Den danske biogassektor måtte måbende se på den udvikling der skete i en række vesteuropæiske lande op igennem nullerne.
Især i Tyskland, hvor der i løbet af en kort årrække blev bygget over 7000 gårdbiogasanlæg, men også i Holland og Frankrig fik gunstige rammebetingelser sat gang i en udbygning med anlæg. Udbygningen var imidlertid i høj grad båret af anvendelse af energiafgrøder, især majsensilage. Denne praksis fik hurtigt mærkbare konsekvenser i form af stigende handelspriser for majsensilage og forpagtning af jord.
På den måde kom biogasudbygningens behov for afgrøder til at konkurrere med den almindelige fødevareproduktion.
En udvikling, som vi også fik at føle i Sønderjylland, hvor mange landmænd i en årrække producerede majs til eksport eller lejede jord ud til tyske landmænd, der skulle bruge det til biogasproduktion.
På et tidspunkt gik det op for de tyske politikere, at denne udvikling ikke var langtidsholdbar, hvorefter de ændrede støttesystemet til biogasproduktion, der nu favoriserer små anlæg, der baserer sig primært på husdyrgødning og i øvrigt kan udnytte varmeproduktionen.
Projektet BioEnergy Farm 2 er et europæisk projekt, der er støttet af EU kommissionen under IEE programmet.
Dette projekt har til formål at skabe opmærksomhed om mindre gårdbiogasanlæg, der primært baserer sig på husdyrgødning og restprodukter fra den enkelte bedrift.
Som led i programmet er der udviklet beregningsværktøjer, der hurtigt kan give et indtryk af om et gårdbiogasanlæg kunne have en fremtid på den enkelte bedrift.
Beregninger udført med de nævnte beregningsværktøjer tyder på at bedrifter med 10.000 ton gylle og 3000 ton fast gødning, dybstrøelse eller andet skulle kunne få økonomien til at balancere.
Især de nye muligheder for at afsætte biogassen via naturgasnettet synes at være en mulighed for at komme i gang.
Der skal dog meget gas til for at det kan gå at opgradere biogassen, ca. 1 mio. m3 methan og gerne mere. Og så skal der tre anlæg til med ovennævnte kapacitet.
Som led i BioEnergy Farm 2 projektet er der samlet en række eksempler på mindre gårdbiogasanlægskoncepter.
En del af disse vil formentlig kunne leveres i Danmark dersom der var efterspørgsel på dem.
Læs det nyeste nummer af bioenergiMAGASINET - er på gaden nu. Bestil det her…
Klimarådet offentliggør i dag deres årlige rapport med fokus på afgifter. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt glæder sig over, at anbefalingerne på flere områder understøtter regeringens linje på klimaområdet.
Klimarådets anbefalinger er koncentreret om afgifter og forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger. I rapporten konstaterer Klimarådet bl.a., at et øget forbrug af el er en forudsætning for den grønne omstilling, og at der kan være behov for at se nærmere på, om elafgifterne har det rigtige niveau.
Klimarådet påpeger, at varmepumper er en samfundsøkonomisk billigere varmekilde end biomasse, men at afgifter i visse tilfælde gør biomasse billigere. For at fremme brugen af varmepumper bør afgiften på el til opvarmning sættes ned, mener Klimarådet.
"Jeg er enig i, at der er behov for at se på mulighederne for at bruge mere elektricitet fx til opvarmning. Derfor kigger vi også på det i den igangværende afgifts-og tilskudsanalyse. Regeringens forslag om at fjerne PSO’en er et skridt i den rigtige retning. Dermed sænkes elprisen markant for husholdninger og erhverv – også til opvarmning”, siger Lars Chr. Lilleholt.
Elbiler og afgifter
Klimarådet behandler også afgifter på elbiler og peger i rapporten på, at der skal flere elbiler på de danske veje, hvis vi skal leve op til det kommende 2030-mål i EU for landbrug og transport. Rådet foreslår bl.a. en afgiftslempelse på elbilernes batterier, som skal finansieres via en forhøjelse af ejerafgiften.
”Klimarådet har ret i, at vi får en udfordring med at reducere CO2-udledningen i transportsektoren frem mod 2030. Jeg mener dog ikke, at det skal være dyrere at være bilejer. Den rette tilgangsvinkel på transportområdet er at arbejde for at skabe de mest hensigtsmæssige rammevilkår i EU, som kan understøtte en omkostningseffektiv udvikling i transportsektoren i hele EU”, siger energi-, forsynings- og klimaministeren.
Udfordringer med EU’s klimamål i 2030
Klimarådet sætter i deres rapport også fokus på de kommende EU-forhandlinger om byrdefordeling af EU’s 2030-mål. Klimarådet fremlægger en række forslag til Danmarks forhandlingsposition, der skal sikre en omkostningseffektiv indsats i Danmark, herunder brug af fleksibilitetsmekanismer og rammer for landbruget, der kan sikre, at det kommende klimamål ikke går unødigt hårdt ud over dansk landbrug.
”Jeg er glad for, at Klimarådet anerkender den store udfordring, Danmark står overfor, når det gælder det kommende 2030-mål for de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer, som omfatter landbrug, transport og boliger. Klimarådet er kommet med en række gode indspil til, hvordan vi kan håndtere udfordringen. Målet er at sikre, at både EU og Danmark kan føre en mere effektiv klimapolitik, hvor vi fokuserer indsatsen der, hvor vi får mest for pengene. Og faktisk har regeringen arbejdet aktivt for netop den fleksibilitetsmekanisme og håndtering af landbruget, som Klimarådet foreslår”, slutter Lars Chr. Lilleholt.
Regeringen tager endeligt stilling til rapportens anbefalinger senere på året i den klimapolitiske redegørelse for 2016.
Om Klimarådet
Klimarådet er et uafhængigt råd, der er oprettet som følge af klimaloven. Rådet udgiver i henhold til klimaloven årligt en rapport med anbefalinger til regeringen.
Kilde: Kemin.dk
Daka ReFood kunne den 2. maj indvie den nye fabrik i Horsens med modtagelse, forarbejdning og produktion af biogas fra madaffald.
- Anlægget er det første af sin art i Danmark, men bygger på en gennemtestet teknologi, som også benyttes i mere end 40 andre Saria ReFood anlæg rundt omkring i Europa. Konceptet er udviklet og afprøvet igennem mere end 20 år, og kan derfor nemt og hurtigt udrulles i resten af landet, hvis efterspørgslen er til stede, fortalte Birger Parsberg Olesen, Daka ReFood Business Unit Manager ved åbent hus arrangementet.
Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...på gaden fra den 27. maj.
De seneste opgørelser fra Biogas Taskforce viser, at der er et potentiale på 2,9 mio. tons halm, svarende til ca. 2,5 mio. tons tørstof.
Biogas Taskforce opgjorde, (inden ”arbejdsgruppen” arbejdende i Energistyrelsen blev opløst) et biogaspotentiale på 450 mio. Nm metan i halm.
Det totale halmoverskud ligger ifølge det Nationale Bioøkonomipanel på omkring 40 Petajoule.
Læs mere om halm og forbehandlingsteknologi til halm i det 12 siders specialtema om halm i maj nummeret...
Når vi når frem til et fuldt vedvarende energisystem, vil halm gøre langt mere gavn i et biogasanlæg end på en ethanolfabrik, et fjernvarmeværk eller et kraftvarmeværk.
Ved at anvende halm lokalt i biogasanlæg kan vi producere en GJ biogas for 130 kroner, hvor ethanol vil koste 230 kroner/GJ.
Både biogas og ethanol kan bruges til transport, men ethanol vil i vid udstrækning gå til personbiler, hvor det er bedre at bruge el fra vindmøller og solceller.
Biomasse/halm bør så vidt muligt reserveres til den tunge transport, hvor der ikke er andre muligheder.
Udtaler Henrik Wenzel leder af Life Cycle Engineering Syddansk Universitet i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...
Brdr. Thorsen med adresse i Nimtofte, driver en meget alsidig landbrugsvirksomhed.
- Vi har jo oplagte muligheder for at anvende halm til biogasproduktionen, da vi oparbejder cirka 25.000 tons halm om året, siger Steffen Thorsen daglig leder af biogasanlægget.
- Halmen fra så store arealer varierer naturligvis i kvalitet, hvorfor vi med fordel kan levere den bedste kvalitet til varmeværkerne og den mindre gode kvalitet til biogasanlægget, siger han.
Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...på gaden fra den 27. maj.
Ikke én plante kan vokse uden fosfor, og verdens fosforminer bliver udtømt inden for en overskuelig fremtid.
EU-kommissionen har barslet med en handlingsplan, der har som formål at gøre det nemmere for biogasanlæg at løfte denne vigtige opgave.
- I dag graves fosfor i store mængder op af miner i blandt andet Marokko og Kina, og flere internationale forskergrupper forventer, at minerne bliver tømt i løbet af dette århundrede. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder på at genbruge fosfor mest muligt, forklarer salgschef Michael Kjølner Hansen fra Xergi.
Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...på gaden fra den 27. maj.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og driftschef Jan Skov Pedersen (th) fra Frode Laursen besigtigede det nye Iveco sættevogntog som anvender gas som drivmiddel.
På billedet ses også Bente Nielsen, næstformand i Region Midtjylland samt demokonsulent John Knudsen fra Iveco.
Når biogas anvendes til transport, har det dobbelt effekt, fordi det sænker udledningen af drivhusgasser både i landbruget og i transportsektoren, sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, da han åbnede Roadshowet Biogas til Transport i Herning den 9. maj.
Ved roadshowet havde ministeren blandt andet lejlighed til at besigtige et nyt Iveco Stralis sættevogntog til gas, som er blevet købt af transport- og logistikfirmaet Frode Laursen. Sættevogntoget havde lagt turen forbi Herning på sin jomfrurejse.
Læs også: Frode Laursen gør distribution af dagligvarer grønnere - på gas2move.dk
I sit indlæg gjorde Lars Chr. Lilleholt det klart, at det grundlæggende er positivt, at der vækst i transporten, fordi det afspejler vækst i samfundet. Men at væksten også forårsager stigende CO2-udledninger.
”Vi kan ikke bare læne os tilbage og se på, at udledningerne vokser. Jeg forventer, at vi vil blive mødt med EU-krav i den høje ende med hensyn til reduktion af udledningerne, og biogassen vil kunne hjælpe sektoren på vej til at reducere udledningerne,” sagde ministeren.
I forlængelse heraf oplyste han, at en ny ordning, der giver mulighed for at støtte anvendelse biogas direkte til transport – det vil sige uden om naturgasnettet – træder i kraft 1. juli.
Omkostninger skal ned
”Samtidig skal jeg også gøre det klart, at samfundets omkostninger til produktion af biogas stiger, og derfor har vi stort fokus på, at biogassen på sigt ikke bliver for dyr. Vi vil ikke rive tæppet væk under biogasanlæg, der er i gang, men på sigt vil vi sænke omkostningerne. Det er også min opfattelse, at de mange nye anlæg, der er på vej i øjeblikket giver grundlag for, at produktionsomkostningerne kan sænkes,” sagde ministeren.
Målet for ministeren er, at biogassen kan produceres uden støtte.
”Vi kan vel godt være enige om, at der intet glorværdigt er i at være på støtten,” sagde Lars Chr. Lilleholt.
Ros til roadshowet
Lars Chr. Lilleholt gjorde det ligeledes klart, at der foruden biogas også er andre muligheder for at gøre den tunge transport grønnere, eksempelvis flydende biobrændstoffer.
”Der er mange forskellige initiativer i gang, og jeg kan ikke stå her og udpege de teknologiske vindere. Men en fællesnævner for det hele er, at det er vigtigt, at der bliver samarbejdet rigtig meget. Derfor hilser jeg et arrangement som dette her i Herning velkomment,” sagde ministeren.
Se kortlægning af hensigtsmæssig lokalisering af nye biogasanlæg i Danmark og udpegning af områder med særlige muligheder for biogasanlæg her... !
Aarhus Universitet vil hjælpe kommuner og trafikselskaber med at udvikle forretningsmodellerne i de kommunale udbud af biogas til transport. Det skal skabe et bedre samspil mellem udbyderen og de virksomheder, der leverer transportydelserne. Processen sættes i gang ved Roadshowet Biogas til Transport i Herning den 9. maj.
Hvis man kigger nærmere på et kommunalt udbud, så vil man opdage, at udbuddet typisk indeholder én eller flere forretningsmodeller, som kommunen sætter i spil i forhold til de virksomheder, der byder ind på opgaverne.
Den tankegang vil Aarhus Universitet – Forretningsudvikling og Teknologi nu bruge til at hjælpe danske kommuner med at udvikle de forretningsmodeller, der bygges ind i udbud inden for anvendelse af biogas til transport.
Invitation til roadshow i Herning 9. maj
Ved Roadshowet Biogas til Transport i Herning den 9. maj inviterer universitetet alle landets kommuner, trafikselskaber, kommunale affaldsselskaber samt virksomheder til at komme og få en dialog om, hvordan udbud og forretningsmodeller kan optimeres.
Invitationen henvender sig både til aktører, der allerede har gennemført udbud med gas eller biogas til transport, og aktører, der overvejer at reducere CO2-udledningen på deres transport.
”Vi kan aktuelt se, at nogle udbud fører til, at kommunerne beslutter at omlægge eksempelvis busdrift til biogas, mens andre udbud ikke lykkes med at få den grønne omstilling i gang. Derfor er vi overbevist om, at man ved at udvikle de forretningsmodeller, der er bygget ind i udbuddene, kan skabe nogle bedre udbud, som understøtter målsætningerne om at omstille til grøn transport i mange af de danske kommuner. Udbuddene er nemlig skruet sammen på forskellige måder, som også påvirker virksomhedernes forretningsmodeller forskelligt, og det kan give nogle mere eller mindre hensigtsmæssige effekter,” forklarer professor Peter Lindgren fra Aarhus Universitet.
Tilbyder Innovation Challenges
Ved roadshowet i Herning vil Peter Lindgren og hans kolleger fra universitetet gerne vise kommunerne deres værktøjer til at arbejde med udvikling af forretningsmodeller. Værktøjerne er udviklet gennem mange års forskning og i tæt samarbejde med virksomheder og kommuner.
”Vi er lige nu i gang med at kortlægge forretningsmodellerne i de hidtidige udbud inden for biogas til transport. Det gælder både busdrift, renovationskørsel, anden kørsel, skibsfart samt udbud af gastankstationer. Denne proces vil vi selvfølgelig gerne have en dialog med kommunerne om. Desuden tilbyder vi kommunerne, at de kan deltage i nogle innovationsprocesser, der kommer hele vejen rundt om de problemstillinger, der ligger i udbuddenes forretningsmodeller,” forklarer Peter Lindgren.
Disse innovationsprocesser gennemføres som Innovation Challenges - et velafprøvet koncept, som universitetet har gennemført både med kommuner og en række store, internationale virksomheder mere end 30 gange.
Book et møde i Herning
I forbindelse med tilmelding til Roadshowet Biogas til Transport har kommuner, trafikselskaber affaldsselskaber og virksomheder mulighed for at booke et møde med Aarhus Universitet for at få en mere målrettet dialog om den proces de står i, og Peter Lindgren opfordrer interesserede aktører til at booke sådan et møde.
”Det er en oplagt mulighed for kommunerne, fordi det giver os en mulighed for at fokusere på den enkelte kommunes udfordringer og muligheder for at bearbejde de forretningsmodeller, der er i spil,” siger Peter Lindgren.
Tilmelding og mødebooking ved Roadshowet Biogas til Transport den 9. maj:
http://gas2move.dk/roadshow/herning
Yderligere oplysninger, kontakt:
Aarhus Universitet: Peter Lindgren, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf 29 44 22 11
Aarhus Universitet: Trine Bjørn Olsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf 87 15 19 56
Klima og Energiminister Lars Chr. Lilleholt dukkede op til dette års generalforsamling i Brancheforeningen for Biogas og beroligede biogasbranchen med at garantere, at tilsagn om og opnået støtte til biogas ikke bliver "rullet tilbage", når vi skal forhandle om ændringer af PSO afgiften.
Læs mere i marts udgaven af bioenergiMAGASINET.
På Foreningen af Danske Biogasanlægs generalforsamling i Nymindegab, fik tidligere formand for Vester Hjermitslev biogas Edmund Jensen overrakt årets ildsjæl-pris for sit utrættelige arbejde med biogas gennem årene af formanden Aksel Buchholt.
Der bliver taget hul på et nyt kapitel i Danmarks grønne omstilling, når de to partnere, energiselskaberne OK og E.ON 1. marts udskifter naturgas med certificeret biogas på deres fælles gastankstationer i København.
Transportsektoren er i dag klimapolitikkens store problembarn, og er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 25 år. Det er især inden for den tunge transport den største udfordringen findes, og derfor markerer overgangen fra naturgas til den klima- og miljøvenlige biogas et vigtigt skifte.
Ifølge Energistyrelsen er biogas det mest klimarigtige brændsel i den tunge transport, fordi biogasproduktion både erstatter fossile brændsler i transportsektoren og reducerer udslip fra gyllen på landbrugsmarkerne, der ellers ville udlede både metan- og lattergas.
Derfor er biogassens CO2-fortrængning højere end 100 procent, og den fordel har blandt andet været en central årsag til, at Københavns Kommune har valgt at lade hovedparten af hovedstadens skraldebiler overgå til biogas.
I dag kører 36 københavnske skraldebiler på gas og man forventer, at der kommer yderligere 39 gaslastbiler på de københavnske veje inden maj.
Kilde: INBIOM
Beskeden var klar fra Jens Bo Holm Nielsen, sektionsleder ved Energiteknik, Aalborg Universitet i Esbjerg.
- Ikke siden afslutningen af 2. verdenskrig har verden set en bedre aftale end den som 196 lande indgik i Paris i sommers. Det er bare helt utroligt og samtidigt en fantastisk mulighed for alle jer, der arbejder med løsninger og teknologi inden for bioenergi, sagde han.
Mogens Knudsen, direktør i C.F. Nielsen bidrog til den positive stemning ved en præsentation af flere anlæg i udlandet, som virksomheden har leveret til i løbet af de senere år.
Mogens konkluderede på denne baggrund at komplette løsninger i stigende grad efterspørges. Koordinerede indsatser, hvor der løftes i flok, og hvor respektive kompetencer udnyttes synes at være oplagte instrumenter til at sikre dansk succes.
Nærområder som Tyskland, Holland og Frankrig synes oplagte, men mere eksotiske steder som Kina, Kenya og det øvrige Østafrika har også stort potentiale.
Konklusionerne faldt hos Passat Energy i Ørum tirsdag d. 1. marts, hvor Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM), Enterprise Europe Network og Eksportforeningen i fællesskab havde kick-off på et nyt bioenergi eksportnetværk. 54 personer var mødt op fra mere end 40 virksomheder, hvilket bekræftede arrangørerne i, at behovet for fælles indsatser på området var til stede.
- Vi lever af at imødekomme virksomhedernes behov i forbindelse med eksport, og opbakningen til dette arrangement viser tydeligt, at der er interesse for en særskilt indsats inden for bioenergi-området, konkluderede Business Development Manager i Eksportforeningen, Halldor Halldorsen.
Læs mere om indlæggene fra mødet i maj udgaven af bioenergiMAGASINET.
Links til indlæggene:
INBIOM v/ Jacob Mogensen
Enterprise Europe Network v/ Claus Mortensen
Eksportforeningen v/ Halldor Halldorsson
Perspektiver for bioenerginetværket v/ Halldor Halldorsson
Eksportforeningen og medlem ved Eksportforeningen DESMI A/S v/ Karina Poulsen
Eksport af danske bioenergiløsninger: Toget fløjter til afgang - skal I med? v/Jens Bo Holm Nielsen, Sektionsleder, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Esbjerg
Eksport & Innovation v/ Mogens Slot Knudsen, Direktør, CF. Nielsen
Kilde: INBIOM
Markant personlighed kan idag fejre 25 års jubilæum som formand for LinkoGas.
Aksel Buchholt er landmand med stort L. Han taler landbrugets sag overfor alle der gider høre på det og forsvarer også erhvervet, når udefrakommende interesseorganistationer kommer med påstande og usandheder som kan skade erhvervet.
Han er i både landbrugs og biogaskredse kendt for at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade... - han siger sin mening!
Derfor har han vundet stor respekt også blandt Folketingets medlemmer.
Idag besidder han desuden formandposterne i Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg samt posten som lokalformand for Venstre i Rødding.
Privat driver han landbruget "Toldergaard" ved Rødding sammen med hustruen Birgit.
Stort tillykke med dagen skal lyde....
Peter Sørensen Aarhus Universitet kunne i et spændende indlæg på årets Økonomiseminar forklare og redegøre for fordelene ved at anvende organisk biomasse til produktion af biogas.
Med overskriften ”Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse” kunne forskeren forklare hvorledes bioforgasning giver reduceret udvaskning på længere sigt samt mere tilgængelig N for landmanden.
Kvælstof fra afgasset gylle er mere tilgængeligt for afgrøderne end kvælstof fra ubehandlet gylle, også når man ser på udviklingen i marken over længere tid.
Det viser beregninger fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, hvor forskere har nyudviklet en model, der i større grad end hidtil tager hensyn til udviklingen i marken over lang tid.
Bioforgasning ændrer gødningen mod mindre organisk N, mere ammonium, mindre omsætteligt kulstof.
Kulstof omdannes til CH4 + CO2 og man opnår et højere pH og mindre tørstof.
Bioforgasning ændrer gødningen: Mindre organisk N, mere ammonium. Mindre omsætteligt kulstof. Kulstof omdannes til CH4 + CO2. Højere pH, mindre tørstof.
Der er flere faktorer der har effekt på N-udvaskning efter afgasning
Tilførslen af total N (bestemt af udnyttelseskrav) har naturligvis en afgørende rolle, ligesom forholdet mellem mineralsk N og organisk N og mineraliseringsforløbet af det organiske N.
På lang sigt er der større udvaskning fra organisk bundet N
Ammoniak fordampning og andre lufttab (vi antager uændret tab til atmosfære) spiller også en rolle.
Mineralisering til gavn for planterne
Der sker noget med gyllens kvælstof, når gyllen behandles i et biogasanlæg.
Når gylle afgasses, bliver det organiske stof i gyllen nedbrudt.
Det betyder, at en del af det organiske bundne kvælstof bliver mineraliseret.
Det er godt nyt for afgrøderne, fordi gyllen dermed får et lavere indhold af organisk kvælstof, som ikke er så lettilgængeligt for planterne, og et højere indhold af uorganisk kvælstof, som er mere plantetilgængeligt.
Det er også godt nyt for miljøet, fordi jo mere kvælstof afgrøderne kan optage og udnytte, desto mindre kvælstof, vil der udvaskes til vandmiljøet.
Det mineralske kvælstof kan anvendes umiddelbart af planterne, mens den organiske i højere grad risikerer at blive udvasket. Det skyldes, at det frigives hen over året, inklusiv i de perioder, hvor planterne ikke kan udnytte det, og over en længere periode – en del af kvælstoffet forbliver i jorden i mere end 50 år.
Virkningen aftager over tid
Forskerne anslår, at gødningseffekten af både ubehandlet og afgasset gødning er direkte afhængig af andelen af uorganisk kvælstof i gødningen i det år, som gødningen tilføres jorden og at den potentielle gødningsvirkning i tilførselsåret stiger med 10-15 kg N/dyreenhed efter bioforgasning.
Til gengæld er der en lavere eftervirkning af den afgassede gødning i årene efter tilførslen, og den langsigtede effekt på gødningsvirkningen forventes kun at være omkring det halve af virkningen i det år, som gødningen blev tilført. Det svarer til en øget gødningseffekt på 5-8 kg N/dyreenhed.
Tilsæt kun begrænsede mængder energiafgrøder
Effekten af afgasning af gyllen afhænger af mængden af energiafgrøder i biomassen. Jo større et indhold af bioenergiafgrøder, som eksempelvis majsensilage, der er i biomassen, desto mindre er reduktionen i udvaskning af kvælstof.
Det vil sige, at effekten er ringere, eller at der ligefrem kan være mere udvaskning af kvælstof, hvis der tilføres for store mængder energiafgrøder til biomassen. Ved tilførsel af mere end 10 procent af den samlede kvælstof til biogasanlæg fra energiafgrøder vil det føre til øget udvaskning af kvælstof i forhold til ubehandlet gødning.
Forsøgene viser at udvaskningen er omtrent ens for uorganisk og organisk N i 1. år efter tilførsel af gødning.
Ammonium andel i gødning før og efter afgasning.
På planche herover ses tydeligt merindholdet i Ammonium N efter afgasning i de forskellige organiske gødninger.
Hvis der anvendes majsensilage tilføres også mere N.
Tilførsel af 12% vådvægt i majsensilage indeholder 15-20 kg N per 100 kg N i gylle!
Effekt af afgasning på N gødningsvirkning. Øget langsigtet N virkning: 5-8 kg N/DE - Mere N fjernes med afgrøder > mindre udvaskes.
Spar handelsgødning og minimer udvaskningen
Hvis en landmand med ”biogasgylle” reducerer handelsgødningen svarende til 8 kg N/DE (driftøkonomisk optimalt) vil der ske en yderligere reduktion i N udvaskning på 1 kg N/DE på lerjord og 1,8 kg N/DE på sandjord.
Med de nuværende regler giver bioforgasning af organisk gødning både reduceret udvaskning på længere sigt, samt mulighed for mere tilgængeligt N til landmand.
Konklusioner:
Gødningsvirkningen bliver øget med 5-8 kg N/DE
Ved anvendelse af majsensilage som energiafgrøde i biogasanlæg (12% vådvægt) forventes øget udvaskning i de første år og cirka 0 effekt af afgasning på længere sigt.
Tilførsel til biogasanlæg af ”ny” biomasse N, der ellers normalt ikke tilføres landbrugsjord, kan medføre øget N udvaskning.
Den øgede plantetilgængelighed af kvælstof fra bioforgasset gylle vil alt andet lige give et større udbytte i marken og mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet sammenlignet med samme mængde ubehandlet gylle.
Kilde: Aarhus Universitet v. Peter Sørensen.
Formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg Aksel Buchholt kunne på årets generalforsamling konstatere, at det går godt i branchen.
Det har været trange tider og vi har længe stået i stampe, men nu er der grund til at glæde sig over udviklingen i biogasbranchen.
Der er gang i en kraftig udbygning med nye anlæg og udvidelser på eksisterende anlæg, samtidig med at indtjeningsmulighederne er forbedret.
Det er nu vi skal give den gas i forhold til at tilpasse os de fremtidige muligheder og udfordringer, sagde Aksel Buchholt i sin beretnings aflæggelse på årets generalforsamling i Foreningen for Danske Biogasanlæg.
”Det er nu vi skal give den gas, så vi tilpasser os fremtidige muligheder og udfordringer," sagde Aksel Buchholt i sin beretning.
Læs det fyldige uddrag af beretningen i marts udgaven af bioenergiMAGASINET udkommer 18. marts.
Den 10-12. februar var en række EU partnere fra EU-projektet BiogasAction på besøg i Danmark for at høre om de danske erfaringer indenfor biogas og for at skyde projektet i gang. BiogasAction skal kigge på mulighederne for at fremme biogasudviklingen i EU.
I Danmark fik de blandt andet en gennemgang af danske udvikling indenfor biogas ved Bruno Sander Nielsen og besøgte derudover både de nye anlæg i Solrød og Holsted samt Linkogas. Spørgelysten var meget stor, da Danmark oplever et boom, som man ikke umiddelbart ser andre steder. Derudover er de danske anlæg er meget større i forhold til andre anlæg i Europa, hvilket virkelig gav anledning til mange spørgsmål.
De besøgende kom fra Frankrig, England, Tyskland, Holland, Sverige, Letland, Tjekkiet og Kroatien. Derudover deltog den Europæiske Biogas Forening også i mødet. Hvis man ønsker mere information om projektet, kan man kontakte den danske partner, som er Dansk Fagcenter for Biogas.
Halm har et stort potentiale som ressource for den danske biogasproduktion, men det er ikke uden udfordringer. Derfor sætter bioenergiMAGASINET nu fokus på forbehandling af halm til biogas og giver en status på de eksisterende teknologier.
Det sker i et annoncetillæg til bioenergiMAGASINET, hvor vi vil give et overblik over potentialet for halm til biogas på det danske marked, sætte spotlight på de hidtidige, danske erfaringer og præsentere eksisterende teknologier.
Kom og vær med!
Vi tilbyder virksomheder mulighed for at få præsenteret deres løsninger i annoncetillægget efter følgende prisliste:
| Det leverer vi: | Pris: |
|
1 side med beskrivelse af virksomhedens teknologi, incl relevante kontaktoplysninger mm. Hjælp til at skrive eller redigere jeres tekst. Billedbehandling og grafisk opsætning af siden Distribution med bioenergiMAGASINET til mere end 1000 af de vigtigste aktører i den danske biogasbranche. Jeres artikel lægges på www.bioenergi.dk/halm 1 pdf med jeres side, som I kan distribuere til kunder, lægge på jeres egen hjemmeside mv. |
5.500,- kr. ex. moms |
| 1/2 sides annonce incl 4 farver i tillægget | 3.100,- kr. ex. moms |
| 1/4 sides annonce incl 4 farver i tillægget | 2.500,- kr. ex. moms |
| Bannerannonce på www.bioenergi.dk/halm i 3 måneder | 1.500,- kr. ex. moms |
| Det er en forudsætning for udgivelsen, at der sælges tilstrækkeligt med annoncer mv. |
Kontakt Kris Vetter på tlf. 73 84 85 45.
Biogassen er det næste skridt mod fossil fri og cirkulær bioøkonomi for Kattegatøen, der allerede er verdensberømt for at være vedvarende energi-ø.
Et netop afsluttet studie viser, at der er biomasser nok på Samsø til en produktion på cirka 3.4 mio. Nm3 metan, nok til at forsyne færgen, øens busser m.m.
Biogas indgår som en helt central del af Samsøs overordnede mål for at blive fossilfri og modelsamfund for den grønne omstilling. I studiet er der regnet på tekniske og økonomiske aspekter samt udredt juridiske og organisatoriske muligheder for hele biogas- værdikæden og de vurderede scenarier ser lovende ud. Prisen ligger på cirka 5 kr./kg flydende biometan (LBNG) og omtrent 8 kr./ Nm3 komprimeret biometan (CBNG) inklusiv opgraderingstilskud, hvilket er en fornuftig pris.
- Nu venter den praktiske del som formodentlig tager et par år, siger projektleder Uffe Vinther Kristensen fra Samsø Kommune, der har været projektleder på studiet finansieret af EUDP programmet.
Flydende biogas til færgen
Drivkraften bag visionen om at Samsø skal have et biogasanlæg er at øen og dermed også færgedriften skal være fossilfri i fremtiden.
Derfor investerede Samsø Kommune ca. 200 mio. i rederi og ny gasfærge som blev indsat tidligt i 2015. Færgen sejler i dag på flydende naturgas som hentes i Holland pr lastbil og fyldes på færgen i Hou.
Der er en række forudsætninger, der skal opfyldes før biogasproduktion og fossilfri-ø målet kan realiseres. En af forudsætninger er at den vind-el, der produceres på Samsø, skal anvendes til de biler, der ikke anvender biogas samt til forsyning af individuelle varmepumper i boliger.
Dark Horse i feltet af udfordringer
En af de kritiske forudsætninger, for et biogasanlæg på Samsø er, at det skal være muligt at få tilskud til opgraderingen af biogassen således at økonomien hænger sammen. Hvis tilskuddet opnås, kan der produceres flydende biogas til en konkurrencedygtig pris.
Desværre er støtteordningen skrevet således at opgraderingstilskud kun gives når gassen injiceres i ’det eksisterende kollektive gassystem’ – altså i naturgasnettet eller i et bygasnet, men hverken naturgasnet eller bygasnet findes på Samsø.
Støtteordningen ´biogas til transport´ er netop blevet godkendt, hvilket jo burde være skræddersyet til et projekt som dette. Men da anvendelse af biogas til transport netop kræver opgradering virker det besynderligt, at give et tilskud til transport, der er betragtelig lavere end det der gives til opgradering især da biogas til transport ikke kun kræver opgraderingsanlæg, men i dette tilfælde også CBNG-fyldestation og LNBG-nedkølingsanlæg – støtten burde jo være proportional med investeringsomfanget og miljøfordele.
- Det er dog realistisk at producere biogas på Samsø, sejle det til Jylland og fylde det på gasnettet for så at hive gas ud igen og fylde det på færgen – dette scenarie er døbt ”molboløsningen” fortæller Uffe Vinther Kristensen.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
