De danske biogasanlæg leverede i 2022 mere end 800 millioner kubikmeter biogas og dækkede 40 procent af det samlede gasforbrug. Det gav en drivhusgasreduktion på 1,5 millioner tons CO2.
Danmark slog i 2022 alle hidtidige rekorder med en produktion på over 800 millioner kubikmeter biogas. Dermed dækkede biogas ikke mindre end 40 procent af det samlede gasforbrug i Danmark, hvilket gav en netto drivhusgasreduktion på 1,5 millioner tons CO2-ækvivalenter.
– Det er fantastisk, at Danmark i 2022 sætter en samlet rekord i produktionen af vedvarende energi – og samtidig præsterer individuelle rekorder for både vind, biogas og sol. Det betyder, at klimaaftrykket fra henholdsvis el- og gasforbrug nu begge er kommet ned på cirka 140 gram CO2 pr kWh, hvilket cementerer Danmarks position som et foregangsland i den grønne omstilling, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Den stigende biogasproduktion betød, at biogasanlæggene også leverede en rekordhøj netto drivhusgasreduktion på 1,5 millioner tons CO2-ækvivalenter. Heraf udgjorde reduktion i metanudledningen fra husdyrgødning cirka 250.000 tons CO2-ækvivalenter.
Og potentialet er betydeligt større. Allerede fra 2027 kan netto drivhusgasreduktionen fra biogas komme op på 3,7 millioner tons CO2-ækvivalenter, heraf næsten 1 million tons i form af reduceret metanudledning fra husdyrgødning, der i fremtiden udsluses hurtigere til biogasanlæggene. Hertil kommer yderligere et klimapotentiale på mere end 1,5 millioner tons CO2 ved anvendelse af biogen CO2 fra biogas til CO2-lagring.
– Det er glædeligt, at statsministeren i sin nytårstale slog fast, at det ikke kun er vigtigt at sætte nye mål for den grønne omstilling, men at det i lige så høj grad handler om at komme i mål. Det er vigtigt at fastholde fokus på at få realiseret de forventede drivhusgasreduktioner, og på den front er biogasbranchen allerede i fuld gang og klar til hurtigt at levere markant større bidrag, fastslår Henrik Høegh.
Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Fakta om biogas i Danmark i 2022
Formand for Biogas Danmark, Henrik Høegh. Foto Maria Tuxen Hedegaard.
Biogasbranchen byder velkommen til den nye klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og melder klar til levere på regeringens mål om at udbygge biogasproduktionen så hurtigt som muligt.
Det går for langsomt med at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og med at udfase andre fossile brændsler, skriver regeringen i det nye regeringsgrundlag, der blev offentliggjort i går. Derfor vil regeringen sætte mere fart i den grønne omstilling og udfasningen af russisk gas, herunder øge biogasproduktionen og så vidt muligt fremrykke de aftalte biogasudbud. Biogasbranchen er klar til at levere en massiv indsats for at hjælpe regeringen i mål, lyder budskabet fra Biogas Danmark
– Vi hilser den nye regering velkommen og ønsker tillykke til Lars Aagaard med posten som ny klima-, energi- og forsyningsminister. Der er ingen tvivl om, at ministeren står foran en række store opgaver med både at håndtere energikrisen og sætte mere fart i den grønne omstilling. I biogasbranchen er vi parat til at bidrage med en hurtig udbygning af produktionen af grøn biogas, der på samme tid øger forsyningssikkerheden, fortrænger fossilt brændstof samt leverer store drivhusgasreduktioner i landbruget og betydelige mængder biogen CO2 til Power-to-X brændstoffer, siger Henrik Høegh, formand i Biogas Danmark.
Derfor opfordrer Biogas Danmark til, at regeringen skaber grundlag for at udbygge produktionen af ustøttet biogas i de kommende år.
– Der et stort potentiale for vækst i produktion og anvendelse af ustøttet biogas, som kan bidrage med massive drivhusgasreduktioner i energisektoren, industrien, den tunge transport og landbruget. Men det kræver, at der tages fat på at skabe de rette rammevilkår for ustøttet biogas, siger Henrik Høegh.
Han peger på, at der ifølge regeringsgrundlaget skal nedsættes en national energikrisestab, NEKST, der blandt andet skal fremme udrulningen af fjernvarme og hurtigst muligt nedbringe fjernvarmens forbrug af naturgas og erstatte det med vedvarende energi. Fjernvarmen har det akutte problem, at det ikke er tilladt at købe ustøttet biogas leveret gennem gasnettet, da det ikke er muligt at få CO2-afgiftsrefusion for dette.
– Biogas har den store styrke, at den kan opbevares i gaslagrene og levere store mængder grøn energi til produktion af el og varme, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Dermed kan danskerne være sikre på altid at have strøm i kontakten og varme i radiatoren. Vi er derfor glade for, at der etableres en national energikrisestab, og vi bidrager gerne med input til, hvilke barrierer der kan ryddes af vejen, siger Henrik Høegh.
Først og fremmest er det vigtigt at sikre, at virksomheder kan få CO2-afgiftsrefusion, når de køber ustøttet biogas leveret via gasnettet.
Desuden foreslår Biogas Danmark, at CO2-fortrængningskravet til den tunge transport bør øges, og bæredygtighedskravene skærpes, så det kommer på niveau med nabolande som for eksempel Tyskland. Dette vil modvirke, at tyske vognmænd kører over grænsen og tanker diesel i Danmark og derved øger den danske CO2-udledning. Samtidig undgås det, at tyske vognmænd overtager den grønne transport i Danmark ved at tanke afgiftsfritaget flydende dansk biogas i Flensborg.
En klimaafgift på landbruget er skrevet ind i regeringsgrundlaget – og uanset hvordan denne udformes, så bør det sikres, at landmænd, der får afmetaniseret deres husdyrgødning i et biogasanlæg, ikke rammes af klimaafgifter på denne husdyrgødning.
– Med disse tiltag vil en ny regering levere et væsentligt bidrag til, at Danmark hurtigt kommer i mål med de forøgede ambitioner om at gøre Danmark til et klimaforegangsland via markedsmæssige tiltag uden øgede støtteomkostninger for staten. Det vil sikre, at vi får en hurtigere grøn omstilling, der samtidig giver mest klimaindsats for pengene, fastslår Henrik Høegh.
De danske biogasanlæg satte ny rekord med levering af 58 millioner kubikmeter biogas til gasnettet i oktober, og i år har danskproduceret biogas dækket 40 procent af det samlede danske gasforbrug. Biogasbranchen opfordrer den kommende regering til at fastholde den nuværende udbygningstakt for biogasproduktionen.
Danmark nåede i oktober op på at levere 58 millioner kubikmeter grøn biogas til gasnettet, hvilket var en ny rekord for den danske biogasproduktion. Dertil blev der leveret yderligere 16 millioner kubikmeter direkte til industri og kraftvarmeværker. Dermed har biogas leveret over 40 procent af det samlede danske gasforbrug i år.
Ser man udelukkende på gasnettet, så er mere end 500 millioner kubikmeter biogas strømmet ind på det danske gasnet i årets første 10 måneder, og dermed har biogassen dækket 35 procent af danskernes gasforbrug fra gasnettet i år til dato, oplyser Biogas Danmark.
– Staten forventer, at gasforbruget vil være 100 procent grønt i 2030, men det grønne skæringspunkt kan nås allerede i løbet af 2027, hvis vi fortsætter den udbygningstakt, der har været i biogasproduktionen i de seneste år, siger Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark.
Hvis væksten i biogasproduktionen skal genstartes de kommende år, kræver det blot, at politikerne fremrykker de allerede besluttede biogasudbud til 2023 og 2024.
– På grund af de høje gaspriser vil fremrykningen af biogasudbuddene ikke medføre udbetaling af støtte i mange år – og måske aldrig, da støtten reguleres ned i takt med gasprisernes stigning, hvorfor der opnås en stor besparelse for staten. Udbudspuljerne skal alene afdække investorernes risiko for, at Europa igen vil købe billig russisk gas inden for de kommende 10 år, forklarer Frank Rosager.
Danskproduceret biogas har fortrængt russisk gas for 5 millarder kroner i år
De stigende leverancer af danskproduceret biogas i gasnettet betyder også, at stigende mængder russisk gas fortrænges fra gasmarkedet.
– Indtil udgangen af oktober har den danske biogas fortrængt russisk gas til en værdi af cirka 5 milliarder kroner. Da gassen alternativt skulle være leveret fra Rusland, er det penge, som ikke er kanaliseret ud af Danmark og EU til Rusland, men i stedet har skabt værdi for biogasproducenter og store besparelser for mange kunder, der har aftaler om faste priser hos biogasproducenterne. Samtidig betyder de høje gaspriser, at støtten til biogas er faldet til et minimum, siger Frank Rosager.
Dermed bidrager biogasproduktionen markant til at minimere importen af fossil naturgas, samtidig med at Danmark styrker både forsyningssikkerheden og den grønne omstilling.
Gasforbruget er lige så grønt som elforbruget
De seneste data fra det statslige Energinet viser nemlig, at udbygningen af biogasproduktionen er en stærkt medvirkende årsag til, at det danske gasforbrug i mere end et år har haft samme klimaaftryk som elforbruget. I de seneste 12 måneder har gasforbruget fra gasnettet i Danmark haft et klimaaftryk på 141 gram CO2 per kWh, mens elforbruget har haft et klimaaftryk på 146 gram CO2 per kWh.
Årsagen til den stigende biogasandel er først og fremmest, at flere nye biogasanlæg er sat i drift i år, og at disse anlæg nu gradvist er i gang med at øge leverancerne. Samtidig falder gasforbruget, og dermed er andelen af biogas i gasnettet kraftigt stigende.
– Produktionen af grøn strøm fra sol og vind har aldrig været større, og det samme gælder biogasproduktionen, der jo kan levere grøn strøm, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Det vil være en meget enkel øvelse for den kommende regering at sikre, at den aktuelle udvikling af biogasproduktionen fortsætter, så vi øger forsyningssikkerheden og gør gasforbruget helt fossilfrit hurtigst muligt, fastslår Frank Rosager.
En typisk dansk husstand bruger cirka 1.800 kubikmeter gas på et år, og den samlede biogasleverance til gasnettet forventes i år at matche gasforbruget i cirka 350.000 husstande.
Faktaark: Biogas fortrænger russisk gas og sikrer gasforbruget samme klimaaftryk som elforbruget
Biogas er en stabil grøn energikilde, der kan lagres og levere grøn strøm, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, siger Frank Rosager. Foto: Maria Tuxen Hedegaard.
Når biogas benyttes i lastbiler, sker der en CO2-reduktion i både landbruget og transporten, skriver Poul Jørgensen og Henrik Høegh. (På billedet ses en biogaslastbil). Foto: Pressefoto HF Transport / Biogas Danmark
Både landbruget og transportsektoren er udfordret på klimaindsatsen. Derfor er det vigtigt at fokusere på de løsninger, der giver mest klima for pengene – og som kan hjælpe begge sektorer. Én af dem er biogas, skriver Poul Jørgensen, direktør i HV Transport og Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Den allerførste gas er så uren, at den ikke kan renses, men må brændes af i en midlertidig fakkel, men allerede nu kvaliteten af biogassen så høj, at den kan pumpes ind i gasnettet.
Den første grønne og danskproducerede biogas fra Nature Energys bioanlæg i Kværs er netop sendt på gasnettet. Anlægget kan årligt producere over 20 millioner kubikmeter biogas og fortrænger en tilsvarende mængde naturgas fra det danske energisystem.
Læs hele artiklen på Nature Energy...
Den første lastbil med biomasse er rullet ind på Nature Energys biogasanlæg i Kværs. Om få uger leveres den første grønne, dansk-produceres gas til gasnettet og fortrænger dermed fossilt naturgas fra blandt andet Rusland.
Nature Energy Kværs begynder produktionen af biogas og vil kunne levere omkring 20 millioner kubikmeter om året og fortrænger dermed ens tilsvarende mængde fossilt naturgas fra energysystemet. På billedet en af de nye lastbiler, der skal fragte biomassen til anlægget og retur til landbruget. Foto: Lene Esthave
Andel og Nature Energy investerer i en fælles investering 100 millioner i et sønderjysk Power to x-anlæg, som skal booste produktionen af dansk biogas på Nature Energys biogasanlæg i Glansager på Als.
Opførelsen sker sammen med energi- og fibernetkoncernen Andel.
- Der er et stort marked for biogas både i og udenfor Danmark fordi det erstatter fossilt naturgas og fortrænger CO2, siger adm. dir. Ole Hvelplund Nature Energi.
- Derfor er det godt for både den grønne omstilling og Danmarks førerposition inden for energiproduktion og udvikling af fremtidens løsninger, at vi nu bruger Power-to-X til at øge biogasproduktionen, siger Ole Hvelplund.
Overskudsstrøm øger biogasproduktionen
Anlægget i Glansager vil med overskudsstrøm fra vindmøller øge produktionen af biogas og reducere CO2-udledningen.
Det sker i en proces, hvor der populært sagt sættes strøm til vand i et elektrolyseanlæg.
Her dannes brint og ilt. Brinten tilsættes i Nature Energys metaniseringsanlæg, hvor brinten går i forbindelse med opfanget CO2.
Derved dannes der metangas, der har samme kvalitet, som den naturgas, der udvindes fra undergrunden.
Forsøg på pilotanlæg i Holsted
Nature Energy har de senere år først gennemført laboratorieforsøg med denne form for Power-to-X og siden med succes drevet et pilotanlæg på sit biogasanlæg i Holsted.
I forhold til etableringen af Power-to-X-anlægget i Glansager, udvikler X-automation styring og der er der indgået en samarbejdsaftale med Syddansk Universitet Institut for Grøn Teknologi (IGT) om forskning i andre CO2-kilder, der kan bruges i Power-to-X.
Aktuelt er Andel og Nature Energy i dialog med de relevante myndigheder med henblik på godkendelser til byggeri og drift og byggeriet ventes at kunne gå i gang i efteråret 2022, og anlægget forventes at kunne sættes i drift i sommeren 2023.
Kilde: Nature Energy.
Inden for få år kan vi dække det danske gasforbrug med grøn biogas baseret på vores egne ressourcer. Det vil øge den grønne forsyningssikkerhed og bidrage massivt til klimamål og grøn omstilling af både energisektoren, industrien, landbruget og den tunge transport. Biogasproducenterne står klar til hurtig vækst, men det kræver politisk handling, lyder budskabet fra Biogas Danmark oven på gårsdagens valg.
Ved at dække 35 procent af det danske gasforbrug i år har de danske biogasproducenter leveret et massivt bidrag til, at de danske gaslagre er fyldt helt op til vinteren. Men energikrisen er langt fra forbi, for næste år bliver det en kæmpe udfordring at få fyldt de europæiske gaslagre inden vinteren 2023-2024 uden russisk gas. Derfor vil det være rettidig omhu at træffe de beslutninger, der skal til for at få biogasproduktionen yderligere op i gear så hurtigt som overhovedet muligt, lyder budskabet fra Biogas Danmark efter gårsdagens valg, hvor både klimaet og krisen lå i toppen af vælgernes dagsorden.
– De relativt lave gaspriser skyldes lige nu at lagrene er fyldte, men det er blot stilheden før storm. Den helt store energikrise kommer til foråret, når gaslagrene er tømt, og vi skal til at fylde dem igen frem mod næste vinter. Det bliver en kamp for hele Europa at skaffe nok gas, og derfor bliver det helt afgørende at vi sætter alle sejl til for at producere så meget biogas som muligt næste år, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Kan agere hurtigt
Først og fremmest bør den kommende regering sikre, at de besluttede udbud af ny biogasproduktion iværksættes så hurtigt som overhovedet muligt. Som det ser ud lige nu, er udbuddene fordelt hen over årene frem mod 2030, hvilket ikke giver mening midt i en europæisk energikrise. Samtidig har branchen lige nu kapacitet til en massiv og hurtig udbygning af biogasproduktionen og vil kunne bidrage til en øget klimareduktion i 2025 og til det mere ambitiøse 80 procentsmål for 2030, som en række partier opstillede under valgkampen.
– Fremrykning af udbuddene er den hurtigste vej til at give investorerne sikkerhed for deres langsigtede investeringer. Det vil kickstarte udbygningen og samtidig spare staten penge, for de høje markedspriser på gas betyder, at der ikke udbetales støtte de første år af udbudsperioderne. Effekten vil være et 100 procent grønt gasforbrug allerede i 2027 og dermed også massive gevinster for klimaet, siger Henrik Høegh.
For det andet bør der leveres en indsats for at fjerne en række barrierer for udbygning af biogasproduktionen. Det gælder både omstilling af gasinfrastrukturen, og at kommunerne er langsomme til at behandle ansøgninger om tilladelse til at øge biogasproduktionen.
– På lidt længere sigt ønsker vi desuden at ændre rammevilkårene, så det bliver attraktivt for markedet at købe ustøttet biogas – blandt andet ved at sikre, at virksomheder kan opnå CO2-afgiftsrefusion for biogas, der leveres via gasnettet, fastslår Henrik Høegh.
I forbindelse med den kommende tids debat om klimareduktioner og en eventuel CO2-afgift i landbruget er det samtidig vigtigt, at politikerne er opmærksomme på, at biogassen kan bidrage med massive drivhusgasreduktioner i landbruget. Det sker ved at indfange metan fra gylle og derefter sikre, at denne metan kan bruges som grøn energi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Desuden er biogassen vigtig for de dele af industrien, der ikke kan undvære gas, ligesom biogas kan bidrage med en stærk grøn omstilling af den tunge transport.
Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark. Foto: Maria Tuxen Hedegaard.
Lige nu kan forsyningsnettet ikke aftage al den gas der produceres... - læs mere her.
Energinet har lørdag meddelt gasmarkedet, at gasrørledningen Baltic Pipe kan sættes i drift med fuld kapacitet allerede fra slutningen af november 2022, det vil sige en god måneds tid før planlagt.
Baltic Pipe-projektet har undervejs været ramt af flere, store udfordringer, blandt andet da Miljø-og Fødevareklagenævnet i maj 2021 underkendte Miljøstyrelsens miljøtilladelse, der blev udstedt i 2019. Dele af anlægsarbejdet lå herefter stille i ni måneder, indtil en ny miljøtilladelse blev givet i marts 2022.
Forsinkelsen betød, at Energinet herefter planlagde, at Baltic Pipe skulle sættes i drift med delvis kapacitet fra den 1. oktober 2022 og med fuld kapacitet på op til 10 milliarder kubikmeter gas om året fra 1. januar 2023.
Energinets del af det store projekt består af 105 kilometer rørledning i Nordsøen, cirka 210 kilometer rørledning i jorden hen over Danmark, en udvidelse af modtageterminalen i Nybro ved Varde og en ny kompressorstation ved Everdrup på Sydsjælland.
De sidste strækninger til lands – i Østjylland og på Vestfyn, hvor arbejdet lå stille i en længere periode – færdiggøres i oktober. Derefter testes de og er klar til fuld drift ultimo november 2022.
- og fokus på konkret handling, ifølge Dansk Industri.
Regeringen har i dag præsenteret sit klimaprogram for 2022, der anviser vejen til at nå Danmarks klimamål om en 70 pct. CO2-reduktion i 2030.
Det er forventningen, at de resterende reduktioner for at nå 70 pct., vil blive halveret med de politiske aftaler i forhold til sidste år.
Der mangler nu at findes reduktioner for 5 millioner ton CO2. For at nå helt i mål, skal der større fokus på implementering af de mange gode politiske aftaler og ambitioner, og så skal der tempo på, mener landets største erhvervsorganisation Dansk Industri.
- I april manglede vi at finde reduktioner for 10 millioner ton CO2, og siden er der landet nogle meget ambitiøse aftaler, der faktisk halverer den udestående mængde CO2, der skal reduceres i 2030. Det er særligt aftalen om grøn skattereform, der kommer til at bringe os et stort skridt nærmere målet, siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI.
- Selvom der er indgået aftaler for trefjerdedele af reduktionerne, så mangler de jo stadig at blive implementeret og omsat til virkelighed. Det er særligt den grønne energi fra Danmark kan Mere II, der skal omsættes til vindmøller, solceller, nye havvindmølleparker og grøn fjernvarme. Der er ikke mange år til vi rammer klimamålstregen, så der skal turbo på den grønne omstilling, hvor særligt CO2-fangst og lagring skal spille en rolle, siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI.
Det seneste år er der blandt andet landet aftaler om CO2-fangst- og lagring, overskudsvarme, grøn omstilling af dansk landbrug, en Power-to-X-strategi, en ny klimaaftale samt en grøn skattereform.
DI har længe efterlyst en national strategi for energieffektivisering, og set i lyset af energikrise og en ny energipakke, er det endnu vigtigere med et større fokus på langsigtede, energieffektive løsninger.
- Vi skal spare på energien og bruge den energi, vi har til rådighed langt bedre og mere effektivt. Og så skal vi samtidigt nå energiuafhængighed ved at skrue op for produktionen af grønne gasser. Der er behov for at få implementeret klimaløsninger i en fart, så vi kan tæmme energipriserne, fremtidssikre vores energiforsyning og vinde i klimakampen, siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI.
Det internationale samarbejde i EU og COP-sammenhæng er også en del af klimaprogrammet. Det internationale samarbejde er helt afgørende for Danmarks muligheder for at nå vores egne klimamål. Samtidig åbner det eksportmuligheder for danske virksomheder, der er verdensmestre i udvikling af grønne teknologier.
- Danmark skal fortsætte det internationale samarbejde, så vi kan blive ved med at gå forrest, og vise vejen til en grøn omstilling, siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI.
Folkemødets tema er Den grønne omstilling og fremtidens globale energilandskab og dette var agendaen for Folkemødet i Esbjerg den 15 og 16 september på torvet i Esbjerg.
Det var rig mulighed for både at debattere de nye teknologier, som f.eks. power to x, som væsentlige forudsætninger for den grønne omstilling og en fremtid for dansk og europæisk energiforsyning, vel at mærke uafhængig af russisk energi.
Der blev sat fokus på biogas processen og biogassen mange anvendelses områder samt den recirkulering af næringsstoffer til afgrøderne i form af kvælstof, fosfor og kalium, der finder sted under indlæggene og den efterfølgende debat.
- Om ikke mange år er det kun grøn gas der bruges i Danmark, og vi kan eksportere den fossile gas til andre lande. Og ikke nok med det. CO2 blev før renset fra og sendt retur til atmosfæren. Men denne kulstof kilde er alt for værdifuld til det den skal bruges som biologisk produceret CO2 til industriel gas og indgå sammen med brint i Power-to-X i metanol som fuel til shipping og tung transport, sagde en veloplagt biogas pioner.
- Der kommer hele tiden nye tiltag, og et af de næste er at omfordele fosfor så hele fødevarekædens fosfor behov dækkes med fosfor omfordelt via biogas produktionen, lød det fra lektor Jens Bo Holm-Nielsen, Aalborg Universitet Esbjerg.
Læs hele artiklen i november udgaven af bioenergiMAGASINET - bestil abonnement her...
Referat af Energistyrelsens informationsmøde vedr. støtte til og nye biogasudbud
Hotel Legoland Konferencecenter den 19. september 2022
Punkter på dagsorden
Velkommen
Udbud på biogas og andre grønne gasser
Spørgsmål til udbuddet
Metanregulering
Spørgsmål til metanregulering
Almindelig velkomst.
Udbud på biogas og andre grønne gasser
a) Udbuddet er udviklet på baggrund af politiske vinde fra før krigen i Europa og energikrisen, bl.a. Klimaaftalen fra 2020. Situationen har dog foranlediget at man vil fremrykke hhv. 3 og 5 udbudsrunde.
b) Udbud forventes af have følgende størrelsesordning:
i) 2023 med af løb i 2024 på 200 mio. DKK/år
ii) 2024 med afløb i 2025 på 120 mio. DKK/år
iii) 2026 med afløb i 2027 på 75 mio. DKK/år
iv) 2027 med afløb i 2028 på 75 mio. DKK/år
v) 2028 med afløb i 2029 på 90 mio. DKK/år
vi) 2029 med afløb i 2030 på 88 mio. DKK/år
c) Der afventes støttegodkendelse fra EU Kommissionen, og der er derved ingen garanti for at støtteudbudet realiseres. Det forventes dog at støttegodkendelsen indfinder sig i løbet af efteråret. Der gives besked herom snarest.
d) Første ansøgningsrunde forventes i 2023 og der forventes kontraktindgåelse for vinderbud ligeledes i 2023.
e) Der støttes ny biometanproduktion samt e-metan.
i) For biometan gælder det at ansøgninger som minimum skal omfatte ny reaktor/e OG nyt opgraderingsanlæg. Der gives derved ikke støtte til alene øget produktion på baggrund af eksempelvis ekstra reaktorer.
ii) For biometan gælder at procesvarme til eksempelvis opgradering ikke må produceres fra naturgas. Der må benyttes elektricitet eller rå biogas til dette formål, samt overskudsvarme fra eksempelvis pyrolyseanlæg.
iii) For e-metan gælder ligeledes at der skal være tale om nye reaktorer og opgraderingsanlæg, samt at brinten der anvendes, er produceret via elektrolyse fra ”overskudselproduktion”. Der må ikke benyttes brint fra eksempelvis pyrolyse eller anden produktion hvor brint er et produkt.
iv) For e-metan støttes der både aktiv metanisering i eksterne reaktorer hvor CO2 fra opgradering og brint omdannes til metan katalytisk, og der støttes også
”passiv” e-metanisering hvor brint injiceres direkte i reaktorer for at øge metanprocenten i den rå biogas.
v) For e-metan produceret biologisk gælder det, at anlægget betragtes som nyt hvis elektrolyseenheden er ny.
vi) Det er tilladt at bruge eksisterende modtage faciliteter på anlæg. Forstået på den måde, at eksisterende ikke nettilsluttede anlæg kan søge puljen til udvidelse af reaktorkapacitet samt opgraderingsanlæg.
vii) Man kan samle sine bud på flere anlæg I et bud, der kan også søges specifikt for hvert anlæg.
viii) I tilfælde af enslydende tilbud er det den der producerer mest til den ansøgte pristillæg. Såfremt der er 100% identiske bud, så sker afgørelsen ved lodtrækning.
ix) Tilbud gives på pristillæg (DKK per GJ)
x) Der skal forelægge afklaring om at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse.
xi) Der skal forelægge en betinget kontrakt med energinet eller Evida.
xii) Der skal tilsluttes senest 3 år efter støttetilsagn er givet (kontraktindgåelse)
xiii) Inden for 6 år fra kontraktindgåelse skal man levere 80% af den ansøgte mængde biometan eller e-metan.
xiv) Man modtager først støtte når man har vist at man kan producere 80% af den ansøgte mængde. Dvs. Hvis man er nettilsluttet 3 år efter kontraktindgåelse og man leverer 80% af ansøgt mængde, har man en 20-årig støtteperiode. Hvis man derimod først afsætter 80% af den ansøgte mængde efter 5 år, har man kun en 18-årig støtteperiode.
xv) VIGTIGT!!! Anlæg på gammel støtteordning vil være berettiget til støtte under den nye støtteordning hvis anlægget bliver udvidet, så det muliggør e metanisering i den eksisterende biogasreaktor.
xvi) I tilfælde af enslydende tilbud er det den der producerer mest til den ansøgte pristillæg. Såfremt der er 100% identiske bud, så sker afgørelsen ved lodtrækning. Der kan ved marginalt tilbud blive tildelt støtte til en del af produktionen, resten må så afsættes som ustøttet produktion.
xvii) Generelt set skal der med i tilbuddet/ansøgning være følgende:
(1) Afgrænsningsudtalelse eller VVM-erklæring om, at der ikke er nogen forpligtelse til at udarbejde en VVM redegørelse. OBS: For e metan kræves alene en udtalelse fra miljømyndigheden om, at man har tilstrækkelige oplysninger til at starte 1. høring ifølge miljøvurderingsloven.
(2) Betinget kontrakt med Energinet eller Evida.
xviii) For at endelig kontrakt kan ingåes kræver det at vindende tilbudsgivere har indsendt følgende til energistyrelsen inden der injiceres gas til nettet første gang:
(1) En vedtaget lokalplan og/eller en dispensation fra en lokalplansvedtagelse, jf. planloven.
(2) En godkendt VVM-redegørelse eller en afgørelse om, at der ikke er nogen pligt til at udarbejde en VVM redegørelse, jf. miljøvurderingsloven, miljøtilladelse, jf. miljøbeskyttelsesloven.
(3) En byggetilladelse, jf. byggeloven og bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18).
(4) Indgået kontrakt om tilslutning med Energinet eller Evida på tidspunktet for underskrivelse af støttekontrakt.
xix) Der introduceres en fastholdelsesbod på 30DKK/GJ der skal betales hvis følgende situationer indtræffer:
(1) Anlægget skriftligt meddeler Energistyrelsen, at det uanset grund ikke vil eller ikke kan injicere gas produceret af anlægget.
(2) Hvis der opstår omstændigheder, der gør, at anlægget ikke vil eller kan injicere gas.
(3) Hvis anlægget ikke har injiceret mængden af gas, som fremgår af kontrakten inden for 6 år fra indgåelsen af kontrakten.
xx) Anfordringsgaranti skal stilles af finansiel institution. Denne bortfalder når:
(1) Når 80% af den årlige mængde gas er injiceret i 12 fortløbende måneder.
(2) Ved betaling af fastholdelsesbod for den gas der ikke er bliver injiceret i gassystemet op til de 80% af mængden omfattet af kontrakten.
xxi) Et tilbud skal indeholde:
(1) Skabelon til tilbudsbrev og erklæringer.
(2) Beskrivelse af anlæg.
(3) Udtalelse om VVM eller afgrænsningsnotat. OBS: Udtalelse fra miljømyndigheden for e metan
(4) Betinget kontrakt med Energinet eller Evida
(5) Hensigtserklæring fra en finansiel institution om at stille anfordringsgaranti.
SPØRGSMÅL TIL UDBUD:
Skal e-metan være katalytisk?
Man kan også lave processen I en biogasreaktor, det behøver ikke nødvendigvis at være katalytisk.
Kan man hente brint fra andre steder end elektrolyse?
Brint til e-metan fremgår ikke som værende muligt at bruge andet end elektricitet som input til grøn brint. Brint fra pyrolyse støttes ikke I dette udbud. EU-lovgivning er til grund for dette
Behøver brintproducent og e-matanproducent at være samme juridiske enhed?
Det er ikke afklaret, men det lyder til at der skal være en konsortieagtig enhed bag. Der vendes tilbage med tydeligere svar på dette.
Præcisering af hvad der skal til for at man kan komme I betragtning.
Nyt opgraderingsanlæg og ny reaktor, det er kravene for at komme I betragtning.
(Hvis man har fået tilsagn, og mister eksempelvis finansiering og ikke kan realisere projektet skal man stadigvæk afholde sin fastholdelsesbod, der bortfalder når man har injiceret 80% af den ansøgte mængde.
Dvs. At man risikerer at hænge på sin ansøgte mængde, også selv hvis projektet ikke realiseres. Derved risikere man en konkurs, såfremt det utænkelige skulle ske, at man ikke kan realisere sin produktion.
Kan man komme ud af sit tilsagn inden formelle ophør (20år)
Ja man kan godt frasige sig sin støtte, men først efter man har opfyldt sin forpligtelse om 80% ag tilbudt mængde injiceret på nettet.
Der er bespænd for eksisterende anlæg, hvorfor?
Grunden til at det skal være nyt anlæg er, at grundlaget er EU statsstøtteforordninger der ikke støtter udbygning af eksisterende anlæg. Hvis anlægget allerede eksisterer, er der ikke en tilskyndelseseffekt.
Hvordan tænker man I forhold til barmarksprojekter og anvendelse af eksisterende anlægskomponenter. Hvordan løses den skævvridning, I det eksisterende anlæg vil have en fordel og derved bedre pris der kan bydes ind med.
Et af de afgørende elementer er at man vil have mest mulig gas. Man forventer at den fordel eksisterende anlæg måske har I starten af udbuddene løjer af, og giver plads til barmarksprojekter.
Man skal acceptere en ny mængde inden for 10 dage fra ENS, der foreslås 3 måneder I stedet.
Kommentaren er noteret. Det er for at få runderne afsluttet således at man kan komme videre med de kontraktuelle forhold.
Kan man konvertere en ansøgning på e-metan til biometan såfremt business casen ikke holder.
Nej den kan ikke bare skiftes over.
Hvor lang er udbudsprocessen?
Når udbuddet offentliggøres, har man 2 måneder til at indgive sit tilbud. Derfra kan processen forløbe hurtigere eller langsommere afhængig af hvordan tilbuddene ser ud og om der er meget marginalt tilbudsarbejde der skal klares. Et par måneder fra tilbudsfristen til kontraktindgåelse. Det bliver mere konkret når vi nærmer os. Det er en relativ kort proces.
Kan støtten kombineres med andre puljer?
Nej man må ikke få dobbelt statsstøtte.
Energikilden til opgraderingsanalyse. Der bør indføres at man kan bruge varme fra tredjeparts anlæg (PtX eller pyrolyseanlæg)
Det er taget ad notam og vil blive inkluderet.
Ligestilling mellem barmarks og eksisterende anlæg vil skabe en spike I produktionen af ustøttet biometan. Hvordan er det tænkt ind?
Der er intet ønske om at hindre produktionen af ustøttet gas.
Bod på 30 kroner?? Bodens størrelse kunne være relativ til tilbuddenes størrelse.
Helt generel er boden til for at alle støttemidler kommer ud at arbejde. Forhåbningen er at ingen kommer til at betale bod, da den gerne må være så høj at man ikke byder ind med mere end man kan love.
Der bør være ubetinget aftag fra EVIDA, ellers så kan man risikere at man som anlæg ikke kan levere de 80% på grund af EVIDA-flaskehals.
Det noteres og tages til efterretning, om der skal være en kattelem såfremt det er udefra kommende elementer der gør at et anlæg ikke kan komme af med sin produktion.
METANREGULERING
a) 2024/2025 ny måling af udslip.
b) Der træder ny regulering I kraft ved årsskiftet.
c) En årlig ekstern gennemgang for metantab.
d) Der skal opsættes en egenkontrolprocedure (Vi kan lige så godt få det ind I kvalitetsmanualen)
e) Ekstern tredje part skal gennemgå anlægget, kan vi udføre den slags?
f) Afgrænsning for biogasanlæg går fra biomasse ind til biomasse ud.
g) Der skal foreligge en indberetning.
h) Der er en bagatelgrænse der lidt forsvares med at hvis man kan rette fejlen direkte ved eksempelvis en svensknøgle eller lignende, og der altså ikke er behov for yderligere tiltag andet en "at stramme skruen", så er det en bagatel.
i) Der skal udarbejdes en situationsplan, således at man kan anvise kritiske punkter, og logge eventuelle fejl der findes.
j) Den eksterne part skal have både måleteknikske og biogastekniske kompetencer.
i) Det kan vi hyre os til, hvis der er en forretning at hente der, og vi er interesserede I det.
ii) Der vil blive afholdt et seminar I løbet af efteråret for tredjeparter der har interesse.
k) Det skal indarbejdes I den ugentlige/månedlige rundering.
l) Der forventes indført en form for "smiley" ordning hvor man kan nøjes med at have ekstern besøg hvert andet år, frem for hvert år.
m) Lækagesøgning skal være gennemført inden 1 juli 2023.
n) Kunne være fint at have klaret når vi nu alligevel skal have opgraderingsanlægget op og køre på maks.
o) Vejledninger for anlægsgennemgang, systemafgrænsninger og egenkontrol. Disse vil blive offentliggjort når de foreligger.
p) Hvad skal sådan en lækagetest koste?
q) Det forventes at der vil blive udviklet en ”smiley-ordning” der gør, at hvis man viser at man har styr på tingene år for pr, behøver man kun at tjekkes af tredjepart eksempelvis hvert andet år.
Energistyrelsens præsenttation på biogas og e-metan udbud - se den her...
Her ses direktør for Biogas Express og bestyrelsesformand i Fremsyn Knud Boesgaard (nr. to fra højre) ved indvielse af biogas-tankanlægget i Brøndby. Foto: Emil Agdal, Fremsyn.
Biogas Express A/S har sammen med Lund Thunbo ApS projekteret et helt nyt tankanlæg hos PostNord i Brøndby.
Indvielsen fandt sted torsdag den 8. september.
Som et led i PostNords strategi for bæredygtighed og målsætning om at være fossilfri i 2030, skulle centralens nye biogas tankanlæg indvies.
Anlægget skal servicere PostNords 10 nye IVECO S-WAY-lastbiler, der drives af biogas frem for diesel.
Dette er endnu et skridt i retningen af PostNords realisering af deres ambitiøse målsætning som sker i tæt samarbejde med Biogas Express A/S.
Anlægget er produceret og leveret af italienske Safegas.
Det nye anlæg blev indviet af transportminister Trine Bramsen.
Eget tankanlæg giver fordele
De ti PostNord-lastbiler, der kører på biogas, sparer nu turen omkring tankstationen og bliver i stedet tanket på PostNords eget anlæg på PostNords pakketerminal i Brøndby.
- Vi har alle sammen et ansvar for at drive den grønne omstilling fremad, og i transportbranchen går vi foran ved selv at investere i løsninger og teknologi, der har effekt her og nu. At have vores eget tankanlæg på terminalen sparer både køretid og brændstof, mens vi venter på, at en offentlig infrastruktur for fossilfri drivmidler kommer på plads, siger PostNords direktør Peter Kjær Jensen.
Biogassen i tankanlægget er bæredygtighedscertificeret komprimeret biogas, såkaldt (CBG), der er produceret i Danmark af blandt andet husdyrgødning fra køer og grise.
Under kørslen mindskes ikke bare udledningen af CO2, men biogas udleder desuden færre partikler og mindre NOx-gasser, end hvis lastbilen kørte på diesel.
Allerede ved udgangen af 2020 havde PostNord på kun 10 år mindsket sin CO2-udledning i Danmark med 68%.
I 2025 er målet at reducere koncernens CO2-udledning med 40 % sammenlignet med 2020.
Og som nævnt er 2030 målsætningen, at PostNord skal være 100 % fossilfri.
Minister lagde vægt på betydningen af biogas
De mere end 50 deltagende ved arrangementet, fik prominent besøg da Transportminister Trine Bramsen var inviteret til at komme og holde tale og få æren af at klippe båndet til tankanlægget.
Der blev i åbningstalen lagt stor vægt på, hvor vigtigt det er, at danske virksomheder går forrest og viser vejen mod en grønnere fremtid, ved netop at implementere grønne tiltag i deres drift.
- I dag er vi vidne til en virksomhed, som handler på et for Danmark utroligt vigtigt område, nemlig den grønne omstilling. Det viser I med al tydelighed og stor ros herfra, sagde Transportminister Trine Bramsen i sin tale.
Dimensionering og omtanke i design er vigtigt
Anlægget er dimensioneret så der kan tankes to lastbiler lige efter hinanden på 3-4 minutter, hvilket giver en smidig og hurtig påfyldning.
Det er meget bedre end at tanke ude byen, hvor vi ofte oplever at trykket ikke er tilstrækkeligt og påfyldning af gas derfor tager uforholdsmæssigt lang tid, lyder det samstemmende fra chaufførerne. PostNords nye anlæg er konstrueret således, at det fylder lastbilerne med ca. 30 kg/min, og hvis anlæggets såkaldte gasbank tømmes tilstrækkeligt, overgår anlægget til at påfylde lastbilerne direkte fra kompressoren, hvilket sikrer at påfyldning aldrig tager mere end maksimalt 15 minutter.
Certificeret Biometan i tanken
Gassen der fyldes på PostNords lastbiler, er dansk produceret certificeret opgraderet biogas, og produceres på biogasanlægget Thorsø Miljø- og Biogasanlæg.
Gassen leveres af Biogas Express som med hver eneste leverance af gas medsender en bæredygtighedsdeklaration, en såkaldt PoS (Proof of Sustainability) samt et oprindelsesgaranti dokument, en GoO (Gaurantee of Origin).
Med disse dokumenter garanteres det at den gas der fyldes på lastbilerne, er bæredygtigt produceret og det fremgår også hvilke biomasser der er anvendt til gasproduktionen.
PostNords har i indeværende år sparet 700 tons CO2 ved at køre på biogas.
Den seneste uge har biogas dækket 65 procent af det danske gasforbrug. Det minimerer importudgifterne til naturgas, og klimaaftrykket fra gasforbruget er nu på samme niveau som elforbruget, fremgår det af Biogas Outlook 2022 fra Biogas Danmark.
Biogasproduktionen er i høj grad med til at minimere udgifterne til import af naturgas fra udlandet – og at mindske den mængde naturgas, Europa er nødt til at købe i Rusland. Og der er tale om store værdier. Alene i årets første måneder har biogassen fortrængt russisk naturgas til en værdi af 3,7 milliarder kroner.
Det oplyser Biogas Danmark i forbindelse med offentliggørelsen af Biogas Outlook 2022, der sætter fokus på fremtidsperspektiverne for den danske biogasproduktion.
Som markedet udvikler sig lige nu, vurderer Biogas Danmark, at biogasproduktionen i år kommer op på at dække 40 procent af det årlige gasforbrug.
– Det forventede niveau på gaspriserne for resten af året tyder på, at biogas i hele 2022 kommer til at fortrænge naturgas til en værdi af 7 milliarder kroner. Det er penge, som Danmark undgår at bruge til import af naturgas, og samtidig er pengene dirigeret væk fra Rusland, forklarer direktør Frank Rosager fra Biogas Danmark.
Næsten alle danske biogasproducenter har prissikret en stor del af deres 2022-afsætning af biogas i 2021 – det sige længe før nogen kunne forudsige gasprisernes himmelflugt. Derfor høstes der lige nu betydelige besparelser hos de kunder, der sidste år købte biogas på fastprisaftale for 2022.
Den høje andel af biogas i det danske gasnet betyder samtidig, at klimaaftrykket af gasforbruget nu er nede på samme niveau som elforbruget.
– Midt i den kritiske situation er der grund til at glæde sig over, at produktionen af både biogas og grøn strøm har nået et rekordhøjt niveau i år, hvilket lover godt for de kommende år. Der er et stort potentiale for, at vi hurtigt kan komme meget længere med biogassen, der kan dække gasforbruget 100 procent allerede om fem år, siger Frank Rosager.
FAKTA
I årets første otte måneder har den danske biogasproduktion fortrængt næsten 400 millioner kubikmeter naturgas i det danske gasnet. Biogasleverancen betyder, at det europæiske marked har kunnet undgå at indkøbe en tilsvarende mængde fra Rusland, som lige nu dækker det marginale gasforbrug – det vil sige den mængde gas, der ikke kan skaffes andre steder.
Udover et positivt bidrag til dansk økonomi på grund af de høje gaspriser, har biogasproduktionen i år til dato reduceret udledningen af drivhusgasser med mere end 900.000 ton CO2e.
Værdien af den naturgas, som biogassen har fortrængt, er beregnet ved at matche den daglige biogasproduktion med de daglige gaspriser på den nordeuropæiske gasbørs.
Biogas Outlook 2022 kan hentes her: https://www.biogas.dk/biogasoutlook2022/
Børsværdi og klimaeffekt af biogas
Ruslands reduktion af gasleverancerne til Europa har givet gaspriserne et gevaldigt hop på børserne.
Den danske biogasproduktion fortrængte i de første 8 måneder fossil naturgas med en børsværdi på ca. 3,7 mia. kr. Forward priserne for andet halvår af 2022 peger på, at børsværdien kommer over 7 mia. kr. for hele 2022.
Da gassen alternativt skulle være leveret fra Rusland, er det penge, som ikke er kanaliseret ud af Danmark og EU til Rusland, men i stedet har skabt værdi for biogasproducenterne og ikke mindst store besparelser for de mange kunder, der har aftaler om faste priser fra biogasproducenterne.
Øverst: Siden oktober 2021 har støtten til biogas været lavere end gasbørsværdien af den naturgas, som biogassen fortrænger fra gassystemet.
Nederst ses samlet børsværdi af den naturgas, som biogassen har fortrængt i 2020, 2021 og de første 8 måneder af 2022
Kilder: Energinet (biogas leveret til gasnettet), Energistyrelsen (støtte) og EEX Gas Market Data (børsværdi).
Gas- og elforbrugets klimaaftryk vist som gennemsnittet for de foregående 12 måneder. I månederne maj til august og 12 måneder tilbage har det gennemsnitlige klimaaftryk af gas- og elforbruget været på samme niveau. Klimaaftrykket for elforbruget er beregnet og oplyst af Energinet, mens Biogas Danmark har beregnet klimaaftrykket i gasforbruget baseret på data for gassystemet oplyst af Energinet.
10,2 millioner kr. koster projektet om de kommende reaktor reaktor R8, som bestyrelsen netop har bestilt hos Steeltank A/S i Esbjerg.
R8 skal være i drift forsommeren 2023 som et såkaldt ”andet trin med supplerende organisk belastning” og her lægges 8300 m3 arbejdsvolumen ind.
Den nye R8 sikrer, at afgasningstiden går fra godt 30 dage til 37 dage – det giver den samme mængde gas men på færre råvarer - og det er godt for klimaregnskabet!
Ligeledes vil den ekstra opholdstid hjælpe lidt på at hæmme flydelag i lagertanke, da mere kulstof i biomassen er omsat til CH4 og CO2.
En ekstra tank vil desuden hjælpe til at produktionen bedre kan opretholdes, hvis øvrig reaktormasse er taget ud af drift.
På grund af den høje gaspris er prisen på råvarer til produktion af biometan også steget voldsomt – så hos Ribe Biogas glæder man sig til at tage R8 i drift.
I uge 37 pågår jordbundsundersøgelser- tanken vil fyldt veje op mod 10.000 tons, så fundamentet er stabilt og i orden!
Evida sætter nu gang i forundersøgelser – såkaldte feasibility studies – af to brintrørledninger, som går på tværs af Jylland. Nærmere bestemt en rørledning mellem Esbjerg og Fredericia og en rørledning mellem Idomlund vest for Holstebro og Mariager Fjord med en nordgående forbindelse til Aalborg. Forundersøgelserne skal bl.a. afdække økonomiske og tekniske forudsætninger for etablering af brintrørledningerne.
”Det er en milepæl for udviklingen af en dansk infrastruktur til fremtidens energi, at vi nu sætter gang i disse forundersøgelser. Brint er udset til at være en af hjørnestenene i bestræbelserne på at kunne dække hele vores energiforbrug med grøn energi. Skal brintproduktion i stor skala kunne realiseres herhjemme, vil der være behov for infrastruktur til at transportere brinten mellem producenter og aftagere, og nu tager vi et vigtigt skridt,” siger Peter Kristensen, strategi- og udviklingsdirektør i Evida.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har med ”Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer” givet Evida og Energinet mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur. Og med de to forundersøgelser tager Evida et forberedende skridt til en mulig realisering af dansk brintinfrastruktur, der samtidig er et led i det forberedende arbejde frem mod, at den endelige rolle- og ansvarsfordeling falder på plads. En sådan infrastruktur efterspørges af aktører, der har planer for brintproduktion og anden Power-to-X-produktion herhjemme.
I Esbjerg er der med byens placering ud til Nordsøen og fremtidige markante mængder offshore-vindenergi flere storskala Power-to-X-projekter i støbeskeen. Omkring Fredericia er der ligeledes store ambitioner for produktion af Power-to-X-produkter til industri og grøn omstilling af tung transport. På sin vej mod Fredericia vil rørledningen passere Egtved, som er knudepunkt for Energinets gastransmissionsnet, og det giver på sigt mulighed for eksport af dansk brint til Tyskland. Rørledningen vil derved ikke alene kunne indgå i en fremtidig national brintinfrastruktur, som forbinder storskalaproducenter og -aftagere af brint, men ydermere understøtte opkobling af en dansk infrastruktur til et fremtidigt internationalt marked.
Længere nordpå er der på strækningen mellem Holstebro og Mariager Fjord adskillige brint- og Power-to-X-projekter på bedding, og samtidig er der god adgang til grøn el. Det samme gør sig gældende i Aalborg-området. Centralt imellem disse yderpunkter ligger et af Danmarks to store, underjordiske gaslagre, som forventes at kunne tilbyde brintlagring i stor skala.
Evida forudser generelt et marked, hvor Power-to-X-anlæg vil skyde op rundt omkring i landet med behov for lokal og regional infrastruktur, der forbinder producenter og aftagere af brint og CO2. Det er Evidas vurdering, at lokal brint- og CO2-infrastruktur efter godkendelse vil kunne etableres på 2-3 år og længere regionale strækninger inden for 4-5 år. Evida forventer desuden, at der vil være store synergier ved samtidig udvikling og drift af distributionsnet for metan, brint og CO2.
FAKTA
De jyske brintrørsstrækninger er på henholdsvis 90 km mellem Esbjerg og Fredericia, 135 km mellem Holstebro og Mariager Fjord via Skive og gaslageret i Ll. Torup, og 70 km mellem Ll. Torup og Aalborg.
Markedsaktører på strækningerne har tilkendegivet behov for tilgængelig brintinfrastruktur fra 2026 for at realisere deres planer.
Carbon capture (CO2 fangst) skal være med til at nedbringe udledningen af CO2.
Vestforbrænding, Evida og GSD har underskrevet Letter of Intent
Der blev i slutningen af 2021 indgået en politisk aftale mellem regeringen og et bredt politisk flertal om fangst, transport og lagring af CO2 (CCS), der skal sikre, at de første fangstanlæg kan være klar i 2025 og dermed bidrage til at nedbringe udledningerne af CO2. Energistyrelsen er i gang med arbejdet, der skal gøre det muligt at nå dette mål.
CCS står for Carbon Capture and Storage og betegnes på dansk som fangst og lagring af CO2.
CCS er en kendt teknologi, der i andre lande har været anvendt i mange år, men den har oftest været brugt til at øge udvindingen af olie. I stedet skal teknologien nu bruges i Danmark til at deponere CO2'en, hvor den kom fra, nemlig dybt nede i undergrunden.
Vestforbrænding er blevet udvalgt til at deltage i det store nationale udbud af CO2-fangst, og allerede få dage efter blev der (august måned) underskrevet et Letter of Intent med gasdistributøren Evida og GSD.
De tre aktører vil skabe en samlet løsning for CO2-fangst, hvor den indfangede CO2 skal lagres i GSDs lager i Stenlille. Parterne kan dermed sikre hele værdikæden i én samlet løsning. Fra fangst til transport og lagring.
- Dette tiltag demonstrerer, at vi kan rykke hurtigt sammen i så vigtigt et samarbejde for en vigtig sag. Vi står nu sammen om at finde en løsning, der kan håndtere hele værdikæden. Nu vil vi gå i dybden med projektet og derefter præsentere en løsning for offentligheden, siger direktør for Vestforbrænding, Steen Neuchs Vedel.
Målet for Vestforbrænding er at transportere den indfangede CO2 via rør til Stenlille på Sjælland, hvor GSD råder over et større lager i undergrunden.
- Det er et enormt spændende projekt, som vi er glade for at være en del af. Det vil være en case, som understøtter vores ambitionen om at vise, hvordan Danmark kan udnytte sin undergrund til at lagre enorme mængder CO2 på en billig og sikker måde, siger Adam Elbæk, direktør for Gas Storage Denmark.
Evida har mange erfaringer med store anlægsprojekter og ser frem til at samarbejde om en rørledning fra Vestforbrænding i Glostrup til Stenlille.
- Rørført infrastruktur til transport af fremtidens grønne gasser kan blive en vigtig del af den samlede løsning for CO2 fangst og lagring. Vi ser derfor meget frem til at bidrage med vores viden og erfaring i det fremtidige arbejde, som kan få stor betydning for den grønne omstilling af energisystemet, siger Evidas administrerende direktør Ole Kalør.
Denne rapport er udarbejdet under en kontrakt mellem Energistyrelsen og Aarhus Universitet omkring projektet ” Bæredygtig biogas – klima- og miljøeffekter af biogasproduktion”. Projektet er initieret af Energistyrelsens bioenergi task force. Scenarier og foreløbige resultater har været drøftet på to møder med følgegruppe, afholdt hos Miljøstyrelsen i Odense den 24. september 2019 og 6. marts 2020. Disse drøftelser har dannet grundlag for endelig fastlæggelse af de biomasser og biogasanlæg, der anvendes i scenarierne i rapporten. Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra Miljø og Fødevareministeriets Department, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Biogasbrancen, Dansk Gasteknisk Center, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.
Rapporten er fagfællebedømt af Anders Peter Adamsen (Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet) og Lars Elsgaard (Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet). Energistyrelsen har haft mulighed for at kommentere på to udkast til rapporten.
Energistyrelsen har pr. maj 2022 har opgjort andelen af biogas til 27,2 procent - og de politiske ambitioner for området fortsætter opad.
Senest har ”Aftalen om et mere grønt og sikkert Danmark” besluttet i Folketingsflertal betydet at al gas skal være grøn i 2030!
Det er en glædelig udvikling, både når det kommer til grøn energiomstilling, men i høj grad også når vi taler uafhængighed af russisk energi.
Den danske biogasproduktion er et fantastisk eksempel på sektorkobling i verdensklasse.
I næste nummer af bioenergiMAGASINET vil NIRAS/Senior projektleder Anne Seth Madsen give sit bud på, hvorfor vi i Danmark har en biogasproduktion i verdensklasse, som kan anvendes indenlands, men også som et fantastisk eksporteventyr.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
