Nye tal fra Energinet viser nemlig, at for hele juli måned udgjorde biogas 49 procent af det samlede forbrug i Danmark med et maks. på 69,3 procent den 25. juli.
Det er normalt, at andelen af biogas er højere om sommeren, hvor gasforbruget er lavt. Men det er stadig en rekord – selv for juli måned.
Og hvorfor er vi så glade for, at andelen af biogas fylder mere og mere i gasrørene?
Det er vi, fordi biogas er en vedvarende energikilde, der kan erstatte fossil naturgas.
Biogas er en utrolig vigtig komponent i arbejdet med at sikre, at Danmarks energiforsyning bliver 100 procent grøn.
Det er målsætningen, at biogas udgør 63 procent af det danske gasforbrug i 2030 og 100 procent i 2040.
Læs mere om biogas betydning for gasforsyningen i Danmark på Energinets hjemmeside.
Produktionen af grøn biogas i Danmark stiger. Det er godt nyt for klimaet, fordi den erstatter fossil gas, der udleder store mængder CO2. Men anvendelsen af energiafgrøder som eksempelvis majs, roer og korn har negativ betydning for biogasproduktionens miljø- og klimaftryk. Derfor er regeringen og et flertal af Folketingets partier nu enige om at begrænse mængden af energiafgrøder.
Den grønne gas fylder mere og mere i vores gasforbrug, og i 2030 vil 70 procent af den gas, vi bruger, være grøn. Når mængden af grøn gas vokser, skal kravene til, hvordan gassen produceres, samtidig strammes. Biogas kan forvandle restprodukter som gylle til energi, men når man også bruger energiafgrøder som friskdyrkede majs, roer, korn, græs og jordskokker, bliver gassen mindre grøn og bæredygtig.
Derfor er regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om markant at sænke loftet for, hvor stor en andel energiafgrøder der må anvendes til produktionen af biogas inden 2030.
”Det er afgørende for vores klimamål, at vi kommer væk fra den fossile gas og over til CO2-neutral biogas. Her er vi heldigvis rigtig godt på vej mod et gasforbrug, som i 2030 vil bestå af 70 procent grøn gas. Den gas skal selvfølgelig være så grøn som muligt, og vi ved, at der kan være udfordringer for klimaet, når for eksempel majs og korn ender i produktionen af biogassen og ikke på spisebordet eller som foder. Derfor strammer vi nu reglerne,” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Majs er den afgrøde i vores biogasproduktion, der belaster miljøet og klimaet mest. Det er den til dels, fordi majs udleder kvælstof i vandmiljøet, og dels fordi biogas produceret på majs i værste fald kan have et klimaaftryk svarende til fossil naturgas. Derfor er partierne blevet enige om, at majs helt skal udfases inden 2025.
”Nu sikrer vi en grøn og bæredygtig produktion af biogas. Vi skal stille krav til vores biogas på samme måde som vi stiller krav til andre dele af vores energiforsyning. Derfor udfaser vi brugen af majs, som vi ved belaster både klima og miljø. På den måde sikrer vi, at vi lever op til vores forpligtelser og konstant bevæger os mod at blive en klimaneutral nation, som andre lande kan søge inspiration hos,” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Allerede fra næste år skal der ske en gradvis stramning af energiafgrødegrænsen fra 12 procent til 8 procent i 2022. I 2023 reduceres energiafgrødegrænsen yderligere til 6 procent og ender foreløbig på 4 procent i 2024.
Aftaleparterne er desuden enige om at indføre et bundfradrag, der især skal holde hånden under de mindre biogasanlæg og give dem en tilstrækkelig omstillingsperiode. Det betyder konkret, at alle biogasanlæg i 2022 fortsat må anvende 12 procent energiafgrøder af de første 65.000 tons biomasse. Producerer anlægget mere, træder den nye energiafgrødegrænse i kraft. Bundfradraget sænkes gradvist frem mod 2025.
FAKTA:
For første gang nogensinde er andelen af biogas i det danske gasnet i juni 2021 nået op på 50 procent. Det viser en beregner udviklet af DGC.
Til sammenligning var andelen af biogas i gasnettet en enkelt dag i juli 2019 oppe på 35 procent, mens den lå på 18,6 procent i juli 2018 og i juli 2017 var tallet 12 procent.
Ved udgangen af 2020 kunne vi i Danmark bryste os af, at 21,2 procent af gassen i gasnettet biogas.
Vi har allerede verdens grønneste gasnet, og vi er stærkt på vej mod at sikre, at det danske gasforbrug bliver dækket fuldt ud af grøn gas - måske allerede i 2030, som Biogas Danmark skriver i det helt nye Biogasoutlook 2021.
Grønnere og grønnere
Gassen i det danske gasnet bliver grønnere og grønnere for hver dag, der går. Andelen af biogas stiger nemlig støt, og som en naturlig følge heraf, har Folketinget omdøbt ”Lov om naturgasforsyning” til ”Lov om gasforsyning m.m.” Den nye lov træder i kraft den 30. juni 2021.
Den nye lov vil samtidig åbne mulighed for iblanding af brint i gasnettet, og det kan give nye muligheder for den grønne omstilling. For gasinfrastrukturen i Danmark bringer i dag naturgas og biogas rundt i det meste af landet via transmissions- og distributionsnettet. Men kan det bruges til andet og mere end det?
Med støtte fra EUDP har Energinet, Evida, Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel Cells gennemført projektet ”Brintinjektion i gasnettet” for at undersøge, om brint kan håndteres i gassystemet.
Læs mere i september udgaven af bioenergiMAGASINET, tegn abonnement her…
Nettet skal udvikles
Den nye lov vil også give optimerede rammer for fortsat udvikling af distributionsnettet.
Det giver rigtig god mening i takt med, at gassen bliver mere og mere grøn. For Danmark har førertrøjen i biogas i gasnettet. Ifølge European Biogas Associations opgørelse ligger Danmark på førstepladsen, når produktionen af opgraderet biogas opgøres ift. befolkningstallet. Med 476 kWh/pr. indbygger opgraderet biogas i 2020 passerer vi både Sverige og Tyskland, som ligger på henholdsvis en 2. og 3. plads.
Biogas produceres i Danmark generelt der, hvor husdyrproduktionen er, mens gas forbruges der, hvor danskerne bor og arbejder. I takt med at biogasmængderne i gasnettet stiger støt, er det helt naturligt, at der skal ske en omfordeling af gassen i nettet – det være sig mellem lokale distributionsnet eller en overflytning til fordelings- eller transmissionsnettet. Ganske som det foregår i elnettet.
En af de rigtig store fordele ved gasnettet er som bekendt, at periodevise overskud af gas kan lagres for eksempel fra sommer til vinter og dermed udjævne sæsonvariationerne.
En beregner udviklet af DGC dokumenterer tydeligt den positive udvikling for mængden af biogas i det danske net. I juni 2021 er den nået op på 50 procent.
Københavns Universitet har i 20 år gødet, dyrket og analyseret på CRUCIAL forsøget ved Taastrup.
Derfor kunne man fejre 20 års jubilæum i juni måned.
De forskellige markparceller er både gødet med hhv. almindelige doser gødning og med accelerere behandlinger svarende til over 200 års doser. Forsøget er enestående på verdensplan.
Resultaterne er entydige:
- Vi er blevet overraskede over, hvor robust jordsystemet er overfor de uønskede elementer, der følger med, selv ved langt højere dosering end det der er lovligt. Det vi ser er, at jorden hjælper os med at uskadeliggøre tungmetaller og multiresistente bakterier samt at jordens frugtbarhed er øget gennem recirkulering. Bl.a sker der en øgning af kulstof og jordliv, og god effekt på plantevækst, forklarer lektor Jakob Magid.
Se hele artiklen i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET - bestil abonnement her…
Med en årlig produktion på 300.000 tons biometanol og e-metanol allerede fra 2024 kan Vordingborg Biofuel overhale de store aktører indenom.
Hemmeligheden er ren halm.
Det nyopstarede Vordingborg Biofuel planlægger således at investere omkring 2 mia. kr. i opførelsen en fabrik, der kan producere op til 200.000 ton biometanol årligt. Samt et Power-to-X-anlæg, der kan spytte yderligere 100.000 e-metanol ud.
Se hele artiklen i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET - bestil abonnement her…
Husk at melde dig til DTL - Danske Vognmænd og Biogas Danmarks webinar om biogas til tung transport den 23. juni.
Se programmet og tilmeld dig via Biogas Danmarks hjemmeside...
HV Transport tager hul på omstillingen af de ”virkelig” tunge transporter til klimavenligt brændstof.
Vognmændene Jan Overgaard, Rasmus Jørgensen & Poul Jørgensen fra Herning kommer på en spændende og udfordrende opgave, når de supplerer deres vognpark på 25 lastbiler med den første biogaslastbil, der skal køre på 100 procent avanceret biobrændstof fra sommeren 2021.
En biogaslastbil fra HV Transport kan spare mellem 50-150 tons CO2 om året.
Læs artiklen i juni udgaven af Bioenergimagasinet udkommer den 4. juni... - tegn abonnement her...!
I forbindelse med EU’s klimalov findes her udtalelser fra klimaminister Dan Jørgensen.
- EU’s første klimalov er et historisk grønt tigerspring for Europa. Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EUs globale lederskab på klimaområdet. I de kommende dage mødes verdens største udledere med fokus på at løfte det globale ambitionsniveau, og EUs høje ambitionsniveau vil være med til at lægge massivt pres på store udledere som Kina, Indien og Brasilien, siger ministeren.
- Danmark har i den grad medvirket til at sikre den ambitiøse aftale. Vi har vedvarende lagt pres på for mere ambitiøse og juridisk bindende mål på europæisk plan. Vi er ambitiøse i Danmark, men det er i EU, vi virkelig kan flytte noget. Med opjusteringen af EUs 2030 klimamål på mindst 55 procent må man sige, at det lykkedes, selv om vi gerne havde set et højere mål, konkludere han.
- Der er mange danske grønne fingeraftryk på aftalen, som vi kan være stolte af. Blandt andet er der fastlagt en god proces for 2040-målet og den danske model med klimapartnerskaber bliver nu kopieret på EU-niveau. Det er også vigtigt, at der oprettes et rådgivende videnskabeligt organ, der – som vi i Danmark kender det fra Klimarådet – blandt andet skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem EU’s mål og klimahandling, siger Dan Jørgensen.
- og sikre den grønne førerposition.
Erhvervslivets Klimaalliance overrakte i marts måned en rapport med syv anbefalinger til regeringen, som skal sætte gang i 2. halvleg af den grønne omstilling.
Et Advisory Board under Erhvervslivets Klimaalliance - der er et samarbejde mellem DI og Dansk Energi - har i de seneste måneder arbejdet på at formulere en række anbefalinger om sektorkobling, altså hvordan man får den grønne energi ind i flere sektorer i samfundet.
Læs artiklen i Bioenergimagasinet.
Biogas Danmark anbefaler, at biogasproduktionen stiger til 60 petajoule i 2030.
Dermed kan biogassen dække hele gasforbruget inklusive 10 petajoule biogas til tung transport.
Biogas Danmarks anbefaling medfører store fordele for både klima, vandmiljø og beskæftigelse.
Biogasproduktionen stiger, mens gasforbruget falder, og derfor vil biogassens andel af det samlede gasforbrug stige kraftigt de kommende 10 år, lyder det fra Biogas Danmark
(brancheorganisation for alle med interesse for biogas - red). Direktør for Biogas Danmark, Frank Rosager, forudser at biogas vil spille en stadig større rolle i energiforsyningen i Danmark.
Læs artiklen i juni udgaven af bioenergimagasinet.
Årets virtuelle gaskonference blev afholdt den 16. april om eftermiddagen.
Grundet Corona blev gaskonferencen arrangeret af Dansk Gasforening, afholdt virtuelt.
Men dette afholdte ikke tilhørerne i, at deltage aktivt med spørgsmål og kommentarer til de mange spændende indlæg fra repræsentanter fra virksomheder, som allerede har en grøn vision og er i fuld gang med at implementere grønne og bæredygtige løsninger.
Læs reportagen i juni udgaven af Bioenergimagasinet... - tegn et abonnemet her!
Den ny ledelse med direktør Erik Mansig i spidsen har sat fokus på fortsat udvikling, men også fokus på at levere en optimal service til leverandørerne/ejerne og optimere biomasse håndtering og driften til optimal gasproduktion.
- Optimal styring af vedligehold og driftsomkostninger er et must, siger den nyansatte direktør til bioenergi.dk
Men også medarbejdertrivsel er i fokus.
Erik Mansig har en spændende fortid som fabrikschef på Daka, hvor han gennem 16 år har haft mange ledelsesmæssige opgaver.
Læs det spændende portræt og mere om Linkogas i juni udgaven af Bioenergimagasinet - bestil abonnement her.
Foto: Evida
I Danmark har vi Europas grønneste gasnet. Intet andet land sender tilnærmelsesvis den mængde biogas i gasnettet pr. indbygger, som vi gør herhjemme. Resultatet følger af, at vi Danmark sender næsten al den producerede biogas i gasnettet. Samtidig ser vi en støt stigende vækst i biogasproduktionen herhjemme.
I en ny rapport gør Evida status på den grønne gas i gasnettet og på biogassens udvikling i resten af Europa. Den viser, at andelen af biogas i gasnettet ved udgangen af 2020 havde nået 21 procent mod 11 procent ved udgangen af året før.
- Siden de første biogasanlæg blev koblet på gasnettet i 2014 har vi allerede opnået, at en femtedel af naturgasforbruget er erstattet med biogas. Det er en udvikling, der er til at tage at føle på, og som er et solidt bidrag til at nå 70 procents CO2-reduktion i 2030, siger driftsdirektør i Evida, Søren Hylleberg Sørensen.
Og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte. Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger dels af udviklingen i biogasproduktion, dels udviklingen i gasforbruget, kan vi forvente, at 40 procent af gasforbruget i 2025 vil være dækket af biogas.
I Europa stiger antallet af biogasanlæg og biogasmængderne også. Tyskland, Frankrig og Sverige er lande med stor biogasproduktion, som er i vækst, og tendensen er, at biogasproduktionen nu breder sig fra Nordvesteuropa til Østeuropa. I modsætning til i Danmark, hvor langt størstedelen af biogasproduktionen renses og sendes i gasnettet, bliver biogassen i andre europæiske lande primært brugt direkte – særligt til elproduktion.
Men selv om andre lande i absolutte mængder producerer langt mere biogas end herhjemme, så er Danmark suverænt førende i biogas i gasnettet målt pr. indbygger. European Biogas Association har opgjort, at Danmark i 2019 producerede 3,5 gange så meget biogas til gasnettet som nummer to, Sverige. Og ser man på den samlede mængde produceret biogas til gasnettet, sniger Danmark sig ind på en andenplads efter Tyskland og med Frankrig på tredjepladsen.
- At sende biogassen ud i gasnettet, som vi gør i Danmark, har den helt klare fordel, at gassen kan produceres ét sted og forbruges et andet. Det betyder, at vi har mulighed for at erstatte en langt større del af naturgasforbruget i flere sektorer med biogas. Den grønne omstilling af gasforbruget bliver altså nemmere at gennemføre, siger Søren Hylleberg Sørensen.
Læs publikationen "Har Danmark Europas grønneste gasnet?" her...
Hyppigere udslusning af gylle nedbringer klimaaftrykket fra svineproduktion
Det 2½-årige projekt om hyppigere udslusning af svinegylle er afsluttet. 28 biogasanlæg med i alt 405 leverandører af svinegylle er besøgt og kortlagt. Resultaterne viser et CO2 besparelsespotentiale på ca. 11 kg CO2-ækv./tons gylle, hvilket svarer til en reduktion på ca. 20 %. Det er ca. 70 % af leverandørerne, der selv vurderer, at de kan udsluse gyllen oftere, end de gør nu.
Potentialet
Det samlede potentiale ud fra alle deltagende leverandørers egne vurderinger af, hvad der i praksis er muligt, er en reduktion på i alt ca. 25.500 tons CO2-ækv. inklusive substitution af naturgas på biogasanlægget. Potentialet fremkommer ved at gyllens opholdstid i stalden gennemsnitligt reduceres fra 15 til 10 dage. Med en gennemsnitlig omkostning på ca. 180 kr./tons CO2-ækv., varierende fra ca. 50 til 600 kr./tons CO2-ækv. fra anlæg til anlæg, er der tale om en meget billig kilde til drivhusgasreduktion i forhold til andre kendte tiltag.
Det maksimale teoretiske potentiale er fundet til ca. 45.400 tons CO2-ækv, når alle gyllekummer tømmes ved en fyldningsgrad på 25 %, uagtet om leverandøren har vurderet dette for omkostningstungt eller praktisk muligt.
Den potentielle forøgelse af metanproduktionen svarer til ca. 1.280.000 Nm3 CH4, eller ca. 46.000 Nm3 CH4 i gennemsnit pr. anlæg.
Læs hele artiklen i BioenergiMAGASINET januar udgaven - tegn abonnement her...
Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, slog torsdag den 3. december dørene op til deres nye anlæg i Videbæk.
Anlægget er et såkaldt separationsanlæg, der er første skridt på vejen mod at producere skræddersyet gylle til landbruget.
Det nye anlæg i Videbæk separerer næringsstofferne fosfor og kvælstof, som efterfølgende findes i to fraktioner, hvilket betyder, at vi kan imødekomme gødningskravene hos landmanden bedre. Med andre ord kan separationsanlægget designe gyllen, så den har en mere optimal sammensætning af næringsstoffer. Det er første skridt på vejen mod egentlig designergylle.
- Med biogasproduktionen skaber vi først og fremmest klimavenlig energi til gavn for samfundets grønne omstilling. Herudover sikrer vi også, at landbruget får grøn gødning retur til markerne. Med det nye separationsanlæg sætter vi nye standarder for den grønne gødning, da vi kan tilpasse gyllen, så den passer bedre til det lokale landbrug. Det gør den separerede gødning til en stor gevinst for landbruget og ikke mindst miljøet, da den indeholder mere præcise forhold af de næringsstoffer, der er behov for, siger bestyrelsesformand i Nature Energy, Peter Gæmelke.
Det er områdets lokale landmænd, der leverer gylle og dybstrøelse til biogas- og separationsanlægget i Videbæk. Når landmændene efterfølgende får den separerede gødning retur, vil det have en mærkbar betydning for det enkelte landbrug.
Viceformand hos Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, deltog i indvielsen af det nye anlæg.
- Det er vigtigt, at vi hele tiden optimerer produktionen af grøn energi, og her er Nature Energys biogasanlæg et rigtig godt eksempel. Med den separerede gylle fra Videbæk styrker vi den grønne omstilling af landbruget, og vi giver bedre mulighed for at flytte næringsstoffer væk fra de tætteste husdyrområder, hvilket har stor værdi for landbruget og miljøet. Hermed viser vi ressourceansvarlighed, fordi vi tilfører markerne tilpassede næringsstoffer, så afgrøderne får det, de har brug for. Det er et perfekt eksempel på den cirkulære økonomi, og vi tror på, at designergyllen på sigt bliver en stor gevinst for både landbrug og miljø, siger Thor Gunnar Kofoed.
Når den afgassede biomasse kommer retur til landmændene som grøn gødning, har biogasproduktionen dermed skabt en afgørende recirkulering af næringsstoffer. Recirkuleringen bidrager både til produktionen af klimavenlig energi og er et bæredygtigt gødningsprodukt til gavn for det lokale landbrug.
Hos tænketanken Frej følger man interesseret med i Nature Energys udvikling af designergylle.
- Innovation og nye teknologier er vigtigt for den grønne omstilling, og det gælder også i landbrugssektoren. Derfor følger vi hos tænketanken Frej spændt med, når Nature Energy nu tager de første skridt mod designergylle som et nyt koncept. Det vil sikre, at der kommer en mere grøn og balanceret gødning retur til markerne, hvor landmændene mere præcist får de næringsstoffer, der er behov for. Jeg ser frem til at følge den videre udvikling i designergylle, som potentielt kan gøre gavn i hele landet, udtaler Frejs chef for aktiviteter i Jylland, Marc Reseke, som også tog del i indvielsen af anlægget i Videbæk.
Designergylle i Videbæk er kun begyndelsen
Separationsanlægget i Videbæk er det første af sin slags i Nature Energys portefølje og første skridt mod egentlig designergylle. Det er dog ambitionen, at metoden i Videbæk på sigt skal udvides til Nature Energys øvrige biogasanlæg.
- Recirkulering af næringsstoffer og muligheden for at levere en god, grøn gødning retur til markerne er en vigtig del af vores arbejde i Nature Energy. Derfor ønsker vi også at være de førende i Danmark til at udbrede og producere designergylle, siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Her ses fra venstre mod højre Peter Gæmelke, Marc Reseke, Thor Gunnar Kofoed og Ole Hvelplund. Foto: Nature Energy.
Har man installeret direkte motorstartere på styringen til især omrøring på anlægget, så kan man med stor sandsynlighed spare en stor del af elregningen ved at konvertere til frekvensstyring.
Et biogasanlæg indeholder mange elektriske komponenter i varierende størrelser, som f.eks. pumper, motorer til omrørere og ventilatorer eller gas blæsere, afhængigt af anlægstype og design. Især behovet for omrøring er kendt som en af de store forbrugere af el på et biogasanlæg.
Med flere tanke og omrørere pr. tank er tiltag til optimal omrøring essentielt for at sænke elforbruget så meget som mulig, uden at gå på kompromis med optimal drift.
Ofte kan mixeropgaven faktisk løftes ved blot at bruge 85-90% af motorens ydeevne.
Det gælder både for centeromrører i ståltanke, og neddykkede propelomrørere i betontanke.
I komponenter hvor momentbehovet falder kvadratisk med omdrejningstallet, som f.eks ventilatorer, pumper og motorer, vil der være store besparelser hvis opgaven kan løftes optimalt ved reduceret effekt.
Et anlæg bør altid prioritere at udføre opgaven optimalt før der overvejes en reduceret effekt. En frekvensomformer øger fleksibiliteten på anlægget, da den kan programmeres til intervaldrift, rampeindstillinger i forbindelse med start og stop samt direkte reducering af effektforbrug.
Med en pris på ca. 1.000-1.200 kr./kW vil der være en forholdsvis kort tilbagebetalingstid på en investering.
Case story
En konkret sag er et biogasanlæg, som i 2014 udskiftede direkte motorstartere med frekvensomformere på anlæggets fem neddykkede propel omrørere til omrøring i råvare lagertanke. Anlægget har siden haft et væsentligt lavere elforbrug til omrøring.
I Tabel 1 er vist testresultater både for elforbrug ved normal drift uden frekvensomformer, samt tilsvarende drift ved reduceret effekt med frekvensomformer.
Dansk Energi har desuden i ”Den store blå om Systemoptimering” fra 2015 estimeret, at der kan spares op til 15 % på elforbruget i industrien, hvis der konverteres til frekvensomformere.
Der er et par faldgruber ved konvertering til frekvensstyring, man bør være opmærksom på.
Det gælder især bestemmelse af den optimale belastning samt højfrekvent støj, common-mode spændinger og evt. harmoniske forstyrrelser. Højfrekvent støj er stråling som udsendes af f.eks strømførende kabler eller andre elektriske komponenter som påvirker signaler, hvorimod common-mode spændinger er støj der opstår mellem motoren og frekvensomformeren, der kan give lejestrøm.
Ift. belastning, kan den enkelte anlægsdel eller komponent afvige fra det anlæg, der er blevet testet på i denne oversigt (Tabel 1).
En reduktion i hastighed kan resultere i utilstrækkelig omrøring, hvorved anlægget ikke driftes optimalt. Omrøringshastigheden og belastningen vil desuden være afhængig af biomassesammensætningen, hvor et større fiberindhold kan medføre en øget belastning. Overvågning af parametre som tørstofindhold og viskositet i reaktoren eller tanken kan hjælpe med til at optimere den korrekte omrøringshastighed hvis biomassesammensætning og hermed viskositeten og flydeevne ændres.
Ift. støj og forstyrrelser på elektriske komponenter bør der overvejes at benytte en leverandør af frekvensomformere, som har erfaring med installation af og fejlsøgning på frekvensomformere, f.eks ABB, Danfoss eller Siemens.
Elektrisk støj og forstyrrelser i forbindelse med drift af frekvensstyrede motorer er et velkendt fænomen, som alle tre firmaer har erfaring med. Der er risiko for, at komponenter som f.eks. temperaturtransmittere, trykfølere etc. kan påvirkes af elektrisk støj, og resultere i fejlmålinger. Dette gælder især sensorer, hvor signalet forstærkes for at kunne bruges til en måling. Ved elektrisk støj kan sensorer blive påvirket så meget, at alarmer på anlægget kan blive aktiveret, fx ved forstyrrelse på en niveautransmitter.
Støjreduktion er vigtig
Det er derfor vigtigt, at den elektriske støj reduceres ved brug af aktive- eller passive støjfiltre som f.eks. sinusfiltre eller ferritkerner. Der er store forskelle på typerne af forstyrrelser og løsningen dertil, hvorfor fejlsøgningen er nødvendig.
F.eks anvendes ferritkerner imod højfrekvens støj og common mode spændinger. Modsat anvendes sinusfiltre typisk hvor der er lange kabler eller utilstrækkelig afskærmning ved komponenter. Hverken sinusfiltre eller ferritkerner virker imod harmoniske strømme, som opstår mellem motoren og elnettet.
Her er typen af frekvensomformerdrev derimod vigtig for at begrænse støjen. Modsat vil drevet ikke have indflydelse på højfrekvens elektrisk støj eller common mode spændinger.
Fejlsøgningen ved installering af frekvensomformere er derfor meget komplekst og kræver meget erfaring samt erfaring fra flere forskellige brancher, da konfigurationerne på anlæg kan være vidt forskellige, og af forskellige størrelser, som også har indflydelse på den løsning der vælges.
Beregningerne ift. installering af frekvensomformere på biogasanlæg er udarbejdet som del af arbejdspakke 5 i projektet ”Energi- og Omkostningsoptimering af Bionaturgasproduktion” journal nr. 64018-0512, støttet af EUDP. Projektet blev afsluttet 30. november 2020. Deltagere i projektet var Dansk Gasteknisk Center (Projektleder), PlanEnergi, Aarhus Universitet, Biogas Danmark, Dansk Fagcenter for Biogas og Evida (Tidligere HMN Naturgas og Dansk Gasdistribution).
Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport for Energistyrelsen, der konkluderer, at der samlet set er en miljø- og klimamæssig gevinst ved afgasning af forskellige biomassesammensætninger - se rapporten her.
En ny rapport fra Evida viser med al tydelighed at gassystemet spiller en meget vigtig rolle i den grønne omstilling og biogas er nøglen til at udnytte gassystemet... - se rapporten her.
Nature Energy, slog torsdag den 3. december dørene op til deres nye anlæg i Videbæk, et såkaldt separationsanlæg.
Det er første skridt på vejen mod at producere skræddersyet gylle til landbruget... - læs mere i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET.
Folketingets Finansudvalg besluttede torsdag den 3. december, at give grønt lys til Finansministeriets køb af Evida, der driver og vedligeholder gasdistributionsnettet i Danmark,
Naturgasnettet er en del af Danmarks kritiske infrastruktur.
Derfor blev Energinet i 2015 bedt om at købe Dong Energys naturgasinfrastrukturselskab i forbindelse med det politisk ønske om at børsnotere Dong Energy. Opkøbet skete i 2016.
I efteråret 2016 vedtog den daværende regering en ny forsyningsstrategi.
Strategien indeholdt blandt andet en beslutning om, at den danske gasdistribution skulle samles i ét fælles statsligt selskab.
Derfor opkøbte Energinet det kommunalt ejede distributionsselskab NGF Nature Energy i maj 2018.
I april 2019 overtog Energinet ejerskabet af HMN GasNet, som også var et kommunalt ejet selskab, og derfra blev det samlede ejerskab af gasnettet samlet under Energinet. Ultimo december 2019 overtog Energinet også Aalborgs gasdistributionsnet, som samtidig med overtagelsen blev lagt ind under HMN GasNet.
Den 1. oktober 2019 blev selskaberne organiseret i en enhedsorganisation, Evida, og målsætningen om, at gasnettet skal ejes og drives af en statslig virksomhed, blev nået. Energinet og Finansministeriet har siden da forhandlet om en købsaftale, som dags dato er indgået under forbehold for bl.a. godkendelse fra Folketingets Finansudvalg.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
