store dele af energiforbruget ved at anvende en ny teknologi. Samtidig kan anlægget skabe et direkte anvendeligt produkt on site, hvilket også kan effektivisere nogle af processerne i forbindelse med CO2-fangst. Vi kommer derfor til at følge resultaterne og erfaringerne med dette CCUS-anlæg utrolig tæt, da det absolut besidder nogle interessante perspektiver, siger Søren Holm Christensen.
ConsenCUS-anlægget skal erstatte det nuværende CO2-fangstanlæg, der er opført i samarbejde med blandt andre DTU med støtte fra Innovationsfonden. Aalborg Portland bliver således det første sted, hvor det nye CO2-fangstanlæg og den tilhørende teknologi fra ConsenCUS-samarbejdet skal testes i større skala. Anlægget, der kan fange op til 2,4 ton CO2 i døgnet, idriftsættes efter planen til november, hvor det skal testes hos Aalborg Portland frem til marts 2024.
Aalborg Portland arbejder målrettet frem mod 2030 på at reducere sin CO2-udledning med 1,6 millioner tons. Cementkoncernen har sat et loft på CO2-udledningen på 600.000 tons i 2030 uanset aktivitetsniveau, og det svarer til en reduktion på 73 procent af udledningen i 2021. Her skal CO2-fangst spille en vigtig rolle og levere en CO2-reduktion på mindst 400.000 tons om året.
Dette projekt har modtaget støtte fra EU's Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram under tilskudsaftale nr. 101022484.
Fakta om ConsenCUS-samarbejdet:
Indvielsen af Sustainable Bio Solutions i Kliplev markerer et stort skridt frem i landbrugets klimaindsats, idet biogasanlægget fjerner en betydelig udledning af metan fra husdyrgødning.
Sustainable Bio Solutions i Kliplev har i dag indviet sit nye biogasanlæg, der styrker klimaindsatsen i landbruget og bidrager massivt til både forsyningssikkerhed og grøn omstilling af energiproduktionen.
Med en samlet reduktion i udledningen af klimagasser på omkring 80.000 tons CO2e om året er det nye biogasanlæg i Kliplev med til kraftigt at reducere den danske udledning af klimagasser. Biogasanlægget bidrager massivt til at reducere udledningen af drivhusgasser i landbruget, og samtidig leverer anlægget store mængder grøn biogas, der erstatter fossil energi i industrien, energisektoren og den tunge transport.
– Indvielsen af ét af verdens største biogasanlæg markerer en vigtig milepæl i den danske og globale omstilling til en mere bæredygtig energisektor og bæredygtig økonomi. Det er vi glade for og stolte af at bidrage til som ejere af et så væsentligt infrastrukturaktiv, siger bestyrelsesleder i Sustainable Bio Solutions, Stine Birk.
– Vi er både glade og stolte over, at vi i dag kan fejre indvielsen af et biogasanlæg, der bidrager markant til den grønne omstilling på en række områder, hvor klimaudfordringerne er særligt store, eksempelvis i landbruget og den tunge transport, siger administrerende direktør Lars Byberg fra Sustainable Bio Solutions.
Biogasanlægget behandler store mængder husdyrgødning, affald og restprodukter, som bliver omdannet til grøn biogas og gødning. I den cirkulære proces reducerer biogasanlægget udledningen af klimagassen metan fra næsten en halv million tons gylle.
– Dermed bidrager vi til en markant reduktion i udledningen af klimagasser, fastslår Lars Byberg.
Han takker samtidig for et godt samarbejde med Aabenraa Kommune, SBS Kliplev Leverandørforening, Bjerndrup Udviklingsråd, Kliplev Lokalråd samt leverandøren af biogasanlægget, Bigadan.
Godt samarbejde med lokalråd og naboer
Frygten for lugtgener var naturligvis tilstede, ligesom den tunge trafik gennem byen skræmte flere borgere.
- De bange anelser vi havde inden, er slet ikke blevet til realiteter. Vi har modtaget god information fra starten, som har været med til at berolige de lokale beboere, ligesom vi har haft muligheden for at se anlægget med selvsyn i hele byggeprocessen. Det tror jeg har været med til, at byen bakker op om anlægget og kan se de mange fordele lokalt, siger Eskild Thaysen, der er formand for Kliplev Lokalråd.
- For os på biogasanlægget, handler det om at være på forkant, så misforståelser undgås. Naboerne har taget godt imod vores kommunikation og vi har haft nogle gode snakke med undervejs. Et biogasanlæg vil lugte i ny og næ, hvorfor det er vigtigt at de lokale beboere forstår dette og ikke mindst accepterer det. Vi går naturligvis alt for at minimere generne og advisere beboerne i god tid. Blandt andet har vi etableret en SMS-ordning, hvor borgerne kan få besked, hvis der er lugtgener fra anlægget på vej, siger han til bioenergiMAGASINET.
Forsyningssikkerhed og grøn omstilling
Den høje danske biogasproduktion dækker aktuelt cirka 40 procent af det danske gasforbrug.
– De seneste års stigning i biogasproduktionen har enorm betydning for både forsyningssikkerheden og den grønne omstilling af både energiforsyningen og landbruget. Med det nye biogasanlæg i Kliplev tages der endnu et stort skridt fremad, både for Sønderjylland og for Danmark, siger klima-, energi- og forsyningsordfører Henrik Frandsen, der er lokalt folketingsmedlem for Moderaterne.
Stor betydning for landbruget
Udviklingen i biogasproduktionen betyder samtidig, at cirka 35 procent af den danske husdyrgødning i år bliver afgasset i biogasanlæg, hvorved metanudledningen reduceres. Biogasanlæggene reducerer samlet set udledningen af klimagasser i landbruget svarende til cirka 300.000 tons CO2, oplyser brancheforeningen Biogas Danmark.
– Dermed har biogasanlæggenes allerede rigtig stor betydning i landbruget, der ellers bliver betragtet som et af de områder, hvor det er en stor udfordring at øge klimaindsatsen, konstaterer Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Det er overskrifterne for første halvår 2023 i gasdistributionssystemet. Dermed fortsætter tendenserne fra de seneste år – helt efter planen. I en ny udgivelse gør Evida status på årets første seks måneder, og hvad udviklingen betyder for fremtidens gassystem og -forsyning.
DBC foretager ottende biogasopkøb: Det skiller sig lidt ud...
Læs mere på Energy Supply...
Tidligere på måneden meldte selskabet BioCirc Group ud, at man havde betalt et trecifret millionbeløb og dermed overtaget biogasanlægget Naturbiogas Sode nær Haderslev.
Denne gang er det biogasanlægget Blåbjerg Biogas ved Nørre Nebel, der er kommet under BioCircs vinger.
- Opkøbet af Blåbjerg Biogas er en milepæl i vores mission om at fremme en bæredygtig energiinfrastruktur og med Blåbjerg Biogas som en del af BioCirc-familien, kan vi arbejde tættere med lokalsamfundet og yderligere bidrage til Danmarks grønne omstilling, siger Bertel Maigaard, CEO for BioCirc Group.
Som en del af aftalen bliver de 41 andelshavere medejere af BioCirc Group, hvilket endnu engang sikrer reelt lokalt ejerskab. Det har været et kerneelement i BioCircs strategi fra begyndelsen, at få
landbruget helt ind i ejerkredsen, hvilket for alvor tog fart da DLG investerede sig ind i virksomheden tidligere på året, og andelsselskabets 26.000 landmandsmedlemmer blev medejere af BioCirc Group.
Overskudsvarme til fjernvarmen
Som en del af det grønne udviklingspotentiale, der er knyttet til opkøbet, ser BioCirc en værdifuld mulighed for at levere overskudsvarme tilbage til det lokale fjernvarmenetværk.
Dette skridt skal sikre stabil og økonomisk varme til områdets borgere og markerer virksomhedens forpligtelse til at støtte lokalsamfundet.
- Med BioCirc ved roret ser vi en lysende fremtid for Blåbjerg Biogas. Deres ekspertise og innovative tilgang åbner døren for utallige nye muligheder, og vi ser det som en investering i området og anlæggets udviklingspotentiale. Vi ser frem til at løfte den bæredygtige vækst og er glade for, at BioCirc fortsat ønsker den lokale forankring som et bærende element i deres ejerskab af Blåbjerg Biogas, siger Claus Thomsen, Formand for Blåbjerg Biogas A.m.b.a.
Med de syv anlæg (inkl. Naturbiogas Sode, der dog ikke er myndighedsgodkendt endnu, red.), som Biocirc nu ejer, kommer BioCircs årlige biogasproduktion op på cirka 155 mio. kubikmeter grøn gas. BioCirc leverer dermed, hvad der svarer til mere end 105.000 husstandes årsforbrug, og biogasproduktionen fortrænger samtidigt mere end 350.000 ton CO2 årligt.
Handlen af Blåbjerg Biogas A.m.b.a. er betinget af godkendelse fra Energistyrelsen, hvorefter Blåbjerg Biogas A.m.b.a bliver en del af BioCirc Group.
Biogassens andel et steget fra en andel på 10 procent i januar 2020 til 39 procent i juli måned 2023.
Vi er kort sagt verdensførende i Danmark på biogas.
Samtidig er vi i gang med at planlægge for nye gasser og ny infrastruktur i form af brint og CO2. Brinten skal produceres på basis af store mængder grøn strøm fra kommende havmølleparker især og herefter skal den bruges i nye PtX-industrier i Danmark eller eksporteres i en ny infrastruktur til den store kemiske industri i Tyskland, der kan lave grüner Wende med dansk grøn brint.
CO2-skal vi opfange fra skorstenene og fra biogasanlæggene og noget af den skal også bruges i PtX-produktionen og andet skal lagres i den danske undergrund på land eller under Nordsøen.
Ovenstående og meget mere vil blive fremlagt på Grønne Gasdage den 26. og 27. september, hvor hele 47 oplæg kaster lys på forsyningssikkerhed, PtX, ny gasinfrastruktur, sikkerhed med gamle og nye gasser, fangst, brug og lagring af CO2, prioriteringer af biomassen, certifikathandel, pyrolyse, gas til tung transport og industriens grønne omstilling.
Læs mere i september udgaven af bioenergiMAGASINET.
Billedet viser en chauffør, der gør klar til at tanke biogas på sin biogaslastbil ved Biomans biogastankstation ved Horsens. Foto: Maria Hedegaard.
Debatten om et dansk CO2-fortrængningskrav bygger på en pris, der er skudt langt over målet, fordi biogas ikke er taget med i de hidtidige beregninger. Regeringens forslag om et forøget CO2-fortrængningskrav med låg over 1. generations biobrændstoffer er en billig og sikker vej frem, lyder det fra Biogas Danmark og biogasleverandøren Bioman.
Det bygger på et forkert grundlag, når en stribe grønne organisationer kritiserer regeringens forslag om at forhøje CO2-fortrængningskravet for at været alt for dyrt. De beregninger, der er blevet fremlagt, er baseret på det dyreste anden generations biobrændstof, man kan finde. Hvis billig ustøttet biogas indregnes, falder omkostningerne til CO2-fortrængningskravet til under det halve og bliver en markant bedre og billigere løsning end en højere dieselafgift.
Sådan lyder budskabet fra brancheorganisationen Biogas Danmark og et af organisationens medlemmer, virksomheden Bioman, der leverer biogas til tung transport i både Danmark og Tyskland.
– Det koster under 15 øre pr. liter diesel at følge regeringens forslag om at reducere CO2-udledningen fra transporten med yderligere 1,5 procent. Dermed vil omkostningen for CO2-fortrængningskravet være under halvdelen af de 30 øre pr. liter, der fremgår af et notat, som Altinget har offentliggjort, siger Birger Parsberg Olesen, der er Head of Green Gases i Bioman.
– I vores beregninger kan vi som biogasproducent levere CO2-fortrængning til en markant lavere pris end de 4.000 kr. pr. ton CO2, som fremgår af omtalte notat, og hvad flere eksperter refererer til i pressen, fastslår han.
Energiafgift på diesel bremser grøn omstilling
Samtidig lyder budskabet fra Biogas Danmark, at det vil være helt galt at øge energiafgiften på diesel, da det også rammer avancerede grønne brændstoffer som HVO og biogas.
– Det bremser derfor den grønne omstilling af den tunge transport i Danmark, og ifølge regeringens notat giver afgiften ikke nogen klimaeffekt, men flytter alene CO2-udledningen til Tyskland. Problemet er, at den kommer tilbage til Danmark, fordi Tyskland allerede nu har besluttet at skærpe klimakravene til transportsektoren i de kommende år. hvis Tyskland skærper deres krav, så har vi ikke opnået nogen effekt. Så taberne bliver både klimaet og de transportvirksomheder, der får en kæmpe ekstraregning på flere hundrede millioner kroner, som de skal betale uden at få den mindste smule grøn omstilling for pengene, siger direktør Frank Rosager fra Biogas Danmark.
Kræver kun to nye biogasanlæg
Og det vil ikke være en udfordring at få mere danskproduceret biogas ind i den danske transportsektor. Der er allerede 40-50 større biogasanlæg og cirka 20 biogastankstationer i Danmark, og mere end hundrede biogaslastbiler kører allerede på vejene.
– Men branchen kan ikke udvikle markedet lige nu, fordi klimakravene til den danske transportsektor er for små, så efterspørgslen er der ikke. Idéen med CO2-fortrængningskravet er, at det øger efterspørgslen på bæredygtige brændstoffer, og kommer den, så er branchen klar. Det kræver bare to nye biogasanlæg og 10 nye gastankstationer at dække en forhøjelse af CO2-fortrængningskravet på 1,5 procent, forklarer Frank Rosager.
Gode erfaringer i Tyskland
I Tyskland er der allerede nu gode erfaringer med et ambitiøst teknologineutralt CO2-fortrængningskrav, der omfatter både el, brint, biogas og bæredygtige biobrændstoffer samt begrænsning af fødevarebaserede biobrændstoffer. På grund af hård konkurrence mellem drivmidlerne er CO2-prisen i det tyske CO2-fortrængningskrav nu faldet til cirka 2.000 kr. pr. ton CO2.
– Det er klart, at der kommer den samme udvikling i Danmark, hvis man laver et teknologineutralt CO2-fortrængningskrav, hvor vi kan få en skarp konkurrence mellem el, biogas og de andre løsninger. Det skaber et marked af en vis størrelse, og det bringer prisen for den grønne omstilling ned på et markant lavere niveau. Derfor bakker vi helt klart op om regeringens forslag om at øge CO2-fortrængningskravet med låg over 1. generations biobrændstoffer. Det er den rigtige vej frem, fastslår Frank Rosager.
FAKTA
Om Bioman
Bioman er en del af Bigadan-gruppen, der er producent og leverandør af biogas.
Om Biogas Danmark
Biogas Danmark er brancheorganisationen for alle med interesse i biogas. Vi arbejder for hele biogassens værdikæde, der omfatter alt fra nyttiggørelse af organiske restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri til produktion og anvendelse af biogas, biogen CO2 og gødning. Mere info på biogas.dk
Thorsø Biogas er et biogasanlæg med stadig stigende produktion og for at fastholde væksten har man nu solgt anlægget til Fremsyn
Thorsø Miljø- og Biogas blev bygget i 1994 af BWSC, som et forsøgsanlæg med tilskud fra Energistyrelsen.
Thorsø Fjernvarme omsætter den CO2 neutrale biogas, i form af el og varme, til glæde for byens borgere.
I 2020 kom man på det landsdækkende naturgasnet, hvilket betød, at man nu kunne producere endnu mere grøn gas og de tidligere stop i sommerperioden var nu en saga blot.
- Ambitionen fra bestyrelsen er fortsat klar. Vi ønsker et biogasanlæg som vi fortsat kan udvikle mod mere gasproduktion og det kræver store investeringer, siger formand Jørgen Juhl Nielsen som blev valgt som ny formand i 2022.
- Landbruget er hele tiden under voldsomt pres med hensyn til likviditet på grund af øgede krav til miljø og klima samt hård konkurrence på fødevareproduktion generelt, hvorfor vi har brug for eksterne investorer i vores biogasanlæg for, at kunne løfte fremtidige krav til anlægget, siger formanden.
- Derfor er det en glæde at vi nu har fået Fremsyn ind som ejer af anlægget, så vi får den fornødne kapital til at investere til stadig stigende gasproduktion, således vi fortsat kan sikre en grøn og vedvarende energiproduktion til gavn for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i hele samfundet, siger formand Jørgen Juhl Nielsen.
Godt samarbejde resulterer i leverandøraftale
Han roser Fremsyn for et godt samarbejde indtil nu og ser med tilfredshed på den indgåede leverandøraftale omkring levering af gylle og husdyrgødning til biogasanlægget.
- Vi har selv forestået udarbejdelsen af en leverandøraftale i forhold til Fremsyn, der imødekommer de lokale landmænds krav til økonomi med videre, så nu er vi klar til at få vores nye selskabskonstruktion på plads, så samarbejdet kan igangsættes, siger Jørgen Juhl Nielsen.
Tilfreds formand for Fremsyn
Knud Boesgaard der er stifter og ejer af Fremsyn ser store perspektiver i samarbejdet med landmændene omkring Thorsø Biogas.
Direktør i Fremsyn, Knud Boesgaard Christensen, fortæller, at selskabet har haft et langt og godt samarbejde med folkene bag Thorsø Biogas, og at det var med til at gøre det attraktivt at købe biogasanlægget.
Han ønsker ikke at fortælle, hvad selskabet har givet for at overtage biogasanlægget, men han fortæller, at der skal investeres et ”pænt tocifret millionbeløb” i at udvide anlægget.
- Vi skal igennem en omstillingsproces med anlægget, hvor det skal udvides. Vi har finansieringen på plads til at bringe Thorsø igennem den modernisering og udvidelse, som står på de næste år. Når vi er færdige med det, har vi en forventning om, at vi har et profitabelt anlæg, siger han.
Knud Boesgaard Christensen fortæller også, at man har købt biogasanlægget med et langt perspektiv.
- Vi er her ikke, fordi vi bare vil lave et eller andet hurtigt og så sælge. Vi er her, fordi vi vil det på den lange bane, og vi tror på det, siger han.
Biogasproducenten GrønGas indgår aftale om levering af flydende Bio-LNG til tyske Alternoil GmbH., der leverer vedvarende brændstof til den tunge transport i Tyskland. Med aftalen ønsker de to selskaber yderligere at reducere transportsektorens CO2-aftryk.
På GrønGas’ biogasanlæg i Hjørring arbejder man på at få den sidste del af en udvidelse på plads, for snart vil der anlægget sende sin fulde produktion af Bio-LNG til den tyske virksomhed Alternoil.
Her skal den flydende biometan distribueres som brændselsalternativet REEFUEL, der er sammensat af Bio-LNG og eLNG, gennem et netværk af tankstationer til den tunge transport i Tyskland. Med den nye aftale bliver det muligt for Alternoil at øge deres salg til transportsektoren kraftigt.
- Danmark har en stor produktion af biometan. Vi kunne ret enkelt gøre det samme som i Tyskland og dermed gøre en markant forskel på CO2-udledningen i den tunge transport. Teknologien findes allerede, og det vil være nemt at komme i gang, konkluderer Allan K. Olesen Grøn Gas.
Læs hele artiklen i bioenergiMAGASINET september 2023.
Anker Jacobsen er kendt i energikredse som en initiativrig person. Han udkommer med en bog som sætter klimaet i fokus og IPCC´s målemetoder og ikke mindst anvendelsen af disse under kritik.
Ny spændende bog forklarer på en enkel og oplysende måde om, hvad der er op og ned i klimadebatten ud fra faglige dokumentationer og i et sprogligt letlæseligt indhold.
Samtidig pointerer bogen, hvor vigtigt det er, at vi alle forholder os objektivt og fagligt til energi- og klima samt fødevareproduktion i Danmark og ikke kun tænker på os selv, men også de forpligtelser vi har over for resten af verden... - klimaet respekterer jo heller ikke grænserne!
Med titlen ”Ret og vrang i CO2 debatten” henvender bogen sig til den store gruppe af mennesker, der gerne vil vide hvordan tiltag påvirker CO2 balancen og dermed klimaændringerne.
- Jeg kan varmt anbefale denne bog til interessenter indenfor bioenergi og landbrug, ja for alle med interesse for vores fælles klima, som en bog der er letforståelig og letlæselig og som forklarer de mekanismer, der influerer på klimaet. Bogen bidrager samtidigt til et sagligt og fagligt grundlag for løsninger, siger Kris Vetter, redaktør på bioenergiMAGASINET.
Forfatteren Anker J. Jacobsen er kendt i bioenergibranchen, som stifter af virksomheden Cool Sorption A/S og Ammongas A/S.
Anker Jacobsen har han en master i proceskemi fra DTU og 40 års erfaring med klimateknologi og sidst men ikke mindst et brændende ønske om, at man betragter klimaet ud fra et fagligt og objektivt saglig grundlag, så vi får valgt de rigtige løsninger, der kan bringe os på rette spor.
Bogen har et vigtigt budskab
I bogen kommer forfatteren ind på mange af de dilemmaer som indgreb og tiltag kan medføre.
Ligesom han forklarer hvorfor IPCC´s principper for måling utilsigtet anvendes som styreværktøj med fatale følger for klimaet i de enkelte lande.
Hvordan bevæger kulstof sig rundt i vores verden og hvordan gavner nogle tiltag, mens andre tiltage er direkte skadelige for klimaet?
Bogen kommer også ind på den naturlige konflikter, der kan være mellem hensynet til klimaopretningen på den ene side, og diverse miljøaspekter på den anden side.
Bogen er netop udkommet udkommet, så bestil dit eksemplar med det samme.
NB: Gratis anmelder-eksemplar mod betaling af porto sendes til boghandlere, forskningsinstitutter, universiteter, journalister m.fl.
Bogen kan købes efter udgivelse fra den 5.7.23 hos flg. forhandlere: De danske boghandlere, www.gucca.dk, www.saxo.dk m.fl.
Biogasbranchen er klar til at levere et massivt bidrag til opfyldelsen af 2025-målet via grøn omstilling af den tunge transport. Men for at få investeringer i lastbiler og ny ustøttet biogasproduktion kræver det, at der arbejdes med et ambitiøst, langsigtet CO2-fortrængningskrav. Det giver mest CO2-reduktion for pengene og kan samtidig sikre opfyldelsen af danske EU-klimaforpligtelser uden for kvotesektoren, lyder meldingen fra Biogas Danmark i forbindelse med aktuelle politiske drøftelser om opfyldelsen af 2025-målet.
Danmark halter bagud på klimaområdet. Senest har Klimarådet konkluderet, at der er behov for betydeligt mere klimapolitik frem mod 2025, end Energistyrelsens fremskrivning viser. Tidligere har Klimarådet også påpeget, at der er store udfordringer med at leve op til skrappe årlige reduktioner, som Danmark har forpligtet sig til i EU inden for områderne biler, bønder og boliger. Og især på transportområdet og i landbruget, når vi ikke i mål med EU-klimaforpligtigelserne.
Derfor står biogasbranchen klar til at investere og levere en massiv indsats for, at Danmark kan nå målene ved at øge produktionen af ny ustøttet biogas til den tunge transport i Danmark. Sådan lyder meldingen fra Biogas Danmark, i forbindelse med aktuelle politiske drøftelser om 2025-mål og CO2-fortrængningskrav i transportsektoren.
– Der skal kun ustøttet biogas fra et enkelt nyt biogasanlæg til for at dække en forhøjelse af CO2-fortrængningskravet med ét procentpoint. Eftersom vi i Danmark langt fra har udnyttet alle ressourcer i form af madaffald, halm og husdyrgødning, så er det en oplagt vej at øge CO2-fortrængningskravet og skærpe klimakravene til biobrændstoffer. Det vil øge efterspørgslen på biogas i den danske transportsektor – fuldstændig som vi aktuelt ser det i Tyskland, forklarer Frank Rosager.
Konkret foreslår Biogas Danmark derfor, at CO2-fortrængningskravet hæves i alle årene frem mod og efter 2030, og at biobrændstoffernes klimaeffekt – også kalde ILUC – indarbejdes i de skærpede klimakrav til transportsektoren. Samtidig foreslår Biogas Danmark, at el inddrages i CO2-fortrængningskravet, så der bliver tale om et reelt, teknologineutralt CO2-fortrængningskrav, hvor el, biobrændstoffer, biogas og power-to-x brændstoffer konkurrerer om at levere de billigste CO2-reduktioner. Sådan har man gjort i Tyskland, og erfaringerne er gode.
– De tyske erfaringer viser, at brændstofprisen stiger kortvarigt efter introduktionen af et højt teknologineutralt CO2-fortrængningskrav, men hurtigt falder igen på grund af konkurrencen. I Danmark vurderer biogasbranchen, at en langsigtet forhøjelse af CO2-fortrængningskravet vil medføre en merpris på kun 8 øre pr. liter diesel, hver gang ustøttet biogas anvendes til at opfylde et procentpoint af CO2-fortrængningskravet. Så det langsigtede og teknologineutrale CO2-fortrængningskrav vurderes at være en både billig og sikker løsning, fastslår Frank Rosager.
Det er kun biobrændstoffer og biogas uden støtte, der kan anvendes til at opfylde CO2-fortrængningskravet. Dermed skabes der et markedstræk for en ny ustøttet biogasproduktion, der ligger ud over den nuværende støttede biogasproduktion. Biogas Danmarks beregninger viser, at der er rigeligt med bioressourcer til at dække gasforbruget i Danmark – herunder i industrien – samt en betydelig del af behovet i den tunge transport med biogas.
Biogas Danmarks konkrete politikforslag indebærer følgende:
Biogas Danmark og Bioman ApS afholdte på årets Folkemøde en debat om grøn omstilling af den tunge transport med titlen "Kan vi gøre den tunge transport fossilfri nu?"
Deltagerne viste engagement og bidrog med en god debat og mange gode input, så muligheder og dillemmaer blev drøftet og der blev skabt en konsensus.
Tak til moderator Rasmus Horn Langhoff for at styre debatten med en yderst sikker hånd!
Debatdeltagere: Rune Noack, Jeppe Juul, Jacob Stahl Otte, Søren Büchmann Petersen, Jesper Kronborg, Frank Rosager og Birger Parsberg Olesen
EU’s Climate Advisory Board, der er den europæiske pendant til det danske Klimaråd, anbefaler, at EU sætter et 2040-klimamål på 90-95 pct. reduktion af drivhusgasser sammenlignet med 1990. Det er en topambitiøs målsætning og anbefalingerne indeholder nogle betragtninger, som DI mener EU bør lytte til. Et ambitiøst 2040-klimamål er nødvendigt, hvis kontinentet skal blive klimaneutralt.
EU’s Climate Advisory Board anbefaler på baggrund af videnskabelige vurderinger, at EU bør hæve klimaambitionerne og reducere CO2-udledningerne med 90-95 pct. i 2040. Det er ifølge den europæiske klimavagthund fair, når man ser på EU’s klimaindsats i en international sammenhæng.
Dansk Industris klimapolitiske chef i DI, Anne Højer Simonsen, mener, at det vil være klogt fra EU’s side at lytte til rådet og gribe den kommende diskussion ambitiøst an.
- Det er en markant og meget vigtig melding EU’s klimaråd kommer med. Ambitionen for klimaindsatsen frem mod 2040 sættes tårnhøjt og omfatter også indsatser på det globale niveau, som er helt afgørende for Europas udvikling, der også skal gavne fremtidige generationer. Når barren sættes så højt, sender det også et klart signal til alle landenes beslutningstagere og virksomheder, at nu skal vi altså sammen trække i det grønne arbejdstøj, siger Anne Højer Simonsen.
Rapporten og anbefalingerne er baseret på et omfattende arbejde med over 1.000 analyserede reduktionsstier til fuld klimaneutralitet i EU i 2050. I analyserne har man også set på, hvordan og om ambitionerne kan realiseres i praksis. Det omfatter også muligheder og udfordringer ved en hurtig opskalering af de nødvendige teknologier som eksempelvis solenergi, vindenergi, elektrificering og brint. Sammen med energieffektiviseringsindsatser og indsatser for at fange- og lagre CO2, vil EU’s på sigt kunne opnå klimaneutralitet.
- Rådets analyser viser med al tydelighed sammenhængene mellem vores indsatser på kort sigt og på lang sigt. Lykkes vi ikke med en hurtig implementering af den grønne indsats på kort sigt, vil vi ikke kunne opfylde vores langsigtede mål, siger Anne Højer Simonsen.
Det europæiske klimaråds anbefalinger kommer forud for en kommende EU-beslutning om at sætte et 2040-klimamål. Størstedelen af EU’s rammer frem mod 2030 er nu på plads og i første halvår 2024 skal EU-Kommissionen komme med et bud på ambitionerne frem mod 2040.
- EU er slet ikke til at komme udenom, og hvad der sker i Bruxelles har enorm betydning for danske økonomi og for danske erhvervsliv. Vores danske klimaindsats skal danne inspiration for andre lande – og det lykkes ikke mindst når EU viser sit internationale klimalederskab. Når den kommende beslutning om EU’s 2040-klimamål falder på plads, vil vi og vores medlemmer engagere os aktivt for at realisere målet, og de drøftelser ser vi meget frem til, siger Anne Højer Simonsen.
Silo-eksperterne fra Tylco kom gaskunder og medarbejdere til undsætning, da tre slamfyldte reaktorer satte gasproduktionen i stå.
Tre reaktorer fyldte med flere meter slam var ikke lige, hvad man ønskede sig hos Ribe Biogas tilbage i oktober måned. De tre gamle boltreaktorer havde tidligere indgået i et forsøg, men nu var de så fyldt med flydelag, at de ikke længere kørte. Og det skabte problemer med produktionen.
- Det var cirka ti procent af produktionen, som var sat ud af spillet. Men en ting er manglen på gasproduktion. Et andet element er også den mængde gylle, som vi kunne levere til landmændene, fordi det ikke var ordentligt udrørt, fortæller procesoperatør Torben Helle.
At tømme en reaktortank er et større projekt for biogasanlæg, end man måske tror. Derfor var Torben Helle en glad mand, da han gennem en kollega hørte om Give-firmaet Tylco, som blandt andet specialiserer sig i tømning af bundfald ud af biogasanlæg. For deres arbejde var både hurtigt og effektivt. Det er en service som Torben Helle sætter stor pris på.
- Jeg ved faktisk ikke, hvad vi lige skulle have gjort, hvis ikke vi kontaktede dem. Det havde været et større arbejde, og så skulle vi jo egentlig ud og opfinde den dybe tallerken.
Tid er penge
Hos Tylco ved man udmærket godt, at tid er en faktor for de biogasanlæg, de servicerer. Hvis ti procent af produktionen står stille, som det gjorde ved RibeBiogas, går der ikke længe, før det kan ses på bundlinjen. Derfor har de udviklet en metode til at tømme en reaktortank på mellem syv og ti dage.
-Vi åbner ovenover, hvor sandet ligger i tanken, så vi undgår overraskelser med gylle-tsunamier. Så suger vi det helt våde væk, inden vi begynder at grave, og så graver vi til bunden med en kran. Når bunden er nået, fjerner vi plader nær bunden og hejser vores special-minilæsser fra Case med gastæt kabine ind i siloen, og så går det ellers stærkt med at få tømt skidtet ud, forklarer Jens Tilma, medejer og salgsansvarlig i Tylco Biogas Service.
Det er selvfølgelig ikke billigt at få tømt en reaktortank, men Torben Helle er ikke i tvivl om, at det er prisen værd.
-Det er egentlig ikke prisen på at få det tømt, men det er mængden af gas som bliver produceret i den tid hvor reaktoren ikke bliver kørt som er vigtig. Så det er egentligt bedre at give de 300.000 eller 400.000 for en rensning, end hvis reaktorerne ikke producerer, forklarer Torben Helle.
Samarbejdet med Tylco har, ifølge Torben Helle, også båret flere frugter, end et par tømte reaktortanke. Det har også klædt Ribe Biogas bedre på til lignende situationer. Så Torben Helle er ikke i tvivl om hvem, han vil ringe til en anden gang.
-Det var supergodt at arbejde med dem. De er meget selvstændige, og det var meget nemt. De har holdt, hvad de har lovet. Så vi har faktisk også bestilt dem til at lave noget andet arbejde.
DLG-koncernen har indgået et strategisk partnerskab med energivirksomheden BioCirc, som vil etablere cirkulære energiklynger i Danmark.
Investeringen i BioCirc er et led i DLG´s strategi, Creating the Future 2030, hvor ambitionen er at kommercialisere bæredygtige løsninger gennem strategiske partnerskaber.
I BioCirc får man en partner, der de seneste år har investeret massivt i den danske produktion af biogas.
Med fem store biogasanlæg i Jylland og på Sjælland er BioCirc allerede i dag Danmarks næststørste producent på området.
På sigt er det ambitionen at etablere landbaserede, cirkulære energiklynger, hvor man samler biogasproduktion, solcelle- og vindmølleparker samt teknologier som f.eks. elektrolyse, PtX, bioraffinering af græs og pyrolyse.
Investeringen i BioCirc er ikke kun en god nyhed for DLG’s ejere, men for alle der ønsker en større produktion af vedvarende energi!
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
