For de 2 mest anvendte opgraderingsmetoder, er amin-processen (model AMMONGAS) klart overlegen i forhold til trykvands-processen på alle områder, især hvis man sammenligner retvisende.
Denne artikel viser, at man skal sammenligne ”pærer med pærer” er aminprocessens energiforbrug også konkurrencedygtig.
I begge processer absorberer man kuldioxiden, CO2 i en væske i en kolonne, og driver den ud af væsken igen i en anden kolonne.
I trykvandsprocessen anvendes vand, men da vand ikke kan opløse ret meget CO2 må processen ske under tryk ( f. eks. 8 bar), og behøver trods trykket store vandmængder. I aminprocessen anvendes en vandig opløsning af en svagt basisk væske (en amin), der er langt mere effektiv i henseende til at kunne opløse CO2.
Derfor behøver denne proces ikke at foregå under tryk, og kan nøjes med et mindre cirkulerende væskeflow, hvilket naturligvis gør denne proces billigere og mindre pladskrævende, samt meget billigere i elforbrug, fordi der hverken skal sættes tryk på væsken eller gassen.
Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen, for når aminen har let ved at absorbere CO2, betyder det også, at der skal varme til at drive den ud igen af vaskevæsken. Derved får processen i modsætning til trykvandsprocessen, et varmebehov. Både varme- og elbehov er for begge processer naturligvis noget afhængig af rammebetingelserne.
Her følger imidlertid et forsøg på at sammenligne.
Aminprocessen er baseret på målinger og beregninger ud fra opgraderingsanlægget på Hashøj Bioenergi leveret af AMMONGAS, og for trykvandsprocessen baseret på, hvad en af de største udbydere af denne proces angiver i sine brochurer.
Som overordnede rammebetingelser er her valgt:
Indholdet af metan i den rå biogas: 67% og i den rensede gas 98,5% ved 4 bars overtryk og tørret ned til et dugpunkt på -7grader C, udetemperaturen er ”årsmiddel”, El pris 60 øre/kWh og varmen baseret på træpiller til 1800 kr./ton. I genbrug af spildvarmen fra aminanlægget er regnet til 50%.
Med disse forudsætninger kan så udregnes følgende pr. m3 opgraderet gas: Ved omregningen mellem El og varme er regnet med, at der incl. transmissionstab kan laves 0,4 kWh el af en kWh varme (langt den største del af vores el kommer stadig fra en varmekilde).
Tallene tager ikke højde for, at aminprocessen mestrer et metantab på under 0,1%, hvor trykvandsprocessen nok behøver en energikrævende incinerator for at nå samme renhed.
Af tallene fremgår, at energiforbruget overordnet set er ens for de 2 processer, men forholdet vil i de enkelte tilfælde variere på grund af, at forskellige rammebetingelser påvirker de to processer forskelligt. Set med samfundsøjne er det også bemærkelsesværdigt, at sammenlignes ”pærer med pærer”, altså regnes al tilført energi om til en varmekilde, har aminprocessen det mindste energiforbrug.
Hertil kommer, at aminprocessen som varmekilde kan bruge varmekilder der er markant billigere end træpiller, eller f. eks spildvarme fra en motor.
De fleste steder vil der være nok at bruge aminprocessens spildvarme til (f. eks til opvarmning af reaktorerne), men der vil være steder hvor det ikke er muligt at bruge noget spildvarme.
I sådanne tilfælde vil en trykvandsproces umiddelbart være billigere i drift med de i sammenligningen anvendte energi priser.
Ved valget af proces må aminprocessens øvrige fortrin imidlertid også tages i betragtning.
De væsentligste af disse er: Lavere pris, større effektivitet, altså renere gas, mindre metan-udslip, mindre pladsbehov, nemmere og billigere service, kan reducere 1600 ppm svovlbrinte til 1 ppm, producerer ikke spildevand, levere en steril gas uden risiko for bakteriekim, ingen risiko for begroning i selve anlægget, mulighed for hurtig, kvalificeret dansk service, små kompressorer, da
CO2 fjernes før komprimering, kan efter aftale produceres lokalt. Tekst: Anker Jacobsen, civ. ing. og direktør i AMMONGAS.
