Henrik Høegh rettede en skarp kritik af Skat, der længere har holdt fast i, at biogas leveret via gasnettet skal beskattes som fossil gas på trods af, at skattevæsenerne i både Sverige og Tyskland kan finde ud af at anvende oprindelsesgarantier for danskproduceret biogas som grundlag for afgiftsfritagelse.
Udtalelse fra Biogas Danmarks generalforsamling: Biogasbranchen klar til at sikre, at Danmark opfylder kritiske EU-klimakrav
Selv hvis Danmark når de nationale klimamål i 2025 og 2030, så er der gigantiske udfordringer med at leve op til EU-klimakrav i perioden frem mod 2030. Biogas kan bringe Danmark i mål med at nå kravene, lyder budskabet fra den samlede biogasbranche.
Biogas kan sikre, at Danmark kan nå EU’s klimamål uden for kvotesektoren, hvilket ellers er en gigantisk udfordring ifølge den seneste statusrapport fra Klimarådet. Det er det overordnede budskab i en brancheudtalelse, som er vedtaget ved Biogas Danmarks generalforsamling den 27. marts.
Brancheudtalelsen har følgende ordlyd:
”Med Klimarådets udmelding om, at Danmark får mere end svært ved at opfylde sine EU-forpligtigelser til at reducere udledningen af klimagasser fra 2021 til 2030, meddeler Biogas Danmark, at biogasbranchen står klar til hurtigt at forøge biogasproduktionen.
En hurtigt forøget biogasproduktion bidrager markant til, at Danmark lever op til sine EU-forpligtigelser, og giver store reduktioner i udledningen af klimagasser fra landbruget, den tunge transport, industrien og energisektoren. Samtidig styrkes forsyningssikkerheden, når fossil gas bliver erstattet af 100 procent grøn biogas fra 2027.
Biogasproduktionen bidrager herudover med at recirkulere næringsstoffer og reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet.”
Biogas bidrager på de svære områder
Selv hvis Danmark når de nationale mål i både 2025 og 2030, mangler der stadig reduktioner på over 6 millioner tons CO2-ækvivalenter for, at Danmark kan indfri sine EU-klimaforpligtigelser til ikke-kvotesektoren – biler, boliger og bønder – samt LULUCF, der er udledninger fra arealer og skove. De manglende reduktioner til de danske EU-klimaforpligtigelser akkumuleres for perioden 2021-2030.
– Eftersom biogas kan fjerne store mængder metanudledning fra landbruget og samtidig reducere udledningerne massivt i den tunge transport, så rummer biogassen potentialet for store reduktioner på netop de områder, hvor Danmark har størst udfordringer med at nå EU-klimamålene, forklarer formand Henrik Høegh fra Biogas Danmark.
For at biogassen kan yde et maksimalt bidrag, har Biogas Danmark foreslået en samlet politik-pakke, der omfatter forslag om højere CO2-fortrængningskrav i transportsektoren, CO2-afgiftsrefusion for biogas leveret via gasnettet samt fritagelse for en eventuel CO2-afgift på husdyrgødning, når denne afmetaniseres i biogasanlæg. Desuden foreslår Biogas Danmark, at de kommende biogasudbud rykkes frem, og at støtteperioden samtidig halveres til 10 år.
Skarp kritik af Skat
Både CO2-fortrængningskrav og CO2-afgiftsrefusion vil forstærke udviklingen af en produktion af ustøttet biogas. I forlængelse heraf rettede Henrik Høegh en skarp kritik mod Skat, der længe har fastholdt, at biogas leveret via gasnettet skal beskattes som fossil naturgas, mens det kan afgiftsfritages, hvis det leveres gennem en særskilt rørledning.
– Det svarer til, at man besluttede at elbiler skulle beskattes som fossile biler, når de kører på de fælles motorveje, men hvis de selv betalte for at få etableret nye veje forbeholdt elbiler, så kunne de afgiftsfritages. Det er jo absurd, og Skat må se at komme ud af forrige århundrede og ind i nutiden, hvor skattevæsenerne i både Sverige og Tyskland kan finde ud af at bruge oprindelsesgarantier for danskproduceret biogas som dokumentation for, at der kan gives afgiftsrefusion, sagde Henrik Høegh.
Tabellen viser Klimarådets 2023-vurdering af Danmarks reduktionsmanko for dels at nå egne klimamål i 2025 og ikke mindst at leve op til EU´s krav til reduktioner uden for kvotesektoren. 2025-målet opgøres som et gennemsnit over årene 2024 til 2026. Under Klimarådets opgørelse vises, hvor meget Biogas Danmarks politik-forslag kan reducere de af Klimarådet opgjorte mankoer.
Norwegian Hydrogen, GrønGas og Jens Peter Lunden går nu sammen i et banebrydende samarbejde, hvor vindkraft og elektrolyse kan anvendes til produktion af flydende biogas (LBG).
På sigt skal brinten dog bruges af GrønGas A/S i det første fuldskalaprojekt, hvor brint bruges til omdannelse af CO2 og derfra til biogas.
Produktionen starter allerede i år.
Jens Peter Lunden og Norwegian Hydrogen har etableret et 50/50 joint venture via selskabet Grøn Brint ApS.
Selskabet vil eje og operere elektrolysefabrikkerne til produktionen af grøn brint, som på sigt skal bruges i produktionen af LBG. Elektrolyse-enhederne til den første fase af samarbejdet er allerede bestilt fra den tyske elektrolyseproducent H-TEC SYSTEMS, og her ser man frem til at få dem installeret og klar til produktion senere på året.
Ved på sigt at bruge grøn brint direkte i produktionen af LBG kan man fange og omdanne den overskydende CO2 i biogassen. Omdannelsen af CO2 til e-metan er et værdifuldt bidrag til den samlede værdikæde og bidrager samtidig til at fjerne og dernæst omsætte CO2 gennem en CCU-proces.
Læs artiklen i april udgaven af bioenergiMAGASINET... - tegn abonnement her.
Biogas udgør en støt stigende del af gassen i gasdistributionssystemet og gør Danmark førende i Europa på biogas i gassystemet.
Andelen af biogas i gassystemet er størst vest for Storebælt. Øst for Storebælt er der på nuværende tidspunkt begrænset produktion af biogas, som dog er stigende. (Illustration: Evida)
Aksel Buchholt stopper som formand på LinkoGas.
LinkoGas ved Lintrup nær Rødding er et af de førende biogasanlæg i Danmark, som har produceret grøn energi siden starten for mere end 33 år siden.
Aksel Buchholt har været med i rollen som formand siden den spæde start og nu er tiden kommet til, at sige farvel og lade nye kræfter føre det veldrevne biogasanlæg videre.
 |
| Aksel Buchholts stædighed og vedholdenhed har betydet, at LinkoGas i dag fremstår som et af de mest veldrevne biogasanlæg i Danmark |
Landmand, biogasmand og foreningsmand
Aksel er kendetegnet ved, at han altid involverer sig og gør en stor forskel, hvorfor han både har været formand for Linkogas, drevet sit eget landbrug og været aktiv i Venstres lokalforening i Rødding på samme tid. Og oveni hatten var han i mange år formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg på landsplan.
Politikerne på landsplan lærte ham at kende som værende ligefrem og beslutsom. Med andre ord har Aksel altid kaldt en spade for en spade og en skovl for en skovl.
Det var der flere landspolitikere der lige skulle vænne sig til. Men de fleste lærte Aksel at kende som en person, der altid brænder igennem for det han tror på og det han ønsker at opnå og det indgød respekt.
Han har gennem årene fået gennemført mange positive elementer for biogassen på landsplan, men også på hjemmebasen i LinkoGas blev der udbygget og investeret.
Derfor er det lykkedes at få opbygget et særdeles velfungerende biogasanlæg, som den dag i dag er blandt de største i Danmark.
Også driftslederne på biogasanlægget har vidst, at han forlanger commitment og engagement også nå tingene ikke altid ”kører efter en snor”.
LinkoGas står stærkt
LinkoGas har hele tiden været på vej mod stadig større produktionskapacitet gennem endnu bedre udnyttelse af tilgængelig biomasse samt udbygning af reaktorkapaciteten og dermed højere gasproduktion.
Og biogasanlægget var blandt de første, til at levere grøn gas på naturgasnettet, da de i 2014 underskrev en afsætningsaftale med DONG Energy, der betød at anlægget kunne levere opgraderet biogas til det landsdækkende net..
LinkoGas gik dermed fra at være leverandør af lokal varme i Rødding til at være leverandør til det samlede danske og internationale marked., ikke mindst takket være Aksels stædighed og vedholdenhed. I dag er biogasanlægget også udvidet med en økologisk linje.
Aksels kongstanke var og er fortsat, at man skal kunne levere energi hele året rundt også i sommerhalvåret og det gav netop tilslutningen til det landsdækkende net mulighed for,
Aksels farvel som formand for LinkoGas markeres med en afskedsreception tirsdag den 28. marts kl. 10-13 på Hotel Rødding.
Sinead Lynch, Shells nye senior vice president for lavkulstof-brændstof
Shell udpeger egen, grøn chef til toppost i Nature Energy efter opkøbet af Nature Energy.
Sinead Lynch er tidligere britisk chef i Shell og nuværende senior vice president for lavkulstof-brændstof hos den store energigigant.
Hun er altså i spidsen for en del af det grønne område, som stadig er en lille del af Shell, men voksende, og nu også ny bestyrelsesformand for den danske biogasproducent.
Hun erstatter tidligere formand Jesper Lok, tidligere DSB-direktør og nuværende professionel bestyrelsesmedlem.
Fire andre forlader også selskabets bestyrelse: Steen Parsholt, Tanja Jo Dalgaard, Sam Abboud og Terrence Majid Tehranian.
Nye i bestyrelsen er Ole Hvelplund, der både er adm. direktør og bestyrelsesmedlem (meget anvendt i internationale sammenhænge af man både er direktør og bestyrelsesmedlem), samt Janneke Bertha Godefrida Antonia van Deursen Abels, og næstformand Karel Martin Kapoun. Alex Juhl Burchall og Martin Dan Jeppesen fortsætter i bestyrelsen.
Ole Hvelplund, adm. direktør og bestyrelsesmedlem
Begrænsning af biogasproduktionen vil medføre en stigning af klimagasser på kort sigt i Danmark og på lang sigt på verdensplan.
Det er helt uforståeligt, at Klimarådet i en ny rapport melder ud, at investeringer i klimareducerende tiltag i form af for eksempel biogas og nye stalde kan være med til at modarbejde den langsigtede omstilling af fødevareproduktionen. Sådan lyder meldingen fra Biogas Danmarks formand Henrik Høegh efter offentliggørelsen af rådets rapport om CO2-afgift på landbruget.
– Det er virkelig svært at forstå, at Klimarådet foretrækker, at Danmark nedlægger husdyrproduktionen i Danmark i stedet for at reducere dens klimabelastning via teknisk udvikling. Det vil jo medføre, at produktionen flytter til lande med en væsentligt dårligere klimaindsats. Verdensmarkedet stopper jo ikke med at drikke mælk og spise ost, bare fordi vi i Danmark stopper med at producere disse produkter. Vejen frem er i stedet, at vi investerer i at reducere klimabelastningen fra eksempelvis mælkeproduktionen og viser resten af verden, hvordan klimaudfordringerne kan løses, siger Henrik Høegh.
Henrik Høegh finder det grotesk, at Klimarådet indirekte anbefaler, at også landbrug, der investerer i tekniske reduktioner af deres klimaaftryk, skal rammes af CO2-afgifterne for at sikre, at tilstrækkeligt mange går konkurs, så klimaskadelig produktion af mælk og ost reduceres. Det er dette, der i rapporten betegnes som nødvendig strukturel omstilling.
– Det virker som om Klimarådet har som hovedfokus, at en animalsk fødevareproduktion skal nedlægges snarere end at holde fokus på klimaet. Formålet med en klimaafgift må være at skabe incitamenter til at reducere udledningen af klimagasser. Derfor kan man ikke pålægge nogen en afgift på en udledning, de har fjernet ved at investere i emissionsreducerende teknolog, siger Henrik Høegh.
Danmark er i en unik position til at udvikle både vegetabilsk og animalsk fødevareproduktion med et minimalt klimaaftryk og derfor blive et foregangsland, der kan reducere klimaaftrykket fra den nødvendige fødevareproduktion i resten af verden.
Klimaaftrykket fra staldene kan reduceres markant ved at sluse husdyrgødningen hurtigt ud og levere den til biogasanlæggene. Med hyppig udslusning kan biogasanlæggene reducere udledningen af klimagasser fra husdyrgødning med 50-90 procent. Med pyrolyse af fiberfraktionen af den afmetaniserede husdyrgødning kan reduktionen komme op på 80-95 procent.
Metanen bliver samlet op i biogasanlæggene og kan samtidig anvendes til at fortrænge store mængder fossilt brændstof, så vi mindsker udledningen af fossilt CO2 til atmosfæren. Dertil kommer, at biogasanlæggene kan bidrage med at deponere biogassens biogene CO2 i undergrunden og dermed suge CO2 ud af atmosfæren.
Allerede i 2022 reducerede de danske biogasanlæg metanudledning fra husdyrgødning med 220.000 tons CO2e, og samtidig leverede biogas fra husdyrgødning en yderligere klimareduktion i energisektoren på mere end 400.000 tons CO2.
Det var vel og mærke i et år, hvor cirka 30 procent af husdyrgødningen blev afmetaniseret i biogasanlæg. Allerede om fem år kan biogasanlæggene reducere metan-udledningen fra husdyrgødning svarende til op imod en million tons CO2-ækvivalenter – og yderligere levere en reduktion på 1,2 millioner tons i energisektoren. Hvis man deponerer den CO2, som biogasanlæggene udskiller fra den husdyrrelaterede biogas, kommer man op på en samlet reduktion på over 3 millioner tons fra 2030. Dermed leveres et stort bidrag til den Danmarks samlede grønne omstilling i landbruget.
Klimarådets opfattelse af, at etablering af biogasanlæg fører til, at energiforsyningen bliver afhængig af husdyrproduktionen, har Greenpeace undersøgt og dementeret.
I en verden med en større andel vegetabilsk fødevareproduktion bliver der et stigende behov for biogasanlæg til at sikre recirkulation af næringsstofferne og udnytte energiindholdet i restprodukterne. Dette gælder ikke mindst i den økologiske fødevareproduktion.
På Ribe Biogas tages stadig større mængder halm ind på biogasanlægget. Det kræver udstyr og koordinering. Gevinsten er højere tørstofprocent og øget gasudbytte.
At starte et nyt biogasanlæg og bage et rugbrød har noget til fælles; der skal ske en podning.
Men forskellen i mængderne er så bare meget anderledes.
Det nye kommende biogasanlæg i Anaergia Tønder har netop hentet 1700 tons podning i Ribe til opstart af deres nye store anlæg.
For år tilbage leverede Ribe Biogas også 2500 tons podemateriale for at starte det første Nature Energy anlæg i Holsted og det anlæg kunne så pode de øvrige 11 anlæg som Nature Energy byggede igennem årene.
Og Sønderjysk Biogas i Bevtoft, ja de fik også podemateriale fra Ribe Biogas. Dertil kommer leverancerne til en række mindre anlæg igennem årene.
- Vi kan jo konstatere at op mod halvdelen af biogasproduktionen i Danmark nu er podet via Ribe Biogas A/S. Vi hjælper gerne nye producenter på vej i den grønne omstilling så skulle andre efterspørge en podning, så er vi klar, siger Alex Lorentzen, driftsleder hos Ribe Biogas A/S.
Podematerialet pumpes varmt over i en tanktrailer og køres til det nye biogasanlæg. Det kræver normalt 60 ture med lastbil!
DBC Invest, der de seneste år har investeret stort i biogas, er gået sammen med to store landmænd, svineproducenten Mads Rauff-Bjerre og Karsten Willumsen, en af folkene bag Kjargaarden I/S om at etablere et nyt biogasanlæg ved Ikast.
Af cvr-registret fremgår det, at DBC Invest sammen med Leverandørselskabet Ikast Biogas har etableret selskabet Ikast Biogas A/S.
Der er skudt 400.000 kr. i kapital ind i selskabet.
Det fremgår dog af cvr-registret, at to prominente landmænd, Mads Rauff-Bjerre og Karsten Willumsen, er blandt bestyrelsesmedlemmerne i det nye selskab.
Mads Rauff-Bjerre er søn af den store svineproducent og godsejer Niels Rauff Hansen. Sammen driver de Søvang Svineproduktion og Ny Eskelund, der kan producere over 100.000 slagtesvin årligt, mens Mads Rauff-Bjerre selv driver svineproduktionen MR Produktion med omkring 60.000 slagtesvin årligt.
Han har i sit eget holding-selskab en egenkapital på 33 mio. kr.
Karsten Willumsen er medejer af Kjargaarden I/S, som dyrker omkring 1500 hektar og producerer 36.000 slagtesvin og 3600 fedekalve om året. Samtidig er han medejer af Kjargaard Byg, der bygger stalde i Danmark.
Han sidder desuden i bestyrelsen hos Danish Crown og RYK-Fonden.
Ottende investering på få år
DBC Invest, der er et datterselskab af Danish Bio Commodities og er ejet af Vestjyllands Andel, Jysk Energi, Langfristet Erhvervsfinansiering og Hedeselskabet, har siden etableringen i 2019 investeret stort i biogas.
Ejerkreds bag biogasanlæg satser tungt på synergier: "Græsprotein alene er ikke profitabel"
Ikast Biogas bliver således den ottende investering i et biogasanlæg, DBC Invest har foretaget. Foruden det nyetablerede selskab har DBC Invest ejerandele i Grauballegaard Biogas, Sindal Biogas, Outrup Biogas, Sønderjysk Biogas, BB Biogas, Vestjysk Biogas og Vrejlev Biogas.
Ved stiftelsen af DBC Invest fulgte et investeringstilsagn på 215 millioner kr. i danske biogasanlæg. Sidenhen har selskabet hævet ambitionerne og fortalt, at det i fremtiden vil søge ny kapital internt og muligvis også eksternt.
DBC Invest havde i seneste regnskab en bundlinje på 7,8 mio. kr. og en egenkapital på 22,9 mio. kr. Balancen lød på 88,5 mio. kr.
Ikast Biogas er ikke det eneste selskab med en række prominente navne, der fornylig er stiftet med henblik på at producere biogas.
For en måned siden stiftede en række fynske landmænd Sydfyn Bioenergi. Her består ejerkredsen blandt andre af Jens Himmelstrup, der ejer selskabet Kokkenborg, som er en Danish Pig Genetics-opformering, og den fynske landbrugsinvestor Kurt Brusgård Poulsen.
Kilde: Jonas Okholm Nielsen, journalist AgriWatch
Sindal Biogas ønsker at udvide produktionen på biogasanlægget med et større biomasseindtag, CO2-opsamling og etablering af et anlæg til fremstilling af græsprotein.
Indtaget af biomasse ønskes udvidet til 500.000 ton årligt, fordelt på de samme biomasser som hidtil, nemlig husdyrgødning, industrielle restprodukter samt restprodukter fra landbrug og græsproteinproduktion, herunder energiafgrøder. Ved opgradering af den producerede biogas udskilles CO2, og Sindal Biogas ønsker at opsamle CO2.
Som en biaktivitet på biogasanlægget skal der opføres et anlæg, der kan producere protein fra græs. Fremstilling af græsprotein sker ved, at frisk græs indfødes i anlægget, neddeles og presses. I saften herfra kan proteinet efterfølgende udvindes på flere forskellige måder, og anvendes til for eksempel foder og herved erstatte indkøbt protein fra udlandet.
Fremstillingsprocessen skal foregå indendørs i en nyopført bygning. Restprodukterne fra processen er bestående af græspulp og brunsaft, som begge kan anvendes til biogasproduktion.
Herudover ønskes der indledt et samarbejde med Sindal Varmeforsyning om etablering af varmeforsyningsledning mellem biogasanlægget eller varmeforsyningen.
Alle kan komme til rundvisning og informationsmøde tirsdag den 14. februar kl. 16.30 til 18.30 eller søndag den 5. marts kl. 10 til 12.
Dansk Industri kunne torsdag den 26. januar sige velkommen til de mange deltagere med interesse for omstillingen af den fossile gas til grøn og bæredygtig gas.
Formand for Grøn Gas, Ole Hvelplund, kunne i sin indledning til deltagerne give et mindre historisk tilbageblik på den 111 år gamle gasforening, som egentlig startede som en udleder af det man den gang kaldte bygas.
Bygassen døde ud, men så kom naturgas i 80’erne og reddede gasforeningen, og i dag handler det om biogas, brint og CO2 i den nye forening.
Fordi vi taler om og arbejder for optimale forhold for gas til industri, tung transport, fly og petro-kemisk industri gør det at placeringen i DI er optimal.
Vores opgave er at koordinere indsatser på tværs af hele gasområdet og det er vigtigt at vi matcher interessevaretagelse hos fjernvarme, elsektor og oliesektor.
- Vi skal ikke kæmpe mod de andre energiarter, der er nok til alle, sagde Ole Hvelplund til forsamlingen.
Prishåndtering har været vigtig i 2022 og det kan ærge, at industrien ikke har haft andre alternativer end olie i 2022. Det skal vi undgå i fremtiden og sikre at der er nok gas og at den er grøn.
150 mia. m3 fra Rusland om året er et stort aftag, så selvom 35 mia. m3 biogas produceres i EU i 2030, dækker det ikke hele forbruget, men vi er godt på vej.
Han roste de forudseende politikere med etableringen af Baltic Pipe og den nye kommende gasledning til Lolland-Falster.
- Vi er enestående i Europa med over en tredjedel biogas i nettet og andre lande vil kopiere os i deres jagt på grøn gas, sagde formanden.
Senest har Energiministeren lyttet til udfordringerne og problemerne med udflagning af biogas i en tid, hvor vi som aldrig nogensinde før har brug for biogassen.
Ministeren har givet tilladelse til 750 mio kr. til ENDK til afhjælpning af biogaslommer (læs bioenergiMAGASINET februar 2023 udgaven).
Gaskrisen er ikke aflyst
Martin Hansen, vicedirektør Energistyrelsen kunne i sit indlæg konkludere, at gaskrisen er ikke aflyst.
- Tak for gasbesparelser og tak for blæst, varme og vand i vinteren hidtil, sagde han indledende.
Elproduktion på gas har presset elprisen op. Det samme med varmeprisen.
Det skaber efterspørgsel på olie. Det hele hænger sammen og priser smitter af mht. udbud og efterspørgsel samt vejrlig.
Der har været grønt lys på alle energiarter i denne vinter ind til videre. Godt for samfundet men naturligvis ikke så spændende som energikrise for medierne.
Der kan dog blive udfordringer på gas og el-forsyningen til næste vinter.
Derfor er det afgørende at gaslagrene fyldes op til sommer.
Der var som bekendt en lav fyldningsgrad i lagrene sidste vinter. Nu er det meget bedre.
Gasforbruget er desuden reduceret med 19 procent ift sidste år. Det er sket via besparelser og desværre for nogle ved at skifte til olie.
Det er jo langt bedre at anvende biogas, og derfor dobbelt ærgerligt. når biogas ikke kan bruges i lokale net.
Den russiske gasandel i Europa nu nede på 6-7 procent, og gas købes nu ind fra Norge af Ørsted og Andel.
IEA siger, at vi mangler gas næste vinter, derfor skal lagre fyldes. Kinesisk efterspørgsel kan give konkurrence om LNG, der kan påvirke priser og forsyningssituation i Europa.
Vi mangler 27 mia. m3 næste vinter for at nå balance.
Fald i gasforbruget… - det går den rigtige vej
Thea Larsen fra Evida fortalte, at hele 28.000 kunder er nu væk fra gassen i 2022, og faldet i gasforbruget er på hele på 19 procent. Biogassen endte med at udgøre heraf 33 procent af den
ledningsførte gas.
Danmark er førende i Europa på biogas og derfor også førende på problemer med at indpasse biogassen.
Udfordringer og læring med balancering af gassystem, hvor effektiv udfasning af særligt boligkunder er en udfordring.
Evida overgår til kvartalsaflæsninger og har fuldt fokus på effektiv drift og på omlægning af infrastruktur til nye gasser.
Thea Larsen påpegede også udfordringen med, at gasstrømmen nu skal gå den modsatte vej med deraf stigende kompleksitet. Evida ser på effektive løsninger med at forbinde net og sikre at den grønne gas kan komme frem til slutbrugerne.
Læs også artiklen i februar udgaven af bioenergiMAGASINET (udkommer 17.2.23).
Alle plancher kan ses på www.danskindustri.dk
Se DI Grøn Gas forslag til hvordan Danmarks gasforbrug bliver 100 procent grønt i 2027:
25 tyske interessenter besøgte tre danske biogas anlæg i november.
De tyske delegationsdeltager udtrykte stor interesse for den udvikling, de besøgte anlæg havde gennemgået og de teknologier der blev præsenteret. En interesse der forhåbentlig vil medføre en øget eksport for de danske virksomheder. Derfor, som opfølgning er der blevet arrangeret en workshop på det Danske Generalkonsulat i Hamburg, hvor deltagene får lejlighed til at høre og diskutere flere detaljer om de danske biogasteknologier.
Biogasalliancens aktiviteter fortsætter i det nye år, udover førnævnte, er der i 2023 planlagt yderligere workshops med tyske interessenter, delegationer til Danmark, møder med individuelle tyske leverandører og anlægsejere, samt messebesøg og feasibility studier.
Hvis du har interesse i det tyske marked og vil samarbejde med andre innovative danske virksomheder, kontakt Kathrin Holm (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) for mere information.
Læs hele artiklen i februar 2023 udgaven af bioenergiMAGASINET (udkommer 17.02.23) - bestil abonnement her...
Billeder fra det tyske besøg
Der var mange gæster, da det nye biogasanlæg i Kværs i Sønderjylland blev indviet. Foto: TV 2
Blandt de fremmødte var Klimaminister Lars Aagaard (M), og han roser udviklingen inden for biogasområdet.
- Der har været en enorm teknologiudvikling, og det er i denne sammenhæng godt, fordi man kan lave nogle meget mere effektive anlæg, end vi kunne tidligere, siger han.
En investering på 773 millioner kroner skal geare det danske gassystem til, at grøn biogas fortrænger sort naturgas. Det er godt for klimaet, samfundsøkonomien og forsyningssikkerheden.
Det danske gassystem skal opgraderes til en grøn fremtid, hvor Danmarks samlede gasforbrug falder støt, mens den danske biogasproduktion fortsat vokser og fortrænger den klimaskadelige naturgas.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har godkendt en ansøgning fra Energinet om at bygge seks nye tilbageførelsesanlæg samt en måler- og regulatorstation med kompressor. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, der ejer og udvikler el- og gastransmissionssystemet i Danmark. De nye anlæg gør det muligt at transportere biogas ud i det store gastransmissionssystem, når der i det lokale distributionssystem produceres mere biogas, end der efterspørges. Dermed undgås såkaldte biogaslommer, hvor biogas risikerer at gå til spilde.
”Vi skal udnytte det fulde potentiale for grøn biogas i Danmark. For hver kubikmeter fossil gas, vi fortrænger ved at erstatte den med biogas, bevæger vi os tættere på at indfri vores klimamål. Samtidig gør vi os fri af afhængigheden af Putins sorte naturgas og gavner samfundsøkonomien. Dermed slår vi tre fluer med ét smæk,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Danmarks gassystem blev i sin tid bygget til at transportere naturgas fra Nordsøen og frem til forbrugerne lokalt. I dag er der behov for at sende gas den modsatte vej – fra lokale producenter af biogas og ud i det store transmissionssystem. Hvis der lokalt opstår biogaslommer, hvor biogassen ikke kan afsættes, kan producenterne være nødt til at nedregulere produktionen eller i værste fald brænde overskydende biogas af. Det sidste kaldes flaring. Det medfører reducerede indtægter for biogasproducenterne og er desuden problematisk i en tid med stor usikkerhed om forsyningssikkerheden på gasmarkedet.
Derfor skal gassystemet opgraderes, så lokalt produceret biogas i distributionssystemet kan løftes op på det overordnede transmissionssystem og spredes rundt i landet - og potentielt til udlandet. Den opgave skal de nye tilbageførelsesanlæg løse.
”Danmarks biogasproduktion skaber vækst og grønne job i hele landet. Biogasproduktion kan samtidig være en del af lokale løsninger, for eksempel i landbruget eller ved at aftage affald fra industriproduktion. Producenterne skal kunne være trygge ved, at gassystemet er gearet til, at de kan skrue op for produktionen og få transporteret gassen ud til kunderne,” siger Lars Aagaard, som mandag 23. januar indvier biogasselskabet Nature Energys nye anlæg i Kværs i Sønderborg Kommune.
Hos brancheorganisationen Biogas Danmark udtrykker formand Henrik Høegh stor tilfredshed med, at ministeren hurtigt har givet tilladelsen til de nye anlæg med et samlet anlægsbudget på 773 millioner kroner:
”En hurtig forstærkning af gasinfrastrukturen er afgørende for både forsyningssikkerhed og klima. Allerede til sommer er der øget risiko for reduceret biogasproduktion og mindre biogas i gaslagrene. Derfor skal der lyde en stor ros til ministeren for resolut handling, så Energinet og Evida hurtigt kan komme i gang”.
De syv anlæg, som Energinet har fået ministerens godkendelse til – fem i Jylland, et på Fyn og et på Sjælland – ventes at stå færdige senest i løbet af 2025-2026. Det løser problemet med biogaslommer på den lange bane. Historisk høje gaspriser og en ambition om at udfase den sorte naturgas har imidlertid fremrykket behovet for handling. Ministeren har derfor bedt Energinet om, at etableringen sker i tæt dialog med biogasbranchen og det statslige gasdistributionsselskab, Evida. Samtidig arbejder branchen og myndighederne sammen om midlertidige tiltag, der kan afbøde biogaslommer på den korte bane.
Syv nye anlæg skal forhindre biogaslommer
De danske biogasanlæg leverede i 2022 mere end 800 millioner kubikmeter biogas og dækkede 40 procent af det samlede gasforbrug. Det gav en drivhusgasreduktion på 1,5 millioner tons CO2.
Danmark slog i 2022 alle hidtidige rekorder med en produktion på over 800 millioner kubikmeter biogas. Dermed dækkede biogas ikke mindre end 40 procent af det samlede gasforbrug i Danmark, hvilket gav en netto drivhusgasreduktion på 1,5 millioner tons CO2-ækvivalenter.
– Det er fantastisk, at Danmark i 2022 sætter en samlet rekord i produktionen af vedvarende energi – og samtidig præsterer individuelle rekorder for både vind, biogas og sol. Det betyder, at klimaaftrykket fra henholdsvis el- og gasforbrug nu begge er kommet ned på cirka 140 gram CO2 pr kWh, hvilket cementerer Danmarks position som et foregangsland i den grønne omstilling, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Den stigende biogasproduktion betød, at biogasanlæggene også leverede en rekordhøj netto drivhusgasreduktion på 1,5 millioner tons CO2-ækvivalenter. Heraf udgjorde reduktion i metanudledningen fra husdyrgødning cirka 250.000 tons CO2-ækvivalenter.
Og potentialet er betydeligt større. Allerede fra 2027 kan netto drivhusgasreduktionen fra biogas komme op på 3,7 millioner tons CO2-ækvivalenter, heraf næsten 1 million tons i form af reduceret metanudledning fra husdyrgødning, der i fremtiden udsluses hurtigere til biogasanlæggene. Hertil kommer yderligere et klimapotentiale på mere end 1,5 millioner tons CO2 ved anvendelse af biogen CO2 fra biogas til CO2-lagring.
– Det er glædeligt, at statsministeren i sin nytårstale slog fast, at det ikke kun er vigtigt at sætte nye mål for den grønne omstilling, men at det i lige så høj grad handler om at komme i mål. Det er vigtigt at fastholde fokus på at få realiseret de forventede drivhusgasreduktioner, og på den front er biogasbranchen allerede i fuld gang og klar til hurtigt at levere markant større bidrag, fastslår Henrik Høegh.
Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Fakta om biogas i Danmark i 2022
Formand for Biogas Danmark, Henrik Høegh. Foto Maria Tuxen Hedegaard.
Biogasbranchen byder velkommen til den nye klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og melder klar til levere på regeringens mål om at udbygge biogasproduktionen så hurtigt som muligt.
Det går for langsomt med at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og med at udfase andre fossile brændsler, skriver regeringen i det nye regeringsgrundlag, der blev offentliggjort i går. Derfor vil regeringen sætte mere fart i den grønne omstilling og udfasningen af russisk gas, herunder øge biogasproduktionen og så vidt muligt fremrykke de aftalte biogasudbud. Biogasbranchen er klar til at levere en massiv indsats for at hjælpe regeringen i mål, lyder budskabet fra Biogas Danmark
– Vi hilser den nye regering velkommen og ønsker tillykke til Lars Aagaard med posten som ny klima-, energi- og forsyningsminister. Der er ingen tvivl om, at ministeren står foran en række store opgaver med både at håndtere energikrisen og sætte mere fart i den grønne omstilling. I biogasbranchen er vi parat til at bidrage med en hurtig udbygning af produktionen af grøn biogas, der på samme tid øger forsyningssikkerheden, fortrænger fossilt brændstof samt leverer store drivhusgasreduktioner i landbruget og betydelige mængder biogen CO2 til Power-to-X brændstoffer, siger Henrik Høegh, formand i Biogas Danmark.
Derfor opfordrer Biogas Danmark til, at regeringen skaber grundlag for at udbygge produktionen af ustøttet biogas i de kommende år.
– Der et stort potentiale for vækst i produktion og anvendelse af ustøttet biogas, som kan bidrage med massive drivhusgasreduktioner i energisektoren, industrien, den tunge transport og landbruget. Men det kræver, at der tages fat på at skabe de rette rammevilkår for ustøttet biogas, siger Henrik Høegh.
Han peger på, at der ifølge regeringsgrundlaget skal nedsættes en national energikrisestab, NEKST, der blandt andet skal fremme udrulningen af fjernvarme og hurtigst muligt nedbringe fjernvarmens forbrug af naturgas og erstatte det med vedvarende energi. Fjernvarmen har det akutte problem, at det ikke er tilladt at købe ustøttet biogas leveret gennem gasnettet, da det ikke er muligt at få CO2-afgiftsrefusion for dette.
– Biogas har den store styrke, at den kan opbevares i gaslagrene og levere store mængder grøn energi til produktion af el og varme, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Dermed kan danskerne være sikre på altid at have strøm i kontakten og varme i radiatoren. Vi er derfor glade for, at der etableres en national energikrisestab, og vi bidrager gerne med input til, hvilke barrierer der kan ryddes af vejen, siger Henrik Høegh.
Først og fremmest er det vigtigt at sikre, at virksomheder kan få CO2-afgiftsrefusion, når de køber ustøttet biogas leveret via gasnettet.
Desuden foreslår Biogas Danmark, at CO2-fortrængningskravet til den tunge transport bør øges, og bæredygtighedskravene skærpes, så det kommer på niveau med nabolande som for eksempel Tyskland. Dette vil modvirke, at tyske vognmænd kører over grænsen og tanker diesel i Danmark og derved øger den danske CO2-udledning. Samtidig undgås det, at tyske vognmænd overtager den grønne transport i Danmark ved at tanke afgiftsfritaget flydende dansk biogas i Flensborg.
En klimaafgift på landbruget er skrevet ind i regeringsgrundlaget – og uanset hvordan denne udformes, så bør det sikres, at landmænd, der får afmetaniseret deres husdyrgødning i et biogasanlæg, ikke rammes af klimaafgifter på denne husdyrgødning.
– Med disse tiltag vil en ny regering levere et væsentligt bidrag til, at Danmark hurtigt kommer i mål med de forøgede ambitioner om at gøre Danmark til et klimaforegangsland via markedsmæssige tiltag uden øgede støtteomkostninger for staten. Det vil sikre, at vi får en hurtigere grøn omstilling, der samtidig giver mest klimaindsats for pengene, fastslår Henrik Høegh.
De danske biogasanlæg satte ny rekord med levering af 58 millioner kubikmeter biogas til gasnettet i oktober, og i år har danskproduceret biogas dækket 40 procent af det samlede danske gasforbrug. Biogasbranchen opfordrer den kommende regering til at fastholde den nuværende udbygningstakt for biogasproduktionen.
Danmark nåede i oktober op på at levere 58 millioner kubikmeter grøn biogas til gasnettet, hvilket var en ny rekord for den danske biogasproduktion. Dertil blev der leveret yderligere 16 millioner kubikmeter direkte til industri og kraftvarmeværker. Dermed har biogas leveret over 40 procent af det samlede danske gasforbrug i år.
Ser man udelukkende på gasnettet, så er mere end 500 millioner kubikmeter biogas strømmet ind på det danske gasnet i årets første 10 måneder, og dermed har biogassen dækket 35 procent af danskernes gasforbrug fra gasnettet i år til dato, oplyser Biogas Danmark.
– Staten forventer, at gasforbruget vil være 100 procent grønt i 2030, men det grønne skæringspunkt kan nås allerede i løbet af 2027, hvis vi fortsætter den udbygningstakt, der har været i biogasproduktionen i de seneste år, siger Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark.
Hvis væksten i biogasproduktionen skal genstartes de kommende år, kræver det blot, at politikerne fremrykker de allerede besluttede biogasudbud til 2023 og 2024.
– På grund af de høje gaspriser vil fremrykningen af biogasudbuddene ikke medføre udbetaling af støtte i mange år – og måske aldrig, da støtten reguleres ned i takt med gasprisernes stigning, hvorfor der opnås en stor besparelse for staten. Udbudspuljerne skal alene afdække investorernes risiko for, at Europa igen vil købe billig russisk gas inden for de kommende 10 år, forklarer Frank Rosager.
Danskproduceret biogas har fortrængt russisk gas for 5 millarder kroner i år
De stigende leverancer af danskproduceret biogas i gasnettet betyder også, at stigende mængder russisk gas fortrænges fra gasmarkedet.
– Indtil udgangen af oktober har den danske biogas fortrængt russisk gas til en værdi af cirka 5 milliarder kroner. Da gassen alternativt skulle være leveret fra Rusland, er det penge, som ikke er kanaliseret ud af Danmark og EU til Rusland, men i stedet har skabt værdi for biogasproducenter og store besparelser for mange kunder, der har aftaler om faste priser hos biogasproducenterne. Samtidig betyder de høje gaspriser, at støtten til biogas er faldet til et minimum, siger Frank Rosager.
Dermed bidrager biogasproduktionen markant til at minimere importen af fossil naturgas, samtidig med at Danmark styrker både forsyningssikkerheden og den grønne omstilling.
Gasforbruget er lige så grønt som elforbruget
De seneste data fra det statslige Energinet viser nemlig, at udbygningen af biogasproduktionen er en stærkt medvirkende årsag til, at det danske gasforbrug i mere end et år har haft samme klimaaftryk som elforbruget. I de seneste 12 måneder har gasforbruget fra gasnettet i Danmark haft et klimaaftryk på 141 gram CO2 per kWh, mens elforbruget har haft et klimaaftryk på 146 gram CO2 per kWh.
Årsagen til den stigende biogasandel er først og fremmest, at flere nye biogasanlæg er sat i drift i år, og at disse anlæg nu gradvist er i gang med at øge leverancerne. Samtidig falder gasforbruget, og dermed er andelen af biogas i gasnettet kraftigt stigende.
– Produktionen af grøn strøm fra sol og vind har aldrig været større, og det samme gælder biogasproduktionen, der jo kan levere grøn strøm, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Det vil være en meget enkel øvelse for den kommende regering at sikre, at den aktuelle udvikling af biogasproduktionen fortsætter, så vi øger forsyningssikkerheden og gør gasforbruget helt fossilfrit hurtigst muligt, fastslår Frank Rosager.
En typisk dansk husstand bruger cirka 1.800 kubikmeter gas på et år, og den samlede biogasleverance til gasnettet forventes i år at matche gasforbruget i cirka 350.000 husstande.
Faktaark: Biogas fortrænger russisk gas og sikrer gasforbruget samme klimaaftryk som elforbruget
Biogas er en stabil grøn energikilde, der kan lagres og levere grøn strøm, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, siger Frank Rosager. Foto: Maria Tuxen Hedegaard.
Når biogas benyttes i lastbiler, sker der en CO2-reduktion i både landbruget og transporten, skriver Poul Jørgensen og Henrik Høegh. (På billedet ses en biogaslastbil). Foto: Pressefoto HF Transport / Biogas Danmark
Både landbruget og transportsektoren er udfordret på klimaindsatsen. Derfor er det vigtigt at fokusere på de løsninger, der giver mest klima for pengene – og som kan hjælpe begge sektorer. Én af dem er biogas, skriver Poul Jørgensen, direktør i HV Transport og Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Den allerførste gas er så uren, at den ikke kan renses, men må brændes af i en midlertidig fakkel, men allerede nu kvaliteten af biogassen så høj, at den kan pumpes ind i gasnettet.
Den første grønne og danskproducerede biogas fra Nature Energys bioanlæg i Kværs er netop sendt på gasnettet. Anlægget kan årligt producere over 20 millioner kubikmeter biogas og fortrænger en tilsvarende mængde naturgas fra det danske energisystem.
Læs hele artiklen på Nature Energy...
Den første lastbil med biomasse er rullet ind på Nature Energys biogasanlæg i Kværs. Om få uger leveres den første grønne, dansk-produceres gas til gasnettet og fortrænger dermed fossilt naturgas fra blandt andet Rusland.
Nature Energy Kværs begynder produktionen af biogas og vil kunne levere omkring 20 millioner kubikmeter om året og fortrænger dermed ens tilsvarende mængde fossilt naturgas fra energysystemet. På billedet en af de nye lastbiler, der skal fragte biomassen til anlægget og retur til landbruget. Foto: Lene Esthave
Andel og Nature Energy investerer i en fælles investering 100 millioner i et sønderjysk Power to x-anlæg, som skal booste produktionen af dansk biogas på Nature Energys biogasanlæg i Glansager på Als.
Opførelsen sker sammen med energi- og fibernetkoncernen Andel.
- Der er et stort marked for biogas både i og udenfor Danmark fordi det erstatter fossilt naturgas og fortrænger CO2, siger adm. dir. Ole Hvelplund Nature Energi.
- Derfor er det godt for både den grønne omstilling og Danmarks førerposition inden for energiproduktion og udvikling af fremtidens løsninger, at vi nu bruger Power-to-X til at øge biogasproduktionen, siger Ole Hvelplund.
Overskudsstrøm øger biogasproduktionen
Anlægget i Glansager vil med overskudsstrøm fra vindmøller øge produktionen af biogas og reducere CO2-udledningen.
Det sker i en proces, hvor der populært sagt sættes strøm til vand i et elektrolyseanlæg.
Her dannes brint og ilt. Brinten tilsættes i Nature Energys metaniseringsanlæg, hvor brinten går i forbindelse med opfanget CO2.
Derved dannes der metangas, der har samme kvalitet, som den naturgas, der udvindes fra undergrunden.
Forsøg på pilotanlæg i Holsted
Nature Energy har de senere år først gennemført laboratorieforsøg med denne form for Power-to-X og siden med succes drevet et pilotanlæg på sit biogasanlæg i Holsted.
I forhold til etableringen af Power-to-X-anlægget i Glansager, udvikler X-automation styring og der er der indgået en samarbejdsaftale med Syddansk Universitet Institut for Grøn Teknologi (IGT) om forskning i andre CO2-kilder, der kan bruges i Power-to-X.
Aktuelt er Andel og Nature Energy i dialog med de relevante myndigheder med henblik på godkendelser til byggeri og drift og byggeriet ventes at kunne gå i gang i efteråret 2022, og anlægget forventes at kunne sættes i drift i sommeren 2023.
Kilde: Nature Energy.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
