Landmanden er en del af løsningen, ikke problemet – lyder det fra NutriFair om global fokus på bæredygtighed
Dansk landbrug får kritik for meget i offentligheden. Men i virkeligheden har landmændene mindsket miljøudledningerne de seneste mange år og samtidig øget produktionen ganske betydeligt – og det fortjener erhvervet respekt for, mener folkene bag Danmarks fagmesse for husdyrproducenter, NutriFair.
- Få erhverv er så innovative og omstillingsparate som det danske landbrug, der i øvrigt også er verdensberømt for sin miljøvenlighed. Den danske landmand er en del af løsningen og ikke problemet, når vi taler om at skabe en bedre verden, siger projektleder Jørgen Kronborg fra MESSE C Fredericia.
NutriFair afvikles den 16. og 17. januar 2019 i messehallerne i Fredericia og slår denne gang et slag for FN’s såkaldte verdensmål – der handler om at lave en mere bæredygtig udvikling. Det sker bl.a. med illustrativt fokus på verdensmålene i den mellemgang, der forbinder hal A og D.
At den danske landmand dag for dag kan være mere og mere stolt af sit værdigrundlag, bekræfter Kris Vetter, redaktør for Bioenergi Magasinet. Han fortæller, at biogasanlæggene tordner frem i disse år og har firedoblet produktionen på få år.
- 80 procent af de råvarer, der indgår i biogas, kommer fra landmanden selv. Fra at have været 100 procent fødevareleverandør er landbruget i dag på vej til at blive den førende energileverandør, siger Kris Vetter.
- Dét fortjener landmanden et kæmpe skulderklap for. Det er noget, som både energisektoren, samfundsøkonomien og ikke mindst miljøet nyder kæmpe gavn af. Tænk, at gylle og i øvrigt også dagrenovation kan erstatte fossil energi, tilføjer redaktøren.
2019-udgaven af NutriFair er den 8. af slagsen. Messen arrangeres af MESSE C Fredericia i tæt samarbejde med en række af branchens toneangivende aktører og byder udover traditionelle stande også på et stærkt konferenceprogram med eksempelvis foredrag om topaktuelle emner. Messen har åbent både onsdag den 16. og torsdag den 17. januar fra kl. 9-17. Læs mere på www.nutrifair.dk.
Regeringen har arbejdet på at samle ejerskabet af det danske gasnet i ét selskab. Det er nu lykkedes med en købsaftale, som Energinet og det store gasselskab HMN underskrev i dag, hvor Energinet køber HMN’s gasnet. Det er målet, at forbrugerne skal spare 1 miliard kroner.
Regeringen samler ejerskabet af det danske gasnet i ét statsligt selskab. Foto: Colourbox
I dag blev der underskrevet en købsaftale mellem Energinet og HMN. Prisen er 1,809 mia. kroner. Regeringen samler dermed gasdistributionen i ét statsligt selskab, der skal give lavere priser til forbrugerne og underbygge gassens rolle i overgangen til et klimaneutralt Danmark i 2050. Samtidig skal det bidrage til et Danmark i bedre balance, da hovedsædet placeres i Viborg.
”Jeg er glad for, at der er landet en aftale, som vil komme forbrugerne til gavn. Og så er det et jo et stykke dansk energihistorie, at gassektoren nu bliver samlet. Det er noget, vi har arbejdet på længe - og som jeg som forsyningsminister er stolt over,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Et af målene med at samle ejerskabet i ét selskab er, at gasnettet dermed kan drives mere effektivt. Med kun ét selskab er der mindre administration, færre omkostninger til bygninger og en række driftsopgaver, der kan løses mere effektivt. Målet er, at forbrugerne skal spare 1 milliard i perioden 2025-2035.
Det samlede gasselskab betyder også, at der flyttes 188 arbejdspladser ud af Hovedstadsområdet. Blandt andet skal hovedsædet ligge i Viborg, og der skal være et driftscenter i Stenlille. Dermed vil selskabet også bidrage til regeringens ambition om, at arbejdspladser skal være fordelt bredt i Danmark, så vi skaber et Danmark i bedre balance.
Fremtiden for naturgas og biogas
Gassen kan blive en afgørende komponent, når Danmark skal gøres klimaneutralt i 2050. Der er stadig mange åbne spørgsmål om, hvilken rolle naturgas og biogas skal spille i den grønne omstilling. Gas kan muligvis blive et vigtigt brændsel i tung transport. Eller det kan blive et middel til at lagre el. Uanset hvilken rolle, gassen kommer til at spille, vil et stærkt og effektivt distributionsselskab være en væsentlig faktor. Det samlede gasselskab skal derfor være godt rustet til at understøtte gassens rolle i den grønne omstilling.
Underskriften er med forbehold for godkendelse i HMN’s repræsentantskab. Efter planen overtager Energinet gasnettet senest 1. april 2019.
Fakta
I 2016 udkom regeringens forsyningsstrategi, Forsyning for Fremtiden. Her blev det præsenteret, at regeringen ønskede at samle ejerskabet af gasnettet i ét selskab og realisere gevinster for 100 mio. kroner om året til forbrugerne.
I sommeren 2017 blev der indgået en bred stemmeaftale (regeringen, S, SF og RV) om konsolidering af gasdistributionssektoren.
Det konsoliderede gasselskab er en del af Bedre Balance II, 2018, og skal dermed bidrage til, at arbejdspladser bliver fordelt bredt i Danmark. Der skal derfor flyttes arbejdspladser fra hovedstadsområdet til Viborg og Stenlille.
Det danske gasnets historie
I 1979 besluttede Folketinget, at Danmark skulle have naturgas. Det blev organiseret i 5 kommunalt ejede selskaber, der drev gasnettet i hver deres område. Siden har organiseringen i sektoren løbende udviklet sig gennem opkøb og fusioner, så der gradvist er blevet færre selskaber.
Tidligere præsident åbner bioenergiMESSEN ved NutriFair i MESSE C i Fredericia den 16-17. januar 2019.
Arrangørerne af bioenergiMESSEN ved NutriFair har tilrettelagt et spændende fagligt program for de besøgende på messen, ligesom messeområdet er fyldt med leverandører og rådgivere til bioenergisektoren.
- Det er spændende og dejligt at mærke den opbakning, som vi har fået indtil nu både fra leverandører og faglige indlægsholdere til bioenergiMESSEN, siger Kris Vetter fra bioenergiMAGASINET, som er arrangør sammen med Aalborg Universitet Esbjerg og MESSE C Fredericia.
- Det er også glædeligt at formand for Nature Energy og tidligere landbrugspræsident Peter Gæmelke har sagt ja til at komme med indledende bemærkninger til åbningen af messen og det faglige program.
- Han kender om nogen til både primærlandbrug, landbrugets fagorganisationer og nu som formand for Nature Energy også den kommercielle del, hvor Nature Energy er en af de førende virksomheder, når det gælder opførelse af nye biogasanlæg i Danmark, siger Kris Vetter.
Bioenergi og biogas på dagsordenen
bioenergiMESSEN afvikles parallelt i nabohallen til NutriFair, som i år havde mere end 5.000 besøgende beslutningsdygtige husdyrproducenter.
Danske husdyrbrug leverer i stigende omfang gylle til biogasanlæg, og er samtidig energiforbruger af både biomasse, biogas og andre energikilder.
Men som husdyrbruger er der mange valg der skal træffes, når energiforsyningen skal planlægges, eller en biogasproduktion skal etableres eller udvides?
- I skrivende stund sender vi invitationer ud til bioenergi-interessenter og biogasfolk, så vi er sikre på, at det er beslutnings- og købedygtige besøgende, der kommer til messen og de faglige indlæg til gavn for udstillerne, siger Kris Vetter.
- Men husdyrproducenter, der har eller overvejer biogasproduktion, er halmsælgende eller anvender biomasse hjemme på gården, er selvfølgelig også meget velkommen inde på bioenergiMESSEN, som er åben for alle, fastslår Kris Vetter.
Se det faglige program for dagene her...
Vigtigt indsatsområde for energieksporten.
De kommende år skal vi indfri et stort potentiale for energieksport til Tyskland, der står foran store forandringer i deres energiforsyning. Så klar er meldingen fra energi-, forsynings- og klimaministeren, der i dag deltager i en stor konference om digitalisering af den tyske energisektor i Berlin.
Tyskland er en af Danmarks allervigtigste samarbejdspartnere, når det kommer til energieksport. Samtidig står den store nabo mod syd over for ganske omfattende omlægninger af deres energisystem, hvis tyskerne skal nå deres klimamålsætninger frem mod 2030. Blandet andet vil landet udfase kernekraft inden 2022, og andelen af vedvarende energi i elforbruget skal op på 65 pct. i 2030. Næsten en fordobling i forhold til i dag.
Netop derfor deltager energi-, forsynings- og klimaministeren i dag i en stort opslået digitaliseringskonference blandt andet med fokus på energisektoren. Tyskland kan nemlig drage stor nytte af de erfaringer og den ekspertise, som Danmark har på området. Også når det kommer til digitalisering af energiproduktionen.
”Der ligger et kæmpe potentiale i energieksporten til Tyskland, når man kigger på de energipolitiske målsætninger for 2030 og 2050. Vi har fra dansk side allerede et tæt og frugtbart myndighedssamarbejde med Tyskland, som vi nu styrker. Med den nye indsats vil vi klart signalere, at vi fortsat er en stærk samarbejdspartner for tyskerne inden for løsninger for energiplanlægning af den grønne omstilling. Og konferencen i dag er et optimalt springbræt for Danmark til at vise os selv frem”, siger Lars Chr. Lilleholt (V).
Udbygger solidt samarbejde
Danmark og Tyskland er allerede i tæt pardans om omstillingen af den tyske energisektor, eksempelvis inden for fjernvarme. Tyskland er Danmarks næststørste aftager af energiprodukter- og services, hvor eksporten på energi sidste år havnede på 12,3 mia. kr.
I det lys besluttede Danmark for nylig at udstationere en ny energirådgiver i Tyskland, der skal arbejde for at udvide energisamarbejdet mellem landene. Dertil kommer udvidelse af samarbejdsaftaler både på forbund- og delstatsniveau.
I forbindelse med ministerens deltagelse i konferencen, mødes Lilleholt med den tyske økonomi- og energiminister Peter Altmaier og med statssekretæren i miljøministeriet, som står for klimapolitikken, Rita Schwarzelühr-Sutter for at drøfte det dansk-tyske samarbejde og en række væsentlige EU-sager på klimaområdet.
Fakta
Danmark har i snart to år haft et bilateralt myndighedssamarbejde med Tyskland som en del af eksportordningen, hvor der er opbygget et godt og tæt samarbejde med tyske myndigheder på både føderalt og delstatsniveau. På delstatsniveau drejer det sig om Baden-Württemberg og Nordrhein-Westphalen, som der er gennemført en række fælles aktiviteter med i både Tyskland og Danmark.
Med energiaftalens styrkelse af eksportfremmeindsatsen på energiområdet bliver samarbejdet med Tyskland styrket med udsendelse af en energirådgiver på ambassaden i Berlin.
En markant reduktion af transportens klimabelastning ved hjælp af biogas overses i klimaforhandlingerne ifølge Foreningen Biogasbranchen.
En million grønne køretøjer i 2030 er ambitiøst, og realiseres ikke uden afgiftsmæssige tiltag, der forventes at koste et stort provenutab. Men muligheden for en markant reduktion af transportens klimabelastning uden ekstraomkostninger for staten, kommunerne eller trafikanterne med biogas overses i klimaforhandlingerne.
Regeringen har med klima- og luftudspillet Sammen om en grønnere fremtid taget initiativ til at bryde transportsektorens stigende påvirkning af det globale klima. Regeringen anfører to principper for målopfyldelsen:
• at skabe de rigtige rammer for en markedsdrevet og teknologineutral omstilling, der giver aktørerne incitament til at vælge de mest omkostningseffektive klimatiltag
• at sikre, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv, så vi får mest muligt for pengene.
Implementerer regeringen disse principper i en provenuneutral justering af beskatningen af den tunge transport, kan der skabes et markedstræk, som kan give en årlig reduktion på ca. 500.000 tons CO2 inden 2030, eller samlet ca. 2,5 mio. tons CO2 i perioden frem til 2030.
Denne udvikling blokeres i dag af, at afgifterne på såvel brændstof som køretøjer er markant højere ved biogaskørsel end ved kørsel på benzin eller diesel.
De nuværende afgiftsforhold lever på ingen måde op til regeringens principper for rammerne i klimaindsatsen, og de modvirker at vi får mest muligt for pengene.
Store afgiftsstigninger på brændstoffer ved grøn omstilling
Importeret palmeolie, der blandes i diesel, pålægges ikke CO2-afgift. Biogas, der leveres gennem det danske naturgasnet til gasfyldestationerne i Danmark, er derimod pålagt CO2-afgift. Det skyldes, at SKAT ikke accepterer Energinets certifikatsystem, som ellers entydigt dokumenterer, at det er biogas, der tankes – en dokumentation, som Energistyrelsen accepterer i forhold til iblandingskravene.
Hvis SKAT indfører samme praksis – og tillid til det statslige Energinet – vil denne skævvridende afgift kunne annulleres, og det vil være uden en ekstraudgift til staten. Man tjener blot ikke en ekstra CO2-afgift på biogas, som er et CO2-neutralt brændstof.
Energiafgiften er ca. 17 procent højere pr. kørt km på biogas sammenholdt med diesel, da den alene fastlægges ud fra brændstoffets energiindhold uden hensyntagen til brændstoffets klimabelastning. Derfor må kommunerne betale 17 procent mere i afgifter, når de omstiller til CO2 neutrale køretøjer.
SKAT har allerede i 2017 fastslået, at en ligestilling pr. kørt kilometer, og dermed i samlet afgiftsprovenu for en given buslinje kræver, at energiafgiften for biogas reduceres fra 74 til 64 kr. pr. GJ.
Omstilles der derimod til eldrevne busser, vil staten stå tilbage med et betydeligt provenutab.
Grønne køretøjer brandbeskattes i dag
Private flådeejere (varedistributører, håndværkere, servicemontører m.v.) betaler udover de højere brændstofafgifter også ca. 30 procent mere i grøn ejerafgift for en varebil på biogas, sammenlignet med samme bil i dieseludgave.
De samlede afgiftsforskelle er illustreret i nedenstående figur for en 3,5 tons Iveco varebil med et årligt kørselsbehov på 30.000 km.
En varevogn pålægges langt højere afgifter, når den kører på biogas end i en dieselversion.
For mindre køretøjer i personbils segmentet forværres billedet yderligere, da også registreringsafgifterne er markant højere for en biogasbil end dens benzin- og dieseldrevne pendant. Det fremgår tydeligt af nedenstående eksempel for samme VW UP med forskellige drivmidler.
Afgifterne mangedobles, hvis den kører på biogas i forhold til benzin, mens staten står tilbage med et stort provenutab i elversionen.
Konsekvenserne af disse ekstreme afgiftsforskelle er, at der fortsat vælges dieseldrevne varebiler til distribution, service og entreprenørarbejde, og fortsat vælges benzin- og dieseldrevne personbiler, når det drejer sig om både private servicebiler og bilerne i den kommunale hjemmeservice.
En grøn provenuneutral omstilling kan dermed skubbes i gang ved at fastlåse såvel registreringsafgift som grøn ejerafgift for biogaskøretøjer på niveau med den fossile pendant.
Grønne afgifter skævvrider Danmark
De tårnhøje afgifter på biogasdrevne køretøjer medfører en skævvridning af Danmark i den grønne omstilling. Kommuner i landdistrikterne, hvor afstandene er større, får en markant højere afgiftsbelastning end kommunerne i de store byer, hvor el-køretøjer bliver en mulighed.
Energy Supply viste den 6. november med tal fra Danmarks Statistik skævvridningen i udbredelsen af el-køretøjer, hvor Nordsjælland ligger 10 gange højere end landsgennemsnittet.
Kilde: Danmarks Statestik, november 2018.
Det er jo ikke fordi man i Vestjylland ikke ønsker en grøn omstilling eller ikke også gerne ville have en elbil. Det er bare ikke en realistisk mulighed, da elbilerne ikke opfylder borgernes, håndværkernes eller kommunernes kørselsbehov. Det vil biogaskøretøjer derimod kunne.
Og for staten vil det være provenuneutralt. Så hvad venter vi på?
Skive Kommune er en af de kommuner, der har valgt at gå forrest i den grønne omstilling. Kommunen har allerede investeret i omstilling af de 7 busser og over 50 køretøjer til især hjemmeplejen. Men som Skive Kommunes borgmester Peder Chr. Kirkegård (V) skriver i Altinget den 5. november:
”I en kommune som Skive med store landdistrikter, ville det ligeledes være en udfordring for vores biler i hjemmeplejen at nå rundt på el. Her fungerer vores gasbiler rigtig godt – og grønt”
” Men afgifter på biogas er blandt verdens højeste, og spænder ben for den grønne omstilling”
Der er biogas nok og tilskuddet kan reduceres
Den nødvendige biogasmængde er allerede tilstede i gasnettet. Der vil derfor alene være tale om at flytte anvendelsen over i transportsektoren og dermed til den klima- og miljømæssigt bedste anvendelse. Og tilmed udenfor kvotesektoren, hvor det giver de største samfundsøkonomiske besparelser.
Udover den provenuneutrale grønne omstilling, vil staten desuden kunne opnå en direkte besparelse i biogasstøtten, da EU ikke tillader dobbeltincitamenter. Det betyder, at når biogas opfylder et iblandingskrav, kan der ikke samtidig modtages tilskud til produktionen af biogassen. Omstilles en tredjedel af den tunge transport fra diesel til biogas, vil staten kunne spare op mod en mia. kr. årligt fra 2023.
Provenu-neutral grøn afgiftsomlægning i transporten
Nedenstående tiltag vil bringe afgifterne i overensstemmelse med regeringens beskrevne principper om, at klimatiltagene skal være omkostningseffektive, så man får mest muligt for pengene:
Hvad venter vi på?
Kilde: Frank Rosager, Foreningen Biogasbranchen.
Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en luft- og klimaplan. Udspillet indeholder en række konkrete tiltag, som kan kickstarte brugen af biogasbusser, der kører på gylle og madaffald. Alene i kommunerne skal der inden 2025 udskiftes 3.000 dieselbusser.
Den klimaplan, som regeringen i dag har offentliggjort, indeholder flere tiltag, som kan kickstarte brugen af biogasbusser i de kommende år. Dermed er der udsigt til, at den grønne omstilling af den tunge transport kan blive en realitet:
- Vi står foran en kæmpe opgave. Transportsektoren har i mange år været smertens barnet i den grønne omstilling, men med dagens klimaplan tager regeringen virkelig fat. Alene CO2-reduktionen ved at udskifte de 3.000 dieselbusser, som kommunerne skal udskifte frem mod 2025, svarer til at sende 168.000 el-biler på gaden, siger Henrik Høegh, formand for Biogasbranchen.
Som en del af regeringens klimaplan er det fra 2020 kun muligt for kommuner at efterspørge CO2-neutrale busser i de kommunale udbud. Samtidig skærpes emissionskravene til miljøzonerne i de fem største byer. Det betyder, at de mange dieselbusser skal udskiftes med et grønt alternativ.
Biogasbusser er billigst af de grønne busser
En netop offentliggjort rapport udarbejdet for det regionale trafikselskab, Sydtrafik, viser, at biogasbusser er billigst af alle grønne busser. Når omkostninger til infrastruktur, reparation, personale mm. er indregnet, viser rapporten, at biogasbussen for hver kilometer, den kører, er 1,43 kr. billigere end en el-bus.
- Det er særdeles positivt, at regeringen holder fast i sit princip om teknologineutralitet. Biogasbusser giver større CO2 reduktion end el-busser, og så er de markant billigere end andre løsninger. Vi må derfor forvente, at kommunerne vælger biogasbusserne, hvor man får flest grønne kilometer for pengene, siger Henrik Høegh.
Med valget af biogasbusser følger etableringen af en række gasfyldestationer, som vil medvirke til at også en række varebiler i byerne kan omstilles til biogas. Hermed understøttes også udviklingen hen mod en anden af klimaplanens mål om, at der skal være 1,3 mio. grønne CO2 neutrale køretøjer i Danmark i 2030.
Grøn omstilling i hele Danmark
Regeringens udspil til en klimaplan giver plads til, at den grønne omstilling også kan finde sted uden for de store byer:
- Det er afgørende, at den grønne omstilling af transporten ikke bare bliver et storbyfænomen. Hvis kommunerne skal have en reel mulighed for at løse opgaven nytter det ikke noget at give dem spændetrøje på i form af en særlig teknologi. Mange dele af landet har brug for en lang rækkevidde, og her er biogasbusserne markant mere veludviklet end el-bussen. Vi er derfor meget glade for, at der nu er udsigt til lige konkurrence mellem de forskellige grønne køretøjer, siger Henrik Høegh.
- Den foreslåede skærpelse af miljøzonerne i de 5 store byer vil fremme udbredelsen af grønne varebiler, som nu bliver omfattet af zonerne. Det er et stærkt teknologineutralt tiltag, der også burde udbredes til de mellemstore byer, hvor beboerne også må have krav på ren luft. Om ikke andet så ved at give kommunerne friheden til selv at beslutte om de vil indføre miljøzoner i deres større byer, siger Henrik Høegh.
En opgørelse af de kommunernes kommende udbud af busdrift viser, at kommunerne frem mod 2025 vil sende ca. 3000 busser i perioden frem til 2025, hvor ca. 50 pct. udbydes i 2019 og 2020.
Danmark skal være helt i front på det grønne område. Vi skal sikre danskerne ren luft og et godt klima. Vi skal præge udviklingen i en grøn retning i Danmark, i Europa og i verden. Det vil ske gennem stærke og effektive initiativer, som sætter kursen direkte mod, at Danmark kan opfylde sit klimamål i EU i 2030. Og som skubber i retning af det ambitiøse mål, at Danmark i 2050 er klimaneutral – altså, at vi ikke udleder flere drivhusgasser, end vi er i stand til at optage.
Danmark skal fortsat være et grønt foregangsland. Ved at sætte nye standarder for klima og miljø inspirerer vi andre til handling og præger udviklingen i Europa og globalt. Med klima- og luftudspillet ”Sammen om en grønnere fremtid” tager regeringen det næste skridt på vejen mod et Danmark, hvor luften er ren, og vi på sigt ikke belaster klimaet overhovedet.
Klima- og luftudspillet har fået navnet: ”Sammen om en grønnere fremtid”. Heri ligger en forventning om, at alle danskere træder sammen og tager ansvar for vores fælles klode. Det skal ske gennem 38 konkrete initiativer, som tilsammen sikrer renere transport i by og på land, et effektivt og moderne landbrug, mere miljøvenlig skibsfart og en grøn omstilling af boliger og industri.
Blandt de 38 tiltag i klima- og luftudspillet vil være:
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V):
”Danmark skal fortsat være et grønt foregangsland. Ved at sætte nye standarder for klima og miljø inspirerer vi andre til handling og præger udviklingen i Europa og globalt. Med klima- og luftudspillet ”Sammen om en grønnere fremtid” tager regeringen det næste skridt på vejen mod et Danmark, hvor luften er ren, og vi på sigt ikke belaster klimaet overhovedet.”
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V):
”Vi sætter nu ind mod røg, støj og møg i Danmarks større byer for at beskytte danskernes helbred. Vi vil skabe renere luft i de store byer med skærpede miljøzoner, så vi undgår gamle forurenende lastbiler, busser og varebiler i gaderne. Vi indfører skrotningspræmie på gamle dieselbiler og på brændeovne, så vi kan få nye og mindre forurenede modeller på markedet. Til havs vil vi jagte skibe, der snyder med brændstoffet, for at hindre svovlforurening i luften over Danmark.”
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA):
”Det skal være lettere for danskerne at køre mere grønt. Og busser og taxier skal gå foran, så det allerede i 2030 er helt slut med forurening fra busser og taxier i byerne. Samtidig skal det være nemmere at eje en grøn bil i Danmark. Derfor vil vi give kommunerne friere rammer til at give grønne biler rabat på parkering, ligesom vi vil gøre det lettere at finde en p-plads til din elbil.”
Skatteminister Karsten Lauritzen (V):
”Vi skal have flere elbiler på vejene og gjort dem mere tilgængelige for den almindelige dansker og erhvervslivet. Regeringen foreslår derfor, at elbiler under 400.000 kr. skal være afgiftsfrie de næste to år. Derudover vil regeringen gøre det billigere at vælge elbiler som firmabil.”
Kilde: Klima- og Energiministeriet 0810.
En ny rapport peger på, at 4.500 dieselbusser frem mod 2030 kan erstattes med biogasbusser alene som følge af naturlig udskiftning i hovedsageligt kommuner og regioner. Det vil reducere CO2-udledningen med op til 513.000 ton CO2 og mindske fossilafhængigheden med mere end 300 millioner liter diesel.
Konsulentbureaet Damvad Analytics har analyseret perspektiverne ved at erstatte diesel med biogas som drivmiddel til busser og lastbiler. Rapporten konkluderer følgende:
Næsten alle busser og lastbiler i Danmark bliver drevet af fossile brændstoffer, særligt diesel. Til sammenligning kører 20 procent af busserne i Sverige på biogas.
Blot 1,2 procent af busserne i Danmark kører på alternative brændstoffer, herunder biogas, el og brint.
En biogasdrevet bus sparer årligt samfundet for op til 114 ton CO2 sammenlignet med en tilsvarende dieseldrevet bus.
Frem mod 2030 kan 4.500 dieselbusser erstattes af biogasbusser alene som følge af naturlig udskiftning. Det vil reducere CO2-udledningen med op til 513.000 ton CO2 årligt og forbedre luftkvaliteten i byerne.
Rapporten konkluderer, at udskiftning af dieselbusser med biogasbusser er den billigste grønne omstilling af den tunge transport. Denne konklusion ligger i forlængelse af analyser fra Energinet (2017), Klimarådet (2018) og COWI (2018).
Akut handling er påkrævet
Damvad-rapporten peger på, at biogas i den tunge transport kan bidrage til at nå op mod en-tredjedel af reduktionsforpligtigelsen frem mod 2030. Eftersom det tager tid at udskifte flåden af køretøjer og dermed opnå den fulde gevinst, har det store konsekvenser for den samlede udledning frem mod 2030 at udskyde omstillingen. Hvis omstillingen for eksempel udskydes med tre år, vil den samlede reduktion i CO2-udledningerne frem til 2030 være 2,3 mio. ton lavere, end hvis omstillingen starter i dag.
Direktørerne i de to største biogasselskaber i Danmark, E.ON og Nature Energy, opfordrer til akut handling for at omdanne de økonomiske indsigter til konkret politik:
- Det er helt ærgerligt, at vi ikke er længere fremme i den grønne omstilling af transporten. Vi har alle muligheder for at gøre noget ved problemet, men udviklingen er gået i stå i en diskussion om afgifter på elbiler – og det står i vejen for den grønne omstilling,” siger adm. direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund.
- Vi står overfor en akut og bunden opgave. Transporten og landbruget står overfor nogle betydelige CO2-reduktioner i de kommende år, og udskyder vi indsatsen, vokser opgaven sig kun større. Omlægningen af 4.500 dieselbusser til biogasbusser er en af mest effektive måder at mindske vores klimabelastning, men afgiftssystemet forhindrer desværre omstillingen,” forklarer Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON, og påpeger, at biogas i dag beskattes hårdere end diesel.
Nature Energy og E.ON peger særligt på det problematiske i, at biogas i dag pålægges en CO2-afgift, selvom biogas er en CO2-neutral energiform. Derudover er den manglende tilgængelighed til gastankstationer en udfordring for den grønne omstilling.
Biogas indfrier billigst 2020-mål
Forrige år vedtog et bredt folketingsflertal en målsætning om at indføre et iblandingskrav på 0,9 procent avancerede biobrændstoffer for transporten i 2020. Avancerede biobrændstoffer er en fælles betegnelse for biobrændstoffer, der er produceret af affaldsbaserede råvarer, og her konkluderer Damvad-rapporten, at det er mindst 2 mia. kroner billigere at opfylde målsætningen ved brug af biogas fremfor andre former for biobrændstoffer. I modsætning til andre avancerede biobrændstoffer, såsom 2. generationsbioethanol og -biodiesel, er biogas både billigere at producere og har en betydeligt større effekt på klimaregnskabet.
Fakta:
Næsten alle busser og lastbiler i Danmark bliver drevet af fossile brændstoffer, især diesel. Kun 0,5 procent af lastbilerne og 1,2 procent af busserne kører på alternative brændstoffer, herunder biogas, el og brint
En biogasdrevet bus årligt sparer samfundet for 94-114 ton CO2 sammenlignet med en tilsvarende bus drevet af diesel.
Når alle omkostninger er indregnet, er pris pr. kørt kilometer med en biogasbus er 6,66 kr. for et regionalt busselskab. Pris pr. kørt kilometer med en el-bus er 8,09 kr. Til sammenligning er pris pr. kørt kilometer med en dieselbus 5,98 kr.
Kilde: Sydtrafik og E.ON.
Danske og udenlandske eksperter præsenterer bud på fremtidens biogassektor, når NutriFair i Fredericia byder på bioenergi-konference med op imod 250 deltagere
Den 16. januar 2019 slår MESSE C Fredericia dørene op til årets NutriFair - fagmessen for husdyrproducenter - og samtidig bydes der velkommen til en stor bioenergi-konference med internationalt tilsnit, som ventes at tiltrække op imod 250 deltagere.
"Fremtidens biogassektor - omkostninger på skrump" lyder overskriften for konferencen, som finder sted i NutriFair's bioenergi-sektion, hvor udstillere inden for biogas er samlet.
Mødet arrangeres i samarbejde med Aalborg Universitets Energy Section i Esbjerg, der er leadpartner på forskningsprojektet Large Scale Bioenergy Lab2, finansieret af Interreg5a programmet.
Blandt samarbejdspartnerne er blandt andre Hochschule Flensburg, RUC, Vejen Kommune, Økologisk Landsforening og en række virksomheder med ekspertise på området.
Konferencen er som nævnt led i det såkaldte Interreg-initiativ, som skal støtte og fremme samarbejde på tværs af EU's landegrænser. Inspiring Denmark bistår med at markedsføre konferencen i Tyskland og det øvrige EU, og det internationale aspekt er da også tydeligt på dagen, hvor både danske, tyske og engelske fagfolk og eksperter indtager scenen.
Konferencen finder sted den 16. januar fra klokken 10 til 18. Dagen er opdelt i fire temaer, som omhandler behandling af biomasser, biogasproduktionen, genanvendelse af rest-biomasse samt integration af blandt andet vind- og solenergi i biogasplatformen.
Overskrifterne er:
• Næste generation af biomasser - billige, bæredygtige og rigelige
• Biogasprocessen - øg dit udbytte
• Biogasanlæg - omdrejningspunktet for den cirkulære økonomi
• Biogas - den store energiintegrator
I alt omfatter dagen hele 17 spændende og inspirerende indlæg og cases. Så det er næsten umuligt at forlade konferencen uden at være blevet en hel del klogere på de mange aspekter omkring bioenergi nu og i fremtiden, understreger arrangørerne. Før, under og efter konferencen samt i pauserne vil der være rig lejlighed til at netværke og møde de mange leverandører til biogassektoren på udstillingen.
NutriFair finder sted i MESSE C Fredericia den 16.-17. januar 2019. Se mere på www.nutrifair.dk, hvor man også kan tilmelde sig konferencen fra medio oktober.
Regeringen indgår international erklæring, der skal styrke udviklingen inden for grøn transport og samtidig sætte skub i udbredelsen af køretøjer uden udledning af CO2.
CO2-udledningen fra transportsektoren er – ikke blot i Danmark – men også på verdensplan en af de største udfordringer i forhold til klimaforandringerne. Ifølge tal fra OECD ventes udledningerne fra transport frem mod 2050 at stige med op mod 60 procent på verdensplan. En udvikling, der ikke ser ud til at skulle vende uden politiske tiltag.
Derfor indgår Danmark sammen en række lande i dag en erklæring, der skal styrke det politiske fokus på CO2-reduktionen inden for transport. Blandet andet vil landene accelerere omstillingen til grøn transport, arbejde for at få grønnere offentlig transport, udbygge med en intelligent infrastruktur, fremme en bæredygtig, cirkulær økonomi og øge luftkvaliteten i byerne.
”Med Birmingham-erklæringen får vi sendt endnu et vigtigt signal til bilindustrien om, at tiden for benzin- og dieselbiler for alvor er ved at rinde ud. Vi har allerede sammen med andre lande markeret os skarpt i EU for et ambitiøst reduktionsmål for nye biler i 2030 på mindst 40 procent. Og inden længe kommer regeringen med vores klimaudspil, hvor omstillingen til grøn transport vil være i fokus”, siger energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Erklæringen er netop blevet underskrevet i den engelske by Birmingham. De øvrige medunderskrivere er Storbritannien, Frankrig, Indonesien, Italien, Portugal, Australien, Barbados, Holland, Hviderusland og De Forenede Arabiske Emirater.
På det nordfynske biogasanlæg ejet af Nature Energy skal produktionen sættes i vejret.
Biogas-selskabet Nature Energy satte i 2015 sit biogasanlæg i Bogense på Nordfyn i drift og har siden omdannet 950.000 ton gylle og madaffald til 40 millioner kubikmeter biogas.
Samtidig har anlægget produceret 850.000 ton gødning til markerne på Nordfyn.
Biogasanlægget i Bogense er med andre ord en grøn succeshistorie, og den succeshistorie vil man gerne bygge videre på.
Derfor har selskabet ansøgt om at få mulighed for at udvide anlægget, ifølge Rasmus Vinther fra Nature Energy.
Nature Energy søger om at udvide behandlingskapaciteten fra 300.000 ton til 550.000 ton biomasse om året.
I første omgang udvides anlægget dog til at behandle 450.000 ton.
Der er tale om en investering på ca. 100 mio. kr., så man samlet set har investeret mere end 300 mio. kr. i biogasanlægget.
I dag er det 10 ansatte og udvidelsen forventes at skabe ca. 100 byggejobs i anlægsperioden og 5-6 nye faste arbejdspladser.
Kilde og foto: Nature Energy.
Knud Christensen udvider det to år gamle Viftrup Biogas i Spjald i Vestjylland med endnu en reaktortank.
På nyligt afholdt åbent-hus arrangement kunne Ringkøbing-Skjern kredsens folketingskandidat Kenneth Mikkelsen tage det første spadestik.
Ifølge Knud Christensen ønsker man at udnytte det materiale, man fylder i biogasanlægget yderligere ved at opføre endnu en tank.
Den nye tank forlænger opholdstiden i anlægget fra 45 dage til 66 dage.
Danmarks bidrag til den globale klimaindsats skal styrkes og regeringen lægger derfor i finanslovsforslaget for 2019 op til at hæve den årlige klimapulje til 540 millioner kroner i 2019 – det største beløb nogensinde.
Læs arktiklen på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside...
Virksomheden Quantafuel med hovedsæde i Norge har sat gravemaskinerne i gang
Torsdag den 19. april satte Quantafuel gang i byggeriet af deres første fuldskala fabrik til omdannelse af affaldsplast til syntetisk brændstof i GreenLab Skive i Kåstrup nord for Skive.
Rasmus Hvid Kærsgaard er ny direktør for Quantafuel Skive og ansvarlig for byggeriet.
Han fortæller, at byggeriet bliver det første anlæg i Europa og vil blive Quantafuels referenceanlæg. Anlægget har en banebrydende pyrolyseteknik, som gør det muligt at omdanne 1 tons affaldsplast til omkring 800 liter syntetisk brændstof.
Samtidig har Quantafuel lavet en langvarig aftale med det verdensomspændende firma Vitol, som vil aftage det syntetiske brændstof til opblanding i diesel og benzin.
Produktionen af syntetisk brændstof fra affaldsplast er en mere grøn produktionsform end normal dieselproduktion, og anlægget i GreenLab Skive vil kunne reducere CO2-udledningen med op til 66 procent i produktionsleddet ift. traditionel dieselproduktion.
Ligeledes er der en miljøfordel ved at bruge affaldsplast, som ellers skulle til forbrænding.
- Vi er utrolig glade for placeringen i GreenLab Skive, hvor vi får gavn af de forskellige overskudsstrømme i området, ligesom vores overskudsressourcer kan blive anvendt af andre virksomheder. Det betyder meget for os, da vi arbejder meget målrettet med den grønne omstilling, siger Rasmus Hvid Kærsgaard fra Quantafuel Skive.
Står færdigt til efteråret
Det er entreprenørfirmaet Ginnerup A/S, som har totalentreprisen og står for opførelsen af byggeriet. Byggeriet forventes færdigt i efteråret 2018.
Efterfølgende kommer der en test- og indkøringsfase, inden produktionen går i gang.
I GreenLab Skive er Administrerende direktør for Energifonden Skive, Steen Harding Hintze, glad for at byggeriet nu går i gang.
- Vi har set frem til denne dag og glæder os til, at fabrikken står færdig. Quantafuel er endnu et eksempel på en virksomhed, som har fundet det attraktivt at etablere sig i GreenLab Skive - ikke mindst på baggrund af den industrisymbiose GreenLab Skive tilbyder virksomheder, siger han.
Fakta om Quantafuel
Quantafuel har udviklet en teknologi til at omdanne plastaffald til syntetisk brændstof.
Den kommende fabrik i GreenLab Skive vil kunne bearbejde 60 tons affaldsplast om dagen, hvilket på årsbasis vil give15 mio. liter højkvalitetsbrændstof.
Anlægget udgør en samlet investering på 100 mio. kr. og vil betyde omkring 20 nye permanente arbejdspladser. Læs mere på www.quantafuel.dk
Fakta om GreenLab Skive
GreenLab Skive er en unik erhvervspark for virksomheder, der aktivt arbejder med energilagring og ressourceeffektivitet. GreenLab Skives ambitiøse mål er at blive det førende center for vedvarende energi. Erhvervsparken er placeret på krydset mellem gas- og elnettet. Virksomheder, som placerer sig i GreenLab Skive, får fordel af en faciliteret industrisymbiose, som udvikler og undersøger de nye teknologi- og forretningsmuligheder, der opstår ud af udvekslingen af overskudsenergi og -ressourcer.
Læs mere om GreenLab Skive på www.greenlabskive.dk
Foto Mette Johnsen
Kilde: Greenlab Skiv
Biomasse nok til produktion af 500 mio m3 biomethan ligger hvert år og rådner på danske marker
Der ligger en kæmperessource derude, der bare skal samles op, ensileres og anvendes til biogasproduktion.
Måske det kan hjælpe landbruget til at reducere sin klimabelastning?
Biogassen boomer
Produktionen af biogas er fordoblet på få år og der bygges nye anlæg som aldrig før.
Skal nye anlæg have succes er det afgørende at sikre råvareforsyningen.
Affald er en knap ressource, energiafgrøder er ”no-go”.
Men så er der heldigvis kolossale biomasseressourcer i form af restbiomasser som halm, roetoppe og måske efterafgrøder.
Måske maskinstationerne kan se sig selv i en rolle som leverandør af biomassegrundlaget til biogasanlæggene
Der dyrkes fremdeles 30-40.000 ha. med sukkerroer i Danmark. Hertil kommer en svagt stigende interesse for roer til foderbrug og 2-3 mio. ton halm, der for øjeblikket ikke nyttiggøres.
Hvis roetoppene og halmen blev udnyttet til biogasproduktion kunne der produceres 500 mio m3 methangas, der svarer til samme mængde olie i liter.
- Vi har netop afsluttet et projekt, der, med støtte fra ForskEL programmet, gik ud på at udnytte disse ressourcer til biogasproduktion i form af en ensilage bestående af roetoppe og halm. Ensilagen viste sig at være et glimrende substrat til biogasproduktion, og kan tilvejebringes for omkostninger svarende til majsensilage, siger Kurt Hjort Gregersen AgroTech.
Grundforsyning til biogasanlæggene
Roetop-halmensilage kan derfor i princippet udgøre grundforsyningen af biomasse til et stort antal nye og eksisterende biogasanlæg. Og netop biomasseforsyningen har hidtil været en betydelig udfordring for både eksisterende og nye biogasanlæg.
Roetop-halmensilage til biogas rummer flere fordele.
I modsætning til egentlige energiafgrøder betragtes både roetoppe og halm som restbiomasser, der ikke lægger beslag på dyrkningsjorden, og derfor kan anvendes ubegrænset i biogasanlæg.
Desuden sker der under ensileringsprocessen en vis opblødning af halmen, så den både bliver lettere at håndtere i anlægget og ikke mindst, at gasudbyttet fra halmdelen øges. Endelig bevares næringsstofferne i både roetop og halm og bliver tilbageført til landbrugsjorden i form af afgasset gylle.
Eftersom sukkerroedyrkerne ikke er meget for at få en grønthøster og aflæssevogn til at køre rundt i roemarken forud for optagningen af roerne skal toppene nok bjerges samtidig med roeoptagningen. Det kræver en optager med tank og en frontklipper med sideudkast, hvorpå der kan monteres en transportør, der kaster roetoppene op i en vogn, der kører ved siden af (se billede). Herefter etableres en ensilagestak i en plansilo hvor 25procent halm ifølge vore forsøg hindrer saftafløb.
Det koster godt 100 kr. at bjerge roetop og halm til 1 ton ensilage, og 180 kr. hvis halmen skal sættes til fuld værdi. Her er det værd at bemærke, at ”sekundahalm” sagtens kan bruges.
Af et ton blandingsensilage kan der produceres over 70 m3 methangas. Med en værdi af gassen på 5 kr/m3 har den så en bruttoværdi på ca. 365 kr.
- Det vil biogasanlæggene næppe betale, da de jo også skal afholde produktionsomkostningerne i biogasanlægget, men mindre kan vel også gøre det, siger Kurt Hjort Gregersen med et smil.
I forbindelse med præsident Macrons statsbesøg underskriver Danmark og Frankrig en ny aftale om styrket samarbejde på klima- og energiområdet. Aftalens fokus er at forstærke samarbejdet mellem de to lande om særligt grønne investeringer og en styrket klimaindsats i EU, som grundlag for bl.a. styrket global handling.
Både Frankrig og Danmark har understreget behovet for højere klimaambitioner. Uret tikker. Der er brug for handling nu – og for et styrket samarbejde.
Frankrig og Danmark underskriver i dag en samarbejdsaftale på klima- og energiområdet, der skal målrette og styrke samarbejdet om at nå højere klimaambitioner europæisk og globalt.
- Danmark og Frankrig har et solidt samarbejde og en god fælles forståelse af klimaudfordringerne og nødvendigheden af den grønne omstilling. Med den nye aftale intensiverer vi vores samarbejde, der, hvor der er brug for international handling og lederskab. Det glæder mig meget, at vi sammen kan vise vejen mod at nå Parisaftalens mål, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Også udviklingsminister Ulla Tørnæs hilser aftalen velkommen.
- Hvis målene i Parisaftalen skal nås, er det helt centralt, at den private sektor engageres og at der på globalt plan investeres i grønne løsninger. Vi har i Danmark rigtig gode erfaringer med at bruge udviklingsbistanden til at mobilisere både offentlig og privat finansiering til klimavenlige projekter. Samtidig har mange danske virksomheder konkrete løsninger at byde ind med. Derfor er det også vigtigt og helt naturligt, at vi i samarbejde med en tæt partner som Frankrig også fremadrettet vil søge at fremme denne dagsorden globalt, siger Ulla Tørnæs (V).
Aftalen blev underskrevet onsdag den 29. august 2018 i Skuespilhuset af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og Frankrigs europaminister Nathalie Loiseau.
Fakta:
Hovedelementerne i aftalen er:
Regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier den 29. juni 2018 en ny energiaftale.
Med aftalen kan danskernes elforbrug blive dækket af vedvarende energi i 2030.
Samtidig viser aftalens finansiering af vedvarende energikilder vejen til at nå en andel vedvarende energi på ca. 55 pct. i 2030.
Med aftalen afsættes der i alt 19 mia. kr til investeringer i grønne energikilder.
• 3 havvindmølleparker på tilsammen 2.400 MW - hvilket kan dække mere end alle danske husstandes strømforbrug
• Solceller og landvind skal konkurrere i teknologineutrale udbud for i alt 4,2 mia. kr.
• Ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
• Et kursskifte i varmesektoren skal fremme nye grønne løsninger og teknologier.
• Reserve til vedvarende energi på 400-500 mio. kr. årligt fra 2025.
Ud med kul, ind med sol, vind og biogas
I 2030 skal kul være helt udfaset af vores elproduktion, og der skal derfor skrues op for de grønne energikilder i stedet.
Mere grøn biogas fra en ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
Der afsættes en pulje på over 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas.
Der reserveres en andel til økologisk biogas.
Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport.
Herudover oprettes der en reserve på 400-500 mio. kr. årligt fra 2025, der kan bruges til yderligere investeringer i grønne energikilder, hvis det er nødvendigt med fortsat støtte til vedvarende energi.
Teknologiudviklingen går stærkt, og forventningen er, at man med de samlede prioriteringer kan nå 55 pct. vedvarende energi i 2030.
Og læs uddybning af konsekvenser for hele bioenergiområdet herunder biogas i førstkommende nummer af bioenergiMAGASINET (udkommer september måned).
Biogassen tilgodeses med midler til fortsat ekspansion af området, hvor især økologisk biogas tilgodeses.
Et nyt koncept med stort anlagt bioenergimesse ved Nutrifair, skal være med til at synliggøre og promovere de mange professionelle leverandører.
Du er en af dem, hvorfor vi meget gerne ser dig som deltager..!
BioenergiMAGASINET ved Vmarketing samarbejder med MESSE C om at udvikle et udstillings- og konferenceområde for bioenergi ved Nutrifair-messen i Fredericia den 16.-17. januar 2019.
Nutrifair 2018 havde 5.000 besøgende, primært husdyrproducenter og hovedparten med indkøbsansvar.
Messeområdet
Vi har udviklet et koncept, hvor bioenergi-området omfatter udstilling med leverandører inden for biogas, halm til energi, træpiller og træflis til både landbrugsejendomme og større energiproducerende anlæg.
Konferenceemner
16. januar: Landbrugere som energileverandører og forbrugere - markedsudsigter og politiske rammebetingelser
16. januar: International konference om optimering af biogasproduktion (præsentationer på engelsk)
17. januar: Behandling og genanvendelse af næringsstoffer - markedsudsigter og politiske rammebetingelser (præsentationer på dansk)
Målgrupperne
Se mere info og prisliste her...
Messe C i Fredericia byder velkommen til Bioenergimesse 16-17. januar 2019.
Et nyt samarbejde mellem Messe C i Fredericia, BioenergiMAGASINET og Aalborg Universitet m.fl. skal ”løfte” bioenergimessen til endnu højere niveau.
Vedvarende energi herunder biomasse spiller en stadig større rolle i omstillingen fra fossil til grøn energi og en bred skare af interessenter og udstillere indenfor bioenergi har allerede vist interesse for sammenkoblingen af Nutrifair og en bioenergi-messe.
Udstillingen afvikles parallelt i nabohallen med Nutrifair, som i år havde mere end 5000 besøgende, hovedsagelig husdyrproducenter.
Indehaver af BioenergiMAGASINET Kris Vetter Vmarketing ser store perspektiver i samarbejdet.
- Vi udgiver BioenergiMAGASINET på 12 år i år og mærker tydeligt den fortsat stigende interesse for bioenergi og biogas, siger Kris Vetter.
Modtagerne af bioenergiMAGASINET er landmænd, biogasproducenter og interessenter indenfor bioenergi.
- Vore annoncører efterspørger en messe, hvor de kan fremvise produkter og få dialog med indkøberne fra biogasanlæggene og varmeværkerne, men også det store antal landmænd som anvender biomasse som fyringsgrundlag på bedriften og som bekendt er leverandører til biogasanlæggene, siger han.
- Samtidig er biogas jo med til at rydde op efter dyrene og udnytte gødningen til gasproduktion og dermed med til at løse fremtidens samfundsudfordringer, når vi skal væk fra fossile brændsler. Landbruget spiller en vigtig rolle i omstillingen til mere grøn energi, fastslår Kris Vetter.
- Derfor var det oplagt, da Nutrifair henvendte sig, at vi tog opgaven med at give bioenergimessen et fagligt og kommercielt løft, siger Kris Vetter.
Projektleder Messe C, Fredericia Jørgen Kronborg ser ligeledes store perspektiver i samarbejdet.
- Vi ønsker at fremme interessen for bioenergi. Og da alle husdyrproducenter har interesse for afsætning af gylle og anden husdyrgødning, var det oplagt at lægge bioenergimessen sammen med vores Nutrifair messe, siger projektlederen.
- BioenergiMAGASINET udkommer jo til alle biogasproducenter, så jeg håber naturligvis, at driftsleder og direktører med videre fra anlægsside samt andre interessenter fra bioenergiområdet lægger vejen forbi og ser udstillingen og får en god faglig snak med leverandører og konsulenter fra rådgivningssiden, siger han.
Bioenergi-området omfatter en stor udstilling med leverandører inden for biogas, halm til energi, træpiller og træflis til både landbrugsejendomme og større energiproducerende anlæg.
I tilknytning til udstillingsområdet bliver der et konferenceområde, hvor en række relevante temaer forventes belyst indenfor hovedsporene:
- Landbruget som energileverandør og forbruger (emner: Afsætning af gylle, dybstrøelse, halm og skovflis) (forbrug af træpiller, halm, biogas, træflis mm.).
International biogaskonference v. Jens Bo Holm Nielsen Head of Center for Bioenergy Aalborg Universitet Esbjerg. Indholdet for konferencen følger senere (læs mere i nedenstående).
- Optimal udnyttelse af næringsstoffer for landbruget (håndtering af fosfor og kvælstof, biogasproduktion, øko-biogas, separering, grøn gødning osv.)
Da Nutrifair jo handler om husdyrproduktion er et gennemgående tema for BioenergiMESSEN:
”Vi rydder op efter husdyrene” – fra stald til grøn energi og gødning.
Showcases for anvendelse af bioenergi: ”Hvordan forarbejder man halm mest effektivt, effektiv flis-logistik mm. og ”Hvordan laver man biogas og hvordan kommer landmanden i gang med et biogasanlæg” er ligeledes oplagte emner, som indgår i udstillingens faglige indlæg?
Nutrifair 2018 havde i 2018 mere end 5.000 besøgende, primært husdyrproducenter og hovedparten med indkøbsansvar.
Målgrupperne for bioenergimessen er husdyrproducenter, biogasanlæg og varmeværker herunder bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer samt ansvarlige for drift og indkøb på anlæggene. Bioenergibranchen herunder brancheforeninger mv. forventes også at deltage, ligesom universiteter og læringsinstitutioner.
En konference i udstillingsområdet
Aalborg Universitet har allerede meldt deres ankomst til bioenergimessen.
Jens Bo Holm-Nielsen, M.Sc., Ph.D. og leder af Esbjerg Energy Section Department of Energy Technology, Head of Center for Bioenergy and Green Engineering har bekendtgjort at de afholder deres LSBL2 interreg projekt konference i forbindelse med udstillingen.
Fokusområderne bliver højaktuelle med emnerne: Billige råvarer og nye typer af feedstocks til biogas, omkostningseffektive forbehandlingsmetoder, proces overvågning og håndtering, opgradering af biogas til naturgas kvalitet, nyeste indenfor teknologier og nye anvendelsesmåder for opgraderet biogas til eks. transport samt biogas i samspil med vind- og solenergi.
- Vi tilrettelægger programmet i det tidlige efterår med inviterede indlægsholdere fra Tyskland, DK, og andre lande, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
Interreg 5a projektet dækker områder i Danmark og Tyskland, som udgøres af store dele af Slesvig-Holsten, region Sjælland og region Syddanmark.
Fredericia som messeby ligger rigtig fint placeret for dette geografiske område og Jens Bo vurderer at man ved at lægge konferencen i forbindelse med Bioenergimessen opnår netop den dynamik og fleksibilitet som man ønsker med dansk landbrugs husdyrproducenter som omdrejningspunkt.
- Vi skal huske på, at de danske husdyrproducenter er de største råvareleverandører til biogasanlæg i form af gylle, dybstrøelse og biprodukter fra husdyrproduktionen, så det er oplagt at det foregår i forbindelse med Bioenergimessen og Nutrifair i Fredericia, fastslår Jens Bo.
Konferencen bliver på engelsk og arrangørerne forventer et deltagerantal på cirka150 personer, som skal deltage i konferencen og forventes at overnatte i Fredericia og deltage i både Nutrifair og Bioenergimessen.
- Vi ser frem til et givtigt samarbejde med Messe C og BioenergiMAGASINET og glæder os til at kunne præsenterer et endeligt program dette efterår, siger bioenergi-lederen afsluttende.
Biogas spiller en vigtig rolle i omdannelsen til et fossilfrit Sverige og den danske biogas har givet konkurrenceforvridning for den svensk producerede biogas.
For at understøtte den svenske biogasproduktion foreslår regeringen at Vårändringsbudgeten til 2018 at hæve støtten til produktionen af biogas med 270 mio i indeværende år.
Forårets ændringsbudget for 2018 er en aftale mellem regeringspartierne og venstrepartiet.
Svenskerne vil biogas
Biogas er en vedvarende energikilde med meget høj miljømæssig ydeevne.
Størstedelen af biogasproduktionen er afledt af landbrug og fødekæden, og disse industrier spiller derfor en central rolle i overgangen til en cirkulær og biobaseret økonomi i Sverige.
Importen af biogas fra primært Danmark er steget de seneste år, da den har gavn af Danmarks produktionsstøtte til biogas og svenske forbrugsstøtte.
Dette har betydet, at den importerede biogas er billigere end den svenske og for rentabilitetsproblemer for svenske biogasproducenter.
For at øge konkurrencen og fremskynde overgangen til vedvarende energikilder vil regeringen i Vårändringsbudgeten 2018 støtte produktionen af biogas til at omfatte mere substrat end gylle, som madaffald og slam.
"Vores regering har fastslået, at Sverige bliver verdens første fossilfri velfærdsstat. Biogas fremstillet af rester og affald har en meget høj miljømæssig ydeevne og er vigtig for omdannelsen til fossilfri.
Biogas giver dobbelt miljømæssige fordele, fordi det kan erstatte fossile brændstoffer og give os mulighed for at genbruge landbrugs næringsstoffer, siger minister for området Gustav Fridolin.
Regeringen vil også foretage en undersøgelse af, hvordan man bedst kan optimere brugen af biogas, og hvordan det kan give konkurrencedygtige forhold både på kort og lang sigt. Undersøgelsen vil analysere markedsforhold og langsigtede instrumenter til at accelerere produktionen af svensk biogas.
Kilde: Udviklingsministeriet Sverige.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
