Green Power Denmark går planøkonomiens vej med forslag om at forbyde nye gasfyr i 2025 og nedlægge gasnettet i 2035.
Lad i stedet forbrugerne vælge de grønne energikilder, der passer bedst til deres bolig og økonomi, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
Green Power Denmark har i dag offentliggjort en ny analyse, der anbefaler politikerne at forbyde udskiftning af gaskedler fra 2025 og at lukke gasdistributionsnettet i 2035. Anbefalingerne vil føre til unødvendige monopoltilstande og tvang, som vil sætte både husejere og virksomheder under hårdt pres, lyder kritikken fra Biogas Danmark.
– Monopollignende tilstande, hvor forbrugerne kun kan vælge el, vil reducere konkurrencen om at levere grøn varme bedst og billigst til forbrugerne. Dermed følger en stærkt øget risiko for, at varmeforbrugerne kommer til at betale for høje priser for den grønne omstilling. Det er ren planøkonomi, og det kommer især til at ramme husejere i yderområderne, hvor mange forbrugere ikke kan finansiere en varmepumpe, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Samtidig peger han på, at anbefalingerne fra Green Power Denmark går stik imod anbefalingerne fra regeringens NEKST-udvalg. Fra NEKST-udvalget lyder anbefalingerne netop, at der ikke skal være et krav om en fuld udfasning af gaskedler og lukning af gasnettet i 2035, da det vil være urealistisk at komme under 100.000 gasfyr i 2035. I stedet bør ustøttet grøn gas fra 2030 dække de boliger, der ikke er konverteret til fjernvarme eller varmepumper.
– Vi har foreslået regeringen, at man løser dette ved, at gashandlerne får et CO2-fortrængningskrav, der sikrer, at forbrugerne får en gradvist stigende andel klimaneutral, ustøttet gas, der er afgiftsfritaget lige som el- og biomassevarme, forklarer Henrik Høegh.
Den foreslåede tvangslukning af gasnettet i 2035 vil ikke blot ramme forbrugerne, men også en lang række virksomheder, hvor nogle ikke kan undvære gas i deres processer – og alle har behov for en situation, hvor der er konkurrence om at levere grøn energi til dem. Desuden er næsten alle biogasanlæg tilkoblet gasnettet for at kunne levere biogas ud til kunderne.
– Biogasanlæggene dækker allerede i dag næsten 40 procent af gasforbruget i gasnettet, og med de rigtige markedsbetingelser kan biogas dække hele gasforbruget i 2030. Dermed er der ingen klimagevinst ved at nedlægge gasnettet i 2035. Tværtimod mister Danmark en stor klimagevinst, der skal hentes andre steder, siger Henrik Høegh.
Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark. Foto: Maria Tuxen Hedegard.
Henrik Høegh og Frank Rosager, Biogas Danmark. Foto Maria Tuxen Hedegaard.
Potentialet for fangst, lagring og udnyttelse af biogent CO2 fra biogasanlæggene samt udvikling og modning af en samlet værdikæde i Danmark er stort.
Biogas indeholder typisk 50-65 procent biometan og 35-50 procent biogen CO2. Ved opgradering af biogassen til den kvalitet, der kræves i gasnettet, udskilles CO2 ’en og er dermed let tilgængelig på biogasanlæggene.
Læs indlægget fra: Biogas Danmark i Klimamonitor om erfaringerne med NECCS-puljen, og hvad man fra politisk og myndighedernes side bør gøre for at indfri det store potentiale mht. biogent CO2.
- Jeg håber, at den første runde med NECCS-puljen vil give Danish Energy Agency vigtige erfaringer med CCS-udbud, men lige så vigtigt, at leverandørkæden hurtigt kan udvikle sig til at tilbyde en mere sikker performance, så der kan tiltrækkes flere bydende aktører så også behovet for tilskud sænkes, siger Esben Tranholm Nielsen Public Affairs Chef Biogas Danmark.
Fremadrettet bør der politisk ses på rammerne for udnyttelsen af biogent CO2 fra biogasanlæggene, så flere aktører vil satse på CCS. Biogas Danmark anbefaler ydermere, at de uudnyttede midler kommer i spil i en ny runde ultimo 2026, da vi er overbeviste om, at erfaringerne vil sikre, at biogent CCS kan levere det forventede klimabidrag i 2030.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på besøg hos Nature Energy
Årets klimastatus og -fremskrivning viser, at Danmarks forventede CO2-udledning i 2030 vil blive reduceret med 68 procent, hvilket bringer os tættere på at nå målet om en reduktion på 70 procent i 2030. Vi forventes også at opfylde målet for 2025. Især landbrug og transportsektoren står for hovedparten af udledningerne i 2030. Der er stadig et betydeligt arbejde med implementering frem mod 2030, og Klimastatus og -fremskrivning 2024 er nu sendt i offentlig høring.
Reduktionsmankoen, som er det skønnede antal manglende CO2-udledninger i 2030 for at opfylde 70-procentsmålet, er faldet fra sidste års skøn på ca. 5,4 mio. ton CO2e til ca. 1,5 mio. ton CO2e.
Desuden forventes målet for 2025 om en reduktion på 50-54 procent at blive opfyldt med en reduktion på ca. 55,5 procent. Dette viser Klimastatus og -fremskrivning 2024, KF24, som er en årlig vurdering af, hvordan CO2-udledningen udvikler sig frem mod 2035 baseret på eksisterende aftaler og initiativer.
Se Klimastatus og -fremskrivning 2024 her.
I 2019 forventede aftalen om klimaloven en reduktion på 45 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Med den nye fremskrivning forventes det nu, at udledningerne vil blive reduceret med cirka 68 procent i 2030 i forhold til 1990.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:
Denne nye klimafremskrivning antyder, at vi vil opfylde 2025-målet og er på vej mod 2030-målet. Disse reduktioner skyldes ambitiøse aftaler og en bred politisk indsats for klimahandling, sammen med løbende forbedret viden om udledningerne. Det er vigtigt ikke at slække på tempoet, da vi endnu ikke er i mål, og der stadig kan opstå uforudsete udfordringer undervejs. Verden kan udvikle sig anderledes end forventet, og fremskrivningerne kræver en omfattende implementeringsindsats. Derfor skal vi fortsat følge nøje med i effekten af afgifter i industrien, udviklingen af grøn transport og nye teknologier som CO2-fangst og -lagring. Vi skal blive ved med at træffe de nødvendige beslutninger og være klar til at følge op.
Det er især den grønne omstilling af energisektoren, der driver reduktionen af CO2-udledningen frem mod 2030 på tværs af sektorerne. El og fjernvarme bliver grønnere, og med udfasning af de sidste kulkraftværker forventes en VE-andel på 100 procent i 2029 ifølge KF24. Samtidig vil løbende reduktion af vores gasforbrug kombineret med øget biogasproduktion føre til 100 procent grøn gas i 2029 ifølge KF24. Dette vil understøtte elektrificeringen af samfundet med elbiler, varmepumper og el-baserede løsninger i erhvervslivet.
Forskellen fra sidste års mankoskøn til i år skyldes bl.a. en ny model til at beregne CO2-absorptionen fra skovene og ny viden om udledning fra lavbundsjorde. Der sælges også flere elbiler og ellastbiler end tidligere skønnet i transportsektoren. Desuden har Sverige reduceret afgifterne, hvilket har medført, at flere vælger at tanke i Sverige frem for Danmark.
Der er dog også faktorer, der øger mankoen, såsom øgede udledninger fra affaldssektoren på grund af en ny affaldsfremskrivning fra Miljøstyrelsen, samt forventede stigninger i udledninger fra olie- og gasforbrug pga. høje elpriser. Desuden har NECCS-udbuddet, som bl.a. fokuserer på CO2-fangst i biogasindustrien, ikke opnået den forventede efterspørgsel.
Sektorernes bidrag til udledning er forskellige
Det forventes, at energisektorens udledninger vil være næsten elimineret i 2030 ifølge KF24, og industriens udledninger vil reduceres løbende. Landbruget og transportsektoren forventes derfor at stå for den største andel af udledningerne i 2030.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler:
Vi vil fortsat få ny viden og bedre metoder til at beregne CO2-udledning, og tallene kan ændre sig fra år til år - både op og ned. Det er positivt, at vi nu har mere præcis viden om f.eks. skovene, men det ændrer ikke på, at landbruget stadig vil stå for en betydelig del af Danmarks udledninger i 2030. Derfor skal vi fortsat have en CO2-afgift på landbruget for at nå 2030-målet og opfylde ambitionen i landbrugsaftalen. Vi skal huske, at omstillingen ikke slutter i 2030; regeringen sigter mod klimaneutralitet i 2045 og en reduktion på 110 procent i 2050 for at imødegå klimakrisen.
Danmarks EU-klimamål
Ud over de nationale klimamål skal Danmark også opfylde EU's byrdefordelingsaftale om en 50 procents CO2-reduktion i perioden 2021-2030 i forhold til 2005-niveauet, herunder for transportsektoren, mindre industri, husholdninger og landbrug. I KF24 skønnes mankoen i 2030 til ca. 0,1 mio. ton CO2e.
Danmark skal også reducere i de såkaldte LULUCF-sektorer (Land Use, Land Use Change and Forestry), hvor KF24 forventer en manko i perioden 2026-2029. Målet for 2030 forventes dog at blive opfyldt med en lille margen ifølge KF24.
Klimafremskrivningen er et skøn, og jo længere frem i tiden, desto større usikkerhed er der om de forventede effekter på grund af prisudviklinger, adfærdsændringer, teknologiske fremskridt og vejrvariationer. Derfor indeholder KF24 også følsomhedsberegninger, der viser, hvordan udledningen kan ændre sig, hvis nogle af disse faktorer ændres.
Fakta:
Vi må ikke stoppe op nu
Beslutningstagere skal fortsætte med at handle og arbejde mod et fossilfrit samfund. Der er stadig mange rammevilkår, der skal på plads for at nå dette mål. Biogasproduktionen og -afsalget lider under ugunstige betingelser, da Evidas nye tarifmodel fra 2025 favoriserer fossil gas. Vi har stadig ikke sikret tilstrækkelig afsætning af biogas indenlands, især til den tunge del af transporten på grund af afgifter.
Så kom igen, kære politikere, der er masser af arbejde forude!
Udviklingen i den danske biogasproduktion er alt for optimistisk i den netop offentliggjorte klimafremskrivning fra Klimaministeriet. Der kommer ikke til at være 100 procent grøn gas i gasnettet i 2029. Derfor er der behov for nye politiske initiativer, som fremmer ustøttet, afgiftsfri biogas, lyder meldingen fra Biogas Danmark.
Klimastatus- og fremskrivning 2024 fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at der i Danmark er 100 procent grøn gas i gasnettet i 2029, hvilket er forudsætningen for NEKST-udvalgets anbefaling om, at resterende privat opvarmning med gasfyr fra 2030 kan ske med grøn biogas.
Men klimafremskrivningen kommer ikke til at holde stik, lyder budskabet fra Biogas Danmark, der i stedet forventer, at der vil mangle 0,5 mio. ton CO2-reduktion som følge af en mindre biogasproduktion end antaget i Klimastatus- og fremskrivning 2024.
– Forringede rammevilkår for biogassen betyder, at biogasproduktionen ikke kommer til at udvikle sig som forventet i klimafremskrivningen. I stedet for fremgang forventer vi stagnation og måske endda nedgang i biogasproduktionen i de kommende år. Derfor er der også store udfordringer i forhold til NEKST-udvalgets anbefaling om, at private med gasfyr skal bruge biogas fra 2030 – med mindre der kommer nye politiske tiltag, siger direktør Frank Rosager fra Biogas Danmark.
Biogas Danmark bygger sine forventninger til udviklingen i biogasproduktionen på flere forhold. For det første er udbudsbetingelserne i de kommende biogasudbud markant forringet, og derfor tror Biogas Danmark ikke på, at udbuddene vil føre til den forventede ny biogasproduktion.
Samtidig er det statslige gasdistributionsselskab Evida på vej med en ny tarifmodel fra 2025, der giver incitamenter til at bruge store mængder fossil gas, mens det bliver markant dyrere både at levere og købe grøn biogas.
– Rammevilkårene for biogassen får udviklingen til at gå den forkerte vej i retning af mere fossil gas og mindre biogas. Derfor foreslår vi tre politiske initiativer, der skal sikre, at husholdningernes gasforbrug bliver 100 procent grønt fra 2030, og at industrien får mulighed for at købe ustøttet og afgiftsfri grøn biogas fra 2030, fastslår Frank Rosager.
Biogas Danmarks forslag til politiske initiativer:
Første step er et halmbaseret-biogas/metan anlæg med en kapacitet på 160 mio m3 grøn gasproduktion.
Virksomheden har fået miljøtilladelse til at opføre sit første anlæg på havnen i Vordingborg.
Anlægget, der kan blive et af de største i verden, er godt i gang med at anlægge jord, og byggeriet forventes at begynde ved udgangen af 2025.
Inden man skal tale med kommende investorer, er det altid godt at have miljø tilladelserne på plads.
Teknologien er testet og afprøvet ved forskningscenteret i Foulum, og næste skridt bliver at teste produktionen på et pilotanlæg.
Lige nu er man i fuld gang med at søge interesserede investorer blandt kapitalfonde, pensionskasser og store branchevirksomheder, med en forventning om, at produktionen af biogas kan begynde i starten af 2027.
Det er ikke overraskende, at CCS-udbud endte med en lavere CO2-lagring end forventet. Samtidig giver udbuddene vigtige erfaringer, der kan bruges fremadrettet, lyder det fra Biogas Danmark
Det er ikke overraskende, at de netop overståede CCS-udbud for biogen CO2 endte på et lavere niveau end forventet, da der i forhold til leverandørkædernes modenhed var tale om vanskelige udbudsbetingelser med store ricisi. Men samtidig er udbuddene et første vigtigt skridt, der både bidrager til modning af leverandørkæder og giver staten erfaringer med udformning af udbudsbetingelserne.
Sådan lyder budskabet fra Biogas Danmark efter gårsdagens offentliggørelse af resultatet af NECCS-udbuddene.
– Først og fremmest vil vi ønske stort tillykke til BioCirc og Bioman A/S, der har fået tilsagn om støtte fra NECCS-puljen. Dermed er to af Biogas Danmarks store medlemmer med til at vise vejen frem for, hvordan vi kan komme i gang med at realisere et stort potentiale for anvendelse af biogen CO2 fra biogasanlæggene, siger direktør Frank Rosager fra Biogas Danmark.
Præstationen er så meget desto større, da udbudsbetingelserne var udfordrende.
Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark
– Vi har i vores høringssvar til udbudsbetingelserne tidligere påpeget, at der er en udfordring med at stille krav om bl.a. leveringsgaranti med bødekrav og finansiel sikkerhedsstillelse herfor, når der er tale om nye og uafprøvede leverandørkæder. Derfor er der også ekstra ros til BioCirc og Bioman for at påtage sig den risiko, der ligger i den første budrunde, siger Frank Rosager.
Han vurderer, at processen vil give Energistyrelsen vigtige erfaringer med CCS-udbud, men lige så vigtigt at leverandørkæden hurtigt kan udvikle en mere sikker performance, så der kan tiltrækkes flere bydende aktører. Dette vil også sænke behovet for tilskud.
– Vi håber derfor, at der fremadrettet vil blive set på rammerne for udnyttelsen af biogen CO2 fra biogasanlæggene, så flere aktører vil satse på CCS. Vi anbefaler ydermere, at de uudnyttede midler kommer i spil i en ny runde ultimo 2026, da vi er overbeviste om, at erfaringerne vil sikre, at biogen CCS så kan levere det forventede klimabidrag i 2030, siger Frank Rosager
Potentialet for fangst, lagring og udnyttelse af biogen CO2 for biogasanlæggene i Danmark er stort.
Biogas indeholder typisk 50-65 procent biometan og 35-50 procent biogen CO2. Ved opgradering af biogassen til den kvalitet, der kræves i gasnettet, udskilles CO2’en og er dermed let tilgængelig på biogasanlæggene.
Biogas Danmarks vurdering af Energistyrelsens produktionsprognose giver et disponibelt CO2-potentiale på knap 1,7 millioner tons om året, hvilket med forbedrede rammevilkår for ustøttet biogas kan øge den disponible mængde CO2 til over 2,2 millioner tons om året i 2030.
Mere information om potentialet for biogen i Biogas Outlook 2024.
Den gruppe landmænd, som har arbejdet for, at et nyt fælles biogasanlæg på Djursland skal blive en realitet opgav samarbejdet med Nature Energy og etablerede istedet et samarbejde med Brdr. Thorsen Biogas I/S ved Nimtofte.
Målet var fra starten af, at opføre et stort biogansanlæg på Østenfjeldvej 9, Nimtofte, hvor Brdr. Thorsen i forvejen driver et gårdanlæg og har gjort det siden 2000.
Men placeringen af biogasanlægget har hele tiden været udfordringen, men nu ser det ud til, at det bliver på Norddjurs.
Allerede tilbage i august 2023 blev der afholdt borgermøde, hvor planerne for det nye biogasanlæg på Djursland blev fremlagt.
Den oprindelige idé om at lade anlægget ligge nær Djurs Sommerland blev forkastet af hensyn til turismen, og nu slås indbyggerne ved flere af de mulige lokaliteter for ikke at ende med biogasanlægget.
To områder var derfor efterfølgende i spil. Dels et 14 hektar stort areal lidt fra den oprindelige placering og så ved Kolstrup, som Syddjurs Kommune nu kigger på til formålet.
Hensynet til borgerne lægger politikerne meget på sinde og ifølge formanden for erhvervs- og planudvalget i Syddjurs Kommune Kasper Kolstrup Møller fra De Konservative skal anlægget ligge et sted hvor borgernes kan se sig selv i det.
Hos A-Consult er man specialister i at bygge store tanke, og nu har de skabt deres hidtil største reaktortank med en højde på 20 meter
Overalt i Europa bygges der nye og større biogasanlæg, end man hidtil har set. Det har fået tankproducenten A-Consult til at udvikle deres hidtil største reaktortank, der er udviklet til både at være pladsbesparende, økonomisk og hurtig at montere.
Den store mængde af madaffald, kloakaffald, halm samt restprodukter fra landbrug og industri, der findes overalt i Europa, tilfalder i flere og flere tilfælde biogasproducenterne. Anlæggene vokser sig større, og i takt med dette stilles der naturligt flere krav til dem, der producerer anlæggene. Et krav som man i virksomheden A-Consult gerne vil imødekomme med lanceringen af deres hidtil største reaktortank.
Sådan lyder det fra Thomas Gulager Asmussen, der er Business Development Manager indenfor Biogas i virksomheden A-Consult – en virksomhed, der i mere end 40 år har produceret betontanke, der anvendes i bl.a. biogasindustrien.
”Biogasindustrien har vokseværk, og vi kan se, at branchen efterlyser større anlæg end tidligere. Derfor lancerer vi nu vores hidtil største reaktortank med en volumen på +20.000 m3, en højde på 20 meter samt en diameter på 36 meter,” fortæller Thomas Gulager Asmussen og fortsætter:
”Set fra et totaløkonomisk perspektiv, er en stor tank en meget bedre løsning end flere små. I A-Consult har vi altid været frontløbere og specialister i at producere store tanke. Og vi har tidligere lavet tanke med volumen på over 50.000 m3, men for første gang nogensinde kan vi tilbyde vores biogas-kunder en rekordstor reaktortank på +20.000 m3,” fortæller han.
Thomas Gulager Asmussen, der er Business Development Manager indenfor Biogas i virksomheden A-Consult, ser et stigende behov for at bygge større tanke.
Altid tilpassede løsninger
Selvom en tank fra A-Consult består af færdigstøbte betonelementer, er den dog langt fra en stangvare. Alle projekter bliver tilpasset og skræddersyet hos teamet af ingeniører.
”Vi vil udelukkende levere gennemtænkte og tilpassede løsninger, og fordi ikke to projekter er ens, er alle opgaver forbi vores dedikerede hold af ingeniører. De sikrer, at vi leverer et godt og solidt produkt, der passer til den unikke biomasse, tanken skal rumme,” forklarer Thomas Gulager Asmussen.
I A-Consult producerer man også komplette løsninger. I samarbejde med nøje udvalgte underleverandører, kan tanken leveres med varmekredse, omrører, gastætte overdækninger samt isolering og beklædning, der passer til det enkelte projekt – hvilket også har en positiv afsmitning på garantien af tanken.
En hurtig og effektiv løsning
Den nye +20.000 m3 store reaktortank er, ligesom A-Consults øvrige tanke, som udgangspunkt opbygget med færdigstøbte betonelementer. Denne måde at opbygge en tank på bidrager både til en mere solid og langtidsholdbar løsning, men det giver også en reaktortank, der er langt mere fleksibel og hurtigere at montere.
”Fordi vi producerer betonelementerne i vores ’Hybrid forme’, hvor vi også indstøber komponenter som flanger og mandeluger, skal vi kun bruge minimal tid på selve montagen på byggepladsen. Og da et biogasanlæg består af mange komponenter, er det ofte en stor prioritet, at hele tanken ikke støbes på pladsen,” siger Thomas Gulager Asmussen.
Fakta om A-Consults nye reaktortank:
A-Consult er de eneste, der på verdensplan kan producere og bygge 20 meter høje tanke, der er opbygget af præfabrikerede betonelementer. Betonelementerne er skabt i A-Consults unikke ’Hybrid forme’ - en metode, der gør det muligt at flytte betonstøberiet rundt i hele verden, og derved minimere fragtomkostninger og Co2-aftryk.
Hos A-Consult har de et team af ingeniører, der tilpasser alle tanke til den specifikke opgave. Her ses et tværsnit af den nye reaktortank
Foto: Maria Hedegaard
Fra Biogas Danmarks side kvitteres der for, at aftalen om grøn fond indeholder en kompensation til de vognmænd der rammes af kilometerafgifter på trods af deres grønne investering i biogaslastbiler. For at opnå størst mulig klimaeffekt bør midlerne anvendes til at lette de stigende CO2- og energiafgifter.
Dagens aftale om udmøntning af grøn fond indeholder en kompensation på 161 mio. kr. til drift af biogaslastbiler, når den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler træder i kraft 1. januar 2025. Kompensationsmidlerne udmøntes med 29 mio. kr. i perioden 2025-2027 og 25 mio. kr. i 2028-2030.
– Der skal lyde en stor ros til politikerne for, at biogassen anerkendes som et grønt valg i den tunge transport. Samtidigt fortjener det også ros, at man politisk ønsker at hjælpe de vognmænd, der har investeret i biogaslastbiler, så de ikke straffes for at have truffet det grønne valg, når den nye kilometerafgift indføres fra 2025, udtaler Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Ifølge Biogas Danmark er der politisk blevet lyttet til biogasbranchens mangeårige budskab om, at det er forkert at afgifterne aktuelt straffer de vognmænd, der investerer i at køre på klimaneutral biogas i den tunge transport.
Anerkendelsen af biogassens rolle i den tunge transport står på et stærkt grundlag, da biogas er det drivmiddel, der bidrager med de største klimagasreduktioner pr. kilometer. Det viser en livscyklusanalyse fra Copenhagen Electric fra 2023, der har sammenlignet lastbiler med forskellige grønne drivmidler, herunder el, brint og biogas.
– Biogas kan levere massive klimagasreduktioner i den tunge transport, og derfor er kompensationen til biogaslastbilerne i høj grad med til at fremme klimaindsatsen i den godstransport, der foregår på vores landeveje, fastslår Henrik Høegh.
Der er ikke truffet politisk beslutning om, hvorledes de samlede kompensationsmidler i den politiske aftale skal udmøntes. Det skal ske ved en efterfølgende politisk aftale.
– Udfordringen har i mange år været, at ustøttet biogas som det eneste grønne biobrændstof er pålagt CO2-afgifter, som stiger kraftigt fra 2025. Samtidig belastes biogaslastbiler af en højere energiafgift end diesellastbiler pr. kørt kilometer. Foruden den kommende kilometerafgift er det derfor vigtigt, at midlerne særligt bruges til at kompensere ejere af biogaslastbiler for stigende CO2- og energiafgifter, så transportsektoren får et stærkere incitament til at køre på grøn biogas, siger Henrik Høegh.
Det vil samtidig medvirke til at gøre ustøttet biogas mere attraktiv på det danske marked, så Danmark bedre kan overholde sine VE -forpligtigelser i EU – fremfor at lade dem forsvinde til vore nabolande, hvor der er meget kraftigere incitamenter til at købe biogas dokumenteret med oprindelsesgarantier.
– Så det er godt for både klimaet og den grønne omstilling af den tunge transport i Danmark at gøre det mere attraktivt at køre på biogas. Og det er samtidig et kinder-æg, der opfylder 70-procentsmålet, Danmarks forpligtelser til reduktioner uden for kvotesektoren og kravet om cirka 60 procent vedvarende energi i energisystemet i 2030, fastslår Henrik Høegh.
Yderligere information, kontakt:
Formand Henrik Høegh, Biogas Danmark, mobil 3012 3972
Direktør Frank Rosager, Biogas Danmark, mobil 4055 1014, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fakta: Biogaslastbiler leverer den største klimagasreduktion pr. km
Kilde: Rapporten LCA-sammenligning for den tunge vejtransport, Copenhagen Electric 2023.
https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/Groenne-koeretoejer/Sider/Tung-transport.aspx
En livscyklusanalyse fra Copenhagen Electric fra 2023 viser, at biogas er det grønne drivmiddel, der sikrer de største klimagasreduktioner pr. kilometer. Samtidig er biogassen det eneste grønne drivmiddel, der bidrager med negative klimagasemissioner. Figuren herover er hentet i Copenhagen Electrics rapport, der viser, at lastbiler, der kører på komprimeret biogas (bioCNG) har en udledning på
-265 gram CO2e pr. kilometer, mens lastbiler på flydende biogas (bioLNG) har en udledning på -259 gram CO2e pr km.
Om Biogas Danmark
Biogas Danmark er brancheorganisationen for alle med interesse i biogas. Vi arbejder for hele biogassens værdikæde, der omfatter alt fra nyttiggørelse af organiske restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri til produktion og anvendelse af biogas, biogen CO2 og gødning. Mere info på biogas.dk
Horsens Bioenergi er blandt de første i Danmark til at producere flydende bio-CO2. Gennem fangst, nedkøling og rensning af den CO2, der genereres under vores biogasproduktion, bliver CO2´en flydende og i samarbejde med Nippon Gases anvendt til bl.a. til køleenhederne til REMA1000´s lastbiler.
Vil du vide mere om hvordan det foregår, så læs meget mere her...
Madsen Bioenergi er et biogasanlæg, der modtager tonsvis af gylle med store lastbiler fra de omkringliggende svineproducenter og kvægbrug.
Man har derfor installeret et måleinstrument fra Tech Instrumentering, der på ca. to minutter kan måle tørstofindholdet i gylle.
Med en pålidelig måling af gyllens tørstofindhold opnås en præcis afregning til de landmænd, der leverer gylle til biogasanlægget.
Læs hele artiklen i bioenergiMAGASINET april-udgaven (på gaden den 12. april).
Tegn abonnement her...
Biogas Teknik A/S mener det er på tide, at byggebranchen begynder at forholde sig til det CO2 aftryk man afleverer i forbindelse med industribyggeri
I en tid hvor energianlæg bygges og opføres som aldrig før, bør vi overveje konsekvenserne
Mange energianlæg herunder biogasanlæg er for langt de flestes vedkommende tankanlæg opført i beton.
Men som alle ved er cement ikke det mest klimavenlige produkt at producere, at bygge med, transporterer eller at genanvende.
Faktum er, at Dansk byggeri står for 39 procent af den danske CO2 udledning, og beton er et af de mest forurenende materialer, som samtidig indgår i alt fra bygninger, industrianlæg og til veje og broer.
Derudover forventes det, at behovet for beton til byggeri fordobles frem mod 2050.
Så hvis man kan ændre på de produkter man anvender, er der virkelig en stor CO2 gevinst forbundet hermed.
Dansk firma ønsker at være first mover
- Det har vi en forpligtelse til at gøre noget ved, når vi opfører nye grønne energianlæg, siger Espen Johansen Biogas Teknik A/S.
Biogas Teknik A/S har fået øjnene op for ståltanke.
Boltede tanke i stål sparer på energien samtidig med at det er en fleksibel løsning, der reducerer de løbende omkostninger til energiforbrug samt medfører væsentlig lavere transportomkostninger og så kan stål bruges igen og igen, det vil sige høj genanvendelighed.
- Vi kan bytte alle betontanke ud med stål i samme dimensioner. Den største fordel ved stål er, at vi kan bygge højt med en mindre diameter på bundpladen til følge, for at opnå samme kubikmeter i tankene. Vi kan desværre ikke undvære betonfundamentet til vore tanke, men vi kan gøre dem væsentlig mindre i diameter og derved forbruge væsentlig mindre beton i fundamentet samtidig fylder tankene mindre kvadratmeter på byggepladsen, forklarer Espen Johansen.
Der findes allerede en mere bæredygtig beton med 30 procent lavere CO2-aftryk, men her forsvinder det økonomiske incitament desværre, da prisen bliver det dobbelte i forhold til stål, og så forbruger man jo stadig enorme energiressourcer i forarbejdningsprocessen og der sker samtidig en CO2 udledning.
- I vores verden, den grønne sektor, synes jeg ikke det giver nogen mening at vi indkøber og bygger tankanlæg i beton, som er en af verdens største syndere både med hensyn til CO2-udledning i produktionsleddet, men også når tankene skal fragtes til byggepladsen og derefter nedbrydes engang. Og da tanklægget er det største element på et biogasanlæg, er der her tale om en ret stor mængde beton, siger han.
Læs hele artiklen i bioenergiMAGASINET april-nummer (på gaden den 12. april) - tegn abonnement her...
Vogelsang har lanceret dette nye produkt i en slidstærk kvalitet og som er nem at vedligeholde, takket være et nyt drevarrangement.
- XSplit-separatoren er nem at vedligeholde og muliggør et tørstofindhold på op til 40 procent ved behandling af afgasset gylle og rå gylle.
- Det bliver stadig vigtigere for vores kunder at kunne udnytte afgasset gylle samt rå gylle fuldt ud og på den mest effektive måder, hvad enten det er som gødning til plantedyrkning, som strøelse, til jordforbedring eller til elproduktion i biogasanlæg.
- Separationsteknologien afrunder vores portefølje for endnu mere effektiv håndtering af afgasset gylle og rå gylle, siger Niels Agerbo, administrerende direktør for Vogelsang i Danmark.
Læs hele artiklen i bioenergiMAGASINET (på gaden 12. april 2024) - tegn abonnement her.
Frank Rosager, Biogas Danmark
NEKST-udvalget har i dag fremlagt deres anbefalinger i rapporten ”Farvel til gas i danske hjem.” Anbefalingerne kommer lige efter, at Evida har anmeldt en ny tarifmodel, der har den stik modsatte effekt ved at halvere tarifferne for de mest gasforbrugende hjem og industrier, samtidig med at tarifferne forhøjes for fjernvarme og levering af grøn gas.
Det statslige gasdistributionsselskab Evida vil indføre nye tariffer, der ikke kun udfordrer NEKST-udvalgets grønne ambitioner, men hele den grønne omstilling ved at skabe incitamenter til et øget forbrug af fossil naturgas gennem lavere forbrugstariffer. Samtidig gøres det dyrere for fjernvarmeværker og industrier at reducere gasforbruget med varmepumper. Og det bliver ligeledes dyrere for virksomheder at købe danskproduceret grøn biogas leveret gennem gasnettet.
- Når Evidas nye tariffer øger det fossile gasforbrug, så går de stik imod anbefalingerne fra NEKST-udvalget og en lang række af politiske forlig, der gennem en årrække har sigtet mod at udfase fossil gas og skabe grundlag for et grønt energiforbrug i både energisektoren, industrien og hos de private forbrugere, siger direktør Frank Rosager fra Biogas Danmark.
Helt konkret halveres tarifferne for de mest gasforbrugende villaer og markant mere for erhverv med stort konstant gasforbrug. Samtidig fordobles tarifferne for de fjernvarmeværker, der har reduceret gasforbruget med varmepumper, fordi tariffen omlægges fra at betale for den mængde, man bruger, til betaling for reservekapacitet.
- Det må forventes, at de decentrale kraftvarmeværker vil reagere ved at lukke elproducerende kraftvarmeanlæg, der ellers i stigende grad bliver nødvendige, for at vi kan få elektricitet, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, siger Frank Rosager.
Evida oplyser, at indfødningstarifferne fra biogasbranchen forventes at dække 25 procent af Evidas samlede omkostninger i 2025 og næsten 50 procent i 2035.
- Biogasbranchen kan kun betale de nye indfødningstariffer til Evida på én måde, og det er ved at sende regningen videre til aftagerne, så biogassen bliver dyrere. Samtidig bliver indfødningstarifferne så brugt til at mindske forbrugernes omkostninger til at købe gas, hvorved den fossile naturgas får yderligere en konkurrencefordel over for alle de grønne alternativer, forklarer Biogas Danmarks direktør.
Biogas kan være løsningen
I NEKST-rapporten anbefaler arbejdsgruppen en konkret politisk drøftelse af, at en fortsat udbygning af dansk produceret biogas – uden støtte og på markedsvilkår – kan spille en rolle i de resterende borgeres gasfyr efter 2035.
Baggrunden er, at der ifølge NEKST-udvalget realistisk vil være ca. 140.000 gasfyr i hjemmene i 2035. Samtidig vurderer udvalget, at en forfølgelse af 2035-ambitionen om stop for gas i danske hjem ikke nødvendigvis vil være hensigtsmæssig for hverken borgerne eller samfundet de steder, hvor konvertering er svært.
- Biogas kan levere et markant bidrag til, at Danmark billigere kan nå helt i mål med den grønne omstilling af varmeforsyningen. Det er dog vigtigt, at der politisk bliver stillet skarpt på, hvordan vi konkret kan sikre biogas på markedsvilkår – uden støtte til varmekunder, hvor det af den ene eller anden årsag ikke giver mening at skifte væk fra gas. I den sammenhæng nytter det ikke at introducere nye tariffer, der gør fossil gas attraktivt og belaster markedets muligheder for at købe biogas, siger Frank Rosager.
De alvorlige klimakonsekvenser af tarifferne understreger ifølge Biogas Danmark, at det ikke er nok, at Forsyningstilsynet teknisk godkender tarifferne, men at der er behov for en politisk proces, hvor man overordnet fastsætter rammer og mål for den fremtidige danske gasforsyning og dermed får skabt det rette kommissorium for fremtidige tarifmodeller.
Sådan vil jeg tillade mig at karakterisere, siger Gitte Grønbæk, bestyrelsesmedlem ved DanePork og Hornsyld Købmandsgaard. Byrådsmedlem for Konservative i Kolding, Landmand og naturelsker.
En CO2 afgift på landbrugets biologiske processer. En CO2 afgift, der er baseret på IPCC´s beregningsmetoder, hvor metanudledning fra husdyr tæller med i klimaregnskabet. Og i det regnskab er kvæg hovedsynderen. Ud over udledning af metan fra gødningen, bøvser kvæg også metan, da de er drøvtyggere.
Det er dog ikke metan fra husdyr og husdyrgødning, som har fået CO2eq indholdet i atmosfæren til at stige. Kort fortalt omdannes metan udledt fra husdyr i løbet af en årerække til CO2, som planterne igen optager, og som husdyrene spiser. Husdyr er således ikke nettoudledere af kulstof.
Det der er synderen, er al den fossile energi vi bruger, for at leve det liv, vi lever.
Jeg undrer mig over, at der stadig gives CO2 kvoter til masser af danske industrivirksomheder, så de kan udlede CO2 uden afgifter. Kvoter, som ovenikøbet kan omsættes på den europæiske børs for ETS. Lige nu koster det ca. 450 kr/ton at købe sig mulighed for at udlede mere CO2 end man har tilladelse til.
Klart at industri, Naturfredningsforening, veganere mv synes, at det er en fantastisk regnemetode. For så er der en syndebuk og fokus der kan fjernes fra vores ekstreme forbrug af fossile energikilder.
Og for Naturfredningsforeningen kan der komme yderligere fokus på, at natur er vigtigere end produktion af fødevarer, og for veganerne, som er relativt religiøse i forhold til at beskytte dyrene.
Professor Jørgen E Olsen er ikke i tvivl om, at det får alvorlige konsekvenser for landbruget og dermed det danske samfund, hvis der indføres de planlagte og nu fremlagte CO2 afgifter på landbruget.
Det vil være en skævvridning i forhold til de andre fødevareproducerende lande og give ulige konkurrencevilkår iflg. professoren.
CO2 afgiftsmodellerne blev fremlagt af Michael Svarer (Svarer Udvalget) igår den 20. februar.
Hvis vi indfører disse afgifter, går vi enegang i Europa og dette kan medføre tab af konkurrenceevne og lukning af animalske landbrug.
Der arbejdes med tre modeller, som ifølge Svare-udvalget alle vil medføre tab af arbejdspladser.
Men Regeringen herunder Socialdemokratiet gik jo til valg på, at CO2 afgifter på landbruget ikke måtte medføre tab af arbejdspladser.
Især partierne venstre, Radikale og Moderaterne har desuden talt varmt for, at det skal være forbrugerne der skal betale for fødevarernes klimabelastning.
Spændende at se om partierne holder deres valgløfter.
Vi fra redaktionens side er også meget spændte på hvordan man vil opgøre et landbrugs klimabelastning...hvis man eks. leverer al sin husdyrgødning til et biogasanlæg hvad så?
Vi følger udviklingen tæt. Læs artiklen i bioenergiMAGASINET februar (er på gaden nu), hvor et amerikansk universitet anskueliggør landbruget og dets klimabelastning... - interessant læsning.
Niels Agerbo Nielsen, direktør for Vogelsang og André Skak Kristensen, driftleder på Linkogas
Neddeling af råvarer herunder halm med Disruptor* har givet markante positive resultater
bioenergiMAGASINET havde sat driftsleder André Skak Kristensen, Linkogas og direktør for Vogelsang Niels Agerbo Nielsen stævne på biogasanlægget for at høre om, hvorledes en Disruptor kan gøre en markant forskel, når det handler om neddeling og bedre udnyttelse af fast staldgødning (dybstrøelse) og halm.
Område med mange køer
Linkogas er et biogasanlæg, der i mere end 30 år har produceret grøn og CO2 neutral energi til gavn for samfundet. Efter man for år tilbage var blandt de første der blev koblet på det landsdækkende gasnet, er udviklingen på biogasanlægget gået stærkt og anlægget er vokset i størrelse og volumen op gennem årene.
Biogasanlægget Linkogas ligger centralt i et område med store og mange kvægbesætninger, hvor- for man typisk modtager megen kvæggylle og dybstrøelse.
I dag producerer anlægget cirka 17.000.000 m3 metan om året og modtager 600.000 tons biomasse. Det stiller store krav til modtagelsesfaciliteter, og da anlægget modtager råvarer med stigende tørstofindhold (dybstrøelse og halm) fordrer det at man kan håndtere disse råvarer.
Linkogas valgte for to år siden at udskifte indfødningen af råvarer til tre Premix-anlæg fra Vogelsang og installerede i 2023 en Disruptor fra samme firma.
Linkogas modtager mere og mere dybstrøelse fra andelshaverne og derfor var kravet til anlægget, at kunne håndtere og neddele halmen, for at opnå mere fleksibilitet, højere driftsstabilitet og ydeevne.
- Vores udfordring var, at vi ønskede at kunne håndtere mere dybstrøelse på vores biogasanlæg og vores daværende kapacitet for to år siden, simpelthen var for lille, siger driftslederen.
Græs silage - uden og med DisRuptor og halm - uden og med DisRuptor
Viskositetseffekt - uden og med DisRuptor
Ønsket var højere driftssikkerhed og produktionsstabilitet
På Linkogas kører man to adskilte indfødningslinier for henholdsvis konventionel og økologiske råvarer (dybstrøelse).
Derudover har man en ekstra linie til energiafgrøder.
Dette sikrer driftsstabilitet og stabil energiproduktion på anlægget.
- Vi valgte samtidig at få monteret halvtag over den ene indfødningslinie, som står udendørs samt at få monteret de øvrige indendørs. Men der er tale om samme setup ude og inde og med en ekstra linie er vi altid i drift og kan reparere og udbedre uden at det går udover energiproduktionen, siger André Skak Kristensen.
Premix-anlægget med rotorcutter neddeler halmen og giver en mere ensartet og homogen masse som er mere pumpbar.
Ved at koble Disruptor på, får man yderligere neddelt dybstrøelsen, altså en kraftigere bearbejdning af materialet, hvilket er nødvendigt, da tørstofprocenten stiger markant i råvaren. Ligesom at man opnår hurtigere bearbejdning og udrådning af stråene, når de er ”åbnet” mere op.
- Ved at anvende Disruptor har vi desuden fået en bedre viskositet og mere og lettere pumpbar homogen biomasse, siger André.
En positiv synergi-effekt har været en markant højere gasproduktion på hele 16 procent efter montering af Disruptor.
- Vores fokus var egentlig ikke så meget på gasudbyttet, så det er da en dejlig overraskelse, når man tænker på at den samlede investering kun er på cirka 0,75 mio kr., siger driftslederen.
Det giver en tilbagebetalingstid på investeringen på kun 47 dage. Vel at mærke kun beregnet på gasudbyttet.
Hvis man også tager i betragtning, at man sparer investering i øget reaktor kapacitet, er regnskabet endnu mere positivt.
Anlægget er baseret hovedsageligt på, at modtage andelshavernes råvarer. Derfor udgør øvrige industriråvarer kun cirka 2 procent.
Tørstofindholdet ligger pt på 11-11,5 procent i input-råvaren (cirka 8 procent i output/restbiomassen i primær reaktor).
- Vi kører med en opholdstid (udrådningstid) på op mod 35 dage, hvor ønsket er cirka 40 dage. Med installationen af Disruptor sparer vi jo investeringen i øget reaktorkapacitet, en omkostning som ofte er et to-cifret millionbeløb, så også her har vi sparet omkostninger, lyder det fra driftslederen med hentydning til de 16 procent bedre udnyttelse af den samme råvare.
Vedligeholdelsesomkostninger på en Disruptor er også til at håndtere.
På Linkogas opgør man omkostningerne til at være: Udskiftning af knive ved cirka 500 timer á 2800kr. ”Kæber” har typisk en holdbarhed på cirka 2000 timer, ligesom hulskive i rotorcutter skal skiftes efter cirka 1500 timer.
Kæber justeres efter 250 timer, hvilket forlænger levetiden.
- Jeg tænker mange af mine kollegaer med fordel kan sætte sig og beregne på fordele og ulemper og investering contra omkostninger
- Selvom der naturligvis skal skiftes sliddele løbende og dette har en omkostning er det positive afkast/ udbyttet så betragteligt, at disse omkostninger ingen betydning har overordnet set, fastslår André.
Et godt professionelt samarbejde
Allerede da André tiltrådte som driftsleder begyndte samarbejdet med Vogelsang og udviklingen frem til i dag bærer præg af, at man lærer af hinanden.
- Det er dejligt at have en kunde som Linkogas og især med en medarbejder, som André, som analyserer og beregner på alt, inden han træffer afgørelse og indstiller til investeringer til ledelsen, siger Niels Agerbo Nielsen Vogelsang.
- Fra vores side går vi helhjertet ind i biogasanlæggenes udfordringer og problemstillinger og forsøger at tilpasse vore produkter og rådgivning til det enkelte anlæg og de personer på biogasanlægget, som vi er i kontakt med, siger Niels.
- Ikke to anlæg er helt ens og derfor skal vores ydelser tilpasses det enkelte anlæg, så biogasanlæggene opnår de bedste resultater og det er nu en gang, det begge parter får mest ud af i den sidste ende, siger Niels Agerbo Nielsen slutteligt.
FAKTA OM DISRUPTORRotaCut® og DisRuptor®: Bedre økonomi på grund af en øget effektivitet og mindre vedligehold. En RotaCut har to funktioner. Den adskiller og macererer, så væsker fyldt med fibre, faste stoffer og fremmedlegemer bliver til pumpbare medier, altså en mere homogen masse. Tungt materiale, såsom sten eller metaldele fjernes ved hjælp af tyngdekraften og vigtige komponenter, bl.a. pumper, rørledninger, er nu godt beskyttet og en stabil produktion er sikret. Med en DisRuptor® knuses den biomasse, som kan være svært nedbrydelig. Resultatet er en større overflade, hvor bakterierne har nemmere adgang og produktionen af biogas øges. En DisRuptor er nem at integrere og kan bruges inden for mange områder, f.eks. som en del af rådnetankens recirkulationssystem. |
Ribe Biogas har fokus på merværdi i gasproduktionen både med hensyn til gasudbyttet men også returvarerne til landbruget
Ved biogasproduktion har kvaliteten af de indkomne råvarer stor betydning for gasproduktionen, men også returvarerne til landbruget skal være i en god kvalitet og skabe merværdi.
Med andre ord, bør man efter Ribe Biogas mening se på den samlede værdikæde både for det producerende biogasanlæg men også for landbruget, som jo både er leverandør af gylle og dybstrøelse samt aftager af restfibermasse/gylle.
Derfor er fokus på Ribe Biogas både på gasudbyttet på anlægget, men også de returvarer landbruget får tilbage efter gasproduktionen.
Her har man oplevet en markant forbedring af gyllen hos Ribe Biogas A/S efter en ny
reaktor (nr. 8) på 8300 m3 har været i drift i nogle måneder.
Allerede nu kan man konstatere synlige resultater!
Andelen af ammonium-N er stedet fra ca. 55 procent til 60 procent i den udgående gylle.
Ligesom den udgående andel af tørstof i gyllen er faldet fra ca. 7 procent til 5,7 procent.
Dette betyder, at der produceres mere gas på samme råvare og dette var egentlig den oprindelige businesscase på reaktor 8.
- For lige at understrege effekten; nu bliver ca.12.500 hektar omkring Ribe gødsket med gylle, hvor andelen af den frie ammonium er steget med ca. 10 procent.
- Hvis man forsigtigt anslår et øget høstudbytte på 3 procent, vil f.eks værdien af en majshøst på arealet stige med 6 millioner kroner – det er meget mere end vores businesscase på øget gasproduktion på den nye reaktor 8.
- Det er jo faktisk ret vildt, forklarer Aage Lauritsen formand for Ribe Biogas A/S og formand for leverandørforeningen RBMF, ligesom han sidder i bestyrelsen i LBBL, landbrugets Biomasseleverandører.
Mere biomasse mere gas
De senere år er mængden af biomasser og gasproduktionen været øget hos Ribe Biogas. Opholdstiden er stille og roligt sivet ned fra 37 dage til 30 dage i kombination med øget indtag af dybstrøelse og det har desværre også haft en negativ betydning for andelen af ammonium-N i den udgående gylle.
Bestyrelsen besluttede derfor allerede i 2022, at opføre ekstra reaktorkapacitet for at øge opholdstiden. Men at kvalitetsforbedringen på den udgående gylle blev så stor har overrasket leverandørerne til Ribe Biogas. En af leverandørerne til Ribe Biogas A/S er Niels Larsen, som driver en malkebesætning på 350 køer i Roager, syd for Ribe.
- Landbruget er i forvejen presset på næringsstoffer. Så enhver forbedring i udgående biogasgylle er kærkommen hos os leverandører og en forbedring i andelen af ammonium skaber reelt værdi i min bedrift. Den gylle jeg leverer, kommer nu bedre tilbage og det understregener jo bare at biogasanlæggene skal være opmærksomme på at have tilstrækkelig opholdstid, siger Niels Larsen.
Ribe Biogas er ved at lægge sidste hånd på en reaktor 9, som forventes i drift april 2024.
Og der påbegyndes en ny reaktor 10 sensommer 2024. Aage Lauritzen og Niels Larsen er spændte på om der kan komme en yderligere forbedring i andelen af den frie kvælstof.
- Biogasanlæg regner traditionelt værdiskabelsen på salg af gas og certifikater og effekterne ude på markerne indgår typisk ikke i en businesscase. Eksemplet hos os understreger bare at man altid skal regne på den samlede værdikæde, så leverandørerne af gylle også tilgodeses og merproduktion på biogasanlægget ikke sker på bekostning af en ringe andel af ammonium-N i udgående gylle, slutter Aage Lauritsen.
Fakta om Ribe Biogas A/S
83 procent ejes af lokale landmænd via RBMF, Ribe Biomasseformidlingsforening
17 procent ejes af Nature Energy/Shell.
Ribe Biogas behandler årligt 440.000 tons biomasse og er i gang med en udbygning, således den årlige mængde stiger til 680.000 tons.
I januar måned kunne Green Gas Denmark byde velkommen til en velbesøgt konference om omstillingen fra fossil til grøn gas.
Troels Ranis, vicedirektør i DI og ansvarlig for DI Energi og Ole Hvelplund, formand for Green Gas Denmark og direktør for Nature Energy bøde deltagerne velkommen.
I sin velkomst og indledning pointerede og lagde Ole Hvelplund op til en diskussion om biogas og om den grønne gas fortsat skal være støtteberettiget.
- Skal biogas egentlig have støtte eller skal den grønne gas over i et regi, hvor efterspørgslen på markedet er stor nok til at trække biogasproduktionen alene uden støttekroner, var spørgsmålet til forsamlingen fra Ole Hvelplund.
- Det er den fossile gas vi skal have ud af opvarmningen og der er vist ingen tvivl om, at biogas er det Kinderæg, der kan sikre en hurtig grøn omstilling, hvorfor vi skal fastholde momentum på fortsat udvidelse af produktionskapaciteten i Danmark, sagde formanden.
Det grønne kryds
Jane Glindvad Kristensen enhedschef i Energistyrelsen gav os et indblik i, hvordan gassystemet udvikler sig, og hvordan det går med det såkaldte grønne kryds, de kommende biogasudbud, udfasning af gassen fra husholdningerne, forsyningssikkerheden og andre udviklingstendenser for biogas.
- Den russiske invasion af Ukraine blot et par måneder efter gasstrategien ændrede som bekendt alt., sagde hun indledningsvis.
Der er et fald i gasforbruget i samtlige forbrugsscenarier, men der er pt nok grøn gas til ethvert af disse forbrugsscenarier.
Faldet i forbrug er dog ikke helt så stort som Energistyrelsen forventede med AF2023. (fremskrivnings scenarier ultimo 2022).
- Der er jo en klar ambition om udfasning af den fossile gas fra husholdningerne og status er at vi nu har 55.000 færre private gasforbrugere siden krigen startede, så der er sket en positiv udvikling, forklarede hun.
Men der har været forhindringer undervejs, hvor EU blandt andet har klaget og både de danske og svenske støtteordninger og påstået overkompensation når man køber og sælger over landegrænser med oprindelsesgarantier/Go`er (*se forklaring).
Det er forelagt for forligskredsen bag og besluttet at udbud uden de såkaldte GO`er kan frasige sig støtte og dermed få GO`er.
*Forklaring GO:
GO er oprindelsesgarantier – det der hed bionaturgascertifikater før 1. juli 2021, hvor VE II trådte i kraft.
GO er dokumentationsredskabet for opgraderet biogas i nettet – både internt og mellem medlemsstater (tak Bruno Sander Biogas Danmark for forklaring).
Evida ser lige nu på en anden fordeling af omkostningerne.
Den bundlast vi har opnået med biogasproduktion betyder virkelig noget for forsyningssikkerheden, men de mange forskelligartede gasser giver dog mange forskellige kvaliteter og udfordringer for energisystemet, som skal adresseres og ikke mindst håndteres.
Den politisk vedtagne gas og brintpakke (vedtaget lige før jul) skal implementeres over de kommende 2 år.
Kan man fremrykke flere udbud spurgte Jane tilhørerne…?
Den nuværende fremrykning giver jo en markant udvikling.
- Hvis man eksempelvis frasiger sig støtte, vil det jo uvægerligt hjælpe på, at vi får en mere markedsdrevet udvikling og produktion, sagde hun.
Concito er for afgifter
Torsten Hasforth, Cheføkonom, tænketanken Concito var næste indlægsholder.
- Der skal skabes tydelige incitamenter til at iværksætte den nødvendige grønne omstilling og forandring. Et sådant incitament er ujævnt fordelt i dag. Med en pris på udledninger følger et signal om, at der er en produktion, der skal omlægges, fastslog han.
Men det giver vigtigst af alt også adgang til, at virksomheder, der arbejder for løsninger, kan skabe nye muligheder ifølge tænketanken Concito.
- I Concito taler vi gerne om konkrete løsninger, men hvis vi stiger op i den store helikopter, så er der parametre der er kritiske og som kræver handling, sagde han.
Klimakrisen er et symptom på den skade vi forvolder med klimagasserne.
Skadeseffekt opgjort at tysk MST på 1946 kr/ton ifølge Concito.
- Vi skal gøre de ting vi ønsker kommercielt rentable, sagde han.
Han mener ikke vi opnår det samme med støtte.
- Nej den vælger på aktørernes vegne og overkompenserer, konkluderede han.
Hvis vi alene med støtten skal reducere landbruget med 5 mio. tons så skal der opkræves 15 mia. kr. og den låser udviklingen.
Landbruget kan og vil deltage i løsninger
Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug og Fødevarer havde naturligvis en anden holdning til hvorledes landbruget kan og skal bidrage.
Niels Peter Nørring kom ind på hvordan CO2-udledningerne kan reduceres, og hvad status er i den aktuelle politiske debat om CO2-afgifter på landbruget ovenpå rapportering fra Svarrer-udvalget. Han gav desuden et indblik i, hvilke perspektiver der er for landbruget i den grønne omstilling, fremstillingen af grønt kulstof, og hvordan alt dette spiller sammen med biogas og biochar.
- Jeg vil gerne slå fast, at landbruget vil leve op til de bindende og udstukne reduktionsmål i 2030, sagde Niels Peter.
Fakta (red)
Dansk landbrug står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det svarer til cirka 15,4 millioner tons CO2. Derfor har landbruget også en afgørende betydning, når vi skal indfri klimamålet om at nedbringe CO2-udledningerne med 70 procent i 2030.
Dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgas med 55-65% frem mod 2030.
Et mål et flertal i Folketinget har vedtaget.
Aftalen viser vejen til en reduktion af op til 7,4 mio. tons CO₂e frem mod 2030.
Derudover sikres også en reduktion i udledningen af kvælstof på 10.800 tons i 2027.
Der er med aftalen også enighed om massive investeringer i grønne teknologier, som skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.
- Når det er sagt, at landbruget kan og vil deltage i reduktionen i udledningen af drivhusgasser, er det samtidig vigtigt, at pointere, at det ikke skal ske på bekostning af udtagning af arealer til fødevareproduktion, fastslog han.
- Det kan vi simpelthen ikke tillade os i en tid, hvor verden mangler fødevarer, konkluderede han.
Landbruget er den del af løsningen, men ikke hele løsningen og biogas er helt klart fremtidens oplagte løsning på både omstillingen til grøn og forsyningssikkerhed energi, samtidig med at landbruget kan producere fødevarer til gavn for resten af verden.
Landbruget er allerede en vigtig del af omstillingen fra fossil til grøn energi.
Han fremhævede også at barriererne for udnyttelse af pyrolyse skal fjernes.
- Vi har brug for, at der kommer fart på udrulningen af denne fantastiske teknologi. Hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, er en større implementering af pyrolyseteknologien afgørende. I den danske fødevareklynge knokler vi for at bidrage til vores nationale klimaambitioner, og i 23 eller 24 skal landbrugsaftalen genbesøges, derfor er de bydende nødvendigt, at man fra politisk og fra myndighedernes side er villig til at fjerne eksisterende barrierer for anvendelse af pyrolyseteknologien, siger klimadirektøren.
Fakta om pyrolyse teknologien
Pyrolyseteknologien er udpeget som værende helt central for at reducere klimaaftrykket i fødevareerhvervet. hvor man med brug af landbrugets restprodukter og spildevandsslam kan sikre fangst og lagring af CO2 i biokul, recirkulering af vigtige næringsstoffer samt produktion af grønne energiløsninger.
I landbrugsaftalen er der en ambition om, at pyrolyseteknologien årligt skal reducere udledningen med 2 mio. t. CO2e i fødevareerhvervet i 2030.
Landbrugsaftalen skal genbesøges af de politiske aftaleparter i 2023/2024 for at vurdere fremdriften. Kilde: Dansk Landbrug.
Pyrolyse og biokul har politisk bevågenhed i kraft af sit store potentiale, som Stiesdal SkyClean arbejder fokuseret på at virkeliggøre.
De ønsker sammen med kollegaer i branchen at rydde barrierer af vejen for en hurtig implementering og dermed sikre udnyttelse af vores lokale biomasseressource til såvel kulstoflagring som fossilfri energiproduktion - udfordringer, der kun er blevet mere presserende at løse (se artikel om biokul her i bladet).
Teglværk vil gerne satse på biogas
Henrik Dietrichsen, nordisk direktør for Egernsund Wienerberger A/S præsenterede herefter deres strategi for at reducere CO2udledninger i Danmark med 70% i 2030 og biogassens rolle heri.
Han gjorde også deltagerne klogere på, hvordan et teglværk reagerer på CO2-krav, der blandt andet følger af livscyklusberegninger på CO2-emissioner fra byggeriet, CO2-afgifterne og om biogas har en rolle her.
Virksomheden har en stor og energikrævende produktion af mursten.
Hele 150 mio. mursten svarende til 15.000 parcelhuse er årsproduktionen.
- Vi har jo et Danmark som er bygget af mursten. Et produkt som er holdbart. Tegl står jo som bekendt i flere hundrede år. Så det er jo solidt men også energikrævende produktion, fastslog han.
Teglværket brænder stenene med 1000 grader og kan bla. af den årsag kan man ikke bruge eks. varmepumper.
Samtidig skærpes byggeregulativerne/ kravene til byggesektoren.
De nye klimakrav har til formål at understøtte og sikre en bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren, der indebærer en begrænsning af byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug, og som samtidig har til hensigt at fremme udviklingen af bæredygtige løsninger. De nye klimakrav, som er vedtaget med ændringerne til BR18, kan overordnet inddeles i to kategorier:
- Krav om beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus ("Life Cycle Assessment").
- Grænseværdier for, hvor meget CO2 nybyggeri må udlede pr. år.
- Det er for os svært at få fat i GO'er på biogas, de går typisk til udlandet.
- Derfor er biogassen ikke tilgængelig. Hvis man gjorde som i vore nabolande, hvor der er afgiftsnedsættelse på biogas (blandt andet i Tyskland og Sverige), så ville incitatementet for et skifte til bla. biogas være meget større, fastslog han.
- Med andre ord strammes kravene til produktionen hurtigere end vi kan få grøn biogas, så det er ikke godt. Vi oplever at myndighederne i Danmark ikke taler godt sammen for løsninger påpeger han.
- Vi skal derfor have løst problematikken nu, ellers koster det teglværkerne livet, sagde han.
- Vi har løsningen klar med med biogas og delelektrificeirng, men det tager tid, tid som vi ikke har plæderede han.
Ole Hvelplund
Ole Hvelplund supplerede Henrik Dietrichsen og opfordrer de danske politikere til at træffe de nødvendige beslutninger for frigørelse fra fossil energi til gavn for biogas og dermed grøn og forsyningssikker energi.
Elektrificering, biogas, brint?
Søren Eriksen, administrerende direktør, Viegand Maagøe A/S tog deltagerne på en rejse gennem fakta og muligheder i sit indlæg, hvor han gjorde status over den grønne omstilling af dansk industri. Han komme også ind på barriererne for en hurtig omstilling og hvilken rolle biogassen spiller i denne.
Søren tænker rækkefølgen: Energieffektiviser, elektrificer og til sidst biogas.
- 92% af al energiforbrug kan elektrificeres, det vil reducere energiforbruget med 49%, sagde han.
Arla elsker biogas
Peter Bredkær Engelbrektsen ansvarlig for indkøb af energi fortalte i sit indlæg om hvordan Arla har arbejdet med at reducere sit klimaaftryk og sikre en optimal og stabil energiforsyning.
Han fortalte hvorledes hele 6 mejerier allerede er på el- og varmeforbrug på rå biogas.
Elektrificering koster 75 mio. kr. pr mejeri, så det er ikke bare noget man lige gør, men Arla tager lidt af gangen.
For en virksomhed af Arla størrelse er det vigtigt ikke, at fremskynde investeringer uden grundigt forarbejde og analyser, da en forkert beslutning kan medføre store omkostninger på koncern niveau.
På transportsiden har Arla 13 lastbiler der kører på biogas. Det har været en stor succes.
De fyldes/tankes næsten lige så hurtigt som med diesel (80%) og har lang rækkevidde.
Nature Energy og biogas
Jonas C. Svendsen senior Vice-President i Nature Energy kunne med emnet ”Hvordan arbejder biogasproducenterne med bæredygtighed og lever biogassen op til krav om bæredygtighed” berette om virksomhedens strategi fokusere på vigtigheden af at kende sporbarheden og indholdet/værdien af det man putter i et biogasanlæg?
- Vi er meget opmærksomme på, hvad vi putter i vores biogasanlæg. Især med de stigende mængder halm i anlæggene, er der fokus på hvornår vi rammer VE-direktivets grænser for bæredygtighed, sagde han.
Er biomassen ikke omfattet af anlæggets certificering, skal oplysningerne om biomassen kontrolleres af en uafhængig verifikator (kontrollant) før du indberetter forbruget til Energistyrelsen.
Verifikator skal kontrollere, at oplysningerne om opfyldelsen af bæredygtighedskrav inkl. drivhusgasbesparelseskrav er korrekte og fyldestgørende i forhold til retningslinjerne i Håndbogen (læs mere på https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/baeredygtighedskrav-til-biomasse-til-biogas).
Han påpegede også at Nature Energy er langt med at anvende pyrolyse, men også her er der udfordringer med effekt og virkningsgrad blandt andet på anlægget i Glansager.
Han pointerede vigtigheden af, at biogassen skaber merværdi for kunderne, da man ellers ikke har en salgbar vare.
Nature Energy har kunder, for hvem det er vigtigt hvilke råvarer der anvendes til biogas produktionen, eksempelvis er der kunder, der ikke vil ikke have biogas fra affald.
Han påpeger ligeledes, at hvor biogassen skal afsættes i fremtiden, vil påvirke de forretningsmodeller man skal arbejde med.
Udvikling af biogasmarkedet - vejen til støttefri biogas
Henrik Laursen, administrerende direktør, Bigadan gjorde i sit indlæg status på den hurtige udvikling af biogasmarkedet, og hvad man kan forvente de næste 10 år.
Heriblandt fokuserede han på, hvordan biogasmarkedet kan gå fra at være en støttebaseret model til at være markedsdrevet.
Han kom også ind på biogassens centrale rolle i at løse de svære udfordringer i energibranchen.
- Vi står i en situation, hvor næsten alt let tilgængeligt industriaffald bliver brugt til biogasproduktion, sagde Henrik.
Han fremhævede, at det vigtigste motiv for biogas er billig lagring som situationen har udviklet sig.
- Vi står over for svære udfordringer i transport og elsektoren, fastslog han.
Ifølge Henrik Laursen skal markedet trække udviklingen videre og mere igang ved krav til fortrængning i transportsektoren.
- Vi er uambitiøse i forhold til nabolandene eks i forhold til Tyskland, fastslog han.
Ambitiøse klimakrav til den tyske transportsektor er baggrunden for, at danskproduceret biogas lige nu eksporteres til Tyskland.
Tyskland har skrappe klimakrav til transportsektoren i form af et højt teknologineutralt CO2-fortrængningskrav. Det tyske CO2-fortrængningskravet gør det attraktivt for det tyske marked at købe ustøttet dansk biogas sammen med blandt andet grøn strøm, brint og andre grønne brændstoffer.
- For mig at se er det eneste rigtige at bruge ”nettet” til transport af energi og lade certifikaterne vandre rundt, sagde han.
Han påpegede det gigantiske problem med stigende CO2-afgift også på biogas, som vanskeliggør og næsten gør omstillingen i den tunge transport umulig.
- Det skal der ændres på hurtigst muligt, eller får vi ikke udnyttet biogassens fortræffeligheder i den danske transportsektor, til gavn for klima og grøn omstilling i det hele taget, fastslog direktøren.
Vi skal fange CO2
Michael Lundgaard Thomsen, CCO, Aalborg Portland gav et indblik i vigtigheden af CO2 fangst for den grønne omstilling i de energiintensive virksomheder.
Han fortalte også om, hvordan Danmarks største CO2-udleder angriber udfordringen med dels at etablere CO2 fangst og dels at etablere partnerskaber i værdikæden for lagring og udnyttelse af CO2.
- Cement er uundværligt, men energiintensivt, hvorfor vi anvender 10% af Danmarks samlede energiforbrug og udleder 10% af CO2 emissionerne, hvorfor vi skal handle og det gør vi, sagde han.
Halvdelen af emissionerne kommer fra kridt.
- CO2-fangst kan være et billigere alternativer end biogas for vores vedkommende pointerede han.
Aalborg Portland har et mål om at gå fra 2 mio. ton CO2 emission til 0,6 ton CO2 i 2030.
Hvilket i givet fald vil være Danmarksstørste enkelt bidrag.
Fra 2025 starter den ”grønne” transmissionen, første skridt er naturgas.
Virksomheden betaler 150 mio. kr. i CO2 afgift i det europæiske system.
Problemet er som nemt i tidligere indlæg, at biogas anvendelse ikke honoreres af markedet og når afgiften stiger motiveres markedet til import af cement.
Cementfabrikken arbejder med at opbygge en værdikæde for fangst og lagring af CO2.
Det er efter vore beregninger billigst at lagre onshore, og det kommer vi til i 2029, sagde han.
Der er tale om kæmpe investeringer, hvorfor der er brug for støtte plus nødvendig infrastruktur.
CO2-anlæg er dyrere end en cementfabrik, 420 GWh til at fange et ton CO2.
Man bruges eks 350 GWH på at producere et ton cement.
De store vandmængder, der følger med skal jo også håndteres.
Et kommende dansk brint-marked?
Peter Biltoft-Jensen, Chief Regulatory Advisor P2X & Markets, Ørsted kom i det sidste faglige indlæg ind på de umiddelbare udfordringer for et kommende dansk brintmarked.
Betydningen af grænseoverskridende transportinfrastruktur som katalysator, nødvendigheden af brintlagre og etableringen af et handlet marked.
- Det er umiddelbart en udfordring at etablere et marked med en fælles pris. Grundlaget er jo at producent og forbruger kan møde hinanden, sagde han.
Skønsmæssigt forventer man at 10% af eksisterende gasmarked i 2030 vil kunne udgøres af brint. Koncentration i Nordvesteuropa er stor nok til at trække et brintmarked.
Et gasnet i Holland forventes udfaset og kan i stedet bruges til brint.
Halvdelen af den nuværende efterspørgsel ligger i Holland og Tyskland.
Vi skal i gang i Danmark. I Tyskland er finansiering allerede på plads med en statsgaranti og tarifmetode med tarif udjævnet over en længere årrække.
Efterfølgende debat
Jeppe Bruus, skatteminister (S), Rasmus Horn Langhoff, formand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (S) og Henrik Frandsen, energipolitisk ordfører (M) deltog i den afsluttende debat om hvordan vi lykkes med de ”grønne” gasser.
Jeppe Bruus indledte med at opsummere og konkludere:
Vi har løst udfordringen med CO2-afgifter og biogas er løst og vi når de 4,3 mio. ton i 2030, samtidig med at vi har besluttet at afgiftsfritage biogas udenfor nettet.
I 2030 skal vi ikke bruge mere naturgas og så udfases afgiften.
Der vil stadig være steder særligt i industrien, hvor man skal bruge gas, og det bliver biogas.
- Skal vi udvikle et marked for biogas til lastbiler, det kigger vi på lige nu, sagde ministeren.
- Vi skulle have være på plads med en analyse sidste år, men bliver færdig i første kvartal 2024, hvor vi har afsat 150 mio. kr. til området, sagde han.
Henrik Frandsen ønsker en model for hvordan grønne gasser kommer ind i vores industri og visse transportområder, så vi sikrer grøn omstilling.
- Det er vigtigt, at vi har de rigtige modeller, og vi skal kunne købe biogassen uden afgifter. I dag er biogassen støttet og kan derfor ikke erhverves afgiftsfri, så vi skal finde en model for hvordan det lykkes og indfases, sagde han.
Rasmus Horn Langhoff forklarede hvorfor vi udfaser naturgasser.
- Det sker af hensyn til forsyningssikkerhed og klima, back-up kapacitet, sagde han.
Vi har stadig nogle fossile gas-enklaver rundt omkring, eksempelvis har Holbæk Kommune en ambition om at blive uafhængig af gassen, hvorimod Kalundborg har overskudsvarme som kan hjælpe.
Udfordringer er der nok af blandt andet ligger vi på et prisloft, som vi må tage på os og forholde os til.
- Men målet er klart, vi skal i mål med den grønne omstilling, fastslog han.
Ole Hvelplund spurgte: Hvornår bliver biogas et eksporteventyr og hvordan?
- Vi kommer til at producere mere end 100% biogas (mere end til hjemmemarkedets forbrug) og den overskydende andel skal eksporteres, svarede Jeppe Bruus på spørgsmålet.
Han fremhævede også udviklingen på brint, hvor han mener det har et enormt potentiale.
- Vi har masser af biologiske restprodukter og det giver et virkelig godt potentiale til at producere endnu mere biogas, samtidig med at vi har en forpligtelse til at løse klimaproblemerne, kommenterede Henrik Laursen.
Han plæderede for, at politikerne kender deres besøgstid, så Danmark kommer med på vognen i forhold til, at udvikle og eksportere både råvarer og teknologi.
- Der er et virkelig stort forretningspotentiale i vores grønne teknologi, ligesom vi har råvarerne i form af biogas og strøm som resten af Europa efterspørger, sagde han.
Han opfordrede til, at man fik fokus på, at få brintinfrastrukturen op at stå hurtigst muligt, så forsyningskanalen er åben og klar.
Foto: Green Gas Energy.
En ny EU-database for oprindelsesgarantier implementeres i 2024 og betyder, at VE-andelene følger med ud af landet, når oprindelsesgarantier for biogas eksporteres. Derfor haster det med at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at købe især ustøttet dansk biogas, skriver direktør Frank Rosager og Public Affairs chef Esben Tranholm Nielsen, Biogas Danmark, i Altinget.
Der er behov for hurtig politisk beslutning om en model for CO2-afgiftsrefusion for grøn ustøttet biogas i gasnettet. Med den politiske aftale ”grøn skattereform for industri mv.” fra 24. juni 2022 blev der truffet beslutning om, at der skal udarbejdes en analyse af mulige modeller for, at biogas afgiftsfritages gennem anvendelse af oprindelsesgarantier. En model skulle have været forelagt forligspartierne før sommeren 2023. Det er desværre endnu ikke sket.
Fra 1. januar 2025 rammes de danske industrivirksomheder af den nye CO2-afgift, uanset om de bruger Co2-neutral biogas eller fossil gas. Det er både urimeligt over for de virksomheder, der har betalt for det grønne valg, og det hæmmer den grønne omstilling i industrien. Her er særligt en CO2-afgiftsrefusion for ustøttet biogas en nødvendighed for at sikre grønne incitamenter i erhvervslivet. Samtidig øges presset fra EU-reguleringen i samme retning.
Sagen er topaktuel og bliver nu taget op af Folketingets skatteudvalg samt klima-, energi- og forsyningsudvalget, idet Biogas Danmark har foretræde for begge udvalg torsdag den 18. januar.
Afgifter straffer det grønne valg og skader konkurrenceevnen
I de dele af erhvervslivet, hvor elektrificering ikke er mulig, er omstilling til biogas den oplagte og i mange tilfælde eneste mulighed for grøn omstilling.
I dag afgiftsbelægges biogas leveret gennem gasnettet som fossil naturgas, uanset om den har modtaget støtte eller ej. Det skader både industri- og transportvirksomhedernes incitament til at skifte til grøn biogas. Hvis CO2-afgifter skal understøtte den grønne omstilling, så kræver det, at ustøttet biogas leveret gennem gasnettet ikke beskattes som fossil naturgas.
Der er behov for, at skattelovgivningen tilpasses de ændringer, der sker som følge af den grønne omstilling, hvor gasinfrastrukturen ikke kun distribuerer fossil naturgas, men også distribuerer og lagrer biogas og fremover, brint, power-to-x gasser og andre grønne gasser til erhvervsliv og forbrugere.
Skærpet konkurrence mellem Danmark og udlandet
I de kommende år vil konkurrencesituationen for danske virksomheder i forhold til udlandet blive yderligere skærpet.
Der kommer nemlig i 2024 en EU-database, hvor alle oprindelsesgarantier og bæredygtighedscertifikater i EU skal dokumenteres. Databasen vil, foruden at være et stærkere kontrolorgan for oprindelsesgarantier, også medføre at VE-andelene ikke længere tæller i producentlandet, men flyttes til de lande, hvor kunderne køber oprindelsesgarantier. Det må derfor forventes, at biogassen i endnu højere grad vil flyde til de lande og virksomheder i EU, der har de bedste incitamenter for anvendelse af biogassen.
Muligheden for at sikre CO2-afgiftsrefusion af grøn biogas i gasnettet er til stede
En løsning ligger dog lige for.
EU´s direktiv for vedvarende energi stiller krav om, at Energinet siden 2021 på linje med alle andre EU-lande har skullet sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier som dokumentation for, at biogas kan transporteres effektivt gennem gasnettet og tages ud igen som biogas. En ordning, der benævnes massebalanceprincippet. Det foregår ved, at Energinet udsteder oprindelsesgarantier til dokumentation for den mængde biogas, der bliver tilført gasnettet fra hvert enkelt biogasanlæg. Når der købes og forbruges biogas, skal en tilsvarende mængde oprindelsesgarantier annulleres i Energinets certifikatregister, hvorved man ved, hvor meget biogas der er tilført og anvendt fra gasnettet.
Alle udstedere af oprindelsesgarantier i EU er tvunget til at påstemple, hvorvidt der er givet støtte til den pågældende mængde biogas. Endvidere skal alle udstedelser, handler og anvendelser registreres i EU´s nye database, så alle myndigheder kan følge oprindelsesgarantierne fra producenterne til den endelige slutbruger.
Forudsætningerne bør derfor være til stede for at fjerne den kommende CO2-beskatning af ustøttet CO2-neutral biogas leveret gennem gasnettet, når virksomhederne dokumenterer deres køb af biogas ved at slette Energinets udstedte oprindelsesgarantier i takt med, at biogassen forbruges.
|
Frank Rosager |
Esben Tranholm Nielsen |
Debatindlægget blev bragt i Altinget den 22. januar 2024.
Læs debatindlæget her.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
