Søndag d. 1. juli 2012 kom biogasanlæggene over på den forhøjede tarif. Den tidligere afregning på 0,79øre/kWh er nu forhøjet til 1,15kr./kWh. Og igangsættelsen til den forhøjede tarif er igangsat.
Uddrag af biogasdelen i Energiforliget:
Den samlede støtte til biogas, der anvendes til kraftvarme eller sendes ud i naturgasnettet skal kunne opnå støtte på 115 kr./GJ i 2012.
Igangsætningsstøtten fra anlægspuljen øges fra 20 pct. til 30 pct. i 2012. - De kommunale naturgasselskaber får mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter.
Der nedsættes en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020.
Biogasrejseholdet videreføres. Der afsættes 13,2 mio. kr. i 2012-2015.
- Det er dejligt at vores hårde arbejde med, at få indført en forhøjelse af el-afregningsprisen nu er lykkedes og at vi nu er kommet over på den forhøjede tarif siger formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas Aksel Buchholt.
HUSK den forhøjede afregning er til biogasanlæggenes drift, udvikling og fremtidige udvidelser og ekspansion, fastslår formanden.
- Det var et langt sejt træk, som nu er lykkedes og derfor er det vigtigt at biogasanlæggene får skabt forhold ude på de enkelte anlæg, der fremtidssikrer og skaber øget produktionskapacitet, konkluderer Aksel.
Nyhed/interview 29.6.2012 v. Kris Vetter
Landbruget skal se de muligheder, energiforliget rummer, frem for at se begrænsningerne, lyder opfordringen fra biogasformand Aksel Buchholt. Forudsætningen for en udbygning er dog, at landmændene får en fornuftig forretning op at stå.
Energiforliget er en gylden mulighed for landbruget for at komme i gang med en storstilet udbygning af biogassektoren.
Det vurderer Aksel Buchholt, der er formand for Brancheforeningen for Biogas og for Foreningen for Danske Biogasanlæg.
- Lige nu går der rygter om, at man slet ikke må bruge energiafgrøder - herunder majs. Det passer ikke. Der er rig mulighed for fortsat at benytte energiafgrøder i biogasanlæg - herunder også for at benytte majs med op til 25 procent af den samlede andel.
- Men det er korrekt, at vi i Danmark ikke udelukkende vil satse på majs. Og det er fornuftigt. Majs kan være udmærket og en forudsætning for at få fornuftig økonomi i nogle anlæg. Men vi kan godt finde gode alternativer til majs - også til de anlæg, som skal håndtere relativt store mængder svinegylle, der ikke er så energiholdig, og som derfor har brug for supplement af energiafgrøder eller affald, siger Aksel Buchholt.
Se på mulighederne
I det hele taget lyder appellen fra biogasformanden, at landbruget skal se de muligheder, energiforliget rummer, frem for at se begrænsningerne.
- Der er et enormt potentiale i det her. Energiafgrøder som f.eks. roer, dybstrøelse, kyllingemøg, slagteriaffald, hestemøg, husholdningsaffald og halm er nogle af de energikilder, vi kan håndtere i anlæggene sammen med husdyrgødning.
- Der er også andre muligheder, vi skal blive dygtigere til at udnytte. Det kunne eksempelvis være afklip fra slåede rabatter, dårlig ensilage og lignende. Der er mange muligheder, påpeger Aksel Buchholt.
Finansiering er en udfordring
Han understreger, at energiforliget ikke er til ære for energiselskaber og biogasselskaber.
- Det er en aftale, som skal danne grundlag for, at vi landmænd kan få en fornuftig forretning ud af biogas. Kan vi ikke det, er det klart, at vi skal sige nej tak.
- Men jeg mener, der med forliget er skabt de nødvendige rammer for, at vi kan få skabt væsentligt flere nye anlæg. Og visionen, om at halvdelen af Danmarks husdyrgødning skal afgasses i 2020, er set med mine øjne fortsat realistisk.
- Men det hele står og falder selvfølgelig med, at anlæggene skal finansieres. Og det er en udfordring, det må vi erkende, siger Aksel Buchholt.
Højere tørstofprocent kan booste økonomien
Hæves tørstofprocenten i kvæggylle med blot en enkelt procent fra de nuværende små otte procent, er der mange penge at hente i biogassammenhæng.
- Vi skal simpelthen blive bedre til at udnytte, at en høj tørstofprocent giver os store muligheder for at forbedre økonomien. Transport af vand, som udgør en stor omkostning i gyllehåndteringen, er en dårlig forretning. Og jo mere værdistof, vi håndterer i form af gylle med en høj tørstofprocent, jo bedre. Her kan vi lære af hollænderne, forklarer Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas og for Foreningen for Danske Biogasanlæg.
Faktisk er der flere penge i at optimere tørstofprocenten i gyllen, end der er i at bruge store mængder energiafgrøder som f.eks. majs. Og derfor er det er oplagt fokusområde, pointerer biogasformanden.
Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug - 15.06.12
Sidste uges ændring i biogasloven, som fjerner støtten til majs og andre såkaldte 1. generations-biobrændsler, vækker nu usikkerhed og frustrationer hos forsker og investorer på området.
Ændringen vil sætte udviklingen tilbage, lyder det. Lidegaard står fast på principperne.
Meldingerne kommer, efter energiaftaleforligskredsen i et hastesamråd i sidste uge besluttede at justere i loven om støtte til biogas, så majs og andre 1. generations-biobrændstoffer ikke længere modtager støttekroner fra staten.
I den oprindelige energiaftale var rammevilkårene for at ansøge om støttekroner til biogasanlæg med frist den 15. august i år nemlig fastlagt, så de også kunne søges, hvis man benyttede majs og andre 1. generations-biobrændstoffer.
Og det er yderst problematisk, at man har nu har fjernet den mulighed, mener både Henrik Bjarne Møller, seniorforsker ved Aarhus Universitet og ekspert i biogasproduktion, og Claus Birn Jensen, der er leder af Jyske Banks erhvervskompetencecentre.
Ikke stærke nok alternativer
Henrik Bjarne Møller mener ligefrem, at det vil betyde, at processen med omstilling til biogasproduktion vil gå i stå for nu og blive sænket med omtrent 3 år. Teknologierne for anvendelsen af 2. generations biobrændstoffer ikke er ifølge ham nemlig ikke udviklede nok.
"Det er meget alvorligt for hele branchen. Man kan hurtigt blive enige om, at der ikke er meget miljøgevinst ved det med majsen, men en mindre mængde majs eller andre 1. generationsbrændstoffer er mest oplagt nu og her, for lige nu har vi reelt set ikke 2. generationsalternativer, som er fyldestgørende," siger han til Altinget | Fødevarer.
Han tilføjer, at ændringen i biogasloven er fatal i forhold til bankerne og investorernes tillid til biogasbranchen og markedet for det. Forberedelserne til ansøgningsfristen 15. august var nemlig forudsat, at der kunne søges støtte til 1. generationsbiomaterialer.
"Der var lagt op til nogle vilkår, som branchen rettede sig ind på. Men nu river man så tæppet væk under det. Det lukker de biogasprojekter, som er på vej," siger Henrik Bjarne Møller.
Frustration hos investorer
Hos de, der skal investere, er der frustration over, at man i sidste øjeblik ændrer vilkårene for aftalen.
"Jeg synes, der mangler en rød tråd i det her politisk. Der er i hvertfald et led i den kæde, der ellers så nogenlunde fornuftig ud, som nu er forsvundet. Det er uheldigt at lave en politisk målsætning, der dikterer, at så og så meget skal komme fra biogas - og endda er villige til at give støtte til det, for så at fjerne grundlaget for det igen," siger Claus Birn Jensen fra Jyske Bank.
Han støtter idéen om brug af 2. generationsbiobrændsler, men problemet ligger ifølge ham i, at der endnu ikke er tiltro til holdbare 2. generationsalternativer til brugen af majs.
"Hvis ikke man kan "fodre" anlægget med et nogenlunde homogent produkt, så får man enorme udsving. Det vil sige, at hvis man får affald flere forskellige steder fra, så ved man egentlig ikke, hvad det er, man gør ved enzymbasen, som skal producere gassen, hvilket betyder, man laver mindre effektive anlæg. Med det in mente, bliver vi bekymrede," siger han.
Lidegaard: Investorer kan føle sig trygge
Klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard (R) understreger, at forligskredsen godt er klar over, at det haster med en præcis definition, så investorer kan føle sig trygge. Men hertil siger han, at det er bedre at markere med det samme, at målet og grundlaget er bæredygtigheden. Det er den sti, der vil blive fulgt fremover, understreger han.
"Jeg tror, de økonomiske vilkår, der er stillet op for biogas nu, er meget attraktive. Og jeg forventer, at de, der har stået på spring, vil tage chancen, for nu har de fuldstændig sikkerhed for, hvad rammerne er mange år frem," siger Martin Lidegaard og fortsætter:
"Det er derfor, vi gjorde det her på forhånd i stedet for at vente og se, om der kommer et problem. At forholde sig afventende havde nemlig været at efterlade investorerne i en usikkerhed. Jeg vurderer, det er bedre for markedet at få vished for præcis, hvad rammevilkårene er mange år frem," afslutter han.
Kilde: Altinget.dk
Efter et ekstra hastesamråd har energiaftaleforligskredsen besluttet at justere i loven om biogas. Majs og andre afgrøder skal alligevel ikke have støtte. Brancheforeningen for Biogas kalder det et vink med en vognstang.
- Vi har ønsket at sende et fuldstændig klart signal om, at biogasproduktionen i Danmark ikke skal ende med den samme udvikling som i Tyskland, siger Per Clausen Klima- og energiordfører, (EL).
Den omtalte lov er L182
Loven omhandler støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker somt forlængelse af puljer til nye VE-teknologier.
Stramningen af bæredygtighedskriteriet blev vedtaget på et hastesamråd i Folketingets energiudvalg onsdag eftermiddag. Tillægsbetænkningen blev afgivet kort efter, så loven kunne være klar til vedtagelse fredag.
I 11. time har energiforligskredsen strammet energiaftalens lov om biogas, så majs og andre afgrøder alligevel ikke kan opnå støtte. Det står klart efter et ekstra hastesamråd efter 2. behandlingen af lovforslaget, der forventes vedtaget af alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance fredag.
- Vi er ikke interesseret i, at de danske marker bliver fyldt med majs til biogas. For os skal biogassen komme fra rest- og affaldsprodukter, siger Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt.
Af lovforslaget fremgår det, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om bæredygtighedskriterier, og at modtagelse af biogas kan betinges af disse kriterier. Og den mulighed er forligskredsen enige om skal bruges med det samme. I klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) betænkning til forslaget hedder det:
- Jeg er indstillet på at udnytte hjemmelen til at fastsætte bæredygtighedskriterier, så biogas, der produceres på basis af en ikke-bæredygtig produktion af hovedsagelig majs, men også andre afgrøder, ikke kan opnå støtte.
I Energistyrelsen høringsnotat hed det ellers, at bæredygtighedskritierne vil blive behandlet i en kommende analyse af bioenergi i Danmark. Og i høringsnotatet står desuden, at regeringen foretrækker fælles EU-kriterier frem for nationale bæredygtighedskriterier.
Men politikerne har alligevel ikke ønsket at vente med at handle, til efter analysen er kommet, eller der er omnået enighed om EU-kritier.
- Det her er et politisk signal om, at det skal være bæredygtigt. Så den diskussion behøver vi ikke vente med, siger Lars Chr. Lilleholt, der bakkes op af Enhedslisten.
I Tyskland er en stor del af landbrugsarealet blevet lavet om til majsproduktion, så meget af biogasproduktionen i dag baserer sig på majs. Blandt andet Det Økologiske Råd har advaret mod denne udvikling med henvisning til, at det så småt er ved at ske i Sønderjylland, hvor der dyrkes majs med henblik på salg til tyske biogasanlæg.
Hvis majs med den nye energiaftale kunne opnå støtte på lige fod med rest- og affaldsprodukter til biogas, er det frygten, at udviklingen ville tage fart i Danmark.
Og den bekymring forstår man godt hos Brancheforeningen for Biogas.
- Vi ønsker heller ikke tyske tilstande. Biogasproduktion skal hovedsageligt være på basis af husdyrgødning og restaffald. Og ændringen er da et vink med en vognstand om, hvordan udviklingen kommer til at blive, siger sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen.
Brancheforeningen ser ikke lovændringen som et decideret forbud mod dyrkning af majs til biogas - det mener foreningen ville have været meget uheldigt - men den tager til efterretning, at der er sendt et klart signal om, at der er en grænse for, hvor stor en andel fra majs og energiafgrøder, der kan være.
- Vi afventer nu, hvad det bliver i praksis, siger Bruno Sander Nielsen og understreger, at det er vigtigt, at loven fortsat beholder en vis fleksibilitet.
Foreningen så allerhelst, at energiaftalens ekstra tilskud til biogas blev målrettet anlæg med minimum 75 procent husdyrgødning. Dermed vil det blive sikret, at biogassen hovedsageligt vil komme af affaldsprodukter, men samtidig tillade en stor fleksibilitet i forhold til restprodukter fra industri, husholdning og afgrøder.
- Det er vigtigt med en fleksibilitet. Det er klart, at energiafgrøder ikke skal konkurrere om at fylde mere end rest- og affaldsprodukter. Men man skal også have med, at det for nogle kan være vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen uden lidt fleksibilitet, siger Bruno Sander Nielsen.
Fredag ventes energiaftalens første lovpakke - fire love - at blive endeligt vedtaget. I løbet af efteråret vil de resterende love fra energiaftalen blive fremlagt.
Kilde: Altinget.dk - 7. juni 2012.
 |
|
| Bruno Sander Nielsen, sekretariatschef for Brancheforeningen for Biogas |
Brancheforeningen for Biogas frygter, at en række biogasprojekter kan gå tabt, hvis ikke regeringen snart finder ud af, hvor støttekronerne til fremtidens biogasanlæg skal komme fra.
Spirende biogas-optimisme kan let fuse ud
En række potentielle biogasprojekter risikerer at ende i skraldespanden, hvis der ikke hurtigst muligt kommer afklaring på, hvordan tilskudspuljen for biogasanlæg skal fortsætte efter 2012. Det siger Bruno Sander Nielsen, sekretariatschef for Brancheforeningen for Biogas, efter fødevareminister Mette Gjerskov (S) åbnede for tilskudspuljen den 1. juni i år.
Lige nu er der 245 millioner kroner i puljen, som har ansøgningsfrist den 15. august i år, og ifølge Fødevareministeriets egne beregninger vil det række til mellem seks og syv nye biogasanlæg. Millionerne stammer fra Grøn Vækst-aftalen fra 2009, hvor der blev afsat tre gange 100 millioner kroner, som skulle uddeles over tre år.
De 300 millioner er taget fra EU's landdistriktspulje, men ifølge Bruno Sander Nielsen har man fra politisk side endnu ikke fundet ud af, hvor pengene fremover skal komme fra.
Derfor frygter han, at en række biogas-investorer vil droppe deres projekter, hvis ikke der snart kommer afklaring på, hvor pengene fremover skal komme fra.
Appel til regeringen
Som Altinget.dk tidligere har skrevet, har flere investorer nemlig fået øjnene op for at bygge biogasanlæg, efter regeringen med energiaftalen valgte at øge anlægstilskuddet fra 20 til 30 procent samt hæve afregningsprisen for biogas fra godt 79 øre per kWh til det, der svarer til 1,15 kroner per kWh.
- Jeg vil derfor appellere til, at regeringen hurtigst muligt finder ud af, hvor midlerne fremover skal komme fra. Ellers risikerer vi, at usikkerheden kan være med til at kvæle de projekter, som lige nu er under udarbejdelse, siger Bruno Sander Nielsen til Altinget.dk.
Han mener sagtens, at man også fremover kan bruge EU's landdistriktsmidler til at finansiere anlægsstøtten. Ellers bliver man nødt til at finde pengene på finansloven næste år.
- Men hvis der ikke snart kommer en afklaring, risikerer vi, at investorerne mister gejsten, siger han.
Kilde Altinget.dk
Arbejdet med at føre energiaftalen ud i livet er i fuld gang
Onsdag d. 9. maj mødtes energiforligskredsen for at drøfte de forskellige kommissorier og analyseoplæg, der nu skal sættes i gang. Og torsdag førstebehandlede politikerne de første fire love fra energiaftalen i Folketingssalen. Det skriver Altinget.
- Det handler om nu at holde sammen på tropperne og sikre at alle partierne er trygge ved processen, samtidig med, at vi får trykket på speederen, siger klima- og energiminister Martin Lidegaard. For der er behov for at få skub i tingene. Omverdenen har ventet længe på energiforliget, og ministeren gør det derfor nu klart, at der er tre milepæle for implementeringen af aftalen.
Det er forventningen, at de første fire love allerede vil være vedtaget inden sommerferien. Disse love udmønter engrosmodellen, nettofordelsmodellen, løsning for barmarksværker, støtte til biogas, tilskud til blandt andet landvind, oliefyrsstoppet, og omprioriteringen og dermed lukningen af Go' Energi.
Der udstår dog også et lovgivningsarbejde til efteråret omkring de "nye" dele af energiaftalen: en ny tilskudslov, ny energisparepakke, den nye forsyningssikkerhedsafgift, og det nye SO2-bundfradrag.
Biogasanlæg vil femdoble produktion
Maabjerg Bio Energy ved Holstebro begynder i denne uge at sende biogas til varmeværket i Vinderup, hvor den skal erstatte naturgas.
Det vil give 1200 husstande i Vinderup billigere varme. Maabjerg Bio Energy vil producere 18 millioner kubikmeter biogas om året. Heraf aftager Vinderup Varmeværk 7½ million kubikmeter om året. Men de 18 millioner kubikmeter nu er for intet at regne mod produktionen om fire år. Fra 2016 regner Maabjerg Bio Energy med at fremstille 99 millioner kubikmeter biogas - altså fem gange så meget som nu. Det sker ved at tilsætte sukkermelasse - den vil sætte voldsom turbo på biogas-produktionen, siger direktør Jørgen Udby.
Forudsætningen for, at Maabjerg Bio Energy kan femdoble biogas-produktionen er dog, at der opføres et bioethanol-anlæg ved siden af. Sukkermelassen vil nemlig være et affaldsstof fra bioethanol-produktionen. Om der kommer et bioethanol-raffinaderi i 2016 afhænger blandt andet af, om regering og Folketing vil garantere et marked for bioethanolen, på samme måde, som man har hjulpet vindmølleindustrien frem.
- Der håber vi så, at regeringen vil sige, at det meste eller al ethanolen skal være 2. generations bioethanol - som vi vil fremstille. I stedet for den 1. generations ethanol, Danmark får fra udlandet i dag. Uden den garanti tør Jørgen Udby ikke opføre et ethanol-anlæg.
Dr.dk/P4/Vest, mandag den 14. maj
- Får vi ikke 1,15 kroner pr. kilowatttime og 5,15 kroner pr. kubikmeter metangas til naturgasnettet, er en udvidelse af biogassektoren en økonomisk dødssejler, siger biogas-formand Aksel Buchholt.
Læs hele artiklen fra Effektivt Landbrug her (download pdf)
Thorsø Miljø- og Biogas præsterede sidste år den højeste gasproduktion nogensinde.
Thorsø Miljø- og Biogas blev etableret i 1994, da der på det tidspunkt i landbruget skulle investeres i miljøforbedringer i form at udvidet tankkapacitet. Samtidig hermed kunne der også med biogasanlæggets biler ske en omfordeling af overskudsgylle fra husdyrhold til planteavlere.
I dag forsynes anlægget med husdyrgylle fra 45 landmænd samt affald fra industrien.
Omkring 30 % af den afgassede gylle bliver fordelt til planteavlerne i området, og den CO2 neutrale biogas omsætter Thorsø Fjernvarme i form af el og varme, til glæde for byens borgere.
Biogasanlæggets kapacitet består af en 1500 m3 forlagertank.
Herfra pumpes biomassen over i to rådnetanke, som hver er på 2.400 m3, og det er her biomassen omdannes til gas.
Til opbevaring af den afgassede gylle har man en tankkapacitet på 1600 m3.
Thorsø Miljø- og Biogas har i ca. 10 måneder tilsat gylleadditivet Active NS i fortanken, hvilket har betydet, at biomassen skal røres mere end tidligere. Årsagen hertil er, at der lynhutigt etableres et flydelag.
- For at det ikke kun er det tynde, der pumpes videre i systemet, mens det tykke lægger sig i toppen, må vi røre noget mere for at bevare en homogen biomasse, siger driftsleder Anders H. Nedergaard, Thorsø Miljø- og Biogas.
Biogasanlægget har to omrørere i to tanke, som sidder i forskellige højder. For at opnå en stabil masse, røres der nu 5-10 minutter mere pr. time i forhold til tidligere.
Thorsø Miljø- og Biogas har ikke stor kapacitet til opbevaring af den afgassede gylle. Derfor leveres den afgassede gylle løbende tilbage til landmændene i deres gylletanke.
- Vi har tidligere haft problemer med sand i fortanken, hvilket gav nogle driftsstop. Men efter at vi begyndte at anvende Active NS, har vi kunnet konstatere et væsentligt mindre bundfald i fortanken, konstaterer Anders H. Nedergaard.
I årsopgørelsen har man konstateret, at virksomheden i 2011 har haft den højeste gasproduktion nogensinde.
- Vi har også formået at kunne binde 5,5 % mere ammonium samt øget vores totale N med 7,4 %, hvilket bl.a. kan tilskrives brugen af Active NS, oplyser driftslederen.
- Sagt på godt jysk, så har Active NS ikke gjort vores gasproduktion mindre, siger driftsleder Anders H. Nedergaard med et lunt smil.
Thorsø Miljø- og Biogas har gode resultater med tilsætning af Active NS til gyllen.
Det nye energiforlig mødes med tilfredshed af landmænd, der tænker på at etablere biogasanlæg. Vejle Vesteregns Biogas er blandt dem, der øjner nye muligheder for at sætte gang i et projekt.
(citat: Landbrugsavisen)
EUDP var på besøg i Holstebro for bl.a. at give håndslag på næsten 10 mio. kr. i støtte til 2. generations bioethanol
En repræsentant for Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram (EUDP) var onsdag eftermiddag på besøg hos Maabjerg Energy Concept i Holstebro. EUDP, som hører hjemme i Energistyrelsen, har via midler afsat på Finansloven, givet tilsagn om støtte på op til 9,8 millioner kroner til udvikling af forretningsplaner for en kommende bioethanolfabrik i Måbjerg mellem Holstebro og Struer.
Lokale forsyningsselskaber og DONG Energy, som sammen står bag Maabjerg Energy Concept, har tegnet diagrammer og regnet på tallene, siden man i august 2011 offentliggjorde planer om at etablere intet mindre end Verdens første fuldskala-fabrik til produktion af bioethanol baseret på halm.
Og efter, at EUDP i december gav et forhåndstilsagn, kunne man altså onsdag fejre det officielle 'kick-off' på det mere detaljerede projektarbejde. Og der er grund til at være både glad og stolt, lyder det fra bestyrelsesformand for EUDP Torkil Bentzen:
"Formålet med EUDP er at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Derfor syntes vi også, at det lød spændende, da Maabjerg Energy Concept fremlagde tanker om både at producere fossilfrit brændsel til transport og blandt andet også at gøre varmeforsyningen i Holstebro og Struer helt fossilfri. Lykkes det, er der virkelig noget at være stolt af," siger Torkil Bentzen og tilføjer, at han glæder sig til at følge med i de løbende tilbagemeldinger fra projektet.
Støtten fra EUDP udgør cirka en fjerdel af projektet samlede budget for den første fase. Formand for styregruppen i Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby er meget tilfreds.
"Vi betragter det som en blåstempling, og det er vi naturligvis stolte af. Det har også stor værdi for lokalsamfundet, som håber, at Maabjerg Energy Concept vil skabe en masse arbejdspladser," siger Jørgen Udby.
Maabjerg Energy Concept møder første milepæl allerede i slutningen af april, hvor man afslutter den første store analyse, der skal vise, om de teknologiske og økonomiske ambitioner er bæredygtige. Hvis alt går vel, vil man allerede fra 2016 kunne producere op til 73 millioner liter bioethanol på årsbasis. Ethanol bruges typisk som tilsætningsstof i benzin for at gøre den mindre miljøbelastende.
Hvis planen for Maabjerg Energy Concept realiseres fuldt ud, er der tale om anlægsinvesteringer på over to milliarder kroner. Bioethanolfabrikken vil i mere end én forstand blive et nordvestjysk vartegn: På de første skitsetegninger strækker fabriksanlægget sig over en hel kilometer.
Læs mere om Maabjerg Energy Concept på www.maabjergenergyconcept.dk. Og find flere information om EUDP på www.ens.dk/EUDP.
MEC set fra sydøst. I forgrunden er det Struer Landevej (hovedvej 11). Illustration: COWI.
Lunere vejr, import af el samt mere vindkraft førte til et fald i energiforbruget i 2011 på 5,8 pct. og et fald i udledningen af CO2 på 10,3 pct. Fortsat stigning i forbruget af vedvarende energi.
Det faktiske energiforbrug i Danmark faldt 5,8 pct. til 797 PJ i 2011 i forhold til året før. Udviklingen dækker over et fald i forbruget af olie på 2,7 pct., mens forbruget af naturgas og kul faldt henholdsvist 16.2 pct. og 16,7 pct. Samtidig voksede forbruget af vedvarende med 4,8 pct. Det fremgår af Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2011.
Udviklingen i energiforbruget skal ses på baggrund af, at vejret i 2011 var betydeligt mildere end i 2010, og at Danmark i 2011 i modsætning til 2010 var nettoimportør af elektricitet. Hertil kommer, at der i 2011 var en betydelig stigning i elproduktionen fra vindmøller, som bidrog til et fald i brændselsforbruget af især kul og naturgas på de centrale og decentrale kraftvarmeværker. Udviklingen i energiforbruget skal desuden sammenholdes med, at den økonomiske aktivitet målt ved bruttonationalproduktet (BNP) voksede 1,0 pct. fra 2010 til 2011.
Korrigeret for klimaudsving (graddage) og udenrigshandel med elektricitet faldt bruttoenergiforbruget i 2011 med 0,3 pct. til 812 PJ. Energiintensiteten i den danske økonomi er derfor fortsat faldende. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er fra 1990 til 2011 faldet 0,8 pct. I samme periode er BNP vokset 38,1 pct. Dermed krævede hver BNP-enhed i 2011 28 pct. mindre energi end i 1990.
Højere VE-andel
Vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug voksede fra 20,2 pct. i 2010 til 22,1 pct. i 2011.
EU opgør andelen på en anden måde, som tager udgangspunkt i det endelige energiforbrug. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre denne andel, men den vil blive medtaget i den endelige energistatistik, som Energistyrelsen offentliggør til efteråret. VE-andelen opgjort efter EU's beregningsmåde har i de senere år været ca. 2 procentpoint højere end den nationale opgørelse baseret på det korrigerede bruttoenergiforbrug.
Fald i CO2-udledningen
Den faktiske CO2-udledning fra energiforbrug faldt i 2011 med 10,3 pct. Korrigeret for udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO2-udledningen i 2011 med 2,4 pct. Siden 1990 er den korrigerede CO2-udledning fra energiforbrug faldet 25,0 pct.
Den foreløbige energistatistik indeholder et estimat over udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser fra 2010 til 2011. De samlede faktiske udledninger af drivhusgasser er i 2011 estimeret til 56,1 mio. ton CO2-ækvivalent mod 61,1 mio. ton CO2-ækvivalent i 2010 svarende til et fald på 8,3 pct. Korrigeret for klimaudsving og udenrigshandel er udledningerne i 2011 faldet 1,9 pct. I forhold til basisåret (1990/95) er de faktiske og de korrigerede udledninger af drivhusgasser faldet henholdsvis 19,1 pct. og 25,5 pct.
En opdeling af drivhusgasudledningen på kvote og ikke-kvoteomfattede aktiviteter vil indgå i den endelige statistik, som Energistyrelsen offentliggør til efteråret. Denne opgørelse er relevant i forhold til en vurdering af Danmarks opfyldelse af Kyoto-klimaforpligtigelsen.
Fald i energiproduktionen
Den samlede danske produktion af primær energi faldt 9,4 pct. i 2011 til 890 PJ. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 10,1 pct. og 14,0 pct., mens produktionen af vedvarende energi voksede med 2,4 pct. i 2011.
Selvforsyningsgraden i 2011 var 110 pct. Det betyder, at den danske energiproduktion i 2011 var 10 pct. højere end det danske energiforbrug. I 2010 var selvforsyningsgraden 121 pct.
Højere energipriser og mindre overskud på handelsbalancen med energivarer
Råolieprisen målt i $/tønde steg i 2011 med 40,1 pct. Målt i danske kr. steg gennemsnitsprisen på råolie (Brent) fra 447 kr./tønde i 2010 til 596 kr./tønde i 2011 svarende til 33,2 pct. Den gennemsnitlige Nord Pool-pris på elektricitet i Danmark faldt i 2011 6,1 pct. til 36,3 øre/kWh.
Overskuddet på handelsbalancen ved handel med energi blev i 2011 halveret til 5,9 mia. kr. mod 11,9 mia. kr. i 2010. Værdien af importen og eksporten voksede henholdsvis 14,3 mia. kr. og 8,3 mia. kr.
Venstre vil nu flytte støtte fra vindenergi til biogas og socialdemokraterne tager godt imod forslaget
Sådan læses det d. 8. februar i Berlingske Tidende.
Landbrugets gylle skal udnyttes til biogas, der skal give et substantielt bidrag til Danmarks fremtidige energiforsyning, mener Venstre, der er nervøse for, at regeringen er ved at gøre Danmark for afhængig af vindenergi. Derfor vil Venstre øge betalingen til biogas.
- Vi ser gerne en bedre afregning, end det regeringen har lagt op til, for at sikre, at der kommer gang i udbygningen af biogasanlæggene. Det er blandt de krav, vi møder op med, når vi skal drøfte den kommende energipolitik, siger Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt.
Han vil nu bede klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) beregne, hvor meget afregningen skal sættes i vejret for at udviklingen af biogas »kommer igang«.
De Konservatives energiordfører, Mike Legarth, vil ikke kommentere Venstres krav om mere biogas, men det modtages positivt af Socialdemokraterne.
- Vi har en ambition om en grøn omstilling. Det her stritter ikke imod det. Vi har også en ambition om at skaffe arbejdspladser. Det kan man også fint med biogas. Og for det tredje skal vi have en ordentlig forsyningssikkerhed. Det kan der her også ligge inde under. Så de rammer inden for skiven, siger Socialdemokraternes energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, der dog ikke vil sige ja eller nej til forslaget.
Kilde: Berlingske 08.02.2012.
- en sikker og konkurrencedygtig energisektor med lave CO2-udledninger er inden for rækkevidde
Bruxelles, den 15. december 2011 - for at nå målet om at nedskære emissionerne med over 80 % frem til 2050 må Europas energiproduktion kun udlede yderst begrænsede mængder CO2. I den "Energikøreplan 2050", Kommissionen fremlægger i dag, besvares spørgsmålet om, hvorledes dette kan opnås uden at påvirke energiforsyning og konkurrenceevne. Ud fra en analyse af en række scenarier beskriver det pågældende dokument konsekvenserne af et energisystem med lave CO2-udledninger og den fornødne politiske ramme. På dette grundlag bør medlemsstaterne kunne foretage de påkrævede valg på energiområdet og skabe et stabilt erhvervsklima for private investeringer, navnlig frem til 2030.
Energikommissær, Günther Oettinger, udtalte: "Vort system kan kun gøres sikkert, konkurrencedygtigt og bæredygtig på lang sigt med en ny energimodel. Vi har nu en europæisk ramme for de nødvendige politiske foranstaltninger, der skal træffes for at sikre de rette investeringer."
Analysen bygger på scenarier, der er skabt ved på forskellige måder at kombinere de fire vigtigste veje til at nedbringe CO2-udledningerne (energieffektivitet, vedvarende energi, kernekraft og CO2-opsamling og -lagring). Ingen af disse scenarier forventes at indtræffe, men de peger alle klart på et sæt ubetinget gunstige muligheder for de kommende år.
I energikøreplan 2050 indkredses en række elementer, som under alle omstændigheder har gunstige virkninger, og derved fastlægges nogle vigtige resultater:
Det er teknisk og økonomisk muligt at nedbringe CO2-udledningerne fra energisystemet. Alle afkarboniseringsscenarier rummer mulighed for at opfylde emissions-reduktionsmålet og kan være mindre omkostningskrævende end de nuværende politikker på lang sigt.
Energieffektivitet og vedvarende energi har afgørende betydning. Uanset det valgte energimix vil højere energieffektivitet og en mærkbart stigende andel af vedvarende energikilder være nødvendige for at opfylde CO2-målene for 2050. Scenarierne viser også, at elektricitet vil spille en større rolle, end det pt. er tilfældet. Gas, olie, kul og kernekraft optræder også i alle scenarier i forskelligt omfang, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at bevare fleksibilitet i deres energimix, forudsat at der hurtigt opnås en hensigtsmæssig sammenkobling af det indre marked.
Tidlige investeringer mindsker de samlede omkostninger. Beslutningerne om at investere i den nødvendige infrastruktur frem til 2030 må træffes nu, fordi der er behov for at udskifte infrastruktur, som er anlagt for 30-40 år siden. Ved at handle hurtigt undgås mere bekostelige ændringer om tyve år. EU's energiudvikling gør det i alle tilfælde påkrævet med en mere moderne og meget mere fleksibel infrastruktur som f.eks. samkøringslinjer på tværs af landegrænser, "intelligente" elnet og moderne teknologier med lave CO2-udledninger til produktion, transmission og oplagring af energi.
Der må dæmmes op for prisstigninger. Investeringer, som foretages nu, vil bane vejen for de gunstigste priser i fremtiden. Elpriserne vil utvivlsomt stige frem til 2030, men kan falde derefter takket være lavere forsyningsomkostninger, elbesparende politikker og forbedrede teknologier. Omkostningerne vil blive opvejet af de meget bæredygtige investeringer, som tilføres den europæiske økonomi, den tilhørende lokale jobskabelse og den mindskede importafhængighed. Alle scenarier fører til afkarbonisering uden større forskelle på de samlede omkostninger eller forsyningssikkerhed.
Der er behov for stordriftsfordele. En europæisk tilgang vil resultere i relativt lavere omkostninger og større forsyningssikkerhed end nationale parallelle ordninger. Den europæiske tilgang omfatter et fælles energimarked, som bør være fuldført i 2014.
Baggrund
Sigtet med køreplanen er at opfylde målene om lave CO2-udledninger i 2050 og samtidig forbedre Europas konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Medlemsstaterne planlægger allerede nationale energipolitikker for fremtiden, men det er nødvendigt at forene kræfterne ved at koordinere deres indsats i en bredere ramme. Køreplanen vil blive fulgt op af yderligere politiske initiativer inden for specifikke energipolitiske områder i de kommende år; i første omgang med forslag til næste år om det indre marked, vedvarende energi og nuklear sikkerhed.
EU offentliggjorde i marts 2011 den samlede afkarboniseringskøreplan, som omfatter hele økonomien. Alle sektorer – elproduktion, transport, boliger, industri og landbrug – blev analyseret. Kommissionen udarbejdede også sektorkøreplaner, bl.a. er "Energikøreplan 2050" er den sidste, der fokuserer på hele energisektoren.
Kilde: europa.eu
Naturgas Fyn melder sig nu som kommende storinvestor i den kriseramte biogasbranche. Biogassen skal sendes ind i naturgasnettet og oplagres i underjordiske lagre.
Først skal politikerne dog fjerne en afgørende forhindring.
- læs hele artiklen her... (download PDF)
Det kunne være titlen på en fortsættende fortælling om et kommende energiforlig og det gennemgående tema på det netop afholdte Økonomiseminar i Foreningen for Danske Biogasanlæg.
Traditionen tro mødes interessenter til foreningens årlige seminar.
I år med rekord deltagelse på mere end 120 deltagere, hvilket vidner om store forventninger på området biogas!
I formand Aksel Buchholt's velkomst til deltagerne lagde han ikke skjul på, at ventetiden har været og er lang mod et nyt energiforlig.
Imens lider biogasanlæggene under dårlig økonomi og manglende investeringslyst fra udekommende investorer, herunder banker og realkredit.
- Vi glæder os selvfølgelig over den nye regerings udmelding, hvor bla. Socialdemokratiets energipolitiske ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt, at nu skal biogassen ha et ordentligt spark bagi, sagde Aksel Buchholt i sin indledning på mødet.
Alle politikere ønsker mere biogas og i branchen har man selv gjort meget for, at få biogas på agendaen, men der er fortsat langt fra tanke til handling, må formanden konstatere.
- I en krisetid er der pres på de offentlige finanser, pres på konkurrenceevnen og beskæftigelsen, men vi er ikke så hårdt ramt som det øvrige Europa, hvorfor jeg ikke mener vi skal spare os ud af krisen, sagde formanden.
- Vi skal tværtimod investere i det, der kan skabe vækst og beskæftigelse, fastslog han.
Biogas kan levere varen! Det kan opfylde målsætningen om et fossilt frit samfund, det er den billigste og mest effektive CO2 fortrænger og det mest oplagte valg, når vindkraften skal stabiliseres. Derudover kan sektoren skabe nye jobs ved investeringer og udvidelser samt ved salg af viden og knowhow.
Udover formandens indledning kunne Sekretariatschef Bruno Sander Brancheforeningen for Biogas og Henrik Høegh energipolitisk ordfører for Venstre gennemgå "rød" og "blå" bloks intentioner frem mod et nyt energiforlig.
Læs mere i bioenergiMAGASINET første udgave i februar 2012.
Regeringens forslag om frit brændselsvalg risikerer at eliminere det mest oplagte kundegrundlag for nye biogasanlæg. Kritikken er hørt, siger Lykke Friis.
Med sin nye Energistrategi 2050 foreslår regeringen at omlægge og samtidig øge tilskuddet til biogasproduktion. Men samtidig vil regeringen flytte rundt på energikilderne, så decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeanlæg op til 20 MW får mulighed for at slukke for elproduktionen og i stedet udelukkende levere varme baseret på biomasse.
Samtidig skal biogassen i højere grad anvendes i industrien og i større kraftvarmeanlæg samt distribueres via naturgasnettet, mener regeringen.
Mens forslaget om øgede tilskud til biogas er blevet forbeholdent positivt modtaget, har forslaget om det frie brændselsvalg mødt kritik både i oppositionen og biogasbranchen.
Fjerner den billigste afsætningskanal
- Det er positivt, at regeringen vil åbne et nyt marked ved at få biogassen ud på naturgasnettet, men det er ikke godt, at regeringen samtidig vil lade de decentrale kraftvarmeværker skifte til biomasse. Det er dyrt at opgradere biogas til naturgasnettet, så man fjerner den billigste afsætningskanal og åbner den dyreste, sagde SF's energiordfører Anne Grete Holmsgaard, da centrale brancheaktører og politikere var samlet til en workshop om energipolitik på Christiansborg, som Foreningen Danske Kraftvarmeværker havde arrangeret mandag den 28. marts.
Biogas mister kundegrundlag
Hos Landbrug & Fødevarer kunne direktør Claus Søgaard Richter både se fordele og ulemper ved det frie brændselsvalg.
- Det frie brændselsvalg kan give nogle landmænd mulighed for at afsætte halm eller flis, mens det kan vise sig at være ren gift for biogasanlæggene, sagde han ved workshoppen på Christiansborg.
Hos Brancheforeningen for Biogas lyder meldingen til bioenergi Magasinet, at det er glædeligt, at regeringen anerkender behovet for at forbedre den grundlæggende økonomi i biogasanlæggene, men det er dog tvivlsomt, om forslaget vil være nok til at nå regeringens mål om, at 50 procent af husdyrgødningen skal udnyttes til energiformål.
- Samtidig trækker det alvorligt den anden vej, at man vil fjerne hele det basale afsætningsgrundlag for biogasanlæggene, nemlig den decentrale kraftvarme, siger sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen fra brancheforeningen.
Problemet er, at det frie brændselsvalg for de decentrale kraftvarmeværker under 20 MW risikerer at fjerne den umiddelbare markedsadgang for især de 15-20 nye biogasanlæg, der aktuelt er på tegnebrædtet.
- Naturgasnettet er ikke en umiddelbart hurtig afløser for de decentrale kraftvarmeværker. Nogle steder er der langt til den nærmeste naturgasledning, og desuden er der ekstra omkostninger til opgradering af naturgassen. Det er jo heller ikke sikkert, at der lige er en industri, som kan aftage gassen i nabolaget, siger Bruno Sander Nielsen.
Kritikken hørt af Lykke Friis
Klima- og energiminister Lykke Friis er opmærksom på kritikken.
- Biomasse og biogas er stabile energikilder, der kan træde til, når vindmøllerne står stille. Biogas kan komme til at dække 5-10 procent af vores energiforbrug og har dermed potentiale til en 10-dobling af den nuværende produktion. Derfor foreslår vi højere tilskud til biogas end til nogen anden vedvarende energikilde. Det er også klart, at det frie brændselsvalg ikke må spænde ben for biogassen, sagde Lykke Friis ved workshoppen på Christiansborg.
Lykke Friis understregede, at regeringen netop har forsøgt at kompensere for det frie brændselsvalg ved at foreslå flere afsætningskanaler for biogassen.
- Jeg forventer desuden, at vi kommer dybere ned i problemstillingen under de kommende forhandlinger frem mod et nyt energiforlig, sagde Lykke Friis.
Konkurrence skal sikre billigste løsninger
Senere samme dag sagde fødevareminister Henrik Høegh, at det frie brændselsvalg handler om at styrke konkurrencen og dermed økonomien i den vedvarende energiproduktion.
- De steder, hvor vi får vedvarende energi ind, vil det være OK at sikre, at vi får det billigste brændsel ind. Og på et decentralt kraftvarmeværk vil det måske være biomasse. Men det er klart, at vi skal have biogassen ud at flyde, og her er det jo oplagt at få biogassen ud via naturgasnettet og ud i industrivirksomheder, som kan producere deres egen energi, sagde Henrik Høegh.
Hvornår kommer der en aftale?
Et spørgsmål, der optager mange, er, om et energiforlig kommer før eller efter Folketingsvalget, der skal holdes i år. Der er dog tilsyneladende ikke udsigt til en hurtig aftale.
- Regeringens mål er en bred aftale, der strækker sig fra SF til Dansk Folkeparti. Det vil give den største sikkerhed for dem, der skal investere i den vedvarende energi, men det gør også, at forhandlingerne er vanskelige. Vi har alle et ansvar over for, hvordan vi sikrer en fremadrettet klima- og energipolitik, men det tager tid, sagde Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt til Bioenergi Magasinet kort før bladets deadline.
Tekst: Poul Erik Pedersen
Foto: Hasse Ferrold
Den grønne forskning får et løft på 150 mio. kroner med Regeringens nye vækstplan. Samtidig bliver udbygningen med biogas styrket og muligheden for at få tilskud til at energirenovere bliver udvidet.
Regeringen øger satsningen på grønne teknologier ved at tilføre 150 millioner kroner ekstra i 2011 til en række teknologiske udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for klima, energi og miljø.
Klima- og energiminister, Lykke Friis (V), siger:
”Mange af Danmarks største eksportsucceser er skabt inden for den grønne sektor. Med en ekstra bevilling på 150 millioner kroner sætter Regeringen nu yderligere blus under virksomhedernes muligheder for at udvikle nye, danske vinderteknologier. Det vil give den danske cleantech-branche et boost og samtidig betyde øget vækst.”
Halvdelen af den ekstra bevilling på 150 millioner går til klima- og energiministeriets EUDP-ordning, som støtter udviklingen af ny energiteknologi.
Øget satsning på grønne teknologier
|
2011 |
Mio. kr. |
|
Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) |
75 |
|
Miljøteknologi og grønne løsninger |
75 |
Klima- og energiminister, Lykke Friis (V), siger:
”Regeringen understreger med vækstpakken, at EUDP-ordningen er et effektivt værktøj, der både kan sætte gang i væksten og mindske omkostningerne ved at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Et andet afgørende element i vækstpakken er, at alle initiativer er fuldt finansierede. Det gælder naturligvis også de grønne forskningsmillioner.”
Udvidelse af BoligJobordningen og styrkelse af biogasudbygning
Regeringen vil styrke rammebetingelserne for biogas. Med vækstplanen slår Regeringen fast, at tilskudsniveauet til udbygningen af biogas skal hæves markant og samtidig skal bredes ud til flere anvendelser af biogas end i dag.
Klima- og energiminister, Lykke Friis, siger:
”Regeringen har længe prioriteret biogas højt, og med vækstplanen sender vi nu et kraftigt signal til branchen om, at vi mener det alvorligt.”
Vækstplanen medfører også, at regeringens BoligJobordning bliver udvidet til at gælde renoveringer – inklusiv energirenoveringer af sommer- og fritidshuse, samt kolonihaver i perioden 2011-2013. Dermed vil ejere af fritidsboliger kunne vælge at få isoleret eller installeret nye vinduer - alt sammen med skattefradrag på udgifter til arbejdslønnen.
Der afholdes verdensmesse i Hannover fra den 30. maj til den 3. juni for skov og træindustrien. En stor del af messens udstillere har fokus på træ som biomasse til brug i bioenergiproduktion.
BioenergiMAGASINET uddeler fribilletter til LIGNA, de 100 billetter uddeles efter først til mølle princippet.
Klik på nedenstående link, udfyld formularen og print din egen billet.
http://www.ligna.de/promo?qbupb
VIGTIGT! Billetten skal printes på A4 i 100% og må ikke klippes eller skæres til.
Aksel Buchholt blev i februar valgt til ny formand og Kristian Gade blev ny næstformand for Brancheforeningen for Biogas.
Han er formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg og LinkoGas og blev i sidste uge valgt som ny formand for Brancheforeningen for Biogas med sekretariat på Axelborg i København.
Aksel er blevet valgt som den første formand udenfor Dansk Landbrug regi (nu Landbrug & Fødevarer), hvorfor det var en skelsættende dag sidste uge, da bestyrelsen pegede på ham som den fremadrettede formand.
Brancheforeningen for Biogas repræsenterer alle aktører med interesse i biogas og arbejder for at fremme udbygningen med biogasanlæg i Danmark og udlandet. - Et af Brancheforeningen for Biogas fornemste opgaver er, at sikre biogassen rammevilkår, der kan sikre nybygning af nye biogasanlæg samt udvidelse og renovering af eksisterende anlæg, siger den nyvalgte formand. - Netop nu hvor en ny energihandleplan er fremlagt fra regeringen, skal vi sikre at biogassen får den velfortjente plads, som den energiform på VE-området, der kan bidrage mest til nedbringelse af CO2, og samtidig forsyne samfundet med miljøvenlig energi, fastslår Aksel Buchholt. Lokal politisk i Vejen Kommune er Aksel formand for Venstre i Rødding kredsen.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
