Arbejdet med at føre energiaftalen ud i livet er i fuld gang
Onsdag d. 9. maj mødtes energiforligskredsen for at drøfte de forskellige kommissorier og analyseoplæg, der nu skal sættes i gang. Og torsdag førstebehandlede politikerne de første fire love fra energiaftalen i Folketingssalen. Det skriver Altinget.
- Det handler om nu at holde sammen på tropperne og sikre at alle partierne er trygge ved processen, samtidig med, at vi får trykket på speederen, siger klima- og energiminister Martin Lidegaard. For der er behov for at få skub i tingene. Omverdenen har ventet længe på energiforliget, og ministeren gør det derfor nu klart, at der er tre milepæle for implementeringen af aftalen.
Det er forventningen, at de første fire love allerede vil være vedtaget inden sommerferien. Disse love udmønter engrosmodellen, nettofordelsmodellen, løsning for barmarksværker, støtte til biogas, tilskud til blandt andet landvind, oliefyrsstoppet, og omprioriteringen og dermed lukningen af Go' Energi.
Der udstår dog også et lovgivningsarbejde til efteråret omkring de "nye" dele af energiaftalen: en ny tilskudslov, ny energisparepakke, den nye forsyningssikkerhedsafgift, og det nye SO2-bundfradrag.
Biogasanlæg vil femdoble produktion
Maabjerg Bio Energy ved Holstebro begynder i denne uge at sende biogas til varmeværket i Vinderup, hvor den skal erstatte naturgas.
Det vil give 1200 husstande i Vinderup billigere varme. Maabjerg Bio Energy vil producere 18 millioner kubikmeter biogas om året. Heraf aftager Vinderup Varmeværk 7½ million kubikmeter om året. Men de 18 millioner kubikmeter nu er for intet at regne mod produktionen om fire år. Fra 2016 regner Maabjerg Bio Energy med at fremstille 99 millioner kubikmeter biogas - altså fem gange så meget som nu. Det sker ved at tilsætte sukkermelasse - den vil sætte voldsom turbo på biogas-produktionen, siger direktør Jørgen Udby.
Forudsætningen for, at Maabjerg Bio Energy kan femdoble biogas-produktionen er dog, at der opføres et bioethanol-anlæg ved siden af. Sukkermelassen vil nemlig være et affaldsstof fra bioethanol-produktionen. Om der kommer et bioethanol-raffinaderi i 2016 afhænger blandt andet af, om regering og Folketing vil garantere et marked for bioethanolen, på samme måde, som man har hjulpet vindmølleindustrien frem.
- Der håber vi så, at regeringen vil sige, at det meste eller al ethanolen skal være 2. generations bioethanol - som vi vil fremstille. I stedet for den 1. generations ethanol, Danmark får fra udlandet i dag. Uden den garanti tør Jørgen Udby ikke opføre et ethanol-anlæg.
Dr.dk/P4/Vest, mandag den 14. maj
