Regeringens udspil til en grøn skattereform peger i den rigtige retning med princippet om, at forureneren betaler, så der sættes skub i erhvervslivets grønne omstilling. Netop derfor er det vigtigt, at virksomheder, der køber biogas leveret gennem gasnettet, ikke straffes med en stigende CO2-afgift, men tværtimod belønnes med en afgiftsrefusion som en del af en grøn skattereform, lyder det fra Biogas Danmark.
I forlængelse af gårsdagens udspil til, hvordan Danmark bliver uafhængig af russisk gas, har regeringen i dag fremlagt sit udspil til en grøn skattereform. Det bygger helt grundlæggende på et princip om, at forureneren betaler. Et fundament, som Biogas Danmark bakker op om – men brancheorganisationen er samtidig uforstående over for regeringens udmelding om, at virksomhederne skal betale CO2-afgift, når de vælger den klimaneutrale biogas frem for fossil naturgas. Dette skyldes, at biogas, som leveres via det landsdækkende gasnet, er pålagt CO2-afgift, og at regeringen ikke har planer om at ændre dette.
– Vi er glade for, at biogas nyder bred politisk opbakning som en afgørende klimavenlig energikilde til at gøre os uafhængige af fossil russisk gas og accelerere den grønne omstilling. Netop derfor vil det være tudetosset, at virksomheder, der køber klimavenlig biogas, skal straffes med en stigende CO2-afgift. Derfor bør der indføres en mulighed for, at virksomhederne kan få refunderet CO2-afgiften, når de køber biogas, sådan som deres konkurrenter i vores nabolande allerede har det i dag, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
– Vi er ikke interesseret i at få mere i støtte, som det blev antydet på pressemødet i dag. En refusion af CO2-afgift vil øge virksomhedernes interesse i at betale for biogassen, og som de kommende udbud er skruet sammen, vil det give mere biogas for færre støttekroner. Det vil gøre biogassen mere markedsbaseret, og det er den vej, vi gerne vil gå, forklarer Henrik Høegh.
Danmark har i forvejen verdens grønneste gasnet, hvor biogas udgør 25 procent af gasforbruget. Men hovedparten af den biogas, der produceres i Danmark, bliver allerede nu eksporteret til virksomheder i vores nabolande, fordi de har stærkere incitamenter til at bruge biogas. Derfor vil en stigende CO2-afgift på biogas øge biogaseksporten og dermed skade forsyningssikkerheden, medføre lækage af produktion og arbejdspladser samt bremse industriens grønne omstilling i Danmark.
Gør som Sverige og Tyskland - indfør afgiftsrefusion på biogas
Folketingets partier bør i forhandlingerne om en grøn skattereform lade sig inspirere af vores nabolande og lave en afgiftsstruktur, der fremmer virksomhedernes grønne omstilling, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
En sådan afgiftsstruktur har man indført i Sverige og Tyskland, hvor virksomheder modtager afgiftsrefusion for CO2-afgift med en oprindelsesgaranti, som i mange tilfælde er dokumentation for danskproduceret biogas. Hvis ikke Danmark indfører en lignende refusionsmodel, vil det fjerne de danske virksomheders incitament til at omstille sig ved hjælp af biogas.
– Danmark har en førerposition på grøn gas og den grønne omstilling generelt, og derfor vil det også være tudetosset, hvis vi skyder os selv i foden og straffer virksomheder, der ønsker at vælge grønt frem for sort. Derfor appellerer vi stærkt til, at politikerne indretter afgiften klogt: Beløn virksomheder, der erstatter fossil gas med klimaneutral biogas ved at give refusion for CO2-afgiften, og lad i stedet dem, der rent faktisk forurener, betale CO2-afgift, siger Henrik Høegh.
Fakta om afgifter på biogas
Biogas leveret gennem det landsdækkende gasnet er i dag pålagt samme energiafgift og CO2-afgift som naturgas. Det er langt størstedelen af biogassen, der leveres via gasnettet.
Biogas leveret uden for det landsdækkende gasnet, i en ledning mellem biogasproducent og forbruger, er derimod fritaget for CO2-afgift.
En CO2-afgift på 750 kr/ton svarer til 2,65 kr/kubikmeter biogas
En høj og mere ensartet CO2-afgift med en bundpris skal sikre, at vi når klimamålet i 2030.
Regeringen præsenterede idag onsdag en ny skattereform der skal sætte turbo på grøn omstilling.
Skatteudspillet kommer dagen efter regeringens udspil “Danmark kan mere II”, der blev præsenteret på et pressemøde tirsdag.
Regeringen foreslår en høj og mere ensartet CO2-afgift, der sikrer reduktioner på 3,7 mio. ton CO2 i 2030.
Det vil give danske virksomheder klare, langsigtede rammer for investeringer i den grønne omstilling.
Udspillet er det største bidrag til at nå klimamålet, som denne regering har præsenteret.
Planen er at grøn biogas skal erstatte naturgas 100 procent.
Biogas Danmark vurderer at vi allerede om 5 år kan erstatte naturgas med biogas. SF og Venstre har meldt klart ud i et fælles udspil, og i dag kommer regeringen så med sit udspil.
- Biogasbranchen er klar i startblokkene og kan skrue op for produktionen, så vi om bare 5 år kan dække hele Danmarks gasforbrug med danskproduceret biogas, lyder det fra formand for BIogas Danmark Henrik Høegh.
Læs hele pressemeddelelsen her...
Med regeringens udspil om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas ser der nu ud til at være bred politisk enighed om, at biogas bliver en afgørende grøn energikilde til at gøre Danmark uafhængig af russisk gas. Biogasbranchen er klar til at investere massivt, men advarer samtidig om, at det vil bremse omstillingen, hvis en grøn skattereform lægger CO2-afgift på den klimavenlige biogas.
Regeringen har i dag fremlagt deres udspil til, hvordan Danmark skal blive uafhængig af russisk gas. En del af udspillet handler om at øge den danske biogasproduktion med henblik på dels uafhængighed, dels et mere klimavenligt gasforbrug. Hos Biogas Danmark tager bestyrelsesformand Henrik Høegh godt imod udspillet.
– Med regeringens udspil i dag står det klart, at der er bred politisk enighed i Folketinget om, at øget produktion af biogas bliver afgørende for at gøre Danmark uafhængig af russisk gas. I går meldte SF og Venstre klart ud i et fælles udspil, og i dag kommer regeringen så med sit udspil. Biogasbranchen er klar i startblokkene og kan skrue op for produktionen, så vi om bare 5 år kan dække hele Danmarks gasforbrug med danskproduceret biogas. Så vi håber på en bred og god aftale, der sætter turbo på udbygningen af biogas til gavn for Danmarks forsyningssikkerhed og klima, siger Henrik Høegh.
Samtidig med det politiske ønske om en uafhængig gasforsyning er dansk erhvervslivs interesse for klimavenlig biogas nemlig stigende grundet markedets efterspørgsel efter grønne produkter, hvor eksempelvis Rockwool, større danske teglværker, Aalborg Portland og sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster vil have biogas til deres grønne omstilling.
Med biogas i en central rolle opfordrer Biogas Danmark til, at Folketinget har fokus på, at virksomheder, der køber biogas, ikke straffes med CO2-afgift. Hvis ikke biogas i Danmark fritages for CO2-afgift gennem afgiftsrefusion, svækkes virksomhedernes incitament til at betale for biogassen, og virksomhedernes betaling er vigtig for at få mest mulig biogas for støttemidlerne. Derfor bør afgiftsrefusion på biogas gå hånd i hånd med en øget biogasproduktion, mener Biogas Danmark, der appellerer til partiernes grønne bevidsthed i de kommende forhandlinger om en grøn skattereform.
– Vi har verdens grønneste gasnet, og der er stor vilje i erhvervslivet til at omstille til grøn gas. Derfor vil det også være stik imod intentionen med en CO2-afgift og virksomhedernes klimambitioner at lægge en CO2-afgift på deres grønne alternativ og dermed gøre klimaneutral biogas dyrere end fossil gas. Det vil bremse den grønne omstilling af vores produktionsvirksomheder, hvilket vil koste vækst, udvikling og danske arbejdspladser, siger Henrik Høegh.
SF og Venstre har i dag præsenteret et stærkt udspil på tværs af midten i dansk politik om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas på bare fem år. Biogas Danmark og biogasbranchen giver forslaget fuld opbakning og er klar til at investere massivt for at øge biogasproduktionen til gavn for Danmarks forsyningssikkerhed, klimaet og den grønne omstilling af vores samfund.
Der er særdeles positive takter i SF og Venstres udspil om hurtig udfasning af fossil russisk naturgas. Udspillet sætter et helt nyt et ambitiøst klimamål om, at Danmarks produktion af biogas mindst skal svare til vores samlede gasforbrug ved årsskiftet 2027-2028 – altså om bare 5 år. Udspillet omfatter foruden det nye klimamål en markant forøgelse af biogasproduktionen samt et ”fasttrack” til godkendelser af øget produktion på og udvidelser af eksisterende biogasanlæg.
– Vi står i en ekstraordinær og akut situation, hvor vi skal skabe tryghed om vores energiforsyning. Derfor vil jeg gerne rose de to partier for at vise ansvarlighed på tværs af midten i dansk politik med et ambitiøst og realistisk udspil for at øge biogasproduktionen, så vi kan blive uafhængige af fossil russisk naturgas hurtigst muligt. Biogas kan gøre en stor forskel meget hurtigt, og vi er klar til at trække i arbejdstøjet, siger formand Henrik Høegh, Biogas Danmark.
SF og Venstre foreslår at rykke de allerede besluttede biogaspuljer frem, så udbuddene gennemføres hurtigst muligt. Puljerne er lige nu fordelt ud over årene frem til 2030. Forslaget gør biogas til et afgørende instrument i jagten på at blive uafhængig af russisk gas. Biogasbranchen er klar til at trykke på speederen.
– Vi er meget begejstrede for det nye klimamål om, at vi om fem år skal producere så meget biogas i Danmark, at vi mindst skal kunne dække hele vores gasforbrug. Udspillet cementerer biogassens vigtige rolle i Danmarks energiforsyning og den grønne omstilling. Biogas er en klimavenlig energiform, der er klar og skalerbar i dag, og som direkte kan erstatte fossil russisk naturgas. Derfor er udspillet både nødvendigt og en rigtig god idé, som jeg håber, at regeringen vil lytte til, når de efter påske præsenterer deres gasudspil, forklarer Henrik Høegh.
Den danske biogasproduktion svarer aktuelt til 25 procent af gasforbruget. Ifølge Biogas Danmark kan biogasproduktionen fordobles frem mod 2025, og i 2027-2028 kan det danske gasforbrug være 100 procent dækket af biogas, hvis der samtidig sker en kraftig udfasning af gasforbruget i private gasfyr.
Henrik Høegh ved Biogas Danmarks generalforsamling den 4. april.
I 2027 skal Danmarks gasforbrug være grønt og bæredygtigt. Det bliver dyrt, det bliver svært, men det er også helt nødvendigt at slippe ud af Putins jerngreb om den europæiske gasforsyning.
Derfor fremlagde DI - Dansk Industri i går vores bud på fem ledestjerner for, hvordan vi bliver uafhængige af energi udefra og samtidig lægger vejen til et klimaneutralt samfund.
For hvis der er et land i verden, der kan bidrage til den opgave, er det Danmark! Det kræver 'bare', at vi indgår en grøn samfundskontrakt.
Den specialiserede husdyrsmessen NutriFair sætter fokus på biogas og bioenergi på messens bio-scene. Sceneprogrammet stiller skarp på det gode samspil, der kan få landbruget og biogassektoren til at bidrage til en grønnere fremtid – hvis vi gør det sammen!
Vi skal tale om potentialet for biogas i Danmark, den politiske afklaring der pågår i slipstrømmen af de høje energipriser og krigen i Europa. Men også afsætningsmuligheder af biogas og landbrugets andel i biogasproduktionen vil blive drøftet.
Flere kendte og inspirerende oplægsholdere som Asger Christensen og Henrik Høgh vil gå på scenen og efter indlæggene vil der være korte debatter. På Bio-Scenen bliver der rig mulighed for at dykke ned i aktuelle temaer inden for biosektorer.
Det spændende bio-program kan du se her:
Kl. 11.00-12.00 - NutriFair Scenen
Hvad er landbrugets input og udbytte?
10 min oplæg til hver speaker, 30 min debat.
Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Preben Lauridsen, formand Outrup Biogas
Carsten Kissmeyer, Fødevareordfører, ordfører for Energi og Forsyning, Venstre
Kl. 12.45-13.00 - Bio-scenen
10 min oplæg, 5 min spørgsmål
Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark
Kris Vetter, bioenergiMAGASINET
Kl. 13.00-13.15 - Bio-scenen
10 min oplæg, 5 min spørgsmål
Lars Villadsgaard Toft, bioøkonomichef Planteinnovation SEGES
Kl. 13.15-13.30 - Bio-scenen
10 min oplæg, 5 min spørgsmål
Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark
Asger Christensen, medlem af Europa Parlamentet
Kl. 13.30-13.50 - Bio-scenen
15 min oplæg, 5 min spørgsmål
Gitte Grønbæk, Direktør for Landbrugets Biomasse-leverandører
Kl.14.00-14.40 - Bio-scenen
10 min pr. oplæg, 10 min spørgsmål
(40 min samlet)
Knud Boesgaard, bestyrelsesformand Fremsyn
Torben Ravn Pedersen, direktør Bigadan
Anker Blom Nielsen, teknisk direktør Rockwool
Kl. 14.40-15.00 - Bio-scenen
Evt. Power to X eller Co2 lagring
15 min oplæg, 5 min spørgsmål
Jens Bo Holm Nielsen, AAU, sektion for energiteknologi
Kl. 15.00-15.20 - Bio-scenen
Afsætning til industri og transport, salg af CO2 mm
15 min oplæg, 5 min spørgsmål
Ole Hvelplund, direktør Nature Energy
Kl. 15.20-16.00 - Bio-scenen
Hvordan gør vi den fælles kage større, og hvilke barrierer er der?
Gitte Grønbæk, Landbrugets Biomasseleverandører
Henrik Høgh, formand for Biogas Danmark
Ejnar Schultz, direktør SEGES
Knud Boesgaard, adm. direktør Fremsyn
Debat ved moderatorer Kris Vetter og Jens Bo Holm Nielsen
Erhvervslivets tænketank Axcel Future har forsøgt at belyse den situation som de store og pludselige energiprisstigninger i efteråret 2021 og Ruslands krig mod Ukraine har aktualiseret.
Axcel Future har regnet ud, at hvis vi skal bruge strøm fra vind og sol 24/7 365 dage om året, så vil det kræve investering i batterier for 375 milliarder kroner.
Det skal jo sammenlignes med, at vi kan bruge et gassystem, der allerede er stort set afskrevet….!
Et grundlæggende problem i den grønne omstilling er, at en stigende andel af vind og sol i energiforsyningen også giver et stigende behov for reservekapacitet, når solen ikke skinner, og når det ikke blæser.
Principielt kan elforsyningen i disse situationer sikre på fire måder – når vi samtidigt skal fortsætte udviklingen imod et klimaneutralt samfund.
Det er:
- Grønne brændsler
- Lagring af el
- Forbrugsfleksibilitet
- Elimport
Se Axcel Futures rapport her...
Biogasbranchen er klar til at levere en massiv indsats for at udfase den russiske gas, sagde Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, ved brancheorganisationens generalforsamling. Foto: Biogas Danmark.
Høje gaspriser betyder, at øget biogasproduktion kan komme i gang uden støtte i 2024 og 2025, men der er behov for prissikring, hvis der i fremtiden igen kommer billig naturgas på markedet, lød det fra formand Henrik Høegh ved Biogas Danmarks generalforsamling.
Biogas forventes at blive en central del af de initiativer, der i den kommende tid skal sikre udfasning af russisk gas og en stærkere forsyningssikkerhed i Danmark. Og biogasbranchen er klar at levere et markant bidrag i form af en øget biogasproduktion.
Det var det klare budskab ved Biogas Danmarks generalforsamling i Vingsted Centret mandag den 4. april.
– Det der foregår i Ukraine, er utrolig tragisk, og som branche må vi gøre alt hvad vi kan for at bidrage til at afvikle den russiske gas og styrke forsyningssikkerheden og den grønne omstilling i Danmark, sagde Biogas Danmarks formand, Henrik Høegh.
Biogas produceres på basis af madaffald, husdyrgødning samt restprodukter fra landbrug og industri. Udover biogas omdannes alle de biologiske materialer til en gødning af høj kvalitet. Det betyder, at næringsstoffer i for eksempel madaffald vender tilbage som gødning til de nye afgrøder på markerne.
Samtidig opsamler biogasanlæggene metanudledning fra husdyrgødning, hvorved landbrugets udledning af drivhusgasser reduceres markant.
– En øget biogasproduktion bidrager til at udfase den russiske gas, og samtidig er den med til at sikre en øget klimaindsats og en mere bæredygtig fødevareproduktion. For at nå disse mål er det dog nødvendigt med nye politiske initiativer, sagde Henrik Høegh.
Først og fremmest er der behov for investeringssikkerhed ved at fremrykke de allerede besluttede biogaspuljer til 2024-2025. Puljerne er lige nu fordelt ud over årene frem til 2030.
– En fremrykning af puljerne vil spare staten penge. Det skyldes, at biogaspuljerne er indrettet sådan, at når naturgaspriserne kommer over et vist niveau, så reduceres støtten. Med de nuværende prognoser, vil der ikke blive udbetalt støtte i 2024 og 2025, forklarede Henrik Høegh.
Formålet med puljerne er dermed ikke at udbetale støtte de førstkommende år, men at give investorerne en langsigtet sikkerhed, hvis de fossile naturgaspriser igen kommer ned på et meget lavt niveau.
Fakta: Øget biogasproduktion
Den danske biogasproduktion svarer aktuelt til 25 procent af gasforbruget. Ifølge Biogas Danmark kan biogasproduktionen fordobles frem mod 2025, og i 2027-2028 kan det danske gasforbrug være 100 procent dækket af biogas, hvis der samtidig sker en kraftig udfasning af gasforbruget i private gasfyr.
Biogassen udgør nu cirka en fjerdedel af gassen i gasnettet, og biogassen bidrager i stigende grad til forsyningssikkerheden og et bæredygtigt energisystem herhjemme. I en ny rapport gør Evida status på biogassens bidrag og ser samtidig på, hvordan transport af brint i rørført infrastruktur kunne tage sin begyndelse og udvikle sig. Evida forventer nemlig, at brintproduktion herhjemme på mange måder vil udvikle sig på samme måde, som biogasproduktionen har gjort.
Naturgassen i fjernvarmen skal erstattes med biogas til spids- og reservelast. Grundlasten bør udgøres af biomasse og store varmepumper, som kan udnytte spildevand eller industriel overskudsvarme. Det vurderer udviklingschef i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.
12 procent af fjernvarmen i Danmark laves aktuelt på naturgas. Men i fremtiden skal naturgassen ud af fjernvarmen og erstattes af biogas til spids- og reservelast – mens grundlasten på mange værker vil blive produceret på biomasse og varmepumper.
- Under optimale forhold vil man allerede om fire år kunne være i situation, hvor biogassen udgør en større andel af fjernvarmen end naturgassen, siger Kim Behnke, udviklingschef i Dansk Fjernvarme. Han vurderer, at biogassen på sigt vil udgøre 3-5 procent af fjernvarmen som spids- og reservelast om vinteren.
I dag udgør biogassen 25 procent af gassen i naturgasnettet, og i 2030, lyder prognosen, vil andelen være på 70 procent biogas.
- Prognoserne for naturgas viser høje priser mindst fem år frem, og det peger på, at de fjernvarmeselskaber, som stadig har en høj andel af naturgas i deres grundlast, nu skal i gang med at investere i bæredygtige løsninger, så de nedbringer afhængigheden af naturgas og på sigt kun bruger biogas til spids- og reservelast, siger Kim Behnke.
Tiden er inde til investeringer
Efter ophævelsen af kraftvarmekravet er den formelle binding til naturgassen nu fjernet.
- Men vi skal undgå, at værkerne bare skifter én afhængighed ud med en anden. De skal have flere energikilder til rådighed, gerne en kombination af biomasse og varmepumper og en smule biogas til spidslast. Lige nu ser vi lave priser på biomasse, mens der er meget høje priser på el og naturgas, så der er brug for fleksibilitet fremover, siger Kim Behnke.
Han ser store perspektiver i et øget samarbejde med spildevandsbranchen.
- Der ligger 600 spildevandsanlæg i bynære områder, så der er mulighed for store synergier, hvis varmeværkerne etablerer vand-til-vand-varmepumper, som kan udnytte det lunke spildevand, siger han videre.
Kim Behnke har også bemærket, at den ellers voksende kritik af biomasse er forstummet under den nuværende energipriskrise.
- Nu er det blevet meget synligt og konkret, at vi indtil videre har brug for biomasse i den grønne omstilling, siger han.
Og skulle der være varmeværker, som håber, at naturgassen igen bliver meget billig, maner Kim Behnke til besindighed.
- Værkerne skal ikke basere deres strategi på en forventning om lavere naturgaspriser. Nu bliver de nødt til at investere sig ud af krisen med nye varmeteknologier. Hvis man udskyder beslutningen om at komme fri af naturgassen, er der risiko for, at man igen kommer til at stå med meget høje varmepriser og et forklaringsproblem, når varmekunderne i nabobyen, som har foretaget de nødvendige og rigtige investeringer, har faldende varmepriser, vurderer Kim Behnke.
Med Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar forandrede den sikkerhedspolitiske situation i Europa sig radikalt, og samtidig blev biogassen en del af en ny europæisk og dansk sikkerhedspolitik.
Fra både Danmark, en række andre europæiske lande og EU-kommissionen er der kommet det klare signal, at produktionen af biogas skal øges så hurtigt som muligt som et led i indsatsen for at udfase den russiske gas og samtidig sikre den grønne omstilling.
Biogas Danmark meldte hurtigt ud, at det er muligt at fordoble biogasproduktionen frem mod 2025-2026 – og at nå et 100 procent grønt gasforbrug allerede i fyringssæsonen 2027-2028. Som det fremgår af Frank Rosagers artikel her i bladet, vil det kræve fremrykning af de allerede besluttede biogaspuljer til 2024-2025, og at der skabes rammevilkår for yderligere vækst i biogasproduktionen efter 2025.
Biogassektoren er klart den sektor, der kan rykke hurtigst på opgaven med at udfase den russiske gas, men samtidig vil det kræve en halvering af det samlede gasforbrug, og det betyder, at der også skal leveres en enorm indsats for at erstatte private gasfyr med fjernvarme og varmepumper.
Konklusionen er, at der ikke findes en branche, som alene kan sikre en hurtig udfasning af den russiske gas. Det kræver en massiv, fælles indsats fra en række sektorer.
Udmeldingen fra Biogas Danmark er blevet mødt med stor interesse hos både politikere, grønne organisationer og medier. Både Venstre og SF har meldt ud, at de ønsker at fremrykke biogaspuljerne.
På sin side har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen svaret, at han vil se på alle muligheder for at gøre Danmark uafhængig af russisk gas, herunder øget biogasproduktion. Samtidig bakker både Klimarådet og Rådet for Grøn Omstilling op om, at biogasproduktionen skal forøges.
Dermed står vi med et godt udgangspunkt for at komme videre med den række af opgaver, der bliver afgørende for biogassens fremtid. Biogassen har medvind lige nu, og i den forbindelse er det glædeligt, at Nature Energy og biomasseleverandørerne har indgået en aftale, som giver et godt grundlag for øget biogasproduktion. I de kommende måneder skal der imidlertid fortsat leveres en markant indsats på en lang række både politiske og administrative sager, der i de kommende måneder får afgørende betydning for biogassens fremtid.
Udover en hurtig og kraftig vækst i biogasproduktionen er det en topprioritet at opnå mulighed for CO2-afgiftsrefusion for biogas, der leveres via gasnettet. Det er et emne, der skal tages op i forbindelse med forhandlingerne om den grønne skattereform, som ventes at foregå, inden Folketinget går på sommerferie 1. juni.
Endelig bliver det afgørende for biogassens fremtid, at der fastlægges en rimelig overkompensationsregulering i den eksisterende støtteordning. Dette er gennem lang tid drøftet med Energistyrelsen, og der ventes en afklaring inden sommerferien. Endelig er der en række andre, vigtige sager som regulering af metantab og krav om forsuring af afgasset biomasse mm, som sekretariatet også har fokus på.
For at understøtte denne indsats vil jeg hermed opfordre medlemmerne af Biogas Danmark til at levere et ekstra økonomisk bidrag til at gennemføre en kommunikationskampagne, der bringer budskabet om biogassens fordele bredere ud. Et eksempel på kampagnen ses på modstående side.
Denne udgave af Bioenergi Magasinet udkommer kort efter Biogas Danmarks generalforsamling og temadag, hvor branchen har haft god lejlighed til at blive opdateret om den aktuelle situation. Den 17. juni er undertegnede moderator på bioenergiscenen ved Nutrifair, hvor biogassens fremtidige muligheder er i fokus, og den 1.-2. juni holder Biogas Danmark et to-dages driftsledermøde, hvor der vil være fokus på erfaringsudveksling, vidensopbygning og drøftelser om blandt andet metantab, biomasser og gødningskvalitet af afgassede biomasser.
Efter flere års tovtrækkeri er der endelig landet en aftale mellem Landbrugets Biomasseleverandører, (LBBL) og Nature Energy.
LBBL har repræsenteret 7 medlemsforeninger, som leverer husdyrgødning til Nature Energy. Nature Energy ejer 10 store biogasanlæg i Danmark og er dermed en stor og vigtig aktør på markedet for biogas.Landbrugets Biomasseleverandører og Nature Energy indgår leveringsaftale om biomasse.
Læs mere i april udgaven af bioenergiMAGASINET - tegn et abonnement her...
EU skal skrue ned for den fossile, russiske gas og op for biogassen nu!
For krigen i Ukraine har vist, at energipolitik er sikkerhedspolitik. Og sikkerhedspolitik er energipolitik.
Spiller vi kortene rigtigt, kan både sikkerhed og miljø gå hånd i hånd.
Krigen har sendt gaspriserne på himmelflugt. Europæiske virksomheder og borgere ser allerede fatale konsekvenser i øjnene.
Der er et presserende behov for, at EU sætter alt ind på at løsrive os fra Putins jerngreb.
Jeg mener, at målet er klart: Vi skal arbejde for at blive en energiunion.
Og hvis EU skal nå målet, er et af vores bedste kort på hånden biogas.
Kæmpe uudnyttet potentiale
Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i biogas. En løsning, jeg længe har talt for.
Biogas er nemlig en hurtig, effektiv og grøn energiform, der kan hjælpe os af med organisk restaffald fra hele samfundet, rykke os tættere på klimamålet og bidrage til den cirkulære økonomi.
Biogas kan potentielt forsyne europæiske husstande med en fjerdedel af vores gasforbrug inden 2030. Og hvis vi sikrer gode rammevilkår nu, kan det blive endnu mere.
For eksempel skal vi forbedre infrastrukturen, så restaffald kan transporteres hurtigere og mere effektivt til biogasanlæggene. Netop det har jeg kæmpet for i mit arbejde med EU’s metanstrategi.
Vi må og skal finde fælles løsninger. For krisen er grænseoverskridende.
For Danmark er biogas en god og effektiv løsning.
Helt nye tal fra brancheorganisationen Biogas Danmark viser, at biogas kan dække 100 procent af det danske gasforbrug allerede i 2027-2028. Men det kræver, at vi spiller kortene rigtigt nu og sikrer bedre rammevilkår for branchen.
Men biogas er ikke den bedste løsning for alle medlemslande. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer fleksibilitet til de enkelte lande.
Det skal være op til medlemslandene at vælge de energiformer, der passer til de ressourcer, de har.
Men det er EU’s vigtigste opgave lige nu at sikre et bredt og fleksibelt udvalg af vedvarende energikilder.
Alle kort skal på bordet
For det er afgørende, at vi udnytter krisen til at sætte skub i den grønne omstilling.
Vi har brug for mere vedvarende energi i EU. Og krisen har i sandhed vist, at det er muligt at handle hurtigt. Det skal vi tage bestik af.
For vores egen sikkerhed. For klimaet. Og for miljøet.
Ved et flot arrangement kunne H.K.H Kronprins Frederik se de mange initiativer som Nature Energy har igangsat omkring biogas og den grønne omstilling.
I det veludstyrede laboratorie kunne Kronprinsen og Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen se og høre om de fremskridt som Nature Energy gør.
Se hele reportagen og læs meget mere om biogas og Power-to-X i april udgaven af bioenergiMAGASINET - tegn et abonnement her....!
Asger Christensen, medlem af Europa Parlamentet for Venstre og landmand, vil deltage på årets BioenergiMesse med et virtuelt indlæg.
BioenergiMessen foregår i MesseC, Fredericia, den 17.-18. maj 2022.
Se Asger Christensens indlæg på Linkedin.
Den danske biogassektor kan fordoble biogasproduktionen frem mod fyringssæsonen i 2025-2026 og sikre, at det danske gasforbrug er 100 procent grønt allerede fra 2027. Fremrykning af biogaspuljer og bedre rammevilkår for biogas er blandt de centrale midler.
De danske biogasproducenter står klar til at levere en massiv indsats for at gøre det danske gasforbrug helt uafhængigt af russisk gas. Med en fremrykning af allerede vedtagne puljer kan biogasproduktionen dække 75 procent af det danske gasforbrug i fyringsåret 2025-2026 og sikre et 100 procent grønt gasforbrug allerede fra 2027.
Sådan lyder Biogas Danmarks indspil til de danske overvejelser om, hvordan Danmark kan sikre sig uafhængighed af Rusland på energiområdet og samtidig skabe en hurtig grøn omstilling af gasforbruget.
– Folketinget vedtog i 2020 en aftale om nye biogasudbud, som er fordelt ud over årene frem til 2030. Vi foreslår, at udbuddene rykkes frem, så de realiseres i årene 2024 og 2025. Det vil udfase det fossile gasforbrug i Danmark meget hurtigt, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
De høje gaspriser betyder, at fremrykningen bliver meget billig, samtidig med at de nuværende biogasproducenter øger kapacitetsudnyttelsen på biogasanlæggene langt hurtigere, end Energistyrelsen har forventet. Det giver allerede nu en højere biogasproduktion end tidligere forventet.
Samtidig forventer Biogas Danmark, at de høje gaspriser sammen med et stærkt politisk momentum i retning af en udfasning naturgas til produktion af lavtemperatur varme – i såvel husholdninger som industri – medfører et fald i gasforbruget og medvirker til, at biogas kan dække gasforbruget hurtigere.
Alt i alt betyder det, at biogas kan dække 75 procent af det danske gasforbrug allerede fra fyringsåret 2025-2026. Hvis gasforbruget skal være helt grønt fra 2027-2028, er der behov for nye rammevilkår, som stimulerer biogasproduktionen yderligere efter 2025, da de høje gaspriser ikke ventes at fortsætte.
Samtidig understreger Henrik Høegh, at der er rigelige bioressourcer til at øge biogasproduktionen yderligere til gavn for den grønne omstilling – eksempelvis i den tunge transport.
– En opgørelse fra Syddansk Universitet viser, at Danmark har et samlet biogaspotentiale på 94 petajoule. Med et gasbehov i industri og energisektor på cirka 50 petajoule er der rigelig plads til, at vi for eksempel kan dække halvdelen af energibehovet i den tunge vejgodstransport i 2030, fastslår Henrik Høegh.
FAKTA: GRØN OMSTILLING AF GASFORBRUGETMængden af biogas i gasnettet kan mere end forøges fra 20 petajoule i 2021 til 42 petajoule i fyringsåret 2025-2026, dels ved højere kapacitetsudnyttelse i eksisterende biogasanlæg, dels ved fremrykning af allerede besluttede biogaspuljer. Samtidig forventes en udfasning af fossil gas til lavtemperatur varme i husholdninger og industri på 10 petajoule frem til 2025, hvorved det samlede gasforbrug falder til ca. 56 petajoule i 2025-2026. Med en yderligere vækst i biogasproduktionen på 3 petajoule om året efter 2025 samt et fortsat fald i gasforbruget, kan gasforbruget være 100 procent grønt i fyringsåret 2027-2028. |
Niels Flemming Hansen (MF) indvier officielt anlægget.
Tillykke til Q8 Danmark A/S med landets første LNG-anlæg, som blev indviet den 27. januar af transportordfører Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti i Padborg.
Anlægget er til lastbiler, der kører på flydende gas. Rundt regnet kører 30.000 diesel-drevne lastbiler rundt på de danske veje, og de udleder betydelige mængder af CO2 hver eneste dag. For at styre lastbilbranchen og den tunge trafik i en grønnere retning er det derfor nødvendigt med en overgang til renere og mere klimavenligt brændstof. Sammenlignet med diesel udleder LNG op til 22 % mindre CO2. På sigt vil Q8 sælge LBG (Liquefied Biogas) på anlægget, hvilket kan gøre reduktionen endnu større.
"Der er dog behov for at kigge på afgifterne, hvis den flydende biogas skal være en del af den grønne omstilling af den tunge vejtransport," lød det da Susanne Dalsgaard Provstgaard fra DTK Group og Padborg Transportcenter gik på talerstolen.
Fakta
At Iveco til fulde lever op til det internationale slogan ”Your partner for sustainable transport” blev for alvor bekræftet i årets allerførste dage, da Iveco Danmark i samarbejde med TIP kunne glæde sig over at levere 10 flotte nye Iveco S-WAY gastrækkere til PostNord.
De 10 gaslastbiler er de første, der leveres til PostNord i Danmark. Det sker gennem TIP, der forestår full-service udlejning af lastbiler og trailere. PostNord har været i gang med den grønne omstilling i et stykke tid og har allerede en del erfaring med at køre på gas. Iveco har nemlig leveret flere gaslastbiler i den karakteristiske blå farve til PostNord i Sverige til tankning med flydende gas (LNG).
Læs hele artiklen i februar udgaven af bioenergiMAGASINET...!
Det er glædeligt, at et bredt flertal i Folketinget med en aftale om støtteudbud til biogas og andre grønne gasser fortsat bakker op om, at der skal ske en markant udbygning af biogasproduktionen, så det danske gasforbrug kan gøres helt grønt i de kommende år.
Biogasproduktionen er især vigtig for at sikre en grøn omstilling af de dele af energiforbruget i industri og tung transport, der ikke umiddelbart kan elektrificeres, og samtidig bidrager biogasanlæggene til at reducere udledning af klimagasser i landbruget.
Men den netop indgåede aftale kunne have været endnu bedre på et enkelt, men væsentligt punkt, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
– Vi håber, at udbuddene vil føre til god konkurrence mellem biogasproducenterne om at levere så meget biogas som muligt for støttekronerne. Desværre har regeringen og støttepartierne ikke bakket op om den støttemodel, som brancheforeningerne DI Energi, Landbrug & Fødevarer samt Biogas Danmark anbefalede. Valget af et fast pristillæg til naturgasprisen vil nemlig få investorerne til at afdække risikoen for, at der kommer en periode med meget lave gaspriser, og det vil generelt afspejle sig i højere bud og lavere produktion, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Med valget af støttemodel har man fravalgt at anvende den anbefalede CfD-model (CfD = Cost-for-Difference), der ville give den højeste biogasproduktion for støtten – en model, der eksempelvis er anvendt ved udbuddet for Thor havmølleparken. En CfD-model indebærer, at investorerne betaler til staten, når gaspriserne er høje som i øjeblikket, mens der betales en højere støtte, når gaspriserne er lave.
Det er et særskilt problem, at gaspriserne svinger meget måned for måned og falder hen over sommeren, hvor den valgte model vil føre til en lavere biogasproduktion. Det er netop i sommerperioden, at gaslagrene skal fyldes, for at det er muligt at dække det store behov om vinteren og undgå store prisstigninger som vi ser i øjeblikket, hvor gaslagrene er historisk lave.
– I takt med at biogas udgør en stadig stigende andel af gasforsyningen bliver det vigtigt at sikre, at støttesystemet modvirker disse uheldige udsving i produktionen, fastslår Henrik Høegh.
Venstre havde i forhandlingerne fremsat et kompromisforslag, der byggede på CfD-principperne, men samtidig minimerede risikoen for høje støtteomkostninger for staten. Forslaget havde desværre ikke opbakning fra regeringen eller dens støttepartier.
– Det er ærgerligt, at regeringen og støttepartierne ikke kunne bakke op om forslaget – specielt fordi EU-kommissær Margrethe Vestager lige har offentliggjort nye EU-guidelines for statsstøtte, hvor netop CfD-modellen anbefales som det udbudsværktøj, der mest økonomisk understøtter den grønne omstilling og sikrer, at støtten overholder statsstøttereglerne, fastslår Henrik Høegh.
Biogasanlægget Nature Energy Korskro opsamler CO2 fra opgraderet biogas til drikkevarer, industriel anvendelse mv.
Biogas Danmark Konferencen 2021 sætter fokus på en række nye muligheder for biogasanlæggene. Biogas har et højt CO2-indhold, der gør det muligt at producere Power-to-X brændstoffer eller at lagre CO2’en – og dermed er der nye forretningsmuligheder på vej for biogasanlæggene.
CO2 indholdet i biogas får i fremtiden en større værdi og kan anvendes til produktion af metanol og elektrometan, men også lagring af CO2. Derfor er biogasanlæggenes CO2 i fokus i forbindelse med de kommende års satsninger på både CO2-lagring og produktion af Power-to-X brændstoffer. Det er baggrunden for, at Biogas Danmark Konferencen 2021 sætter fokus på Power-to-X og CO2 fra biogas. Det foregår den 8. december i Vingsted Centret.
– Både regeringen, Klimarådet og en række andre aktører har i de seneste måneder sat fokus på det store potentiale, der er i at anvende CO2 fra biogas til at sætte ekstra fart i klimaindsatsen. Væksten i antallet af projekter på området er nærmest eksplosiv, og ved Biogas Danmark Konferencen sætter vi spot på en række af de mest interessante perspektiver og projekter på området, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Hvordan bliver biogasanlæggenes fremtid?
Udover en række indlæg og debat om de overordnede perspektiver og potentialer, bliver der gravet et spadestik dybere i emnet med to spor, der samtidig sætter fokus på biogasanlæggenes fremtid.
Det ene spor handler om de biogasanlæg, der opgraderer biogassen og leverer den til gasnettet. De råder allerede i dag over en ren, koncentreret og billig CO2, der kan udnyttes til både CO2-lagring og Power-to-X. I dette spor gås i dybden med, hvilke muligheder CO2’en giver for biogasanlæggene.
Det andet spor handler om de elproducerende biogasanlæg. Her sættes der fokus på anlæggenes fremtidsmuligheder, herunder en fortsat elproduktion, et eventuelt skifte til at opgradere biogassen og levere den til gasnettet – eller en helt ny produktion af grøn metanol baseret på biogas.
– Med udviklingen af nye løsninger og forretningsmodeller for både Power-to-X og CO2-lagring er der ingen tvivl om, at biogassektoren kommer til at placere sig endnu mere centralt i de kommende års klimaindsats. Der er ingen tvivl om, at dette års udgave af Biogas Danmark Konferencen kommer til at sætte yderligere skub i udviklingen, siger Henrik Høegh.
Udover det store fokus på anvendelsen af CO2 fra biogasanlæggene byder konferencen på en aktuel status på den generelle situation i biogassens verden – både politisk og fagligt. Konferencen rundes af med et højaktuelt emne, nemlig en politisk debat om CO2-afgift på biogas til den tunge transport.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
