luft

skovhuggerNye arbejdsprocedurer skal sikre, at produktionen af flis fastholdes.

Som en del af energiaftalen fra 2012, er der udarbejdet en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen har kortlagt, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bære-dygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning.
Analysen konkluderede, at omstillingen på kraftvarmeværkerne med træpiller og træflis er godt for klimaet, når der anvendes bæredygtig biomasse.

DM&E (Landsforeningen for Danske Maskinstationer og entreprenører) sammen med DSF (Dansk Skoventreprenørforening) har derfor igangsat udviklingen af nye arbejdsprocedurer til produktionen af flis for at kunne imødekomme en ny brancheaftale.
Det handler jo om at omlægge til afbrænding af bæredygtig biomasse, så vi også på dette område kommer væk fra afhængigheden af fossile brændsler og samtidig reducere CO2.
Allerede i 2014 definerede Dansk Energi og Dansk Fjernvarme en række krav til produktionen af biomasse, som skal sikre bæredygtigheden. Det resulterede i en brancheaftale med en række punkter som skal overholdes.
For at sikre, at en markant CO2 besparelse opnås, er det vigtigt, at kun biomassefraktioner, der
har en positiv klimaeffekt i forhold til 2 graders målsætningen, anvendes.
Al flisproduktion er nu blevet certificeret af Naturstyrelsen. Det er dog valgfrit for leverandører således mindre skoventreprenørvirksomheder kan fortsætte deres forretning uden at skulle påtage sig den omfattende certificering.
Det betyder imidlertid ikke, at den flis, skoventreprenøren fremover leverer, ikke behøver være bæredygtig.
I 2016 skal 40 procent af den anvendte biomasse være bæredygtig, mens det i løbet af nogle år vil være fuldt implementeret, ifølge Claus Clemmensen skovkonsulent ved Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E).
Men det betyder jo også, at hvis afsætningen skal sikres i fremtiden, er bæredygtighedskravene ikke til at komme uden om.
Skoventreprenørerne kan dog bevise, at flisproduktionen er bæredygtig ved at synliggøre anden dokumentation.

Nye arbejdsprocedurer
DM&E har sammen med Dansk Skoventreprenør Forening (DSF) igangsat udviklingen af arbejdsprocedurer, der kan dokumentere, at flisen er bæredygtig i et pilotprojekt, som udføres i samarbejde med NEPCon og Verdo.
Det handler om sporbarhed, så man kan dokumentere, hvor træet er fældet og dokumentation for, at produktionen er foregået så miljørigtigt som muligt.
Med den udvikling, der har været inden for markedet for flis, og den større import vi unægtelig vil se, er det bestemt en god ide at leve op til kravene, ifølge Claus Clemmensen.


Kilde: Maskinbladet, Syddansk Universitetscenter.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

PumpLet model presseLandia har optaget patent på PumpLet, som både reducerer energiforbruget, sparer kostbar pumpetid og skåner pumper og rør

Landia PumpLet er et banebrydende system, som kan få stor indflydelse på fremtidens håndtering af gylle. Pumpe-omrøringssystemet består af en helt nyudviklet pumpe udstyret med et knivsystem for neddeling af partikler og fibre samt en såkaldt ejektor.
Løsningen er så unik, at Landia har opnået patent, fortæller adm. direktør Steen Larsen.
”Vores test viser, at viskositeten er lavere med en PumpLet-løsning end med en traditionel propel-omrører. Gyllen flyder ganske enkelt lettere, fordi vi udnytter naturlovene mere effektivt,” forklarer Steen Larsen.

PumpLet har et markant lavere energiforbrug end traditionelle omrører, blandt andet fordi der skal bruges mindre energi, når gyllen er mere tyndtflydende. Men den helt store besparelse ligger i tidsforbruget.

”Vi kan reducere pumpetiden til få minutter, inden gyllen er omrørt og klar til at blive pumpet fra fortank til lagertank eller eksempelvis over i en gylletransport til biogasanlæg. Det koster tid og penge at vente på omrøringen, og med Landia PumpLet kan man spare adskillige minutter,” siger Steen Larsen.
Samtidig kan PumpLet få stor betydning for driftsstabilitet og levetidsomkostninger for hele systemet.

”Bedre neddeling og lavere viskositet betyder, at pumpning foregår i et langt mere jævnt flow. Det er meget mere skånsomt for pumper, rør og samlinger i hele systemet, og det vil uden tvivl få positiv indflydelse på driftsomkostninger og levetid for alle komponenter,” siger Steen Larsen.

Den nye løsning følger en voksende tendens inden for gyllehåndtering.

”Vi ser et stigende ønske om at reducere vejtransporten og i stedet pumpe gylle og biomasse i rørsystemer. Det kræver effektiv omrøring, inden man pumper, og her har vi en god løsning,” siger Landia-direktøren.

Landia PumpLet er blevet tildelt to stjerner af Agromeks dommerudvalg i kategorien ”New construction / Capacity improvement”. PumpLet bliver præsenteret på Agromek i Messecenter Herning 29. november - 2. december. Umiddelbart efter messen vil PumpLet være tilgængelig for danske kunder.

”Danmark er og bliver vores hjemmemarked, så det er naturligt for os at have vores fokus her og introducere PumpLet her først,” siger Steen Larsen, som glæder sig til at præsentere PumpLet på stand 8240 K på Agromek i Herning. Læs mere om PumpLet på www.landia.dk.

LANDIA
- en global virksomhed med rødder i Vestjylland
• Landia har siden 1933 haft hovedsæde i Lem Stationsby i Vestjylland. Landia har datterselskaber i Tyskland, England og USA og eget salgskontor i Kina. Derudover afsættes Landias produkter i 45 lande verden over.
• Landia leverer pumpe- og omrøringsløsninger til mange forskellige brancher hvoraf de vigtigste er landbrug, spildevand, biogasanlæg og fiskeindustri. Generelt vil man kunne finde Landias produkter, hvor der er et besværligt medie, som skal enten pumpes eller omrøres.
• Landia har siden 1994 været ISO9001-certificeret. Kvaliteten betyder, at mange produkter har været i drift i 20-25 år, selvom driftsforholdene kan være ekstreme. Det giver de laveste levetidsomkostninger samtidig med, at ressourceforbruget mindskes mest muligt med positiv indflydelse på miljøet til følge.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

christiansborg web2Så skete det endelig
Blå blok, Socialdemokratiet, Radikale og SF har sammen med regeringen aftalt at afskaffe PSO-afgiften (det koster ca. 3 mia. kr. om året).
Ændringen skal ske inden nytår, da EU-Kommisionen har underkendt afgiften i sin nuværende form.
Samtidig har Radikale og SF fået deres krav om en grøn pulje på 375 millioner kroner igennem.
De vil blive delt ud over en årrække fra 2017-2020.
Det betyder at regeringen fraviger aftalen om at holde skatten i ro. Bundskatten sættes op med omkring 0,09 pct. løbende frem mod 2022 og bidrager samtidig med 700 mio. kr. i finansiering.
Den "Grønne check" skæres samtidig ned, hvilket bidrager med 700 mio. kr., når det er fuldt indfaset i 2025.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

korskro spadestik- Esbjerg Kommune ser opførelsen af det nye biogasanlæg ved Korskro, som en vigtig del i kommunens ambition om at nedsætte CO2 udledningen med 30% i 2030 som er kommunens ambition og mål, sagde borgmester Johnny Søttrup ved første spadestik på biogasanlægget ved Korskro.

 

 

Nature Energy og Sydvestjysk Biogas stak efter flere års tilløb spaden i jorden til det nye biogasanlæg ved Korskro ved Esbjerg.

De godt 100 leverandører i Sydvestjysk Biogas i Danmarks mest husdyrintensive område har nu sagt ok til at levere husdyrgødning til anlægget.
For Danmarks Grønne Investeringsfond, der er finansieringspartner i projektet, er det første biogasprojekt i porteføljen.
Den 11. november kunne Nature Energy og leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas fejre igangsættelsen af det storstilede biogasprojekt ved Korskro.
Det var en begejstret Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy, der kunne sætte endnu et flag på biogaslandkortet:

- Vi har armene helt oppe over dette projekt. Det er Danmarks største biogasanlæg, men endnu vigtigere er det, at det er endnu et stort anlæg. Nature Energy har en klar målsætning om at få bygget mange, ens storskalaanlæg, så vi får effektiviseret biogasproduktionen, og så samfundet får mest grøn værdi for pengene. Vi skal have de her anlæg ud og ligge i hele landet, så vi kan komme væk fra forbrænding af organisk affald og få sat turbo på en effektiv og bæredygtig omstilling af vores affaldsbehandling herhjemme. Korskro er et stort og vigtigt skridt i den retning, og vi glæder os til sammen med leverandørerne at få sat anlægget i gang, sagde han.

Grønt projekt med sund økonomi
Anlægget i Korskro medfinansieres af Danmarks Grønne Investeringsfond, der sat i verden for at fremme den grønne omstilling ved at yde finansiering i form af lån på op til 100 mio. kr. per projekt. Korskro er det første biogasanlæg, fonden har finansieret.

- Vi finansierer projekter, som bidrager til den grønne omstilling, og som har en sund økonomi. Begge dele lever biogasanlægget ved Korskro til fulde op til. Bioøkonomi er et vigtigt fokusområde hos os, og vi er derfor glade for, at vi nu kan finansiere vores første biogasanlæg. Vi ser meget frem til at følge både etableringen og den efterfølgende drift, siger Michael Zöllner, direktør i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Landbrugets vigtige rolle
Biogasanlægget ved Korskro vil primært være baseret på biomasse fra landbruget i form af gylle og dybstrøelse, men i leverandørforeningen er man fuldt bevidste om den vigtige rolle, landbruget har for at sikre en mere effektiv udnyttelse af affald generelt:

- Leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas er opstået ud fra ønsket om at sikre bæredygtigheden i vores landbrug. Vi får afgasset vores gylle, og vi får en naturlig gødning retur, hvor næringsstofferne bevares, og kvælstofudvaskning reduceres, siger leverandørformand Henning Bloch.

- Vi har kæmpet med alt, hvad vi har, for det her projekt – for det bliver ikke meget bedre end her. De generelle økonomiske udfordringer i landbruget har spillet ind på, hvor hurtigt vi har kunnet sætte projektet i gang. Det har alle parter i projektet haft respekt for. Nu er de nødvendige tilmeldinger på plads, og så betyder historikken ikke så meget. Det bliver et rigtig godt projekt med stor opbakning og en fantastisk beliggenhed, sagde han i forbindelse med første spadestik.

Fakta
Anlægget i Korskro kræver en investering på ca. 230 mio. kr.
Det skal årligt behandle 710.000 ton affald fra industri, detail og landbrug, primært fra kvæg.
Dermed kan der sendes ca. 22 mio. m3 biogas på gasnettet hvert år.
Anlægget vil stå færdigt til drift i foråret 2018.
Nature Energy har siden august 2015 kunnet åbne gashanerne til fire moderne anlæg og arbejder videre i år med anlæg i bl.a. Brande, Blans og Videbæk.
I foråret 2018 vil selskabet derfor kunne sende godt 75 mio. m3 grøn gas ud i det danske naturgasnet.

image001

Anlægget blev i 2012 en del af et RealDania-støttet projekt, der skal vise, hvordan biogasanlæg, arkitektur og landskab kan tænkes sammen, og Korskro-anlægget fik derfor tilnavnet: ”Danmarks smukkeste biogasanlæg”.

Kilde og illustration: Nature Energy.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

traepillerEn brancheaftale mellem Dansk Energi og Dansk Fjernvarme skal være med til at reducere udledningen af CO2 og frigøre os fra fossile brændsler...
- se Brancheaftalen om sikring af bæredygtig biomasse her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Høje Taastrup transportcenter kunne den 6. oktober indvie et ny flot biogastankanlæg i forbindelse med det eksisterende tankanlæg.
I samme forbindelse blev afholdt Roadshow om biogas til transport om eftermiddagen.

Allerede ved morgenkaffen kl. 10.30 begyndte interresserede at ankomme og snart summede pladsen af interesserede vognmænd, leverandører, politikere, fagfolk og ikke mindst lastvognschauffører, der med selvsyn havde taget turen for, at se om en lastvogn på biogas nu også kan stå mål med kørsel på diesel!

Borgmester Michael Ziegler orienterede om Høje Taastrups store engagement med at gøre især den tunge transportsektor grøn.

- Vi har dagligt mange mindre og større lastbiler, der tanker her, så placeringen er optimal. Fra hovedstaden er der en livlig trafik på tankanlægget og mange af disse transportører kan nu med fordel skifte over til biogas som drivmiddel til deres lastbiler, fremhævede borgmesteren.

- Biogas er uden tvivl det drivmiddel til den "tungere" del af transportsektoren som har flest afledte fordele, både for nedbringelsen af CO2 herunder miljøet, for landbruget som kan afsætte gylle til vedvarende energi og for transportørerne som dermed kan profilere sig som socialt ansvarlige både i forhold til miljøet og den omgivende befolkning, sagde Michael Ziegler.

Han fremhævede ligeledes biogas positive egenskaber som drivmiddel i forhold til diesel. Her kunne han pointere, at man med biogas ikke har problemet med udskiftning af dieselfiltre og partikel udledning, ligesom der i mange tilfælde kan være tale om nedsat støj ved anvendelse af biogas som drivmiddel.

- Nu går min og andre lokalpolitikeres opgave igang med at påvirke landspolitikerne, så vi kan få afgifterne lettet til gavn for det samfundsøkonomiske aspekt omkring biogas som drivmiddel til tung transport, konkluderede borgmesteren.

FAKTA
Energiselskabet E.ON indviede 6. oktober en ny biogastankstation i Høje-Taastrup ved transportcenteret, som drives i partnerskab med OK.
Biogastankstationen skal gøre varedistributionen i hovedstadsområdet CO2-neutral.
Transportcenteret er knudepunkt for gods- og varedistribution til Storkøbenhavn.
Her tanker hundredvis af last- og varebiler dagligt, når de skal bringe friske varer ud til københavnerne. Ambitionen er klar: flere last- og varebiler skal gå fra diesel til bæredygtig og fossilfri biogas.
Biogastankstationen er de to partneres tredje i hovedstadsområdet.

hoejetaastrup indvielse

Den officielle åbning af biogas tankstationen blev foretaget af direktør for E.ON Henrik Rasmussen og borgmester Michael Ziegler.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

lastbil biogas

På et samråd i Folketingets klimaudvalg tirsdag luftede klima-, energi- og bygningsminister Lars Christian Lilleholt (V) bekymring for de voksende tilskudsudgifter til biogasanlæg... - læs mere her

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Bæredygtig biomasse er vejen mod CO2-neutralitet i København.

Sådan lød det fra blandt andre teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, da Hofor torsdag tog første spadestik til kraftværksblok Bio4, der skal stå klar til varme københavnerne fra 2020.
Sikkerhedssko og sorte kontorsko gik rundt mellem hinanden på et lag af træflis, da HOFOR torsdag havde inviteret til første spadestik på selskabets kommende kraftværksblok Bio4. Spadestikket blev taget i fællesskab af Københavns overborgmester Frank Jensen (S), bestyrelsesformand i Hofor Leo Larsen og Morten Kabell (EL), der både er teknik- og miljøborgmester i København og bestyrelsesformand for CTR, der er et varmetransmissionsselskab for fem hovedstadskommuner.
I 2020 skal Bio4 afløse den kulfyrede blok 3, og det vækker politisk glæde.

- Vi får det fossile væk, og det er utroligt vigtigt for at kunne nå vores mål om CO2-neutralitet. Det er vigtigt for, at vi kan leve op til vores målsætninger om at være den grønneste storby i verden. Samtidig bevæger os mod mere effektiv og billig varme til københavnerne, slog Morten Kabell fast i sin tale, inden han var med til at tage det første spadestik, og derefter plantede et træ.
Træet vil senere blive placeret på toppen af den nye blok og er samtidig symbol på, at det nye værk benytter biomasse, der skal overholde krav om blandt andet løbende genplantning af skoven og beskyttelse af biodiversitet efter de gældende krav i den danske brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse. Ved at stille krav til biomassen er de otte kommuner, der ejer Hofor, herunder Københavns Kommune, med til at motivere leverandører til at producere bæredygtigt.
Leo Larsen slog i sin tale fast, at hvor man før har talt om kraftvarmeværker, så er det måske mere passende at tale om Bio4 som et varme-kraftværk. Nøgleordet i opbygningen er nemlig fleksibilitet. Det betyder, at elturbinen kan bypasses, når der produceres nok el på for eksempel vindmøller.

- Fleksibiliteten er vi nødt til at have for at få mest ud af det mix af energi, vi har, lød det fra bestyrelsesformanden.
Han kunne under sin tale kigge over på forbrændingsanlægget Amager Bakke, der er ved at blive bygget som en af de nærmeste naboer til Amagerværket. Og ligesom på Amager Bakke bliver Bio4 også tilgængeligt for offentligheden. På vej mod toppen 40 meter oppe vil besøgende kunne se direkte ind på varmeproduktionen.
Bio4 kommer til at mindske CO2-udledningen fra Amagerværket med cirka 1 million tons årligt.

Kilde: Dansk energi.dk.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

gastankstation2a skive

Borgmester Peder Chr. Kirkegaard Skive Kommune kunne onsdag den 29. juni officielt erklære den nyeste tankstation for åben.
Skive Kommune har været firstmover på biogas til transport og et mangeårigt godt samarbejde med HMN Naturgas har nu resulteret i, at endnu en biogastankstation er åbnet.
Tankstationen i Skive udmærker sig ved, kun at anvende biogas, hvorved den fulde klimaeffekt med nedbringelse af CO2 effektueres.
Så det er en win-win-win situation for miljøet, landbruget og vognmændene i området.
Borgmesteren og pressen blev behørigt kørt i en gasbus fra Rådhuset til Bjørnevej, hvor indvielsen fandt sted og de første busser tankede på anlægget på selve dagen.

...læs TV-midtvests omtale her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Ny energikommission skal udtænke de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt præsenterede for nylig regeringens Energikommission, som skal analysere de nye udviklingstendenser på energiområdet og komme med anbefalinger til den danske energipolitik fra 2020-2030.

Lars Chr. Lilleholt har lanceret regeringens Energikommission sammen med administrerende direktør for Danfoss, Niels B. Christiansen, som skal være formand for kommissionen.

Foruden formanden er Energikommissionen sammensat af otte medlemmer fra forskningsverdenen og erhvervslivet med ekspertise inden for bl.a. finansiering af energisektoren, konkurrencedygtige markeder og fremtidens energisystem.

Regeringen har et langsigtet mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050 og undervejs skal Danmark fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling.

Energikommissionen skal analysere og vurdere udviklingstendenserne i energisektoren og komme med anbefalinger til en omkostningseffektiv dansk energipolitik for perioden 2020-2030. Målet er, at Danmark fortsat skal være et af de førende lande i den grønne omstilling, og at omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden omkring os.

- Vi står ved en skillevej i global, europæisk og dermed også dansk klima- og energipolitik. En række af de forudsætninger, der har ligget til grund for Danmarks grønne omstilling indtil nu, har ændret sig. Vi har fået en global klimaaftale, vi ser styrket europæiske og regionale samarbejder om energi, og de globale energimarkeder er i hastig forandring, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

- I Danmark er vi nødt til at forholde os til de nye forudsætninger og få en grundig vurdering af, hvad der er de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling. Energikommissionen skal vurdere disse tendensers betydning for dansk energipolitik og udtænke de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling, så vi udnytter de danske styrker på energiområdet bedst muligt til gavn for klima, vækst, beskæftigelse og eksport, siger Lars Chr. Lilleholt.

Grøn omstilling og vækst skal gå hånd i hånd
For at Danmark fortsat skal beholde sin førerposition, og den grønne omstilling samtidig skal være attraktiv, kræver det et stort fokus på at få omkostningerne ned og ikke mindst at bibeholde de gode vilkår for erhvervslivet.

- Jeg ønsker Energikommissionen god arbejdslyst og ser frem til at se resultatet om et års tid i form af både konstruktive, innovative og solide anbefalinger. Det er nogle rigtig gode kræfter, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi udnytter styrkerne i det danske energisystem og fortsætter den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde i samspil med landende omkring os, siger ministeren.

Læs hele artiklen i nyeste nummer af BioenergiMAGASINET. Bestil det her…

lars chr lilleholt

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Den danske biogassektor måtte måbende se på den udvikling der skete i en række vesteuropæiske lande op igennem nullerne.

Især i Tyskland, hvor der i løbet af en kort årrække blev bygget over 7000 gårdbiogasanlæg, men også i Holland og Frankrig fik gunstige rammebetingelser sat gang i en udbygning med anlæg. Udbygningen var imidlertid i høj grad båret af anvendelse af energiafgrøder, især majsensilage. Denne praksis fik hurtigt mærkbare konsekvenser i form af stigende handelspriser for majsensilage og forpagtning af jord.

På den måde kom biogasudbygningens behov for afgrøder til at konkurrere med den almindelige fødevareproduktion.
En udvikling, som vi også fik at føle i Sønderjylland, hvor mange landmænd i en årrække producerede majs til eksport eller lejede jord ud til tyske landmænd, der skulle bruge det til biogasproduktion.
På et tidspunkt gik det op for de tyske politikere, at denne udvikling ikke var langtidsholdbar, hvorefter de ændrede støttesystemet til biogasproduktion, der nu favoriserer små anlæg, der baserer sig primært på husdyrgødning og i øvrigt kan udnytte varmeproduktionen.

Projektet BioEnergy Farm 2 er et europæisk projekt, der er støttet af EU kommissionen under IEE programmet.
Dette projekt har til formål at skabe opmærksomhed om mindre gårdbiogasanlæg, der primært baserer sig på husdyrgødning og restprodukter fra den enkelte bedrift.
Som led i programmet er der udviklet beregningsværktøjer, der hurtigt kan give et indtryk af om et gårdbiogasanlæg kunne have en fremtid på den enkelte bedrift.

Beregninger udført med de nævnte beregningsværktøjer tyder på at bedrifter med 10.000 ton gylle og 3000 ton fast gødning, dybstrøelse eller andet skulle kunne få økonomien til at balancere.
Især de nye muligheder for at afsætte biogassen via naturgasnettet synes at være en mulighed for at komme i gang.
Der skal dog meget gas til for at det kan gå at opgradere biogassen, ca. 1 mio. m3 methan og gerne mere. Og så skal der tre anlæg til med ovennævnte kapacitet.
Som led i BioEnergy Farm 2 projektet er der samlet en række eksempler på mindre gårdbiogasanlægskoncepter.
En del af disse vil formentlig kunne leveres i Danmark dersom der var efterspørgsel på dem.

Læs det nyeste nummer af bioenergiMAGASINET - er på gaden nu. Bestil det her…

jens krogh gaardbiogas

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Klimarådet offentliggør i dag deres årlige rapport med fokus på afgifter. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt glæder sig over, at anbefalingerne på flere områder understøtter regeringens linje på klimaområdet.

Klimarådets anbefalinger er koncentreret om afgifter og forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger. I rapporten konstaterer Klimarådet bl.a., at et øget forbrug af el er en forudsætning for den grønne omstilling, og at der kan være behov for at se nærmere på, om elafgifterne har det rigtige niveau.

Klimarådet påpeger, at varmepumper er en samfundsøkonomisk billigere varmekilde end biomasse, men at afgifter i visse tilfælde gør biomasse billigere. For at fremme brugen af varmepumper bør afgiften på el til opvarmning sættes ned, mener Klimarådet.

"Jeg er enig i, at der er behov for at se på mulighederne for at bruge mere elektricitet fx til opvarmning. Derfor kigger vi også på det i den igangværende afgifts-og tilskudsanalyse. Regeringens forslag om at fjerne PSO’en er et skridt i den rigtige retning. Dermed sænkes elprisen markant for husholdninger og erhverv – også til opvarmning”, siger Lars Chr. Lilleholt.

Elbiler og afgifter
Klimarådet behandler også afgifter på elbiler og peger i rapporten på, at der skal flere elbiler på de danske veje, hvis vi skal leve op til det kommende 2030-mål i EU for landbrug og transport. Rådet foreslår bl.a. en afgiftslempelse på elbilernes batterier, som skal finansieres via en forhøjelse af ejerafgiften.

”Klimarådet har ret i, at vi får en udfordring med at reducere CO2-udledningen i transportsektoren frem mod 2030. Jeg mener dog ikke, at det skal være dyrere at være bilejer. Den rette tilgangsvinkel på transportområdet er at arbejde for at skabe de mest hensigtsmæssige rammevilkår i EU, som kan understøtte en omkostningseffektiv udvikling i transportsektoren i hele EU”, siger energi-, forsynings- og klimaministeren.

Udfordringer med EU’s klimamål i 2030
Klimarådet sætter i deres rapport også fokus på de kommende EU-forhandlinger om byrdefordeling af EU’s 2030-mål. Klimarådet fremlægger en række forslag til Danmarks forhandlingsposition, der skal sikre en omkostningseffektiv indsats i Danmark, herunder brug af fleksibilitetsmekanismer og rammer for landbruget, der kan sikre, at det kommende klimamål ikke går unødigt hårdt ud over dansk landbrug.

”Jeg er glad for, at Klimarådet anerkender den store udfordring, Danmark står overfor, når det gælder det kommende 2030-mål for de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer, som omfatter landbrug, transport og boliger. Klimarådet er kommet med en række gode indspil til, hvordan vi kan håndtere udfordringen. Målet er at sikre, at både EU og Danmark kan føre en mere effektiv klimapolitik, hvor vi fokuserer indsatsen der, hvor vi får mest for pengene. Og faktisk har regeringen arbejdet aktivt for netop den fleksibilitetsmekanisme og håndtering af landbruget, som Klimarådet foreslår”, slutter Lars Chr. Lilleholt.

Regeringen tager endeligt stilling til rapportens anbefalinger senere på året i den klimapolitiske redegørelse for 2016.

Om Klimarådet
Klimarådet er et uafhængigt råd, der er oprettet som følge af klimaloven. Rådet udgiver i henhold til klimaloven årligt en rapport med anbefalinger til regeringen.

Kilde: Kemin.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

halm overskud

De seneste opgørelser fra Biogas Taskforce viser, at der er et potentiale på 2,9 mio. tons halm, svarende til ca. 2,5 mio. tons tørstof.
Biogas Taskforce opgjorde, (inden ”arbejdsgruppen” arbejdende i Energistyrelsen blev opløst) et biogaspotentiale på 450 mio. Nm metan i halm.
Det totale halmoverskud ligger ifølge det Nationale Bioøkonomipanel på omkring 40 Petajoule.
Læs mere om halm og forbehandlingsteknologi til halm i det 12 siders specialtema om halm i maj nummeret...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

dakaDaka ReFood kunne den 2. maj indvie den nye fabrik i Horsens med modtagelse, forarbejdning og produktion af biogas fra madaffald.
- Anlægget er det første af sin art i Danmark, men bygger på en gennemtestet teknologi, som også benyttes i mere end 40 andre Saria ReFood anlæg rundt omkring i Europa. Konceptet er udviklet og afprøvet igennem mere end 20 år, og kan derfor nemt og hurtigt udrulles i resten af landet, hvis efterspørgslen er til stede, fortalte Birger Parsberg Olesen, Daka ReFood Business Unit Manager ved åbent hus arrangementet.

Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...på gaden fra den 27. maj.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Når vi når frem til et fuldt vedvarende energisystem, vil halm gøre langt mere gavn i et biogasanlæg end på en ethanolfabrik, et fjernvarmeværk eller et kraftvarmeværk.
Ved at anvende halm lokalt i biogasanlæg kan vi producere en GJ biogas for 130 kroner, hvor ethanol vil koste 230 kroner/GJ.
Både biogas og ethanol kan bruges til transport, men ethanol vil i vid udstrækning gå til personbiler, hvor det er bedre at bruge el fra vindmøller og solceller.
Biomasse/halm bør så vidt muligt reserveres til den tunge transport, hvor der ikke er andre muligheder.
Udtaler Henrik Wenzel leder af Life Cycle Engineering Syddansk Universitet i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...

Bestil et anonnement her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

brdr thorsenBrdr. Thorsen med adresse i Nimtofte, driver en meget alsidig landbrugsvirksomhed.
- Vi har jo oplagte muligheder for at anvende halm til biogasproduktionen, da vi oparbejder cirka 25.000 tons halm om året, siger Steffen Thorsen daglig leder af biogasanlægget.
- Halmen fra så store arealer varierer naturligvis i kvalitet, hvorfor vi med fordel kan levere den bedste kvalitet til varmeværkerne og den mindre gode kvalitet til biogasanlægget, siger han.

Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...på gaden fra den 27. maj.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

michael k hansenIkke én plante kan vokse uden fosfor, og verdens fosforminer bliver udtømt inden for en overskuelig fremtid.

EU-kommissionen har barslet med en handlingsplan, der har som formål at gøre det nemmere for biogasanlæg at løfte denne vigtige opgave.
- I dag graves fosfor i store mængder op af miner i blandt andet Marokko og Kina, og flere internationale forskergrupper forventer, at minerne bliver tømt i løbet af dette århundrede. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder på at genbruge fosfor mest muligt, forklarer salgschef Michael Kjølner Hansen fra Xergi.

Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...på gaden fra den 27. maj.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

iveco minister

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og driftschef Jan Skov Pedersen (th) fra Frode Laursen besigtigede det nye Iveco sættevogntog som anvender gas som drivmiddel.
På billedet ses også Bente Nielsen, næstformand i Region Midtjylland samt demokonsulent John Knudsen fra Iveco.

Når biogas anvendes til transport, har det dobbelt effekt, fordi det sænker udledningen af drivhusgasser både i landbruget og i transportsektoren, sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, da han åbnede Roadshowet Biogas til Transport i Herning den 9. maj.

Ved roadshowet havde ministeren blandt andet lejlighed til at besigtige et nyt Iveco Stralis sættevogntog til gas, som er blevet købt af transport- og logistikfirmaet Frode Laursen. Sættevogntoget havde lagt turen forbi Herning på sin jomfrurejse.

Læs også: Frode Laursen gør distribution af dagligvarer grønnere - på gas2move.dk

I sit indlæg gjorde Lars Chr. Lilleholt det klart, at det grundlæggende er positivt, at der vækst i transporten, fordi det afspejler vækst i samfundet. Men at væksten også forårsager stigende CO2-udledninger.

”Vi kan ikke bare læne os tilbage og se på, at udledningerne vokser. Jeg forventer, at vi vil blive mødt med EU-krav i den høje ende med hensyn til reduktion af udledningerne, og biogassen vil kunne hjælpe sektoren på vej til at reducere udledningerne,” sagde ministeren.

I forlængelse heraf oplyste han, at en ny ordning, der giver mulighed for at støtte anvendelse biogas direkte til transport – det vil sige uden om naturgasnettet – træder i kraft 1. juli.
Omkostninger skal ned

”Samtidig skal jeg også gøre det klart, at samfundets omkostninger til produktion af biogas stiger, og derfor har vi stort fokus på, at biogassen på sigt ikke bliver for dyr. Vi vil ikke rive tæppet væk under biogasanlæg, der er i gang, men på sigt vil vi sænke omkostningerne. Det er også min opfattelse, at de mange nye anlæg, der er på vej i øjeblikket giver grundlag for, at produktionsomkostningerne kan sænkes,” sagde ministeren.

Målet for ministeren er, at biogassen kan produceres uden støtte.

”Vi kan vel godt være enige om, at der intet glorværdigt er i at være på støtten,” sagde Lars Chr. Lilleholt.

Ros til roadshowet
Lars Chr. Lilleholt gjorde det ligeledes klart, at der foruden biogas også er andre muligheder for at gøre den tunge transport grønnere, eksempelvis flydende biobrændstoffer.

”Der er mange forskellige initiativer i gang, og jeg kan ikke stå her og udpege de teknologiske vindere. Men en fællesnævner for det hele er, at det er vigtigt, at der bliver samarbejdet rigtig meget. Derfor hilser jeg et arrangement som dette her i Herning velkomment,” sagde ministeren.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

lokalisering af biogasanlaeg danmark 1Se kortlægning af hensigtsmæssig lokalisering af nye biogasanlæg i Danmark og udpegning af områder med særlige muligheder for biogasanlæg her... !

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Aarhus Universitet vil hjælpe kommuner og trafikselskaber med at udvikle forretningsmodellerne i de kommunale udbud af biogas til transport. Det skal skabe et bedre samspil mellem udbyderen og de virksomheder, der leverer transportydelserne. Processen sættes i gang ved Roadshowet Biogas til Transport i Herning den 9. maj.

Hvis man kigger nærmere på et kommunalt udbud, så vil man opdage, at udbuddet typisk indeholder én eller flere forretningsmodeller, som kommunen sætter i spil i forhold til de virksomheder, der byder ind på opgaverne.

Den tankegang vil Aarhus Universitet – Forretningsudvikling og Teknologi nu bruge til at hjælpe danske kommuner med at udvikle de forretningsmodeller, der bygges ind i udbud inden for anvendelse af biogas til transport.

Invitation til roadshow i Herning 9. maj
Ved Roadshowet Biogas til Transport i Herning den 9. maj inviterer universitetet alle landets kommuner, trafikselskaber, kommunale affaldsselskaber samt virksomheder til at komme og få en dialog om, hvordan udbud og forretningsmodeller kan optimeres.

Invitationen henvender sig både til aktører, der allerede har gennemført udbud med gas eller biogas til transport, og aktører, der overvejer at reducere CO2-udledningen på deres transport.

”Vi kan aktuelt se, at nogle udbud fører til, at kommunerne beslutter at omlægge eksempelvis busdrift til biogas, mens andre udbud ikke lykkes med at få den grønne omstilling i gang. Derfor er vi overbevist om, at man ved at udvikle de forretningsmodeller, der er bygget ind i udbuddene, kan skabe nogle bedre udbud, som understøtter målsætningerne om at omstille til grøn transport i mange af de danske kommuner. Udbuddene er nemlig skruet sammen på forskellige måder, som også påvirker virksomhedernes forretningsmodeller forskelligt, og det kan give nogle mere eller mindre hensigtsmæssige effekter,” forklarer professor Peter Lindgren fra Aarhus Universitet.

Tilbyder Innovation Challenges
Ved roadshowet i Herning vil Peter Lindgren og hans kolleger fra universitetet gerne vise kommunerne deres værktøjer til at arbejde med udvikling af forretningsmodeller. Værktøjerne er udviklet gennem mange års forskning og i tæt samarbejde med virksomheder og kommuner.

”Vi er lige nu i gang med at kortlægge forretningsmodellerne i de hidtidige udbud inden for biogas til transport. Det gælder både busdrift, renovationskørsel, anden kørsel, skibsfart samt udbud af gastankstationer. Denne proces vil vi selvfølgelig gerne have en dialog med kommunerne om. Desuden tilbyder vi kommunerne, at de kan deltage i nogle innovationsprocesser, der kommer hele vejen rundt om de problemstillinger, der ligger i udbuddenes forretningsmodeller,” forklarer Peter Lindgren.

Disse innovationsprocesser gennemføres som Innovation Challenges - et velafprøvet koncept, som universitetet har gennemført både med kommuner og en række store, internationale virksomheder mere end 30 gange.

Book et møde i Herning
I forbindelse med tilmelding til Roadshowet Biogas til Transport har kommuner, trafikselskaber affaldsselskaber og virksomheder mulighed for at booke et møde med Aarhus Universitet for at få en mere målrettet dialog om den proces de står i, og Peter Lindgren opfordrer interesserede aktører til at booke sådan et møde.

”Det er en oplagt mulighed for kommunerne, fordi det giver os en mulighed for at fokusere på den enkelte kommunes udfordringer og muligheder for at bearbejde de forretningsmodeller, der er i spil,” siger Peter Lindgren.

Tilmelding og mødebooking ved Roadshowet Biogas til Transport den 9. maj:
http://gas2move.dk/roadshow/herning

Yderligere oplysninger, kontakt:
Aarhus Universitet: Peter Lindgren, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf 29 44 22 11

Aarhus Universitet: Trine Bjørn Olsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf 87 15 19 56

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2019 her