luft

Klima og Energiminister Lars Chr. Lilleholt dukkede op til dette års generalforsamling i Brancheforeningen for Biogas og beroligede biogasbranchen med at garantere, at tilsagn om og opnået støtte til biogas ikke bliver "rullet tilbage", når vi skal forhandle om ændringer af PSO afgiften.

Læs mere i marts udgaven af bioenergiMAGASINET.

bb generalforsamling2 2016

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

aarets ildsjael 2015På Foreningen af Danske Biogasanlægs generalforsamling i Nymindegab, fik tidligere formand for Vester Hjermitslev biogas Edmund Jensen overrakt årets ildsjæl-pris for sit utrættelige arbejde med biogas gennem årene af formanden Aksel Buchholt.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Der bliver taget hul på et nyt kapitel i Danmarks grønne omstilling, når de to partnere, energiselskaberne OK og E.ON 1. marts udskifter naturgas med certificeret biogas på deres fælles gastankstationer i København.

Transportsektoren er i dag klimapolitikkens store problembarn, og er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 25 år. Det er især inden for den tunge transport den største udfordringen findes, og derfor markerer overgangen fra naturgas til den klima- og miljøvenlige biogas et vigtigt skifte.

Ifølge Energistyrelsen er biogas det mest klimarigtige brændsel i den tunge transport, fordi biogasproduktion både erstatter fossile brændsler i transportsektoren og reducerer udslip fra gyllen på landbrugsmarkerne, der ellers ville udlede både metan- og lattergas.
Derfor er biogassens CO2-fortrængning højere end 100 procent, og den fordel har blandt andet været en central årsag til, at Københavns Kommune har valgt at lade hovedparten af hovedstadens skraldebiler overgå til biogas.
I dag kører 36 københavnske skraldebiler på gas og man forventer, at der kommer yderligere 39 gaslastbiler på de københavnske veje inden maj.

Kilde: INBIOM

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

1marts biomodeBeskeden var klar fra Jens Bo Holm Nielsen, sektionsleder ved Energiteknik, Aalborg Universitet i Esbjerg.

- Ikke siden afslutningen af 2. verdenskrig har verden set en bedre aftale end den som 196 lande indgik i Paris i sommers. Det er bare helt utroligt og samtidigt en fantastisk mulighed for alle jer, der arbejder med løsninger og teknologi inden for bioenergi, sagde han.

Mogens Knudsen, direktør i C.F. Nielsen bidrog til den positive stemning ved en præsentation af flere anlæg i udlandet, som virksomheden har leveret til i løbet af de senere år.

Mogens konkluderede på denne baggrund at komplette løsninger i stigende grad efterspørges. Koordinerede indsatser, hvor der løftes i flok, og hvor respektive kompetencer udnyttes synes at være oplagte instrumenter til at sikre dansk succes.

Nærområder som Tyskland, Holland og Frankrig synes oplagte, men mere eksotiske steder som Kina, Kenya og det øvrige Østafrika har også stort potentiale.

Konklusionerne faldt hos Passat Energy i Ørum tirsdag d. 1. marts, hvor Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM), Enterprise Europe Network og Eksportforeningen i fællesskab havde kick-off på et nyt bioenergi eksportnetværk. 54 personer var mødt op fra mere end 40 virksomheder, hvilket bekræftede arrangørerne i, at behovet for fælles indsatser på området var til stede.

- Vi lever af at imødekomme virksomhedernes behov i forbindelse med eksport, og opbakningen til dette arrangement viser tydeligt, at der er interesse for en særskilt indsats inden for bioenergi-området, konkluderede Business Development Manager i Eksportforeningen, Halldor Halldorsen.

Læs mere om indlæggene fra mødet i maj udgaven af bioenergiMAGASINET.

 

Links til indlæggene:
INBIOM v/ Jacob Mogensen
Enterprise Europe Network v/ Claus Mortensen
Eksportforeningen v/ Halldor Halldorsson
Perspektiver for bioenerginetværket v/ Halldor Halldorsson
Eksportforeningen og medlem ved Eksportforeningen DESMI A/S v/ Karina Poulsen
Eksport af danske bioenergiløsninger: Toget fløjter til afgang - skal I med? v/Jens Bo Holm Nielsen, Sektionsleder, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Esbjerg
Eksport & Innovation v/ Mogens Slot Knudsen, Direktør, CF. Nielsen

Kilde: INBIOM

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

axel buchholt imarkenMarkant personlighed kan idag fejre 25 års jubilæum som formand for LinkoGas.

Aksel Buchholt er landmand med stort L. Han taler landbrugets sag overfor alle der gider høre på det og forsvarer også erhvervet, når udefrakommende interesseorganistationer kommer med påstande og usandheder som kan skade erhvervet.
Han er i både landbrugs og biogaskredse kendt for at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade... - han siger sin mening!
Derfor har han vundet stor respekt også blandt Folketingets medlemmer.
Idag besidder han desuden formandposterne i Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg samt posten som lokalformand for Venstre i Rødding.

Privat driver han landbruget "Toldergaard" ved Rødding sammen med hustruen Birgit.

Stort tillykke med dagen skal lyde....

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Peter Sørensen Aarhus Universitet kunne i et spændende indlæg på årets Økonomiseminar forklare og redegøre for fordelene ved at anvende organisk biomasse til produktion af biogas.

Med overskriften ”Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse” kunne forskeren forklare hvorledes bioforgasning giver reduceret udvaskning på længere sigt samt mere tilgængelig N for landmanden.
Kvælstof fra afgasset gylle er mere tilgængeligt for afgrøderne end kvælstof fra ubehandlet gylle, også når man ser på udviklingen i marken over længere tid.
Det viser beregninger fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, hvor forskere har nyudviklet en model, der i større grad end hidtil tager hensyn til udviklingen i marken over lang tid.

Bioforgasning ændrer gødningen mod mindre organisk N, mere ammonium, mindre omsætteligt kulstof.
Kulstof omdannes til CH4 + CO2 og man opnår et højere pH og mindre tørstof.

 bioforgasning03

Bioforgasning ændrer gødningen: Mindre organisk N, mere ammonium. Mindre omsætteligt kulstof. Kulstof omdannes til CH4 + CO2. Højere pH, mindre tørstof.

Der er flere faktorer der har effekt på N-udvaskning efter afgasning
Tilførslen af total N (bestemt af udnyttelseskrav) har naturligvis en afgørende rolle, ligesom forholdet mellem mineralsk N og organisk N og mineraliseringsforløbet af det organiske N.
På lang sigt er der større udvaskning fra organisk bundet N
Ammoniak fordampning og andre lufttab (vi antager uændret tab til atmosfære) spiller også en rolle.

Mineralisering til gavn for planterne
Der sker noget med gyllens kvælstof, når gyllen behandles i et biogasanlæg.
Når gylle afgasses, bliver det organiske stof i gyllen nedbrudt.
Det betyder, at en del af det organiske bundne kvælstof bliver mineraliseret.

Det er godt nyt for afgrøderne, fordi gyllen dermed får et lavere indhold af organisk kvælstof, som ikke er så lettilgængeligt for planterne, og et højere indhold af uorganisk kvælstof, som er mere plantetilgængeligt.
Det er også godt nyt for miljøet, fordi jo mere kvælstof afgrøderne kan optage og udnytte, desto mindre kvælstof, vil der udvaskes til vandmiljøet.

Det mineralske kvælstof kan anvendes umiddelbart af planterne, mens den organiske i højere grad risikerer at blive udvasket. Det skyldes, at det frigives hen over året, inklusiv i de perioder, hvor planterne ikke kan udnytte det, og over en længere periode – en del af kvælstoffet forbliver i jorden i mere end 50 år.

Virkningen aftager over tid
Forskerne anslår, at gødningseffekten af både ubehandlet og afgasset gødning er direkte afhængig af andelen af uorganisk kvælstof i gødningen i det år, som gødningen tilføres jorden og at den potentielle gødningsvirkning i tilførselsåret stiger med 10-15 kg N/dyreenhed efter bioforgasning.
Til gengæld er der en lavere eftervirkning af den afgassede gødning i årene efter tilførslen, og den langsigtede effekt på gødningsvirkningen forventes kun at være omkring det halve af virkningen i det år, som gødningen blev tilført. Det svarer til en øget gødningseffekt på 5-8 kg N/dyreenhed.

Tilsæt kun begrænsede mængder energiafgrøder
Effekten af afgasning af gyllen afhænger af mængden af energiafgrøder i biomassen. Jo større et indhold af bioenergiafgrøder, som eksempelvis majsensilage, der er i biomassen, desto mindre er reduktionen i udvaskning af kvælstof.
Det vil sige, at effekten er ringere, eller at der ligefrem kan være mere udvaskning af kvælstof, hvis der tilføres for store mængder energiafgrøder til biomassen. Ved tilførsel af mere end 10 procent af den samlede kvælstof til biogasanlæg fra energiafgrøder vil det føre til øget udvaskning af kvælstof i forhold til ubehandlet gødning.

Forsøgene viser at udvaskningen er omtrent ens for uorganisk og organisk N i 1. år efter tilførsel af gødning.

bioforgasning07

Ammonium andel i gødning før og efter afgasning.

På planche herover ses tydeligt merindholdet i Ammonium N efter afgasning i de forskellige organiske gødninger.
Hvis der anvendes majsensilage tilføres også mere N.
Tilførsel af 12% vådvægt i majsensilage indeholder 15-20 kg N per 100 kg N i gylle!

 

bioforgasning14

Effekt af afgasning på N gødningsvirkning. Øget langsigtet N virkning: 5-8 kg N/DE - Mere N fjernes med afgrøder > mindre udvaskes.

Spar handelsgødning og minimer udvaskningen
Hvis en landmand med ”biogasgylle” reducerer handelsgødningen svarende til 8 kg N/DE (driftøkonomisk optimalt) vil der ske en yderligere reduktion i N udvaskning på 1 kg N/DE på lerjord og 1,8 kg N/DE på sandjord.
Med de nuværende regler giver bioforgasning af organisk gødning både reduceret udvaskning på længere sigt, samt mulighed for mere tilgængeligt N til landmand.

Konklusioner:
Gødningsvirkningen bliver øget med 5-8 kg N/DE
Ved anvendelse af majsensilage som energiafgrøde i biogasanlæg (12% vådvægt) forventes øget udvaskning i de første år og cirka 0 effekt af afgasning på længere sigt.
Tilførsel til biogasanlæg af ”ny” biomasse N, der ellers normalt ikke tilføres landbrugsjord, kan medføre øget N udvaskning.
Den øgede plantetilgængelighed af kvælstof fra bioforgasset gylle vil alt andet lige give et større udbytte i marken og mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet sammenlignet med samme mængde ubehandlet gylle.

Kilde: Aarhus Universitet v. Peter Sørensen.

okoseminar2016

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

aksel buchholtFormand for Foreningen for Danske Biogasanlæg Aksel Buchholt kunne på årets generalforsamling konstatere, at det går godt i branchen.

Det har været trange tider og vi har længe stået i stampe, men nu er der grund til at glæde sig over udviklingen i biogasbranchen.
Der er gang i en kraftig udbygning med nye anlæg og udvidelser på eksisterende anlæg, samtidig med at indtjeningsmulighederne er forbedret.

Det er nu vi skal give den gas i forhold til at tilpasse os de fremtidige muligheder og udfordringer, sagde Aksel Buchholt i sin beretnings aflæggelse på årets generalforsamling i Foreningen for Danske Biogasanlæg.

”Det er nu vi skal give den gas, så vi tilpasser os fremtidige muligheder og udfordringer," sagde Aksel Buchholt i sin beretning.

Læs det fyldige uddrag af beretningen i marts udgaven af bioenergiMAGASINET udkommer 18. marts.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

holsted biogas01

Den 10-12. februar var en række EU partnere fra EU-projektet BiogasAction på besøg i Danmark for at høre om de danske erfaringer indenfor biogas og for at skyde projektet i gang. BiogasAction skal kigge på mulighederne for at fremme biogasudviklingen i EU.

I Danmark fik de blandt andet en gennemgang af danske udvikling indenfor biogas ved Bruno Sander Nielsen og besøgte derudover både de nye anlæg i Solrød og Holsted samt Linkogas. Spørgelysten var meget stor, da Danmark oplever et boom, som man ikke umiddelbart ser andre steder. Derudover er de danske anlæg er meget større i forhold til andre anlæg i Europa, hvilket virkelig gav anledning til mange spørgsmål.

De besøgende kom fra Frankrig, England, Tyskland, Holland, Sverige, Letland, Tjekkiet og Kroatien. Derudover deltog den Europæiske Biogas Forening også i mødet. Hvis man ønsker mere information om projektet, kan man kontakte den danske partner, som er Dansk Fagcenter for Biogas.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

halm2Halm har et stort potentiale som ressource for den danske biogasproduktion, men det er ikke uden udfordringer. Derfor sætter bioenergiMAGASINET nu fokus på forbehandling af halm til biogas og giver en status på de eksisterende teknologier.
Det sker i et annoncetillæg til bioenergiMAGASINET, hvor vi vil give et overblik over potentialet for halm til biogas på det danske marked, sætte spotlight på de hidtidige, danske erfaringer og præsentere eksisterende teknologier.

Kom og vær med!
Vi tilbyder virksomheder mulighed for at få præsenteret deres løsninger i annoncetillægget efter følgende prisliste:

Det leverer vi: Pris:

1 side med beskrivelse af virksomhedens teknologi, incl relevante kontaktoplysninger mm.

Hjælp til at skrive eller redigere jeres tekst.

Billedbehandling og grafisk opsætning af siden

Distribution med bioenergiMAGASINET til mere end 1000 af de vigtigste aktører i den danske biogasbranche.

Jeres artikel lægges på www.bioenergi.dk/halm
- et særligt området dedikeret til forbehandling af halm - i et år

1 pdf med jeres side, som I kan distribuere til kunder, lægge på jeres egen hjemmeside mv.

5.500,- kr.
ex. moms
1/2 sides annonce incl 4 farver i tillægget 3.100,- kr.
ex. moms
1/4 sides annonce incl 4 farver i tillægget 2.500,- kr.
ex. moms
Bannerannonce på www.bioenergi.dk/halm i 3 måneder 1.500,- kr.
ex. moms
Det er en forudsætning for udgivelsen, at der sælges tilstrækkeligt med annoncer mv.  

 

Kontakt Kris Vetter på tlf. 73 84 85 45.

halm focus bund

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

samsoe2Biogassen er det næste skridt mod fossil fri og cirkulær bioøkonomi for Kattegatøen, der allerede er verdensberømt for at være vedvarende energi-ø.

Et netop afsluttet studie viser, at der er biomasser nok på Samsø til en produktion på cirka 3.4 mio. Nm3 metan, nok til at forsyne færgen, øens busser m.m.
Biogas indgår som en helt central del af Samsøs overordnede mål for at blive fossilfri og modelsamfund for den grønne omstilling. I studiet er der regnet på tekniske og økonomiske aspekter samt udredt juridiske og organisatoriske muligheder for hele biogas- værdikæden og de vurderede scenarier ser lovende ud. Prisen ligger på cirka 5 kr./kg flydende biometan (LBNG) og omtrent 8 kr./ Nm3 komprimeret biometan (CBNG) inklusiv opgraderingstilskud, hvilket er en fornuftig pris.

- Nu venter den praktiske del som formodentlig tager et par år, siger projektleder Uffe Vinther Kristensen fra Samsø Kommune, der har været projektleder på studiet finansieret af EUDP programmet.

Flydende biogas til færgen
Drivkraften bag visionen om at Samsø skal have et biogasanlæg er at øen og dermed også færgedriften skal være fossilfri i fremtiden.
Derfor investerede Samsø Kommune ca. 200 mio. i rederi og ny gasfærge som blev indsat tidligt i 2015. Færgen sejler i dag på flydende naturgas som hentes i Holland pr lastbil og fyldes på færgen i Hou.
Der er en række forudsætninger, der skal opfyldes før biogasproduktion og fossilfri-ø målet kan realiseres. En af forudsætninger er at den vind-el, der produceres på Samsø, skal anvendes til de biler, der ikke anvender biogas samt til forsyning af individuelle varmepumper i boliger.

Dark Horse i feltet af udfordringer
En af de kritiske forudsætninger, for et biogasanlæg på Samsø er, at det skal være muligt at få tilskud til opgraderingen af biogassen således at økonomien hænger sammen. Hvis tilskuddet opnås, kan der produceres flydende biogas til en konkurrencedygtig pris.
Desværre er støtteordningen skrevet således at opgraderingstilskud kun gives når gassen injiceres i ’det eksisterende kollektive gassystem’ – altså i naturgasnettet eller i et bygasnet, men hverken naturgasnet eller bygasnet findes på Samsø.
Støtteordningen ´biogas til transport´ er netop blevet godkendt, hvilket jo burde være skræddersyet til et projekt som dette. Men da anvendelse af biogas til transport netop kræver opgradering virker det besynderligt, at give et tilskud til transport, der er betragtelig lavere end det der gives til opgradering især da biogas til transport ikke kun kræver opgraderingsanlæg, men i dette tilfælde også CBNG-fyldestation og LNBG-nedkølingsanlæg – støtten burde jo være proportional med investeringsomfanget og miljøfordele.

- Det er dog realistisk at producere biogas på Samsø, sejle det til Jylland og fylde det på gasnettet for så at hive gas ud igen og fylde det på færgen – dette scenarie er døbt ”molboløsningen” fortæller Uffe Vinther Kristensen.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Afgiften på biogas til transport skal ned, hvis det står til det fynske energiselskab NGF Nature Energy.

ole hvelplundDirektør Ole Hvelplund Nature Energy opfordrede i sin tale i forbindelse ved indvielsen af anlægget Biogas Nordfyn i fredags den fremmødte Klima og Energiminister Lars Chr. Lilleholt til at sætte afgiften på biogas til biler sat ned.
Især den tunge transport skal ifølge direktøren køre på biogas fremadrettet!

Biogas varmer nu 6.000 husstande på Nordfyn op.

- Det er på tide, at vi får den grønne omstilling til at ske på biogas, ligesom vi gjorde i fordumstider på el. El er vigtigt, men gas er altså også en vigtig energikilde i vores samfund, siger Ole Hvelplund til BioenergiMAGASINET.

Anlægget Nordfyn skaber arbejdspladser og vækst på Nordfyn og nye grønne muligheder for de lokale landbrug.
Det avancerede biogasanlæg er ét af de fire anlæg i Jylland og på Fyn, der fra slutningen af 2016 og med i alt 45 mio. kubikmeter biogas vil gøre Nature Energy til Danmarks største producent af grøn gas til naturgasnettet.

Fakta om anlægget
• Fælleseje mellem Nature Energy, den landmandsejede leverandørforening Nordfyns Biogas A.m.b.a. (34 andelshavere) og Xergi
• Værdi af ca. 170 mio. kr. og er leveret af Xergi, der ejer 10 % af anlægget
• En af de største investeringer på Nordfyn
• Har modtaget anlægsstøtte på ca. 29,7 mio. kr. fra statens biogaspulje
• Kan årligt aftage og behandle ca. 300.000 ton biomasse
• 75% af denne er gylle fra kvæg, svin og mink fra lokale leverandører, tilknyttet Nordfyns Biogas
• Den øvrige biomasse kommer fra bl.a. dybstrøelse, organisk affald fra industrien og energiafgrøder.
• Al biogas fra anlægget opgraderes, dvs. renses for CO2, vand og svovl, så den får samme kvalitet som naturgas men altså ikke indeholder CO2
• Samlet vil anlægget årligt producere 10 mio. kubikmeter opgraderet biogas
• Gassen sælges via Nature Energy under navnet BioGas
• Gassen kan dække varmebehovet hos ca. 6.000 husstande
• Der bruges ca. 16 mio. m3 gas årligt i Nordfyns Kommune. En stor del af kommunens bygninger er således også gasfyrede – ved køb af grønne certifikater kan kommunen reelt sikre, at den grønne energi bruges helt lokalt og støtter op om kommunens klimastrategi
• Anlægget beskæftiger 3 tekniske medarbejdere samt 6 fuldtidsansatte chauffører, der henter gyllen til anlægget og fragter gødning i form af afgasset gylle retur til landmændene
• De ansatte er fortrinsvist fra lokalområdet
• Anlægget er det første i drift af Nature Energys 2 fynske anlæg. Det andet fynske anlæg ligger på Midtfyn. Dette anlæg indvies i foråret 2016.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Deltag i en spændende dansk-tyske konference om biomasse / biogas den 15. marts 2016 i Kolding

Dansk-Tysk Handelskammer inviterer til en konference om udviklingen af bioenergi i Danmark og Tyskland. Konferencen vil blive afholdt i samarbejde med Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM).

Gennem en række eksempler fra Danmark og Tyskland samt spændende foredrag, vil potentialet og udvikling af bioenergi i begge lande blive diskuteret.

På konferencen vil du have mulighed for at diskutere emner som teknologi og innovation.

Benyt lejligheden til at møde virksomheder, organisationer og andre interessenter. Deltagelsen er gratis.

Læs mere om programmet og tilmeld dig via www.handelskammer.dk/bioenergi2016 eller klik på banneret på forsiden.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

affald2 300I Danmark produceres der årligt godt 700.000 tons organisk affald fra husholdninger og servicesektor. Denne mængde affald udgør en vigtig ressource, lyder det i Det Nationale Bioøkonomipanels 7 nye anbefalinger til regeringen.

Læs hele nyheden

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Seneste fremskrivning foretaget af Energistyrelsen viser at Danmark vil overopfylde både EU-målet for vedvarende energi og EU-målet om at nedbringe udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020.

Udledningerne af drivhusgasser har været faldende siden starten af 1990’erne.
I reduktionen på 40 pct. medregnes bidrag fra kulstofbinding i jord og skove.

Danmark har over for EU forpligtet sig til, at vedvarende energi skal dække mindst 30 pct. af det såkaldt udvidede endelige energiforbrug i 2020. Basisfremskrivningen viser, at Danmark i 2020 vil have en VE-andel på over 40 pct. i 2020 og dermed overopfylde målet med stor margin.

Forbruget af vedvarende energi er steget støt siden 2000. Frem mod 2020 accelererer denne udvikling. Den største omstilling vil ske i el- og fjernvarmesektoren, hvor der forventes en yderligere omstilling til biomasse og udbygning med vindkraft. Vindkraft alene vil kunne dække omkring 54 pct. af elforbruget i 2020 mod ca. 40 pct. i dag.

Læs hele artiklen fra Energistyrelsen her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

okoseminar2015Med mere end 150 tilmeldte slog årets Økonomiseminar alle tidligere års rekorder.
Dagen var krydret med hele 14 indlægsholdere, så programmet var komprimeret og særdeles alsidigt.
Indlederne gav alle kvalificerede bud på udviklingstendenser og faglige og kommercielle udfordringer for biogasbranchen.
De mange deltagere fik et såvel fagligt som socialt højt udbytte af dagen.
Læs meget mere i januar udgaven af BioenergiMAGASINET (udkommer 29. januar) og her på siden.

Alle rapporter fra seminaret offentliggøres her på siden og på biogasdk.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Den 6. oktober satte 30 formænd, næstformænd og bestyrelsesmedlemmer hinanden stævne i Lemvig til et inspirerende formandsmøde i Foreningen for Danske Biogasanlæg.

aktivformand

Læs artiklen i det nye nummer af bioenergiMAGASINET
- bestil abonnement her

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Sidste nye forsøg dokumenterer, at Active NS tilsat gylle giver landmændene en bedre gyllehåndtering.

Hver gang du investerer 1 krone i dine grise, får du pengene mange gange igen, dette er hvad rigtig mange landmænd har erfaret ved at anvende Active NS i gyllen. Produktet er særdeles billig at anvende og kan opfylde de miljøkrav der stilles med hensyn til håndtering og opbevaring af husdyrgødning m.m.
Sidste nye forsøg dokumenterer, at Active NS tilsat gylle giver landmændene en bedre gyllehåndtering. For det første reducerer Active NS lugten fra gyllen med 38 procent.
For det andet binder produktet 45 procent mere ammoniak i gyllen, hvilket giver en bedre udnyttelse af gyllen i form af bedre gødningsværdi. Disse resultater er netop udarbejdet af FORCE Technology og foretaget i en dansk svinestald.

Mindre lugt og kvælstofudledning
Udover at gyllen lugter mindre og der bliver bundet mere ammoniak i gyllen, får landmanden også nogle ekstra sidegevinster.
Ved at nedbringe lugt- og ammoniak emissioner fra gyllen, vil man kunne opnå et bedre miljø i stalden, under oplagring samt ved udbringning på markerne - og udledningen af ammoniakfordampningen i naturen reduceres ligeledes.
Praktiske erfaringer og resultater i landbruget indikerer, at gyllehåndteringen generelt bliver lettere fra stald til fortank og gylletank. Det giver et bedre flow i gyllekanaler og -kummer og det er lettere at røre gylletanken op og tømme den, samt etablere flydelag.

Mere ensartet gødskning og mere protein
Gyllen bliver mere homogen, når der anvendes Active NS i gyllen, hvilket mange landmænd har konstateret under udbringningen af gyllen, idet afgrøderne får tilført en ensartet gødskning.
Kornanalyser dokumenterer at proteinindholdet øges med 15-20% i forhold til landsgennemsnittet, når gyllen er tilsat Active NS.
Laboratorie- og fuldskalaforsøg underbygges yderligere af landmændenes besvarelser af kundeanalyser
Flere uafhængige laboratorie- og fuldskalaforsøg i Europa dokumenterer at gylleadditivet Active NS er i stand til at reducere ammoniak og lugt fra gylle. Dette falder fint i tråd med de besvarelser, vi har fået på vores kundeanalyse: Gyllen lugter mindre, lettere at danne flydelag på tanken, lettere at tømme tanken, bedre flow i gyllekanaler/-kummer, mere homogen gylle og bedre gødningsværdi.

De fleste kender nok det gamle ordsprog: Mange bække små, gør en stor å. Virksomheden FCSI producerer Active NS og gør opmærksom på dette ordsprog, idet de pointerer, at Active NS er en lille del i din virksomhed, men en stor del af resultatet.

Kilde: FCSI.
Tekst: Kris Vetter.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Ved at omlægge dele af den nuværende produktion af korn eller majs til flerårige græsser kan man score højt på en række miljøparametre og samtidig producere mere biomasse. Det kan på sigt skabe øget vækst og beskæftigelse, vurderer Det Nationale Bioøkonomipanel, der i dag leverer en række anbefalinger til regeringen.

Det Nationale Bioøkonomipanel leverer i dag en række anbefalinger til regeringen omkring, hvordan flerårige græsser kan sætte skub i udviklingen af en bred palette af eftertragtede produkter såsom foder- og fødevareingredienser og samtidig give miljøgevinst.

Det er især det relativt høje proteinudbytte fra græsarealer, der vækker panelets interesse. Proteinerne vil nemlig på sigt kunne trækkes ud og eksempelvis bruges som foder til grise og fjerkræ. Det vil have potentiale til at kunne reducere importen af soja fra Sydamerika og bane vejen for øget vækst og beskæftigelse. Græsser og kløver har desuden en lang række andre anvendelsesmuligheder. Rødkløverekstrakt kan eksempelvis anvendes til at behandle knogleskørhed.

Potentiale i græsser
Også udviklingsdirektør Klaus K Nielsen fra frøvirksomheden DLF Trifolium, der ligeledes er med i bioøkonomipanelet, ser store potentialer.
”Vi vurderer, at vi på ingen måde har høstet det fulde potentiale for øget dansk proteinproduktion fra kløvergræs marken. Ved en optimeret arts- og sortssammensætning samt en målrettet forædlingsindsats bør det være muligt at hæve proteinudbyttet med 10 procent over en årrække”, siger udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen fra DLF Trifolium.

”En omlægning af dele af landbrugsarealet til bæredygtig produktion af flerårige græsser vil være til gavn for vores vandløb og indre danske farvande. F.eks. er udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet meget lavere, når man dyrker græs end for eksempel majs og korn”, siger direktør Susanne Herfelt fra Danmarks Naturfredningsforening, der er medlem af bioøkonomipanelet.

Bioøkonomipanelet anbefaler blandt andet regeringen at sætte yderligere gang i forskning og udvikling på området, herunder at skabe partnerskaber, der kan etablere en række decentrale grønne bioraffinaderier. Samtidig peges der på muligheden for at bruge flerårige græsser som miljøvirkemiddel.

Om Det Nationale Bioøkonomipanel
Det Nationale Bioøkonomipanel består af ledende virksomheder og forskere, NGO’ere samt centrale organisationer og myndigheder, der rådgiver regeringen omkring udviklingen mod et mere bæredygtigt biobaseret samfund.

Læs mere på www.naturerhverv.dk

Kilde: Naturerhverv.dk

graes

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

lars christian lilleholt webEnergi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt rejser i dag til Berlin for at diskutere EU’s energiunion og eksport af energiteknologi.

Tyskland er Danmarks største eksportmarked inden for energiteknologi og samtidig afgørende for udviklingen af den fælles europæiske energiunion. Berlin er derfor et naturligt valg for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts første udlandsbesøg til et andet EU-land.

”Jeg er særdeles glad for, at min første rejse til et andet EU-land som minister går til Tyskland. Danmarks salg af energiteknologi til Tyskland er nærmest eksploderet de sidste par år, og samtidig er det nordiske og tyske energimarked i gang med en historisk integration, som både giver store muligheder og udfordringer. Jeg ser frem til at mødes med centrale tyske beslutningstagere på området og med danske eksportvirksomheder for at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan styrke samhandelen mellem Danmark og Tyskland til gavn for vækst og danske arbejdspladser, som jo er en topprioritet for regeringen” siger Lars Chr. Lilleholt.

Ministeren mødes i forbindelse med rejsen med en række af de største danske virksomheder, herunder DONG, Vestas og Danfoss, for at drøfte, hvordan der kan komme yderligere gang i energieksporten til Tyskland.

På rejsen underskriver Lars Chr. Lilleholt på vegne af Danmark en hensigtserklæring, der fastlægger principper for øget regionalt samarbejde mellem 12 europæiske lande vedrørende el-forsyningssikkerhed og el-handel på tværs af landegrænser. En dugfrisk rapport ”Markedsmodel 2.0” fra Energinet.dk, som offentliggøres i dag, viser, at udviklingen i landene omkring os har stor betydning for både forsyningssikkerheden og prisen for de danske el-forbrugere.

”Danmark er ikke en isoleret energiø, men en integreret del af landene omkring os. F.eks. bestemmer el-produktionen i vores nabolande Danmarks elpris ca. 90 procent af tiden. Derfor er vi nødt til at indrette vores klima- og energipolitik i lyset af udviklingen i vores nabolande og EU. Rapporten ”Markedsmodel 2.0” viser tydeligt, at det er i regionalt og i EU-regi, at vi skal finde fælles løsninger til at sikre et velfungerende el-marked. Den viser også, at hvis vi ikke finder fælles løsninger i markedet, kan det blive dyrere for de danske el-forbrugere,” siger Lars Chr. Lilleholt.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

lars chr lilleholt

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt

Solrød, Midtfyn, Nordfyn, Tønder, Holsted, Horsens, Vrå. Nye biogasanlæg skyder op overalt i Danmark. Det er jeg stolt af.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:
- Vi ser i øjeblikket en fordobling - og inden 2020 måske en tredobling - af biogasproduktionen i Danmark. Vores grønne ambitioner i energiaftalen fra 2012 ser ud til at blive til virkelighed. Det er godt. For biogasproduktion kan gavne klima og miljø og give mange fordele for både lokalsamfund og energisystem.

Der skal dygtige innovative driftsledere til og de ”rigtige” biomasse (med andre ord ikke energiafgrøder).

- Biogassen skal rydde op ved bagenden af koen – ikke konkurrere med den om føden”, som det hedder. Der bruges derfor formentlig kun få procent majs og roer i produktionen i Danmark – i modsætning til i f.eks. Tyskland. Vi skal have styr på biomasserne. Det skal den årlige indberetning 1. september til Energinet.dk bidrage til, konkluderer ministeren.

Læs hele kommentaren i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET (udkommer 18. september).

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2019 her