Biogasanlægget Nature Energy Korskro opsamler CO2 fra opgraderet biogas til drikkevarer, industriel anvendelse mv.
Biogas Danmark Konferencen 2021 sætter fokus på en række nye muligheder for biogasanlæggene. Biogas har et højt CO2-indhold, der gør det muligt at producere Power-to-X brændstoffer eller at lagre CO2’en – og dermed er der nye forretningsmuligheder på vej for biogasanlæggene.
CO2 indholdet i biogas får i fremtiden en større værdi og kan anvendes til produktion af metanol og elektrometan, men også lagring af CO2. Derfor er biogasanlæggenes CO2 i fokus i forbindelse med de kommende års satsninger på både CO2-lagring og produktion af Power-to-X brændstoffer. Det er baggrunden for, at Biogas Danmark Konferencen 2021 sætter fokus på Power-to-X og CO2 fra biogas. Det foregår den 8. december i Vingsted Centret.
– Både regeringen, Klimarådet og en række andre aktører har i de seneste måneder sat fokus på det store potentiale, der er i at anvende CO2 fra biogas til at sætte ekstra fart i klimaindsatsen. Væksten i antallet af projekter på området er nærmest eksplosiv, og ved Biogas Danmark Konferencen sætter vi spot på en række af de mest interessante perspektiver og projekter på området, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Hvordan bliver biogasanlæggenes fremtid?
Udover en række indlæg og debat om de overordnede perspektiver og potentialer, bliver der gravet et spadestik dybere i emnet med to spor, der samtidig sætter fokus på biogasanlæggenes fremtid.
Det ene spor handler om de biogasanlæg, der opgraderer biogassen og leverer den til gasnettet. De råder allerede i dag over en ren, koncentreret og billig CO2, der kan udnyttes til både CO2-lagring og Power-to-X. I dette spor gås i dybden med, hvilke muligheder CO2’en giver for biogasanlæggene.
Det andet spor handler om de elproducerende biogasanlæg. Her sættes der fokus på anlæggenes fremtidsmuligheder, herunder en fortsat elproduktion, et eventuelt skifte til at opgradere biogassen og levere den til gasnettet – eller en helt ny produktion af grøn metanol baseret på biogas.
– Med udviklingen af nye løsninger og forretningsmodeller for både Power-to-X og CO2-lagring er der ingen tvivl om, at biogassektoren kommer til at placere sig endnu mere centralt i de kommende års klimaindsats. Der er ingen tvivl om, at dette års udgave af Biogas Danmark Konferencen kommer til at sætte yderligere skub i udviklingen, siger Henrik Høegh.
Udover det store fokus på anvendelsen af CO2 fra biogasanlæggene byder konferencen på en aktuel status på den generelle situation i biogassens verden – både politisk og fagligt. Konferencen rundes af med et højaktuelt emne, nemlig en politisk debat om CO2-afgift på biogas til den tunge transport.
Biogascontroller fra Sindal Biogas Stig Kristensen (tv.) og leder af transportdivisionen i Svend Aage Christiansen A/S Brian Findinge (th.) indgår ny fireårig transportaftale.
Svend Aage Christiansen A/S udvider transportdivision markant efter ny aftale med Sindal Biogas A/S.
Svend Aage Christiansen A/S og Sindal Biogas A/S har netop underskrevet en ny fireårig transportaftale, som ikke alene bliver entreprenørvirksomhedens største til dato, men også medfører en udvidet transportdivision på cirka 30 procent samt investeringer i millionklassen.
Den nye aftale sker i forbindelse med, at Sindal Biogas A/S som følge af en stigende efterspørgsel udvider biogasanlægget markant.
De næste fire år skal Svend Aage Christiansen A/S i Østervrå varetage transporten for Sindal Biogas A/S, der er en del af Kirketerp Agro, og det bliver således entreprenørvirksomhedens største transportaftale til dato. Det sker i forbindelse med, at Sindal Biogas A/S er i gang med en massiv udvidelse af biogasanlægget, som medfører en fordobling af kapaciteten for biogas, og derfor er der nu behov for at udbygge det eksisterende samarbejde væsentligt.
- Frem mod 2030 forventes biogas at udgøre en større del – omkring 70 procent – af det totale gasforbrug i Danmark. Således kommer CO2-neutral biogas til at spille en prominent rolle i den grønne omstilling, og udviklingen mærker vi allerede. Derfor er vi i gang med at udvide biogasanlægget, hvor vi kommer til at fordoble kapaciteten til 21 millioner kubikmeter årligt, svarende til at kunne opvarme 12.500-15.000 almindelige parcelhuse, fortæller biogascontroller hos Sindal Biogas, Stig Kristensen, og uddyber:
- Med en så stor udvidelse øges transportbehovet selv sagt også, og i stedet for at få kørt 200.000 tons gylle og biomasse skal vi nu i stedet have kørt 400.000 tons. Derfor har vi valgt at udvide vores samarbejde med Svend Aage Christiansen A/S, som vi har haft et rigtig godt samarbejde med siden, at biogasanlægget så dagens lys i 2017.
Større transportdivision bliver nødvendig
Den nye fireårige aftale medfører hos Svend Aage Christiansen A/S, som foruden transport også beskæftiger sig med byggeri, landbrug og har maskinstationer, en udvidelse af transportdivisionen med hele 30 procent og investeringer i millionklassen.
- Vi er naturligvis ekstremt tilfredse med og glade for, at Sindal Biogas A/S har valgt at udbygge samarbejdet med os med en ny transportaftale, der for os er den største nogensinde i koncernens historie. For at kunne håndtere en aftale af den kaliber bliver vi derfor også nødt til nu at udvide vores transportdivision med omkring 30 procent – blandt andet ved at foretage millioninvesteringer i nyt materiel, siger Brian Findinge, som er leder af transportdivisionen i Svend Aage Christiansen A/S.
Der er blandt andet tale om investeringer i tre nye lastbiler samt to tanktrailere og en trailer med grab, og herudover vil man hos Svend Aage Christiansen A/S i den kommende tid opruste på medarbejderfronten med flere chauffører.
- Transportområdet er for os et spændende forretningsområde, som rummer et stort potentiale, og derfor er divisionen også under løbende udvikling og udvidelse – med såvel nye medarbejdere og nyt materiel. Særligt forventer vi os meget af transportområdet i forbindelse med produktionen af biogas og som led i den grønne omstilling af landbrugssektoren, og derfor er det også et område, som vi i koncernen investerer i og arbejder med at udvikle, siger direktør i Svend Aage Christiansen A/S, Søren Nørgaard, afsluttende.
I forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget har Svend Aage Christiansen A/S desuden været entreprenør på byggeriet af proceshallen på 700 kvadratmeter. Sindal Biogas A/S er netop nu i gang med indkøring af biogasanlægget, der forventes at være producerende fra midt oktober.
Klimarådet har netop afleveret en rapport, som ikke ser biogas som drivmiddel til vejtransporten i Danmark.
Derfor har vi stillet rådet spørgsmålet hvorfor?
Klimarådet siger:
”Klimarådet er ikke uenig i, at biogas kan reducere transportens udledninger på den korte bane, men transporten vil tage biogaspotentialet fra andre sektorer, og dermed vil effekten på Danmarks samlede udledninger være nul eller i bedste fald beskeden. Klimarådet vurderer desuden, at der hverken nu eller på længere sigt vil være nok bæredygtige biomasseressourcer på europæisk plan til for alvor at drive den tunge vejgodstransport. Hvis vi satser på gas, kan det i værste fald ende med at blive en fossil blindgyde, hvor vi øger forbruget af naturgas, fordi der ikke er nok biogas. Det er dog vigtigt at påpege, at dette ikke betyder, at der ikke er behov for at producere biogas – for det er der. Biogassen er bare bedre brugt i andre sektorer. Biogas kan med andre ord fortsat spille en vigtig rolle i andre sammenhænge, f.eks. i industri- eller energisektoren.”
Biogas Danmarks og Nofoss svar:
Det er jo netop en helt forkert antagelse, at transporten tager biogaspotentialet fra andre sektorer.
For det første er der ikke støtte til biogas til transport, så den biogas, der bliver produceret til transportsektoren, vil komme oven i den biogasproduktion, der får støtte.
Det med ressourcerne er heller ikke korrekt. I 2030 har vi et gasbehov på cirka 50 petajoule, mens vi har et samlet biogaspotentiale på 94 petajoule, så der er rigelige bioressourcer til både transporten, industrien og energisektoren.
Jeg/vi er heller ikke enig i argumentet om de begrænsede europæiske ressourcer. Hvis biogas blot kan dække 5-10 procent af transportsektorens behov på europæisk plan, så vil det være et kæmpe skridt frem. Biogastankstationer afskrives på højst 10 år, mens lastbilerne typisk afskrives på seks år, så markedet kan bare skifte over på el, når ellastbilerne er klar.
Derfor bør man igangsætte anvendelsen af biogas til især tung transport nu, da teknologier og køretøjer er klar ligesom vognmændene ønsker at bidrage til klimaet nu.
Klimarådet siger:
I 2030 skal man jo heller ikke starte med at skifte gaslastbilerne, når der er fortsat er masser ad diesellastbiler, der skal skiftes i årene efter.
Biogas Danmarks og Nofoss svar:
Derfor har det med den fossile blindgyde ikke bund i virkeligheden.”
Klimarådet siger:
Når biogaslastbilen kommer mindre godt ud end batterilastbilen skyldes det to forhold. For det første ser Klimarådet på lastbiler købt i 2030, og det gør vi fordi mange af teknologierne til omstilling af lastbiltransporten stadig er umodne eller kun lige kommet på markedet. Frem mod 2030 forventes batterierne at falde markant i pris, og samtidig er elektricitet et meget billigt drivmiddel sammenlignet med diesel, biogas og andre. For det andet kigger Klimarådet på de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige typer lastbiler. Det betyder, at vi ser på følgende omkostningskategorier: Indkøb af lastbil, servicere, drivmiddel, energidistributionsinfrastruktur og eksternaliteter som luftforurening og støj. Det betyder også, at der ikke inkludere afgifter og støttemidler. Støtten til biogas er i dag ret markant og gør, at biogas kan købes relativ billigt sammenlignet med prisen på naturgas, men samfundsøkonomisk er biogas markant dyrere end naturgas, hvis man ser på Energistyrelsens forventninger til energipriser frem i tiden. Alt i alt medfører det, at batterilastbilen samfundsøkonomisk set over hele lastbilens levetid i 2030 ser ud til at blive markant billigere end biogaslastbilen i 2030.”
Biogas Danmarks og Nofoss svar:
Udgangspunktet i hele Klimarådets argumentation er jo helt forkert. Det ser ud til, at eftersom ellastbilerne først for alvor kan være klar i 2030, så har Klimarådet valgt ikke at lave samfundsøkonomiske beregninger på lastbilerne før til den tid. Så det er en stor elektrisk hockeystav, Klimarådet er gået ud med.
Vores argument er jo netop, at biogaslastbiler kan levere store CO2-reduktioner her og nu.
Biogas til transport kan bidrage markant til delmålet i 2025 og levere endnu flere CO2-reduktioner frem mod 2030 – så vi hurtigst muligt får mindsket belastningen af både klimaet og vores vandmiljø.
Med hensyn til økonomien, så ønsker vi, at regeringen øger CO2-fortrængningskravet.
Så kan de forskellige brændstoffer konkurrere om at levere de billigste CO2-reduktioner, og der er ingen tvivl om, at biogas vil være godt med i denne konkurrence, netop fordi CO2-fortrængningskravet belønner brændstoffer, som giver en høj CO2-reduktion, siger Henrik Høegh Biogas Danmark.
Vognmændene er i fuld gang
Hvis ikke vi fortsætter den udvikling som allerede er igang med, at flere og flere lastbiler kører på biogas og venter med, at igangsætte udviklingen til efter 2030, bliver klimaet taberen og vi mister momentum med hensyn til den grønne omstilling i vejtransporten i Danmark.
Læs uddybende artikler i næste nummer af bioenergiMAGASINET.
Klimarådets nye transportanalyse bygger på en fejlslutning om biogas, fordi rådet ikke har taget højde for, at der kommer ny lovgivning fra 1. januar 2022, som sikrer, at biogas til transportsektoren ikke modtager offentlig støtte.
Konklusionerne om biogas til transport i Klimarådets nye transportanalyse holder ikke. Rådet konkluderer fejlagtigt, at eftersom der kun bliver produceret den mængde biogas, der gives støtte til, så vil anvendelse af biogas i transportsektoren tage biogassen fra andre sektorer, der i stedet kommer til at bruge naturgas. Dette er faktuelt forkert, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
– Sagen er, at Folketinget den 29. april i år vedtog en ny lov om biobrændstoffer, som siger, at biobrændstoffer, der modtager støtte, ikke kan anvendes til at opfylde det CO2-fortrængningskrav, der træder i kraft fra begyndelsen af 2022. Dermed kommer der et skarpt skel mellem det marked, der bruger støttet biogas – eksempelvis industrien – og transportmarkedet, der skal bruge ikke-støttet biogas, siger Henrik Høegh.
Den biogas, der modtager støtte, vil naturligvis blive produceret som hidtil, mens biogas til transport vil blive en ekstra biogasproduktion ud over den der får støtte.
Med CO2-fortrængningskravet er der samtidig implementeret markedsmekanismer med såkaldte tickets, der sikrer, at biobrændstoffers værdi sættes efter, hvor stor en CO2-reduktion, de medfører. Derfor forventer Biogas Danmark, at ikke-støttet biogas bliver attraktiv for markedet – især hvis politikerne øger klimaambitionerne for transporten.
– I modsætning til de fødevarebaserede biobrændstoffer, der i dag bliver blandet i diesel, leverer biogassen reelle CO2-reduktioner, fordi den produceres på basis af eksempelvis husdyrgødning og madaffald. Derfor er anvendelsen af biogas i transportsektoren en reel grøn omstilling, og Klimarådet bør dermed korrigere deres konklusioner, siger Henrik Høegh.
Hvis de danske biogasproducenter fortsætter med de seneste fem års vækst, vil de kunne levere op mod 20 petajoule biogas til den tunge transport i 2030, udover den biogas der leveres til industri og energisektor. Dermed kan anvendelsen af biogas i den tunge transport reducere CO2-udledningen med op mod to millioner tons i 2030.
Biogasproducenterne er klar
Og biogasproducenterne er klar til at bakke op om højere ambitioner for den tunge transport. Sådan lyder budskabet fra både Nature Energy, E.ON og Bigadan, som er de tre virksomheder, der ejer biogastankstationer i Danmark.
– Vi har allerede nu biogasanlæg, som kan producere mere klimavenlig biogas, end der er opnået støtte til, og vi har flere nye anlæg på vej. Derfor kan vi meget hurtigt opskalere produktionen, efterhånden som efterspørgslen fra transportmarkedet stiger, lyder budskabet fra Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy, der ejer biogastankstationer i store dele af landet.
Samme budskab lyder fra Michael Dalby, chef for E.ON Danmarks biogasforretning, der er medejer af en række biogastankstationer i hovedstadsområdet.
– Biogas rummer et stort potentiale for at levere ekstra CO2-reduktioner i transportsektoren frem mod 2030. Vi har gennem en årrække haft biogastankstationer, der kan forsyne den tunge transport. Vi har biogasanlæg med ekstra produktionskapacitet udover den, der er givet støtte til, så der er fuld opbakning herfra til et øget fokus på at få biogas ind i transportsektoren, siger Michael Dalby og efterlyser både ambitiøse og langsigtede rammevilkår for grøn omstilling af den tunge transport.
Virksomheden Bigadan har netop stået bag etableringen af en grøn transportkorridor for biogaslastbiler, der kører mellem København og Aarhus. Samtidig er selskabet i gang med en stor udvidelse af selskabets biogasanlæg i Horsens, og der planlægges yderligere udvidelser til ustøttet biogas, hvis markedet er der.
– Når vi analyserer på biogassen i forhold til andre drivmidler, så er vi overbeviste om, at biogassen er fuldt ud konkurrencedygtig, netop fordi CO2-fortrængningskravet sætter værdi på klimaeffekten af brændstofferne. Nu ønsker vi os bare, at politikerne tør skrue op for ambitionerne – så skal vi nok levere CO2-reduktioner til en fornuftig økonomi i transportsektoren, siger Henrik Laursen, direktør i Bigadan.
Læs hele Klimarådets rapport på www.nofoss.dk og se artiklen i bioenergiMAGASINET november 2021 - tegn et abonnement her.
Frode Laursen er den første danske transportvirksomhed der kører på flydende biogas. Foto: Scania - Martin Gravgaard.
Biogasproducenten Nature Energy har indgået en aftale med MAKEEN Energy om at opføre Danmarks første anlæg til at producere flydende biogas, som er et grønt og CO2-neutralt brændstof.
Anlægget skal ligge i Frederikshavn, hvor det kan forsyne den nordiske rederi- og transport- sektor, og bl.a. forventes Samsø Rederi snart at benytte den danskproducerede, flydende biogas til færgedrift.
Selvom den danske produktion af biogas er rekordhøj, er der indtil nu ikke blevet produceret biogas i flydende form herhjemme.
Læs mere i bioenergimagasinet november udgaven - tegn abonnement her...
1. januar tiltræder Gate 21’s nye direktør, Sofus Rex. Han har mere end 10 års erfaring som chef, ministersekretær og klimaforhandler i departementerne i Klima, Miljø- og Fødevareministerierne – og brænder for den grønne omstilling.
Der er udskiftning på direktørposten i det grønne partnerskab, Gate 21.
1. oktober forlod Poul Erik Lauridsen organisationen efter ti år for at blive direktør i Klimaskovfonden. Og 1. januar overtager Sofus Rex roret i Gate 21.
Sofus Rex kommer fra en stilling som kontorchef Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor han har arbejdet med grøn omstilling. Samlet har han mere end 10 års erfaring som chef, ministersekretær og klimaforhandler i departementerne i Klima, Miljø- og Fødevareministerierne. Han har blandt andet været en central figur i arbejdet med at lave klimaløsninger for landbruget – herunder eksempelvis den store satsning på udtag af lavbundsjorder.
’Sofus Rex har meldt sig klar til at komme ud af ministeriet og tættere på den konkrete grønne omstilling. Det er vi virkeligt glade for. Vi har i Gate 21 opnået en stærk forankring i regioner og kommuner i Østdanmark – vores nye direktør kan hjælpe os med at bygge stærkere bro til de nationale klimamål,’ siger Steen Christiansen, formand for Gate 21 og borgmester i Albertslund Kommune – og fremhæver også Sofus Rex’ personlige kvaliteter som et godt match med Gate 21.
’Det er afgørende, at en direktør i en partnerskabsorganisation har den musikalitet og de menneskelige kvaliteter, der samler og inspirerer både partnere og medarbejdere. Det, føler vi os sikre på, at Sofus bringer med sig. Han er konkret, praktisk og visionær – og en der kan skabe begejstring,’ siger Steen Christiansen.
Den nye direktør erklærer sig netop begejstret over den nye opgave, han har påtaget sig.
’Gate 21 er måske det bedste eksempel, vi har, på et partnerskab for handling. Det er en hel unik organisation med en særlig sjæl og ild. Og jeg glæder mig til at være med, hvor de grønne løsninger findes, testes og udbredes – helt konkret,’ siger Sofus Rex, kommende direktør i Gate 21 og fortsætter:
’I dag er jeg kontorchef i Fødevareministeriets departement. Arbejdet kræver løbende opbygning af relationer til virksomheder og interesseorganisationer, og samtidigt et konstant blik for drift og praktik. Alt det står Gate 21-holdet allerede står stærkt i. Men jeg håber at kunne bidrage med noget Slotsholmserfaring, som kan bringe det grønne partnerskab endnu videre. For vi har travlt med at finde de løsninger, der skal bringe Danmark sikkert i mål med en 70-procents CO2-reduktion i 2030. Jeg glæder mig virkelig til at smøge ærmerne op og komme i gang.’
Kilde: Gate 21
Priserne på kul, olie og naturgas er eksploderet.
Det betyder, at prisforskellen mellem fossil naturgas og CO2-neutral biogas nu er udlignet, og at staten opnår en milliardbesparelse på støtten til biogas i de kommende år. Samtidig er biogas blevet et attraktivt alternativ for industrien og transportsektoren.
Priserne på naturgas er cirka firedoblet siden sidste år, og i den forløbne uge lå priserne helt oppe over 10 kroner pr. kubikmeter gas, hvilket er på den gode side af produktionsomkostningerne for biogas på 6-7 kroner pr. kubikmeter.
– De stigende priser på naturgas er godt nyt for statskassen. For den nuværende støtteordning til produktionen af biogas er koblet til markedsprisen for naturgas, så støtten til biogas stiger, hvis naturgasprisen er lav, mens støtten falder, når naturgasprisen stiger, forklarer Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark.
Nye beregninger fra Biogas Danmark viser, at de høje naturgaspriser helt konkret betyder, at staten til næste år sparer en milliard kroner på støtten til biogasproduktionen i Danmark. Da gaspriserne forventes at forblive høje i 2022, viser udregningerne også, at staten i 2023 kan forvente at spare yderligere ca. en milliard kroner på støtte til biogasproduktion.
– Koblingen mellem støtten og markedspriserne gør, at staten opnår mest mulig klimaeffekt for støttekronerne, og det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på denne mekanisme i tilrettelæggelsen af de biogasudbud, der skal sikre en fortsat udbygning af biogasproduktionen i de kommende år, siger Frank Rosager.
Oplagt mulighed for at gøre en grøn forskel
De høje energipriser gør sig gældende over hele verden og gør det markant dyrere for forbrugere og virksomheder at købe naturgas. Men samtidig åbner de stigende priser på fossil energi gode muligheder for, at mange danske virksomheder kan gøre en grøn forskel.
– Det er oplagt for danske industrivirksomheder at skifte den sorte energikilde ud med en grøn. For med de stigende priser på fossil energi som naturgas, kul og olie, udlignes prisforskellen til den klimaneutrale biogas, og så bliver det også økonomisk attraktivt for virksomheder i navnlig industrien og i transportsektoren at skifte til det grønne alternativ, siger Frank Rosager.
Allerede i år forventes den danske biogasproduktion at levere en samlet CO2-reduktion på over en million tons CO2.
Figuren viser udviklingen i støtten til biogas, hvor stigende naturgaspriser medfører et markant fald i støtten de næste to år. Støtteniveau for 2022 ligger fast, mens 2023 er baseret på aktuelle prognoser for gaspriserne i 2022.
Kilde: Biogas Danmark
Biogas Danmark hilser bred og ambitiøs landbrugsaftale velkommen – og fremhæver biogas som et af de billigste og mest effektive virkemidler til at sikre, at Danmark når målene for reduktion i udledningen af både drivhusgasser og kvælstof.
Med en bred og ambitiøs aftale har regeringen og Folketingets partier sat retningen for landbruget de næste 10 år. Der bliver dog behov for at konkretisere en række initiativer for at bringe aftalen helt i mål, og biogas er et af de billigste og mest effektive virkemidler, der for alvor kan rykke Danmark nærmere målene.
Sådan lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
– Først og fremmest vil en fremrykning af allerede vedtagne biogaspuljer gøre det markant lettere for Danmark at opfylde EU’s krav til vandmiljøet i 2027, og det kommer ikke til at koste ekstra, for midlerne er allerede afsat, siger Henrik Høegh.
En fremrykning af de vedtagne biogasudbud vil sikre en reduktion i kvælstofudledningen med mere end 1.400 tons i 2027, hvor den indgåede aftale har som mål at reducere udledningen med 10.800 tons. Samme år kan biogasproduktionen bidrage til at reducere drivhusgasudledningen med tæt på 3 millioner tons CO2-ækvivalenter, hvis puljerne fremrykkes.
Eftersom biogas er et af de billigste og mest effektive virkemidler til at reducere drivhusgasudledningen i landbruget, vil det være oplagt at sætte mere gang i biogasproduktionen frem mod 2030, når aftalen skal genbesøges i de kommende år.
– Ifølge regeringen har biogas en CO2-skyggepris på cirka 1.300 kroner, og da Klimarådet har estimeret, at afgiften på et ton CO2 i 2030 skal være på 1.500 kroner, for at vi når 70-procentsmålet, så ligger biogas pænt inden for rammen som en af de løsninger, det kan betale sig at bruge. Reduktionen i kvælstofudledningen er en ekstra gevinst, som ikke er medtaget i dette regnestykke, og det billigste er nu en gang at slå to fluer med ét smæk, siger Henrik Høegh.
Samtidig noterer han sig, at aftalen indeholder et mål om en kraftig forøgelse af arealet med økologisk planteproduktion, hvilket vil øge økologernes behov for at få biogasanlæggene til at levere grøn gødning.
– Derfor er det da også en skuffelse, at biogas ikke er direkte nævnt i aftalen, men vi har en klar forventning om, at når man er kommet videre med analyserne af, hvad der er billigst og mest effektivt, så vil mere biogasproduktion komme på dagsordenen, siger Henrik Høegh.
Positivt for biogassen er beslutningen om at målrette fremtidige staldinvesteringer, så der er fokus på hyppig udslusning af gylle fra staldene.
– Hyppig udslusning af gylle er godt, fordi det medvirker til at mindske den metanudledning, der foregår i landbruget. Samtidig kan der opnås en markant højere klimaeffekt af biogasproduktionen, hvis hyppigt udsluset gylle bringes hurtigt videre til et biogasanlæg, der kan afmetanisere gyllen, forklarer Henrik Høegh.
Dermed indebærer den hyppige udslusning ekstra klimagevinster i landbruget, ligesom man forøger muligheden for at fortrænge fossil energi i eksempelvis industri og tung transport.
Kilde: Biogas Danmark
Dagligvarekæden Netto’s varer på Sjælland, skal fremover, når KP Logistik, der fragter dagligvarekædens varer på hele øen, køres på i alt 24 biogaslastbiler.
Salling Group ønsker et tættere og tættere samarbejde med alle leverandørerne om at nedbringe den samlede CO2-udledning fra dagligvarehandlen og med dette tiltag tages et stort skridt ind i fremtiden.
De biogasdrevne lastbiler har flere fordele. Udover et markant lavere klimaaftryk, støjer de væsentligt mindre end en dieselmotor og har samtidig lavere partikelforurening. Derudover genererer den biogas-drevne motor strøm til køleanlæggene på firmaets sættevognstrækkere, hvilket er med til at mindske CO2-udledningen.
Valget er truffet fordi, det er bedre for både miljøet, klimaet og ikke mindst medarbejderne, der også får glæde af den mindre støj, lastbilerne giver, ifølge KP Logistik, Lars Petersen.
KP Logistik står samtidig for størstedelen af transporten af varer til Nettos 342 butikker i Tyskland.
Her har vognparkens 110 lastbiler kørt på LNG-gas, siden Tyskland i 2019 fjernede vejafgiften på netop denne type af lastbiler.
LNG-gas er flydende gas, der ligeledes er et mere miljøvenligt alternativ til diesel, hvilket har reduceret CO2-udledningen fra virksomhedens tyske vognpark med 1.700 ton om året, svarende til 13,8 procent.
Jesper Lok, Nature Energys nye bestyrelsesformand. Foto: Carsten Andreasen, ERH.
Peter Gæmelke har siden 2012 siddet for enden af bestyrelsesbordet, men nu skifter biogasselskabet ud i formandsstolen.
Jesper Lok er ny formand og vil fremover sidde på posten iflg. PM fra Nature Energy.
Jesper Lok er også formand for detailkoncernen Dagrofa og har tidligere været adm. direktør for DSB og Falck.
Nature Energys mål er at udvide de internationale aktiviteter i de kommende år, og Jesper Lok skal i den forbindelse bidrage med "know-how og perspektiver", forklarer Ole Hvelplund, der er adm. direktør i Nature Energy.
Peter Gæmelke fremhæver biogas som en af de mest centrale grønne energikilder i samfundet i dag, og han er glad for at have spillet en aktiv rolle i udviklingen af storskala biogasproduktion som bestyrelsesformand.
Peter fortsætter dette arbejde som Senior Executive Advisor i Nature Energy.
Den 1. september 2021 tiltræder Lotte Rosenberg som Chief Commercial Officer i Nature Energy, hvor hun fremover vil være en del af direktionen hos Danmarks største biogasproducent.
Lotte Rosenberg skal først og fremmest understøtte Nature Energys vækststrategi, hvor hun bl.a. skal løfte selskabets ambitioner om at starte nye projekter i Danmark og internationalt i de kommende år.
- Nature Energy er en utrolig spændende virksomhed, der har en stor aktie i den grønne omstilling i Danmark, og jeg glæder mig meget til at starte. Jeg har gennem min karriere i Ørsted været involveret i virksomhedens imponerende transformation til vedvarende energi, og jeg vil selvfølgelig trække på de erfaringer, når jeg nu tiltræder i Nature Energy, siger Lotte Rosenberg.
Lotte Rosenberg kommer til Nature Energy fra en stilling som Senior Vice President og Head of Gas Portfolio & Market Trading i det store, danske energiselskab, hvor hun har været siden 2007.
Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy siger om ansættelsen:
- Jeg er meget glad for, at vi i Nature Energy kan tiltrække så tung en profil som Lotte, der kommer med unikke indsigter fra en lang årrække i Ørsted. Hun kommer med stor viden om den grønne omstilling, og så har hun en fantastisk evne til at skabe nye partnerskaber, hvilket vil bibringe stor værdi til Nature Energy, siger Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy.
Lotte Rosenbergs CV:
Fakta om Nature Energy:
Nature Energy er Danmarks største biogasproducent med 11 store biogasanlæg fordelt i Danmark, mens biogasproducenten også driver et anlæg i Frankrig. Biogas er en CO2-neutral energikilde, der produceres af biologisk affald fra landbrug, industri og husholdninger. I 2021 producerer Nature Energy omkring en tredjedel af al biogas i Danmark.
Der er positive erfaringer med biogas til tung varetransport – men ustøttet biogas til transport kræver politisk handling nu, hvis der skal fart i udviklingen.
En række lastbiler med biogas i tanken var linet op hos Scania i Ishøj, da klima-, energi- og forsyningsminister Benny Engelbrecht indviede en ny biogastankstation til lastbiler idag fredag den 27. august.
Tankstationen er en del af en grøn transportkorridor, der muliggør tung varetransport mellem København og Aarhus med biogas som brændstof. Projektet har fået støtte fra Vejdirektoratets pulje til omstilling af erhvervstransport.
Ikke mindre end ni virksomheder er gået engageret ind i projektet og har indtil videre investeret op mod 60 biogaslastbiler, der fremover skal levere dagligvarer og gods på brændstof produceret af bioaffald og husdyrgødning.
Læs hele artiklen om denne milestone i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET - tegn abonnement her...!
Nye tal fra Energinet viser nemlig, at for hele juli måned udgjorde biogas 49 procent af det samlede forbrug i Danmark med et maks. på 69,3 procent den 25. juli.
Det er normalt, at andelen af biogas er højere om sommeren, hvor gasforbruget er lavt. Men det er stadig en rekord – selv for juli måned.
Og hvorfor er vi så glade for, at andelen af biogas fylder mere og mere i gasrørene?
Det er vi, fordi biogas er en vedvarende energikilde, der kan erstatte fossil naturgas.
Biogas er en utrolig vigtig komponent i arbejdet med at sikre, at Danmarks energiforsyning bliver 100 procent grøn.
Det er målsætningen, at biogas udgør 63 procent af det danske gasforbrug i 2030 og 100 procent i 2040.
Læs mere om biogas betydning for gasforsyningen i Danmark på Energinets hjemmeside.
Produktionen af grøn biogas i Danmark stiger. Det er godt nyt for klimaet, fordi den erstatter fossil gas, der udleder store mængder CO2. Men anvendelsen af energiafgrøder som eksempelvis majs, roer og korn har negativ betydning for biogasproduktionens miljø- og klimaftryk. Derfor er regeringen og et flertal af Folketingets partier nu enige om at begrænse mængden af energiafgrøder.
Den grønne gas fylder mere og mere i vores gasforbrug, og i 2030 vil 70 procent af den gas, vi bruger, være grøn. Når mængden af grøn gas vokser, skal kravene til, hvordan gassen produceres, samtidig strammes. Biogas kan forvandle restprodukter som gylle til energi, men når man også bruger energiafgrøder som friskdyrkede majs, roer, korn, græs og jordskokker, bliver gassen mindre grøn og bæredygtig.
Derfor er regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om markant at sænke loftet for, hvor stor en andel energiafgrøder der må anvendes til produktionen af biogas inden 2030.
”Det er afgørende for vores klimamål, at vi kommer væk fra den fossile gas og over til CO2-neutral biogas. Her er vi heldigvis rigtig godt på vej mod et gasforbrug, som i 2030 vil bestå af 70 procent grøn gas. Den gas skal selvfølgelig være så grøn som muligt, og vi ved, at der kan være udfordringer for klimaet, når for eksempel majs og korn ender i produktionen af biogassen og ikke på spisebordet eller som foder. Derfor strammer vi nu reglerne,” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Majs er den afgrøde i vores biogasproduktion, der belaster miljøet og klimaet mest. Det er den til dels, fordi majs udleder kvælstof i vandmiljøet, og dels fordi biogas produceret på majs i værste fald kan have et klimaaftryk svarende til fossil naturgas. Derfor er partierne blevet enige om, at majs helt skal udfases inden 2025.
”Nu sikrer vi en grøn og bæredygtig produktion af biogas. Vi skal stille krav til vores biogas på samme måde som vi stiller krav til andre dele af vores energiforsyning. Derfor udfaser vi brugen af majs, som vi ved belaster både klima og miljø. På den måde sikrer vi, at vi lever op til vores forpligtelser og konstant bevæger os mod at blive en klimaneutral nation, som andre lande kan søge inspiration hos,” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Allerede fra næste år skal der ske en gradvis stramning af energiafgrødegrænsen fra 12 procent til 8 procent i 2022. I 2023 reduceres energiafgrødegrænsen yderligere til 6 procent og ender foreløbig på 4 procent i 2024.
Aftaleparterne er desuden enige om at indføre et bundfradrag, der især skal holde hånden under de mindre biogasanlæg og give dem en tilstrækkelig omstillingsperiode. Det betyder konkret, at alle biogasanlæg i 2022 fortsat må anvende 12 procent energiafgrøder af de første 65.000 tons biomasse. Producerer anlægget mere, træder den nye energiafgrødegrænse i kraft. Bundfradraget sænkes gradvist frem mod 2025.
FAKTA:
For første gang nogensinde er andelen af biogas i det danske gasnet i juni 2021 nået op på 50 procent. Det viser en beregner udviklet af DGC.
Til sammenligning var andelen af biogas i gasnettet en enkelt dag i juli 2019 oppe på 35 procent, mens den lå på 18,6 procent i juli 2018 og i juli 2017 var tallet 12 procent.
Ved udgangen af 2020 kunne vi i Danmark bryste os af, at 21,2 procent af gassen i gasnettet biogas.
Vi har allerede verdens grønneste gasnet, og vi er stærkt på vej mod at sikre, at det danske gasforbrug bliver dækket fuldt ud af grøn gas - måske allerede i 2030, som Biogas Danmark skriver i det helt nye Biogasoutlook 2021.
Grønnere og grønnere
Gassen i det danske gasnet bliver grønnere og grønnere for hver dag, der går. Andelen af biogas stiger nemlig støt, og som en naturlig følge heraf, har Folketinget omdøbt ”Lov om naturgasforsyning” til ”Lov om gasforsyning m.m.” Den nye lov træder i kraft den 30. juni 2021.
Den nye lov vil samtidig åbne mulighed for iblanding af brint i gasnettet, og det kan give nye muligheder for den grønne omstilling. For gasinfrastrukturen i Danmark bringer i dag naturgas og biogas rundt i det meste af landet via transmissions- og distributionsnettet. Men kan det bruges til andet og mere end det?
Med støtte fra EUDP har Energinet, Evida, Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel Cells gennemført projektet ”Brintinjektion i gasnettet” for at undersøge, om brint kan håndteres i gassystemet.
Læs mere i september udgaven af bioenergiMAGASINET, tegn abonnement her…
Nettet skal udvikles
Den nye lov vil også give optimerede rammer for fortsat udvikling af distributionsnettet.
Det giver rigtig god mening i takt med, at gassen bliver mere og mere grøn. For Danmark har førertrøjen i biogas i gasnettet. Ifølge European Biogas Associations opgørelse ligger Danmark på førstepladsen, når produktionen af opgraderet biogas opgøres ift. befolkningstallet. Med 476 kWh/pr. indbygger opgraderet biogas i 2020 passerer vi både Sverige og Tyskland, som ligger på henholdsvis en 2. og 3. plads.
Biogas produceres i Danmark generelt der, hvor husdyrproduktionen er, mens gas forbruges der, hvor danskerne bor og arbejder. I takt med at biogasmængderne i gasnettet stiger støt, er det helt naturligt, at der skal ske en omfordeling af gassen i nettet – det være sig mellem lokale distributionsnet eller en overflytning til fordelings- eller transmissionsnettet. Ganske som det foregår i elnettet.
En af de rigtig store fordele ved gasnettet er som bekendt, at periodevise overskud af gas kan lagres for eksempel fra sommer til vinter og dermed udjævne sæsonvariationerne.
En beregner udviklet af DGC dokumenterer tydeligt den positive udvikling for mængden af biogas i det danske net. I juni 2021 er den nået op på 50 procent.
Med en årlig produktion på 300.000 tons biometanol og e-metanol allerede fra 2024 kan Vordingborg Biofuel overhale de store aktører indenom.
Hemmeligheden er ren halm.
Det nyopstarede Vordingborg Biofuel planlægger således at investere omkring 2 mia. kr. i opførelsen en fabrik, der kan producere op til 200.000 ton biometanol årligt. Samt et Power-to-X-anlæg, der kan spytte yderligere 100.000 e-metanol ud.
Se hele artiklen i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET - bestil abonnement her…
Københavns Universitet har i 20 år gødet, dyrket og analyseret på CRUCIAL forsøget ved Taastrup.
Derfor kunne man fejre 20 års jubilæum i juni måned.
De forskellige markparceller er både gødet med hhv. almindelige doser gødning og med accelerere behandlinger svarende til over 200 års doser. Forsøget er enestående på verdensplan.
Resultaterne er entydige:
- Vi er blevet overraskede over, hvor robust jordsystemet er overfor de uønskede elementer, der følger med, selv ved langt højere dosering end det der er lovligt. Det vi ser er, at jorden hjælper os med at uskadeliggøre tungmetaller og multiresistente bakterier samt at jordens frugtbarhed er øget gennem recirkulering. Bl.a sker der en øgning af kulstof og jordliv, og god effekt på plantevækst, forklarer lektor Jakob Magid.
Se hele artiklen i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET - bestil abonnement her…
Husk at melde dig til DTL - Danske Vognmænd og Biogas Danmarks webinar om biogas til tung transport den 23. juni.
Se programmet og tilmeld dig via Biogas Danmarks hjemmeside...
HV Transport tager hul på omstillingen af de ”virkelig” tunge transporter til klimavenligt brændstof.
Vognmændene Jan Overgaard, Rasmus Jørgensen & Poul Jørgensen fra Herning kommer på en spændende og udfordrende opgave, når de supplerer deres vognpark på 25 lastbiler med den første biogaslastbil, der skal køre på 100 procent avanceret biobrændstof fra sommeren 2021.
En biogaslastbil fra HV Transport kan spare mellem 50-150 tons CO2 om året.
Læs artiklen i juni udgaven af Bioenergimagasinet udkommer den 4. juni... - tegn abonnement her...!
I forbindelse med EU’s klimalov findes her udtalelser fra klimaminister Dan Jørgensen.
- EU’s første klimalov er et historisk grønt tigerspring for Europa. Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EUs globale lederskab på klimaområdet. I de kommende dage mødes verdens største udledere med fokus på at løfte det globale ambitionsniveau, og EUs høje ambitionsniveau vil være med til at lægge massivt pres på store udledere som Kina, Indien og Brasilien, siger ministeren.
- Danmark har i den grad medvirket til at sikre den ambitiøse aftale. Vi har vedvarende lagt pres på for mere ambitiøse og juridisk bindende mål på europæisk plan. Vi er ambitiøse i Danmark, men det er i EU, vi virkelig kan flytte noget. Med opjusteringen af EUs 2030 klimamål på mindst 55 procent må man sige, at det lykkedes, selv om vi gerne havde set et højere mål, konkludere han.
- Der er mange danske grønne fingeraftryk på aftalen, som vi kan være stolte af. Blandt andet er der fastlagt en god proces for 2040-målet og den danske model med klimapartnerskaber bliver nu kopieret på EU-niveau. Det er også vigtigt, at der oprettes et rådgivende videnskabeligt organ, der – som vi i Danmark kender det fra Klimarådet – blandt andet skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem EU’s mål og klimahandling, siger Dan Jørgensen.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
