luft

verdo

Energikoncernen Verdo har ved årsskiftet overtaget aktiviteterne fra træpille-distributøren Ole Tietze ApS på Næstved Havn. Siden overtagelsen har Verdo de seneste otte måneder hævet mængden af træpiller med over 50 procent sammenlignet med samme periode året før. Det har givet en større aktivitet på havnen. Foto: Verdo.

 

Kunderne i Østdanmark, Næstved og omegn har taget godt imod træpillerne fra energikoncernen Verdo. Siden Verdo overtog aktiviteterne ved årsskiftet fra træpille-distributøren Ole Tietze ApS ved Næstved Havn, har energikoncernen øget mængden af træpiller med over 50 procent. Det har givet en større aktivitet på havnen.

Verdo’s overtagelse af træpillesalget glæder formand for havnebestyrelsen ved Næstved Havn, Kristian Skov-Andersen:

”Med Verdo’s overtagelse har vi fået større aktivitet på havnen, en større indtjening og øget mængden og salget af træpiller i Næstved. Verdo er også gode til at passe på havnen. Når der losses en hel skibsladning træpiller, ligger der meget støv på kajen. Verdo sikrer hurtig rengøring, hvilket sparer både tid og penge og gavner miljøet. Derfor føler vi os helt trygge ved Verdo som en professionel samarbejdspartner.”

Verdo overtog salget af træpiller for at videreføre handlen med biobrændsel og opnå en stærk position på det sjællandske marked til gavn for både nye og eksisterende kunder.

”Træpiller er et vigtigt forretningsområde for Verdo, så vi er glade for, at vi nu også kan være med til at tilbyde træpiller på Sjælland. Og kunderne har allerede taget godt imod det. Det viser vores stigende aktivitet på Næstved Havn,” fortæller administrationschef for Verdo’s handel med brændsler, Henrik Nørbo Mosegaard, og fortsætter:

”Vi har på otte måneder øget mængderne af træpiller over kajen ved Næstved Havn med 52 procent sammenlignet med samme periode i 2018. Over de kommende år forventer vi at fordoble mængderne af de træpiller, der bliver håndteret på Næstved Havn til gavn for flere kunder på Sjælland.”

Med opkøbet ønsker Verdo også at stå i spidsen for en konsolidering af det sjællandske træpillemarked. Den forventede stigning de kommende år skal også ses i lyset af lukningen af Blue Point Pellets i Køge, der betyder, at Verdo står overfor et yderligere potentiale på mere end 60.000 tons træpiller.

 

Træpiller får borgerne til at holde varmen
Biomasse, der kan sikre en mere grøn varme, bliver mere og mere populært i de danske hjem. Derfor leverer Verdo træpiller for at kunne følge med efterspørgslen:

”Vores træpiller har en effektiv brandværdi, så kunderne sparer penge på det daglige forbrug og får mest muligt varme for pengene uden at påvirke miljøet. Vores træpiller er i så høj kvalitet, at det indeholder meget lidt aske. Det betyder, at pillefyret vil fungere optimalt og i længere tid,” fortæller Henrik Nørbo Mosegaard og fortsætter:

”Vi har desuden faste aftaler med leverandører, der lever op til en lang række miljø- og arbejdsbetingelser, og vi har en høj leveringssikkerhed over alt på Sjælland, så kunderne altid kan få leveret Heatlets- og Tietze-træpiller opsækket og i løs vægt.”

Henrik Nørbo Mosegaard tilføjer, at Verdo siden overtagelsen har arbejdet hårdt på at få alle træpiller, som kommer ind i Næstved, bæredygtighedscertificeret på lige fod med de træpiller, der kommer ind på Verdo’s øvrige lagre.

 

Verdo bidrager til det lokale erhvervsliv på Sjælland
Det er ikke tilfældigt, at Verdo har valgt at overtage træpillesalget fra Ole Tietze ApS på Næstved Havn.

”Med hovedsæde i Randers er Verdo allerede godt etableret på brændselsmarkedet i Jylland. Derfor har vi et ønske om at styrke vores position på Sjælland ved at udvide forretningen i Næstved, som allerede fra vores overtagelse var en af Sjællands største træpille-distributører,” fortæller Henrik Nørbo Mosegaard.

Med overtagelsen af aktiviteterne af træpiller er Verdo ansvarlig for transport og privatsalg af træpiller på det Sjællandske marked, mens Ole Tietze stadigvæk er en del af den daglige forretning.

Ifølge Kristian Skov-Andersen bidrager Verdo’s overtagelse også til større synlighed på havnen og det lokale erhvervsliv i Næstved:

”Vi får større synlighed ved havnen, da Verdo også bidrager til de lokale aktiviteter. De har for eksempel støttet med et sponsorat til det kommende kulturelle arrangement ’Sound of Planets’, fortæller han og tilføjer:

”Det er godt for Næstved, at Verdo kan fremtidssikre træpillesalget og videreføre en sund forretning. Der er ingen tvivl om, at Verdo har midlerne til at løfte forretningen til et helt nyt sted til gavn for flere private kunder på Sjælland.”

 

For mere information kontakt:
Nils Gottlieb Johansen, presseansvarlig i Verdo på tlf. 41 74 42 71 eller e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Find mere information om Verdo’s træpiller på: https://verdo.dk/da/erhverv/braendsler/traepiller

Fakta om Verdo:
Verdo er en selvejende, forbrugerstyret energikoncern med hovedsæde i Randers. Siden 1905 har Verdo beskæftiget sig med el, vand og varme, men har også kommercielle forretningsområder som udvikling, etablering og service af grønne energianlæg, handel med bæredygtige biobrændsler og teknisk infrastruktur.

 

havnebestyrelsenFormand for havnebestyrelsen ved Næstved Havn Kristian Skov-Andersen (til venstre) i dialog med daglig leder for Verdo i Næstved Ole Tietze. Foto Verdo

indlandsis

FN’s klimapanel, IPCC, konkluderer i en netop offentliggjort rapport, at havisen smelter og havene opvarmes med større hast end tidligere antaget. Rapporten tegner et alarmerende billede af klimaforandringerne og efterlyser hurtig og ambitiøs handling.

Verdenshavene stiger og bliver varmere. De mister ilt og forsures. Vi vil få flere ekstreme oversvømmelser. Og det vil alt sammen ske hurtigere, end forskerne tidligere har forudset. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en netop offentliggjort rapport fra FN’s Klimapanel, som fastslår, at håndteringen af klimaforandringerne er fuldstændig afhængig af hastig, ambitiøs, koordineret og bæredygtig implementering af grøn omstilling og klimatilpasning.

”Det er alarmerende, at verdenshavene stiger og bliver varmere hurtigere end forventet. Det burde efterhånden stå tindrende klart for alle, at der ikke nogen vej uden om at sætte ambitiøse klimamål. Regeringen lytter til videnskaben. Og videnskaben siger, at verdens regeringer skal handle nu,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Livet i jordens have forandres også. Opvarmningen af havene har ifølge rapporten medført store geografiske forskydninger i forekomsten og hyppighed af marine plante- og dyrearter. Det gælder alt fra plankton og fisk til pattedyr og havfugle. Det har konsekvenser for samspillet mellem arterne, det påvirker deres udbredelse og har en lang række følger for økosystemerne i havene.

”Havområderne spiller en nøglerolle i klimasystemet, og det er nedslående, at vi presser dem til det yderste. Det er derfor vigtigt, at vi reducerer udledningerne, og samtidig passer bedre på vores havmiljø gennem blandt andet flere beskyttede havområder,” siger miljøminister Lea Wermelin.

Klimaforandringerne ved polerne har betydning for hele verden. Dansk, grønlandsk og færøsk forskning i Arktis ved universiteter og institutioner som GEUS og DMI vil fremover have meget stor international betydning.

Rapportens hovedkonklusioner kan findes på dansk her

Baggrund
IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er et videnskabeligt panel i regi af FN. Panelet blev etableret i 1988 og har til formål at samle og skabe et opdateret overblik over den viden og forskning, som findes om klimaforandringer og deres potentielle konsekvenser for miljø, samfund og økonomi samt om klimatilpasning, der kan imødegå ændringerne.

Arbejdet i IPCC understøtter arbejdet under FN’s Klimakonvention (UNFCCC). Klimakonventionens formål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, hvor det ikke skaber farlige klimaforandringer.

DMI er det danske kontaktpunkt for IPCC. Det betyder, at det er DMI, der er bindeleddet i kommunikationen mellem IPCC og den danske regering.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Se her hvordan du får rabat på udarbejdelse af egenkontrolprogram, lækagemåling og kvantificering af metantab på biogasanlæg.

Rambøll har i dag udsendt en invitation til alle biogasanlæg i Danmark om deltagelse i projekt til reduktion af metantab fra danske biogasanlæg.

Ved tilmelding er der mulighed for at få rabat på udarbejdelse af egenkontrolprogram, lækagemåling og kvantificering af metantab.

Projektet er finansieret af den bevilling Folketinget vedtog med finansloven for 2019.09.25

Vær opmærksom på, at deltagelse er efter ”først til mølle princippet”.

Da alle biogasanlæg – både husdyrgødningsbaserede og renseanlæg – kan deltage – og der kun er midler til ca. 70 anlæg er DET MED AT FÅ SIG MELDT TIL NU – også selv om man fx grundet igangværende ombygninger først har mulighed for at deltage i 2020. Er man ikke med nu er der fyldt i møllehuset!

Hvorfor er det her vigtigt? For det første fordi anlæg kan tjene på at minimere metantab. For det andet fordi det er vigtigt i forhold til at dokumentere biogassens positive klimaeffekt. Og for det tredje fordi ministeren – når det nye lovforslag om støtte til biogas vedtages senere på året – bemyndiges til at gøre støtten betinget af, at man minimerer metantabet.

Så en kraftig opfordring til at få sig meldt til. NU!

Såfremt du ikke har modtaget prisliste og flg. brev, kontakt:
Foreningen Biogasbranchen Axeltorv 3, 1609 København V
Tlf. 3339 4267, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

randers soenderskov 2Randers Sønderskov er en typisk dansk løvskov med et rigt udvalg af insekter, fugle og dyr. Og sådan skal den forblive, nu da Verdo har købt skoven – for at beskytte drikkevandet, spare CO2 og sikre det rekreative område i Randers Syd. Foto: Verdo

 

Energikoncernen Verdo har overtaget 39 hektar skov syd for Randers. Det primære formål er at beskytte området mod råstofudvinding og andre aktiviteter, der potentielt ellers kunne forurene grundvandet ved Vilstrup Vandværk. Samtidig binder træerne i skoven CO2.

Vandet i vandhanerne i Randers Syd skal også i fremtiden forblive fri for olierester, opløsningsmidler og andre kemikalier. Det er baggrunden for, at Verdo Vand A/S har opkøbt skovområdet af Naturstyrelsen, lyder det fra Peter Nordahn, der er vandforsyningschef hos Verdo.

”Der er flere grunde til, at vi har købt skovområdet. Den primære grund er, at vi vil beskytte vores kildeplads ved Vilstrup Vandværk. Vi har fire vandboringer, der årligt pumper ca. 350.000 kubikmeter vand op fra vandreservoirer under Randers Sønderskov. Det betyder, at ca. 10.000 borgere får vand herfra. For at beskytte grundvandet, er vi nødt til at sikre, at Randers Sønderskov forbliver en skov, og det kan vi bedst sikre, hvis vi selv ejer skoven,” siger Peter Nordahn.

 

Verdo prioriterer vandkvalitet

Hvis ikke Verdo havde købt de 39 hektar skov – svarende til 390.000 kvadratmeter eller 96 fodboldbaner – så kunne en anden virksomhed have købt den med det formål at udnytte området til råstofudvinding. Og det kunne have betydet en øget forureningsrisiko af grundvandet, lyder vurderingen fra Peter Nordahn.

”Selvom råstofudvindingsfirmaerne gør deres bedste, så er der generelt en risiko for, at oliespild eller andre kemikalier trænger ned i grundvandet. Da Naturstyrelsen satte Randers Sønderskov til salg, fordi de hellere vil prioritere større, sammenhængende skovområder, var vores frygt, at et råstoffirma ville købe skoven og derefter søge dispensation om at få lov til at udvinde grus til bygge- og anlægsbranchen,” fortæller vandforsyningschefen.

Han forklarer, at det ligger Verdo på sinde, at gøre alt, hvad der står i energikoncernens magt for at sikre rent og billigt drikkevand til forbrugerne. Derfor følger Verdo vandkvaliteten i boringer, vandværk og ledningsnet tæt. Verdo undersøger af og til også drikkevandet for langt mere end de ca. 40 pesticider, der optræder på Miljøstyrelsens liste over obligatoriske pesticider, som alle vandværker i Danmark løbende skal tjekkes for.

”Og vi tjekker oftere, end vi er forpligtigede til,” lyder det fra Peter Nordahn, der tilføjer, at Vilstrup Vandværk også følges tæt af Randers Kommune, der har tilsynspligt med vandværket.

 

Borgere kan fortsat gå tur i skoven

Får ejerskiftet af Randers Sønderskov så nogen betydning for borgerne i lokalområdet? Ikke nogen af den negative slags, lyder det fra Verdo, som har indgået aftale med Skovdyrkerforeningen Nordøstjylland, der skal drive skoven for Verdo:

”Det er foreningens lokale skovfoged Michael Rasmussen der kommer til at passe skoven for Verdo. Randers Sønderskov er en typisk dansk løvskov, hvor man finder alle de træarter, som traditionelt hører hjemme i Danmark, og skoven er veldreven med et rigt udvalg af insekter, fugle og dyr,” siger skovrider Peder Toftgaard Gregersen.

Skovdyrkerne Nordøstjylland er Danmarks største sammenslutning af skovejere, og med denne forening har Verdo indgået aftale om vedligeholdelsen og udviklingen af Randers Sønderskov.

Præcist hvordan skoven skal udvikle sig og på længere sigt kommer til at se ud, er endnu ikke afgjort, men sikkert er det, at skoven stadig vil være åben for offentligheden.

”Skoven vil blive ved med at være et område, der er åbent for besøgende,” garanterer Peter Nordahn og kan dermed berolige de borgere, der jævnligt motionerer eller lufter hund i det grønne område.

 

Flere skovområder er i kikkerten

Selvom Randers Sønderskov er den første skov på Verdo’s hænder, så bliver skoven formentlig ikke ved med at være den eneste. Energikoncernen har nemlig sat sig for at bidrage til en grønnere verden. Og her giver det mening at vende opmærksomheden mod skove og træer.

”Træer binder CO2, og jo flere træer der er, jo mindre CO2 slipper ud i atmosfæren,” Jesper S. Sahl, som er divisionsdirektør med ansvar for Verdo’s forsyningsvirksomhed. Han fortæller, at Verdo tidligere har engageret sig i etableringen af Oust Mølle Folkeskov i Randers, og at Verdo ligeledes har kig på andre skovområder.

”Fælles for de skovområder, der er interessante for os er, at de alle ligger meget nær vores kildepladser. Vores første prioritet er at sikre rent drikkevand og hvis vi samtidig kan være med til at bidrage til mindre CO2-udledning, så er vi meget tilfredse,” siger Jesper S. Sahl.

 

For mere information kontakt:
Nils Gottlieb Johansen, presseansvarlig i Verdo på tlf. 41 74 42 71 eller e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

mette frederiksen1 webI sin tale til forsamlingen ved DI´s topmøde idag, kunne statsminister Mette Frederiksen love tilhørerne, at man vil fordoble midlerne til "grøn" forskning fra nuværende 1 mia. kr. til 2 mia. kr.
- Det skal desuden være lettere at være "grøn" virksomhed i Danmark også for de virksomheder som opererer i udlandet, sagde en veloplagt statsminister.
- Vi skal i dybden med alle brancher som sikre grønne og vedvarende løsninger til gavn for klimaet og dansk eksport, sagde hun.
Derfor var hendes forslag, at der laves en klimakontrakt mellem Regeringen og erhvervslivet.
- Vi har et stærkt fundament til, at føre udviklingen endnu længere end idag, hvorfor vi blandt andet nu arbejder med "grønne" regnemodeller i alle vore ministerier, sagde hun.
Hun hentydede til at virksomhederne idag gør et stort stykke arbejde med at sikre danske arbejdspladser også indenfor den "grønne" sektor.
Samtidig udtrykte hun bekymring for det nært forestående Brexit og den massive samhandel vi har med englænderne, som nu er truet.

Det hele startede med grønpiller for Hans Henrik la Cour som har stået for grønpilleproduktion siden 1970’erne.

Oprindeligt som advokatfuldmægtig i et dødsbo, der bl.a. omfattede de to grønpillefabrikker, som Pindstrup Mosebrug havde bygget med henblik på at udnytte græs fra forskellige tørvemoser, der var blevet genopdyrket ved omfattende landvindingsprojekter på Djursland og i Sønderjylland,

Helsæd så dagens lys
Shell Farm, der var en grønpillefabrik med demonstrationslandbrug, inviterede gennem mange år sine grønpillekolleger til et årligt branchemøde.
Engang i 1980’erne var der helsædshøst på dagsordenen.
Her havde man høstet bindermoden vårbyg med Dronningborg D 5000 grønthøstere, og tørret, tærsket og separeret helsædsafgrøden på et tromletørreanlæg.
Forsøget var udført i samarbejde med Bioteknisk Institut i Kolding.
Videnskabelig medarbejder, agronom Troels Ravn, skrev en rapport om forsøget, som han kaldte: Halmbjærgning med særligt henblik på industriel anvendelse, beretning nr. 126 fra Bioteknisk Institut, udgivet i 1985.

Nyt produkt opstod i kølvandet
I Løgumkloster indså Ejnar Lange, der er direktør for Sønderjysk Tørreindustri A/S, allerede i 00’erne, at grøntørringsindustrien ’sang’ på sidste vers.
EU udfasede støtten til proteinfoder, Folketinget udfasede tilbagebetaling af energiafgifter, og græs- og lucerneavlerne begyndte at gå over til at dyrke majsensilage til tyske biogasanlæg.
Så Ejnar gik i gang med at producere halmpiller, og udviklede produktet halmstrøelse, der består af valsede halmpiller.
Tilsat lud optimeres strøelsens udvikling af biogas, hvis landmanden leverer strøelsen med sin gylle til et biogasanlæg; Slutproduktet kaldes Gasstrøelse.

Råvaren er halm, der bliver købt hjem i storballer fra landbruget. Ballerne bliver revet op og snittet og derefter formalet og pelleteret på det tidligere grønpilleanlæg.
Tørretromlen er ikke i drift, for halmballerne skal bestå af tør halm for at kunne passere opriveren og snitteren.
Den arbejdsgang fik Hans Henrik la Cour til at tænke på Troels Ravns rapport fra Shell Farm, som han derfor tog frem fra sit arkiv.

- Vi betaler landmanden for at presse, oplagre og levere halmballer, som vi herefter river op igen og snitter ved brug af store elmotorer. Det må kunne gøres smartere, tænkte han.

Hvorefter han tog kontakt til Aarhus Universitet i Foulum med en ansøgning om rekvireret forskning, som universitetet tilbyder erhvervslivet.
I Foulum mødte Hans Henrik videnskabelig medarbejder Erik Fløjgaard Kristensen, som viste interesse for hans tanker om helsædshøst.
Sammen har de planlagt og gennemført det forsøg, som er beskrevet i artiklen om helsæd, og som Erik også har føjet nye perspektiver til.

Omkostningerne har han afholdt fra et budget i grønpillefabrikkernes moderselskab, som gennem mange år har hensat midler med henblik på, hvad fabrikkerne kunne bruges til på længere sigt.

Fabrikken på Djursland blev imidlertid solgt til Hedegaard Agro, men i Sønderjylland har Ejnar Lange succes med halmstrøelsen, og måske kan han på sigt udnytte forsøgsresultaterne med helsæd.

Perspektiv
Jeg forestiller mig, at maskinstationer/storlandbrug/grovvarefirmaer kontraherer/køber høstmodent korn på roden, hvor man ved hjælp af droner kan vurdere kerneudbyttet ret nøje, så der ikke behøves fysisk vejning i høst.
Afgrøden finsnittes og kules ude på stubmarken, hvorefter snitteren og frakørselsvognene kører videre til den næste mark.
Finsnitterne har god tid mellem 1. slæt græs og majsensilagen i oktober.
Når høsten er forbi begynder man at hente helsæden hjem fra kulerne med biotransportbiler, og som råvare leverer den til en slags grønpillefabrik light, f.eks. en Dantoaster med aspiratør.
Man kan formentlig nøjes med en vandfordampning på 10–15 procent af, hvad græstørring krævede. Overfladefugtigheden, der skal tørres af helsæden, og saften, der skal tørres af den grønne overfladebegroning, nogle gange med sne på, vil ikke kræve nær så meget varme, som frisk græs og lucerne gjorde ved grøntørring.
Tørvaren separeres via aspiratør til to pillepresselinier; En til foder og en til halmpiller.
Kernerne behøver ikke nedtørring til lagerfasthed, hvis de i samme arbejdsgang pelleteres til svinefoder med en premix.
Snithalmen vil tabe et par vandprocenter som følge af friktionsvarmen ved pelleteringen, og halmpiller uden lud vil være lagerfaste, medens gasstrøelse ret hurtigt skal ud under dyrene.
Kun forsøg i stor skala vil kunne vise, om helsædshøst og markkuler kan lade sig gøre, og om foderkorn og især halmpiller kan billiggøres derved.

Læs artiklen ” Billigere halmpiller til bioenergi” i september udgaven af BioenergiMAGASINET.

23. august 2019
Hans Henrik la Cour

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gennemfører i dag en gennemgribende organisationsforandring for at sikre, at embedsværkets fokus på regeringens ambitiøse klimamål er klart – og driver den nødvendige handling og forandring.

Medarbejderne på Holmens Kanal 20 møder i dag ind til en ny organisation, hvor regeringens ambitiøse klimamål er arbejdet ind i ministeriets strukturer – og DNA. Alle vil i den ny fleksible organisation arbejde direkte op mod regeringens mål om klimaneutralitet. De klassiske søjler og kontorer er skiftet ud med centre og faglige teams.

”Danmark skal igen tage et globalt grønt lederskab. Og det sker kun, hvis vi tænker klima ind i alt, hvad vi gør - og favne nye ideer og teknologier. Mit ministeriums nye måde at arbejde på skaber klar retning for medarbejderne – og sætter klimamålene først”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Grønne kraftcentre

Fagkontorer erstattet af kraftcentre, som vil koordinere arbejdet med analyser og løsninger frem mod de centrale klimamål:

Center for Klimaneutralt Danmark får i ministeriet ansvar for arbejdet med den grønne transformation af alt andet end forsyningsområdet, herunder også digitalisering.
Center for Grøn Omstilling får ansvar for at bringe den grønne omstilling af forsyningssektoren helt i mål.
Center for Global Klimahandling får ansvar for ministeriets internationale arbejde med at øge de grønne ambitioner globalt og sikre robuste og klare internationale regler for klimaet.
Departementet får desuden et Center for Vision og Strategi, som skal drive arbejdet med at koble regeringens vision og ambition for en helt grøn fremtid til operativ strategi, udviklingsplaner og implementering - og koble til ministeriets og ministerens vigtige kommunikationsarbejde.

”Vi sætter i dag rammerne om et helt nyt ministerium, hvor ingen medarbejdere er i tvivl om, hvad vi skal. Mening er ikke noget, vi behøver tale op. Drivkraft og engagement er naturligt højt. Men som en åbenbart formålsdrevet organisation skal de operative mål være lige så tindrende klare for alle”, siger departementschef Morten Bæk.

Endelig skal ministeriets nye Center for Styring og Implementering skabe effektive og agile rammer for organisationen, så der kan leveres på de grønne målsætninger.

 Ministeriets organisering:

organigram

 

Medarbejdere: https://kefm.dk/ministeriet/medarbejdere-ny-organisation/

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

nature energy gastankstation vejleNature Energy køber ni gastankstationer fra HMN Naturgas og bliver nu den absolut største spiller på markedet i Danmark. Potentialet for grøn biogas i transportbranchen er stort, og Nature Energy håber på, at politikerne vil ændre afgifterne, som er højere på CO2-neutral biogas end på diesel.

Grøn og CO2-neutral biogas bør spille en hovedrolle i kampen for at gøre transportsektoren – især den tunge transport – langt mere klimavenlig. Det er blandt hovedårsagerne til, at en af verdens største producenter af biogas, Nature Energy, har købt ni gastankstationer af HMN Naturgas. Handlen betyder, at Nature Energy nu ejer 15 af de 18 gastankstationer, der er i Danmark.

”Vi vil gøre forretningsområdet indenfor grøn transport større, og det er derfor, vi nu konsoliderer os, så vi ejer langt flere gastankstationer. Det betyder, at vi i højere grad kan løfte grøn og CO2-neutral biogas til at spille en hovedrolle i kampen for at gøre biler, lastbiler og busser grønne. Her er biogas det bedste og billigste alternativ til diesel,” siger Ole Hvelplund, der er administrerende direktør i Nature Energy, og fortsætter:

”Vi taler alle om, hvordan vi skal gøre transportsektoren mere grøn, men udviklingen står stille, og kun en ud af hundrede busser og lastbiler i Danmark kører grønt. Det skal vi have gjort noget ved med det samme, for den grønne omstilling kan ikke vente,” siger Ole Hvelplund.

I HMN Naturgas glæder både bestyrelsesformand Ole Bjørstorp og administrerende direktør Susanne Juhl sig over, at salget af gastankstationerne nu er faldet på plads.

”I tråd med regeringens målsætning om en ambitiøs og bæredygtig grøn omstilling har det for HMN Naturgas været vigtigt at finde en køber, som vil videreføre driften af gastankstationerne. Vi er glade for salget til Nature Energy, som har styrken til at bruge dem til at gøre transportsektoren grønnere. Det er vigtigt, at en stor spiller som Nature Energy tager ansvar og løfter det potentiale, der er i at gøre transportsektoren grønnere,” siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj, som er en af de 57 kommuner, der ejer HMN Naturgas.

Susanne Juhl siger:

”Med salget af HMN Gastankstationer er vi ”on track” med hensyn til at implementere den ejerskabsstrategi, som HMN Naturgas’ repræsentantskab besluttede i 2017. Vi har allerede solgt HMN Naturgas A/S og senest datterselskabet HMN GasNet, der blev solgt til Energinet. Vi fortsætter arbejdet med at implementere strategien, som på sigt vil føre til en afvikling af HMN-koncernen.”

Nature Energy mener, at købet af gastankstationerne er et klart signal til politikerne på Christiansborg.

”Vi viser med det her køb, at vi tror fuldt og fast på, at grøn gas er en stor del af løsningen, når det kommer til den grønne omstilling af transportsektoren. Det kan vi mærke på den store efterspørgsel fra kommuner, vognmænd og virksomheder, og vi er klar til at bygge endnu flere gastankstationer. Det kræver bare, at politikerne hurtigst muligt ligestiller diesel og biogas afgiftsmæssigt. Det vil være en lavt hængende frugt, som vil gavne Danmarks grønne omstilling med det samme,” siger Ole Hvelplund.

 

Nature Energy har allerede overtaget de ni gastankstationer og ønsker ikke at oplyse prisen på handlen. De fleste er etableret i 2014.

For yderligere oplysninger hos Nature Energy kontakt presserådgiver Tim Smidemann på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 2348 2651.

For yderligere oplysninger hos HMN Naturgas kontakt administrerende direktør Susanne Juhl på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 2143 1055.

 

Fakta om gastankstationerne:

Med købet af HMN Naturgas’ ni gastankstationer ejer Nature Energy nu 15 af Danmarks i alt 18 gastankstationer.
De ni gastankstationer, som Nature Energy overtager fra HMN Naturgas, er beliggende i: Frederikshavn, Aalborg, Holstebro, Tarm, Søborg, Frederikssund, Københavns Lufthavne og to i Skive.
De seks gastankstationer, som Nature Energy i forvejen ejer, er beliggende i: Aalborg, Silkeborg, Fredericia, Vejle og to i Sønderborg.
På nær den i Aalborg er alle gastankstationer offentlige og således tilgængelige for alle typer køretøjer.

 

Fakta om biogas til transport:

En biogasdrevet bus sparer årligt samfundet for op til 114 ton CO2 sammenlignet med en tilsvarende dieseldrevet bus.
Næsten alle busser og lastbiler i Danmark bliver drevet af fossile brændstoffer, særligt diesel. Blot 1,2 pct. af busserne i Danmark kører på alternative brændstoffer, herunder biogas, el og brint. Til sammenligning kører 17 pct. af busserne i Sverige, hvor afgifterne er markant anderledes, på biogas.
Frem mod 2030 kan 4.500 dieselbusser erstattes af biogasbusser alene som følge af naturlig udskiftning. Det vil reducere CO2-udledningen med op til 51.000 ton CO2 årligt og forbedre luftkvaliteten i byerne.
Der er 40 pct. højere afgifter på et køretøj, der kører på klimavenlig biogas end på et køretøj, der kører på diesel.

Se indslaget fra TV Syd...

dan joergensen foto ulrik jantzen 3Med udsigt til vindmøller indledte regeringen tirsdag i Amager Strandpark Naturcenter forhandlingerne om den klimalov, som skal bringe Danmark i mål med 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

Til det første forhandlingsmøde med klimaminister Dan Jørgensen (S) var regeringens tre støttepartier - SF, Enhedslisten og De Radikale - inviteret, og ved mødet har partierne givet håndslag på, at en reduktion 70 procent ligger fast.

Det fortæller Dan Jørgensen.

- Vi er blevet enige om, at de 70 procent, dem står vi altså fast på. Det er det, der skal gøre Danmark til førende på klimaområdet, siger han.

Målet om 70 procents reduktion i 2030 er også en del af det forståelsespapir, som støttepartierne og regeringen blev enige om efter valget.

Og selv om Dan Jørgensen går efter en så bred aftale som muligt og gerne vil have de borgerlige partier med i en klimalov, så bliver der ikke slækket på det mål.

- Så derfor uagtet, at der har været borgerlige partier ude at sige, at det er en for høj ambition, og selv om vi gerne vil have dem med, så må vi altså sige, at vi kommer ikke til at give os på det, siger ministeren.

Målet om en reduktion på 70 procent i 2030 er så ambitiøst, at regeringen åbent har erkendt, at den ikke ved, hvordan man når derhen.

Regeringen har da heller ikke fremlagt et udspil forud for forhandlingerne, og det er meningen, at alle partier skal komme med input, og at ministeren til sidst kan samle enderne.

- Vi starter på den her måde, fordi vi gerne vil være inddragende, for den her lov får rigtig stor påvirkning på Danmark, siger Dan Jørgensen.

Blandt andet Venstre vil gerne se et udspil fra regeringen med bud på finansiering, sagde Kristian Jensen (V), som i øjeblikket er partiets fungerende formand, efter partiets gruppemøde tirsdag formiddag.

Men det får Venstre altså ikke, siger Dan Jørgensen.

- De blå partier har jo selv undladt at fremlægge virkemidler, derfor kan man godt trække på smilebåndet over, at de har travlt med, at vi skal gøre det, men lad nu det ligge, siger han.

- Det, vi siger nu, er, at de må lægge hånden på kogepladen og acceptere den grundlæggende målsætning om 70 procent. Det handler om, at vi er enige om, hvad der skal til.

Venstre, som under valgkampen pegede på en målsætning om reduktion på 60 procent i 2030, har absolut ikke noget problem med at sætte procenttal på, siger klimaordfører Thomas Danielsen.

- Men vi bliver nødt til at tage klimaudfordringerne mere alvorligt end bare at nævne hurtige procentsatser. Vi har behov for at se en regering, som er villig til at prioritere klimaudfordringerne økonomisk og kommer med en reel plan, siger han.

Onsdag er det Alternativet, som skal forbi Dan Jørgensen, og torsdag er det de blå partiers tur.

Kilde: TV2 og EkstraBladet
Foto: Ulrik Jantzen

skovhuggerStøttepartierne til den siddende Regering vil forhandle om biomassens fremtid og ønsker forbruget ned.

SF, Radikale og Enhedslisten vil ifølge Altinget have forbruget af biomasse med i efterårets forhandlinger.

- Det er en midlertidig størrelse, som vi skal af med, siger De Radikales klimaordfører, Ida Auken.

De Radikale med Ida Auken i spidsen mener, at det er en politisk opgave, at de, der investerer ude i fjernvarmesektoren og i det hele taget varmesektoren, er klar over, at man ønsker et paradigmeskifte, således biomassen skiftes ud med andre og mere miljørigtige vedvarende energikilder, såsom gylle og madaffald.
Også SF ser gerne, at spørgsmålet om biomasse indgår i efterårets klimaforhandlinger.
Brugen af træ skal begrænses og udfases på sigt, lyder det fra de Radikal og SF.
Også Enhedslisten vil diskutere problemstillingen

Klimarådet og De Økonomiske Vismænd opfordrede for nylig i Mandag Morgen regeringen til at fjerne afgiftsfriheden for biomasse. De mener, det forsinker en ægte grøn omstilling, at afbrænding af træ favoriseres fremfor mere grønne energiformer.

frank rosagerKlimarådet har gjort det klart, at vi skal reducere CO2-udledningen mest muligt på den korte bane. Ellers bliver vi nødt til at suge CO2 ud af atmosfæren på den lange bane, og det er både dyrt og uoverskueligt, siger Frank Rosager, direktør, Biogasbranchen.

Læs hele artiklen på energy-supply.dk.

Billede 2
Biogas Convention & Trade Fair, Nürnberg, Tyskland. Foto: pressefoto fra Biogas Convention & Trade Fair.

 

Fagmessen NutriFair inviterer interesserede inden for biogasbranchen med til verdens største biogasmesse i Tyskland til december. Projektleder for fagmesse siger, at man kan lære af hinanden, blive inspireret og skabe et større kundenetværk uden for Danmarks grænser.

På bare få år har Danmark fået gasset godt op for den klimavenlige biogas. På nuværende tidspunkt er Danmark førende inden for de store biogasanlæg, der erstatter kul og olie som energikilde, og udviklingen er stigende. Derfor kommer der også flere aktører, der har en faglig interesse i at holde sig opdateret på inden for biogasområdet. Det kan fagmessen, NutriFair mærke, der har oplevet stor tilslutning til deres bioenergiafdeling på messen.


”Vi inddrog for to år siden bioenergi, herunder biogas, som en del af NutriFair. I 2018 havde vi et lille afsnit med bioenergi. I 2019 havde afsnittet vokset sig meget større med 25 udstillere og et stærkt fagligt program. Udviklingen indenfor bioenergi vokser med raketfart i disse år, og det er godt at se, at landbruget bliver en større del af løsningen i stedet for at være synderen, når vi snakker om klimaudfordringer. Derfor kan jeg også roligt sige, at vi på NutriFair 2020 igen vil have stor fokus på bioenergi,” fortæller projektleder for NutriFair, Jørgen Kronborg.


Som en del af NutriFairs stigende fokus på bioenergi inviterer fagmessen i samarbejde med Dansk Fagcenter for Biogas, BioenergiMagasinet og tyske DLG, interesserede aktører inden for den danske biogasbranche med til verdens største biogasmesse i Nürnberg, Tyskland, der afholdes den 10-12. december og hedder Biogas Convention & Trade Fair.


I Tyskland er det gårdbiogas, som er populært og har mest fæste i landet, mens Danmark er gode til at lave store biogasanlæg. Derfor er der meget viden at dele mellem de to landbrugslande, der også er store aktører i målsætningen om at finde holdbare klimaløsninger inden for den nærmeste fremtid.


”Inden for få år udgør biogas 25 procent af vores vedvarende energi. Det har udviklet sig hurtigt og kraftigt. Derfor er det interessant at se, hvad vi kan lære af vores naboer mod syd, som ikke er lige så langt fremme med de store biogasanlæg, som vi er, men der i stedet har godt styr på gårdbiogas. Vi tager en tur til Tyskland, hvor vi bliver inspireret af, hvad andre gør og selv får mulighed for at skabe et større kundenetværk,” fortæller redaktør på BioenergiMagasinet, Kris Vetter, der er med til at planlægge den faglige tur til biogasmessen i Nürnberg og står for biogasmessen på NutriFair.


Inspiration og faglighed
På bare fem år, er der næsten sket en tredobling af produktionen af biogas i Danmark. I takt med den stigende fokus på biogas er behovet for inspiration, teknologi og netværk vigtige parametre for udviklingen af dansk biogas. På Biogas Convention & Trade Fair er der omkring 250 udstillere og et bredt konferenceprogram med oplægsholdere fra branchen, diverse workshops og paneldebatter.


”At vi tager ned med en faggruppe fra Danmark til Tyskland, er et initiativ, hvor vi gør opmærksom på vores eksistens og Danmarks faglighed. Vi kan lære af de andre, og de kan lære af os. Det bliver en inspirationstur, hvor vi kan skabe et kundenetværk på tværs af landegrænser,” fortæller Jørgen Kronborg, der yderligere håber på, at NutriFair på sigt vil kunne tiltrække nogle af de samme udstillere til NutriFair i Danmark.


NutriFair inviterer sammen med Bioenergimagasinet og Dansk Fagcenter for Biogas folk fra den danske biogasbranche til at deltage på turen, som løber fra den 10 til den 11. december 2019. Faggruppen følges i bus til Hamborg og flyver derfra til Nürnberg.


”NutriFair står for faglighed, og vi ønsker at understøtte de grønne tanker med ny viden, inspiration og netværk, så de deltagende kommer hjem med en masse muligheder for udvikling hos dem,” siger Jørgen Kronborg, projektleder for NutriFair.


For tilmelding og yderligere information, kontakt:
Jørgen Kronborg | Projektleder, Messe Fredericia | T +45 27 77 00 44 | E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kris Vetter | Redaktør på bioenergi.dk | T +45 73 84 85 45 | E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

kalundborg biogasBigadan og Ørsted har netop indgået en aftale, som indebærer, at Bigadan overtager Ørsteds ejerandel på 40 procent af biogasanlægget Kalundborg Bioenergi. Foruden værket i Kalundborg omfatter handlen også Ørsteds to jyske anlæg i Fredericia og Horsens, der opgraderer biogas til bionaturgas. Foto: PR Ørsted.

Klimaet er kommet på den politiske dagsorden og i befolkningens bevidsthed, hvorfor det er naturligt at se på, hvorledes biogas kan bidrage med løsninger og optimere klimaindsatse... - læs denne artikel og mange flere i maj udgaven af bioenergiMAGASINET er på vej i trykken. Bestil dit abonnement her....

Fritagelse for CO2-afgift for biogas via gasnettet og ligestilling af afgifter for ens transportarbejde (km) samt fastlåsning af grønne ejerafgifter for biogas på dieselniveau, er nogle af de virkemidler der kan sætte en grøn omstilling i gang, ligesom Bruno Sander, faglig direktør i Foreningen Biogasbranchen, foreslår at registreringsafgiften fastlåses på dieselniveau, hvilket vel kun er rimeligt?

biogas bund

DK2020 Danmarkskort Kommuner valgte 20190430Med inspiration fra verdens førende byer på området, skal 20 danske kommuner udvikle topambitiøse klimaplaner. Kommunerne er udvalgt til det danske klimaprojekt DK2020, som skal sætte skub i implementeringen af Parisaftalens mål i Danmark. Bag DK2020 står foreningen Realdania, sammen med det internationale bynetværk C40 og den grønne tænketank CONCITO.

Det er en blanding af store, mellemstore og små kommuner. De er fordelt over hele landet og tæller både landkommuner, kystkommuner og bykommuner. Og når det gælder kommunal klimaplanlægning, har de meget forskellige udfordringer og mål.

Men fælles for de 20 udvalgte kommuner i DK2020 er, at de vil sætte turbo under klima-ambitionerne, og at de nu skal i gang med at udvikle klimaplaner og -indsatser, der lever op til Parisaftalens mest ambitiøse målsætning om at stræbe mod en global temperaturstigning på under 2°C, og så tæt på 1,5°C som muligt.

De udvalgte danske kommuner er valgt blandt 31 ansøgere og kommer til at gå i fodsporene på nogle af de førende internationale byer på klimaområdet. På den måde kan de danske kommuner være med til at begrænse verdens udledning af drivhusgasser til gavn for både kommunerne selv, Danmark og resten af verden.

 

Klimaudfordringer skal løses med samarbejde
"Det er godt at se, at så mange forskelligartede danske kommuner tager ansvar for klimaet og vil være med i et projekt som DK2020. Der er stærkt brug for samarbejde på tværs af både Danmark og verdens byer, hvis vi skal løse de enorme klimaudfordringer, vi står overfor. Med DK2020 får danske kommuner mulighed for at lade sig inspirere af de bedste klimaløsninger i verden, og de bedste danske løsninger kan komme ud til resten af verden. Vi glæder os meget til at se resultatet af danske kommuners ambitiøse klimaarbejde", siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Det er rapporten "Deadline 2020" der er baggrunden for DK2020. Rapporten blev udgivet af det internationale bynetværk C40, sammen med konsulentbureauet Arup i 2016, efter Parisaftalen. Rapporten sætter en global standard for, hvordan byer og kommuner kan bidrage til at opnå Parisaftalens målsætninger. Den peger samtidig på, at op til 40 procent af Parisaftalens mål kan nås ved at gennemføre de rette klimaindsatser i verdens byer og kommuner.

Efter at have udgivet Deadline2020 rapporten har C40 udarbejdet en global vejledning i, hvordan bynetværkets 94 medlemsbyer kan udarbejde klimaplaner, der kan levere Parisaftalens mest ambitiøse 1,5°C målsætning. Og det er denne globale og ambitiøse tilgang, der nu bliver mulig for 20 danske kommuner at realisere gennem DK2020.

 

Kommuner lærer af hinanden
En del af DK2020 vil foregå som såkaldt 'peer-learning', hvor de udvalgte kommuner får mulighed for at lære af hinanden og udveksle løsninger og erfaringer med andre deltagende kommuner. Samtidig får kommunerne teknisk hjælp og sparring af globale og danske eksperter fra C40 og den grønne tænketank CONCITO til at udvikle, opdatere og tilpasse klimaarbejdet, så det lever op til C40s standard for klimaplanlægning.

Kommunernes klimaplaner vil bl.a. indeholde anvisninger på, hvordan kommunerne kan blive klimaneutrale senest i 2050 og sætte ambitiøse delmål for reduktion af drivhusgasser i perioden. Planerne skal samtidig indeholde anvisninger på, hvordan kommunerne ruster borgerne mod klimaforandringernes konsekvenser og fx minimerer risikoen for klimarelaterede oversvømmelser.

De 20 udvalgte kommuner mødes første gang til introworkshop i Middelfart den 23. maj.

DK2020 løber frem til april 2020. Målet er, at de udvalgte kommuner skal have Deadline2020-inspirerede klimaplaner med udgangen af 2020.

 

Udvalgte kommuner
Albertslund
Allerød
Assens
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Helsingør
Høje-Taastrup
Jammerbugt
Køge
Lejre
Lemvig
Lolland
Middelfart
Randers
Roskilde
Samsø
Sønderborg
Vejle
Aarhus

 

Fakta DK2020
Målet med DK2020 er at hjælpe de udvalgte danske kommuner med at igangsætte klimaplanlægning med et ambitionsniveau, der lever op til Parisaftalens 1,5°C målsætning inspireret af det globale C40 program Deadline2020.

DK2020 er finansieret af Realdania med 5 mio. kr.

 

FAKTA Deadline 2020
Deadline2020 Rapporten blev udgivet i kølvandet af Parisaftalen, der blev underskrevet af 195 af verdens lande i 2015. Landene forpligtigede sig dermed til at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under 2° C samt at stræbe mod en gennemsnitlig global temperaturstigning så tæt på 1,5°C som muligt.

Forskning fra FNs klimapanel IPCC og C40 har siden demonstreret, at forskellen mellem 2°C og 1,5°C er markant forskellig. Som et af mange eksempler vil et 2°C opvarmningsscenarie indebære, at 350-500 millioner af verdens befolkning oplever trusler mod deres fødevaresikkerhed sammenlignet med 35-50 millioner ved 1,5°C opvarmning.

Efter at have udgivet Deadline2020 Rapporten har C40 udarbejdet en global standard for, hvordan C40's 94 medlemsbyer kan udarbejde klimaplaner, der kan levere Parisaftalens 1,5°C målsætning.

På nuværende tidspunkt er omkring 50 storbyer i alle dele af verden i gang med at udvikle Paris-kompatible klimaplaner i samarbejde med C40.

Til dato har 8 byer udarbejdet klimaplaner: København, New York, London, Paris, Barcelona, Melbourne, Oslo og Stockholm.

 

C40
C40 Cities Climate Leadership Group er et netværk af 94 af verdens største og mest innovative byer, der samarbejder om at udvikle, udveksle og iværksætte løsninger på klimaområdet. Med afsæt i Parisaftalens 1,5° C målsætning arbejder C40 for at bevise, at den grønne omstilling i byer går hånd i hånd med øgede økonomiske muligheder og forbedret livskvalitet for borgerne. C40 har hovedsæde i London. Siden 2017 har organisationen haft et kontor i København.

 

CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO blev stiftet i september 2008. CONCITOs formål er at medvirke til en lavere udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO ønsker at bygge bro mellem klimaløsningerne i Danmark og den globale grønne omstilling, både ved at bringe danske og nordiske løsninger ud internationalt og ved at bringe vigtig global viden ind i en dansk kontekst

Danmark bør gå forrest i den grønne omstilling. Det mener en overvejende del af danskerne, der har flere forskellige bud på, hvordan det bedst kan gøres. Det viser en ny undersøgelse.

Bør Danmark være foregangsland og gå forrest i den grønne omstilling? Det er et af de spørgsmål, der indgår i en ny undersøgelse foretaget for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Og det nikker hele 67 procent af de 1.007 adspurgte danskere ja til, også selv om en grøn omstilling kan have økonomiske omkostninger.

Når det kommer til grønne løsninger, er der også bred enighed om, at Danmark skal iklæde sig en førertrøje. 81 procent i undersøgelsen svarer nemlig, at Danmark bør være blandt de bedste i verden til at udvikle grønne løsninger. Kun 3 procent er ikke enige. Det falder også i fin tråd med, at over halvdelen af danskerne mener, at Danmark bør investere mere i grøn omstilling i forhold til gennemsnittet blandt EU-landene.

lars chr lilleholt foto jeppebnielsen

- Det glæder mig, at danskerne virkelig vil den grønne omstilling. Derfor ser jeg også frem til for alvor at komme i gang med den folkehøring, vi lancerede i torsdags. Med folkehøringen vil vi give danskerne mulighed for at være med til at skabe den fremtidige klimapolitik og den nye klimalov, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Foto: Jeppe B. Nielsen

 

Danskerne vil gerne bidrage til klimaindsatsen

I undersøgelsen er der overordnet enighed om, at den enkelte dansker skal bidrage til at løse klimaudfordringerne. For eksempel ved at ændre livsstil. 63 procent af de adspurgte erklærer sig nemlig enige i, at vi danskere bør lægge vores livsstil markant om for at reducere vores CO2-udledning.

- Der er et stærkt engagement blandt danskerne for at gøre noget for klimaet, og danskerne vil gerne selv bidrage. Det faktum, at danskerne er meget engagerede i at løse klimaudfordringerne, understreger netop behovet for at inddrage danskerne i udformningen af den nye klimalov, siger Lars Chr. Lilleholt.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet satte i går i gang i en stor høring af danskerne under overskriften ”Giv klimaet lov”. Her kan alle danskere komme med idéer, erfaringer og input til, hvordan den nye klimalov skal udformes. I første omgang kan man komme med sit bidrag på et af de to borgermøder, der afholdes i løbet af april og på hjemmesiden www.givklimaetlov.dk. Alle de bidrag, vi modtager, bliver indsamlet og vil indgå i en stor opsamlende folkehøring efter sommerferien.

Baggrunden for høringen er, at regeringen ønsker at fremsætte en ny klimalov i næste folketingssamling – og danskerne skal hjælpe med at udforme den.

 

Fakta om ”Giv klimaet lov”

- På www.givklimaetlov.dk kan alle komme med deres idéer og forslag til, hvad regeringen skal have med i den nye klimalov.

- Alle input samles op og indgår i en samlet afrapportering, som vil danne grundlag for udformningen af en ny klimalov, der fremsættes i næste folkesamling.

- Tirsdag den 9. april kl. 19.00 er der borgermøde i Vordingborg.

- Tirsdag den 23. april kl. 19.00 er der borgermøde i Viborg.

- På www.givklimaetlov.dk/om-giv-klimaet-lov kan alle tilmelde sig borgermøderne.

- 67 procent erklærer sig enige eller meget enige i, at Danmark bør være foregangsland og gå forrest, når det kommer til grøn omstilling, også selv om det kan have økonomiske omkostninger.

- 81 procent er enige eller meget enige i, at Danmark bør være blandt de bedste i verden til at udvikle grønne løsninger - kun 3 procent er uenige eller meget uenige.

- 63 procent af de adspurgte er enige eller meget enige i, at danskerne bør lægge deres livsstil markant om for at reducere CO2-udslippet.

- 31 procent er klar til at bruge mere af deres private indkomst på klimaudfordringen. 30 procent er ikke klar til at bruge mere af deres private indkomst.

- 40 procent af danskerne har ikke problemer med have vindmøller og biogasanlæg tæt på deres hjem, mens 34 procent nødigt vil have vindmøller og biogasanlæg tæt på deres hjem.

 

Undersøgelsen er foretaget af Norstat for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 1.007 danskere har besvaret undersøgelsen mellem 28. marts og 31. marts.

Og med et deltagerantal på mere end 160 til konference var det en succes for nofoss:

Virksomheden nofoss havde arrangeret konferencedelen torsdag og fredag og indsatsen gav pote.
Utrolig mange interessenter mødte frem og især den politiske debat professionelt ledet af Cecilie Beck torsdag var et tilløbsstykke.

transportmesse 2019

30.427 besøgende lagde fra torsdag til lørdag vejen forbi 375 udstillere i 14 haller til Transport 2019 i MCH Messecenter Herning. Det højeste besøgstal siden 2005 skabte aktivitet og positiv stemning i alle haller, og også hos ledelsen i MCH er der på de rekordmange udstilleres vegne glæde over både besøgsfremgang og optimisme.

- Jeg glæder mig over tre dejlige dage med positiv stemning blandt både udstillere og de 30.427 besøgende, og jeg er taknemmelig over, at hele branchen har været samlet her om deres fælles passion for transport og logistik, siger administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen, og understreger, at målet med transportmessen netop er at inspirere, motivere og stimulere interessen for produkterne og løsningerne.

- En varm tak til udstillere og samarbejdspartnere for med en stor indsats at have skabt en transportmesse med høj kvalitet og masser af ny viden for de mange besøgende. En messe, hvor man møder og mødes fagligt og personligt, siger Georg Sørensen.

 

Transportmessen samler hele branchen

Lastbilimportørerne var alle syv repræsenteret på messen, og også herfra var der positive meldinger. Volvo og Renault Truck-netværket havde mange forskellige arrangementer under messen, hvor de fyldte hal E og holdt medarbejderdag, pressemøde og et stort kundearrangement fredag aften for 800 gæster.

- Vi forsøger at pulje aktiviteterne her og udnytte messens tre dage, siger administrerende direktør for Volvo Danmark, Lars Bo Larsen, der forventer øget salg og fremhæver transportmessen som det største og bedste mødested i Danmark:

- Transportmessen samler alle i transportbranchen ét sted - både alle mærker og leverandører samt alle nuværende og potentielle kunder. Det giver os mulighed for at komme ud og møde folk personligt, øge salget, styrke begge vore brands og dermed styrke vores netværk i Danmark, siger Lars Bo Larsen og gør status over Transport 2019:

- Vi har haft en rigtig god messe med mange besøgende. Vi er taknemmelige over de mange interesserede besøg af både vognmænd og chauffører, der bruger vores køretøjer i deres daglige arbejde. De mange gode snakke understreger vigtigheden af det personlige møde på transportmessen, siger Lars Bo Larsen, og glæder sig også over den positive respons på de nye miljørigtige løsninger som LNG og el-drift samt hjælpemidler til chaufførernes komfort og sikkerhed.

 

 gron transport konference

Ros til fokus på Grøn Transport

Transportmessen havde med både aktiviteter, konferenceprogram og udstilling også fokus på grøn transport, der tiltrak både branchen og dem, der interesserer sig for fremtidens transportløsninger, herunder Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent for transport og byer i den grønne tænketank Concito.

- Det er godt, at den grønne omstilling er i fokus på messen. Jeg håber, at messen kan bidrage til, at der kommer meget mere grøn transport ud at rulle i virkeligheden, siger Henrik Gudmundsson og fortæller om sin oplevelse på messen og til konferencen Grøn Transport.

- Det er fascinerende, at man har det hele samlet på ét sted, og det er spændende at se de nye busser og lastbiler samt høre de emner, man diskuterer. Og det er interessant, at både nogle af producenterne og mange af debattørerne er opmærksomme på klima og miljø. Vi er ved begyndelsen af en grøn omstilling, og det er derfor vigtigt, at de nye tendenser bliver præsenteret for branchen generelt, og at de personer, der skal vælge en ny transportløsning, kan se og sammenligne alt, hvad de nye ting kan.

Transportmessen i MCH Messecenter Herning er Skandinaviens største indendørs fagmesse for transportbranchen. Transport 2021 finder sted 15.-17. april 2021.

Messen arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.

 

Kåringer på Transport 2019

Danmarksmestrene for chauffør- og lagerlærlinge: Chaufførlærling Kasper Musante Falk fra Johannesen Kran- og Maskintransport og lagerlærling Lasse Mariager fra Aalborg Gunnivare Fabrik.
Vinderne af Årets Opbygning: Rehabiler Specialindretning (Lette Erhvervskøretøjer) og BP Trailer (Tunge Erhvervskøretøjer).
Årets Chauffør 2019: Chauffør i Nagel Group, Erik Emil Hansen, kåret af Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med 3F Transportgruppen og DTL - Danske Vognmænd
De tre finalister i Årets Transportvirksomhed: AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S, JH Transport & Logistics A/S fra Brøndby og Vognmand Filtenborg fra Nykøbing Mors. Vinderen kåres i København d. 11. maj
Årets Varebil 2019: De tre fransk/tyske varevognstrillinger, Citroën Berlingo, Opel Combo og Peugeot Partner

Kristian Jensen 300pxRegeringens klimaudspil har blandt andet som ambition, at der skal være en million grønne biler på de danske veje i 2030.
Men hvis det sker, vil staten komme til at savne indtægter for omkring 50 milliarder kroner i bilafgifter. Og de penge skal findes andre steder på vejene.

Derfor skal en kommission med den tidligere Dong-direktør Anders Eldrup i spidsen finde ud af, hvordan statens kan erstatte de manglende indtægter. Det fortæller finansminister Kristian Jensen (V).

- I dag får vi cirka 50 milliarder kroner ind på bilafgifter, siger han og formulerer kommissionens opgave: Hvordan klarer vi det i et samfund med elbiler og brintbiler?

Kommissionen får dog ikke frit valg på alle hylder, når den skal finde de nye indtægtskilder.

I sin opgavebeskrivelse kan kommissionen læse, at pengene som udgangspunkt skal findes på transportområdet.

 

FAKTA FRA REGERINGENS KLIMAPLAN

  • 90 millioner kroner skal afsættes til klimaforskning, der skal kortlægge, hvordan man bedst kan nedbringe udledning af drivhusgasser med teknologi.
  • Biogasanlæg skal gøres tættere for at mindske metanudslip.
  • Et udvalg nedsættes, der skal finde frem til tiltag i kampen mod ammoniak i luften. 160 millioner kroner afsættes i en pulje til disse konkrete tiltag.
  • 80 millioner kroner afsættes til hurtigladestande for elbiler.
  • Registreringsafgiften på grønne biler for under 400.000 kroner fjernes i 2019 og 2020.
  • I 2030 må ingen busser i byerne udlede luftforurening eller CO2. Allerede i 2020 skal de være CO2-neutrale.
  • Benzin- og dieselbiler skal i 2030 være fortid i taxabranchen.
  • Gamle brændeovne fra før 2000 skal fjernes ved køb af bolig.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

 

Der nævnes som eksempler modeller for betalingsveje og vejafgifter samt "muligheder for en omlægning til teknisk baserede bilafgifter".

- Vi kan se, at på rigtig mange områder – energi, husholdninger, virksomheder – har vi gjort rigtig meget for at reducere vores CO2-udledning, siger Kristian Jensen.

- På transportområdet har vi forsat en stor udfordring foran os. Derfor synes vi, at det er rimeligt, at det er transportområdet, der er med til at finansiere en grønpark fremover.

 

Færdig ved udgangen af næste år

Ifølge Kristian Jensen er alle forslag fra Anders Eldrup og hans kommission velkommen. Kommissionen skal aflevere en delrapport ved udgangen af 2019, mens dens endelige arbejde skal være færdig omkring udgangen af 2020.

Vil regeringen føle sig forpligtet til at støtte kommissionens forslag, hvad end de er?

- Det, der kommer, vil være vores udgangspunkt i de forhandlinger, der så skal starte, siger Kristian Jensen.

Hvad sker der, hvis der ikke er politisk flertal for et tilstrækkeligt beløb til at finansiere regeringens klimaudspil?

- Så må vi finde andre finansieringskilder. For vi går ikke tilbage på ambitionen om at nå en million grønne biler i 2030.

 

Kommissionen kommer ud over Anders Eldrup til at indeholde fem forskere fra blandt andet DTU og Københavns Universitet og fire "eksperter" fra hvert sit ministerium.

Pengene skal som udgangspunkt findes på transportområdet, mener finansminister.

iveco1
CO2-reduktionen ved at skifte fra biogas til diesel betyder groft sagt, at du kan fjerne næsten tre dieselvarebiler fra CO2-regnskabet for hver eneste biogasvarebil, der lukkes ud på vejene.


Der er få tal, som får ligeså stor betydning for dansk erhvervsliv og især transportsektorens fremtid som tallet 179: Det henviser nemlig ikke kun til antallet af medlemmer af Folketinget, men også til den procentvise CO2-reduktion ved at omstille vognparken fra diesel til biogas samt antallet af danske biogasanlæg, som allerede nu fremstiller biogas til bl.a. varebiler.

Miljøkravene til erhvervslivet og særligt transportsektoren skærpes løbende, og senest er EU-landene i efteråret blevet enige om at reducere CO2-udslippet fra biler og varebiler med 35 procent frem mod 2030.

Dermed er tallet 179 blevet endnu vigtigere for især transportsektoren: Ifølge det nyeste EU-direktiv 2018/2001 af 11. december 2018, som afløser det hidtidige direktiv 2009/28, kan en udskiftning af vognparken fra dieselmodeller til varebiler på biogas nemlig reducere CO2-udslippet med hele 179 procent. Det nye EU-direktiv for vedvarende energi, som det også kaldes, giver dermed et afgørende rygstød til bio-drivmidlernes fremmarch i transportsektoren.

Det mest CO2-effektive drivmiddel
- 179 bliver et af de vigtigste tal at forholde sig til fremover, når det gælder grøn omstilling inden for transport. Tallene viser, at intet andet drivmiddel er så CO2-effektivt og bæredygtigt som biogas fremstillet af husdyrgødning. Det skyldes, at det både gavner naturen og landbruget, samtidigt med at det fortrænger fossile brændsler, siger Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager hos IVECO.

- CO2-reduktionen ved at skifte fra biogas til diesel betyder derfor groft sagt, at du kan fjerne næsten tre dieselvarebiler fra CO2-regnskabet for hver eneste biogasvarebil, der lukkes ud på vejene. Det vil Folketingets 179 medlemmer, som beslutter rammerne for dansk erhvervsliv, også skulle forholde sig til, fortsætter han.

Teknologien er på plads
Morten Iversen understreger, at når vi snakker om en udskiftning af dieselmodellerne til nye varebiler på biogas, så er det først og fremmest en politisk beslutning. Teknologien er nemlig klar til at blive rullet ud i stor skala, og IVECO har selv lanceret en gasvariant af sin Daily Blue Power varebil, der blev kåret til International Van of the Year 2018 i Europa og desuden Årets Varebil i Danmark 2018.

Samtidig er infrastrukturen til biogasvarebiler i transportsektoren kraftigt på vej frem: Danmarks 179 biogasanlæg, som er fordelt over hele landet, producerer omkring 179 mio. Nm3 biogas (ca. 6,5 PetaJoule), hvilket kan drive omkring 37.000 store varebiler 40.000 km om året pr. bil.

De nuværende 17 biogastankstationer i Danmark viser samtidig, at biogasleverandørerne er godt i gang, selv om der stadig er et stykke op til resten af EU, hvor markedet i mange år har været et kendt alternativ til diesel og benzin. Morten Iversen uddyber:

- Lige nu kommer efterspørgslen i Danmark primært fra kommuner og virksomheder, der byder ind på kommunale transportopgaver. Flere og flere ønsker imidlertid at kunne bruge teknologier, der udgør et bæredygtigt alternativ, og her er ingen andre tæt på at give de samme fordele som biogas. For ud over de meget store CO2-reduktioner opnår man bl.a. samme ydeevne og korte optankningstid, som man kender fra diesel. Samtidig opleves motorstøjen som halveret i forhold til diesel, hvilket er til stor gavn for lydmiljøet i byen, slutter han af.

For yderligere information, kontakt:
Morten Mangor Iversen | Nordic Sustainability Manager, IVECO, +45 23 21 33 86, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
Martin Fogt Pollas Rønberg, Senior tekstforfatter, Perfekta PR, +45 31 52 75 49, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2024 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.

Vi bruger cookies for at gi' dig den bedste oplevelse

Information cookies

Cookies are short reports that are sent and stored on the hard drive of the user's computer through your browser when it connects to a web. Cookies can be used to collect and store user data while connected to provide you the requested services and sometimes tend not to keep. Cookies can be themselves or others.

There are several types of cookies:

  • Technical cookies that facilitate user navigation and use of the various options or services offered by the web as identify the session, allow access to certain areas, facilitate orders, purchases, filling out forms, registration, security, facilitating functionalities (videos, social networks, etc..).
  • Customization cookies that allow users to access services according to their preferences (language, browser, configuration, etc..).
  • Analytical cookies which allow anonymous analysis of the behavior of web users and allow to measure user activity and develop navigation profiles in order to improve the websites.

So when you access our website, in compliance with Article 22 of Law 34/2002 of the Information Society Services, in the analytical cookies treatment, we have requested your consent to their use. All of this is to improve our services. We use Google Analytics to collect anonymous statistical information such as the number of visitors to our site. Cookies added by Google Analytics are governed by the privacy policies of Google Analytics. If you want you can disable cookies from Google Analytics.

However, please note that you can enable or disable cookies by following the instructions of your browser.