Nye tal fra Energinet viser nemlig, at for hele juli måned udgjorde biogas 49 procent af det samlede forbrug i Danmark med et maks. på 69,3 procent den 25. juli.
Det er normalt, at andelen af biogas er højere om sommeren, hvor gasforbruget er lavt. Men det er stadig en rekord – selv for juli måned.
Og hvorfor er vi så glade for, at andelen af biogas fylder mere og mere i gasrørene?
Det er vi, fordi biogas er en vedvarende energikilde, der kan erstatte fossil naturgas.
Biogas er en utrolig vigtig komponent i arbejdet med at sikre, at Danmarks energiforsyning bliver 100 procent grøn.
Det er målsætningen, at biogas udgør 63 procent af det danske gasforbrug i 2030 og 100 procent i 2040.
Læs mere om biogas betydning for gasforsyningen i Danmark på Energinets hjemmeside.