Den grønne forskning får et løft på 150 mio. kroner med Regeringens nye vækstplan. Samtidig bliver udbygningen med biogas styrket og muligheden for at få tilskud til at energirenovere bliver udvidet.
Regeringen øger satsningen på grønne teknologier ved at tilføre 150 millioner kroner ekstra i 2011 til en række teknologiske udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for klima, energi og miljø.
Klima- og energiminister, Lykke Friis (V), siger:
”Mange af Danmarks største eksportsucceser er skabt inden for den grønne sektor. Med en ekstra bevilling på 150 millioner kroner sætter Regeringen nu yderligere blus under virksomhedernes muligheder for at udvikle nye, danske vinderteknologier. Det vil give den danske cleantech-branche et boost og samtidig betyde øget vækst.”
Halvdelen af den ekstra bevilling på 150 millioner går til klima- og energiministeriets EUDP-ordning, som støtter udviklingen af ny energiteknologi.
Øget satsning på grønne teknologier
|
2011 |
Mio. kr. |
|
Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) |
75 |
|
Miljøteknologi og grønne løsninger |
75 |
Klima- og energiminister, Lykke Friis (V), siger:
”Regeringen understreger med vækstpakken, at EUDP-ordningen er et effektivt værktøj, der både kan sætte gang i væksten og mindske omkostningerne ved at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Et andet afgørende element i vækstpakken er, at alle initiativer er fuldt finansierede. Det gælder naturligvis også de grønne forskningsmillioner.”
Udvidelse af BoligJobordningen og styrkelse af biogasudbygning
Regeringen vil styrke rammebetingelserne for biogas. Med vækstplanen slår Regeringen fast, at tilskudsniveauet til udbygningen af biogas skal hæves markant og samtidig skal bredes ud til flere anvendelser af biogas end i dag.
Klima- og energiminister, Lykke Friis, siger:
”Regeringen har længe prioriteret biogas højt, og med vækstplanen sender vi nu et kraftigt signal til branchen om, at vi mener det alvorligt.”
Vækstplanen medfører også, at regeringens BoligJobordning bliver udvidet til at gælde renoveringer – inklusiv energirenoveringer af sommer- og fritidshuse, samt kolonihaver i perioden 2011-2013. Dermed vil ejere af fritidsboliger kunne vælge at få isoleret eller installeret nye vinduer - alt sammen med skattefradrag på udgifter til arbejdslønnen.
Regeringens forslag om frit brændselsvalg risikerer at eliminere det mest oplagte kundegrundlag for nye biogasanlæg. Kritikken er hørt, siger Lykke Friis.
Med sin nye Energistrategi 2050 foreslår regeringen at omlægge og samtidig øge tilskuddet til biogasproduktion. Men samtidig vil regeringen flytte rundt på energikilderne, så decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeanlæg op til 20 MW får mulighed for at slukke for elproduktionen og i stedet udelukkende levere varme baseret på biomasse.
Samtidig skal biogassen i højere grad anvendes i industrien og i større kraftvarmeanlæg samt distribueres via naturgasnettet, mener regeringen.
Mens forslaget om øgede tilskud til biogas er blevet forbeholdent positivt modtaget, har forslaget om det frie brændselsvalg mødt kritik både i oppositionen og biogasbranchen.
Fjerner den billigste afsætningskanal
- Det er positivt, at regeringen vil åbne et nyt marked ved at få biogassen ud på naturgasnettet, men det er ikke godt, at regeringen samtidig vil lade de decentrale kraftvarmeværker skifte til biomasse. Det er dyrt at opgradere biogas til naturgasnettet, så man fjerner den billigste afsætningskanal og åbner den dyreste, sagde SF's energiordfører Anne Grete Holmsgaard, da centrale brancheaktører og politikere var samlet til en workshop om energipolitik på Christiansborg, som Foreningen Danske Kraftvarmeværker havde arrangeret mandag den 28. marts.
Biogas mister kundegrundlag
Hos Landbrug & Fødevarer kunne direktør Claus Søgaard Richter både se fordele og ulemper ved det frie brændselsvalg.
- Det frie brændselsvalg kan give nogle landmænd mulighed for at afsætte halm eller flis, mens det kan vise sig at være ren gift for biogasanlæggene, sagde han ved workshoppen på Christiansborg.
Hos Brancheforeningen for Biogas lyder meldingen til bioenergi Magasinet, at det er glædeligt, at regeringen anerkender behovet for at forbedre den grundlæggende økonomi i biogasanlæggene, men det er dog tvivlsomt, om forslaget vil være nok til at nå regeringens mål om, at 50 procent af husdyrgødningen skal udnyttes til energiformål.
- Samtidig trækker det alvorligt den anden vej, at man vil fjerne hele det basale afsætningsgrundlag for biogasanlæggene, nemlig den decentrale kraftvarme, siger sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen fra brancheforeningen.
Problemet er, at det frie brændselsvalg for de decentrale kraftvarmeværker under 20 MW risikerer at fjerne den umiddelbare markedsadgang for især de 15-20 nye biogasanlæg, der aktuelt er på tegnebrædtet.
- Naturgasnettet er ikke en umiddelbart hurtig afløser for de decentrale kraftvarmeværker. Nogle steder er der langt til den nærmeste naturgasledning, og desuden er der ekstra omkostninger til opgradering af naturgassen. Det er jo heller ikke sikkert, at der lige er en industri, som kan aftage gassen i nabolaget, siger Bruno Sander Nielsen.
Kritikken hørt af Lykke Friis
Klima- og energiminister Lykke Friis er opmærksom på kritikken.
- Biomasse og biogas er stabile energikilder, der kan træde til, når vindmøllerne står stille. Biogas kan komme til at dække 5-10 procent af vores energiforbrug og har dermed potentiale til en 10-dobling af den nuværende produktion. Derfor foreslår vi højere tilskud til biogas end til nogen anden vedvarende energikilde. Det er også klart, at det frie brændselsvalg ikke må spænde ben for biogassen, sagde Lykke Friis ved workshoppen på Christiansborg.
Lykke Friis understregede, at regeringen netop har forsøgt at kompensere for det frie brændselsvalg ved at foreslå flere afsætningskanaler for biogassen.
- Jeg forventer desuden, at vi kommer dybere ned i problemstillingen under de kommende forhandlinger frem mod et nyt energiforlig, sagde Lykke Friis.
Konkurrence skal sikre billigste løsninger
Senere samme dag sagde fødevareminister Henrik Høegh, at det frie brændselsvalg handler om at styrke konkurrencen og dermed økonomien i den vedvarende energiproduktion.
- De steder, hvor vi får vedvarende energi ind, vil det være OK at sikre, at vi får det billigste brændsel ind. Og på et decentralt kraftvarmeværk vil det måske være biomasse. Men det er klart, at vi skal have biogassen ud at flyde, og her er det jo oplagt at få biogassen ud via naturgasnettet og ud i industrivirksomheder, som kan producere deres egen energi, sagde Henrik Høegh.
Hvornår kommer der en aftale?
Et spørgsmål, der optager mange, er, om et energiforlig kommer før eller efter Folketingsvalget, der skal holdes i år. Der er dog tilsyneladende ikke udsigt til en hurtig aftale.
- Regeringens mål er en bred aftale, der strækker sig fra SF til Dansk Folkeparti. Det vil give den største sikkerhed for dem, der skal investere i den vedvarende energi, men det gør også, at forhandlingerne er vanskelige. Vi har alle et ansvar over for, hvordan vi sikrer en fremadrettet klima- og energipolitik, men det tager tid, sagde Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt til Bioenergi Magasinet kort før bladets deadline.
Tekst: Poul Erik Pedersen
Foto: Hasse Ferrold
Der afholdes verdensmesse i Hannover fra den 30. maj til den 3. juni for skov og træindustrien. En stor del af messens udstillere har fokus på træ som biomasse til brug i bioenergiproduktion.
BioenergiMAGASINET uddeler fribilletter til LIGNA, de 100 billetter uddeles efter først til mølle princippet.
Klik på nedenstående link, udfyld formularen og print din egen billet.
http://www.ligna.de/promo?qbupb
VIGTIGT! Billetten skal printes på A4 i 100% og må ikke klippes eller skæres til.
Aksel Buchholt blev i februar valgt til ny formand og Kristian Gade blev ny næstformand for Brancheforeningen for Biogas.
Han er formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg og LinkoGas og blev i sidste uge valgt som ny formand for Brancheforeningen for Biogas med sekretariat på Axelborg i København.
Aksel er blevet valgt som den første formand udenfor Dansk Landbrug regi (nu Landbrug & Fødevarer), hvorfor det var en skelsættende dag sidste uge, da bestyrelsen pegede på ham som den fremadrettede formand.
Brancheforeningen for Biogas repræsenterer alle aktører med interesse i biogas og arbejder for at fremme udbygningen med biogasanlæg i Danmark og udlandet. - Et af Brancheforeningen for Biogas fornemste opgaver er, at sikre biogassen rammevilkår, der kan sikre nybygning af nye biogasanlæg samt udvidelse og renovering af eksisterende anlæg, siger den nyvalgte formand. - Netop nu hvor en ny energihandleplan er fremlagt fra regeringen, skal vi sikre at biogassen får den velfortjente plads, som den energiform på VE-området, der kan bidrage mest til nedbringelse af CO2, og samtidig forsyne samfundet med miljøvenlig energi, fastslår Aksel Buchholt. Lokal politisk i Vejen Kommune er Aksel formand for Venstre i Rødding kredsen.
Grøn Vækst lægger op til rigtig meget biogas i Danmark. For at få gang i udbygningen udgiver AgroBusiness Park nu en ny kogebog for hvordan man gør.
Fra idé til første spadestik
Der er ikke bygget mange nye biogasanlæg i Danmark de sidste 10 år.
Men det bobler af politisk interesse og praktisk virkelyst for mere biogas - om end rammebetingelserne ikke er helt som landmændene ønsker det lige nu.
Grøn Vækst planen fra 2009 vil øge andelen af husdyrgødning til energiformål til 50 % i 2020, hvor det i dag er
5-6 % af husdyrgødningen, der laves til biogas.
Det kræver 5-6 rigtig store fælles biogasanlæg om året de næste 10 år – og det er en meget stor udfordring.
Verden ændrer sig
Ganske mange ting omkring biogas er lavet om de seneste år og en guidebog – en kogebog – er på sin plads for at sætte skub i udviklingen.
Alle aktører skal vide hvad der skal til for at etablere et nyt anlæg og vi skal optimere processen fra idé til første spadestik, så det ikke tager mere tid end nødvendigt.
AgroBusinessPark har samlet en række eksperter, der har arbejdet med kogebogen i godt et års tid, mens Grøn Vækst er blevet udmøntet i ny lovgivning.
Der er dog endnu ikke afklaringer på alle spørgsmål fra Grøn vækst planen, bl.a. omkring opgradering af biogas til naturgasnettet.
Kogebogen udkommer november 2010 og kan findes på www.cbmi.dk.
Der vil løbende komme opdateringer af specielt faktaarkene på netversionen, hvis der ændres i rammebetingelser eller praksis.
Ni faser
Kogebogen er opbygget som en hovedtekst og en række mere konkrete faktaark. Kogebogen deler processen fra idé til første spadestik op i ni faser:
1. Kontakt til kommune og energiaftager
2. Konkretisering af idé, afklaring af roller
3. Dialog og borgerinddragelse
4. Organisering af faser indtil drift
5. Forprojekt mod forretningsplan
6. Økonomien i biogas
7. Myndighedsbehandling
8. Aftaler mellem biogas og partnere
9. Udbud, licitation, spadestik.
De tre første faser foregår næsten samtidigt, men det er særdeles vigtigt at få et godt samarbejde etableret med myndigheder og energiaftagere, samt at få en god dialog med lokalsamfundene, interesseorganisationer og politikere. Involvering, åbenhed og dialog er nøgleord.
En meget aktiv indsats i disse faser kan få resten af forløbet og planlægningen af fx myndighedsbehandling til at glide meget lettere.
Følsom økonomi
I de resterende faser beskrives ret grundigt hvad der skal gøres i forhold til fx myndighedsbehandlingen i kommunerne og hvilke overvejelser man skal gøre sig med sine rådgivere omkring økonomien i et biogasanlæg. Der er fx fordele og ulemper ved at bygge store biogasanlæg, men uanset størrelse af anlæg er økonomien mest følsom over for estimater for gasudbytte/tom tilført biomasse og prisen på gas hos aftageren.
Det kræver en helt konkret beregning og uvildig rådgivning på det enkelte anlæg at sige om biogassen er rentabel, så det spørgsmål kan kogebogen ikke svare på..
Opslagsværk
Kogebogen skal fungere som et opslagsværk med en række ret praktiske anvisninger og forslag til forløb og forhold man skal over veje. Kogebogen giver ikke alle svarene, men giver forhåbentlig overblik og de spørgsmål man skal forholde sig til.
Målgruppen er primært landmandsgrupper, der tager initiativ til biogas, men det kan bestemt også være andre initiativtagere i energiselskaber, myndigheder, gasselskaber, grønne organisationer osv.
Faktaark
Kogebogen har 12 faktaark som bilag. De omhandler bla. fordele og ulemper ved biogas, energibalancer, økonomiske følsomhedsanalyser, planlov og miljøgodkendelse, oversigt over love og bekendtgørelser og checklister til kontrakter med energiselskaber, landmænd osv.
Første spadestik er taget i Holstebro til Måbjerg Bioenergi i 2010 efter et meget langt planlægningsforløb.
- Vi håber at kogebogen kan bidrage til at forløbet med at sætte biogas i gang vil kunne gå hurtigere og mere smidigt i fremtiden. Det er kogebogens ambition, siger Knud Tybirk Agrobusiness Park.
Den 11. januar afholdes en workshop: Gang i Biogas i Region Midt i AgroBusiness-Park.
Kogebogen er udgivet af Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse, tidligere kendt som ”Center for Bioenergi og Miljøteknisk Innovation” (CBMI) med bidrag fra
LandboLimFjord/ DLBR Specialgruppe om Biogas, Planenergi, PlanAction, Agrotech samt Brancheforeningen for Biogas.
Desuden har der været en følgegruppe med deltagelse af Dansk Fjernvarme, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Agrotech, HMN Naturgas, Biogassekretariatet, Region Midt, kommuner, biogasanlæg og leverandører af anlæg.
Kogebogen er udarbejdet med økonomisk støtte fra Region Midt, Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Brancheforeningen for Biogas.
Tekst: Knud Tybirk, Projektleder, AgroBusinessPark.
Bæredygtig biomasse er vejen mod CO2-neutralitet i København.
Sådan lød det fra blandt andre teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, da Hofor torsdag tog første spadestik til kraftværksblok Bio4, der skal stå klar til varme københavnerne fra 2020.
Sikkerhedssko og sorte kontorsko gik rundt mellem hinanden på et lag af træflis, da HOFOR torsdag havde inviteret til første spadestik på selskabets kommende kraftværksblok Bio4. Spadestikket blev taget i fællesskab af Københavns overborgmester Frank Jensen (S), bestyrelsesformand i Hofor Leo Larsen og Morten Kabell (EL), der både er teknik- og miljøborgmester i København og bestyrelsesformand for CTR, der er et varmetransmissionsselskab for fem hovedstadskommuner.
I 2020 skal Bio4 afløse den kulfyrede blok 3, og det vækker politisk glæde.
- Vi får det fossile væk, og det er utroligt vigtigt for at kunne nå vores mål om CO2-neutralitet. Det er vigtigt for, at vi kan leve op til vores målsætninger om at være den grønneste storby i verden. Samtidig bevæger os mod mere effektiv og billig varme til københavnerne, slog Morten Kabell fast i sin tale, inden han var med til at tage det første spadestik, og derefter plantede et træ.
Træet vil senere blive placeret på toppen af den nye blok og er samtidig symbol på, at det nye værk benytter biomasse, der skal overholde krav om blandt andet løbende genplantning af skoven og beskyttelse af biodiversitet efter de gældende krav i den danske brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse. Ved at stille krav til biomassen er de otte kommuner, der ejer Hofor, herunder Københavns Kommune, med til at motivere leverandører til at producere bæredygtigt.
Leo Larsen slog i sin tale fast, at hvor man før har talt om kraftvarmeværker, så er det måske mere passende at tale om Bio4 som et varme-kraftværk. Nøgleordet i opbygningen er nemlig fleksibilitet. Det betyder, at elturbinen kan bypasses, når der produceres nok el på for eksempel vindmøller.
- Fleksibiliteten er vi nødt til at have for at få mest ud af det mix af energi, vi har, lød det fra bestyrelsesformanden.
Han kunne under sin tale kigge over på forbrændingsanlægget Amager Bakke, der er ved at blive bygget som en af de nærmeste naboer til Amagerværket. Og ligesom på Amager Bakke bliver Bio4 også tilgængeligt for offentligheden. På vej mod toppen 40 meter oppe vil besøgende kunne se direkte ind på varmeproduktionen.
Bio4 kommer til at mindske CO2-udledningen fra Amagerværket med cirka 1 million tons årligt.
Kilde: Dansk energi.dk.
På et samråd i Folketingets klimaudvalg tirsdag luftede klima-, energi- og bygningsminister Lars Christian Lilleholt (V) bekymring for de voksende tilskudsudgifter til biogasanlæg... - læs mere her
Høje Taastrup transportcenter kunne den 6. oktober indvie et ny flot biogastankanlæg i forbindelse med det eksisterende tankanlæg.
I samme forbindelse blev afholdt Roadshow om biogas til transport om eftermiddagen.
Allerede ved morgenkaffen kl. 10.30 begyndte interresserede at ankomme og snart summede pladsen af interesserede vognmænd, leverandører, politikere, fagfolk og ikke mindst lastvognschauffører, der med selvsyn havde taget turen for, at se om en lastvogn på biogas nu også kan stå mål med kørsel på diesel!
Borgmester Michael Ziegler orienterede om Høje Taastrups store engagement med at gøre især den tunge transportsektor grøn.
- Vi har dagligt mange mindre og større lastbiler, der tanker her, så placeringen er optimal. Fra hovedstaden er der en livlig trafik på tankanlægget og mange af disse transportører kan nu med fordel skifte over til biogas som drivmiddel til deres lastbiler, fremhævede borgmesteren.
- Biogas er uden tvivl det drivmiddel til den "tungere" del af transportsektoren som har flest afledte fordele, både for nedbringelsen af CO2 herunder miljøet, for landbruget som kan afsætte gylle til vedvarende energi og for transportørerne som dermed kan profilere sig som socialt ansvarlige både i forhold til miljøet og den omgivende befolkning, sagde Michael Ziegler.
Han fremhævede ligeledes biogas positive egenskaber som drivmiddel i forhold til diesel. Her kunne han pointere, at man med biogas ikke har problemet med udskiftning af dieselfiltre og partikel udledning, ligesom der i mange tilfælde kan være tale om nedsat støj ved anvendelse af biogas som drivmiddel.
- Nu går min og andre lokalpolitikeres opgave igang med at påvirke landspolitikerne, så vi kan få afgifterne lettet til gavn for det samfundsøkonomiske aspekt omkring biogas som drivmiddel til tung transport, konkluderede borgmesteren.
FAKTA
Energiselskabet E.ON indviede 6. oktober en ny biogastankstation i Høje-Taastrup ved transportcenteret, som drives i partnerskab med OK.
Biogastankstationen skal gøre varedistributionen i hovedstadsområdet CO2-neutral.
Transportcenteret er knudepunkt for gods- og varedistribution til Storkøbenhavn.
Her tanker hundredvis af last- og varebiler dagligt, når de skal bringe friske varer ud til københavnerne. Ambitionen er klar: flere last- og varebiler skal gå fra diesel til bæredygtig og fossilfri biogas.
Biogastankstationen er de to partneres tredje i hovedstadsområdet.
Den officielle åbning af biogas tankstationen blev foretaget af direktør for E.ON Henrik Rasmussen og borgmester Michael Ziegler.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
