luft

samsoefaerge02Den nye Samsøfærge sejler for øjeblikket på LNG Gas, men målet er at den indenfor de næste 4-5 sejler på biogas.

Repræsentanter for den nye færge i form af Samsø Rederi, Q8, Kosan Crisplant og repræsentanter for Samsø afholdte pressemøde og rundvisning den 6. maj, hvor interesserede med selvsyn kunne se den flotte færge og ikke mindst maskinrum og broafsnit med højteknologisk udstyr.
Pressemødet indebar også en sejltur med Danmarks første LGN-drevne indenrigsfærge.

Bunkering faciliteterne på havnen i Samsø skal varetage påfyldning af LNG Gas transporteret fra Rotterdam op igennem Tyskland og til Hou.
Der er tale om det første LNG Bunkering anlæg i Danmark og anlægget er udfærdiget efter alle tænkelige effektive- og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, således gassen hurtigt og effektivt afleveres til anlægget.
Anlægget er fuldautomatisk og emissionsfrit og et udtryk for et unikt udviklingssamarbejde mellem Q8 og Kosan, som sammen har udviklet et anlæg, hvor man vi en trailer løsning kører direkte op på en platform, hvor chaufføren selv kan påmontere studs til aflæsning af gas nemt og hurtigt. Det tager mellem 1-1 ½ time at læsse af. For nuværende køres der to læs til Danmark pr. uge.
Energiindholdet i LNG gas svarer cirka til halvdelen af almindelig fossilt brændstof og lastbilen kan kun laste 18-19 tons pr. tur, hvorfor man omkring udviklingen af lastbilen har gjort alt for at minimere vægten på selve bilen.
Da kontrakten omkring køb af LNG Gas blev indgået indgik beregninger der kunne fremvise op imod 20 procent besparelse i forhold til almindelig brændstof.
Ingen tvivl om, at man på EU plan fortsat vil stramme op på emissionskravene (udledningen af drivhusgasser) til transportmidler herunder færger, hvorfor Samsø Rederi med den nye færge ønsker at fremtidssikre færgedriften til og fra den vigtige ø.

- Vi vil med den nye færge, som sejler på "grøn energi" gerne sende et signal til omverdenen, at vi ønsker at bidrage til opfattelsen af Samsø som en ø, der satser på vedvarende energi, siger Carsten Kruse færgedirektør.

- Samtidig tager vi et vigtigt skridt mod, at efterkomme fremtidige krav til både emission og anvendelse af mindre fossilt brændstof, fastslår han.

- En fyldestation som den i Hou kan med fordel etableres andre steder i landet eksempelvis tæt ved eksisterende naturgasnet, således man kan opstille lokale LNG- stationer i fremtiden, sagde Frej Olssen forretningsudvikler i Kosan Crisplant i sit indlæg ved pressemødet (Kosan Crisplant har leveret tankanlæg herunder fyldeanlæg ved bunkeringen i Hou).

- Samarbejdet med Q8 omkring bunkering anlægget i Hou har været forbilledligt og vi håber dette kan være forgangsscenariet for fremtidige projekter på dansk grund, sagde Frej Olsen.
Den nye færge er en såkaldt dual fuel motor, hvilket betyder at den kan sejle enten på gas eller diesel.

- Vi er selvfølgelig nødt til at gardere os mod svigt i leverancer, da vores stabilitet i færgedriften er meget vigtigt for samsingerne og den troværdighed vi har opbygget som færgeselskab skal fastholdes. Derfor vil en eventuel manglende leverance af brændstof eller motorstop blot betyde, at maskinmesteren slå over fra en brændstoftype til en anden. De rejsende opdager overhovedet ikke forskellen, sagde færgedirektør Carsten Kruse.
Indtil videre har man fundet ud af, at der er biomasse nok på øen til at producere denne mængde methan plus en halv millioner kubikmeter yderligere til landstransport eller andet.

Fakta

  • Færgen er 100 meter lang og har to dæk en kapacitet på 160 biler og 600 passagerer.
  • Det er OSK-ShipTech i Aarhus der har designet den 200 millioner kroner dyre færge der er udstyret med fire Wärtsilä dual-fuel motor.
  • Fire gasgeneratorer forsyner færgen med den nødvendige strøm (på land opererer vi med 50HZ men til vands produceres 60HZ for at optimere kapaciteten og ydelsen).
  • Fire propeller kontrollerer og styrer færgen.
  • Hele to maskinrum er placeret under dæk, hvor også gastanken er placeret.
  • Spildvarmen fra motorerne genanvendes til drift af varmepumper.

For at færgen er et æstetisk flot syn har man malet den i hightech farver og placeret skorstene midtskibs, hvilket betyder at skibet har to "broer", således kaptajnen kan manøvre beggge veje blot ved at skifte plads.

samsoefaerge

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

madsens bioenergiAlle biogasanlæg er grønne teknologier, men Brdr. Madsens biogas er måske lige en tand grønnere endnu: Lundsby anlægget er udstyret med halmkedel til opvarmning, forbehandling til hø og dybstrøelse, mixertanke, amin opgradering, tryksætning og salg af gassen til naturgasnettet. Anlægget begyndte så småt at producere i efteråret 2014, men nu er alle teknologier kørt ind.

Brdr. Madsen inviterer sammen med Grøn Gas Erhvervsklynge og INBIOM til åbent hus og dialog tirsdag d. 26. maj, kl. 14-17 i Spøttrup med de mange virksomheder, der har leveret teknologierne.
Læs mere i maj-nummeret af BionergiMAGASINET.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

soenderjysk biogas spadestikI april måned i år blev første spadestik taget til et af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg ifølge E.ON som står bag byggeriet.

Anlægget skal stå færdigt til sommeren 2016.

Biogasanlægget vil producere grøn energi svarende til energiforbruget i 15.000 boliger eller 570 bybusser.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

I USA er brugt fritureolie, som omdannes til biobrændsel, en millionforretning til gavn for miljøet. Et lignende dansk tiltag kræver international kontrol

I USA er det en millionforretning, som er til gavn for miljøet, at benytte brugt fritureolie til bio-brændsel til biler. Men i Danmark er vi endnu ikke så langt, da der mangler et kontrolsystem, der kan sikre, at olien nu også er brugt. Læs mere i maj-udgave af bioenergiMAGASINET.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

EU-Parlamentet bremsede tilbage i 2013 planerne om verdens største anlæg til produktion af 2. generations bioethanol i Maabjerg. I dag indgik Parlamentet et kompromisforslag, der igen ikke er så ambitiøst som håbet. LÆS MERE I BIOENERGIMAGASINET.

EU-Parlamentet bremsede tilbage i 2013 planerne om verdens største anlæg til produktion af 2. generations bioethanol i Maabjerg. Parlamentet er ellers enige om, at 2,5 procent af al brændstof i 2020 skal indeholde biobrændsel. Men tvisten opstod, fordi der var ikke flertal for, at forslaget kunne sættes i gang med det samme.

I dag behandlede Europa-parlamentets miljøudvalg så igen et kompromis-forslag om tilsætningen af biobrændstof i transportsektoren. Forslaget har afgørende betydning for fremtiden for Bioethanolanlægget ved Maabjerg. Og i miljøudvalget nåede de i denne omgang frem til et kompromis om at sætte et loft over tilsætning af 1G-biobrændstof på syv procent og en regel om, at 2G-biobrændstof må tælle dobbelt i regnskabet i forsøget på at nå det samlede mål: At transportbrændstof fra 2020 skal indeholde mindst 10 procent biobrændstof.

Bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby tvivler på, at EU-forliget er nok til at sætte gang i en europæisk bioøkonomi. En foreløbig vurdering lyder på, at EU-forliget vil medføre et behov for 500 millioner liter 2G-bioethanol, svarende til 6-7 anlæg af Maabjerg Energy Concepts størrelse i Europa.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

En veloplagt formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg Aksel Buchholt kunne på generalforsamlingen i foreningen den 31. januar fortælle om et år, hvor der virkelige er sket markante fremskridt indenfor biogassektoren.
I den aktuelle debat om, hvorledes vi fortsat sikrer adgang til fosfor kunne formanden i sin beretning konkludere, at biogas er en meget vigtig spiller til, at sikre recirkuleringen af gødning og vores fortsatte adgang til fosfor.
Også slam kan bidrage til den nødvendige recirkulering af næringsstoffer.
- Husdyrbruget er presset økonomisk lige nu, hvorfor udviklingen i primærlandbruget er gået i stå netop nu, sagde Aksel Buchholt og tilføjede:
- Men vi er nødt til at kæmpe videre og dygtiggøre os. Indenfor biogassektoren har vi derfor oprettet et helt nyt fagcenter for biogas, hvor vi samler blandt andet uddannelse af driftsledere og bestyrelser, sagde han.
Generalforsamlingen var præget af optimisme, men med øjnene rettet stærkt mod fremtidens udfordringer:
Den siddende bestyrelse blev genvalgt.

kurt soerensen02    kurt soerensen01 
Årets initiativpris gik til den mangeårige ildsjæl og tidligere formand for Hashøj Biogas Kurt Sørensen. Han har gennem mange år været med til at præge udviklingen både lokalt, men også som inspirator til bestyrelsen i Foreningen for Danske Biogasanlæg.   Her får han sammen med sin hustru overrakt en erkendtlighed i forbindelse med aftenfesten ved årets generalforsamling.
0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Danmarks største biogasanlæg skal levere til DONG Energy

ENVO Biogas Tønder A/S og DONG Energy har den 28. januar 2015 indgået en 15-årig aftale om, at DONG Energy aftager den producerede bionaturgas fra ENVO Biogas Tønder, når anlægget går i drift i 2016. ENVO Biogas Tønder bliver med en årlig biogasproduktion på 68 mio. kubikmeter biogas Danmarks største biogasanlæg. Efter opgraderingsprocessen er resultatet 35 mio. kubikmeter bionaturgas (metan) årligt.
Dermed kan forbruget i ca. 24.000 naturgasopvarmede huse dækkes af den producerede bionaturgas.

ENVO Biogas Tønder producerer og opgraderer biogassen, mens DONG Energy afsætter bionaturgassen til forbrugere tilknyttet det danske naturgasnet.

Markerer en vigtig milepæl
Bo Asmussen, administrerende direktør i ENVO Biogas Tønder, udtaler: "Vi er meget glade for, at endnu en milepæl er nået og for den positive og konstruktive proces med DONG Energy og med vores juridiske rådgiver Mette Bindeballe. Med ENVO Biogas Tønder, og efterfølgende ENVO Biogas Aabenraa, etablerer vi to af Danmarks smukkeste og mest bæredygtige biogasanlæg."

ENVOs målsætning er at blive en markant og aktiv spiller for at fremme udviklingen af biogas, både i Danmark og på det internationale marked.

"Med denne udvikling vil der blive skabt mange nye danske arbejdspladser i lokalområdet over de næste par år. Der vil fra ENVO være fokus på udvikling af biogasanlæg for at øge effektiviteten og fremme udbygningen af biogasanlæg i Danmark og på det internationale marked", siger Bo Asmussen.

Vigtigt supplement til vindmøllestrøm
Aftalen glæder også Lars Sprogøe Bentzen, Markedsdirektør for Sales B2B DK i DONG Energy: "DONG Energy har gennem en årrække indgået flere end 130 klimapartnerskaber, og herigennem har vi kombineret vores energirådgivning med levering af certificeret vedvarende energi fra vores havvindmølleparker. ENVO er en ny og ambitiøs aktør på det danske biogasmarked, og produktionen fra ENVO Biogas Tønder vil udgøre en betragtelig del af den årlige danske biogasproduktion. Så med denne aftale styrker vi vores bestræbelser på at kunne levere grøn energi til vores kunder. Bionaturgas gør det muligt for vores gaskunder at afdække sit fulde energibehov med certificeret vedvarende energi."

 

FAKTA:

  • Bionaturgas er biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet, og dermed kan afsættes til forbrugere via naturgasnettet.
  • DONG Energy idriftsatte i 2011 Danmarks første opgraderingsanlæg på Fredericia Centralrenseanlæg, i 2014 blev det næste anlæg idriftsat på Horsens Bioenergi, og primo 2016 starter produktionen fra DONG Energys kommende opgraderingsanlæg på Linkogas a.m.b.a.
  • DONG Energy kan som det eneste energiselskab i Danmark levere såvel certificeret vindmøllestrøm fra danske havvindmølleparker som certificeret bionaturgas fra danske biogasanlæg.
  • ENVO Biogas Aabenraa har i december 2014 modtaget godkendt VVM fra Aabenraa Kommune. Dermed er der taget hul på et tæt samarbejde med Aabenraa kommune og entreprenøren for byggeansøgningen. Samtidig starter forhandlingerne for salget af den producerede bionaturgas på ca. 68 mio. m3.
  • Den samlede produktion for ENVO Biogas Tønder og ENVO Biogas Aabenraa vil udgøre en betragtelig andel af den årlige danske biogasproduktion. Hvert anlæg vil komme til at producere ca. 1,3 PJ årligt og for begge anlæg vil den årlig produktion udgøre 2,6 PJ. Til sammenligning er den eksisterende samlede biogasproduktion i Danmark ca. 4,3 PJ.
0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

rasmus helvegEU's 2030-energi og klimapakke skal være ambitiøs og sende et stærkt signal om at EU vil have global klimaaftale i 2015. I dag indleder klima-, energi- og bygningsministeren slutspurten i forhandlingerne om 2030-målene. "Danmark vil lægge et stort pres på resten af EU", siger Rasmus Helveg Petersen.

Der skal skæres 40 procent af CO2-udledningen, vedvarende energi skal udbygges med 30 procent og energieffektiviteten skal styrkes markant. Og så skal målene være bindende og ikke vejledende.

Sådan lyder de danske krav i slutspurten til forhandlinger om EU's 2030-mål for klima- og energiområdet.

"Handlingens time er kommet, og EU skal vise globalt lederskab. Danmark vil lægge et stort pres på EU for en ambitiøs energi- og klimapolitik. Vi skal med EU-målene vise resten af verden, at vi tror på en global klimaaftale i 2015, og det gør vi bedst med stærkt fælles udspil", siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, der i dag mødes med energi- og klimaministre fra EU-landene i Milano for at bane vejen for den endelige aftale, der skal vedtages på EU-regeringschefernes topmøde sidst i oktober.

Ud over at bidrage til at bremse klimaforandringerne vil en ambitiøs EU-aftale styrke energiforsyningssikkerheden markant og mindske EU-landenes afhængighed af importerede fossile brændsler – f.eks. fra Rusland. Og så vil danske virksomheder, der i forvejen er blandt de mest energieffektive i verden, kunne øge deres eksport af energiteknologi som f.eks. energieffektive varmepumper, isoleringsmaterialer og vindmøller.

En eksport, der sidste år satte ny rekord på i alt 67,6 mia. kroner.

Danmark går samtidig til forhandlingerne med et ønske om 2030-målene ikke bliver unødigt dyre for de enkelte medlemslande eller EU samlet set.

"Som et af EU's rigeste lande står Danmark parat til at yde sit bidrag til at mindske EU's udledning af drivhusgasser. Vi arbejder for, at EU og medlemslandene får mulighed for at målrette klimaindsatsen derhen, hvor man får mest CO2-reduktion for pengene", siger Rasmus Helveg Petersen.

Kilde: Klima og energiministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Horsens Bioenergi og DONG Energy indviede onsdag den 10. september et nyt biogasanlæg.

Husdyrgødning og organisk affald fra Danish Crowns slagteri skal nu forsyne 4.000 husstande med den mest miljøvenlige gas på markedet. Først skal gassen opgraderes på nyt biogasanlæg ved Horsens.

Borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, klippede onsdag den 10. september snoren til nyt biogasanlæg.
Det skete sammen med repræsentanter fra Horsens Bioenergi og DONG Energy, der står bag anlægget.
Forud for indvielsen går flere års intenst arbejde og dialog med lokale og nationale myndigheder, lodsejere, leverandører, samt repræsentanter fra nærsamfundet. Så der var tale om en mærkedag.

- Jeg kan love, at Horsens Bioenergi ikke er det sidste biogasanlæg i kommunen! Vi satser hårdt på at fremme vedvarende energi i kommunen og med dette anlæg har vi taget et vigtigt skridt i den retning, sagde borgmesteren.

For DONG Energy repræsenterer indvielsen endnu et skridt i en strategisk satsning på bionaturgas.

- DONG Energy arbejder på at kunne levere biogas til naturgasnettet. Den opgraderede biogas, som vi kalder for bionaturgas, er den mest miljøvenlige gas, som vi kan levere. I sidste uge indgik vi en 15-årig aftale med syddanske Linkogas, og i dag kan vi glæde os over, at et godt samarbejde med Horsens Bioenergi bærer frugt, sagde markedsdirektør Lars S. Bentzen, DONG Energy blandt andet.

- Ud over de mange positive miljømæssige effekter som anlægget genererer, vil landmændene i området i fremtiden kunne gøde med en næsten lugtfri gylle, som samtidig har en meget høj gødningsværdi. På alle måder en win-win situation både for miljøet, men også for erhvervslivet, siger Klaus D. Johansen.

Formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg afsluttede talerækken med, at komplimentere beslutningstagerne omkring Horsens Bioenergi for deres mod og beslutsomhed.

- Allerede før ratificeringen i EU, af det forhøjede energitilskud til biogas , tog Horsens Bioenergi chancen og igangsatte byggeriet, hvilket betyder at man i dag, på et tidligt tidspunkt har et anlæg, der er klar til at levere opgraderet biogas til borgerne i og omkring Horsens, det er godt gået, sagde Aksel Buchholt.

Læs hele artiklen i kommende udgave af bioenergimagasinet (udkommer 18. september).

 

asger myken horsensbiogas

Jeg vil gerne takke alle involverede og især medarbejdere og ledelse på Horsens Biogas for et virkelig godt samarbejde, sagde Asger Myken Lead Commercial Developer DONG Energy ved indvielsen

FAKTA

Horsens Bioenergi ejer biogasanlægget, mens DONG Energy ejer det opgraderingsanlæg, som er afgørende for at den producerede biogas kan gøres klar til salg og distribution til kunderne. Parterne har indgået en 15-årig aftale om køb af biogas.

Anlægget vil producere cirka syv mio. kubikmeter biometan årligt, hvilket svarer til forbruget i mere end 4000 naturgasfyrede boliger.
Horsens Bioenergi aftager biomasser fra Danish Crowns store slagteri i Horsens. Hermed udnyttes lokale ressourcer i stedet for, at affaldet fragtes til behandling meget længere væk, hvilket samlet giver et bedre CO2-regnskab.

 

Tekst og foto: Kris Vetter

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Onsdag den 3. september underskrev formanden for LinkoGas Aksel Buchholt en afsætningsaftale med DONG Energy, der betyder at anlægget skal levere opgraderet biogas til naturgasnettet.

LinkoGas går dermed fra at være leverandør af lokal varme i Rødding til at være leverandør til det samlede danske og internationale marked.

- Det er et skridt ud ad en vej mod nye tider og muligheder og med mange spændende udfordringer, sagde Aksel Buchholt.

Aftalen blev underskrevet på Hotel Rødding af formand for LinkoGas Aksel Buchholt og den samlede bestyrelse samt direktør Lars Sprogøe Bentzen DONG.
At der er tale om en stor aftale, som betyder meget for begge parter kan der ikke herske tvivl om, da omfanget af aftalen indebærer forventet en produktion af cirka 6 mio. m3 bionaturgas årligt (svarende til forbruget i cirka 4000 husstande), når der er tale om fuld produktion. I første omgang skal et opgraderingsanlæg opføres og etableres ved biogasanlægget i Lintrup ved Rødding. Anlægget forventes at kunne levere opgraderet biogas i den sidste halvdel af 2015.Opgraderingsanlægget er et såkaldt Malmborg GR 14 (svarende til opgradering af 1400m3/time).

- Vi har indgået en aftale med DONG, som sikrer vores afsætning af biogas de næste mange år, samtidig med at vi fortsat kan levere en vis mængde varme til Rødding by, siger Aksel Buchholt.

- Det har været en lang rejse for vores anlæg som gennem årene er vokset i volumen og fortsat vil vokse, især nu hvor biogassen har flere afsætningskanaler, sagde formanden.Aksel Buchholt kom også ind på de mange udfordringer som biogassen fortsat står overfor, blandt andet var der et angreb på politikerne som tøver med at give biogassen de samme fortrin som man i sin tid gav til udviklingen af elnettet, således dette kunne absorbere den grønne strøm.

- Den gang indså politikerne hurtigt, at det var en fælles opgave at udvikle nettet. Nu håber jeg at politikerne igen kommer på banen og indser at det er i alles interesse, at udvikle gasinfrastrukturen til at kunne tage gas ind mange steder, appellerede formanden. Ligesom han opfordrede politikerne til at kigge på om det kan være rimeligt at biogasproducenterne skal afholde omkostningerne for at komme på nettet (læs hele artiklen i kommende udgave af bioenergiMAGASINET, som udkommer 18-19. september).

linko dong aftale

Smilene var fremme da den samlede bestyrelse for LinkoGas underskrev aftalen med DONG på Hotel Rødding.

Tekst og foto: BioenergiMAGASINET ved Kris Vetter.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Nu får både private og offentlige kunder mulighed for at købe mere grøn biogas lavet af gylle. Hidtil har der kun været én leverandør af CO2-neutral biogas fra gylle til naturgasnettet, nemlig LBT-Agro, som årligt leverer ca. 6 millioner kubikmeter biogas til formålet. Men på baggrund af en ny aftale mellem biogasproducenten Holger Kirketerp og HMN Naturgas-koncernen vil den samlede mængde stige markant.

ko bagIfølge aftalen skal Holger Kirketerp hvert år levere 2,2 millioner kubikmeter opgraderet biogas fra gylle til HMN Naturgas-koncernen selskaber, som køber gassen og sender den ud i naturgasnettet. Den første gas fra Holger Kirketerp er allerede sendt ud i nettet. Den nye aftale betyder, at den samlede mængde biogas fra gylle i naturgasnettet vil stige til ca. 8,2 millioner kubikmeter om året. Det svarer til en stigning på knap 40 procent.

Flere og flere vil have biogas
De første kunder, som køber biogas via certifikater, er allerede kommet til. Det drejer sig blandt andet om et mindre antal kommuner og privatkunder samt en række produktionsvirksomheder som Hansens Flødeis A/S i Frederikssund, Peter Larsens Kaffe A/S i Viborg og Selectro i Møldrup. Ved at skifte fra naturgas til biogas bidrager kunderne til mindre CO2-udledning.

Politisk mål: 50 procent af Danmarks husdyrgødning skal bruges til biogas
Regeringen og de øvrige partier bag energiforliget fra 2012 har som målsætning, at 50 procent af Danmarks husdyrgødning senest i 2020 skal omdannes til biogas. Ifølge Brancheforeningen for Biogas udnyttes der dog pt. kun ca. syv procent.

I kølvandet på energiforliget er der kommet nye tilskudsregler, der giver producenter af biogas til naturgasnettet mulighed for at få økonomisk støtte. I de kommende år vil der derfor komme flere biogasproducenter, der ønsker at levere til naturgasnettet, vurderer HMN Naturgas I/S. Også Energistyrelsen forventer en øget produktion af biogas til naturgasnettet i de kommende år.

Andel af DK's husdyrgødning, der skal omdannes til biogas:
Aktuelt: ca. 7 procent - Regeringens mål for 2020: 50 procent.

Kilde: HMN Naturgas
Tekst: Kris Vetter

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

EU-Kommissionen meddelte i november 2013, at de med energiforliget fra 2012 forhøjede støttesatser til elproduktion på biogas og distribution af opgraderet biogas via gasnettet overholder EU's statsstøtteregler, men meddelelsen efterlod en usikkerhed i forhold til, om driftsstøtten kunne gives til projekter, som har fået anlægstilskud. Energistyrelsen har i dag kunnet meddele, at der med Kammeradvokatens mellemkost er opnået afklaring med Kommissionen om, at anlægstilskud og driftstilskud kan kombineres.

- Det er meget positivt og absolut i elvte time, der er kommet afklaring da de projekter, som har fået anlægstilskud, skal have afsluttet byggeriet i august 2015 for ikke at miste anlægstilskuddet og dermed en væsentlig del af finansieringsgrundlaget, udtaler Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas.

Med baggrund i Grøn Vækst aftalen fra 2009 og Energiforliget fra 2012 er der bevilget anlægstilskud til etablering af en række nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg. Anlægstilskuddet er finansieret over EU’s Landdistriktsprogram. Der er imidlertid ikke afsat nye midler til den nye programperiode, som starter i 2014.

- Anlægstilskuddet har været vigtigt i forhold til at sikre finansieringen, og derfor er det meget uheldigt, at regeringen ikke har lagt op til at videreføre anlægstilskuddet i det nye Landdistriktsprogram, siger Aksel Buchholt.

Af Energistyrelsens pressemeddelelse fremgår, at elafregningsprisen er faldet fra 115 øre pr. kWh i 2012 til ca. 106 øre pr. kWh i 2014. Dermed sker der en meget hurtig udhuling af værdien af energiaftalen.

- Vi ser nu frem til, at politikerne agerer hurtigt, når rapporten fra Energistyrelsens Biogas Task Force snart offentliggøres, så den kraftige udhuling af værdien af energiforliget modvirkes. Ellers vil udbygningen ikke komme i gang, siger Aksel Buchholt.

Yderligere oplysninger:
Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, mobil 2040 9985.
Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas, mobil 2724 5967.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Grøn Vækst lægger op til rigtig meget biogas i Danmark. For at få gang i udbygningen udgiver AgroBusiness Park nu en ny kogebog for hvordan man gør.

Fra idé til første spadestik
Der er ikke bygget mange nye biogasanlæg i Danmark de sidste 10 år.
Men det bobler af politisk interesse og praktisk virkelyst for mere biogas - om end rammebetingelserne ikke er helt som landmændene ønsker det lige nu.
Grøn Vækst planen fra 2009 vil øge andelen af husdyrgødning til energiformål til 50 % i 2020, hvor det i dag er
5-6 % af husdyrgødningen, der laves til biogas.
Det kræver 5-6 rigtig store fælles biogasanlæg om året de næste 10 år – og det er en meget stor udfordring.

Verden ændrer sig
Ganske mange ting omkring biogas er lavet om de seneste år og en guidebog – en kogebog – er på sin plads for at sætte skub i udviklingen.
Alle aktører skal vide hvad der skal til for at etablere et nyt anlæg og vi skal optimere processen fra idé til første spadestik, så det ikke tager mere tid end nødvendigt.
AgroBusinessPark har samlet en række eksperter, der har arbejdet med kogebogen i godt et års tid, mens Grøn Vækst er blevet udmøntet i ny lovgivning.
Der er dog endnu ikke afklaringer på alle spørgsmål fra Grøn vækst planen, bl.a. omkring opgradering af biogas til naturgasnettet.
Kogebogen udkommer november 2010 og kan findes på www.cbmi.dk.
Der vil løbende komme opdateringer af specielt faktaarkene på netversionen, hvis der ændres i rammebetingelser eller praksis.

Ni faser
Kogebogen er opbygget som en hovedtekst og en række mere konkrete faktaark. Kogebogen deler processen fra idé til første spadestik op i ni faser:
1.    Kontakt til kommune og energiaftager
2.    Konkretisering af idé, afklaring af roller
3.    Dialog og borgerinddragelse
4.    Organisering af faser indtil drift
5.    Forprojekt mod forretningsplan
6.    Økonomien i biogas
7.    Myndighedsbehandling
8.    Aftaler mellem biogas og partnere
9.    Udbud, licitation, spadestik.

De tre første faser foregår næsten samtidigt, men det er særdeles vigtigt at få et godt samarbejde etableret med myndigheder og energiaftagere, samt at få en god dialog med lokalsamfundene, interesseorganisationer og politikere. Involvering, åbenhed og dialog er nøgleord. 
En meget aktiv indsats i disse faser kan få resten af forløbet og planlægningen af fx myndighedsbehandling til at glide meget lettere.

Følsom økonomi
I de resterende faser beskrives ret grundigt hvad der skal gøres i forhold til fx myndighedsbehandlingen i kommunerne og hvilke overvejelser man skal gøre sig med sine rådgivere omkring økonomien i et biogasanlæg. Der er fx fordele og ulemper ved at bygge store biogasanlæg, men uanset størrelse af anlæg er økonomien mest følsom over for estimater for gasudbytte/tom tilført biomasse og prisen på gas hos aftageren.
Det kræver en helt konkret beregning og uvildig rådgivning på det enkelte anlæg at sige om biogassen er rentabel, så det spørgsmål kan kogebogen ikke svare på..

Opslagsværk
Kogebogen skal fungere som et opslagsværk med en række ret praktiske anvisninger og forslag til forløb og forhold man skal over veje. Kogebogen giver ikke alle svarene, men giver forhåbentlig overblik og de spørgsmål man skal forholde sig til.
Målgruppen er primært landmandsgrupper, der tager initiativ til biogas, men det kan bestemt også være andre initiativtagere i energiselskaber, myndigheder, gasselskaber, grønne organisationer osv.

Faktaark
Kogebogen har 12 faktaark som bilag. De omhandler bla. fordele og ulemper ved biogas, energibalancer, økonomiske følsomhedsanalyser, planlov og miljøgodkendelse, oversigt over love og bekendtgørelser og checklister til kontrakter med energiselskaber, landmænd osv.

Første spadestik er taget i Holstebro til Måbjerg Bioenergi i 2010 efter et meget langt planlægningsforløb.

- Vi håber at kogebogen kan bidrage til at forløbet med at sætte biogas i gang vil kunne gå hurtigere og mere smidigt i fremtiden. Det er kogebogens ambition, siger Knud Tybirk Agrobusiness Park.

Den 11. januar afholdes en workshop: Gang i Biogas i Region Midt i AgroBusiness-Park.

Kogebogen er udgivet af Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse, tidligere kendt som ”Center for Bioenergi og Miljøteknisk Innovation” (CBMI) med bidrag fra
LandboLimFjord/ DLBR Specialgruppe om Biogas, Planenergi, PlanAction, Agrotech samt Brancheforeningen for Biogas.

Desuden har der været en følgegruppe med deltagelse af Dansk Fjernvarme, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Agrotech, HMN Naturgas, Biogassekretariatet, Region Midt, kommuner, biogasanlæg og leverandører af anlæg.

Kogebogen er udarbejdet med økonomisk støtte fra Region Midt, Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Brancheforeningen for Biogas.

Tekst: Knud Tybirk, Projektleder, AgroBusinessPark.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Mange års arbejde for et biogasanlæg i Holsted får nu fast grund under fødderne. Onsdag d. 18. juni sætter hovedentreprenøren Xergi officielt gang i det store byggeri ved Grindstedvej i Holsted. Parterne bag anlægget, Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. og Naturgas Fyn, markerer sammen med Xergi opstarten på byggegrunden onsdag kl. 16.30.
Mere grøn energi på basis af husdyrgødning og mindre lokal miljøbelastning. Det var den agenda, der i 2008 samlede en række landmænd i leverandørforeningen Brørup-Holsted Biogas. Ideerne får nu endelig fast form, og 18. juni sættes byggeriet af anlægget Bionaturgas Holsted officielt i gang.
Det kommende biogasanlæg skal årligt aftage og behandle næsten 400.000 ton biomasse – de 70 procent fra egnens egne leverandører – der på den anden side af processen bliver til op mod 13 mio. kubikmeter bionaturgas, eller hvad der svarer til 7.000 husstandes årlige varmeforbrug.


Grøn gas fra 2015
Leverandøren, danske Xergi, har flere end 100 energianlæg i porteføljen, men direktør Jørgen Ballermann ser stadig frem til den kommende proces:
”Vi er meget glade for at være del af denne spændende, nye udbygning af den danske biogassektor.
Vi er kommet i gang helt efter planen og forventer derfor også, at Holsted-anlægget er klar allerede om et års tid.”
Direktør i Naturgas Fyn, Ole Hvelplund:
”Det er en stor og glædelig milepæl for Naturgas Fyn, at vi nu kommer i jorden med det første anlæg. Vi ser frem til næste sommer at kunne sende den grønne gas på nettet. Vi vil samtidig følge den kommende proces nøje, fordi anlægget her i Holsted er det første, vi selv bygger op fra bunden. Det bliver her, vi skal gøre de vigtige, positive erfaringer, der kan smitte af på de kommende anlægsprojekter, vi har på bl.a. Fyn.”


Naturgas Fyn A/S er landets tredjestørste naturgasselskab og vil som Danmarks nye nøgleaktør inden for biogasproduktion være en aktiv samarbejdspartner for landbruget og biogasproducenter, så Danmarks store biogaspotentiale kan realiseres fuldt ud.
Xergi er en af de førende leverandører af biogasteknologi i Europa med flere end 100 energianlæg bag sig. Xergi er ejet fifty/fifty af Schouw & Co. og Hedeselskabet.
Brørup-Holsted Biogas A.m.b.a. blev dannet i 2008 og består i dag af i alt 60 andelshavere, der tilsammen råder over 22.000 dyreenheder.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Af Knud Tybirk og Anna Dorte Nørgaard, Agro Business Park/ Grøn Gas Erhvervsklynge


Ved bionaturgas til transport findes den største betalingsevne, og de grønne certifikater kan slå hul på markedet. Det fremgår af ny rapport fra PlanEnergi og Blue Planet Innovation.


Samfundsøkonomisk set bør biogas bruges til kraftvarme – men markedet er begrænset. Behovet er større i transportsektoren til at erstatte fossile brændstoffer – men gasmarkedet skal først etableres i Danmark. Udfordringen er den klassiske med hønen og ægget – hvem kommer først? Hvis gasmarkedet til transport etableres vil opgraderet gas til transport være en farbar vej. De kan jo godt i Sverige og Tyskland.


Der er mange udfordringer med at få gang i produktionen af biogas. Det fremgår tydeligt at Biogas Taskforce rapportens grundige analyse af biogas til el og varme, der udkom for nyligt. Men der er også masser af potentialer i samme rapport, som politisk har stor bevågenhed - både for at producere gassen og for at anvende den.


Biogas Taskforce rapporten konkluderer bl.a. at selskabsøkonomisk (med afgifter og tilskud) er der størst incitament til at afsætte gassen til naturgasnettet. Grøn Gas Erhvervsklynge har fået analyseret nogle flere aspekter af dette, som Biogas Taskforce ikke har haft i kommissoriet, fordi vi gerne vil forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i grøn gas og dermed åbne op for erhvervsudvikling på området.


Grøn Gas markedet
PlanEnergi og Blue Planet Innovation har udregnet markedets betalingsevne for grøn gas (bionaturgas) – dvs. den værdi den grønne gas burde kunne sælges til. Dertil skal så lægges værdien af et grønt certifikat og fratrækkes omkostning til opgradering og injektion på naturgasnettet, samt gasfyldestation, hvor det er relevant. Tabellen viser, at betalingsevnen varierer med de konkrete forhold, men at der alt andet lige er størst betalingsevne for biogas opgraderet til bionaturgas og anvendt til transport via naturgasnettet. Markedet kan betale mellem 5,65 og 6,95 kr. for en m3 bionaturgas (BNG). Det er klart, at der er usikkerheder på disse tal, som fremgår af rapporten. Hvad prisen bliver på gasfyldestationen er igen en anden sag, som markedet selv skal regulere.


Tabel 1: Betalingsevne ab biogasanlæg for forskellig anvendelse af biogas. BNG = Bionaturgas (10 kWh/Nm3)
* Tilskud til biogasanvendelse direkte i industri og direkte til transport er godkendt af Folketinget, men ikke statsstøttegodkendt af EU Kommissionen.

Grønne certifikater
Et af usikkerhedsmomenterne i en sådan beregning er værdien af grønne certifikater, som har kunnet handles siden 1. december 2011. Det er et marked i sin spæde start, da udbuddet af bionaturgas hidtil har været begrænset. Omvendt forventes udbuddet at stige betragteligt fremover, jf. Biogas Taskforcens rapport, hvor de fleste kommende anlæg og mange udvidelser arbejder mod at opgradere gassen til naturgasnettet.
Rapporten har interviewet de få aktører, der pt. er på banen i Danmark og har sonderet priser i udlandet. Prisen for de grønne certifikater ligger på de forskellige markeder på 10-100 øre, lavest i England og højest i Holland. Den fremtidige prisfastsættelse for certifikater i Danmark afhænger bl.a. af virksomheders grønne profil og betalingsvillighed. Certifikatordningen kan blive det element, der gør produktion og afsætning af bionaturgas rentabel og slår biogassen igennem på markedet.


Cases – hvad koster det?
Rapporten analyserer også på et par cases for biogasanlæg, der er under planlægning i Region Midtjylland. Her estimeres en omkostning til at producere en m3 biogas, og dernæst beregnes, hvad omkostningen er for at producere bionaturgas og få det leveret på naturgasnettet. Det afhænger fx af biogasanlæggets størrelse og afstanden til naturgasnettet.
Det viser sig, at det ikke umiddelbart er muligt at lave en god business case for salg af bionaturgas til opgradering fra de tre anlæg uden at indregne værdien de grønne certifikater. Det skyldes at omkostningen til opgradering og til produktion af gassen er for stor i forhold til betalingsevnen.


Vejen frem
For at skabe et dynamisk marked og en reel erhvervsudvikling for grønne gasser er der en række barrierer der skal ryddes af vejen. Nogle blev adresseret ved energiforliget i 2012, men den store udfordring er at gøre (bio)naturgas til et anvendt brændstof i biler. Privatøkonomisk ser det ud til at blive en farbar vej, men det er nødvendigt at det offentlige tager ansvar og med spiller med (fx investerer i flådekøretøjer på gas) og at naturgasselskaberne er med til at opstille gasfyldestationer.
Begge dele er godt på vej, og der er derfor et begrundet håb om, at grøn gas til transport bliver en væsentlig del af udfasningen af de fossile brændstoffer i fremtidens Danmark.
Hønen er begyndt at lægge æg, nu skal vi ’bare’ have den grønne gas produceret og opgraderet til naturgasnettet.
Arbejdet er finansieret af Region Midt og konsortieparterne i Grøn Gas Erhvervsklynge (Skive og Lemvig Kommuner, HMN Naturgas, Bioenergi Vest, Dansk Gasteknisk Center, Ammongas, Transportens Innovationsnetværk, Aarhus Universitet og Agro Business Park). Læs hele rapporten på www.greengascluster.com

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Energistyrelsen har offentliggjort en række analyser, som blev sat i gang i forlængelse af energi-forliget fra 22. marts 2012, herunder rapporten fra en særlig Biogas Task Force, som skulle vurdere, om der er kommet den ønskede udbygning eller der er behov for yderligere politiske initiativer. Analysen viser, at de forbedrede rammevilkår bliver meget hurtigt udhulet på grund af manglende pristalsregulering og aftrapning af støtten.

- Der er ikke behov for højere tilskud, men at værdien af energiforliget sikres gennem en pris-talsregulering og fjernelse af aftrapningen, ellers vil der ikke komme gang i den ønskede udbygning, siger Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas.

Rapporten viser endvidere, at markedet for afsætning af biogas til kraftvarme er under kraftigt pres på grund af færre driftstimer og et ønske hos varmekunderne om at skifte fra kraftvarme til afgiftsfri sol- eller biomassevarme. Med energiforliget er der åbnet op for, at biogassen i stedet kan distribueres via naturgasnettet og dermed lagres og bidrage til stabilisering af det fremtidige VE-baserede energisystem. Analysen viser imidlertid, at tilslutningsomkostningerne for at levere biogas på gasnettet er meget høje.

- Det er meget positivt, vi gennem den tilskudsmæssige ligestilling nu kan nyttiggøre biogas via gasnettet frem for kun i de lokale kraftvarmeværker. Det er imidlertid nødvendigt, der kommer lige vilkår for adgang til gasnettet med reglerne for levering af el, så det ikke er biogasproducenten der skal betale fremtidssikringen af gasinfrastrukturen, siger Aksel Buchholt.

Task Force rapporten vurderer, at biogasproduktionen vil blive fordoblet fra nuværende ca. 4 PJ. Det vil imidlertid kun sikre realisering af under en tredjedel af målet fra Grøn Vækst aftalen fra 2009 om at udnytte halvdelen af husdyrgødningen til energi.


Yderligere oplysninger:
Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, mobil 2040 9985.
Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas, mobil 2724 5967.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Der tegner sig et broget billede af biogassen i det syd- og sønderjyske. Store projekter ligger brak, mens andre med store statstilskud er ved at rejse sig på den flade mark.

(citat: JyskeVestkysten)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Landbrug & Fødevarer leverer en sønderlemmende kritik af den klimalov, som regeringen for nylig sendte i høring.

(citat: Landbrug & Fødevarer)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Hvis ikke biogasanlæggene står færdige i august 2015, mister de anlægstilskud.

(citat: Landbrugsavisen)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Naturgas Fyns bestyrelse har i dag på et ekstraordinært bestyrelsesmøde valgt at udpege Ole Hvelplund til ny direktør for Naturgas Fyn. Ole Hvelplund har siden december 2013 fungeret som konstitueret direktør. Han er nu valgt af en enig bestyrelse til fremadrettet at stå i spidsen for landets tredjestørste naturgasselskab

Bestyrelsesformand Anker Boye er tilfreds med processen og ser frem til samarbejdet med den nye direktør:

”Vi har peget på Ole Hvelplund, fordi vi her mener at have fundet manden, der kan føre Naturgas Fyn sikkert videre med afsæt i de gode resultater, selskabet har vist de seneste år. Udpegelsen er sket efter en grundig rekrutteringsproces med hjælp fra en ekstern partner, og vi føler os overbe-viste om, at Ole Hvelplund besidder de kvaliteter og kompetencer, der skal til for at skabe såvel stabilitet som videreudvikling af Naturgas Fyn.”

Ole Hvelplund, 52 år, har en fortid i bl.a. TDC koncernen, senest fra 2007 som CEO og Senior Vice President i TDC Wholesale. Siden januar 2012 har han været Salgs- og marketingdirektør i Naturgas Fyn.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2019 her