luft

Ved at omlægge dele af den nuværende produktion af korn eller majs til flerårige græsser kan man score højt på en række miljøparametre og samtidig producere mere biomasse. Det kan på sigt skabe øget vækst og beskæftigelse, vurderer Det Nationale Bioøkonomipanel, der i dag leverer en række anbefalinger til regeringen.

Det Nationale Bioøkonomipanel leverer i dag en række anbefalinger til regeringen omkring, hvordan flerårige græsser kan sætte skub i udviklingen af en bred palette af eftertragtede produkter såsom foder- og fødevareingredienser og samtidig give miljøgevinst.

Det er især det relativt høje proteinudbytte fra græsarealer, der vækker panelets interesse. Proteinerne vil nemlig på sigt kunne trækkes ud og eksempelvis bruges som foder til grise og fjerkræ. Det vil have potentiale til at kunne reducere importen af soja fra Sydamerika og bane vejen for øget vækst og beskæftigelse. Græsser og kløver har desuden en lang række andre anvendelsesmuligheder. Rødkløverekstrakt kan eksempelvis anvendes til at behandle knogleskørhed.

Potentiale i græsser
Også udviklingsdirektør Klaus K Nielsen fra frøvirksomheden DLF Trifolium, der ligeledes er med i bioøkonomipanelet, ser store potentialer.
”Vi vurderer, at vi på ingen måde har høstet det fulde potentiale for øget dansk proteinproduktion fra kløvergræs marken. Ved en optimeret arts- og sortssammensætning samt en målrettet forædlingsindsats bør det være muligt at hæve proteinudbyttet med 10 procent over en årrække”, siger udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen fra DLF Trifolium.

”En omlægning af dele af landbrugsarealet til bæredygtig produktion af flerårige græsser vil være til gavn for vores vandløb og indre danske farvande. F.eks. er udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet meget lavere, når man dyrker græs end for eksempel majs og korn”, siger direktør Susanne Herfelt fra Danmarks Naturfredningsforening, der er medlem af bioøkonomipanelet.

Bioøkonomipanelet anbefaler blandt andet regeringen at sætte yderligere gang i forskning og udvikling på området, herunder at skabe partnerskaber, der kan etablere en række decentrale grønne bioraffinaderier. Samtidig peges der på muligheden for at bruge flerårige græsser som miljøvirkemiddel.

Om Det Nationale Bioøkonomipanel
Det Nationale Bioøkonomipanel består af ledende virksomheder og forskere, NGO’ere samt centrale organisationer og myndigheder, der rådgiver regeringen omkring udviklingen mod et mere bæredygtigt biobaseret samfund.

Læs mere på www.naturerhverv.dk

Kilde: Naturerhverv.dk

graes

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

lars christian lilleholt webEnergi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt rejser i dag til Berlin for at diskutere EU’s energiunion og eksport af energiteknologi.

Tyskland er Danmarks største eksportmarked inden for energiteknologi og samtidig afgørende for udviklingen af den fælles europæiske energiunion. Berlin er derfor et naturligt valg for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts første udlandsbesøg til et andet EU-land.

”Jeg er særdeles glad for, at min første rejse til et andet EU-land som minister går til Tyskland. Danmarks salg af energiteknologi til Tyskland er nærmest eksploderet de sidste par år, og samtidig er det nordiske og tyske energimarked i gang med en historisk integration, som både giver store muligheder og udfordringer. Jeg ser frem til at mødes med centrale tyske beslutningstagere på området og med danske eksportvirksomheder for at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan styrke samhandelen mellem Danmark og Tyskland til gavn for vækst og danske arbejdspladser, som jo er en topprioritet for regeringen” siger Lars Chr. Lilleholt.

Ministeren mødes i forbindelse med rejsen med en række af de største danske virksomheder, herunder DONG, Vestas og Danfoss, for at drøfte, hvordan der kan komme yderligere gang i energieksporten til Tyskland.

På rejsen underskriver Lars Chr. Lilleholt på vegne af Danmark en hensigtserklæring, der fastlægger principper for øget regionalt samarbejde mellem 12 europæiske lande vedrørende el-forsyningssikkerhed og el-handel på tværs af landegrænser. En dugfrisk rapport ”Markedsmodel 2.0” fra Energinet.dk, som offentliggøres i dag, viser, at udviklingen i landene omkring os har stor betydning for både forsyningssikkerheden og prisen for de danske el-forbrugere.

”Danmark er ikke en isoleret energiø, men en integreret del af landene omkring os. F.eks. bestemmer el-produktionen i vores nabolande Danmarks elpris ca. 90 procent af tiden. Derfor er vi nødt til at indrette vores klima- og energipolitik i lyset af udviklingen i vores nabolande og EU. Rapporten ”Markedsmodel 2.0” viser tydeligt, at det er i regionalt og i EU-regi, at vi skal finde fælles løsninger til at sikre et velfungerende el-marked. Den viser også, at hvis vi ikke finder fælles løsninger i markedet, kan det blive dyrere for de danske el-forbrugere,” siger Lars Chr. Lilleholt.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

lars chr lilleholt

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt

Solrød, Midtfyn, Nordfyn, Tønder, Holsted, Horsens, Vrå. Nye biogasanlæg skyder op overalt i Danmark. Det er jeg stolt af.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:
- Vi ser i øjeblikket en fordobling - og inden 2020 måske en tredobling - af biogasproduktionen i Danmark. Vores grønne ambitioner i energiaftalen fra 2012 ser ud til at blive til virkelighed. Det er godt. For biogasproduktion kan gavne klima og miljø og give mange fordele for både lokalsamfund og energisystem.

Der skal dygtige innovative driftsledere til og de ”rigtige” biomasse (med andre ord ikke energiafgrøder).

- Biogassen skal rydde op ved bagenden af koen – ikke konkurrere med den om føden”, som det hedder. Der bruges derfor formentlig kun få procent majs og roer i produktionen i Danmark – i modsætning til i f.eks. Tyskland. Vi skal have styr på biomasserne. Det skal den årlige indberetning 1. september til Energinet.dk bidrage til, konkluderer ministeren.

Læs hele kommentaren i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET (udkommer 18. september).

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

linkogas vandspejl

Lokale økologiske landmænd kæmper for, at få et biogasanlæg etableret og anmoder nu endnu flere om at melde sig som andelshavere.
Der er mange mulige positive effekter af økologisk biogas!
Blandt andet selvforsyning med kvælstof og recirkulering af andre næringsstoffer, positivt energiregnskab og mindre drivhusgasudslip, mindre tab af kvælstof til miljøet, bedre styring af gødskning og forsyning af N-krævende afgrøder og ikke mindst produktion af vedvarende energi og pleje af naturområder.
Men det giver også muligheden for bedre sædskifter og opbygning af kulstofpuljen i jordbunden.
Biogasproduktionen kan f.eks. mindske udslip af metan fra gylletanke og også mindske udslip af lattergas fra jordbunden ved håndtering af gødning og fra næringsstofkredsløbet.
Biogasteknologien kan med andre ord både øge udbytterne i afgrøderne og mindske udledning af drivhusgasser, så derfor vil klimaprofilen for økoprodukter få en markant forbedring ved udstrakt brug af biogas.

Lokale ildsjæle
Fremsynede økologer har siden 2012 arbejdet hårdt for, at få etableret et økologisk biogasanlæg.
Ved den stiftende generalforsamling den 23. maj 2012 i Sdr Hygum forsamlingshus valgtes en bestyrelse bestående af fem personer: Antoni Stenger, Søren F Sørensen Tornum, Harley Hansen Bobøl, Knud Kristian Knudsen Føvling og Klaus Warming Sdr Hygum samt Peter Mejnertsen LMO.
Bestyrelsen har besigtiget indtil flere økologiske anlæg blandt andet i Tyskland. Dog har det indtil nu været særdeles vanskeligt at få en sund økonomi på et økologisk biogasanlæg.
Andelshaverne har naturligvis ind imellem udtrykt stor utålmodighed, men efter der nu er udsigt til kommunegaranti, er interessen vokset igen Det betyder nemlig at anlægget kan gøres rentabelt via en gunstig lånefinansiering.
Også med hensyn til etableringen af anlægget er der nu positive takter, idet økologerne nu, efter forhandling, kan optages som medlemmer i det eksisterende biogasanlæg LinkoGas.

- Vi får simpelthen ikke bedre muligheder for, at etablere et økologisk biogasanlæg end nu, så det er med andre ord ”now or never”, konkluderer formand for de økologiske biogasinteressenter Antoni Stenger.

Der er indtil nu 30, og man er meget interesseret i at flere melder sig på banen.
Også konventionelle der overvejer eller er i gang med en omlægning til økologi er velkommen.
Fra starten aftalte man, at der skulle opkræves fire rater hos andelshaverne til betaling af en større forundersøgelse. Men arbejdsgruppen kan oplyse, at man sikkert kan nøjes med tre rater.
Råvaregrundlaget udgør i alt cirka 70.000 tons kvæg- og svinegylle samt 30.000 tons græs og dybstrøelse. Udrådningsprøver fra fem gårde har vist lovende resultater og tørstofprocenter, så råvaregrundlaget er iorden.
Enkelte andelshavere bor op til 30 km væk, men ellers ligger alle i en logistikmæssig meget forsvarlig afstand fra LinkoGas.

- Økologerne skal selv kunne stå inde for de råvarer og den mængde de leverer. Men der er jo en naturlig synergieffekt, da man kan udnytte faciliteter herunder aflæssehal med videre.
Dette giver jo rationaliseringsfordele til gavn for begge parter, fastslår formand for LinkoGas Aksel Buchholt.

- Vi er nu gået i gang med et forarbejde for at synliggøre, hvor mange råvarer der er tilgængelige til den økologiske linje og økologer vil blive kontaktet af driftsleder Martin Fey fra LinkoGas, og jeg kan kun opfordre interesserede til at henvende sig til Martin, siger formand for økologerne Antoni Stenger.

Tekst og foto: Vmarketing v. Kris Vetter.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Et af Danmarks største biogasanlæg med tilslutning til naturgasnettet er nu i drift.
Indvielsen foregik ved at flot arrangement fredag den 21. august med solen stående højt på himlen.

Formand for Nature Energy Peter Gæmelke bød velkommen og bad de fremmøde om at passe lidt på, da Nature Energy´s direktør Ole Hvelplund og energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt var på vej i en af de nye flotte lastbiler tilhørende anlægget.

holsted biogas

Her ses fra venstre: Energi- forsynings - og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, adm. direktør i NGF Nature Energy Ole Hvelplund og formand for Nature Energy Peter Gæmelke.

Fakta
NGF Nature Energy og de lokale landmænd samlet i leverandørforeningen Brørup-Holsted Biogas har opført og står som ejere af anlægget sammen med Xergi.
Anlægget har en værdi af ca. 200 mio. kr. og er leveret af hovedentreprenøren Xergi, der har en ejerandel på 10 % af anlægget.
Projektet har modtaget anlægsstøtte på ca. 40 mio. kr. fra statens biogaspulje.
Anlægget kan årligt aftage og behandle ca. 400.000 ton biomasse og producere 13 mio. m3 biogas.
70 procent af denne er gylle fra kvæg, svin og mink fra lokale leverandører.
Øvrig biomasse kommer fra bl.a. dybstrøelse, organisk industriaffald og energiafgrøder.
Al biogas fra anlægget opgraderes, dvs. renses for CO2, vand og svovl, så den får samme kvalitet som naturgas.
Dermed kan det problemfrit ledes ind i naturgasnettet, hvor det erstatter en tilsvarende mængde fossil naturgas.
Det nye biogasanlæg vil kunne opvarme næsten 8.000 parcelhuse.
NGF Nature Energy vil fra 2016 producere ca. 45 millioner kubikmeter biogas på fire avancerede anlæg i Jylland og på Fyn.
Anlægget er det første i drift af NGF Nature Energys ialt tre nyopførte anlæg. De øvrige to er placeret på hhv. Nord- og Midtfyn. Selskabet driver i forvejen et biogasanlæg i Vaarst syd for Aalborg.
En gennemsnitlig husstand med naturgasfyr bruger i flg. Energistyrelsen ca. 12.000 kr. årligt på naturgas. BioGas koster ca. 50 kr. ekstra om måneden.
Anlægget beskæftiger tre tekniske medarbejdere samt seks fuldtidsansatte chauffører, der henter gyllen til anlægget og fragter gødning i form af afgasset gylle retur til landmændene.

Læs meget mere i BioenergiMAGASINET udgave september (udgives 18. september).
Tekst og fotos: Kris Vetter Vmarketing.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Thorsø Biogas har gennemgået en meget stor renovering og udbygning siden de første ansøgninger i 2006.
Thorsø Miljø- og Biogas blev bygget i 1994 af BWSC, som et forsøgsanlæg med tilskud fra Energistyrelsen.
Thorsø anlægget var, på det tidspunkt nummer 14, her i landet.
Ideen til at opføre et biogasanlæg kom efter, at der i landbruget skulle investeres i miljøforbedringer i form af udvidet tankkapacitet og samtidig kunne der med biogasanlæggets biler blive en omfordeling af overskudsgylle fra husdyrhold til planteavlere.
I 2014 kunne man derfor fejre 20 års jubilæum samtidig med, at man tog afsked med Kurt Sørensen som formand og kunne sige goddag til den nye formand Erik Vestergaard.

Moderne anlæg med fokus på omkostninger
Det lykkedes at opretholde en konstant biogasproduktion i hele ombygningsfasen og i dag fremstår Thorsø Biogas som et af de mest teknologiske og moderne biogas fællesanlæg i Danmark.
Anlægget var en af de første som anvender en teknologi med en såkaldt Huning hammermølle fra det tyske firma Huning til indfødning af blandt andet dybstrøelse.
Et meget simpelt system som er nem at ”fodre”, da man kan køre ind og læsse sågar hele læs af direkte på et medbringersystem som føder ind til hammermøllen, hvor findelingen finder sted, så man opnår en homogen masse.
Efterhånden som anlægget er blevet større og større er fokus også på omkostningssiden, hvor Anders Nedergaard blandt andet har kig på elforbruget. Ved at nedsætte ydelsen til eks. 80% på gylleomrøring ved hjælp af frekvensstyring har man kunnet halvere elforbruget.

thorso erik vestergaard anders nedergaard

Den flotte sten markerer indgangen til det veldrevne biogasanlæg i Thorsø, hvor formanden Erik Vestergaard (th) og driftsleder Anders Nedergaard begge har en ambition om fortsat udvikling.

Fakta
I alt seks ansatte (heraf tre chauffører) samt en fast afløser er tilknyttet anlægget.
Der er nu tilknyttet ca. 41 leverandører, som forsyner anlægget med husdyrgylle.
Anlægget håndterer 170.000 tons biomasse/år.
Ca. 30% af den afgassede gylle bliver fordelt til planteavlerne i området.
Thorsø Fjernvarme omsætter den CO2 neutrale biogas, i form af el og varme, til glæde for byens borgere.
Byen består i dag af 528 husstande i alt og nabobyen Aidt med 110 husstande påtænkes koblet på fjernvarvenettet(svarer til ca. yderligere 1 mio. m3 gas).
Kurt Sørensen, som har været anlæggets formand siden den spæde start, har været en uvurderlig hjælp hele vejen igennem, for at få et af landets bedste anlæg op at stå.
Bestyrelsesformanden blev afløst af den nuværende formand Erik Vestergaard i 2014.
Gylle som råvare udgør ca. 84% af gasproduktion, 16% kommer fra Arla og Danish Crown som henholdsvis restmælkeprodukter og mave/tarm indhold.
Tre lastbiler afhenter gyllen og leverer den afgassede gylle i form af højværdi gødning tilbage til landbruget.
Meget kort afhentningsafstand af gylle(kun 12 km i radius).
Gasproduktionen er ved udvidelse fordoblet til ca. 6,5 millioner m3/år

Tekst og foto: Kris Vetter Vmarketing.

Læs meget mere i næste nummer af bioenergiMAGASINET (udkommer 18. september).

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

tore harritshoejDe politiske målsætninger er klare. I 2050 skal Danmark være fossilfrit, i 2035 skal elforsyningen være baseret på vedvarende energi og i 2020 skal godt halvdelen af husgødningen bruges til energiproduktion.
Kursen for den grønne omstilling er i store træk sat, nu handler det om at realisere målene på den mest effektive måde.
Og hvordan sikrer vi bedst det? Tidligere på året gav de økonomiske vismænd deres bud på det spørgsmål, og budskabet var krystalklart; fokusér klimaindsatsen på transportsektoren og landbrugsområdet.


Læs hele kommentaren fra Tore Harritshøj adm. direktør, E.ON Danmark A/S i maj nummeret... - som er på gaden. Tegn abonnement her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

gaslastbil

Nyeste tal fra EU viser, at flere og flere lastbiler nu kører på natur- og biogas.

Tal og især procenttal er som bekendt taknemmelige, men tallene lyver ikke: Siden 2008 er antallet af lastbiler, der kører på naturgas og CO2 neutral biogas steget med 40 procent.
I 2008 var antallet 4.142, mens tallet nu er minimum 6.578 – en stigning på ca. 40 procent i løbet af seks år. Det viser den nyeste opgørelse, som Dansk Gasteknisk Center har udført for HMN Naturgas.
Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...- som er på gaden Tegn abonnement her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

samsoefaerge02Den nye Samsøfærge sejler for øjeblikket på LNG Gas, men målet er at den indenfor de næste 4-5 sejler på biogas.

Repræsentanter for den nye færge i form af Samsø Rederi, Q8, Kosan Crisplant og repræsentanter for Samsø afholdte pressemøde og rundvisning den 6. maj, hvor interesserede med selvsyn kunne se den flotte færge og ikke mindst maskinrum og broafsnit med højteknologisk udstyr.
Pressemødet indebar også en sejltur med Danmarks første LGN-drevne indenrigsfærge.

Bunkering faciliteterne på havnen i Samsø skal varetage påfyldning af LNG Gas transporteret fra Rotterdam op igennem Tyskland og til Hou.
Der er tale om det første LNG Bunkering anlæg i Danmark og anlægget er udfærdiget efter alle tænkelige effektive- og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, således gassen hurtigt og effektivt afleveres til anlægget.
Anlægget er fuldautomatisk og emissionsfrit og et udtryk for et unikt udviklingssamarbejde mellem Q8 og Kosan, som sammen har udviklet et anlæg, hvor man vi en trailer løsning kører direkte op på en platform, hvor chaufføren selv kan påmontere studs til aflæsning af gas nemt og hurtigt. Det tager mellem 1-1 ½ time at læsse af. For nuværende køres der to læs til Danmark pr. uge.
Energiindholdet i LNG gas svarer cirka til halvdelen af almindelig fossilt brændstof og lastbilen kan kun laste 18-19 tons pr. tur, hvorfor man omkring udviklingen af lastbilen har gjort alt for at minimere vægten på selve bilen.
Da kontrakten omkring køb af LNG Gas blev indgået indgik beregninger der kunne fremvise op imod 20 procent besparelse i forhold til almindelig brændstof.
Ingen tvivl om, at man på EU plan fortsat vil stramme op på emissionskravene (udledningen af drivhusgasser) til transportmidler herunder færger, hvorfor Samsø Rederi med den nye færge ønsker at fremtidssikre færgedriften til og fra den vigtige ø.

- Vi vil med den nye færge, som sejler på "grøn energi" gerne sende et signal til omverdenen, at vi ønsker at bidrage til opfattelsen af Samsø som en ø, der satser på vedvarende energi, siger Carsten Kruse færgedirektør.

- Samtidig tager vi et vigtigt skridt mod, at efterkomme fremtidige krav til både emission og anvendelse af mindre fossilt brændstof, fastslår han.

- En fyldestation som den i Hou kan med fordel etableres andre steder i landet eksempelvis tæt ved eksisterende naturgasnet, således man kan opstille lokale LNG- stationer i fremtiden, sagde Frej Olssen forretningsudvikler i Kosan Crisplant i sit indlæg ved pressemødet (Kosan Crisplant har leveret tankanlæg herunder fyldeanlæg ved bunkeringen i Hou).

- Samarbejdet med Q8 omkring bunkering anlægget i Hou har været forbilledligt og vi håber dette kan være forgangsscenariet for fremtidige projekter på dansk grund, sagde Frej Olsen.
Den nye færge er en såkaldt dual fuel motor, hvilket betyder at den kan sejle enten på gas eller diesel.

- Vi er selvfølgelig nødt til at gardere os mod svigt i leverancer, da vores stabilitet i færgedriften er meget vigtigt for samsingerne og den troværdighed vi har opbygget som færgeselskab skal fastholdes. Derfor vil en eventuel manglende leverance af brændstof eller motorstop blot betyde, at maskinmesteren slå over fra en brændstoftype til en anden. De rejsende opdager overhovedet ikke forskellen, sagde færgedirektør Carsten Kruse.
Indtil videre har man fundet ud af, at der er biomasse nok på øen til at producere denne mængde methan plus en halv millioner kubikmeter yderligere til landstransport eller andet.

Fakta

  • Færgen er 100 meter lang og har to dæk en kapacitet på 160 biler og 600 passagerer.
  • Det er OSK-ShipTech i Aarhus der har designet den 200 millioner kroner dyre færge der er udstyret med fire Wärtsilä dual-fuel motor.
  • Fire gasgeneratorer forsyner færgen med den nødvendige strøm (på land opererer vi med 50HZ men til vands produceres 60HZ for at optimere kapaciteten og ydelsen).
  • Fire propeller kontrollerer og styrer færgen.
  • Hele to maskinrum er placeret under dæk, hvor også gastanken er placeret.
  • Spildvarmen fra motorerne genanvendes til drift af varmepumper.

For at færgen er et æstetisk flot syn har man malet den i hightech farver og placeret skorstene midtskibs, hvilket betyder at skibet har to "broer", således kaptajnen kan manøvre beggge veje blot ved at skifte plads.

samsoefaerge

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

madsens bioenergiAlle biogasanlæg er grønne teknologier, men Brdr. Madsens biogas er måske lige en tand grønnere endnu: Lundsby anlægget er udstyret med halmkedel til opvarmning, forbehandling til hø og dybstrøelse, mixertanke, amin opgradering, tryksætning og salg af gassen til naturgasnettet. Anlægget begyndte så småt at producere i efteråret 2014, men nu er alle teknologier kørt ind.

Brdr. Madsen inviterer sammen med Grøn Gas Erhvervsklynge og INBIOM til åbent hus og dialog tirsdag d. 26. maj, kl. 14-17 i Spøttrup med de mange virksomheder, der har leveret teknologierne.
Læs mere i maj-nummeret af BionergiMAGASINET.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

soenderjysk biogas spadestikI april måned i år blev første spadestik taget til et af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg ifølge E.ON som står bag byggeriet.

Anlægget skal stå færdigt til sommeren 2016.

Biogasanlægget vil producere grøn energi svarende til energiforbruget i 15.000 boliger eller 570 bybusser.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

I USA er brugt fritureolie, som omdannes til biobrændsel, en millionforretning til gavn for miljøet. Et lignende dansk tiltag kræver international kontrol

I USA er det en millionforretning, som er til gavn for miljøet, at benytte brugt fritureolie til bio-brændsel til biler. Men i Danmark er vi endnu ikke så langt, da der mangler et kontrolsystem, der kan sikre, at olien nu også er brugt. Læs mere i maj-udgave af bioenergiMAGASINET.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

EU-Parlamentet bremsede tilbage i 2013 planerne om verdens største anlæg til produktion af 2. generations bioethanol i Maabjerg. I dag indgik Parlamentet et kompromisforslag, der igen ikke er så ambitiøst som håbet. LÆS MERE I BIOENERGIMAGASINET.

EU-Parlamentet bremsede tilbage i 2013 planerne om verdens største anlæg til produktion af 2. generations bioethanol i Maabjerg. Parlamentet er ellers enige om, at 2,5 procent af al brændstof i 2020 skal indeholde biobrændsel. Men tvisten opstod, fordi der var ikke flertal for, at forslaget kunne sættes i gang med det samme.

I dag behandlede Europa-parlamentets miljøudvalg så igen et kompromis-forslag om tilsætningen af biobrændstof i transportsektoren. Forslaget har afgørende betydning for fremtiden for Bioethanolanlægget ved Maabjerg. Og i miljøudvalget nåede de i denne omgang frem til et kompromis om at sætte et loft over tilsætning af 1G-biobrændstof på syv procent og en regel om, at 2G-biobrændstof må tælle dobbelt i regnskabet i forsøget på at nå det samlede mål: At transportbrændstof fra 2020 skal indeholde mindst 10 procent biobrændstof.

Bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby tvivler på, at EU-forliget er nok til at sætte gang i en europæisk bioøkonomi. En foreløbig vurdering lyder på, at EU-forliget vil medføre et behov for 500 millioner liter 2G-bioethanol, svarende til 6-7 anlæg af Maabjerg Energy Concepts størrelse i Europa.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

En veloplagt formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg Aksel Buchholt kunne på generalforsamlingen i foreningen den 31. januar fortælle om et år, hvor der virkelige er sket markante fremskridt indenfor biogassektoren.
I den aktuelle debat om, hvorledes vi fortsat sikrer adgang til fosfor kunne formanden i sin beretning konkludere, at biogas er en meget vigtig spiller til, at sikre recirkuleringen af gødning og vores fortsatte adgang til fosfor.
Også slam kan bidrage til den nødvendige recirkulering af næringsstoffer.
- Husdyrbruget er presset økonomisk lige nu, hvorfor udviklingen i primærlandbruget er gået i stå netop nu, sagde Aksel Buchholt og tilføjede:
- Men vi er nødt til at kæmpe videre og dygtiggøre os. Indenfor biogassektoren har vi derfor oprettet et helt nyt fagcenter for biogas, hvor vi samler blandt andet uddannelse af driftsledere og bestyrelser, sagde han.
Generalforsamlingen var præget af optimisme, men med øjnene rettet stærkt mod fremtidens udfordringer:
Den siddende bestyrelse blev genvalgt.

kurt soerensen02    kurt soerensen01 
Årets initiativpris gik til den mangeårige ildsjæl og tidligere formand for Hashøj Biogas Kurt Sørensen. Han har gennem mange år været med til at præge udviklingen både lokalt, men også som inspirator til bestyrelsen i Foreningen for Danske Biogasanlæg.   Her får han sammen med sin hustru overrakt en erkendtlighed i forbindelse med aftenfesten ved årets generalforsamling.
0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Danmarks største biogasanlæg skal levere til DONG Energy

ENVO Biogas Tønder A/S og DONG Energy har den 28. januar 2015 indgået en 15-årig aftale om, at DONG Energy aftager den producerede bionaturgas fra ENVO Biogas Tønder, når anlægget går i drift i 2016. ENVO Biogas Tønder bliver med en årlig biogasproduktion på 68 mio. kubikmeter biogas Danmarks største biogasanlæg. Efter opgraderingsprocessen er resultatet 35 mio. kubikmeter bionaturgas (metan) årligt.
Dermed kan forbruget i ca. 24.000 naturgasopvarmede huse dækkes af den producerede bionaturgas.

ENVO Biogas Tønder producerer og opgraderer biogassen, mens DONG Energy afsætter bionaturgassen til forbrugere tilknyttet det danske naturgasnet.

Markerer en vigtig milepæl
Bo Asmussen, administrerende direktør i ENVO Biogas Tønder, udtaler: "Vi er meget glade for, at endnu en milepæl er nået og for den positive og konstruktive proces med DONG Energy og med vores juridiske rådgiver Mette Bindeballe. Med ENVO Biogas Tønder, og efterfølgende ENVO Biogas Aabenraa, etablerer vi to af Danmarks smukkeste og mest bæredygtige biogasanlæg."

ENVOs målsætning er at blive en markant og aktiv spiller for at fremme udviklingen af biogas, både i Danmark og på det internationale marked.

"Med denne udvikling vil der blive skabt mange nye danske arbejdspladser i lokalområdet over de næste par år. Der vil fra ENVO være fokus på udvikling af biogasanlæg for at øge effektiviteten og fremme udbygningen af biogasanlæg i Danmark og på det internationale marked", siger Bo Asmussen.

Vigtigt supplement til vindmøllestrøm
Aftalen glæder også Lars Sprogøe Bentzen, Markedsdirektør for Sales B2B DK i DONG Energy: "DONG Energy har gennem en årrække indgået flere end 130 klimapartnerskaber, og herigennem har vi kombineret vores energirådgivning med levering af certificeret vedvarende energi fra vores havvindmølleparker. ENVO er en ny og ambitiøs aktør på det danske biogasmarked, og produktionen fra ENVO Biogas Tønder vil udgøre en betragtelig del af den årlige danske biogasproduktion. Så med denne aftale styrker vi vores bestræbelser på at kunne levere grøn energi til vores kunder. Bionaturgas gør det muligt for vores gaskunder at afdække sit fulde energibehov med certificeret vedvarende energi."

 

FAKTA:

  • Bionaturgas er biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet, og dermed kan afsættes til forbrugere via naturgasnettet.
  • DONG Energy idriftsatte i 2011 Danmarks første opgraderingsanlæg på Fredericia Centralrenseanlæg, i 2014 blev det næste anlæg idriftsat på Horsens Bioenergi, og primo 2016 starter produktionen fra DONG Energys kommende opgraderingsanlæg på Linkogas a.m.b.a.
  • DONG Energy kan som det eneste energiselskab i Danmark levere såvel certificeret vindmøllestrøm fra danske havvindmølleparker som certificeret bionaturgas fra danske biogasanlæg.
  • ENVO Biogas Aabenraa har i december 2014 modtaget godkendt VVM fra Aabenraa Kommune. Dermed er der taget hul på et tæt samarbejde med Aabenraa kommune og entreprenøren for byggeansøgningen. Samtidig starter forhandlingerne for salget af den producerede bionaturgas på ca. 68 mio. m3.
  • Den samlede produktion for ENVO Biogas Tønder og ENVO Biogas Aabenraa vil udgøre en betragtelig andel af den årlige danske biogasproduktion. Hvert anlæg vil komme til at producere ca. 1,3 PJ årligt og for begge anlæg vil den årlig produktion udgøre 2,6 PJ. Til sammenligning er den eksisterende samlede biogasproduktion i Danmark ca. 4,3 PJ.
0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

rasmus helvegEU's 2030-energi og klimapakke skal være ambitiøs og sende et stærkt signal om at EU vil have global klimaaftale i 2015. I dag indleder klima-, energi- og bygningsministeren slutspurten i forhandlingerne om 2030-målene. "Danmark vil lægge et stort pres på resten af EU", siger Rasmus Helveg Petersen.

Der skal skæres 40 procent af CO2-udledningen, vedvarende energi skal udbygges med 30 procent og energieffektiviteten skal styrkes markant. Og så skal målene være bindende og ikke vejledende.

Sådan lyder de danske krav i slutspurten til forhandlinger om EU's 2030-mål for klima- og energiområdet.

"Handlingens time er kommet, og EU skal vise globalt lederskab. Danmark vil lægge et stort pres på EU for en ambitiøs energi- og klimapolitik. Vi skal med EU-målene vise resten af verden, at vi tror på en global klimaaftale i 2015, og det gør vi bedst med stærkt fælles udspil", siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, der i dag mødes med energi- og klimaministre fra EU-landene i Milano for at bane vejen for den endelige aftale, der skal vedtages på EU-regeringschefernes topmøde sidst i oktober.

Ud over at bidrage til at bremse klimaforandringerne vil en ambitiøs EU-aftale styrke energiforsyningssikkerheden markant og mindske EU-landenes afhængighed af importerede fossile brændsler – f.eks. fra Rusland. Og så vil danske virksomheder, der i forvejen er blandt de mest energieffektive i verden, kunne øge deres eksport af energiteknologi som f.eks. energieffektive varmepumper, isoleringsmaterialer og vindmøller.

En eksport, der sidste år satte ny rekord på i alt 67,6 mia. kroner.

Danmark går samtidig til forhandlingerne med et ønske om 2030-målene ikke bliver unødigt dyre for de enkelte medlemslande eller EU samlet set.

"Som et af EU's rigeste lande står Danmark parat til at yde sit bidrag til at mindske EU's udledning af drivhusgasser. Vi arbejder for, at EU og medlemslandene får mulighed for at målrette klimaindsatsen derhen, hvor man får mest CO2-reduktion for pengene", siger Rasmus Helveg Petersen.

Kilde: Klima og energiministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Horsens Bioenergi og DONG Energy indviede onsdag den 10. september et nyt biogasanlæg.

Husdyrgødning og organisk affald fra Danish Crowns slagteri skal nu forsyne 4.000 husstande med den mest miljøvenlige gas på markedet. Først skal gassen opgraderes på nyt biogasanlæg ved Horsens.

Borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, klippede onsdag den 10. september snoren til nyt biogasanlæg.
Det skete sammen med repræsentanter fra Horsens Bioenergi og DONG Energy, der står bag anlægget.
Forud for indvielsen går flere års intenst arbejde og dialog med lokale og nationale myndigheder, lodsejere, leverandører, samt repræsentanter fra nærsamfundet. Så der var tale om en mærkedag.

- Jeg kan love, at Horsens Bioenergi ikke er det sidste biogasanlæg i kommunen! Vi satser hårdt på at fremme vedvarende energi i kommunen og med dette anlæg har vi taget et vigtigt skridt i den retning, sagde borgmesteren.

For DONG Energy repræsenterer indvielsen endnu et skridt i en strategisk satsning på bionaturgas.

- DONG Energy arbejder på at kunne levere biogas til naturgasnettet. Den opgraderede biogas, som vi kalder for bionaturgas, er den mest miljøvenlige gas, som vi kan levere. I sidste uge indgik vi en 15-årig aftale med syddanske Linkogas, og i dag kan vi glæde os over, at et godt samarbejde med Horsens Bioenergi bærer frugt, sagde markedsdirektør Lars S. Bentzen, DONG Energy blandt andet.

- Ud over de mange positive miljømæssige effekter som anlægget genererer, vil landmændene i området i fremtiden kunne gøde med en næsten lugtfri gylle, som samtidig har en meget høj gødningsværdi. På alle måder en win-win situation både for miljøet, men også for erhvervslivet, siger Klaus D. Johansen.

Formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg afsluttede talerækken med, at komplimentere beslutningstagerne omkring Horsens Bioenergi for deres mod og beslutsomhed.

- Allerede før ratificeringen i EU, af det forhøjede energitilskud til biogas , tog Horsens Bioenergi chancen og igangsatte byggeriet, hvilket betyder at man i dag, på et tidligt tidspunkt har et anlæg, der er klar til at levere opgraderet biogas til borgerne i og omkring Horsens, det er godt gået, sagde Aksel Buchholt.

Læs hele artiklen i kommende udgave af bioenergimagasinet (udkommer 18. september).

 

asger myken horsensbiogas

Jeg vil gerne takke alle involverede og især medarbejdere og ledelse på Horsens Biogas for et virkelig godt samarbejde, sagde Asger Myken Lead Commercial Developer DONG Energy ved indvielsen

FAKTA

Horsens Bioenergi ejer biogasanlægget, mens DONG Energy ejer det opgraderingsanlæg, som er afgørende for at den producerede biogas kan gøres klar til salg og distribution til kunderne. Parterne har indgået en 15-årig aftale om køb af biogas.

Anlægget vil producere cirka syv mio. kubikmeter biometan årligt, hvilket svarer til forbruget i mere end 4000 naturgasfyrede boliger.
Horsens Bioenergi aftager biomasser fra Danish Crowns store slagteri i Horsens. Hermed udnyttes lokale ressourcer i stedet for, at affaldet fragtes til behandling meget længere væk, hvilket samlet giver et bedre CO2-regnskab.

 

Tekst og foto: Kris Vetter

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Onsdag den 3. september underskrev formanden for LinkoGas Aksel Buchholt en afsætningsaftale med DONG Energy, der betyder at anlægget skal levere opgraderet biogas til naturgasnettet.

LinkoGas går dermed fra at være leverandør af lokal varme i Rødding til at være leverandør til det samlede danske og internationale marked.

- Det er et skridt ud ad en vej mod nye tider og muligheder og med mange spændende udfordringer, sagde Aksel Buchholt.

Aftalen blev underskrevet på Hotel Rødding af formand for LinkoGas Aksel Buchholt og den samlede bestyrelse samt direktør Lars Sprogøe Bentzen DONG.
At der er tale om en stor aftale, som betyder meget for begge parter kan der ikke herske tvivl om, da omfanget af aftalen indebærer forventet en produktion af cirka 6 mio. m3 bionaturgas årligt (svarende til forbruget i cirka 4000 husstande), når der er tale om fuld produktion. I første omgang skal et opgraderingsanlæg opføres og etableres ved biogasanlægget i Lintrup ved Rødding. Anlægget forventes at kunne levere opgraderet biogas i den sidste halvdel af 2015.Opgraderingsanlægget er et såkaldt Malmborg GR 14 (svarende til opgradering af 1400m3/time).

- Vi har indgået en aftale med DONG, som sikrer vores afsætning af biogas de næste mange år, samtidig med at vi fortsat kan levere en vis mængde varme til Rødding by, siger Aksel Buchholt.

- Det har været en lang rejse for vores anlæg som gennem årene er vokset i volumen og fortsat vil vokse, især nu hvor biogassen har flere afsætningskanaler, sagde formanden.Aksel Buchholt kom også ind på de mange udfordringer som biogassen fortsat står overfor, blandt andet var der et angreb på politikerne som tøver med at give biogassen de samme fortrin som man i sin tid gav til udviklingen af elnettet, således dette kunne absorbere den grønne strøm.

- Den gang indså politikerne hurtigt, at det var en fælles opgave at udvikle nettet. Nu håber jeg at politikerne igen kommer på banen og indser at det er i alles interesse, at udvikle gasinfrastrukturen til at kunne tage gas ind mange steder, appellerede formanden. Ligesom han opfordrede politikerne til at kigge på om det kan være rimeligt at biogasproducenterne skal afholde omkostningerne for at komme på nettet (læs hele artiklen i kommende udgave af bioenergiMAGASINET, som udkommer 18-19. september).

linko dong aftale

Smilene var fremme da den samlede bestyrelse for LinkoGas underskrev aftalen med DONG på Hotel Rødding.

Tekst og foto: BioenergiMAGASINET ved Kris Vetter.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Nu får både private og offentlige kunder mulighed for at købe mere grøn biogas lavet af gylle. Hidtil har der kun været én leverandør af CO2-neutral biogas fra gylle til naturgasnettet, nemlig LBT-Agro, som årligt leverer ca. 6 millioner kubikmeter biogas til formålet. Men på baggrund af en ny aftale mellem biogasproducenten Holger Kirketerp og HMN Naturgas-koncernen vil den samlede mængde stige markant.

ko bagIfølge aftalen skal Holger Kirketerp hvert år levere 2,2 millioner kubikmeter opgraderet biogas fra gylle til HMN Naturgas-koncernen selskaber, som køber gassen og sender den ud i naturgasnettet. Den første gas fra Holger Kirketerp er allerede sendt ud i nettet. Den nye aftale betyder, at den samlede mængde biogas fra gylle i naturgasnettet vil stige til ca. 8,2 millioner kubikmeter om året. Det svarer til en stigning på knap 40 procent.

Flere og flere vil have biogas
De første kunder, som køber biogas via certifikater, er allerede kommet til. Det drejer sig blandt andet om et mindre antal kommuner og privatkunder samt en række produktionsvirksomheder som Hansens Flødeis A/S i Frederikssund, Peter Larsens Kaffe A/S i Viborg og Selectro i Møldrup. Ved at skifte fra naturgas til biogas bidrager kunderne til mindre CO2-udledning.

Politisk mål: 50 procent af Danmarks husdyrgødning skal bruges til biogas
Regeringen og de øvrige partier bag energiforliget fra 2012 har som målsætning, at 50 procent af Danmarks husdyrgødning senest i 2020 skal omdannes til biogas. Ifølge Brancheforeningen for Biogas udnyttes der dog pt. kun ca. syv procent.

I kølvandet på energiforliget er der kommet nye tilskudsregler, der giver producenter af biogas til naturgasnettet mulighed for at få økonomisk støtte. I de kommende år vil der derfor komme flere biogasproducenter, der ønsker at levere til naturgasnettet, vurderer HMN Naturgas I/S. Også Energistyrelsen forventer en øget produktion af biogas til naturgasnettet i de kommende år.

Andel af DK's husdyrgødning, der skal omdannes til biogas:
Aktuelt: ca. 7 procent - Regeringens mål for 2020: 50 procent.

Kilde: HMN Naturgas
Tekst: Kris Vetter

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

EU-Kommissionen meddelte i november 2013, at de med energiforliget fra 2012 forhøjede støttesatser til elproduktion på biogas og distribution af opgraderet biogas via gasnettet overholder EU's statsstøtteregler, men meddelelsen efterlod en usikkerhed i forhold til, om driftsstøtten kunne gives til projekter, som har fået anlægstilskud. Energistyrelsen har i dag kunnet meddele, at der med Kammeradvokatens mellemkost er opnået afklaring med Kommissionen om, at anlægstilskud og driftstilskud kan kombineres.

- Det er meget positivt og absolut i elvte time, der er kommet afklaring da de projekter, som har fået anlægstilskud, skal have afsluttet byggeriet i august 2015 for ikke at miste anlægstilskuddet og dermed en væsentlig del af finansieringsgrundlaget, udtaler Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas.

Med baggrund i Grøn Vækst aftalen fra 2009 og Energiforliget fra 2012 er der bevilget anlægstilskud til etablering af en række nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg. Anlægstilskuddet er finansieret over EU’s Landdistriktsprogram. Der er imidlertid ikke afsat nye midler til den nye programperiode, som starter i 2014.

- Anlægstilskuddet har været vigtigt i forhold til at sikre finansieringen, og derfor er det meget uheldigt, at regeringen ikke har lagt op til at videreføre anlægstilskuddet i det nye Landdistriktsprogram, siger Aksel Buchholt.

Af Energistyrelsens pressemeddelelse fremgår, at elafregningsprisen er faldet fra 115 øre pr. kWh i 2012 til ca. 106 øre pr. kWh i 2014. Dermed sker der en meget hurtig udhuling af værdien af energiaftalen.

- Vi ser nu frem til, at politikerne agerer hurtigt, når rapporten fra Energistyrelsens Biogas Task Force snart offentliggøres, så den kraftige udhuling af værdien af energiforliget modvirkes. Ellers vil udbygningen ikke komme i gang, siger Aksel Buchholt.

Yderligere oplysninger:
Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, mobil 2040 9985.
Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas, mobil 2724 5967.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2020 her

 

Biogasbranchen

biogasbranchen linko

Foreningen Biogasbranchen arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.