luft

lemvig biogas 25aars jubilæum stor

Lemvig Biogas kunne fredag den 19. maj fejre 25 års jubilæum.

Det blev en fantastisk dag, hvor der kom 600 gæster til jubilæet.
- Vi var spændte på hvor mange der ville komme til vores jubilæum, da det var annonceret åbent for alle interesserede i den lokale avis samt på internettet, herunder også på Facebook, siger direktør for anlægget Lars Albæk Kristensen.
- At der kom hele 600 gæster er vi meget beærede og stolte over.

lemvig biogas 25aars jubilæum l061lemvig biogas 25aars jubilæum l050lemvig biogas 25aars jubilæum l059lemvig biogas 25aars jubilæum l065lemvig biogas 25aars jubilæum l061lemvig biogas 25aars jubilæum l112

dansktyskhandelTirsdag den 4. april var godt 65 danske og tyske eksperter inden for bioenergibranchen samlet i Pakhuset i Kolding.

Den dansk-tyske konference om teknologier inden for bioenergi blev afholdt af Dansk-Tyske Handelskammer på vegne af det tyske erhvervs- og energiministerium og i samarbejde med Innovationsnetværket for Biomasse, INBIOM, og DI Biogenergi.
Dagen bød på oplæg fra i alt seks danske og tyske oplægsholdere samt otte tyske virksomheder.
Oplægsholderne præsenterede udviklinger og løsninger inden for bioenergi i de to lande, og tilhørerne fik mulighed for at høre om konkrete eksempler og de nyeste udviklinger på det danske og tyske marked. Pauserne blev flittigt brugt til at udveksle erfaringer samt drøfte samarbejdsmuligheder.

Se alle indlæggene fra dagen her.

energikommissionens anbefalingerEnergikommisionen er nu kommet med deres input til det kommende energiforlig...
Se mere her og læs uddybende kommentarer i maj udgaven af bioenergiMAGASINET.

bestyrelsen foreningen biogasbranchen 2017

Fra venstre: Gert Rosenquist Lundsby Biogas, Aksel Buchholt (formand) - Linkogas, Jens Peter Lunden - GrønGas A/S, Michael K. Hansen - Xergi A/S, Sune Aagot Sckerl - HedeDanmark, Henrik V. Laursen - Bigadan, John Pedersen - Blåbjerg Biogas, Erik Husted - Ribe Biogas, Hans Duus Jørgensen - NGF (næstformand), Michael Dalby - E.ON og Kristian Gade - Landbrug & Fødevarer.
Ikke tilstede: Gustav Madsen - Lemvig Biogasanlæg, Jesper Andersen - Wh-Planaction ApS, Niels Bahnsen - Niras Gruppen, Asger Myken - Dong Energy og suppleanter Jens Krogh - Kroghsminde Biogas og Erling Christensen - Sønderjysk Biogas amba.

Læs mere om foreningen, visioner og strategi her...

Dieselbusserne på ruten mellem Københavns Lufthavn og Herlev Hospital erstattes 37 nye MAN biogas-busser.

Læs hele artiklen på gas2move.dk

Ny stærk forening samler biogassen i Danmark. I spidsen for den nye forening står den lokale landmand og formand for LinkoGas Aksel Buchholt.

Den 28. marts 2017 blev Foreningen Biogasbranchen stiftet ved en sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg.
En stolt nyvalgt formand kunne i sit oplæg til den stiftende generalforsamling i Vingsted forklar vigtigheden af at man i biogasbranchen står sammen.

- Biogasbranchen har opnået gode vilkår for at udvide produktionen til gavn for forbrugerne, landbruget og miljøet, sagde Aksel Buchholt.

- Disse rammevilkår skal fastholdes, så vi fortsat kan opfylde politikernes ambitioner om, at anvende landbrugets gylle, dybstrøelse og halm samt kildesorteret organisk dagrenovation til produktion af vedvarende grøn energi og i endnu højere grad end i dag, sagde formanden.

- Vi kan i dag være stolte over, at vi er samlet for at stifte en forening, hvor både producenter og leverandører og dermed alle aktører på biogasområdet står samlet i forhold til omverdenen. Det gør at vi taler med én stemme og får dermed maksimal bevågenhed og troværdighed i forhold til omverdenen og ikke mindst Folketinget, konkluderede Aksel Buchholt.

Aktuelt sker der en meget kraftig udbygning, hvor biogasproduktionen er fordoblet inden for nogle få år og nu udgør ca. 10 pct. af det danske naturgasforbrug.
Biogassen produceres på husdyrgødning og restprodukter fra landbrug, husholdninger, industri m.v. Ved afgasning forbedres gødningsværdien af husdyrgødningen samtidig med at udvaskningen af kvælstof og udslippet af drivhusgasser mindskes. Samtidig recirkuleres og genanvendes næringsstofferne fra husholdninger og industri som gødning i landbruget.

- Biogassen er den vedvarende energikilde, som kan løse samfundets udfordringer i forhold til omstillingen til et stabilt fossil uafhængigt energisystem, reduktion af udslippet af drivhusgasser og øget genanvendelse af ressourcer mest optimalt, siger Aksel Buchholt.

Medlemmerne af Biogasbranchen er blandt andet ejere af biogasanlæg, anlægsleverandører, udstyrsproducenter, rådgivere, vidensinstitutioner, energiselskaber, affaldssektoren og landbruget. Biogasbranchen har til formål at varetage medlemmernes interesser, kommunikere om de samfundsmæssige fordele ved biogas, skabe netværk og kompetenceopbygning i branchen samt øge afsætningen af viden og udstyr i Danmark og internationalt.

axel buchholt imarken

Den lokale formand for Linkogas Aksel Buchholt blev valgt til ny formand for Biogasbranchen i Danmark.

Yderligere oplysninger:
Formand Aksel Buchholt, mobil 2040 9985

Dansk Gas Forening afholder Gastekniske Dage, den 23.-24. maj 2017 - se programmet her...

Realiseringen af biogasproduktion på Samsø er kommet et skridt nærmere. Der er nu stiftet et selskab af fire nøgle-interessenter på øen. Det er Samsø Landboforening, Samsø Grønt og Samsø Energi- og Miljøkontor, som sammen med Samsø Kommune har stiftet selskabet.

- Stiftelsen af et iværksætterselskab er et signal til omverdenen om at vi tror på dette her. Stærke kræfter på øen er gået sammen og vi arbejder nu intenst på at skaffe en miljøgodkendelse til anlægget og finde de rigtige investorer, siger direktør for selskabet, Knud Tybirk.

Se hele pressemeddelelsen her...

dansktyskhandelDansk-Tysk Handelskammer inviterer interesserede ”bioenergientusiaster” til en spændende dag om bioenergi i Danmark og Tyskland

Konferencen vil blive afholdt i samarbejde med Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM) og DI Bioenergi.

Målet med dagen er, at diskutere potentialet i bioenergisektoren for industrien samt at diskutere den nuværende udvikling af biomasse og biogas i begge lande:
Der er også rig lejlighed til at networke i de indlagte pauser, så du kan udvide dit netværk og få inspiration og input fra ligesindede.

Brug denne oplagte mulighed for at møde interessante virksomheder og vigtige interessenter til gavn for din virksomhed og dit netværk.
Deltagelse er gratis.
Bemærk venligst, at konferencen vil være på engelsk. Se hele programmet på www.handelskammer.dk.
Tilmelding senest den 28. marts 2017 (se tilmeldingsannoncen i bladet eller her på www.bioenergi.dk).

Kilde: Dansk-Tysk Handelskammer.

olehvelplund bioenergiNature Energy koncernen kan for 2016 præsentere et positivt resultat med et overskud på 53 millioner kroner efter skat, 7 millioner kroner over sidste års resultat.

Se hele pressemeddelelsen her...

 


Foto: Ole Hvelplund, adm. direktør

plejebiler fredericia

CO2-udledningen i Fredericia Kommune får et godt hak nedad.
Her i februar ruller kommunens 15 nye plejebiler på gaden – og de kører alle på CO2-neutral biogas, produceret bæredygtigt på gylle og affald.
- Med valget af gasbiler kan der tages hensyn til både økonomi, klima og plejeopgaverne på én gang, lyder det fra Christian Bro, udvalgsformand i Fredericia Kommune.
Læs mere i bioenergiMAGASINET som udkommer 17. marts.

generalforsamling17

Biogasproducenter lever op til politikernes krav…læs uddrag af formandens beretning på generalforsamlingen i Foreningen for Danske Biogasanlæg…

Flot udbygning og produktionsudvidelse…
Vi er inde i en massiv og flot udbygning og udvikling lige nu, som siden Energiforliget i 2012 har resulteret i produktionsfremgang ikke set lignende i biogasbranchens historie.
Reelt set er der tale om en fordobling af biogasproduktionen siden EU godkendelsen i 2014.
Tankevækkende at det vi har været 25-30 år om at opnå er sket på under tre år.

- Så vi leverer det, som et meget stort flertal i Folketinget bestilte for 5 år siden, sagde en tilfreds formand.

Vi må ikke hvile på laurbærrene
Men lige nu skal vi på hvert vores anlæg huske at bruge de aktuelle gode vilkår til at ruste os til fremtiden. Få foretaget de investeringer som gør, at vi også står stærkt i fremtiden.
Få optimeret driften, så omkostningerne kommer ned og få gearet os til det råvareindtag, som er relevant fremover. Og vi skal få ryddet noget af vores gæld af vejen.

Den politiske dagsorden er ændret
Far at politikerne ved indgåelsen af Energiforliget var enige om en ”grøn” dasorden er fokus nu på omkostningerne ved en sådan omstilling.
Biogasbranchen skal tale med én stemme i forhold til politikerne og det øvrige samfund!
Prisen for både vindmøllestrøm og solcellestrøm bliver lavere og lavere.
Her kan biogassen naturligvis ikke følge med, men biogassen kan noget helt andet.

Biogas kan løse samfundets store udfordringer på en hel række områder:
- Levere energi, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser
- Skabe forsyningssikkerhed og skabe lagerbar og fleksibel VE
- Supplere med VE på områder, hvor el ikke rækker. For eksempel i den tunge transport og tung proces i industrien
- Tage hånd om og sikre genanvendelse af samfundets restprodukter og omdanne dem til energi og effektiv og miljøvenlig gødning. Og dermed sikre fødevareforsyningen på sigt
- Trække energi ud af biomassen og samtidig levere noget kulstof tilbage til jorden, og dermed bibeholde og forbedre jordens dyrkningsegenskaber
- Træde til med løsninger i forhold til EU's krav om at reducere udslippet af drivhusgasser fra det ikke-kvotebelagte område ved at opsamle metan fra husdyrgødningen, og bruge den til at erstatte fossile brændstoffer i bilerne
- Tilbyde løsninger i forhold til landbrugets fosforudfordring ved at omfordele og efter behov separere en del af den afgassede biomasse.

- Vi kan slå flere fluer med ét smæk…sagde formanden med et smil.

Formanden manede til at stå sammen. Kun ved at stå sammen som branche kan vi varetage vores fælles interesser.

Og vi skal huske, at det er en styrke, at vi har så mange forskellige aktører, som er interesseret i biogas, og som ser biogas som en del af deres fremtidige forretningsgrundlag.

Landbrugets nye produktionsvilkår kan få følger for biogasproduktionen
Kort før jul 2015 vedtog blå blok i Folketinget en Fødevare- og Landbrugspakke, som ændrer på miljøreguleringen i landbruget og skaber rammer for en fortsat effektiv og lønsom landbrugsproduktion. Det er jo grundlaget for biogassen.

Her har Foreningen for Danske Biogasanlæg været i tæt dialog med ministerier og politikere for at sikre, at husdyrgødning, der går gennem et biogasanlæg som minimum ligestilles med øvrig husdyrgødning. Både når det drejer sig om at udbringe 170 kg kvælstof fra alle husdyrarter, og i forhold til den nye fosforregulering.
Resultatet i form af lovforslaget, der er på vej gennem Folketinget, og de foreløbige ridser til udmøntning i bekendtgørelserne, kan vi langt hen ad vejen være tilfredse med.

De nye fosforkrav giver udfordringer for landmænd.
Men vi kan som biogasanlæg hjælpe med at afbøde dem.
Både for de slagtesvineproducenter, som får svært ved at nå op på 170 kg N pr. ha, og for de undtagelsesbrug i kvægsektoren, som rammer fosforloftet, før de rammer 230 kg N.

Mange indsatsområder
Hvis bare vi kunne få svinegyllen ud af stalden inden den er en uge gammel, kunne vi reducere metantabet med 70 pct. til gavn for både landbrugets klimaudfordring og økonomien i biogasanlæggene.
Et indsatsområde i samarbejde med landbruget men også hos producenten af staldinventar og udstyr.
Kildesorteret organisk dagrenovation er et andet område, hvor foreningen gennem mange år har kæmpet for en løsning, således biogasfællesanlæg kan modtage kildesorteret organisk dagrenovation, hvis den afgassede biomasse skal udbringes på arealer til kvægfoder.
I oktober 2016 lykkedes det gennem en tæt dialog, og via et konkret projekt med kildesortering forbehandling og afgasning, at få Mejeriudvalget til at nå frem til, at forbehandlet KOD er ukritisk at bruge i biogasanlæg.
Det er en fordel for både samfundet og biogasanlæggene at vi nu kan få denne ressource anvendt til biogasproduktion!

Også omkring tilslutning til gasnettet er der sket en opblødning. Der er nu politisk opbakning til en ny administrativ praksis for tilslutning til gasnettet, hvor det ikke længere er den enkelte biogasproducent, som hænger på omkostningen til at omstille og fremtidssikre gasnettet.

I foråret 2016 besluttede regeringen, at Danmark skal fremme anvendelsen af avancerede biobrændstoffer i transportsektoren. EU kræver en halv procent, men regeringen besluttede at øge det til 0,9 pct.
Målet på 0,9 pct. er for avancerede biobrændstoffer generelt, og gælder dermed også for biogas. Hermed er der skabt en åbning for, at vi biogasanlæg kan være en del af løsningen i forhold til EU’s kommende krav om reduktion af drivhusgasudslippet fra de ikke kvotebelagte områder: landbrug, transport og husholdninger.

Biogas er blevet hængt ud i pressen
Især påståede voldsomme metantab fra biogasanlæg har været i mediernes søgelys.
Tankevækkende da det jo er i alles interesse at mindske metantabet.
Ikke bare fordi det mindsker biogassens effekt som klimavirkemiddel, men fordi mistet metan er et økonomisk tab.
En tæt dialog med Energistyrelsen og ministeren på området har dog betydet at vi har kunnet holde fast i, at vi tager udfordringen alvorligt.
Og nå så mere end 90 pct. af medlemmerne i foreningen har bakket op om det frivillige måleprogram, vi har sat i søen, er det en tilfreds formand i ser.
Nu har vi et fælles ansvar for at vise, at vi via egenkontrolprogrammerne kan minimere tabene og leve op til den målsætning, vi har opstillet om, at tabet fra biogasanlæg og opgraderingsanlæg skal under 1 pct. i 2020.

Vi skal udveksle erfaringer og sikre kompetenceopbygning
Vi har også haft fokus på den interne erfaringsudveksling og kompetenceopbygning i branchen. Dels gennem driftsledermøder og formandsmøder.
Dels via kurser i regi af Dansk Fagcenter for Biogas.
Det er vigtigt, at vi alle bakker op om Fagcentret, og får skabt en bæredygtig platform til erfaringsudveksling og kompetenceopbygning. Både blandt driftsfolk og blandt ejerrepræsentanter.
Vi skal kæmpe for at bevare de gode rammevilkår, vi har fået og som har været nødvendige for, at vi har kunnet levere det kæmpe produktionsryk, biogasbranchen har skabt.
Vi skal også holde fokus på de politiske, faglige og driftsmæssige udfordringer.

biomasseinvesteringer

Ved en konference om bæredygtig energi/biomasse 30.januar var de Konservative og Socialdemokratiet enige om, at vi skal have stabile investeringsrammer for biomasse i Danmark.

Der bliver brændt mindre kul og mere rest- og udtyndingstræ af på de danske kraftvarmeværker. Sådan lød det på Christiansborg mandag eftermiddag hvor bæredygtig biomasse var til debat.
Fra politisk side var der anerkendelse af biomassens betydning for danskernes forsyning af stabil kraftvarme og behovet for stabile rammer.

Den bæredygtige biomasse vil i 2020 stå for 28 procent af reduceringen af Danmarks CO2-udledning.
Udviklingen var temaet på en konference arrangeret af Dansk Fjernvarme og Dansk Energi.

En udvikling der ifølge branchen er drevet og afhængig af de politiske rammer. Selv en lille forskydning – for eksempel i form af en biomasseafgift – vil medføre, at flere skibe igen vil losse ladninger af kul af i de danske havne.

- Biomasse er 3-4 gange så dyrt i brændselsindkøb som kul, så der er brug for rammer, der beskytter investeringerne og støtter op om at bruge grønne brændsler. Pas på med at rykke på det, sagde Jane Egebjerg Andersen, forsyningsdirektør i HOFOR.
Også fra Dansk Energi og Dansk Fjernvarmes direktører, Lars Aagaard og Kim Mortensen, lød der på konferencen en opfordring til at skabe ro om branchens investeringer i bæredygtig biomasse.

- Jeg anerkender fuldt ud, at der er behov for investortillid også på dette felt, og at vi har et politisk ansvar for at leve op til det. Det, der er vigtigt, er, hvordan vi får lavet en omstilling, hvor biomassen erstatter kul, men heller ikke bruges for meget, sagde Mette Abildgaard, gruppeformand og energiordfører (K).
Jens Joel (S) var enig og lagde desuden vægt på, at spørgsmålet om energiafgifter er en balance. Afgifter på biomasse kan ikke diskuteres isoleret, men afhænger af afgifterne på andre ting, lød det fra den socialdemokratiske energiordfører.

- Jeg tror, det er vigtigt, at vi politikere påtager os en styringsrolle. Man kan håbe, at vindmøller og solceller snart kommer i en situation, hvor de kan leve med mindre støtte, og at man så kan bruge nogle af de penge til at afbøde mindre afgiftsindtægter andre steder, sagde han og fortsatte:
- Biomasse kan sagtens kritiseres for alt muligt, men kan altså levere en stabil kraftvarmeforsyning i de store byer.
Mængden af biomasse i verden vokser
By for by har bæredygtig biomasse, der kan være både rest- og udtyndingstræ eller hurtigt voksende afgrøder som pil eller poppel dyrket til formålet, skubbet olie, kul og naturgas ud af værkerne.
Og der er plads til at anvende meget mere biomasse til energi uden at skade naturen, fastslog Claus Felby, professor i skov, natur og biomasse på Københavns Universitet.

- Mængden af biomasse i verden vokser i øjeblikket. Faktisk er land- og skovbrugets biomasse det største redskab, vi har til at ændre på atmosfærens indhold af drivhusgasser. Samtidig kan det bidrage betydeligt til vores energisystem, sagde Claus Felby og opfordrede til at tænke langsigtet.

Kilde: Michael Bilde Hinrichsen, biomasse og fjernvarme.

skovhuggerNye arbejdsprocedurer skal sikre, at produktionen af flis fastholdes.

Som en del af energiaftalen fra 2012, er der udarbejdet en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen har kortlagt, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bære-dygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning.
Analysen konkluderede, at omstillingen på kraftvarmeværkerne med træpiller og træflis er godt for klimaet, når der anvendes bæredygtig biomasse.

DM&E (Landsforeningen for Danske Maskinstationer og entreprenører) sammen med DSF (Dansk Skoventreprenørforening) har derfor igangsat udviklingen af nye arbejdsprocedurer til produktionen af flis for at kunne imødekomme en ny brancheaftale.
Det handler jo om at omlægge til afbrænding af bæredygtig biomasse, så vi også på dette område kommer væk fra afhængigheden af fossile brændsler og samtidig reducere CO2.
Allerede i 2014 definerede Dansk Energi og Dansk Fjernvarme en række krav til produktionen af biomasse, som skal sikre bæredygtigheden. Det resulterede i en brancheaftale med en række punkter som skal overholdes.
For at sikre, at en markant CO2 besparelse opnås, er det vigtigt, at kun biomassefraktioner, der
har en positiv klimaeffekt i forhold til 2 graders målsætningen, anvendes.
Al flisproduktion er nu blevet certificeret af Naturstyrelsen. Det er dog valgfrit for leverandører således mindre skoventreprenørvirksomheder kan fortsætte deres forretning uden at skulle påtage sig den omfattende certificering.
Det betyder imidlertid ikke, at den flis, skoventreprenøren fremover leverer, ikke behøver være bæredygtig.
I 2016 skal 40 procent af den anvendte biomasse være bæredygtig, mens det i løbet af nogle år vil være fuldt implementeret, ifølge Claus Clemmensen skovkonsulent ved Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E).
Men det betyder jo også, at hvis afsætningen skal sikres i fremtiden, er bæredygtighedskravene ikke til at komme uden om.
Skoventreprenørerne kan dog bevise, at flisproduktionen er bæredygtig ved at synliggøre anden dokumentation.

Nye arbejdsprocedurer
DM&E har sammen med Dansk Skoventreprenør Forening (DSF) igangsat udviklingen af arbejdsprocedurer, der kan dokumentere, at flisen er bæredygtig i et pilotprojekt, som udføres i samarbejde med NEPCon og Verdo.
Det handler om sporbarhed, så man kan dokumentere, hvor træet er fældet og dokumentation for, at produktionen er foregået så miljørigtigt som muligt.
Med den udvikling, der har været inden for markedet for flis, og den større import vi unægtelig vil se, er det bestemt en god ide at leve op til kravene, ifølge Claus Clemmensen.


Kilde: Maskinbladet, Syddansk Universitetscenter.

PumpLet model presseLandia har optaget patent på PumpLet, som både reducerer energiforbruget, sparer kostbar pumpetid og skåner pumper og rør

Landia PumpLet er et banebrydende system, som kan få stor indflydelse på fremtidens håndtering af gylle. Pumpe-omrøringssystemet består af en helt nyudviklet pumpe udstyret med et knivsystem for neddeling af partikler og fibre samt en såkaldt ejektor.
Løsningen er så unik, at Landia har opnået patent, fortæller adm. direktør Steen Larsen.
”Vores test viser, at viskositeten er lavere med en PumpLet-løsning end med en traditionel propel-omrører. Gyllen flyder ganske enkelt lettere, fordi vi udnytter naturlovene mere effektivt,” forklarer Steen Larsen.

PumpLet har et markant lavere energiforbrug end traditionelle omrører, blandt andet fordi der skal bruges mindre energi, når gyllen er mere tyndtflydende. Men den helt store besparelse ligger i tidsforbruget.

”Vi kan reducere pumpetiden til få minutter, inden gyllen er omrørt og klar til at blive pumpet fra fortank til lagertank eller eksempelvis over i en gylletransport til biogasanlæg. Det koster tid og penge at vente på omrøringen, og med Landia PumpLet kan man spare adskillige minutter,” siger Steen Larsen.
Samtidig kan PumpLet få stor betydning for driftsstabilitet og levetidsomkostninger for hele systemet.

”Bedre neddeling og lavere viskositet betyder, at pumpning foregår i et langt mere jævnt flow. Det er meget mere skånsomt for pumper, rør og samlinger i hele systemet, og det vil uden tvivl få positiv indflydelse på driftsomkostninger og levetid for alle komponenter,” siger Steen Larsen.

Den nye løsning følger en voksende tendens inden for gyllehåndtering.

”Vi ser et stigende ønske om at reducere vejtransporten og i stedet pumpe gylle og biomasse i rørsystemer. Det kræver effektiv omrøring, inden man pumper, og her har vi en god løsning,” siger Landia-direktøren.

Landia PumpLet er blevet tildelt to stjerner af Agromeks dommerudvalg i kategorien ”New construction / Capacity improvement”. PumpLet bliver præsenteret på Agromek i Messecenter Herning 29. november - 2. december. Umiddelbart efter messen vil PumpLet være tilgængelig for danske kunder.

”Danmark er og bliver vores hjemmemarked, så det er naturligt for os at have vores fokus her og introducere PumpLet her først,” siger Steen Larsen, som glæder sig til at præsentere PumpLet på stand 8240 K på Agromek i Herning. Læs mere om PumpLet på www.landia.dk.

LANDIA
- en global virksomhed med rødder i Vestjylland
• Landia har siden 1933 haft hovedsæde i Lem Stationsby i Vestjylland. Landia har datterselskaber i Tyskland, England og USA og eget salgskontor i Kina. Derudover afsættes Landias produkter i 45 lande verden over.
• Landia leverer pumpe- og omrøringsløsninger til mange forskellige brancher hvoraf de vigtigste er landbrug, spildevand, biogasanlæg og fiskeindustri. Generelt vil man kunne finde Landias produkter, hvor der er et besværligt medie, som skal enten pumpes eller omrøres.
• Landia har siden 1994 været ISO9001-certificeret. Kvaliteten betyder, at mange produkter har været i drift i 20-25 år, selvom driftsforholdene kan være ekstreme. Det giver de laveste levetidsomkostninger samtidig med, at ressourceforbruget mindskes mest muligt med positiv indflydelse på miljøet til følge.

christiansborg web2Så skete det endelig
Blå blok, Socialdemokratiet, Radikale og SF har sammen med regeringen aftalt at afskaffe PSO-afgiften (det koster ca. 3 mia. kr. om året).
Ændringen skal ske inden nytår, da EU-Kommisionen har underkendt afgiften i sin nuværende form.
Samtidig har Radikale og SF fået deres krav om en grøn pulje på 375 millioner kroner igennem.
De vil blive delt ud over en årrække fra 2017-2020.
Det betyder at regeringen fraviger aftalen om at holde skatten i ro. Bundskatten sættes op med omkring 0,09 pct. løbende frem mod 2022 og bidrager samtidig med 700 mio. kr. i finansiering.
Den "Grønne check" skæres samtidig ned, hvilket bidrager med 700 mio. kr., når det er fuldt indfaset i 2025.

korskro spadestik- Esbjerg Kommune ser opførelsen af det nye biogasanlæg ved Korskro, som en vigtig del i kommunens ambition om at nedsætte CO2 udledningen med 30% i 2030 som er kommunens ambition og mål, sagde borgmester Johnny Søttrup ved første spadestik på biogasanlægget ved Korskro.

 

 

Nature Energy og Sydvestjysk Biogas stak efter flere års tilløb spaden i jorden til det nye biogasanlæg ved Korskro ved Esbjerg.

De godt 100 leverandører i Sydvestjysk Biogas i Danmarks mest husdyrintensive område har nu sagt ok til at levere husdyrgødning til anlægget.
For Danmarks Grønne Investeringsfond, der er finansieringspartner i projektet, er det første biogasprojekt i porteføljen.
Den 11. november kunne Nature Energy og leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas fejre igangsættelsen af det storstilede biogasprojekt ved Korskro.
Det var en begejstret Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy, der kunne sætte endnu et flag på biogaslandkortet:

- Vi har armene helt oppe over dette projekt. Det er Danmarks største biogasanlæg, men endnu vigtigere er det, at det er endnu et stort anlæg. Nature Energy har en klar målsætning om at få bygget mange, ens storskalaanlæg, så vi får effektiviseret biogasproduktionen, og så samfundet får mest grøn værdi for pengene. Vi skal have de her anlæg ud og ligge i hele landet, så vi kan komme væk fra forbrænding af organisk affald og få sat turbo på en effektiv og bæredygtig omstilling af vores affaldsbehandling herhjemme. Korskro er et stort og vigtigt skridt i den retning, og vi glæder os til sammen med leverandørerne at få sat anlægget i gang, sagde han.

Grønt projekt med sund økonomi
Anlægget i Korskro medfinansieres af Danmarks Grønne Investeringsfond, der sat i verden for at fremme den grønne omstilling ved at yde finansiering i form af lån på op til 100 mio. kr. per projekt. Korskro er det første biogasanlæg, fonden har finansieret.

- Vi finansierer projekter, som bidrager til den grønne omstilling, og som har en sund økonomi. Begge dele lever biogasanlægget ved Korskro til fulde op til. Bioøkonomi er et vigtigt fokusområde hos os, og vi er derfor glade for, at vi nu kan finansiere vores første biogasanlæg. Vi ser meget frem til at følge både etableringen og den efterfølgende drift, siger Michael Zöllner, direktør i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Landbrugets vigtige rolle
Biogasanlægget ved Korskro vil primært være baseret på biomasse fra landbruget i form af gylle og dybstrøelse, men i leverandørforeningen er man fuldt bevidste om den vigtige rolle, landbruget har for at sikre en mere effektiv udnyttelse af affald generelt:

- Leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas er opstået ud fra ønsket om at sikre bæredygtigheden i vores landbrug. Vi får afgasset vores gylle, og vi får en naturlig gødning retur, hvor næringsstofferne bevares, og kvælstofudvaskning reduceres, siger leverandørformand Henning Bloch.

- Vi har kæmpet med alt, hvad vi har, for det her projekt – for det bliver ikke meget bedre end her. De generelle økonomiske udfordringer i landbruget har spillet ind på, hvor hurtigt vi har kunnet sætte projektet i gang. Det har alle parter i projektet haft respekt for. Nu er de nødvendige tilmeldinger på plads, og så betyder historikken ikke så meget. Det bliver et rigtig godt projekt med stor opbakning og en fantastisk beliggenhed, sagde han i forbindelse med første spadestik.

Fakta
Anlægget i Korskro kræver en investering på ca. 230 mio. kr.
Det skal årligt behandle 710.000 ton affald fra industri, detail og landbrug, primært fra kvæg.
Dermed kan der sendes ca. 22 mio. m3 biogas på gasnettet hvert år.
Anlægget vil stå færdigt til drift i foråret 2018.
Nature Energy har siden august 2015 kunnet åbne gashanerne til fire moderne anlæg og arbejder videre i år med anlæg i bl.a. Brande, Blans og Videbæk.
I foråret 2018 vil selskabet derfor kunne sende godt 75 mio. m3 grøn gas ud i det danske naturgasnet.

image001

Anlægget blev i 2012 en del af et RealDania-støttet projekt, der skal vise, hvordan biogasanlæg, arkitektur og landskab kan tænkes sammen, og Korskro-anlægget fik derfor tilnavnet: ”Danmarks smukkeste biogasanlæg”.

Kilde og illustration: Nature Energy.

traepillerEn brancheaftale mellem Dansk Energi og Dansk Fjernvarme skal være med til at reducere udledningen af CO2 og frigøre os fra fossile brændsler...
- se Brancheaftalen om sikring af bæredygtig biomasse her.

gastankstation2a skive

Borgmester Peder Chr. Kirkegaard Skive Kommune kunne onsdag den 29. juni officielt erklære den nyeste tankstation for åben.
Skive Kommune har været firstmover på biogas til transport og et mangeårigt godt samarbejde med HMN Naturgas har nu resulteret i, at endnu en biogastankstation er åbnet.
Tankstationen i Skive udmærker sig ved, kun at anvende biogas, hvorved den fulde klimaeffekt med nedbringelse af CO2 effektueres.
Så det er en win-win-win situation for miljøet, landbruget og vognmændene i området.
Borgmesteren og pressen blev behørigt kørt i en gasbus fra Rådhuset til Bjørnevej, hvor indvielsen fandt sted og de første busser tankede på anlægget på selve dagen.

...læs TV-midtvests omtale her.

Ny energikommission skal udtænke de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt præsenterede for nylig regeringens Energikommission, som skal analysere de nye udviklingstendenser på energiområdet og komme med anbefalinger til den danske energipolitik fra 2020-2030.

Lars Chr. Lilleholt har lanceret regeringens Energikommission sammen med administrerende direktør for Danfoss, Niels B. Christiansen, som skal være formand for kommissionen.

Foruden formanden er Energikommissionen sammensat af otte medlemmer fra forskningsverdenen og erhvervslivet med ekspertise inden for bl.a. finansiering af energisektoren, konkurrencedygtige markeder og fremtidens energisystem.

Regeringen har et langsigtet mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050 og undervejs skal Danmark fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling.

Energikommissionen skal analysere og vurdere udviklingstendenserne i energisektoren og komme med anbefalinger til en omkostningseffektiv dansk energipolitik for perioden 2020-2030. Målet er, at Danmark fortsat skal være et af de førende lande i den grønne omstilling, og at omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden omkring os.

- Vi står ved en skillevej i global, europæisk og dermed også dansk klima- og energipolitik. En række af de forudsætninger, der har ligget til grund for Danmarks grønne omstilling indtil nu, har ændret sig. Vi har fået en global klimaaftale, vi ser styrket europæiske og regionale samarbejder om energi, og de globale energimarkeder er i hastig forandring, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

- I Danmark er vi nødt til at forholde os til de nye forudsætninger og få en grundig vurdering af, hvad der er de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling. Energikommissionen skal vurdere disse tendensers betydning for dansk energipolitik og udtænke de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling, så vi udnytter de danske styrker på energiområdet bedst muligt til gavn for klima, vækst, beskæftigelse og eksport, siger Lars Chr. Lilleholt.

Grøn omstilling og vækst skal gå hånd i hånd
For at Danmark fortsat skal beholde sin førerposition, og den grønne omstilling samtidig skal være attraktiv, kræver det et stort fokus på at få omkostningerne ned og ikke mindst at bibeholde de gode vilkår for erhvervslivet.

- Jeg ønsker Energikommissionen god arbejdslyst og ser frem til at se resultatet om et års tid i form af både konstruktive, innovative og solide anbefalinger. Det er nogle rigtig gode kræfter, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi udnytter styrkerne i det danske energisystem og fortsætter den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde i samspil med landende omkring os, siger ministeren.

Læs hele artiklen i nyeste nummer af BioenergiMAGASINET. Bestil det her…

lars chr lilleholt

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2024 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.

Vi bruger cookies for at gi' dig den bedste oplevelse

Information cookies

Cookies are short reports that are sent and stored on the hard drive of the user's computer through your browser when it connects to a web. Cookies can be used to collect and store user data while connected to provide you the requested services and sometimes tend not to keep. Cookies can be themselves or others.

There are several types of cookies:

  • Technical cookies that facilitate user navigation and use of the various options or services offered by the web as identify the session, allow access to certain areas, facilitate orders, purchases, filling out forms, registration, security, facilitating functionalities (videos, social networks, etc..).
  • Customization cookies that allow users to access services according to their preferences (language, browser, configuration, etc..).
  • Analytical cookies which allow anonymous analysis of the behavior of web users and allow to measure user activity and develop navigation profiles in order to improve the websites.

So when you access our website, in compliance with Article 22 of Law 34/2002 of the Information Society Services, in the analytical cookies treatment, we have requested your consent to their use. All of this is to improve our services. We use Google Analytics to collect anonymous statistical information such as the number of visitors to our site. Cookies added by Google Analytics are governed by the privacy policies of Google Analytics. If you want you can disable cookies from Google Analytics.

However, please note that you can enable or disable cookies by following the instructions of your browser.