Venstre vil nu flytte støtte fra vindenergi til biogas og socialdemokraterne tager godt imod forslaget
Sådan læses det d. 8. februar i Berlingske Tidende.
Landbrugets gylle skal udnyttes til biogas, der skal give et substantielt bidrag til Danmarks fremtidige energiforsyning, mener Venstre, der er nervøse for, at regeringen er ved at gøre Danmark for afhængig af vindenergi. Derfor vil Venstre øge betalingen til biogas.
- Vi ser gerne en bedre afregning, end det regeringen har lagt op til, for at sikre, at der kommer gang i udbygningen af biogasanlæggene. Det er blandt de krav, vi møder op med, når vi skal drøfte den kommende energipolitik, siger Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt.
Han vil nu bede klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) beregne, hvor meget afregningen skal sættes i vejret for at udviklingen af biogas »kommer igang«.
De Konservatives energiordfører, Mike Legarth, vil ikke kommentere Venstres krav om mere biogas, men det modtages positivt af Socialdemokraterne.
- Vi har en ambition om en grøn omstilling. Det her stritter ikke imod det. Vi har også en ambition om at skaffe arbejdspladser. Det kan man også fint med biogas. Og for det tredje skal vi have en ordentlig forsyningssikkerhed. Det kan der her også ligge inde under. Så de rammer inden for skiven, siger Socialdemokraternes energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, der dog ikke vil sige ja eller nej til forslaget.
Kilde: Berlingske 08.02.2012.
- en sikker og konkurrencedygtig energisektor med lave CO2-udledninger er inden for rækkevidde
Bruxelles, den 15. december 2011 - for at nå målet om at nedskære emissionerne med over 80 % frem til 2050 må Europas energiproduktion kun udlede yderst begrænsede mængder CO2. I den "Energikøreplan 2050", Kommissionen fremlægger i dag, besvares spørgsmålet om, hvorledes dette kan opnås uden at påvirke energiforsyning og konkurrenceevne. Ud fra en analyse af en række scenarier beskriver det pågældende dokument konsekvenserne af et energisystem med lave CO2-udledninger og den fornødne politiske ramme. På dette grundlag bør medlemsstaterne kunne foretage de påkrævede valg på energiområdet og skabe et stabilt erhvervsklima for private investeringer, navnlig frem til 2030.
Energikommissær, Günther Oettinger, udtalte: "Vort system kan kun gøres sikkert, konkurrencedygtigt og bæredygtig på lang sigt med en ny energimodel. Vi har nu en europæisk ramme for de nødvendige politiske foranstaltninger, der skal træffes for at sikre de rette investeringer."
Analysen bygger på scenarier, der er skabt ved på forskellige måder at kombinere de fire vigtigste veje til at nedbringe CO2-udledningerne (energieffektivitet, vedvarende energi, kernekraft og CO2-opsamling og -lagring). Ingen af disse scenarier forventes at indtræffe, men de peger alle klart på et sæt ubetinget gunstige muligheder for de kommende år.
I energikøreplan 2050 indkredses en række elementer, som under alle omstændigheder har gunstige virkninger, og derved fastlægges nogle vigtige resultater:
Det er teknisk og økonomisk muligt at nedbringe CO2-udledningerne fra energisystemet. Alle afkarboniseringsscenarier rummer mulighed for at opfylde emissions-reduktionsmålet og kan være mindre omkostningskrævende end de nuværende politikker på lang sigt.
Energieffektivitet og vedvarende energi har afgørende betydning. Uanset det valgte energimix vil højere energieffektivitet og en mærkbart stigende andel af vedvarende energikilder være nødvendige for at opfylde CO2-målene for 2050. Scenarierne viser også, at elektricitet vil spille en større rolle, end det pt. er tilfældet. Gas, olie, kul og kernekraft optræder også i alle scenarier i forskelligt omfang, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at bevare fleksibilitet i deres energimix, forudsat at der hurtigt opnås en hensigtsmæssig sammenkobling af det indre marked.
Tidlige investeringer mindsker de samlede omkostninger. Beslutningerne om at investere i den nødvendige infrastruktur frem til 2030 må træffes nu, fordi der er behov for at udskifte infrastruktur, som er anlagt for 30-40 år siden. Ved at handle hurtigt undgås mere bekostelige ændringer om tyve år. EU's energiudvikling gør det i alle tilfælde påkrævet med en mere moderne og meget mere fleksibel infrastruktur som f.eks. samkøringslinjer på tværs af landegrænser, "intelligente" elnet og moderne teknologier med lave CO2-udledninger til produktion, transmission og oplagring af energi.
Der må dæmmes op for prisstigninger. Investeringer, som foretages nu, vil bane vejen for de gunstigste priser i fremtiden. Elpriserne vil utvivlsomt stige frem til 2030, men kan falde derefter takket være lavere forsyningsomkostninger, elbesparende politikker og forbedrede teknologier. Omkostningerne vil blive opvejet af de meget bæredygtige investeringer, som tilføres den europæiske økonomi, den tilhørende lokale jobskabelse og den mindskede importafhængighed. Alle scenarier fører til afkarbonisering uden større forskelle på de samlede omkostninger eller forsyningssikkerhed.
Der er behov for stordriftsfordele. En europæisk tilgang vil resultere i relativt lavere omkostninger og større forsyningssikkerhed end nationale parallelle ordninger. Den europæiske tilgang omfatter et fælles energimarked, som bør være fuldført i 2014.
Baggrund
Sigtet med køreplanen er at opfylde målene om lave CO2-udledninger i 2050 og samtidig forbedre Europas konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Medlemsstaterne planlægger allerede nationale energipolitikker for fremtiden, men det er nødvendigt at forene kræfterne ved at koordinere deres indsats i en bredere ramme. Køreplanen vil blive fulgt op af yderligere politiske initiativer inden for specifikke energipolitiske områder i de kommende år; i første omgang med forslag til næste år om det indre marked, vedvarende energi og nuklear sikkerhed.
EU offentliggjorde i marts 2011 den samlede afkarboniseringskøreplan, som omfatter hele økonomien. Alle sektorer – elproduktion, transport, boliger, industri og landbrug – blev analyseret. Kommissionen udarbejdede også sektorkøreplaner, bl.a. er "Energikøreplan 2050" er den sidste, der fokuserer på hele energisektoren.
Kilde: europa.eu
Naturgas Fyn melder sig nu som kommende storinvestor i den kriseramte biogasbranche. Biogassen skal sendes ind i naturgasnettet og oplagres i underjordiske lagre.
Først skal politikerne dog fjerne en afgørende forhindring.
- læs hele artiklen her... (download PDF)
Det kunne være titlen på en fortsættende fortælling om et kommende energiforlig og det gennemgående tema på det netop afholdte Økonomiseminar i Foreningen for Danske Biogasanlæg.
Traditionen tro mødes interessenter til foreningens årlige seminar.
I år med rekord deltagelse på mere end 120 deltagere, hvilket vidner om store forventninger på området biogas!
I formand Aksel Buchholt's velkomst til deltagerne lagde han ikke skjul på, at ventetiden har været og er lang mod et nyt energiforlig.
Imens lider biogasanlæggene under dårlig økonomi og manglende investeringslyst fra udekommende investorer, herunder banker og realkredit.
- Vi glæder os selvfølgelig over den nye regerings udmelding, hvor bla. Socialdemokratiets energipolitiske ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt, at nu skal biogassen ha et ordentligt spark bagi, sagde Aksel Buchholt i sin indledning på mødet.
Alle politikere ønsker mere biogas og i branchen har man selv gjort meget for, at få biogas på agendaen, men der er fortsat langt fra tanke til handling, må formanden konstatere.
- I en krisetid er der pres på de offentlige finanser, pres på konkurrenceevnen og beskæftigelsen, men vi er ikke så hårdt ramt som det øvrige Europa, hvorfor jeg ikke mener vi skal spare os ud af krisen, sagde formanden.
- Vi skal tværtimod investere i det, der kan skabe vækst og beskæftigelse, fastslog han.
Biogas kan levere varen! Det kan opfylde målsætningen om et fossilt frit samfund, det er den billigste og mest effektive CO2 fortrænger og det mest oplagte valg, når vindkraften skal stabiliseres. Derudover kan sektoren skabe nye jobs ved investeringer og udvidelser samt ved salg af viden og knowhow.
Udover formandens indledning kunne Sekretariatschef Bruno Sander Brancheforeningen for Biogas og Henrik Høegh energipolitisk ordfører for Venstre gennemgå "rød" og "blå" bloks intentioner frem mod et nyt energiforlig.
Læs mere i bioenergiMAGASINET første udgave i februar 2012.
Regeringens forslag om frit brændselsvalg risikerer at eliminere det mest oplagte kundegrundlag for nye biogasanlæg. Kritikken er hørt, siger Lykke Friis.
Med sin nye Energistrategi 2050 foreslår regeringen at omlægge og samtidig øge tilskuddet til biogasproduktion. Men samtidig vil regeringen flytte rundt på energikilderne, så decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeanlæg op til 20 MW får mulighed for at slukke for elproduktionen og i stedet udelukkende levere varme baseret på biomasse.
Samtidig skal biogassen i højere grad anvendes i industrien og i større kraftvarmeanlæg samt distribueres via naturgasnettet, mener regeringen.
Mens forslaget om øgede tilskud til biogas er blevet forbeholdent positivt modtaget, har forslaget om det frie brændselsvalg mødt kritik både i oppositionen og biogasbranchen.
Fjerner den billigste afsætningskanal
- Det er positivt, at regeringen vil åbne et nyt marked ved at få biogassen ud på naturgasnettet, men det er ikke godt, at regeringen samtidig vil lade de decentrale kraftvarmeværker skifte til biomasse. Det er dyrt at opgradere biogas til naturgasnettet, så man fjerner den billigste afsætningskanal og åbner den dyreste, sagde SF's energiordfører Anne Grete Holmsgaard, da centrale brancheaktører og politikere var samlet til en workshop om energipolitik på Christiansborg, som Foreningen Danske Kraftvarmeværker havde arrangeret mandag den 28. marts.
Biogas mister kundegrundlag
Hos Landbrug & Fødevarer kunne direktør Claus Søgaard Richter både se fordele og ulemper ved det frie brændselsvalg.
- Det frie brændselsvalg kan give nogle landmænd mulighed for at afsætte halm eller flis, mens det kan vise sig at være ren gift for biogasanlæggene, sagde han ved workshoppen på Christiansborg.
Hos Brancheforeningen for Biogas lyder meldingen til bioenergi Magasinet, at det er glædeligt, at regeringen anerkender behovet for at forbedre den grundlæggende økonomi i biogasanlæggene, men det er dog tvivlsomt, om forslaget vil være nok til at nå regeringens mål om, at 50 procent af husdyrgødningen skal udnyttes til energiformål.
- Samtidig trækker det alvorligt den anden vej, at man vil fjerne hele det basale afsætningsgrundlag for biogasanlæggene, nemlig den decentrale kraftvarme, siger sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen fra brancheforeningen.
Problemet er, at det frie brændselsvalg for de decentrale kraftvarmeværker under 20 MW risikerer at fjerne den umiddelbare markedsadgang for især de 15-20 nye biogasanlæg, der aktuelt er på tegnebrædtet.
- Naturgasnettet er ikke en umiddelbart hurtig afløser for de decentrale kraftvarmeværker. Nogle steder er der langt til den nærmeste naturgasledning, og desuden er der ekstra omkostninger til opgradering af naturgassen. Det er jo heller ikke sikkert, at der lige er en industri, som kan aftage gassen i nabolaget, siger Bruno Sander Nielsen.
Kritikken hørt af Lykke Friis
Klima- og energiminister Lykke Friis er opmærksom på kritikken.
- Biomasse og biogas er stabile energikilder, der kan træde til, når vindmøllerne står stille. Biogas kan komme til at dække 5-10 procent af vores energiforbrug og har dermed potentiale til en 10-dobling af den nuværende produktion. Derfor foreslår vi højere tilskud til biogas end til nogen anden vedvarende energikilde. Det er også klart, at det frie brændselsvalg ikke må spænde ben for biogassen, sagde Lykke Friis ved workshoppen på Christiansborg.
Lykke Friis understregede, at regeringen netop har forsøgt at kompensere for det frie brændselsvalg ved at foreslå flere afsætningskanaler for biogassen.
- Jeg forventer desuden, at vi kommer dybere ned i problemstillingen under de kommende forhandlinger frem mod et nyt energiforlig, sagde Lykke Friis.
Konkurrence skal sikre billigste løsninger
Senere samme dag sagde fødevareminister Henrik Høegh, at det frie brændselsvalg handler om at styrke konkurrencen og dermed økonomien i den vedvarende energiproduktion.
- De steder, hvor vi får vedvarende energi ind, vil det være OK at sikre, at vi får det billigste brændsel ind. Og på et decentralt kraftvarmeværk vil det måske være biomasse. Men det er klart, at vi skal have biogassen ud at flyde, og her er det jo oplagt at få biogassen ud via naturgasnettet og ud i industrivirksomheder, som kan producere deres egen energi, sagde Henrik Høegh.
Hvornår kommer der en aftale?
Et spørgsmål, der optager mange, er, om et energiforlig kommer før eller efter Folketingsvalget, der skal holdes i år. Der er dog tilsyneladende ikke udsigt til en hurtig aftale.
- Regeringens mål er en bred aftale, der strækker sig fra SF til Dansk Folkeparti. Det vil give den største sikkerhed for dem, der skal investere i den vedvarende energi, men det gør også, at forhandlingerne er vanskelige. Vi har alle et ansvar over for, hvordan vi sikrer en fremadrettet klima- og energipolitik, men det tager tid, sagde Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt til Bioenergi Magasinet kort før bladets deadline.
Tekst: Poul Erik Pedersen
Foto: Hasse Ferrold
Den grønne forskning får et løft på 150 mio. kroner med Regeringens nye vækstplan. Samtidig bliver udbygningen med biogas styrket og muligheden for at få tilskud til at energirenovere bliver udvidet.
Regeringen øger satsningen på grønne teknologier ved at tilføre 150 millioner kroner ekstra i 2011 til en række teknologiske udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for klima, energi og miljø.
Klima- og energiminister, Lykke Friis (V), siger:
”Mange af Danmarks største eksportsucceser er skabt inden for den grønne sektor. Med en ekstra bevilling på 150 millioner kroner sætter Regeringen nu yderligere blus under virksomhedernes muligheder for at udvikle nye, danske vinderteknologier. Det vil give den danske cleantech-branche et boost og samtidig betyde øget vækst.”
Halvdelen af den ekstra bevilling på 150 millioner går til klima- og energiministeriets EUDP-ordning, som støtter udviklingen af ny energiteknologi.
Øget satsning på grønne teknologier
|
2011 |
Mio. kr. |
|
Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) |
75 |
|
Miljøteknologi og grønne løsninger |
75 |
Klima- og energiminister, Lykke Friis (V), siger:
”Regeringen understreger med vækstpakken, at EUDP-ordningen er et effektivt værktøj, der både kan sætte gang i væksten og mindske omkostningerne ved at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Et andet afgørende element i vækstpakken er, at alle initiativer er fuldt finansierede. Det gælder naturligvis også de grønne forskningsmillioner.”
Udvidelse af BoligJobordningen og styrkelse af biogasudbygning
Regeringen vil styrke rammebetingelserne for biogas. Med vækstplanen slår Regeringen fast, at tilskudsniveauet til udbygningen af biogas skal hæves markant og samtidig skal bredes ud til flere anvendelser af biogas end i dag.
Klima- og energiminister, Lykke Friis, siger:
”Regeringen har længe prioriteret biogas højt, og med vækstplanen sender vi nu et kraftigt signal til branchen om, at vi mener det alvorligt.”
Vækstplanen medfører også, at regeringens BoligJobordning bliver udvidet til at gælde renoveringer – inklusiv energirenoveringer af sommer- og fritidshuse, samt kolonihaver i perioden 2011-2013. Dermed vil ejere af fritidsboliger kunne vælge at få isoleret eller installeret nye vinduer - alt sammen med skattefradrag på udgifter til arbejdslønnen.
Der afholdes verdensmesse i Hannover fra den 30. maj til den 3. juni for skov og træindustrien. En stor del af messens udstillere har fokus på træ som biomasse til brug i bioenergiproduktion.
BioenergiMAGASINET uddeler fribilletter til LIGNA, de 100 billetter uddeles efter først til mølle princippet.
Klik på nedenstående link, udfyld formularen og print din egen billet.
http://www.ligna.de/promo?qbupb
VIGTIGT! Billetten skal printes på A4 i 100% og må ikke klippes eller skæres til.
Aksel Buchholt blev i februar valgt til ny formand og Kristian Gade blev ny næstformand for Brancheforeningen for Biogas.
Han er formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg og LinkoGas og blev i sidste uge valgt som ny formand for Brancheforeningen for Biogas med sekretariat på Axelborg i København.
Aksel er blevet valgt som den første formand udenfor Dansk Landbrug regi (nu Landbrug & Fødevarer), hvorfor det var en skelsættende dag sidste uge, da bestyrelsen pegede på ham som den fremadrettede formand.
Brancheforeningen for Biogas repræsenterer alle aktører med interesse i biogas og arbejder for at fremme udbygningen med biogasanlæg i Danmark og udlandet. - Et af Brancheforeningen for Biogas fornemste opgaver er, at sikre biogassen rammevilkår, der kan sikre nybygning af nye biogasanlæg samt udvidelse og renovering af eksisterende anlæg, siger den nyvalgte formand. - Netop nu hvor en ny energihandleplan er fremlagt fra regeringen, skal vi sikre at biogassen får den velfortjente plads, som den energiform på VE-området, der kan bidrage mest til nedbringelse af CO2, og samtidig forsyne samfundet med miljøvenlig energi, fastslår Aksel Buchholt. Lokal politisk i Vejen Kommune er Aksel formand for Venstre i Rødding kredsen.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
