Jesper Lok, Nature Energys nye bestyrelsesformand. Foto: Carsten Andreasen, ERH.
Peter Gæmelke har siden 2012 siddet for enden af bestyrelsesbordet, men nu skifter biogasselskabet ud i formandsstolen.
Jesper Lok er ny formand og vil fremover sidde på posten iflg. PM fra Nature Energy.
Jesper Lok er også formand for detailkoncernen Dagrofa og har tidligere været adm. direktør for DSB og Falck.
Nature Energys mål er at udvide de internationale aktiviteter i de kommende år, og Jesper Lok skal i den forbindelse bidrage med "know-how og perspektiver", forklarer Ole Hvelplund, der er adm. direktør i Nature Energy.
Peter Gæmelke fremhæver biogas som en af de mest centrale grønne energikilder i samfundet i dag, og han er glad for at have spillet en aktiv rolle i udviklingen af storskala biogasproduktion som bestyrelsesformand.
Peter fortsætter dette arbejde som Senior Executive Advisor i Nature Energy.