Efter et ekstra hastesamråd har energiaftaleforligskredsen besluttet at justere i loven om biogas. Majs og andre afgrøder skal alligevel ikke have støtte. Brancheforeningen for Biogas kalder det et vink med en vognstang.
- Vi har ønsket at sende et fuldstændig klart signal om, at biogasproduktionen i Danmark ikke skal ende med den samme udvikling som i Tyskland, siger Per Clausen Klima- og energiordfører, (EL).
Den omtalte lov er L182
Loven omhandler støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker somt forlængelse af puljer til nye VE-teknologier.
Stramningen af bæredygtighedskriteriet blev vedtaget på et hastesamråd i Folketingets energiudvalg onsdag eftermiddag. Tillægsbetænkningen blev afgivet kort efter, så loven kunne være klar til vedtagelse fredag.
I 11. time har energiforligskredsen strammet energiaftalens lov om biogas, så majs og andre afgrøder alligevel ikke kan opnå støtte. Det står klart efter et ekstra hastesamråd efter 2. behandlingen af lovforslaget, der forventes vedtaget af alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance fredag.
- Vi er ikke interesseret i, at de danske marker bliver fyldt med majs til biogas. For os skal biogassen komme fra rest- og affaldsprodukter, siger Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt.
Af lovforslaget fremgår det, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om bæredygtighedskriterier, og at modtagelse af biogas kan betinges af disse kriterier. Og den mulighed er forligskredsen enige om skal bruges med det samme. I klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) betænkning til forslaget hedder det:
- Jeg er indstillet på at udnytte hjemmelen til at fastsætte bæredygtighedskriterier, så biogas, der produceres på basis af en ikke-bæredygtig produktion af hovedsagelig majs, men også andre afgrøder, ikke kan opnå støtte.
I Energistyrelsen høringsnotat hed det ellers, at bæredygtighedskritierne vil blive behandlet i en kommende analyse af bioenergi i Danmark. Og i høringsnotatet står desuden, at regeringen foretrækker fælles EU-kriterier frem for nationale bæredygtighedskriterier.
Men politikerne har alligevel ikke ønsket at vente med at handle, til efter analysen er kommet, eller der er omnået enighed om EU-kritier.
- Det her er et politisk signal om, at det skal være bæredygtigt. Så den diskussion behøver vi ikke vente med, siger Lars Chr. Lilleholt, der bakkes op af Enhedslisten.
I Tyskland er en stor del af landbrugsarealet blevet lavet om til majsproduktion, så meget af biogasproduktionen i dag baserer sig på majs. Blandt andet Det Økologiske Råd har advaret mod denne udvikling med henvisning til, at det så småt er ved at ske i Sønderjylland, hvor der dyrkes majs med henblik på salg til tyske biogasanlæg.
Hvis majs med den nye energiaftale kunne opnå støtte på lige fod med rest- og affaldsprodukter til biogas, er det frygten, at udviklingen ville tage fart i Danmark.
Og den bekymring forstår man godt hos Brancheforeningen for Biogas.
- Vi ønsker heller ikke tyske tilstande. Biogasproduktion skal hovedsageligt være på basis af husdyrgødning og restaffald. Og ændringen er da et vink med en vognstand om, hvordan udviklingen kommer til at blive, siger sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen.
Brancheforeningen ser ikke lovændringen som et decideret forbud mod dyrkning af majs til biogas - det mener foreningen ville have været meget uheldigt - men den tager til efterretning, at der er sendt et klart signal om, at der er en grænse for, hvor stor en andel fra majs og energiafgrøder, der kan være.
- Vi afventer nu, hvad det bliver i praksis, siger Bruno Sander Nielsen og understreger, at det er vigtigt, at loven fortsat beholder en vis fleksibilitet.
Foreningen så allerhelst, at energiaftalens ekstra tilskud til biogas blev målrettet anlæg med minimum 75 procent husdyrgødning. Dermed vil det blive sikret, at biogassen hovedsageligt vil komme af affaldsprodukter, men samtidig tillade en stor fleksibilitet i forhold til restprodukter fra industri, husholdning og afgrøder.
- Det er vigtigt med en fleksibilitet. Det er klart, at energiafgrøder ikke skal konkurrere om at fylde mere end rest- og affaldsprodukter. Men man skal også have med, at det for nogle kan være vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen uden lidt fleksibilitet, siger Bruno Sander Nielsen.
Fredag ventes energiaftalens første lovpakke - fire love - at blive endeligt vedtaget. I løbet af efteråret vil de resterende love fra energiaftalen blive fremlagt.
Kilde: Altinget.dk - 7. juni 2012.
