Landbruget skal se de muligheder, energiforliget rummer, frem for at se begrænsningerne, lyder opfordringen fra biogasformand Aksel Buchholt. Forudsætningen for en udbygning er dog, at landmændene får en fornuftig forretning op at stå.

Energiforliget er en gylden mulighed for landbruget for at komme i gang med en storstilet udbygning af biogassektoren.

Det vurderer Aksel Buchholt, der er formand for Brancheforeningen for Biogas og for Foreningen for Danske Biogasanlæg.

- Lige nu går der rygter om, at man slet ikke må bruge energiafgrøder - herunder majs. Det passer ikke. Der er rig mulighed for fortsat at benytte energiafgrøder i biogasanlæg - herunder også for at benytte majs med op til 25 procent af den samlede andel.

- Men det er korrekt, at vi i Danmark ikke udelukkende vil satse på majs. Og det er fornuftigt. Majs kan være udmærket og en forudsætning for at få fornuftig økonomi i nogle anlæg. Men vi kan godt finde gode alternativer til majs - også til de anlæg, som skal håndtere relativt store mængder svinegylle, der ikke er så energiholdig, og som derfor har brug for supplement af energiafgrøder eller affald, siger Aksel Buchholt.

Se på mulighederne
I det hele taget lyder appellen fra biogasformanden, at landbruget skal se de muligheder, energiforliget rummer, frem for at se begrænsningerne.

- Der er et enormt potentiale i det her. Energiafgrøder som f.eks. roer, dybstrøelse, kyllingemøg, slagteriaffald, hestemøg, husholdningsaffald og halm er nogle af de energikilder, vi kan håndtere i anlæggene sammen med husdyrgødning.

- Der er også andre muligheder, vi skal blive dygtigere til at udnytte. Det kunne eksempelvis være afklip fra slåede rabatter, dårlig ensilage og lignende. Der er mange muligheder, påpeger Aksel Buchholt.

Finansiering er en udfordring
Han understreger, at energiforliget ikke er til ære for energiselskaber og biogasselskaber.

- Det er en aftale, som skal danne grundlag for, at vi landmænd kan få en fornuftig forretning ud af biogas. Kan vi ikke det, er det klart, at vi skal sige nej tak.

- Men jeg mener, der med forliget er skabt de nødvendige rammer for, at vi kan få skabt væsentligt flere nye anlæg. Og visionen, om at halvdelen af Danmarks husdyrgødning skal afgasses i 2020, er set med mine øjne fortsat realistisk.

- Men det hele står og falder selvfølgelig med, at anlæggene skal finansieres. Og det er en udfordring, det må vi erkende, siger Aksel Buchholt.

Højere tørstofprocent kan booste økonomien
Hæves tørstofprocenten i kvæggylle med blot en enkelt procent fra de nuværende små otte procent, er der mange penge at hente i biogassammenhæng.

- Vi skal simpelthen blive bedre til at udnytte, at en høj tørstofprocent giver os store muligheder for at forbedre økonomien. Transport af vand, som udgør en stor omkostning i gyllehåndteringen, er en dårlig forretning. Og jo mere værdistof, vi håndterer i form af gylle med en høj tørstofprocent, jo bedre. Her kan vi lære af hollænderne, forklarer Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas og for Foreningen for Danske Biogasanlæg.

Faktisk er der flere penge i at optimere tørstofprocenten i gyllen, end der er i at bruge store mængder energiafgrøder som f.eks. majs. Og derfor er det er oplagt fokusområde, pointerer biogasformanden.

Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug - 15.06.12