luft

Foreningen for Danske Biogasanlæg appelerer til ministeren for hurtig EU-afgørelse.

Læs brevet her

Copenhagen Economics konkluderer i en ny rapport, at der er et billionpotentiale i den såkaldte biobaserede økonomi

Men det kræver investeringer her og nu!

Det er en rapport, der beskriver et næsten svimlende potentiale indenfor den biobaserede økonomi, som i dag fremlægges for netværket AGROBIOSAM, der har bestilt rapporten hos Copenhagen Economics.

En biobaseret økonomi er en økonomi, hvor brændsler, kemikalier, lægemidler og materialer bliver produceret ud fra biomasse i stedet for på basis af kul, olie og naturgas.

AGROBIOSAM er et netværk bestående af Novozymes, Haldor Topsøe, DONG Energy og Landbrug & Fødevarer. Netværket blev dannet i 2011 med støtte fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) for at konkretisere mulighederne, perspektiverne og barriererne for en udvikling af bioøkonomi, og i dag fremlægger de deres konklusioner.

Kigger man på potentialet, ser det lyst ud. Alene inden for kemikalier, forventes andelen af biobaserede kemikalier at stige så markant, at omsætningen stiger fra ca. 900 milliarder kroner i 2010 til over 3 billioner kroner i 2025. Samtidig er der stort potentiale at hente i planteforædling og omlægning af høstmetoder og logistik samt biobrændstoffer frem mod 2020, konkluderer rapporten.

De voldsomme tal skræmmer ikke adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, der gerne ser tallene fulgt op med handling.

-Tallene i Copenhagen Economics rapport er nok til at tage pusten fra de fleste, men selvom potentialet i kroner og øre virker nærmest uforståeligt stort, er der ingen tvivl om, at den biobaserede økonomi er værd at satse på. Det kræver dog investeringer fra staten og private, og hellere i dag end i morgen, siger Søren Gade.

Han fremhæver den betydning den biobaserede økonomi kan have for både landbruget og Danmarks yderområder.

-En stor del af mulighederne ligger i landbruget og støtter op om fødevareproduktionen.

Andre afgrøder og anderledes høstmetoder vil give meget mere biomasse, som igen kan give flere muligheder for nye investeringer. Samtidig giver den øgede biomasse mere arbejde til yderområderne, for når råvaren bliver produceret på landet, vil det også give mening at viderebehandle den på landet, det vil give en helt ny industri derude, siger Søren Gade.

 

Offentlig støtte er en nødvendighed

Rapporten beskriver finansiering og regulering som de største barrierer for, at potentialet indenfor den biobaserede økonomi ikke nås. Udover støtte til fortsat forskning, udvikling og demonstration er der også behov for rammevilkår som vil gøre det attraktivt for virksomheder at investere i udvikling og kommerciel produktion. Det gælder både nationalt og i EU, så EU kan være i front på bioøkonomien, og ikke halte bagefter resten af verden, forklarer formand for BioRefining Alliance, Niels Henriksen.

-Hvis man vil være med i front, kræver det man investerer. Derfor må staten også gå aktivt ind i den biobaserede økonomi. Både herhjemme og i EU, hvor de må presse på for, at biobaseret økonomi bliver en prioritet, siger Niels Henriksen.

Tekst: Kris Vetter

Marina Berndt bliver projektleder for Sønderjysk Biogas a.m.b.a.

Til foråret ventes byggeriet af det nye biogasanlæg i Hjartbro ved Bevtoft, Sønderjysk Biogas a.m.b.a., at komme i gang, og mange af forberedelserne er nu lagt i hænderne på Marina Berndt.

- Jeg har været med i den foreløbige myndighedsbehandling og er nu blevet tilknyttet leverandørforeningen som projektleder, fortæller Marina Berndt, der i snart 10 år har været ansat som miljørådgiver i Sønderjysk Landboforening.

- Jeg er rigtig glad for at overtage stillingen som projektleder. Her kan jeg bruge mine erfaringer i et projekt, der samtidig garanterer et afkast til leverandørerne, fortsætter Marina Berndt.

Myndighedsbehandlingen af det nye biogasanlæg er i gang, og med en byggestart i foråret 2014 vil biogasanlægget kunne køre året efter. Sønderjysk Biogas er dannet af ca. 90 leverandører.

Ved siden af sit lokale arbejde er Marina Berndt tilknyttet en landsdækkende gruppe af biogasspecialister under DLBR.

 

marina berndt

Marina Berndt bliver projektleder for nyt biogasanlæg.

INBIOM søger danske biogaseksperter til at vejlede i kinesisk biogasprojekt

Liaoning Institute of Energy Resources, som er en god kontakt af INBIOM, søger danske biogaseksperter til at blive tilknyttet et stort demonstrationsprojekt om biogas fra organisk husholdningsaffald.

Instituttet som både laver forskning og kommercielle aktiviteter er meget velrenommeret i den kinesiske biogasindustri og ønsker at søge midler fra den kinesiske regering til at finansiere ekspertbistand fra Danmark. Vi søger derfor biogaseksperter både fra forskning og det private erhvervsliv, som er interesserede i at deltage. Projektet løber over to år og lønomkostninger bliver betalt af kineserne, ligesom der heller ikke vil være afrapportering for eksperterne selv. Derudover finansieres to rejser til Kina.

For mere information kontakt venligst Louise Krogh Johnson på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 2154 5909.

Deadline for interessetilkendegivelse 24 juni.

I et år der har budt på kraftig vækst i aktivitetsniveauet, kan Hedeselskabet fremvise et godt årsresultat på 32,1 mio. kr før skat.

Hedeselskabet realiserede i 2012 et overskud på 32,1 mio. kr før skat. Resultatet af den primære drift udgør 43,3 mio. kr mod et tilsvarende resultat på 47,9 mio. kr for 2011.

Bestyrelsen betragter årets resultat som tilfredsstillende især set i lyset af den betragtelige aktivitetsudvidelse - og dermed omfattende integration af nye aktiviteter og medarbejdere, som har præget 2012.

- Med de store investeringer, der er foretaget i det forgangne år, står Hedeselskabet stærkere end nogensinde. Vi har opnået en stærk strategisk position på vores primære markeder, hvorfra vi kan bygge videre på den vækst, som er præsteret gennem de seneste år, sagde bestyrelsesformand Frants Bernstorff-Gyldensteen ved Hedeselskabets årsmøde i Grenå den 29. april.

Bestyrelsesformanden påpegede ligeledes, at Hedeselskabet i 2013 vil fortsætte den positive udvikling, som foreningen har været igennem de seneste år, ligesom man fortsat vil støtte udvalgte projekter og aktiviteter inden for selskabets formålsparagraf. Derudover vil der blive allokeret yderligere ressourcer til at udvikle langsigtede innovationsprojekter inden for natur, miljø og energi.

En stærk, international forretning
Adm. direktør og koncernchef Ove Kloch gav ligeledes udtryk for sin tilfredshed med årets resultat på årsmødet. Han fremhævede blandt andet:

- Selvom Hedeselskabet har ekspanderet sine aktiviteter i 2012, står selskabet stadig med en stærk egenkapital på 797 mio. kr og en solid solvens på 45 %. Vi har nu opnået en stærk markedsplacering, og jeg ser alle muligheder for en fortsættelse af Hedeselskabets kommercielle og faglige udvikling, sagde Ove Kloch.

HedeDanmark a/s er en international service og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Selskabet opnåede i 2012 et resultat før skat på 30,8 mio. kr. HedeDanmark har været igennem en omfattende vækst og integration af nye aktiviteter, ressourcer og ca. 400 nye medarbejdere. I løbet af året styrkede HedeDanmark således sin position på det danske marked for grøn service ved opkøb af bl.a. Skælskør Anlægsgartnere, ligesom selskabet etablerede sig på det svenske marked for pleje og vedligeholdelse af grønne områder med køb af Väla Mark & Trädgård. Herudover overtog HedeDanmark den samlede drift af veje og grønne områder i Favrskov, Svendborg og Frederikssund kommuner, samt hos Forsvaret på Sjælland. Senere på året købte HedeDanmark desuden Fest Forest, der forvalter og udvikler skove for investorer i Estland og Letland. Med denne investering er selskabet den førende private skovforvalter og -udvikler for investorer i Baltikum.

 

Orbicon A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed. Selskabet realiserede i 2012 et resultat før skat på 14,1 mio. kr. Forretningsområderne miljø og kommunalteknik har i høj grad bidraget positivt til Orbicons samlede årsresultat, mens byggeriområdet har været oppe mod vanskelige markedsvilkår – specielt i Vestdanmark. I årets løb har Orbicon foretaget flere strategiske opkøb i form af Pluss Leadership (35% af aktierne), Arccon og Korsbæk & Partnere. Disse opkøb har gjort selskabet mere komplet som totalrådgiver. Endelig har Orbicon Grønland igen i år været involveret i miljøvurderinger og tekniske rådgivning i forbindelse med de forskellige råstofprojekter i Grønland.

Hedeselskabet Sp. z o.o. ejer og driver tre vedvarende energianlæg i Polen baseret på afgasning af lossepladser. Selskabet har realiseret et overskud på 4,5 mio. kr før skat. Hedeselskabet Sp. z o.o. præsterer en tilfredsstillende fremgang i overskuddet på den primære drift før indtægten for salget af klimakreditter. Nettoindtægten fra salget af klimakreditter er faldet i løbet af året som følge af manglende tilslutning til en fortsættelse af Kyoto-aftalerne.
Xergi A/S er leverandør af teknologi, design, installation samt drift og vedligeholdelse af nøglefærdige biogasanlæg. Selskabets resultat for 2012 blev et underskud på -8,6 mio. kr. Hedeselskabets andel af resultatet udgør 50%. Resultatet kan primært tilskrives forsinkelse af to store internationale biogasprojekter samt opbygning af viden og internationale markedsmuligheder i henhold til selskabets strategi. Xergi står ved indgangen til 2013 med en tilfredsstillende ordrebeholdning, og tillige ser de politiske initiativer ud til at forbedre markedsvilkårene for biogas – både i Danmark og i udlandet.

Skov- og naturejendomme: Hedeselskabet ejer direkte eller er medejer af tilsammen 24.725 ha skov og naturejendomme i Danmark og i udlandet, som har bidraget tilfredsstillende til årets resultat.

Den økonomiske og strategiske udvikling
På årsmødet gennemgik Ove Kloch endvidere den økonomiske og strategiske udvikling for Hedeselskabet:

  • Driftsfokusering, konsolidering og integration af aktiviteter og nye medarbejdere er strategiske fokuspunkter for Hedeselskabet i de kommende år. Samtidig står selskabet fortsat stærkt til yderligere vækst – såvel organisk som ved opkøb.
  • Selskabets grønne forretningsområder og store viden inden for natur, miljø og energi repræsenterer et internationalt vækstpotentiale.
  • Der er både økonomisk mulighed for og vilje til – igennem årets uddelinger – at sætte yderligere fokus på de muligheder, som selskabets mangeartede forretningsområder rummer.
  • Hedeselskabet har øget udviklingsindsatsen – blandt andet med deltagelse i fire forsknings- og udviklingsprojekter inden for anvendelse af biomasse og aske.
  • Hedeselskabet forventer i 2013 et positivt resultat før skat på ca. 45 mio. kr.


Hoved- og nøgletal (mio. kr)

  2011 2012
Omsætning 1.711 2.063
Resultat af primær drift 47,9 43,3
Resultat før skat 34,0 32,1
Årets resultat 23,6 20,1
Aktiver ultimo 1.463 1.769
Egenkapital ultimo 776 797
Soliditetsgrad 53,0 45,1
Antal medarbejdere 1.052 1.472

Efter mere end 16 år træder Ove Kloch tilbage som administrerende direktør og koncernchef for Hedeselskabet. En ny person på posten vil snart blive præsenteret.

Ved afslutningen af selskabets årsmøde i Grenaa den 29. april 2013 skal Hedeselskabet have ny administrerende direktør. Ove Kloch har nemlig valgt at fratræde stillingen, og derfor er bestyrelsen i færd med at identificere en ny person til direktørstolen.

”Jeg har været i selskabet i mere end 16 år nu. Det har været en spændende og udfordrende rejse sammen med fantastisk engagerede og forandringsparate kollegaer. Vi kan i dag se resultatet i et stærkt økonomisk og fagligt Hedeselskab. Nu vil jeg overlade styringen af selskabet til en ny person, der kan tilføre nye perspektiver,” fortæller den afgående adm. direktør.

De mange år i spidsen for koncernen gør Ove Kloch til den længst siddende direktør i Hedeselskabet siden Enrico Mylius Dalgas, som var med til at stifte selskabet. Og i de mange år har koncernen - med hovedsæde i Viborg - gennemgået en rivende udvikling. Da Ove Kloch tiltrådte som administrerende direktør for Hedeselskabet i 1997 var der 850 ansatte i selskabet, som havde en omsætning på 700 mio. kr. Hedeselskabet, der er en forening med status som erhvervsdrivende fond, står i spidsen for datterselskaberne HedeDanmark, Orbicon, Hedeselskabet Sp. z o.o. og de associerede selskaber Xergi og Rindibel. En stigende andel af koncernens aktiviteter foregår nu uden for Danmarks grænser, og den samlede stab er vokset til omkring 2000 medarbejdere, mens omsætningen i 2012 overstiger 2 mia. kr.

En planlagt proces
Ove Klochs beslutning om at træde tilbage blev truffet sidste år og meddelt bestyrelsen i december. Herefter indledte bestyrelsen søgning efter en ny administrerende direktør til selskabet:
”Bestyrelsen er overordentlig tilfreds med den måde, Ove Kloch har ledet selskabet på, og de resultater der er opnået. Ove Kloch har som den længst siddende direktør brugt den styrke, kontinuitet i ledelsen giver, til at udvikle Hedeselskabet så det i dag kan være svært at genkende den virksomhed, han overtog i 1997. Omsætning, overskud og dermed egenkapital er steget, så Hedeselskabet i dag fremstår velkonsolideret og med muligheder for at fortsætte fremgangen i Danmark og i udlandet,” siger bestyrelsesformand Frants Bernstorff-Gyldensteen.

Formanden understreger desuden, at Ove Klochs efterfølger vil overtage en virksomhed med store muligheder. Bestyrelsen er derfor overbevist om, at der i god tid før Ove Kloch fratræder, vil være udpeget en ny direktør for Hedeselskabet. Til at støtte bestyrelsen i udvælgelsesprocessen er firmaet Flensby & Partners engageret.

Nye udfordringer
Selvom fødselsattesten afslører, at han er fyldt 65 år, betyder fratrædelsen i Hedeselskabet på ingen måde et farvel til erhvervslivet for Ove Kloch. Uden for selskabets døre er han nemlig engageret i en række bestyrelser, ligesom han har nogle nye tilbud fra erhvervslivet, som han i øjeblikket undersøger.

Fakta:
Hedeselskabet er forening med status som erhvervsdrivende fond. Foreningen støtter udvikling af ny viden og arbejder med formidling af viden inden for natur, miljø og energi. Under de kommercielle aktiviteter i Hedeselskabet hører datterselskaberne HedeDanmark a/s, Orbicon A/S og Hedeselskabet Sp. z o.o. samt det associerede selskab Xergi A/S.

Danmark eksporterer mere og mere energiteknologi. Den samlede danske eksport af energiteknologi voksede sidste år med 1,2 % til 61,1 mia. kr. Mere end halvdelen af eksporten var grøn.

"Det er glædeligt at se, at den danske eksport stiger. Og som klima-, energi- og bygningsminister er jeg selvsagt glad for, at vores eksport af energiteknologi også stiger", siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

Læs pressemeddelelsen - klik her!

Danmark er meget langt fra den ønskede grønne førerposition, når det gælder om at genanvende ressourcer. En ny rapport viser, at Danmark tvært imod indtager en kedelig førsteplads i Europa, når det gælder at brænde ressourcer, der ellers kan genanvendes. Og Danmark planlægger oven i købet at fortsætte den linje mange år ud i fremtiden. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til fuld stop for udbygning af affaldsforbrænding.

Det Europæiske Miljøbureau, EEB, udsender i dag en ny rapport, som viser, at Danmark indtager en beskæmmende førsteplads, når det gælder om at brænde affald af frem for at genbruge det.

- Genanvendelse af ressourcerne er afgørende, for der er simpelthen kun et vist mål af hver. Derfor opfordrer vi regeringen til at indføre et øjeblikkeligt stop for alle nybygninger og udvidelser af affaldsforbrændingsanlæg, mens vi tænker os om endnu en gang. For det er ikke kun værdifulde ressourcer, vi brænder af. Vi sender også arbejdspladser og grøn udvikling ud gennem samme skorsten, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. En undersøgelse fra EU’s Miljøagentur viser, at, at der fra 2000 til 2007 blev skabt 45 procent flere jobs i Europa i relation til genbrug og at disse jobs ligger i den høje ende af indkomstskalaen.

Klimakommisær Connie Hedegaard forventer, at der frem mod 2020 kan skabes op mod 20 millioner nye grønne jobs i EU.

Udover Luxemburg er Danmark det land i EU, der producerer mest affald og hele 85 procent af det brændbare affald kan genanvendes. De ressourcer, vi smider ind i forbrændingsovnene, er for eksempel store mængder af bioaffald, metal og glas – men også plastik. Det skal vi lære at genanvende i stedet.

Men Danmark planlægger snarere at brænde endnu flere ressourcer af. Ikke kun bygges der disse år nye forbrændingsanlæg. De bygges også med indbygget overkapacitet.

Danmarks Naturfredningsforening udlægger dette som om, at der skal importeres affald til forbrænding og det er stik mod både EU’s såvel som dansk målsætning. Her mener Danmarks Naturfredningsforening, at regeringen i lagt større grad skal tilskynde kommunerne til mere genanvendelse og biogasproduktion fra det grønne affald.

- Danmark har en særlig udfordring fordi, vi efterlader enorme mængder af affald - mere end de fleste på kloden. Sammenholdes dette med, at vi ikke har jomfruelige ressourcer selv i Danmark, så er det centralt for såvel miljø og natur som for dansk erhvervsliv, at vi lærer at genanvende materialerne i udtjente produkter og dermed bliver mindre afhængige af materialer fra verdensmarkedet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Også EU advarer om, at udviklingen går i den forkerte retning. Således har EU Parlamentet udarbejdet en liste over såkaldte kritiske råstoffer, som vi allerede inden for de næste ti år får svært ved at skaffe adgang til. Parlamentet understreger endvidere, at genanvendelse giver grønne arbejdspladser, mindre luftforurening og bakker også op om, at trykket på verdens økosystemer kan lettes ved genanvendelse.

Kilde: www.dn.dk


Lisbeth Ljungstrøm er ansat som ny driftschef i Bionaturgas Danmark.


Naturgas Fyn har pr. 1. marts ansat Lisbeth Ljungstrøm som ny driftschef i datterselskabet 
Bionaturgas Danmark. 


Hermed understreger Naturgas Fyn sit ønske om at skabe et solidt afsæt for selskabets aktiviteter som ny nøgleaktør inden for bionaturgasproduktion.


Lisbeth Ljungstrøm vil få ansvar for drift og optimering af samtlige Bionaturgas Danmarks kommende biogasproduktions- og -opgraderingsanlæg. 


Ansættelsen er endnu en markering af
 Naturgas Fyns oprustning på biogasområdet og en understøttelse af selskabets erklærede mål om at være involveret i mindst 50 procent af den danske biogasopgradering.


Udviklingsdirektør i Naturgas Fyn og direktør for Bionaturgas Danmark, Hans Duus Jørgensen, siger om valget af Lisbeth Ljungstrøm:



- Med ansættelsen af Lisbeth Ljungstrøm markerer vi, at Bionaturgas Danmark i alle henseender af udvikling og drift af bionaturgasanlæg ønsker at stille med den stærkeste holdopstilling. Vi er meget bevidste om det ansvar, vi påtager os som nøgleaktør i opbygningen af den danske bionaturgassektor og tilvejebringelsen af danskernes mulighed for smidigt at kunne overgå til CO2-neutral grøn energi, siger Hans Duus Jørgensen.



- Lisbeth Ljungstrøm besidder præcis den erfaring og knowhow, der kan give os den optimale udnyttelse af og synergieffekt mellem vores kommende bionaturgasanlæg og som kan sikre, at vores investering forvaltes bedst muligt. Vi ser frem til at byde Lisbeth Ljungstrøm
 velkommen, fastslår han.

Lisbeth Ljungstrøm har indgående erfaring med biogassektoren og har de seneste syv år været en aktiv del af driften og optimeringen af Ribe Biogas, senest som direktør for selskabet.


Se mere om Bionaturgas Danmark på www.bionaturgasdanmark.dk



Lisbeth Ljungstrøm tiltræder som ny driftschef for det nystiftede selskab Bionaturgas Danmark.

Bekymringen for, at kommunerne planlægger energien i 98 forskellige retninger, får ikke Martin Lidegaard til at haste energiforligets analysearbejde. Det fortalte ministeren på sidste uges samråd

Energiforliget fra sidste år ligger op til, at der frem mod 2020 i alt skal investeres 50-100 milliarder kroner i energisystemets grønne omstilling. Penge, som allerede nu tripper for at komme ud at arbejde, men hvor private aktører, kommuner og stat af regeringen er opfordret til at afvente resultaterne af fire analyser, som skal udarbejdes i løbet af 2013.

Analyserne omhandler: Fjernvarmenettets fremtid, Naturgasnettets fremtid, Renovering af den offentlige bygningsmasse samt Biogassens fremtidige rolle.

Og det er sådan set fornuftigt nok. Problemet er blot ifølge energiordfører Lilleholt er blot, at samfundet ikke har tid til at vente et helt år på, at analyserne skrives færdig.

- Risikoen for, at der kan ske fejlinvesteringer, er helt enorm, forklarede Lars Christian Lilleholt på samrådet.

Han mener, at der er behov for at fremrykke den nationale strategi, så man dermed undgår, at 98 kommuner gør hver sit, som han ser, at det er ved at ske i dag.

Eksempelvis er nogle kommuner i fuld gang med at planlægge nye biomassefyrede kraftvarmeværker, andre lægger planer for fjernvarmes fremtid, mens andre igen arbejder med ambitiøse planer for udvidelse af vindenergien. Alt sammen uden at skele til, hvad der sker i nabokommunen.

Kilde: inbiom.dk (Fjv.dk, onsdag den 26. februar)

De klassiske tørvaskere, fx fra Thyregod, har fortsat deres berettigelse i rensekæden

Sukkerrroer har et stort potentiale til biogas, men jorden er en udfordring, som blandt andet sortsvalget har indflydelse på.

Et sorts-, optagnings- og renseforsøg udført af AgroTech på JB4 i Vendsyssel i 2012 viser et stort potentiale i såkaldte energiroer til biogasproduktion.

I forsøgene er der høstet helt op til 16,8 ton roetørstof pr. hektar, og i gennemsnit i afprøvningen af ti sorter er der høstet 15,5 ton roetørstof pr. hektar, hvilket gør afgrøden særdeles interessant som alternativ til den anden store energiafgrøde, majs, især på knap så majsegnede lokaliteter.

Men, og det er et stort men, sammen med roerne blev der også høstet mellem 4,9 og 7,1 ton jord pr. hektar, der efterfølgende har skullet renses fra i vådvaskere, hvor i gennemsnit 20 procent af jordmængden har kunnet renses fra. Så den største enkeltfaktor i forsøget på at undgå den jord, der er ren gift for et biogasanlæg, er sortsvalget, lyder konklusionen.

Kilde: inbiom.dk (Landbrugsavisen.dk, fredag den 22. februar)

Der har manglet tørstof i den gylle, der bliver leveret til verdens største biogasanlæg. Nu skal dybstrøelse og kyllingemøg sætte gang i processerne

Verdens største biogasanlæg er ikke kommet over sin første fødselsdag helt uden vanskeligheder. Maabjerg Bioenergy, som anlægget ved Holstebro hedder, har manglet tørstof i gyllen.

- Selve anlægget producerer den gas, det skal med de råvarer, der kommer ind. Problemet er, at råvarerne ikke har været så gode, som projekteret, siger Kristian Gade, som er formand for den leverandørforening, der har ansvaret for at levere de enorme mængder gylle.

Løsningen hedder kyllinge- og hønsemøg samt dybstrøelse.

- Vi er så småt begyndt med at køre seks læs dybstrøelse på dagligt. Det skal gøres seks dage om ugen. Vi kan sagtens skaffe den dybstrøelse, der skal til, siger Kristian Gade, som selv er en af de landmænd, der pludselig bliver leverandører til selskabet, han er formand for. Det har han ikke været hidtil.

- Jeg leverer dybstrøelse, og så får jeg gylle retur, siger Kristian Gade.

Leverandørforeningen til Maabjerg Bioenergy har 135 medlemmer, og 15-20 af dem skal til at levere dybstrøelse til anlægget i Holstebro.

- Det hele handler om, at vi får fuld gas på anlægget, og at det bliver fyldt med gode råvarer. Anlægget har bevist, at det godt kan producere gas med knap så gode råvarer. Anlægget kan ikke gøre for, at råvarerne ikke har været i orden, siger han.

Kilde: inbiom.dk (Maskinbladet.dk, torsdag den 21.februar)

Klimaministeren gav halmleverandørerne et klart svar, men ingen løsning på faldende forbrug

Der er ingen akut håndsrækning fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (rad.), selv om efterspørgslen på halm vil falde med i omegnen af 340.000 ton årligt. Den besked fik formand for Danske Halmleverandører, Hans Stougaard, i dag på et møde med ministeren.

- Ministeren siger, at han ikke umiddelbart har mulighed for at hjælpe os, fordi han ikke vil tvinge nogen til at købe halm, siger Hans Stougaard.

Stougaard havde netop anmodet om mødet for at få et konkret svar fra ministeren på, om han kan og vil hjælpe. Ifølge Hans Stougaard vil brug af dansk halm skabe arbejdspladser og bidrage til samfundsøkonomien. Samtidig er det CO2-neutralt, og det giver umiddelbart mere mening at bruge dansk halm end at importere træpiller fra andre lande, der skal sejles her til, mener han.

Ifølge Hans Stougaard fortalte Martin Lidegaard, at regeringen arbejder for tvungen brug af andengenerations biobrændstoffer i benzin og diesel, og det giver gode muligheder for etanol lavet af halm efter 2017, hvis alt går vel. Men halmleverandørerne frygter, at når først forbruget falder, så sælger landmændene ballepresserne og andet udstyr, og så bliver det svært at få produktionen op igen.

Hans Stougaard havde håbet, at ministeren ville hjælpe med at sikre en efterspørgsel på halm, hos varmeværkerne, der skærer ned på halmen for at bruge flere importerede træpiller.

Kilde: inbiom.dk (Landbrugsavisen.dk, torsdag den 21.februar)

Fra i dag og frem til den 27. marts er det igen muligt at søge om tilskud til nytænkende projekter, der kan styrke bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet og dermed bidrage til en grøn omstilling af hele sektoren.

Erhvervsstøtteordningen Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) åbner nu for den første ansøgningsrunde i 2013. Puljen er denne gang på op til 140 mio. kr. Der kan søges om tilskud fra 0,25-15 mio. kr. pr. projekt. Puljen kan ansøges af virksomheder og brancheorganisationer, foreninger, selvejende institutioner og offentlige forskningsinstitutioner.

Projekter med effekter
Ansøgningerne vil blive bedømt ud fra 8 kriterier, der er beskrevet i erhvervsstøtteordningens strategi for 2011-2013. De 8 kriterier handler om forretningsorienteret nytænkning af bæredygtighed, effektivitet og værdiløft, og de fokuserer på væsentlige problemer og udfordringer for fødevareerhvervet: Fra reduktion af miljø- og klimapåvirkning over forbedret dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø til en mere effektiv videndeling og ambitiøse forretningsstrategier for projekternes resultater.

Kriterierne stiller krav om visionære løsninger på udfordringerne, og sammen med de øvrige vilkår for projekterne, er de beskrevet udførligt i indkaldelsen - en vejledning til ansøgere.

Erfaringen fra tidligere ansøgningsrunder peger på, at projekter med en klar og konkret forretningsplan klarer sig bedst. Det handler om at tydeliggøre, hvordan ansøgerne vil omsætte projektets resultater til konkrete, kommercielle indsatser og derved sikre en samlet set større effekt i forhold til bæredygtighed, effektivitet og værdiløft.

Ansøgningsfristen er den 27. marts 2013 kl. 12:00.

Informationsmøder i Vejle og København
På møderne vil du få information om ændringer og nye tiltag i forhold til tidligere indkaldelser, få vejledning til at undgå fejl og mangler i ansøgningen, netværke med andre potentielle ansøgere og naturligvis få mulighed for at møde sekretariatets medarbejdere. Informationsmøderne finder sted den 26. februar i Vejle og den 28. februar i København.

Læs mere om GUDP, tilmeld dig informationsmøderne, find ansøgningsmateriale og projekteksempler

Yderligere oplysninger
Mette Leiholt, Center for Innovation, tlf. 2523 8532

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - NaturErhvervstyrelsen

Ny erhvervsklynge skal give vækst i ny cleantech branche. Kick-off møde for erhvervsklyngen blev afholdt i Skive i forbindelse med Grøn Gas til Transport konferencen den 31. januar.

ammongasGrønne gasser bliver en central del af fremtidens energisystem. Der bliver skabt en masse jobs på området, hvor biogassen produceres og derfor har Region Midtjylland, HMN Naturgas, Skive og Lemvig kommuner bidraget konkret til at starte en Grøn Gas Erhvervsklynge op.

Klyngen skal samle gasvirksomheder og dække deres behov for viden, samarbejde og innovation for at skabe de mange nye jobs til en grønnere energiforsyning.

HMN Naturgas er meget begejstret for det nye samarbejde. Administrerende direktør Susanne Juhl siger:

- Biogassen skal ud på naturgasnettet for at regeringen kan opfylde sine ambitiøse målsætninger med halvdelen af gyllen omsat til energi. Vi har konkrete planer om at opgradere biogas flere steder i regionen og distribuere det via naturgasnettet.

- Vi vil meget gerne være med til at skabe erhvervsudvikling og innovation i kølvandet på vores investeringer. Vi er i dialog med flere virksomheder og biogasproducenter og håber, at denne klynge kan bidrage til at skabe mange nye jobs på et område med fremtiden foran sig, slutter Susanne Juhl.

Klyngen skal forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i opgradering og metanisering af biogas, og der kommer flere demo-aktiviteter på bl.a. Aarhus Universitet i Foulum. Derudover skal klyngen lave en række erhvervsrettede aktiviteter for klyngemedlemmer i forbindelse med de kommende investeringer.

Klyngen kan ses som en spin-off klynge udsprunget af Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM), VE-Net og Transportens Innovationsnetværk (TINV). Konsortiet bag erhvervsklyngen består af HMN Naturgas, Skive Kommune, Lemvig Kommune, BioenergiVest, Ammongas, Dansk Gasteknisk Center, Teknologisk Institut (VE-Net), Transportens Innovationsnetværk, Agro Business Park og Aarhus Universitet.

Klyngen er åben for alle interesserede virksomheder og offentlige gasinteressenter. Klyngen forankres i Agro Business Park i Foulum.

Yderligere oplysninger
HMN Naturgas: Adm. Direktør Susanne Juhl, 62259100, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Agro Business Park: Projektleder Knud Tybirk 40301141, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Regeringens klimaplan kommer forhåbentlig om få uger. Den kommer til at indeholde et udspil om gas til tung transport, sagde klima- og energiministeren ved Grøn Gas til Transport i Skive.

Inden for de seneste 10 år er oliepriserne begyndt at løbe fra gaspriserne. Det betyder, at gas prismæssigt begynder at blive konkurrencedygtigt med diesel. Det er interessant, fordi gas byder på en række fordele miljø og klimamæssigt. Derfor er der ingen tvivl om, at tung transport – eksempelvis busser – kommer til at køre på gas.

Det sagde klima- og energiminister Martin Lidegaard, da han i dag deltog i åbningen af konferencen og udstillingen Grøn Gas til Transport i Skive den 31. januar.

Klimaplan inden for få uger

Han forventede, at regeringens bebudede klimaplan vil blive offentliggjort inden for nogle uger.

”Den kommer til at indeholde en lang række virkemidler, især inden for transport og landbrug. På transportområdet går hovedstrømmen i retning af at gøre køretøjerne mere effektive med de brændsler vi har i dag, og på lidt længere sigt bliver el, brint og biofuels en del af transportsektoren. Med hensyn til tung transport, så er der ingen tvivl om, at vi får brug for gassen til eksempelvis busser,” sagde Martin Lidegaard.

Anvendelsen af gas i busser vil give en miljøgevinst med det samme, fordi busser på gas udleder langt færre forurenende partikler end busser på diesel. Til gengæld kommer klimagevinsterne først for alvor efterhånden som den fossile naturgas bliver erstattet af biogas og andre grønne gasser.

”Det væsentlige er, at vi nu kommer i gang med at få gassen ud at arbejde i den tunge transport. Vi skal i gang med at få nogle køretøjer, der kan køre på gas. Vi skal i gang med at producere mere grøn gas, og så skal der etableres en infrastruktur med gasfyldestationer, så vognmænd og kommuner kan benytte gas som brændstof,” forklarede han.

Det er baggrunden for, at regeringen i sidste uge bevilgede 20 millioner kroner til etablering af strategiske partnerskaber med kommuner, vognmænd og store virksomheder, som er interesserede i at lægge deres transport om til gas.

EU-kommissionen ønsker gasfyldestationer

Martin Lidegaard oplyste i øvrigt, at EU-kommissionen i sidste uge kom med et udspil om, at der skal etableres et netværk af gasfyldestationer over hele Europa, så der bliver højst 150 kilometer mellem stationerne i 2020.

”Det er jo stadig kun et udspil fra kommissionen, men det bliver vigtigt at få på plads. Det er ikke rasende dyrt at bygge gasladestandere, men det koster noget, og i staten skal vi selvfølgelig støtte der hvor det giver den bedste samfundsøkonomi.”

Afhængig af kommuner og store aktører

Klima- og energiministeren fastslog også, at det bliver afgørende, at kommuner, store vognmænd og virksomheder med megen transport går i gang med at fremme udviklingen.

”Der er ingen tvivl om, at gas i tung transport har fremtiden for sig. I staten kan vi selvfølgelig gøre noget der, hvor vi selv har køretøjer, men vi er også afhængige af, at vi har nogle gode, stærke aktører i kommuner, vognmænd og virksomheder, som vil være med til at skabe det volumen, der skal til,” sagde Martin Lidegaard.

Konferencen og udstillingen Grøn Gas til Transport i Skive 31. januar sender stærkt signal til politikerne om, at både virksomheder og teknologi er klar til at levere gas til danske biler.

Når konferencen og udstillingen Grøn Gas til Transport i Skive åbner dørene i morgen, torsdag den 31. januar, så er alle forventninger allerede overgået med 316 tilmeldte deltagere og 19 udstillere.

”Vi havde optimistisk sat et mål på 200 konferencedeltagere, så det overgår alle forventninger. Med så massiv en opbakning sender hele den skandinaviske branche for grøn gas til transport et stærkt signal til de danske politikere om, at både teknologien og virksomhederne er klar. Det der skal til, er, at politikerne beslutter sig for at virkeliggøre deres ønske om at fremme gas i transportsektoren, siger projektleder Steen Hintze fra Energibyen Skive.

Også hos arrangørerne af udstillingen, Vmarketing, er billedet klart.

”På ganske få måneder er det lykkedes os at få arrangeret en udstilling med 18 indendørs stande og 4 udstillede køretøjer udendørs, i alt 19 udstillere. Dialogen med virksomhederne fortæller os, at de er klar.
Mange danske virksomheder vil kunne opnå stigende vækst og beskæftigelse, hvis politikerne fremmer brugen af gas til transport, og det vi ikke kan selv endnu, har eksempelvis svenske og norske virksomheder kompetencer til,” fortæller Kris Vetter fra Vmarketing, der har stået for at få udstillingen op at stå.

Han noterer sig også, at det med kort varsel er lykkedes fire bilfirmaer – Mercedes, VW, Fiat og Subaru – at komme med på udstillingen, selv om de fleste af de udstillede biler er hentet til Danmark fra udlandet. Herudover deltager flere virksomheder fra Sverige og Norge i udstillingen.

Pressen er naturligvis velkommen til at møde op og overvære arrangementet i Kulturcenter Limfjord i Skive.

Bemærk at klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard taler om perspektivet for gas og biogas til transport kl. 9.55-10.15.

Se hele programmet på www.gaskonference.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Projektleder Steen Hintze, Energibyen Skive, tlf 21 79 07 99, Kris Vetter, indehaver af Vmarketing, 40 10 66 68, Pressekoordinator Poul Erik Pedersen, tlf 22 33 95 51

Stort potentiale for at kombinere vækst med bedre miljø og klima ved at udnytte biogas i transportsektoren.

Der er markante miljø- og klimamæssige fordele ved at udnytte biogas i transportsektoren. Derfor samles en række kommuner, virksomheder og brancheorganisationer i slutningen af januar i Skive for at sætte fokus på, hvordan de Skandinaviske lande kan skabe et nyt marked.

”I både kommunerne, transportbranchen og industrien er der et stort potentiale for at udnytte biogas – men også naturgas – til transport. Derfor samler vi nu både kommuner, trafikselskaber, transportbranche og gasindustri ved en kombineret konference og udstilling med titlen Grøn Gas til Transport,” fortæller projektkoordinator Steen Hintze fra Energibyen Skive, der netop selv er i gang med at indkøbe gasbiler og etablere en gasfyldestation.

Opbakning til regeringen

En stor tilslutning til arrangementet tyder på, at der er klar opbakning til regeringens mål om at øge anvendelsen af grøn gas i transportsektoren .

Allerede nu er der mere end 130 tilmeldinger til konferencen, og udstillerne repræsenterer en lang række aktører fra forskellige brancher indenfor transport-, biogas- og naturgassektoren.

Udstillingen kommer til at omfatte flere af de største bilproducenter, der producerer gasbiler, men også virksomheder, der arbejder med produktion, forædling og komprimering af biogas samt etablering af gasfyldestationer og distribution af gas.

”Med hensyn til udnyttelse af grøn gas til transport er vi i den heldige situation, at vi i Danmark kan trække på velafprøvede teknologier, som ikke mindst er udviklet i Sverige. Derfor har vi da også svenske oplægsholdere, udstillere og konferencedeltagere, som kan give det danske marked inspiration til, hvordan vi kan udvikle et dansk marked for grøn gas til transport,” siger Steen Hintze.

Grøn energi og miljø

Biogas er vedvarende energi. Når det erstatter fossile brændsler som benzin og diesel, reduceres udledningerne af drivhusgasser. Når biogassen produceres på basis af husdyrgødning medfører den samtidig markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Derfor kan anvendelse af biogas i transportsektoren bidrage med markante fremskridt i klimaindsatsen.

Samtidig har både biogas og naturgas en renere forbrænding, som betyder, at nærmiljøet skånes for udledninger af både partikler og de såkaldte kvælstofoxider (Nox), som udledes i betydelige mængder fra konventionelle køretøjer.

Vækst og arbejdspladser

”Når vi i dag køber benzin og diesel baseret på olie fra eksempelvis Mellemøsten, så er vi med til at placere store investeringer i energiproduktion i andre lande. Ved at investere i en øget biogasproduktion og udnyttelse af gassen i transportsektoren sikrer vi, at vi placerer en øget andel af investeringerne i fremtidiens energiproduktion herhjemme. Dermed får vi ikke blot mere grøn energi, men også et stærkere grundlag for økonomisk vækst og arbejdspladser herhjemme,” fastslår Steen Hintze.

Mere om Grøn Gas til Transport på www.gaskonference.dk

Tilmelding til udstilling på www.bioenergi.dk

Yderligere oplysninger, kontakt Steen Hintze, tlf 21 79 07 99, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

martin lidegaard lastbil

Klima, energi og bygningsminister Martin Lidegaard åbner konferencen og udstillingen Grøn Gas til transport i Skive d. 31. januar.

Miljøstyrelsen sender nu VVM-redegørelse i høring, samtidig med en høring af Holstebro Kommunes lokal- og kommuneplaner for Maabjerg Energy Concept.

Processen for miljøgodkendelse af det vestjyske bioraffinaderi Maabjerg Energy Concept har nået en vigtig milepæl: VVM-redegørelsen, som redegør for, hvordan anlægsprojektet vil påvirke det omgivende miljø, er klar til offentlig høring, samtidig med en høring af lokalplanen og et tillæg til kommuneplanen for Holstebro-bydelen Måbjerg, hvor der bl.a. skal opføres et nyt fabriksanlæg til produktion af 2. generations bioethanol baseret på halm.

Konsortiet bag Maabjerg Energy Concept består af vestjyske forsyningsselskaber samt DONG Energy og Novozymes. Parterne ønsker at etablere et stort bioraffinaderi, hvor produktion af bioethanol til transportbrændstof indgår i en tæt symbiose med biogas, el- og fjernvarmeproduktion i det eksisterende biomassefyrede kraftvarmeværk Måbjergværket, og det nyopførte biogasanlæg Maabjerg BioEnergy.

Maabjerg Energy Concept vil være baseret på en effektiv udnyttelse af bio-råvarer, som er restprodukter fra landbruget og fødevareindustrien, bl.a. halm, gylle og ostevalle. Det bliver til grøn energi, som totalt set vil erstatte så store mængder fossile brændstoffer, at den samlede klimagevinst bliver en årlig CO 2-reduktion på 434.000 tons.

De eksisterende grønne energianlæg gør Måbjerg til det perfekte sted at skabe et sammenhængende bioraffinaderi, siger bestyrelsesformand i Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby:

”Holstebro Kommune var fremsynet, da man i sin tid udarbejdede kommuneplanen for Måbjerg. Området er allerede udlagt til sådan en type virksomhed, som vi ønsker at drive. Derfor tror vi på, at vi vil opleve en god proces og en god dialog omkring miljøgodkendelsen, på samme måde som da vi byggede biogasanlægget.”

I forbindelse med høringen af de tre planforslag vil kommunen til januar afvikle offentlige møder, hvor bl.a. naboerne får mulighed for at komme i direkte dialog med Maabjerg Energy Concept. Det glæder bestyrelsesformanden sig til.

”Vi oplever en meget stor interesse for og opbakning til projektet, både fra embedsmænd, politikere og borgere i lokalområdet. Ud over miljøgevinsten ved at producere 2. generations bioethanol og biogas, så vil vi også skabe cirka 4000 arbejdspladser alene i byggefasen og cirka 2000 permanente job, så specielt her i lokalområdet er folk meget ivrige for, at vi skal komme i gang,” fortæller Jørgen Udby.

Foruden opførelse af en meget stor bioethanolfabrik, omfatter planerne for Maabjerg Energy Concept en ombygning af det snart 20 år gamle Måbjergværket og en mindre udvidelse af kapaciteten hos Maabjerg BioEnergy. Miljøgodkendelsen indeholder også opførelse af et nyt affaldsbehandlingsanlæg, og et opgraderingsanlæg på brint, men disse anlæg er indtil videre sat på ”stand by”, indtil forholdene for sådanne anlæg er mere afklaret. Samlet set er der tale om en nyinvestering på godt 2.5 milliarder kroner.

”Det går rigtig godt med optimering af projektet, hvor der lige nu er 90 mand beskæftiget. Vi har positive drøftelser med en række finansielle institutioner for at rejse den nødvendige kapital, og så foregår der en god dialog med ministerier, styrelser og politikere for at sikre, at vi får de nødvendige rammevilkår”.

”Sidstnævnte får afgørende betydning, når vi til april 2013 skal beslutte os for at gå videre med Maabjerg Energy Concept. Med de rigtige rammebetingelser, kan vi straks gå i gang med detailprojekteringen så det første spadestik kan tages i foråret 2014 – med planlagt produktionsstart allerede i 2016,” siger Jørgen Udby.

Følg bioraffinaderiet via hjemmesiden: www.maabjergenergyconcept.dk.

maabjerg bioethanolfabrik

Visualisering af Maabjerg Energy Concept. Her er det den kommende bioethanolfabrik. Illustration: COWI

 

Fakta om Maabjerg Energy Concept - MEC

Selskabet MEC I/S er etableret i august 2011, og er et konsortium bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S, nomi I/S, der ejer 50 procent - og 50 procent, som ejes af DONG Energy A/S og Novozymes A/S.

Konsortiet investerer 40 mio. kr. i at undersøge muligheden for at bygge et 2. generations bioethanolanlæg baseret på halm i Måbjerg mellem byerne Struer og Holstebro.

Konceptideen er at etablere et raffinaderi, hvor produktionen af 2. generations bioethanol kobles sammen med den eksisterende biogasproduktion og kraftvarmeproduktion i Måbjerg.

Herved udnyttes synergien mellem anlæg, ressourcestrømme og restprodukter så optimalt, at stort set ingen restprodukter, energier eller næringsstoffer går tabt i de tilførte biomasserestprodukter.

Raffinaderiets bioethanolanlæg vil årligt forarbejde 400.000 tons halm

I forvejen forarbejdes hos Maabjerg BioEnergy og Måbjergværket 650.000 tons biomasse fra gylle og industrielle restbiomasser, samt 50.000 tons dagrenovation, 45.000 tons erhvervsaffald.

Raffinaderiet vil årligt producere 73 millioner liter bioethanol, 99 millioner kubikmeter biogas, hvoraf ca. 76 millioner kubikmeter biogas vil blive opgraderet til ca. 47 millioner kubikmeter VE-gas (grøn naturgas), samt fjernvarme til 20.000 husstande og el svarende til forbruget i 25.000 husstande.

Produktionen vil erstatte så store mængder fossile brændsler, at det samlet set giver en CO 2-reduktion på 434.000 tons pr. år.

Når anlægget tages i brug vil de kommunale klimaregnskaber i Holstebro og Struer udvise en negativ bundlinje, idet det samlede CO2-regnskab vil blive reduceret med 140 %.

Raffinaderiet vil skabe ca. 2000 varige arbejdspladser, og vil forbedre bruttonationalproduktet med 1.6 mia. kr. om året.

Raffinaderiet vil samlet set koste 2,5 mia. kr. i nyinvesteringer, hvoraf bioethanol anlægget udgør ca. 1.8 mia. kr., og den resterende investering medgår til ombygning og udbygning af de eksisterende anlæg.

Konsortiet forventer, at der kan træffes en beslutning om at gå videre med projektet i løbet af foråret 2013, hvorefter anlægget kan idriftsættes i første halvår af 2016.

De grønne organisationer har på klimakonferencen i Doha udpeget Danmark til det mest klimavenlige land i verden. Klima-, energi, og bygningsminister Martin Lidegaard glæder sig over, at Danmark får anerkendelse for, at vi går forrest i den grønne omstilling.

Læs pressemeddelelsen - klik her!

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2024 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.

Vi bruger cookies for at gi' dig den bedste oplevelse

Information cookies

Cookies are short reports that are sent and stored on the hard drive of the user's computer through your browser when it connects to a web. Cookies can be used to collect and store user data while connected to provide you the requested services and sometimes tend not to keep. Cookies can be themselves or others.

There are several types of cookies:

  • Technical cookies that facilitate user navigation and use of the various options or services offered by the web as identify the session, allow access to certain areas, facilitate orders, purchases, filling out forms, registration, security, facilitating functionalities (videos, social networks, etc..).
  • Customization cookies that allow users to access services according to their preferences (language, browser, configuration, etc..).
  • Analytical cookies which allow anonymous analysis of the behavior of web users and allow to measure user activity and develop navigation profiles in order to improve the websites.

So when you access our website, in compliance with Article 22 of Law 34/2002 of the Information Society Services, in the analytical cookies treatment, we have requested your consent to their use. All of this is to improve our services. We use Google Analytics to collect anonymous statistical information such as the number of visitors to our site. Cookies added by Google Analytics are governed by the privacy policies of Google Analytics. If you want you can disable cookies from Google Analytics.

However, please note that you can enable or disable cookies by following the instructions of your browser.