luft

Onsdag den 3. september underskrev formanden for LinkoGas Aksel Buchholt en afsætningsaftale med DONG Energy, der betyder at anlægget skal levere opgraderet biogas til naturgasnettet.

LinkoGas går dermed fra at være leverandør af lokal varme i Rødding til at være leverandør til det samlede danske og internationale marked.

- Det er et skridt ud ad en vej mod nye tider og muligheder og med mange spændende udfordringer, sagde Aksel Buchholt.

Aftalen blev underskrevet på Hotel Rødding af formand for LinkoGas Aksel Buchholt og den samlede bestyrelse samt direktør Lars Sprogøe Bentzen DONG.
At der er tale om en stor aftale, som betyder meget for begge parter kan der ikke herske tvivl om, da omfanget af aftalen indebærer forventet en produktion af cirka 6 mio. m3 bionaturgas årligt (svarende til forbruget i cirka 4000 husstande), når der er tale om fuld produktion. I første omgang skal et opgraderingsanlæg opføres og etableres ved biogasanlægget i Lintrup ved Rødding. Anlægget forventes at kunne levere opgraderet biogas i den sidste halvdel af 2015.Opgraderingsanlægget er et såkaldt Malmborg GR 14 (svarende til opgradering af 1400m3/time).

- Vi har indgået en aftale med DONG, som sikrer vores afsætning af biogas de næste mange år, samtidig med at vi fortsat kan levere en vis mængde varme til Rødding by, siger Aksel Buchholt.

- Det har været en lang rejse for vores anlæg som gennem årene er vokset i volumen og fortsat vil vokse, især nu hvor biogassen har flere afsætningskanaler, sagde formanden.Aksel Buchholt kom også ind på de mange udfordringer som biogassen fortsat står overfor, blandt andet var der et angreb på politikerne som tøver med at give biogassen de samme fortrin som man i sin tid gav til udviklingen af elnettet, således dette kunne absorbere den grønne strøm.

- Den gang indså politikerne hurtigt, at det var en fælles opgave at udvikle nettet. Nu håber jeg at politikerne igen kommer på banen og indser at det er i alles interesse, at udvikle gasinfrastrukturen til at kunne tage gas ind mange steder, appellerede formanden. Ligesom han opfordrede politikerne til at kigge på om det kan være rimeligt at biogasproducenterne skal afholde omkostningerne for at komme på nettet (læs hele artiklen i kommende udgave af bioenergiMAGASINET, som udkommer 18-19. september).

linko dong aftale

Smilene var fremme da den samlede bestyrelse for LinkoGas underskrev aftalen med DONG på Hotel Rødding.

Tekst og foto: BioenergiMAGASINET ved Kris Vetter.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Horsens Bioenergi og DONG Energy indviede onsdag den 10. september et nyt biogasanlæg.

Husdyrgødning og organisk affald fra Danish Crowns slagteri skal nu forsyne 4.000 husstande med den mest miljøvenlige gas på markedet. Først skal gassen opgraderes på nyt biogasanlæg ved Horsens.

Borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, klippede onsdag den 10. september snoren til nyt biogasanlæg.
Det skete sammen med repræsentanter fra Horsens Bioenergi og DONG Energy, der står bag anlægget.
Forud for indvielsen går flere års intenst arbejde og dialog med lokale og nationale myndigheder, lodsejere, leverandører, samt repræsentanter fra nærsamfundet. Så der var tale om en mærkedag.

- Jeg kan love, at Horsens Bioenergi ikke er det sidste biogasanlæg i kommunen! Vi satser hårdt på at fremme vedvarende energi i kommunen og med dette anlæg har vi taget et vigtigt skridt i den retning, sagde borgmesteren.

For DONG Energy repræsenterer indvielsen endnu et skridt i en strategisk satsning på bionaturgas.

- DONG Energy arbejder på at kunne levere biogas til naturgasnettet. Den opgraderede biogas, som vi kalder for bionaturgas, er den mest miljøvenlige gas, som vi kan levere. I sidste uge indgik vi en 15-årig aftale med syddanske Linkogas, og i dag kan vi glæde os over, at et godt samarbejde med Horsens Bioenergi bærer frugt, sagde markedsdirektør Lars S. Bentzen, DONG Energy blandt andet.

- Ud over de mange positive miljømæssige effekter som anlægget genererer, vil landmændene i området i fremtiden kunne gøde med en næsten lugtfri gylle, som samtidig har en meget høj gødningsværdi. På alle måder en win-win situation både for miljøet, men også for erhvervslivet, siger Klaus D. Johansen.

Formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg afsluttede talerækken med, at komplimentere beslutningstagerne omkring Horsens Bioenergi for deres mod og beslutsomhed.

- Allerede før ratificeringen i EU, af det forhøjede energitilskud til biogas , tog Horsens Bioenergi chancen og igangsatte byggeriet, hvilket betyder at man i dag, på et tidligt tidspunkt har et anlæg, der er klar til at levere opgraderet biogas til borgerne i og omkring Horsens, det er godt gået, sagde Aksel Buchholt.

Læs hele artiklen i kommende udgave af bioenergimagasinet (udkommer 18. september).

 

asger myken horsensbiogas

Jeg vil gerne takke alle involverede og især medarbejdere og ledelse på Horsens Biogas for et virkelig godt samarbejde, sagde Asger Myken Lead Commercial Developer DONG Energy ved indvielsen

FAKTA

Horsens Bioenergi ejer biogasanlægget, mens DONG Energy ejer det opgraderingsanlæg, som er afgørende for at den producerede biogas kan gøres klar til salg og distribution til kunderne. Parterne har indgået en 15-årig aftale om køb af biogas.

Anlægget vil producere cirka syv mio. kubikmeter biometan årligt, hvilket svarer til forbruget i mere end 4000 naturgasfyrede boliger.
Horsens Bioenergi aftager biomasser fra Danish Crowns store slagteri i Horsens. Hermed udnyttes lokale ressourcer i stedet for, at affaldet fragtes til behandling meget længere væk, hvilket samlet giver et bedre CO2-regnskab.

 

Tekst og foto: Kris Vetter

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Nu får både private og offentlige kunder mulighed for at købe mere grøn biogas lavet af gylle. Hidtil har der kun været én leverandør af CO2-neutral biogas fra gylle til naturgasnettet, nemlig LBT-Agro, som årligt leverer ca. 6 millioner kubikmeter biogas til formålet. Men på baggrund af en ny aftale mellem biogasproducenten Holger Kirketerp og HMN Naturgas-koncernen vil den samlede mængde stige markant.

ko bagIfølge aftalen skal Holger Kirketerp hvert år levere 2,2 millioner kubikmeter opgraderet biogas fra gylle til HMN Naturgas-koncernen selskaber, som køber gassen og sender den ud i naturgasnettet. Den første gas fra Holger Kirketerp er allerede sendt ud i nettet. Den nye aftale betyder, at den samlede mængde biogas fra gylle i naturgasnettet vil stige til ca. 8,2 millioner kubikmeter om året. Det svarer til en stigning på knap 40 procent.

Flere og flere vil have biogas
De første kunder, som køber biogas via certifikater, er allerede kommet til. Det drejer sig blandt andet om et mindre antal kommuner og privatkunder samt en række produktionsvirksomheder som Hansens Flødeis A/S i Frederikssund, Peter Larsens Kaffe A/S i Viborg og Selectro i Møldrup. Ved at skifte fra naturgas til biogas bidrager kunderne til mindre CO2-udledning.

Politisk mål: 50 procent af Danmarks husdyrgødning skal bruges til biogas
Regeringen og de øvrige partier bag energiforliget fra 2012 har som målsætning, at 50 procent af Danmarks husdyrgødning senest i 2020 skal omdannes til biogas. Ifølge Brancheforeningen for Biogas udnyttes der dog pt. kun ca. syv procent.

I kølvandet på energiforliget er der kommet nye tilskudsregler, der giver producenter af biogas til naturgasnettet mulighed for at få økonomisk støtte. I de kommende år vil der derfor komme flere biogasproducenter, der ønsker at levere til naturgasnettet, vurderer HMN Naturgas I/S. Også Energistyrelsen forventer en øget produktion af biogas til naturgasnettet i de kommende år.

Andel af DK's husdyrgødning, der skal omdannes til biogas:
Aktuelt: ca. 7 procent - Regeringens mål for 2020: 50 procent.

Kilde: HMN Naturgas
Tekst: Kris Vetter

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Mange års arbejde for et biogasanlæg i Holsted får nu fast grund under fødderne. Onsdag d. 18. juni sætter hovedentreprenøren Xergi officielt gang i det store byggeri ved Grindstedvej i Holsted. Parterne bag anlægget, Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. og Naturgas Fyn, markerer sammen med Xergi opstarten på byggegrunden onsdag kl. 16.30.
Mere grøn energi på basis af husdyrgødning og mindre lokal miljøbelastning. Det var den agenda, der i 2008 samlede en række landmænd i leverandørforeningen Brørup-Holsted Biogas. Ideerne får nu endelig fast form, og 18. juni sættes byggeriet af anlægget Bionaturgas Holsted officielt i gang.
Det kommende biogasanlæg skal årligt aftage og behandle næsten 400.000 ton biomasse – de 70 procent fra egnens egne leverandører – der på den anden side af processen bliver til op mod 13 mio. kubikmeter bionaturgas, eller hvad der svarer til 7.000 husstandes årlige varmeforbrug.


Grøn gas fra 2015
Leverandøren, danske Xergi, har flere end 100 energianlæg i porteføljen, men direktør Jørgen Ballermann ser stadig frem til den kommende proces:
”Vi er meget glade for at være del af denne spændende, nye udbygning af den danske biogassektor.
Vi er kommet i gang helt efter planen og forventer derfor også, at Holsted-anlægget er klar allerede om et års tid.”
Direktør i Naturgas Fyn, Ole Hvelplund:
”Det er en stor og glædelig milepæl for Naturgas Fyn, at vi nu kommer i jorden med det første anlæg. Vi ser frem til næste sommer at kunne sende den grønne gas på nettet. Vi vil samtidig følge den kommende proces nøje, fordi anlægget her i Holsted er det første, vi selv bygger op fra bunden. Det bliver her, vi skal gøre de vigtige, positive erfaringer, der kan smitte af på de kommende anlægsprojekter, vi har på bl.a. Fyn.”


Naturgas Fyn A/S er landets tredjestørste naturgasselskab og vil som Danmarks nye nøgleaktør inden for biogasproduktion være en aktiv samarbejdspartner for landbruget og biogasproducenter, så Danmarks store biogaspotentiale kan realiseres fuldt ud.
Xergi er en af de førende leverandører af biogasteknologi i Europa med flere end 100 energianlæg bag sig. Xergi er ejet fifty/fifty af Schouw & Co. og Hedeselskabet.
Brørup-Holsted Biogas A.m.b.a. blev dannet i 2008 og består i dag af i alt 60 andelshavere, der tilsammen råder over 22.000 dyreenheder.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Af Knud Tybirk og Anna Dorte Nørgaard, Agro Business Park/ Grøn Gas Erhvervsklynge


Ved bionaturgas til transport findes den største betalingsevne, og de grønne certifikater kan slå hul på markedet. Det fremgår af ny rapport fra PlanEnergi og Blue Planet Innovation.


Samfundsøkonomisk set bør biogas bruges til kraftvarme – men markedet er begrænset. Behovet er større i transportsektoren til at erstatte fossile brændstoffer – men gasmarkedet skal først etableres i Danmark. Udfordringen er den klassiske med hønen og ægget – hvem kommer først? Hvis gasmarkedet til transport etableres vil opgraderet gas til transport være en farbar vej. De kan jo godt i Sverige og Tyskland.


Der er mange udfordringer med at få gang i produktionen af biogas. Det fremgår tydeligt at Biogas Taskforce rapportens grundige analyse af biogas til el og varme, der udkom for nyligt. Men der er også masser af potentialer i samme rapport, som politisk har stor bevågenhed - både for at producere gassen og for at anvende den.


Biogas Taskforce rapporten konkluderer bl.a. at selskabsøkonomisk (med afgifter og tilskud) er der størst incitament til at afsætte gassen til naturgasnettet. Grøn Gas Erhvervsklynge har fået analyseret nogle flere aspekter af dette, som Biogas Taskforce ikke har haft i kommissoriet, fordi vi gerne vil forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i grøn gas og dermed åbne op for erhvervsudvikling på området.


Grøn Gas markedet
PlanEnergi og Blue Planet Innovation har udregnet markedets betalingsevne for grøn gas (bionaturgas) – dvs. den værdi den grønne gas burde kunne sælges til. Dertil skal så lægges værdien af et grønt certifikat og fratrækkes omkostning til opgradering og injektion på naturgasnettet, samt gasfyldestation, hvor det er relevant. Tabellen viser, at betalingsevnen varierer med de konkrete forhold, men at der alt andet lige er størst betalingsevne for biogas opgraderet til bionaturgas og anvendt til transport via naturgasnettet. Markedet kan betale mellem 5,65 og 6,95 kr. for en m3 bionaturgas (BNG). Det er klart, at der er usikkerheder på disse tal, som fremgår af rapporten. Hvad prisen bliver på gasfyldestationen er igen en anden sag, som markedet selv skal regulere.


Tabel 1: Betalingsevne ab biogasanlæg for forskellig anvendelse af biogas. BNG = Bionaturgas (10 kWh/Nm3)
* Tilskud til biogasanvendelse direkte i industri og direkte til transport er godkendt af Folketinget, men ikke statsstøttegodkendt af EU Kommissionen.

Grønne certifikater
Et af usikkerhedsmomenterne i en sådan beregning er værdien af grønne certifikater, som har kunnet handles siden 1. december 2011. Det er et marked i sin spæde start, da udbuddet af bionaturgas hidtil har været begrænset. Omvendt forventes udbuddet at stige betragteligt fremover, jf. Biogas Taskforcens rapport, hvor de fleste kommende anlæg og mange udvidelser arbejder mod at opgradere gassen til naturgasnettet.
Rapporten har interviewet de få aktører, der pt. er på banen i Danmark og har sonderet priser i udlandet. Prisen for de grønne certifikater ligger på de forskellige markeder på 10-100 øre, lavest i England og højest i Holland. Den fremtidige prisfastsættelse for certifikater i Danmark afhænger bl.a. af virksomheders grønne profil og betalingsvillighed. Certifikatordningen kan blive det element, der gør produktion og afsætning af bionaturgas rentabel og slår biogassen igennem på markedet.


Cases – hvad koster det?
Rapporten analyserer også på et par cases for biogasanlæg, der er under planlægning i Region Midtjylland. Her estimeres en omkostning til at producere en m3 biogas, og dernæst beregnes, hvad omkostningen er for at producere bionaturgas og få det leveret på naturgasnettet. Det afhænger fx af biogasanlæggets størrelse og afstanden til naturgasnettet.
Det viser sig, at det ikke umiddelbart er muligt at lave en god business case for salg af bionaturgas til opgradering fra de tre anlæg uden at indregne værdien de grønne certifikater. Det skyldes at omkostningen til opgradering og til produktion af gassen er for stor i forhold til betalingsevnen.


Vejen frem
For at skabe et dynamisk marked og en reel erhvervsudvikling for grønne gasser er der en række barrierer der skal ryddes af vejen. Nogle blev adresseret ved energiforliget i 2012, men den store udfordring er at gøre (bio)naturgas til et anvendt brændstof i biler. Privatøkonomisk ser det ud til at blive en farbar vej, men det er nødvendigt at det offentlige tager ansvar og med spiller med (fx investerer i flådekøretøjer på gas) og at naturgasselskaberne er med til at opstille gasfyldestationer.
Begge dele er godt på vej, og der er derfor et begrundet håb om, at grøn gas til transport bliver en væsentlig del af udfasningen af de fossile brændstoffer i fremtidens Danmark.
Hønen er begyndt at lægge æg, nu skal vi ’bare’ have den grønne gas produceret og opgraderet til naturgasnettet.
Arbejdet er finansieret af Region Midt og konsortieparterne i Grøn Gas Erhvervsklynge (Skive og Lemvig Kommuner, HMN Naturgas, Bioenergi Vest, Dansk Gasteknisk Center, Ammongas, Transportens Innovationsnetværk, Aarhus Universitet og Agro Business Park). Læs hele rapporten på www.greengascluster.com

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Energistyrelsen har offentliggjort en række analyser, som blev sat i gang i forlængelse af energi-forliget fra 22. marts 2012, herunder rapporten fra en særlig Biogas Task Force, som skulle vurdere, om der er kommet den ønskede udbygning eller der er behov for yderligere politiske initiativer. Analysen viser, at de forbedrede rammevilkår bliver meget hurtigt udhulet på grund af manglende pristalsregulering og aftrapning af støtten.

- Der er ikke behov for højere tilskud, men at værdien af energiforliget sikres gennem en pris-talsregulering og fjernelse af aftrapningen, ellers vil der ikke komme gang i den ønskede udbygning, siger Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas.

Rapporten viser endvidere, at markedet for afsætning af biogas til kraftvarme er under kraftigt pres på grund af færre driftstimer og et ønske hos varmekunderne om at skifte fra kraftvarme til afgiftsfri sol- eller biomassevarme. Med energiforliget er der åbnet op for, at biogassen i stedet kan distribueres via naturgasnettet og dermed lagres og bidrage til stabilisering af det fremtidige VE-baserede energisystem. Analysen viser imidlertid, at tilslutningsomkostningerne for at levere biogas på gasnettet er meget høje.

- Det er meget positivt, vi gennem den tilskudsmæssige ligestilling nu kan nyttiggøre biogas via gasnettet frem for kun i de lokale kraftvarmeværker. Det er imidlertid nødvendigt, der kommer lige vilkår for adgang til gasnettet med reglerne for levering af el, så det ikke er biogasproducenten der skal betale fremtidssikringen af gasinfrastrukturen, siger Aksel Buchholt.

Task Force rapporten vurderer, at biogasproduktionen vil blive fordoblet fra nuværende ca. 4 PJ. Det vil imidlertid kun sikre realisering af under en tredjedel af målet fra Grøn Vækst aftalen fra 2009 om at udnytte halvdelen af husdyrgødningen til energi.


Yderligere oplysninger:
Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, mobil 2040 9985.
Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas, mobil 2724 5967.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Der tegner sig et broget billede af biogassen i det syd- og sønderjyske. Store projekter ligger brak, mens andre med store statstilskud er ved at rejse sig på den flade mark.

(citat: JyskeVestkysten)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Landbrug & Fødevarer leverer en sønderlemmende kritik af den klimalov, som regeringen for nylig sendte i høring.

(citat: Landbrug & Fødevarer)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Hvis ikke biogasanlæggene står færdige i august 2015, mister de anlægstilskud.

(citat: Landbrugsavisen)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

EU-Kommissionen meddelte i november 2013, at de med energiforliget fra 2012 forhøjede støttesatser til elproduktion på biogas og distribution af opgraderet biogas via gasnettet overholder EU's statsstøtteregler, men meddelelsen efterlod en usikkerhed i forhold til, om driftsstøtten kunne gives til projekter, som har fået anlægstilskud. Energistyrelsen har i dag kunnet meddele, at der med Kammeradvokatens mellemkost er opnået afklaring med Kommissionen om, at anlægstilskud og driftstilskud kan kombineres.

- Det er meget positivt og absolut i elvte time, der er kommet afklaring da de projekter, som har fået anlægstilskud, skal have afsluttet byggeriet i august 2015 for ikke at miste anlægstilskuddet og dermed en væsentlig del af finansieringsgrundlaget, udtaler Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas.

Med baggrund i Grøn Vækst aftalen fra 2009 og Energiforliget fra 2012 er der bevilget anlægstilskud til etablering af en række nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg. Anlægstilskuddet er finansieret over EU’s Landdistriktsprogram. Der er imidlertid ikke afsat nye midler til den nye programperiode, som starter i 2014.

- Anlægstilskuddet har været vigtigt i forhold til at sikre finansieringen, og derfor er det meget uheldigt, at regeringen ikke har lagt op til at videreføre anlægstilskuddet i det nye Landdistriktsprogram, siger Aksel Buchholt.

Af Energistyrelsens pressemeddelelse fremgår, at elafregningsprisen er faldet fra 115 øre pr. kWh i 2012 til ca. 106 øre pr. kWh i 2014. Dermed sker der en meget hurtig udhuling af værdien af energiaftalen.

- Vi ser nu frem til, at politikerne agerer hurtigt, når rapporten fra Energistyrelsens Biogas Task Force snart offentliggøres, så den kraftige udhuling af værdien af energiforliget modvirkes. Ellers vil udbygningen ikke komme i gang, siger Aksel Buchholt.

Yderligere oplysninger:
Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, mobil 2040 9985.
Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas, mobil 2724 5967.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Naturgas Fyns bestyrelse har i dag på et ekstraordinært bestyrelsesmøde valgt at udpege Ole Hvelplund til ny direktør for Naturgas Fyn. Ole Hvelplund har siden december 2013 fungeret som konstitueret direktør. Han er nu valgt af en enig bestyrelse til fremadrettet at stå i spidsen for landets tredjestørste naturgasselskab

Bestyrelsesformand Anker Boye er tilfreds med processen og ser frem til samarbejdet med den nye direktør:

”Vi har peget på Ole Hvelplund, fordi vi her mener at have fundet manden, der kan føre Naturgas Fyn sikkert videre med afsæt i de gode resultater, selskabet har vist de seneste år. Udpegelsen er sket efter en grundig rekrutteringsproces med hjælp fra en ekstern partner, og vi føler os overbe-viste om, at Ole Hvelplund besidder de kvaliteter og kompetencer, der skal til for at skabe såvel stabilitet som videreudvikling af Naturgas Fyn.”

Ole Hvelplund, 52 år, har en fortid i bl.a. TDC koncernen, senest fra 2007 som CEO og Senior Vice President i TDC Wholesale. Siden januar 2012 har han været Salgs- og marketingdirektør i Naturgas Fyn.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Med energiforliget fra marts 2012 besluttede et meget bredt flertal i Folketinget at fremme biogasudbygningen gennem en forbedring af elafregningsprisen og indførelse af tilskudsmæssig ligestilling, så biogas kan opgraderes og distribueres via naturgasnettet. Nu har EU-Kommissionen meddelt, at de forhøjede støttesatser overholder EU's statsstøtteregler.

- Vi er rigtig glade for, at der nu efter 20 måneder er grønt lys fra Bruxelles til forhøjede elafregningspriser og til opgradering af biogas, men det er beklageligt, at der fortsat er udestående juridiske problemstillinger udtaler Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas.

Kommissionen har understreget, at der ikke kan opnås tilskud til samme aktivitet to gange. Derfor kan der ikke opnås anlægstilskud til kraftvarmeanlæg eller opgraderingsanlæg, som samtidig modtager driftsstøtte.

- Der er ikke behov for yderligere ventetid, da de projekter, som har fået anlægstilskud i forvejen er pressede af, at byggeriet skal være afsluttet i august 2015, udtaler Aksel Buchholt.

Med baggrund i Grøn Vækst aftalen fra 2009 og Energiforliget fra 2012 er der bevilget anlægstilskud til etablering af en række nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg. Udbetaling af anlægstilskuddet kræver, at anlæggene er etableret inden august 2015.

Med energiforliget blev der nedsat en særlig Biogas Task Force, som inden årets udgang skal afrapportere til Folketinget om status for udbygningen samt hvilke yderligere initiativer, der skal til, for at sikre den af Folketinget ønskede biogasudbygning.

- Vi ser nu frem til, at politikerne agerer hurtigt, når Energistyrelsens Biogas Task Force inden nytår fremlægger sin rapport til Folketinget om, hvad der skal til for at sikre, at vi efter flere års stilstand endelig kan få gang i biogasudbygningen, siger Aksel Buchholt.

Folketinget fastsatte med Grøn Vækst aftalen fra 2009 en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen i 2020 skal udnyttes til energiproduktion i biogasanlæg. I regeringens ressourcestrategi fra oktober 2013, ”Genanvend mere forbrænd mindre”, er et af hovedmålene at flytte det organiske affald fra forbrændingsanlæg over i biogasanlæg, så der udover energiudnyttelsen også opnås en recirkulering og genanvendelse af affaldets gødningsstoffer.

Biogas er også identificeret som et af de billigere virkemidler til reduktion af udslippet af drivhusgasser i regeringens Klimastrategi fra august 2013.

Yderligere oplysninger: Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, mobil 2040 9985.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Ifølge Energistyrelsen har EU netop godkendt dansk tilskud til biogasproduktion. Det glæder erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, som forudser fremtidig vækst og arbejdspladser i dansk biogasproduktion.

Danske landmænd og biogasproducenter har ventet utålmodigt på, at EU skulle nikke til det danske tilskud til biogasproduktion. Nu oplyser Energistyrelsen, at EU-notifikationen endelig er faldet på plads, og det glæder erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

EU’s accept betyder, at biogasanlæggene nu endeligt kan modtage den forbedrede driftsafregning, der blev aftalt i det brede politiske energiforlig allerede i marts 2012 og implementeret i dansk lovgivning inden sidste års sommerferie.

Afgørelsen øger den økonomiske sikkerhed ved at satse på biogasproduktion, og mange biogasprojekter rundt om i landet har stået stand by og ventet på den endelige udmelding, inden de kunne komme videre med investeringsprojekter.

”Afklaringen er meget, meget vigtig for både økonomien i de eksisterende biogasanlæg og for at få skabt fremdrift i udviklingen af branchen”, siger Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Han fremhæver, at den langtrukne proces har været med til at skabe usikkerhed for både landmænd og potentielle investorer:

”Vi har hele tiden forventet, at vi kunne regne med politikernes udmeldinger herhjemme, men ingen vil jo forpligte sig på pengepungen, så længe man er i venteposition på det endelige ja fra EU”.

Lars Hvidtfeldt ærgrer sig over, at EU-godkendelsen desværre fortsat indeholder en række uafklarede detaljer, der først og fremmest har betydning for de biogasprojekter, der har fået tilsagn om del i puljen med anlægstilskud. Disse projekter må i henhold til en anbefaling fra Kammeradvokaten afvente videre dialog mellem Energistyrelsen og EU-Kommissionen.

Store potentialer for biogasudbygning
Energiforliget fra marts 2012 forbedrede afregningsprisen på energi produceret på biogasanlæg. Med aftalen forhøjes afregningsprisen fra ca. 79 øre/kWh til 1,15 kr./kWh. Med dagens udmelding fra Energistyrelsen er afregningsprisen en realitet, og både allerede eksisterende biogasprojekter og nye kan få den højere afregning. Det kan betyde flere biogasanlæg, vækst og beskæftigelse.

”Med godkendelsen fra EU er grundlaget lagt for en udbygning af biogassen i Danmark. Det vil give nogle store lokale anlægsinvesteringer og skabe lokal vækst og beskæftigelse mange steder i landet”, fortæller Lars Hvidtfeldt og fortsætter:

”Samtidig er godkendelsen også et vigtigt skridt i retning af at sikre, at vitale næringsstoffer som fosfor og kvælstof finder tilbage til jorden, så vi styrker og udvider fundamentet under fremtidens biobaserede samfund, hvor naturressourcerne udnyttes optimalt i landbrugs- og fødevareproduktionen.”

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er helt afgørende, at kommunerne er klar til at gribe bolden, og at kommunerne med biogasprojekter kommer ud af starthullerne med hurtig sagsbehandling.

”Det vil give et rigtigt godt vækstafsæt for alle de nye kommunalpolitikere i den såkaldte grønne banan”, fremhæver viceformand Lars Hvidtfeldt, der også gør opmærksom på, at biogasprojekter, der har modtaget tilsagn om anlægstilskud, skal være etableret senest august 2015 for at beholde deres tilsagn.

Det politiske mål for biogasudbygningen er, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. Landbrug & Fødevarer har tidligere beregnet, at indfrielsen af målet vil kræve samlede anlægsinvesteringer i størrelsesordenen 7-9 milliarder kroner, og at biogasudbygningen kan give en beskæftigelseseffekt på 1.300 til 1.500 personer i anlægsfasen samt skabe yderligere 800 – 1.000 varige jobs i driftsfasen.

Yderligere info:

Lars Hvidtfeldt, Viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, kan træffes via pressekonsulent Thomas Hovgaard 3083 1052.

 

Kilde: Landbrug & Fødevarer

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

EU-Kommissionen har statsstøttegodkendt nye støttesatser til anvendelse af biogas. Godkendelsen er betinget af, at der ikke ydes statsstøtte til de samme udgifter flere gange.

Læs pressemeddelsen her

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Udmeldingen til Statsminister Helle Thorning-Schmidt´s åbningstale er positiv fra Brancheforeningen for Biogas:

Statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde i sin åbningstale meget ud af, at der ligger en stor ressource i form af vådt og grønt affald, som vi i dag brænder af, men som vil gøre mere gavn, hvis det bliver afgasset sammen med gylle fra kvæg og svin.

Den melding vækker stor glæde i biogasbranchen.
- Det er fantastisk gode udmeldinger, statsministeren kommer med, og i biogasbranchen er vi klar til at tage imod resterne fra de fødevarer, landbruget har sendt ud til forbrugerne. Ud over at producere energi i form af biogas får vi også genanvendt de næringsstoffer, der er i affaldsressourcen. Og så får vi recirkuleret noget kulstof, som er vigtigt i forhold til at sikre jordens langsigtede dyrkningsegnethed, siger Aksel Buchholt, formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas.
I åbningstalen oplyste statsministeren, at der hvert år går 670.000 tons madaffald til forbrænding. Samtidig har regeringen en målsætning om, at halvdelen af husdyrgødningen skal afgasses i biogasanlæg i 2020.
- Det er vanskeligt at få økonomi i produktion af biogas alene på gylle. Derfor er madaffald sammen med dybstrøelse fjerkræ- og kvægbedrifter og separerede svinegyllefibre vigtige elementer til at sikre en rentabel økonomi i anlæggene. Og det er en helt naturlig måde at få by og land til at hænge sammen på, siger Aksel Buchholt.

Citat Landbrug og Fødevarer

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Statsministeren holdt i dag sin åbningstale i Folketinget. Talen er den symbolske indledning af et nyt folketingsår og talen bliver sædvanligvis fulgt tæt af fagforeninger og brancheforeninger, og her er nogle af kommentarerne:

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) får ros fra Brancheforeningen for Biogas for udmeldingerne om, at vådt og grønt affald skal genbruges i stedet for at blive brændt.
- Det er fantastisk gode udmeldinger, statsministeren kommer med, og i biogasbranchen er vi klar til at tage imod resterne fra de fødevarer, landbruget har sendt ud til forbrugerne, siger Aksel Buchholdt, der er foreningens formand, i en kommentar.
Han peger på, at ud over at producere energi i form af biogas bliver de næringsstoffer, der er i affaldsressourcen, også genanvendt.

Citat: Politiken.dk

Se mere på politiken.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas Aksel Buchholt modtog i denne uge beskeden om at udbetalingen af det forhøjede energitilskud til biogasanlæg bliver væsentlig forsinket.

Folketinget vedtog den 22. marts 2012 et energiforlig, der skal give væsentlige forbedringer af rammebetingelserne for biogas.

Elafregningen blev vedtaget forhøjet, og der blev samtidig indført nye tilskudsmuligheder, så biogas også kan anvendes via gasnettet, til procesenergi i industrien og til transport.

Desværre var de positive nyheder blandet med udfordringer. Blandt andet at godkendelsen i EU, før pengene bliver udbetalt, tager meget lang tid.

- Det er simpelthen utilfredsstillende, at der nu er gået op imod 11/2 år fra politikerne besluttede ændringerne og der endnu ikke er opnået et OK fra EU, siger Aksel Buchholt.

- Biogasanlæggene har store likviditetsproblemer og kan ikke låne til udvidelser, moderniseringer og reparationer af udstyr, hvorfor udviklingen som kunne have skabt mange nye arbejdspladser er gået i stå, siger han.

- Dette var absolut ikke intentionen med det nye energiforlig, hvor alle var enige om en styrkelse af rammebetingelserne for biogas i Danmark, konkluderer Aksel Buchholt.

- Vi var og er meget glade for den forbedring Folketinget vedtog, som kan give nyt liv til mange nye anlægsprojekter og udvidelser af eksisterende, men den seneste udvikling er simpelthen utilfredsstillende og vi retter fra begge foreninger en skarp kritik af den meget lange sagsbehandlingstid i EU og der ligger et meget stort ansvar hos regeringen til at få dette på plads meget hurtigt, siger formanden.

Fakta

Biogasanlæg afgasser ca. 7 pct. af Danmarks husdyrgødning og en stor del af det organiske affald fra industrien.

Det forventes, at regeringens kommende ressourcestrategi vil lægge op til, at en betydelig del af det organiske affald frahusholdninger, detailhandel og storkøkkener skal genanvendes til energi og gødning via biogasanlæg frem for at blive forbrændt i affaldsforbrændingsanlæg.

 

Yderligere oplysninger:
Formand for Brancheforeningen for Biogas, Aksel Buchholt, mobil 2040 9985.
Sekretariatsleder for Brancheforeningen for Biogas, Bruno Sander Nielsen, mobil 2724 5967.

Tekst: Kris Vetter

 

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Foreningen for Danske Biogasanlæg appelerer til ministeren for hurtig EU-afgørelse.

Læs brevet her

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Copenhagen Economics konkluderer i en ny rapport, at der er et billionpotentiale i den såkaldte biobaserede økonomi

Men det kræver investeringer her og nu!

Det er en rapport, der beskriver et næsten svimlende potentiale indenfor den biobaserede økonomi, som i dag fremlægges for netværket AGROBIOSAM, der har bestilt rapporten hos Copenhagen Economics.

En biobaseret økonomi er en økonomi, hvor brændsler, kemikalier, lægemidler og materialer bliver produceret ud fra biomasse i stedet for på basis af kul, olie og naturgas.

AGROBIOSAM er et netværk bestående af Novozymes, Haldor Topsøe, DONG Energy og Landbrug & Fødevarer. Netværket blev dannet i 2011 med støtte fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) for at konkretisere mulighederne, perspektiverne og barriererne for en udvikling af bioøkonomi, og i dag fremlægger de deres konklusioner.

Kigger man på potentialet, ser det lyst ud. Alene inden for kemikalier, forventes andelen af biobaserede kemikalier at stige så markant, at omsætningen stiger fra ca. 900 milliarder kroner i 2010 til over 3 billioner kroner i 2025. Samtidig er der stort potentiale at hente i planteforædling og omlægning af høstmetoder og logistik samt biobrændstoffer frem mod 2020, konkluderer rapporten.

De voldsomme tal skræmmer ikke adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, der gerne ser tallene fulgt op med handling.

-Tallene i Copenhagen Economics rapport er nok til at tage pusten fra de fleste, men selvom potentialet i kroner og øre virker nærmest uforståeligt stort, er der ingen tvivl om, at den biobaserede økonomi er værd at satse på. Det kræver dog investeringer fra staten og private, og hellere i dag end i morgen, siger Søren Gade.

Han fremhæver den betydning den biobaserede økonomi kan have for både landbruget og Danmarks yderområder.

-En stor del af mulighederne ligger i landbruget og støtter op om fødevareproduktionen.

Andre afgrøder og anderledes høstmetoder vil give meget mere biomasse, som igen kan give flere muligheder for nye investeringer. Samtidig giver den øgede biomasse mere arbejde til yderområderne, for når råvaren bliver produceret på landet, vil det også give mening at viderebehandle den på landet, det vil give en helt ny industri derude, siger Søren Gade.

 

Offentlig støtte er en nødvendighed

Rapporten beskriver finansiering og regulering som de største barrierer for, at potentialet indenfor den biobaserede økonomi ikke nås. Udover støtte til fortsat forskning, udvikling og demonstration er der også behov for rammevilkår som vil gøre det attraktivt for virksomheder at investere i udvikling og kommerciel produktion. Det gælder både nationalt og i EU, så EU kan være i front på bioøkonomien, og ikke halte bagefter resten af verden, forklarer formand for BioRefining Alliance, Niels Henriksen.

-Hvis man vil være med i front, kræver det man investerer. Derfor må staten også gå aktivt ind i den biobaserede økonomi. Både herhjemme og i EU, hvor de må presse på for, at biobaseret økonomi bliver en prioritet, siger Niels Henriksen.

Tekst: Kris Vetter

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Marina Berndt bliver projektleder for Sønderjysk Biogas a.m.b.a.

Til foråret ventes byggeriet af det nye biogasanlæg i Hjartbro ved Bevtoft, Sønderjysk Biogas a.m.b.a., at komme i gang, og mange af forberedelserne er nu lagt i hænderne på Marina Berndt.

- Jeg har været med i den foreløbige myndighedsbehandling og er nu blevet tilknyttet leverandørforeningen som projektleder, fortæller Marina Berndt, der i snart 10 år har været ansat som miljørådgiver i Sønderjysk Landboforening.

- Jeg er rigtig glad for at overtage stillingen som projektleder. Her kan jeg bruge mine erfaringer i et projekt, der samtidig garanterer et afkast til leverandørerne, fortsætter Marina Berndt.

Myndighedsbehandlingen af det nye biogasanlæg er i gang, og med en byggestart i foråret 2014 vil biogasanlægget kunne køre året efter. Sønderjysk Biogas er dannet af ca. 90 leverandører.

Ved siden af sit lokale arbejde er Marina Berndt tilknyttet en landsdækkende gruppe af biogasspecialister under DLBR.

 

marina berndt

Marina Berndt bliver projektleder for nyt biogasanlæg.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2019 her