luft

Kom og bliv faglig motiveret og inspireret på temadagen, tirsdag den 13. marts 2018...

Det aktuelt vigtigste emne for branchen er regeringens kommende energiudspil og de efterfølgende politiske forhandlinger frem mod det næste energiforlig. Mens vi venter herpå er det vigtigt at formidle biogassens fordele og skærpe foreningens og branchens argumenter og prioriteringer.

Men der er også andre vigtige aktuelle dagsordener. F.eks. den nye fosforregulering og de udfordringer landbrugene og biogasanlæggene har og de løsningsmuligheder biogasanlæggene giver. Et andet er branchens indsats for at minimere metantab og derigennem optimere driftsøkonomien og biogassens effekt som klimavirkemiddel.

Kom og hør inspirerende oplæg og ikke mindst deltage i debatten og være med til at forme fremtiden.

Kl. 13.00-13.10   Velkomst ved Formanden 
Kl. 13.10-14.00   Udfordringer og muligheder med den nye fosforregulering
  • Udfordringer og løsningsmuligheder v/ Marianne Tjørning, Foreningen Biogasbranchen
  • Hvilke udfordringer og løsninger ser vi?
  • Linkogas v/ Hans Christian Buchholt
  • Bigadan v/ Torben Ravn Pedersen
  • Kan biogassen hjælpe landbruget? v/ Bruno Sander Nielsen, Biogasbranchen
Kl. 14.00-14.45   Brancheindsats for at minimere metantab
  • Kvantificering - metoder og usikkerhed v/ Anders Fredenslund, DTU
  • Metantab fra opgradering – status og muligheder v/ Torben Kvist, DGC
  • Status og betydning for branchen v/ Bruno Sander Nielsen
Kl. 14.45-15.15   Kaffe og netværk
Kl. 15.15-15.55   Fremtidige rammevilkår – forventninger og budskaber
v/ Frank Rosager, Foreningen Biogasbranchen
  • Aktuel forventning til forligsudspillet
  • Biogasbranchens prioriteter og hovedargumenter
  • Debat: Hvad kan og bør branchen gøre?
Kl. 15.55-16.00   Afslutning ved formanden
Kl. 16.00-17.00   Forfriskning og netværk
Bliv hængende til en forfriskning og vedligehold og udbyg dit netværk.

 

Tilmelding til Belinda Stummann senest den 7. marts.
Afholdes i Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten.

biogas2018

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

indvielse gron gas vraa

Her ses Jens Peter Lunden (i midten) ved den officielle åbning af Grøn Gas Vrå sammen med MF Søren Gade og E.ON direktør Tore Harritshøj

Jens Peter Lunden har i samarbejde med energiselskabet E.ON sat gang i biogasudviklingen i landbruget.
Grøngas har to biogasanlæg i Nordjylland og er nu igang med at udvide svineproduktionen.
Grøngas har planer om også at udvide biogasproduktionen i et af anlæggene.
Jens Peter Lunden, der bor på Asdal Hovedgaard ved Hirtshals, har 950 årssøer og produktion af UK-grise.

På samme adresse har Grøngas planer om at fordoble den biomasse, anlægget fodres med: Fra 50.000 til 100.000 ton biomasse årligt. Der er tale om at udnytte eksisterende kapacitet i anlægget, der oprindeligt er opført i 2001. Levering af biomasse fra lokale landmænd er allerede sikret, siger Jens Peter Lunden.
Samtidig har Grøngas overvejelser om at investere i biogasanlægget, så gassen opgraderes til det nationale gasnet.

- På sigt er det det mest korrekte at opgradere gassen til nettet, så man får lagret energien. Det er jo det trick, gassen kan, og som sol og vind ikke kan, fastslår han.

Udvidelsen af biogasanlægget er dog stødt ind i den udfordring, at Gårestrupvej skal udvides.
Grøngas overvejer desuden at gøre et af de to anlæg, Hjørring-afdelingen, til en økologisk linje. Det vil kræve, at der flyttes rundt på leverancer af gylle. Det er dog endnu ikke besluttet.

Kilde: INBIOM.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Hvis man kigger lidt i krystalkuglen, og vurderer Danmarks energiforsyning frem mod år 2050, er der mange spændende muligheder for biogas.

I 2050 er EU´s målsætning 80-95% CO2-reduktion og den danske regerings målsætning er uafhængighed af fossile brændsler.
Det spændende er, at se hvor biogas i fremtiden kan og vil blive anvendt og brugt.
Vores behov er stor når det kommer til varmeeffekt, kulbrinter, rækkevidde og mobilitet, ligesom det skal være et rent brændsel med stor fleksibilitet.

- Alternativet til gas er flydende brændsler og batterier, men gassens fordel er helt klart den eksisterende infrastruktur til transport, lager og forbrug, siger Niels Træholt Franck fra Energinet.

Øget anvendelse af biogas i fremtiden
Biogas ”dækker” for nuværende cirka 10% af gasforbruget i Danmark, men forventningen er, at 1/3 af forbruget vil være dækket af grøn gas i 2030.
Men hvis vi skal nå målet om at være klimaneutral i 2050 skal tempoet øges!
Potentialet er helt klart til sted og hvis man politisk vælger at satse på biogas, som en væsentlig løsning på udfordringerne om stabil energileverance kan kapaciteten øges så målet kan nås og så kan Danmark sågar ende som eksportør af grøn gas.

biogas potentiale

Læs hele artiklen i første udgaven 2018 af bioenergiMAGASINET (udkommet 3-4. februar) og bestil abonnemet her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Blaabjerg Biogas har gjort meget for at reducere lugtgenerne gennem årene.

Biogasanlægget blev pålagt at reducere lugten i 2003 efter massive klager fra naboerne.
Den daværende Blaabjerg Kommune indskærpede derfor over for Blaabjerg Biogas, at lugtgenerne skulle reduceres med den daværende formand for teknisk udvalg, Niels Christiansen, i spidsen.

Driftsleder Bent Jespersen som tiltrådte stillingen i 2009 fortæller:

- Vi har siden jeg tiltrådte i 2009 arbejdet intenst på, at minimere udslip fra anlægget, siger driftsleder Bent Jespersen.

- Især udskiftningen af de gamle reaktorer med nye har betydet mindre udslip, ligesom vi løbende har fået nye udsugningsanlæg og dermed nye filtre overalt. Alt sammen store investeringer, men investeringer som over tid betaler sig, da minimering af udslip er til stor gavn for vores driftsøkonomi, men også til gavn for det omgivende samfund med hensyn til lugtgener, fremhæver driftslederen.

- Ingen tvivl om at vores nye reaktorer er den væsentligste årsag til færre lugtgener, siger Driftsleder Bent Jespersen Blaabjerg Biogas.

- Det er en win win situation både for naboerne og biogasanlæggets totaløkonomi, at vi får lukket eventuelle lækager på biogasanlægget, siger Bent Jespersen.

blaabjergbiogas

Læs hele artiklen i første udgaven 2018 af bioenergiMAGASINET (udkommet 3-4. februar).... bestil abonnement her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Torsdag den 18. januar mødtes repræsentanter fra ni virksomheder fra den danske biogasindustri i Agro Business Park i Foulum til kick-off på den eksportalliance, der har til formål at realisere vækstpotentialet på det Nordamerikanske marked.

Initiativet er taget af Eksportrådet i Nordamerika i tæt samarbejde med Agro Business Park og INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse. Fra kontorer i Washington DC og Houston vil tre rådgivere fra Eksportrådet de næste år bearbejde nordamerikanske biogasinteressenter med henblik på salg af dansk rådgivning, komponenter, investeringer i anlæg samt turn-key løsninger.

Komplementærer løsninger og kompetencer
Alliancemedlemmerne er screenet og udvalgt så de komplementerer hinanden ift. målgruppen af kunder, der i første fase primært er eksisterende biogasanlæg som enten står stille, ønsker at anvende anden biomasse, ikke producere nok gas eller som ønsker at udbygge.
Kilde: INBIOM

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Blandt andet fordi det placeres tæt ved flere naturbeskyttelsesområder.

Et nyt konsortium med navnet Viborg Bioenergi bestående af Serupgård Svineproduktion, Lundsby Biogas, Danroots, Jakob Stausholm & Søren Nymann vil bygge et biogasanlæg 900 meter syd for Vammen ved landbruget på Sønderupvej 1, der ligger mellem Vammen og Tjele.
Biogasanlægget skal kunne behandle 245.000 ton biomasse om året og på basis her af producere cirka 12 millioner biogas. Gassen skal opgraderes og sendes ud i naturgasnettet, og det anslås til at kunne opvarme 3600 husstande på årsbasis.

Biogasanlægget skal kunne behandle 245.000 ton biomasse om året og på basis her af producere cirka 12 millioner biogas. Gassen skal opgraderes og sendes ud i naturgasnettet, og det anslås til at kunne opvarme 3600 husstande på årsbasis.

Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune skal på et møde den 25. januar tage stilling til et forslag om at sætte det indledende planlægningsarbejde i gang.
Det til trods møder anlægget allerede modstand, blandt andet fordi det placeres tæt ved flere naturbeskyttelsesområder.
Området ved Sønderupvej er ellers i kommuneplanen udpeget som en lokaliseringsmulighed for et biogasanlæg.
Hvis udvalget siger ja til at sætte gang i det indledende planlægningsarbejde, skal der holdes en for-debat og i forbindelse med den et borgermøde.

Kilde: Viborg Folkeblad.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

frank rosagerBiogasbranchen er i kraftig vækst og vil i fremtiden være en essentiel del af Danmarks energiforsyning.

Allerede fra 2018 vil over 10 procent af den gas, der aftages fra det det danske gasnet være biogas.
Medtages den biogas der leveres direkte til procesindustrien samt til elproduktion overstiger biogassen 15 procent af gasforbruget i Danmark.

Samtidig løser biogassen nødvendige samfundsopgaver i relation til landbruget og affalds-sektoren, ved at sikre recirkulation af vigtige næringsstoffer samt ikke mindst til at indfri Danmarks klimaforpligtigelser i forhold til Paris aftalen.

Foreningen Biogasbranchen, der blev stiftet i marts 2017 ved en fusion af Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg, har derfor besluttet at styrke foreningens interessevaretagelse ved at ansætte Frank Rosager som ny direktør for Biogasbranchen.

Frank Rosager kommer fra en stilling som planlægnings- og udviklingschef i HMN Naturgas
og har tidligere været direktør i Xergi, der er et selskab, der bygger og driver biogasanlæg i Danmark og i udlandet.

Frank Rosager tiltræder stillingen den 1. januar 2018

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Regeringen sætter nu en klar milepæl i dansk energipolitik om at sende kullene på pension, så kul skal være helt udfaset af Danmarks elforsyning senest i 2030. Det bliver meldt ud på klimatopmødet COP23 i Bonn i dag, hvor regeringen melder Danmark ind i en koalition af ambitiøse lande, der vil udfase kul fra deres elproduktion i 2030. Med i koalitionen er foreløbig 19 lande fra hele verden.En koalition af ambitiøse lande vil udfase kul fra deres elforsyninger inden 2030. Danmark er med i initiativet, der bliver præsenteret på klimakonferencen COP23 i dag i Bonn.
“Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftværker i Danmark. Derfor siger regeringen nu, at kul hører fortiden til i Danmarks elproduktion. Vi vil sende kullene på pension senest i 2030. Fremtiden tilhørende vedvarende energikilder i Danmark. Samtidig er det sådan her, at vi i fællesskab leverer på løfterne fra Parisaftalen, og det er en stor fornøjelse at melde ud fra klimatopmødet her i Bonn,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

I Danmark er der tre store, vigtige kulfyrede kraftværksblokke tilbage på henholdsvis Fynsværket (af Fjernvarme Fyn) og Nordjyllandsværket (ejet af Aalborg energikoncern). Esbjergværket (ejet af Ørsted) er også kulfyret. Ørsted (dengang DONG Energy) meldte d. 2. februar 2017 ud, at det senest i 2023 skal være helt slut med at fyre med kul på Ørsteds kraftværker, hvilket også gælder Esbjergværket.

“Jeg går nu i dialog med de kraftværker, som stadig bruger kul, så vi kan få dem omstillet over til mere miljøvenlig el. Mange kraftværker er allerede godt i gang med omstillingen, og med de seneste års tigerspring for prisen på vedvarende energi kan kullene sendes på pension uden at energipriserne stiger, konkurrencen svækkes og det koster vækst eller arbejdspladser. Så jeg optimistisk i forhold til at nå i mål og få kullene helt ud af Danmarks elforsyning inden 2030,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Fakta om initiativet

  • Koalitionen af ambitiøse lande der vil udfase kul fra deres elforsyninger inden 2030 hedder “Global Alliance to Power Past Coal” består foreløbigt af 19 lande. Storbritannien og Canada har taget initiativ til alliancen, der også omfatter Danmark, Angola, Finland, Italien, Frankrig, Holland, Portugal, Belgien, Schweiz, Østrig, Luxembourg, New Zealand, Etiopien, Chile, Mexico, Costa Rica og Marshall Øerne. Desuden har flere amerikanske delstater og regioner tilsluttet sig.
  • Efter den første oliekrise 1973-74 steg kulforbruget i Danmark, fordi kraftværkerne blev konverteret fra olie til kul. Kulforbruget toppede omkring 1990, hvor naturgas, biomasse og vindkraft begyndte at blive introduceret i elforsyningen. Langt det meste kul anvendes på kraftværkerne.
  • Erklæringen som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt underskriver i dag er ikke juridisk bindende og indeholder nogle hensigtserklæringer om, hvad de underskrivende parter (lande, virksomheder og organisation) skal levere.
  • Landene forpligter sig til at udfase eksisterende traditionel kulkraft inden for landenes beføjelser og til et moratorium for nye traditionelle kulkraftværker uden opfangning og lagring af CO2 (CCS).
  • Alle parter forpligter sig til at støtte ren energi – (offentligt og privat i videst mulig omfang) gennem investeringer og til at begrænse finansiering til traditionel kulkraft uden CCS.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Årets Økonomiseminar i Foreningen Biogasbranchen markerer en helt ny æra for biogassen i Danmark.
En samlet forening skal styrke indflydelsen og sammenholdet blandt biogasproducenterne, så mød op og bliv inspireret.

Sidste år skrev vi om produktionsudvidelse, som måske aldrig før. Det kunne vi faktisk gøre igen i år!
Mange nye anlæg er blevet indviet og igangsat i det vi må kalde årtiers største biogasudbygning i Danmark.

Hør om aktuelle sager og udfordringer for biogasbranchen og debattér med på årets Økonomiseminar afholdt af Foreningen for Danske Biogasanlæg på Hotel Legoland i Billund.
Agendaen for dagen er positiv, om end med spænding, da et nyt energiforlig forventes vedtaget i foråret 2018.

Læs hele artiklen og se programannoncen i november-udgaven af bioenergiMAGASINET (udkommer uge 47-48), bestil abonnement her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Der var massiv opbakning og tilslutning til stor biogaskonference og udstilling i Skive den 8-9 november.

Med mere end 570 deltagere blev biogaskonferencen og udstillingen i Freja Arena i Kulturcenter Limfjord i Skive Nordens største biogaskonference og udstilling.

Temaet for konferencedagen og udstillerne var det faktum, at biogas er en vedvarende energikilde, som kan løse samfundets udfordringer med flukturerende el fra vindmøller og solceller.

Arrangør var Skive Kommune ved ”Energibyen Skive”, som stod for konferencedelen, mens virksomheden gas2move stod for messeudstillingen.

- I Skive vil vi vedvarende grøn energi og satser målrettet på især biogas. I dag har vi over 50 køretøjer der kører på biogas og vi har to tankanlæg. Men det stopper ikke her! Vi vil være CO2 neutrale i 2020, sagde fung. borgmester Preben Andersen.

Skandinaviens største biogasudstilling
Det var den nyeste teknologi inden for produktion, opgradering, salg af biogas samt biler og supplerende teknologier der blev fremvist, hvorfor udstillingen henvendte sig bredt til alle producenter og interessenter indenfor biogas.
- Nu skal vi sammen med udstiller evaluere på messen, men foreløbig har vi modtaget positive tilbagemeldinger på udstillingen og besøgsantallet, siger medindehaver af gas2move Kris Vetter.

- Der er som altid ting der fungerer rigtig godt og ting der kan fungere endnu bedre og vi skal lære af hver eneste udstilling, så vi hele tiden kan forbedre os til gavn for udstillerne, men også til gavn for de besøgende og i sidste ende os til, siger han med et smil.

Udstillingen var åben fra 7.30 – 17.00 den 8. november.

brunosander skive2018

Her ses Bruno Sander i sit indlæg ved konferencen (læs hele hans indlæg i førstkommende nummer af Foreningen Biogasbranchens medlemsblad bioenergiMAGASINET).

Læs reportagen i førstkommende udgave af bioenergimagasinet... tegn abonnement her og få bladet tilsendt (lige nu får du november-udgaven gratis ved at tegne abb. for 2018).

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

jingbo liDanmarks Frie Forskningsfond finansierer amerikanske og danske forskeres udvikling af gærceller, som kan omdanne biomasse til brændstoffer. - Der er store perspektiver i det her, siger brancheforening for olie og gas.

Verden står overfor en stor udfordring med at finde alternativer til fossile brændstoffer. En vej at gå er at udvikle brændstof på baggrund af biomasse.

Problemet er, at det brændstof, man i dag kan udvikle ud fra biomasse, indeholder meget mindre energi end de fossile brændsler. Man skal altså bruge mere biobrændstof for at få samme mængde energi ud af det.

Læs hele artiklen på gas2move.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Flydende havvindmøller og brinttankstationer til fremtidens brintbiler. Det er bare to af de projekter, som Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har ydet støtte til i forbindelse med den netop overståede ansøgningsrunde i 2017.
Fælles for de 55 støttede projekter er, at de bidrager til en billigere og mere effektiv og klimavenlig energiforsyning og energianvendelse.EUDP uddeler i alt 183 mio. til nye projekter. Støttekronerne fordeler sig på 55 projekter og bidrager til vækst og arbejdspladser i alle af landets fem regioner.

Tidligere i år har EUDP uddelt yderligere 130 mio. kr. til energiteknologiske løsninger. Med de netop uddelte 183 mio. støttekroner kommer vi i år op på 313 mio. støttekroner til fremtidens energiteknologi.

”Jeg er glad for, at EUDP nu har udmøntet 183 mio. kr. til nye udviklings- og demonstrationsprojekter, som skal bidrage til at fremme den grønne omstilling i Danmark – og samtidig understøtte vækst og beskæftigelse. Det betyder, at der under EUDP er udmøntet i alt 313 mio. kr. i 2017 på nye projekter, som bidrager til at fremme dansk teknologiudvikling på energiområdet, hvilket jeg er meget optaget af at understøtte,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Flydende havvindmøller og tankstationer til brintbiler

Havmøller står normalt på fundamenter på havbunden. Men de fundamenter kan kun bruges ved havdybder ned til 40-50 meter. Flydende møller kan derimod placeres i områder med flere hundrede meters dybde, hvilket kan gøre potentialet for havvindmøller meget større. Eksempelvis ligger ca. 60 pct. af markedspotentialet for offshore vindkraft i USA og Japan på havdybder, hvor bundfæstede løsninger ikke er mulige eller alt for omkostningstunge.

Herudover valgte EUDP at støtte udviklingen af en ny generation af brinttankstationer til markeder i både EU og USA. Brinten kan produceres ud fra vind- eller solenergi, og i projektet skal tankningskapaciteten fordobles og omkostningerne halveres.

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt ser EUDP’s uddeling af midler til udvikling og demonstration af energiteknologier i et større internationalt perspektiv.

”Med regeringens beslutning om at deltage i det internationale samarbejde Mission Innovation har regeringen en målsætning om at afsætte mindst 580 mio. kr. i 2020 til fremme af grønne energiteknologiske løsninger. EUDP-ordningen vil være helt central i forhold til at udmønte de midler til gavn for den grønne omstilling og vækst og beskæftigelse i Danmark,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Ministeren understreger, at regeringen fortsat vil arbejde for, at EUDP-midlerne også i de kommende år forhøjes.

 

FAKTA:

  • EUDP støtter hvert år udvikling og demonstration af ny energiteknologi, der skaber vækst og arbejdspladser og bidrager til at gøre Danmark energieffektiv og uafhængig af fossil energi i 2050.
  • EUDP uddeler ca. 183 mio. kr. i denne omgang til nye projekter inden for udvikling og demonstration af energiteknologi. EUDP uddelte i foråret 130 mio. kr. til projekter under det tidligere ForskEL-program, som blev lagt ind under EUDP som del af PSO-aftalen. Dermed afsættes i alt cirka 313 mio. kr. til nye projekter under EUDP i 2017.
  • Af de 183 mio. kr. EUDP uddeler, gives de 153 mio. kr. i tilskud til 30 projekter til udvikling af nye energiteknologiske løsninger. Herudover har EUDP med 30 mio. kr. støttet 25 projekter vedrørende internationalt samarbejde med henblik på at hjemtage energiteknologisk viden til Danmark.
  • Tidligere evalueringer af EUDP-støttede projekter har vist, at programmet er med til at øge eksporten af dansk energiteknologi og til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Den seneste evaluering af COWI vurderede, at programmet skaber en øget meromsætning på 2,7 kroner og en øget eksport på 2 kroner for hver støttekrone i de deltagende virksomheder med projekter i demonstrationsfasen.
  • Projektejerne bidrager selv med 145 mio. kr. til projekterne
  • Der var søgt støtte for 579 mio. kr. i denne ansøgningsrunde


Kilde: Klima, Energi og Forsyningsministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

roadshow korsor frontDe danske kommuner har gode muligheder for at lade den kollektive trafik tage et stort skridt i den grønne retning ved at lave flere udbud med krav om gasbusser. De grønne gasbusser har kørt i mange år i andre lande og er driftssikre, så det er sådan set bare om at komme i gang.
Det var nogle af konklusionerne, da Gas2move gennemførte det femte og sidste Roadshow - Biogas til Transport med to seminarer ved Kollektiv Trafik Konferencen i Korsør den 9. oktober 2017.
Otte kommuner – Frederikshavn, Aalborg, Skive, Holstebro, Silkeborg, Fredericia, Sønderborg og København – har helt eller delvis skiftet til gasbusser, der kører på CO2-neutral biogas. Erfaringerne fra de danske kommuner er gode og ligger dermed i tråd med anvendelsen af tusindvis af gasbusser i lande som Sverige, Norge, Frankrig, Spanien, Italien og Storbritannien.

Vi har fået meget for pengene
”Det var en lang proces at få afklaret, hvordan vi skulle løse opgaven, men det lykkedes. Nu kører gasbusserne, og vi har i hvert fald ikke fortrudt. Vi oplever, at vi har fået rigtig meget for pengene,” fortalte Tina Aagaard Mørkeberg, der berettede om Sønderborgs proces med at gennemføre et udbud, der har medført, at alle kommunens 44 busser nu kører på gas.
Med kun cirka 150 gasbusser er Danmark ikke kommet så langt, og flere indlæg ved konferencen indikerede, at der i nogle kommuner er en vis tøven.

Kom i gang Danmark!
”Men der er sådan set ikke noget at være i tvivl om. I Sverige begyndte de den grønne omstilling af den kollektive trafik for 20 år siden, og de er sådan set færdige. Eksempelvis kører alle busser i Skåne på gas, så det er bare med at komme i gang her i Danmark,” sagde Bent Erik Hawaleska fra E.ON Danmark, idet han kommer fra Sverige, hvor han gennem mange år har arbejdet med salg af biogas til transport.
I Danmark går diskussionen blandt andet på, om elbusser er en bedre løsning – og om man skal vente yderligere.
Fra de tilstedeværende busproducenter MAN og Iveco lød budskabet, at på sigt vil elbusser være en god løsning i centrum af de store byer, men at der går nogle år, før elbusteknologien er lige så driftssikker, som gasbusserne er i dag. Så også fra den kant lød budskabet: Der er ingen grund til at vente længere.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Vil du stå i spidsen for Biogasbranchen, som arbejder for at fremme produktion og anvendelse af biogas i Danmark og i udlandet?

Foreningen Biogasbranchen søger direktør til at stå i spidsen for foreningens sekretariat.

Se jobopslag på Jobindex

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

nyheds logoATEX kursus for biogasanlæg
ATEX kurset, der henvender sig til biogasanlæg, afholdes den 26. oktober hos Horsens Bioenergi.

Kurset er rettet mod driftsledere og driftspersonale på danske biogasanlæg. Dansk Fagcenter for Biogas har bedt firmaet Maskinsikkerhed om at udvikle og afholde et kursus, som retter sig specitikt mod biogasanlæg.

Man vil få en grundig gennemgang af reglerne for indretning og anvendelse af maskiner, anlæg og installationer i eksplosionsfarlige områder. Man gennemgår regler og metoder til zoneklassifikation og hvordan man vælger og anvender det rigtige materiel. Sidst men ikke mindst lærer man om CE-mærkning og dokumentationskrav når det gælder Ex-materiel.

Undervisningen foregår som gennemgang af præsentationer og dialog, hvor kursusdeltagernes erfaringer, eksempler og spørgsmål inddrages undervejs. Ligeledes vil biogasanlægget, hvor undervisningen foregår blive inddraget med konkrete eksempler.

Det vil være god mulighed for at udveksle erfaringer mellem anlæggene på ATEX området.

Praktiske oplysninger:
Dato: 26. oktober fra kl. 8.00- ca. kl. 15.30
Sted: Horsens Bioeneregi, Ålkærgårdvej 13, 8700 Horsens
Pris: 2.000,- kr. pr. deltager + moms.

Tilmelding til Jakob Lorenzen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 25767178 - senest den 12. oktober.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

lars chr lilleholt foto jeppebnielsenRegeringen vil først præsentere sit forslag til en ny energiaftale i det nye år.
Lars Chr. Lilleholt tror på "en bedre dynamik" med de udskudte forhandlinger.
Oprindeligt og som en del af regeringsgrundlaget skulle oplægget ellers præsenteres i efteråret.
Det er jo lidt senere end oprindeligt udmeldt, men dels får regeringen et travlt efterår, og dels tror man, at det giver en bedre dynamik, hvis man venter med forhandlingerne til efter nytår, ifølge Lars Chr. Lilleholt.
Med en bedre dynamik henviser Lilleholt til, at forhandlingerne potentielt set kunne blive afbrudt af juleferien, og med udskydelsen ønsker man altså at undgå pauser.
Ministeren forklarer, at regeringens mål med udspillet forbliver uændrede:
Man ønsker at komme med et ambitiøst udspil, hvor man vil indfri målene i regeringsgrundlaget og ikke mindst at vi i 2030 skal have mindst 50 pct. vedvarende energi.
Samtidig med at vi skal have lavet en energiaftale i god tid inden næste folketingsvalg.
Han afviser, at udskydelsen skulle bunde i interne uenigheder om linjen.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

gastank natureenergyBåde kommuner, fælleskommunale affaldsselskaber og regioner er godt i gang med at udvikle grønne transportløsninger, der kan nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren. Derfor var disse interessenter inviteret til roadshow i Vejle onsdag den 6. september (arrangeret af gas2move).
Anvendelse af biogas til transport er godt på vej inden for eksempelvis renovationskørsel i København og andre danske byer, men det er fortsat en stor opgave for kommuner og regioner at efterspørge grønne transportløsninger i forbindelse med udbud.
Derfor havde gas2move inviteret vi kommuner, regioner og virksomheder til at møde en lang række aktører, der har erfaring med udbud af biogas til transport.
Samtidig præsenterer vi Udbudsguiden Biogas som drivmiddel i offentlige flåder, der har som formål at hjælpe offentlige udbydere i gang med grøn omstilling af de transportydelser, de får leveret.
Se indlæg på dagen på www.gas2move.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Et biogasanlægs økonomiske succes hænger i høj grad sammen med udvalget af fornyelige råstoffer eller sorten, der benyttes

KWS er en af de betydende udbydere af roer til energiproduktion i Europa, hvorfor de deltager på Biogas2020 konferencen i Skive.

- Vi deltager på konferencen for, at blive inspireret til nye tiltag og selvfølgelig for at møde kollegaer i biogasbranchen med henblik på at få endnu flere roer ind på biogasanlæggene, siger Lars Andersen KWS med et smil.

- Med en andel på 40 eller 50 procent af de samlede omkostninger, udgør substraterne den største udgift i driften på et biogasanlæg, hvorfor der bør være fokus på de afgrøder der er mest lønsomme til gasproduktionen, siger Lars Andersen fra KWS.

På grund af inputstoffernes særlige betydning for økonomien i et biogasanlæg er spørgsmålet, hvilke krav energiplanter generelt skal leve op til.
Substraters grundlæggende egnethed til biogasproduktion ses ved hjælp af deres sammensætning af metanogene næringsstoffer.

Sukkerroe er in til biogasproduktionen
Især i Nordjylland har man taget godt imod sukkerroer til biogasproduktion og tendensen ser ud til at fortsætte til hele landet.
Med et metanudbytte på ca. 420 - 450 nL/kg oTS (AMON 2007, LfL Bayern 2004) udgør sukkerroen et effektivt substratsupplement.
Pr. hektar areal kan der ved en tørstof procent på ca. 23 opnås ca. 15 - 20 tons tørmasse, hvorved dette gennem tilpasning af produktionen (N-gødning og afbladning i stedet for aftopning) kan forøges med op til 10 procent. I praktiske forsøg, understøttet af KWS, er der samlet erfaringer vedrørende sukkerroens gæringsegenskaber.

Væsentlige fordele er bl.a. forøgede metankoncentrationer og en tydelig processtabilisering ved hjælp af bedre FOS/TAC-værdier.
Bruges sukkerroe, skal man være opmærksom på vedhængende jord.
Hertil findes der allerede tekniske løsninger (sandfang i fermentatoren eller rensning og vask), der skal optimeres alt efter anlægstype.
Hvor stor jordandel, der indgår i gæringen (svæveforhold, afhængig af kornstørrelse) og hvordan anlægget i løbet af året skal forsynes med sukkerroer, undersøges i øjeblikket af KWS.
Det overordnede mål må være, indenfor miljømæssige rammer og ressourceskånende dyrkningssystemer for energiplanter, at maksimere metanudbyttet pr. hektar og samtidigt at minimere omkostningerne.
Under hensyntagen til klimakrav bliver opgaven de kommende år, at integrere det voksende spektrum af energiplanter i de enkelte landbrugs sædskifte. Og sidst, men ikke mindst, skal der tages hensyn til den samfundsmæssige accept af energetisk brug af biomasse og de politiske retningslinjer.

kws roemark
Hos os handler det om maksimalt energiinput på så få hektar som muligt, siger gård og biogasejer Jens Peter Lunden GrønGas Hjørring og Vrå. Foto: KWS

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Projekterne Biogas 2020 og Biogas Action samlede den 17. august sjællandske kommuner, forsynings- og affaldsselskaber til konference hos KARA/Noveren, for at drøfte erfaringer og muligheder for at indsamle og forbehandle organisk affald til produktion af biogas og derefter udnytte det afgassede biomasse som gødning i landbruget.

Kontaktpersoner
Biogas2020: Tommy Olsen, Gate21 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
BiogasAction: Jakob Lorenzen, Dansk Fagcenter for Biogas, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Biogaskonference d. 17. august 2017 oplæg
Jakob Bro Lorenzen, leder, Dansk Fagcenter for Biogas

Tyge Kjær, lektor, Roskilde Universitet:
Biogas anno 2017 – hvad er tendenserne og hvilke muligheder er der fremover?

Daniel Lynge Hansen, konsulent, Vestforbrænding:
Nye erfaringer med indsamling og kildesortering af organisk affald fra husholdninger.

Rasmus Nør Hansen, videnskabelig forskningsassistent, Roskilde Universitet:
Beskrivelse af processer, teknologier og driftsdata fra 3 forskellige forbehandlingsanlæg..

Tyge Kjær, lektor, Roskilde Universitet:
Anlægskoncepter og råvaresammensætning – hvordan kan KOD indgå i biogasanlæg?

Bjarne Bro, projektchef, Billund Biogas:
Erfaringer med sambehandling af KOD og spildevandsslam i biogasanlæg.

Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Foreningen Biogasbranchen
Mejeribranchen giver grønt lys for at bruge madrester som gødning.

Morten Carlsbæk, fagkonsulent, DAKOFA:
Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug – nye undersøgelser.

Anette Vibeke Vestergaard, chefkonsulent, Økologisk Landsforening:
Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug – muligheder og fremtidige perspektiver.

Læs artiklen i september udgaven af bioenergiMAGASINET...!

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Biogas giver bedre miljø og klima, det ved alle takket være intensiv oplysning gennem de sidste mange år

Nu tages næste skridt med stiftelsen af den nye biogasforening Foreningen Biogasbranchen.
Foreningen blev stiftet den 28. marts ved en sammenlægning af Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas.
Nu er både biogasproducenter og leverandører, rådgivere, biomasseleverandører og energisektoren med videre samlet i én forening.

- Vores mål er helt klart, at styrke vores indflydelse både politisk og fagligt, siger den nyvalgte formand Aksel Buchholt.

- Ved at samle interesserne i én forening, kan vi tale med én stemme overfor Folketinget og det øvrige samfund, så vores budskaber bliver klare og éntydige og dermed får større slagkraft, pointerer formanden.

Stor udbygning
Biogasbranchen er lige nu i gang med den største udbygning nogensinde.
Biogasproduktionen er blevet fordoblet på tre år. Det er en stigning, der matcher udviklingen de foregående 30 år, og således udgør biogasproduktionen nu 10 procent. af det samlede naturgasforbrug.

Det viser med al tydelighed at biogasbranchen kan og vil, når forudsætningerne er tilstede i form af gode rammevilkår. Gode rammevilkår på den lange bane giver investorer sikkerhed og sikrer den udbygning som et flertal i Folketinget bestilte med energiforliget i 2012.

Positivt klimaaftryk og forbedret driftsøkonomi i landbruget
Afgasningen af gyllen er samtidig et effektivt redskab til at reducere fødevareproduktionens klimapåvirkning.
For kvæggylle reduceres metantabet ifølge Aarhus Universitet med 41 procent.
For svinegylle reduceres det aktuelt med 25 procent.
Men hvis biogasanlægget kunne få svinegyllen inden den er en uge gammel kan reduktionen øges til 70 procent.
Hurtigere udslusning af gyllen fra staldene vil både forbedre driftsøkonomien og øge den mængde fossil energi, der kan erstattes.
Biogasanlæg vil også kunne spille en vigtig rolle i forhold til de udfordringer landmænd står overfor med den nye miljøregulering og herunder specielt fosforreguleringen.

Også fokus på biogas til transport
Den nye forening er meget opmærksom på afsætning af biogas og derfor er udviklingen i transportsektoren særdeles positiv set med foreningens øjne.
Flere og flere lastbiler og busser, renovationsbiler, citytrans, hjemmepleje mv. kører allerede på biogas og flere er på vej.
Dette sikrer en endnu større afsætning af biogas for fremtiden.
Energistyrelsen udpegede i 2016 biogas til et suverænt biobrændstof og både en ny dansk og en europæisk rapport har i år udpeget biogas som det billigste og mest effektive drivmidel i trans-portsektoren.
Biogas er dermed et effektivt redskab til på én og samme tid at reducere klimapåvirkningen i to af de sektorer EU har sat fokus på: landbruget og transportsektoren.

Vi kan og vi vil
Potentialet er imidlertid langt større. I løbet af de næste par årtier vil biogas fuldstændig kunne erstatte naturgasforbruget.
Det er derfor vigtigt, at Folketingets partier har fokus på at sikre fortsat gode rammevilkår, når de senere på året går i gang med forhandlingene om det næste energiforlig.
Og husker, at en fortsat biogasudbygning ikke kun bidrager til en omstilling af energisystemet til at være fossiluafhængig, men samtidig løser store miljø og klimaudfordringer og bidrager til recirkulering og genanvendelse af fosfor og kali, som begge er knappe gødningsressourcer.

bestyrelsen foreningen biogasbranchen 2017

Her ses bestyrelsesmedlemmerne samlet til første møde i Foreningen Biogasbranchen. Fra venstre: Gert Rosenquist Lundsby Biogas, Aksel Buchholt (formand) Linkogas, Jens Peter Lunden GrønGas A/S, Michael K. Hansen Xergi A/S, Sune Aagot Sckerl HedeDanmark, Henrik V. Laursen Bigadan, John Pedersen Blåbjerg Biogas, Erik Husted Ribe Biogas, Hans Duus Jørgensen NGF (næstformand), Michael Dalby E.ON og Kristian Gade Landbrug & Fødevarer.
Ikke tilstede: Gustav Madsen Lemvig Biogasanlæg, Jesper Andersen Wh-Planaction ApS, Niels Bahnsen Niras Gruppen, Asger Myken Dong Energy og suppleanter Jens Krogh Kroghsminde Biogas og Erling Christensen Sønderjysk Biogas amba.


FAKTA
Foreningen Biogasbranchen er stiftet den 28. marts ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas med Foreningen for Danske Biogasanlæg.
Alle aktører med interesse i biogas, herunder biogas-anlæg, anlægsleverandører, underleverandører og rådgivere, energi- og affaldssektoren og landbruget kan blive medlem.
Formålet er at styrke interessevaretagelsen, erfaringsudvekslingen og kompetenceopbygningen i biogasbranchen samt afsætning af viden og teknologi.


Kilde: Foreningen Biogasbranchen.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2019 her