Regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier den 29. juni 2018 en ny energiaftale.
Med aftalen kan danskernes elforbrug blive dækket af vedvarende energi i 2030.
Samtidig viser aftalens finansiering af vedvarende energikilder vejen til at nå en andel vedvarende energi på ca. 55 pct. i 2030.
Med aftalen afsættes der i alt 19 mia. kr til investeringer i grønne energikilder.
• 3 havvindmølleparker på tilsammen 2.400 MW - hvilket kan dække mere end alle danske husstandes strømforbrug
• Solceller og landvind skal konkurrere i teknologineutrale udbud for i alt 4,2 mia. kr.
• Ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
• Et kursskifte i varmesektoren skal fremme nye grønne løsninger og teknologier.
• Reserve til vedvarende energi på 400-500 mio. kr. årligt fra 2025.
Ud med kul, ind med sol, vind og biogas
I 2030 skal kul være helt udfaset af vores elproduktion, og der skal derfor skrues op for de grønne energikilder i stedet.
Mere grøn biogas fra en ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
Der afsættes en pulje på over 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas.
Der reserveres en andel til økologisk biogas.
Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport.
Herudover oprettes der en reserve på 400-500 mio. kr. årligt fra 2025, der kan bruges til yderligere investeringer i grønne energikilder, hvis det er nødvendigt med fortsat støtte til vedvarende energi.
Teknologiudviklingen går stærkt, og forventningen er, at man med de samlede prioriteringer kan nå 55 pct. vedvarende energi i 2030.
Og læs uddybning af konsekvenser for hele bioenergiområdet herunder biogas i førstkommende nummer af bioenergiMAGASINET (udkommer september måned).
Biogassen tilgodeses med midler til fortsat ekspansion af området, hvor især økologisk biogas tilgodeses.
Et nyt koncept med stort anlagt bioenergimesse ved Nutrifair, skal være med til at synliggøre og promovere de mange professionelle leverandører.
Du er en af dem, hvorfor vi meget gerne ser dig som deltager..!
BioenergiMAGASINET ved Vmarketing samarbejder med MESSE C om at udvikle et udstillings- og konferenceområde for bioenergi ved Nutrifair-messen i Fredericia den 16.-17. januar 2019.
Nutrifair 2018 havde 5.000 besøgende, primært husdyrproducenter og hovedparten med indkøbsansvar.
Messeområdet
Vi har udviklet et koncept, hvor bioenergi-området omfatter udstilling med leverandører inden for biogas, halm til energi, træpiller og træflis til både landbrugsejendomme og større energiproducerende anlæg.
Konferenceemner
16. januar: Landbrugere som energileverandører og forbrugere - markedsudsigter og politiske rammebetingelser
16. januar: International konference om optimering af biogasproduktion (præsentationer på engelsk)
17. januar: Behandling og genanvendelse af næringsstoffer - markedsudsigter og politiske rammebetingelser (præsentationer på dansk)
Målgrupperne
Se mere info og prisliste her...
Messe C i Fredericia byder velkommen til Bioenergimesse 16-17. januar 2019.
Et nyt samarbejde mellem Messe C i Fredericia, BioenergiMAGASINET og Aalborg Universitet m.fl. skal ”løfte” bioenergimessen til endnu højere niveau.
Vedvarende energi herunder biomasse spiller en stadig større rolle i omstillingen fra fossil til grøn energi og en bred skare af interessenter og udstillere indenfor bioenergi har allerede vist interesse for sammenkoblingen af Nutrifair og en bioenergi-messe.
Udstillingen afvikles parallelt i nabohallen med Nutrifair, som i år havde mere end 5000 besøgende, hovedsagelig husdyrproducenter.
Indehaver af BioenergiMAGASINET Kris Vetter Vmarketing ser store perspektiver i samarbejdet.
- Vi udgiver BioenergiMAGASINET på 12 år i år og mærker tydeligt den fortsat stigende interesse for bioenergi og biogas, siger Kris Vetter.
Modtagerne af bioenergiMAGASINET er landmænd, biogasproducenter og interessenter indenfor bioenergi.
- Vore annoncører efterspørger en messe, hvor de kan fremvise produkter og få dialog med indkøberne fra biogasanlæggene og varmeværkerne, men også det store antal landmænd som anvender biomasse som fyringsgrundlag på bedriften og som bekendt er leverandører til biogasanlæggene, siger han.
- Samtidig er biogas jo med til at rydde op efter dyrene og udnytte gødningen til gasproduktion og dermed med til at løse fremtidens samfundsudfordringer, når vi skal væk fra fossile brændsler. Landbruget spiller en vigtig rolle i omstillingen til mere grøn energi, fastslår Kris Vetter.
- Derfor var det oplagt, da Nutrifair henvendte sig, at vi tog opgaven med at give bioenergimessen et fagligt og kommercielt løft, siger Kris Vetter.
Projektleder Messe C, Fredericia Jørgen Kronborg ser ligeledes store perspektiver i samarbejdet.
- Vi ønsker at fremme interessen for bioenergi. Og da alle husdyrproducenter har interesse for afsætning af gylle og anden husdyrgødning, var det oplagt at lægge bioenergimessen sammen med vores Nutrifair messe, siger projektlederen.
- BioenergiMAGASINET udkommer jo til alle biogasproducenter, så jeg håber naturligvis, at driftsleder og direktører med videre fra anlægsside samt andre interessenter fra bioenergiområdet lægger vejen forbi og ser udstillingen og får en god faglig snak med leverandører og konsulenter fra rådgivningssiden, siger han.
Bioenergi-området omfatter en stor udstilling med leverandører inden for biogas, halm til energi, træpiller og træflis til både landbrugsejendomme og større energiproducerende anlæg.
I tilknytning til udstillingsområdet bliver der et konferenceområde, hvor en række relevante temaer forventes belyst indenfor hovedsporene:
- Landbruget som energileverandør og forbruger (emner: Afsætning af gylle, dybstrøelse, halm og skovflis) (forbrug af træpiller, halm, biogas, træflis mm.).
International biogaskonference v. Jens Bo Holm Nielsen Head of Center for Bioenergy Aalborg Universitet Esbjerg. Indholdet for konferencen følger senere (læs mere i nedenstående).
- Optimal udnyttelse af næringsstoffer for landbruget (håndtering af fosfor og kvælstof, biogasproduktion, øko-biogas, separering, grøn gødning osv.)
Da Nutrifair jo handler om husdyrproduktion er et gennemgående tema for BioenergiMESSEN:
”Vi rydder op efter husdyrene” – fra stald til grøn energi og gødning.
Showcases for anvendelse af bioenergi: ”Hvordan forarbejder man halm mest effektivt, effektiv flis-logistik mm. og ”Hvordan laver man biogas og hvordan kommer landmanden i gang med et biogasanlæg” er ligeledes oplagte emner, som indgår i udstillingens faglige indlæg?
Nutrifair 2018 havde i 2018 mere end 5.000 besøgende, primært husdyrproducenter og hovedparten med indkøbsansvar.
Målgrupperne for bioenergimessen er husdyrproducenter, biogasanlæg og varmeværker herunder bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer samt ansvarlige for drift og indkøb på anlæggene. Bioenergibranchen herunder brancheforeninger mv. forventes også at deltage, ligesom universiteter og læringsinstitutioner.
En konference i udstillingsområdet
Aalborg Universitet har allerede meldt deres ankomst til bioenergimessen.
Jens Bo Holm-Nielsen, M.Sc., Ph.D. og leder af Esbjerg Energy Section Department of Energy Technology, Head of Center for Bioenergy and Green Engineering har bekendtgjort at de afholder deres LSBL2 interreg projekt konference i forbindelse med udstillingen.
Fokusområderne bliver højaktuelle med emnerne: Billige råvarer og nye typer af feedstocks til biogas, omkostningseffektive forbehandlingsmetoder, proces overvågning og håndtering, opgradering af biogas til naturgas kvalitet, nyeste indenfor teknologier og nye anvendelsesmåder for opgraderet biogas til eks. transport samt biogas i samspil med vind- og solenergi.
- Vi tilrettelægger programmet i det tidlige efterår med inviterede indlægsholdere fra Tyskland, DK, og andre lande, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
Interreg 5a projektet dækker områder i Danmark og Tyskland, som udgøres af store dele af Slesvig-Holsten, region Sjælland og region Syddanmark.
Fredericia som messeby ligger rigtig fint placeret for dette geografiske område og Jens Bo vurderer at man ved at lægge konferencen i forbindelse med Bioenergimessen opnår netop den dynamik og fleksibilitet som man ønsker med dansk landbrugs husdyrproducenter som omdrejningspunkt.
- Vi skal huske på, at de danske husdyrproducenter er de største råvareleverandører til biogasanlæg i form af gylle, dybstrøelse og biprodukter fra husdyrproduktionen, så det er oplagt at det foregår i forbindelse med Bioenergimessen og Nutrifair i Fredericia, fastslår Jens Bo.
Konferencen bliver på engelsk og arrangørerne forventer et deltagerantal på cirka150 personer, som skal deltage i konferencen og forventes at overnatte i Fredericia og deltage i både Nutrifair og Bioenergimessen.
- Vi ser frem til et givtigt samarbejde med Messe C og BioenergiMAGASINET og glæder os til at kunne præsenterer et endeligt program dette efterår, siger bioenergi-lederen afsluttende.
Biogas spiller en vigtig rolle i omdannelsen til et fossilfrit Sverige og den danske biogas har givet konkurrenceforvridning for den svensk producerede biogas.
For at understøtte den svenske biogasproduktion foreslår regeringen at Vårändringsbudgeten til 2018 at hæve støtten til produktionen af biogas med 270 mio i indeværende år.
Forårets ændringsbudget for 2018 er en aftale mellem regeringspartierne og venstrepartiet.
Svenskerne vil biogas
Biogas er en vedvarende energikilde med meget høj miljømæssig ydeevne.
Størstedelen af biogasproduktionen er afledt af landbrug og fødekæden, og disse industrier spiller derfor en central rolle i overgangen til en cirkulær og biobaseret økonomi i Sverige.
Importen af biogas fra primært Danmark er steget de seneste år, da den har gavn af Danmarks produktionsstøtte til biogas og svenske forbrugsstøtte.
Dette har betydet, at den importerede biogas er billigere end den svenske og for rentabilitetsproblemer for svenske biogasproducenter.
For at øge konkurrencen og fremskynde overgangen til vedvarende energikilder vil regeringen i Vårändringsbudgeten 2018 støtte produktionen af biogas til at omfatte mere substrat end gylle, som madaffald og slam.
"Vores regering har fastslået, at Sverige bliver verdens første fossilfri velfærdsstat. Biogas fremstillet af rester og affald har en meget høj miljømæssig ydeevne og er vigtig for omdannelsen til fossilfri.
Biogas giver dobbelt miljømæssige fordele, fordi det kan erstatte fossile brændstoffer og give os mulighed for at genbruge landbrugs næringsstoffer, siger minister for området Gustav Fridolin.
Regeringen vil også foretage en undersøgelse af, hvordan man bedst kan optimere brugen af biogas, og hvordan det kan give konkurrencedygtige forhold både på kort og lang sigt. Undersøgelsen vil analysere markedsforhold og langsigtede instrumenter til at accelerere produktionen af svensk biogas.
Kilde: Udviklingsministeriet Sverige.
April 2018
Nyt biogasanlæg skal gøre Holbæk 12 procent grønnere ved at reducere CO2-udledningen med 12 procent
Energiselskabet Nature Energy har offentliggjort, at de sammen med en gruppe lokale landbrug er i gang med at investere 200 millioner kroner i et nyt biogasanlæg nord for Kvanløse.
Anlægget vil hvert år omdanne 450.000 ton organisk affald til grøn biogas, der kan varme mere end 10.000 hjem op.
Råvarerne kan f.eks bestå af gylle eller madrester, som anlægget omdanner til grøn biogas.
Biogas, som blandt andet kan give CO2-neutral opvarmning af 10.000 huse.
- I Holbæk Kommune er fremtiden grøn. Vi er gode til at sortere vores affald, og med det nye biogasanlæg kan vi nu omdanne husholdningsaffald og landbrugets gødning til biogas, der hvert år kan give varme til 10.000 hjem, og samtidig reducere vores CO2-udledning med 12 procent. Det er jeg meget stolt af, udtaler borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen.
Med anlægget kommer også nye grønne job til kommunen. Modelberegninger fra Damvad Analytics viser, at etableringen af biogasanlægget alene i anlægsfasen vil skabe mere end 220 byggearbejdspladser, og mere 70 faste arbejdspladser, når anlægget er fuldt udbygget.
- Holbæk Kommune har i forvejen mange grønne virksomheder, og området udvikler sig hele tiden. For mig er det nye biogasanlæg endnu et bevis på, at den grønne omstilling går hånd i hånd med vækst og jobs, og kommunalbestyrelsens beslutning om at Holbæk Kommune bliver en grønnere kommune. Det er fantastisk, siger John Harpøth, der er formand for Udvalget for Klima og Miljø.
(fra venstre mod højre) Viceborgmester og formand for Udvalget for Klima og Miljø i Holbæk Kommune, John Harpøth, Borgmester i Holbæk, Christina K. Hansen, Formand for leverandørforeningen, Sjællands Biogas, Klaus Pedersen og Kommunikationsdirektør i Nature Energy, Rasmus Winther
Biogasanlæg er vigtigt for økologien
Foruden den grønne biogas, har biogasanlægget i Holbæk en grøn sidegevinst – gyllen og madresterne bliver til grøn gødning, som er mere effektiv, lugter mindre og som er bedre for miljøet og klimaet. Den grønne gødning er særligt vigtig for økologiske landmænd, da de ikke kan bruge kunstgødning, som andre landmænd. Skal væksten i økologien fortsætte, skal økologerne have bedre adgang til grøn gødning.
- Udover den grønne biogas, laver vores biogasanlæg også grøn gødning, som indeholder mindre metan – det er godt for klimaet, og mindsker udvaskningen af næringsstoffer og det er godt for grundvandet. Vi forventer, at en ikke ubetydelig del af den grønne gødning fra anlægget her i Holbæk kan komme fra en selvstændig økologisk linje. Det er en rigtig god nyhed for de mange økologiske landmænd her i Nordvestsjælland. Med mere grøn gødning til rådighed i Nordvestsjælland, kan væksten i økologien fortsætte, siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Biogasanlægget har således stor betydning for de lokale landbrug, som ser positivt på, at der nu er udsigt til at etableringen af et biogasanlæg i Holbæk Kommune kan blive en realitet.
- Vi er glade for, at vi med dagens aftale for alvor kan komme videre med etableringen af biogasanlæg i Kvanløse. Anlægget vil være godt for miljøet, og så giver det et gødningsprodukt, der kan forbedre udbyttet med op til 15 procent. Biogasanlægget bliver derfor en gevinst for både miljøet og bundlinjen, siger Klaus Pedersen, formand for Sjællandske biogas.
Anlægget i Holbæk bliver Nature Energy’s første biogasanlæg på Sjælland.
Kilde: Nature Energy.
Danmark er kommet langt med den grønne omstilling. Ofte nævnes vindmøller i den sammenhæng, men faktisk består størstedelen af vores forbrug af vedvarende energi af biomasse som fx træpiller, halm og brænde. Men ikke al biomasse er godt for klimaet, og derfor anbefaler Klimarådet i sin hovedrapport for 2018, at der indføres regulering, der kan sikre brug af klimavenlig biomasse.
Brugen af biomasse i Danmark er stærkt stigende, og derfor bør vi sikre, at vi kun bruger klimavenlig biomasse. Klimarådet foreslår, at biomasse skal leve op til bæredygtighedskriterier med øget fokus på klima. Kun den biomasse, der kan dokumentere at leve op til kriterierne, bør betragtes som grøn energi. Biomasse, der ikke opfylder kravene til klimavenlighed, bør pålægges CO2-afgift og bør ikke kunne modtage tilskud.
"Når biomasse udgør så stor en del af Danmarks grønne omstilling, er det oplagt for Klimarådet at se nærmere på, om vi rent faktisk også gavner klimaet ved at bruge så store mængder biomasse. Det store danske forbrug gør, at Danmark har et særligt ansvar for at sikre, at vi kun brænder klimavenlig biomasse af. En bedre regulering, der skelner mellem klimavenlig og klimabelastende biomasse, er vejen frem," siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen.
Der findes både god og dårlig biomasse
Biomasse regnes officielt som vedvarende, CO2-neutral energi på trods af, at der kommer CO2 op af skorstenen, når biomasse brændes af. CO2-neutraliteten begrundes med, at den udledte CO2 optages i de nye træer, der vokser op i stedet for de træer, der er blevet fældet og brændt af. Men de fældede træer genplantes ikke altid, og selv hvis de gør, kan der gå mange år, før al den udledte CO2 er blevet optaget igen.
Omvendt findes der også biomasse, der kun belaster atmosfæren i beskeden grad, når den brændes af. Det gælder fx restprodukter fra skovdrift og savværker eller træer, der hurtigt vokser op igen. Derfor er det afgørende, at det danske biomasseforbrug reguleres på en måde, så vi kun bruger den klimavenlige biomasse.
De nuværende bæredygtighedskriterier skal strammes op
Den danske energibranche har allerede udarbejdet en række fornuftige bæredygtighedskriterier for den biomasse, der brændes af på danske kraftvarmeværker. Det er et godt initiativ, men Klimarådet vurderer, at kriterierne ikke tilstrækkeligt tager hånd om biomassens klimaaftryk.
Klimarådet opfordrer derfor regeringen til at udvikle en række indikatorer, der kan danne grundlag for regulering af biomassen, så biomasse med et stort klimaaftryk undgås. Udviklingen af indikatorer kan ske i regi af den bioenergi-taskforce, som regeringen foreslår i sit udspil til en ny energiaftale.
Forslag om afgift på ikke-klimavenlig biomasse
I dag er biomasse helt fritaget for afgifter. Klimarådet anbefaler en afgiftsreform, der erstatter de nuværende energiafgifter med en CO2-afgift. Reformen betyder, at biomasse fortsat vil være afgiftsfritaget, hvis den kan dokumenteres at være klimavenlig. Derimod bør ikke-klimavenlig biomasse pålægges en CO2-afgift, der afspejler dens belastning af det globale klima. Afgiften bør som udgangspunkt lægges på al ikke-klimavenlig biomasse, men med bagatelgrænser, så fx det træ, private henter i egne haver, ikke omfattes.
I tillæg anbefaler Klimarådet, at reglerne på fjernvarmeområdet lempes, så alle vedvarende energiteknologier får mulighed at konkurrere med hinanden på lige vilkår. Blandt andet bør kraftvarmekravet udfases, så biomasse ikke stilles bedre end fx varmepumper, som producerer varme men ikke elektricitet.
Fakta om Danmarks forbrug af biomasse
Regeringen vil fortsætte udbygningen og afsætter en pulje på 4 mia. kr. over 20 år til ny biogas. Regeringen vil derudover sikre grundlaget for de eksisterende anlæg.
Se regeringens plan her...
Virksomheden Quantafuel med hovedsæde i Norge har sat gravemaskinerne i gang.
Torsdag den 19. april satte Quantafuel gang i byggeriet af deres første fuldskala fabrik til omdannelse af affaldsplast til syntetisk brændstof i GreenLab Skive i Kåstrup nord for Skive.
Der er tale om det første anlæg i Europa og vil blive Quantafuels referenceanlæg. Anlægget har en banebrydende pyrolyseteknik, som gør det muligt at omdanne 1 tons affaldsplast til omkring 800 liter syntetisk brændstof.
Samtidig har Quantafuel lavet en langvarig aftale med det verdensomspændende firma Vitol, som vil aftage det syntetiske brændstof til opblanding i diesel og benzin.
Produktionen af syntetisk brændstof fra affaldsplast er en mere grøn produktionsform end normal dieselproduktion, og anlægget i GreenLab Skive vil kunne reducere CO2-udledningen med op til 66 procent i produktionsleddet ift. en traditionel dieselproduktion. Ligeledes er der en miljøfordel ved at bruge affaldsplast, som ellers skulle til forbrænding.
I GreenLab Skive er Administrerende direktør for Energifonden Skive, Steen Harding Hintze, glad for at byggeriet nu går i gang: “Vi har set frem til denne dag og glæder os til, at fabrikken står færdig. Quantafuel er endnu et eksempel på en virksomhed, som har fundet det attraktivt at etablere sig i GreenLab Skive - ikke mindst på baggrund af den industrisymbiose GreenLab Skive tilbyder virksomheder, siger administrerende direktør for Energifonden Skive, Steen Harding Hintze til bioenergi.dk
Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET - bestil abonnement her...
Foto: Mette Johnsen.
Regeringen vil grundlæggende ændre på, hvordan Danmark støtter ny grøn energi.
På en større Energikonference afholdt igår mandag af Dansk Fjernvarme, Maskinmestrenes forening og Aalborg Universitet fortalte Eva Kjer Hansen om hvorledes regeringen ønsker at ændre måden, hvorpå vedvarende energi støttes.
Energiminister Lars Chr. Lilleholt har idag tirsdag udsendt en pressemeddelelse med hovedpunkter desangående.
Regeringen lægger op til en stor ændring af måden, der bliver givet støtte til opførelsen af mere vedvarende energi i Danmark.
I et nyt udspil til den energiaftale, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventes at fremlægge i denne uge skal der afsættes 4,2 milliarder kroner i perioden 2020-2024 til at støtte nye projekter med solceller, landvindmøller, kystnære havvindmøller samt bølge- og vandkraft.
Det skal ske i udbud, så teknologier lan konkurrere på lige fod.
Biomasse og biogas kan få penge fra samme pulje, hvis de kan konkurrere med de andre teknologier.
Tanken er at det skal udbygge den vedvarende energiproduktion i Danmark med energi nok til at levere strøm til 900.000 husstande.
Hvis priserne til auktionerne bliver lavere end ventet, skal der bruges penge på flere projekter.
Der vil sideløbende være separate udbud til nye havvindmølleparker.
Grundlæggende skal puljen bidrage til målsætningen om, at 50 procent af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Ifølge regeringen (skatteministeren og energiministeren samstemmende) ønsker man at sænke el-afgiften, men flere frygter at forbruget derved vil stige.
Danmark indtager førstepladsen i Europa, når det kommer til størrelsen af afgiften på el.
Det vil regeringen imidlertid gøre noget ved i det energiudspil, der er lige på trapperne.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ganske vist ikke sætte præcist tal på, hvor mange af de nuværende 91,4 øre per kilowatt-time, der skal væk.
- Men vores udspil vil være noget, der kan mærkes, og som vil være med til at rykke Danmark væk fra den kedelige førsteplads, vi sidder på nu, siger han. Når det blandt andet ligger regeringen på sinde at få elafgiften ned, handler det mest om, at den faktisk er med til at bremse den grønne omstilling. Mere end 50 procent af den danske elproduktion stammer fra vedvarende energi i dag, og andelen bliver kun større, i takt med at flere havvindmølleparker og solcelleanlæg tages i brug.
- Men jo dyrere, elektriciteten er, jo mindre fordelagtigt er det at skifte eksempelvis oliefyret ud med en varmepumpe. Beregninger fra skattevæsnet viser desuden, at en del af nedsættelsen af elafgiften betaler sig selv, fordi de sparede afgifter skaber øget økonomisk aktivitet. Det er en rigtig god forretning for samfundet, ifølge ministerne.
- For hver tokrone, vi bruger på at sætte elafgiften ned, så øges samfundsøkonomien med én krone, siger skatteministeren.
Lavere elafgift vil også betyde lavere indtægter i statskassen, og derfor skal der findes en måde at finansiere det på. Karsten Lauritzen afviser, at det kommer til at betyde højere energiafgifter på andre typer brændsel.
- Det vil stride mod det skattestop, som den nuværende regering har formuleret og heldigvis er der penge til både at investere i mere vedvarende energi og til at sænke elafgiften, siger Karsten Lauritzen.
Han vil dog endnu ikke løfte sløret for, hvor stor en del af det økonomiske råderum, som regeringen er klar til at bruge på at sænke afgiften på strøm. Elafgiften indbringer årligt statskassen 12,4 milliarder kroner. Beregninger fra Skatteministeriet viser, at det netto koster staten én milliard kroner at sænke elafgiften med 20 øre. Omvendt vil det sænke elregningen for en typisk dansk parcelhusfamilie med 800 kroner om året.
Kilde Ens.dk
Sidste år blev der introduceret en ny fosforregulering, men nu viser nye beregninger, at det vil koste biogasbranchen mere end 150 mio. kr. om året ifølge Ole Hvelplund Nature Energy.
Den nye fosforregulering svarer ifølge Nature Energy til en reduktion på 10 pct. af den støtte som branchen modtager.
Den nye regulering, der er en del af en ny husdyrregulering, betyder, at kravet til mængden af fosfor i blandt andet anvendelsen af organisk gødning i landbruget er blevet skærpet. Nu viser en beregning fra brancheorganisationen Biogasbranchen, at det fra 2019 vil koste biogasbranchen 150 mio. kr. om året.
- Vi er helt klar på at levere løsninger og nedbringe omkostningerne til at producere biogas. I en tid op til et kommende energiforlig, hvor det er naturligt, at størrelsen af støtten diskuteres flittigt, er det blot også vigtigt at huske på, at de nye fosforregler i praksis betyder, at støtten allerede er beskåret med 10 pct., lyder det fra Ole Hvelplund, der er direktør for NGF Nature Energy.
De 150 mio. kr. stammer fra de omkostninger, der er for biogasanlæggene ved at skulle separere og fordele den fosfor i den gødning, der er tilbage, efter biogassen er blevet udvundet.
Her vil det f.eks. være nødvendigt at skulle eksportere fosfor ud af områder med stor husdyrtæthed, hvilket ifølge NGF Nature Energy typisk vil gøre sig gældende i Syd- Vest- og Nordjylland.
Det vil være nødvendigt for biogasselskaberne at skulle investere for at kunne udskille fosforen fra gødningen, så det er nemmere at transportere den rundt i landet. Og det er altså den udskilning og transport, der udgør omkostningen. En omkostning, som biogasanlæggene ikke bliver kompenseret for, understreger NGF Nature Energy.
- Der er en tendens til udelukkende at måle biogas på, hvad det koster pr. kilowatt. Det er en helt forkert og ensidet målestok. For ikke nok med, at biogassen omdanner det, vi ikke vil have, til det vi har brug for som samfund, så er biogassen også garanten for mindre metan og en hensigtsmæssig omfordeling af fosfor, når danske landmænd kører den grønne afgassede gødning ud på deres marker, siger Ole Hvelplund, der fortæller, at biogasanlæggene allerede i dag taber penge i forsøget på at navigere uden om fosforholdige biomasse, hvilket samtidig er årsagen til, at ikke alt relevant biomasse recirkuleres som ønskeligt.
Kilde: Finans.dk.
Foreningen Biogasbranchen ønsker mest mulig VE energi for pengene...
Læs hele artiklen på energi-supply.
Ny teknologi og nye brændstoftyper skal sikre at vi i Danmark når de politiske mål for fossilfri drift af lastbiler.
På en temadag torsdag den 5. april kunne Transport Økonomisk Forening i samarbejde med Transportens Innovationsnetværk og Teknologisk Institut giv deres bud på nye teknologier, brændstoffer og IT-teknologi.
Jens Gjerløv DTL fortalte om miljøledelse og de faktorer der skal til for at overholde minimumskravene.
Der stilles krav til virksomhedernes/transportørernes miljøforhold. Således skal der udarbejdes en miljøhandleplan, hvor der stilles krav om løbende forbedringer.
Man kan med fordel bliver certificeret ud fra den europæiske miljøledelsesordning EMAS eller den internationale standard ISO 14001.
Hvis en virksomhed ønsker at blive miljøcertificeret, skal en uafhængig miljøverifikator godkende, at virksomheden opfylder alle kravene i ISO 14001 eller EMAS.
DTL har udgivet en folder der kan hjælpe transportvirksomhederne.
Sten Frandsen Teknologisk Institut kunne berette om nyt måleudstyr, der kan hjælpe vognmændene med at får styr på de reelle emissioner ved de brændstoftyper, der anvendes idag (foto), set i lyset af de skandaler der har været på europæisk plan (VW motorer med for stor udledning), hvorefter Michael Lunde Multi-IT tog over og fortalte om de mange fordele, der er ved flådestyring i skyen på abonnements-basis og Brian Pedersen indehaver af virksomheden Autobude kunne fortælle om anvendelsen i praksis.
Herefter var scenen overladt til at "sparke dæk" i overført betydning omhandlende lastbiler lige fra syntetisk diesel til nye brændstoftyper, herunder dansk produktion af renovationslastbiler ved Rasmus Banke, Banke Electromotive.
DCC Energi (ejet af DLG og Shell) ved Per Ollikainen kunne fortælle om hvordan vi sikrer drivmidler frem mod regeringens planlagte fossilfrie samfund i 2050.
Især biobrændstoffer baseret på 2-generations biobrændstoffer og biogas har potentiale til at blive drivmidlerne til den tunge transport frem mod 2050. Dog med stor usikkerhed for råvarer til 2-generations biobrændstofferne i ifølge DCC Energi.
Energistyrelsen fremhæver at el og brændselscelledrivlinjer er attraktive løsninger pga. relative lave omkostninger, høj energieffektivitet og klimavenlige profil. Samtidig kan de produceres på vind og sol og dermed belastes biomasseressourcerne ikke, fremhævede han i sit indlæg.
Volvo kunne i et spændende indlæg ved Claus Jensen fortælle om, at man er klar med lanceringen af Volvo trækkere på LNG med 420 eller 460HK til rådighed:
Han fremhævede LNG (Liquefied natural gas) som drivmiddel til tung transport fordi rækkevidden er længere (kræver ikke så stort tankanlæg på lastbilen) end med CNG (compressed natural gas). Et nyt motorsystem udviklet af Volvo er banebrydende blandt andet fordi den gas der ikke udnyttes returneres til ny forbræding og derved ingen udledning til miljøet. Gassen omsættes via ny motorteknologi til 300 bar CNG inden tilgang til motoren. Lige nu arbejdes der på at skabe en korridor gennem hele Europa, så der kan tankes hele vejen.... "Så nu mangler vi kun tankanlæg i Danmark sagde produktchef Claus Jensen Volvo Danmark med et smil".
Også begrebet platooning, hvor flere lastvognstog kører efter hinanden og styres via GPS som én flådeenhed blev forklaret og beskrevet. Helt klar spændende indlæg som kan besigtiges på www.toef.dk i nærmeste fremtid.
Det har blæst godt sidste år, og derfor har landets vindmøller snurret lystigt til gavn for danskernes forbrug af grøn energi. Faktisk brugte vi hele 11 procent mere vedvarende energi fra vindmøller, solceller, biogas og biomasse i 2017 sammenlignet med 2016. Stigningen skyldes ikke mindst en højere produktion af vindenergi og anvendelse af biogas. Det viser den foreløbige energistatistik fra Energistyrelsen.Danskernes forbrug af vedvarende energi steg markant sidste år med hele 11 procent. Samtidig faldt kulforbruget mærkbart på kraftværkerne, og det er positivt for landets CO2-udledning.
”Den grønne omstilling buldrer derudaf. Kullene nærmer sig med hastige skridt pensionsalderen, og vindmøllerne leverer i stigende grad grøn energi til de danske virksomheder og husstande. Den nye statistik over Danmarks energiforbrug er særdeles opløftende læsning”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Stort fald i kulforbruget
Tallene viser desuden, at kraftværkerne herhjemme brugte langt mindre kul til danskernes energiforbrug. Således faldt kulforbruget med 21 procent sammenlignet med 2016. Et fald, der også kan ses i statistikken for Danmarks CO2-udledning, der faldt med 5,4 procent i samme periode.
”Regeringen har besluttet at udfase kullene fra energiproduktionen i 2030. Derfor er jeg glad for at kunne konstatere, at både kulforbruget og udledningen af CO2 falder markant. Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftværker i Danmark”, siger Lars Chr. Lilleholt (V).
I forbindelse med COP23 sidste år meldte regeringen Danmark ind i alliance af lande, der arbejder for at udfase kul i energiproduktionen senest i 2030. Koalitionen, som hedder ”Powering Past Coal Alliance”, består foreløbigt af 34 lande og regioner (herunder UK, Canada, Danmark, Californien) samt over 20 virksomheder og organisationer, der tæller store internationale virksomheder som Virgin, Unilever, EDF og danske Ørsted.
FAKTA:
Andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug steg fra 29,1 procent i 2016 til 32,3 procent i 2017. Det skyldes specielt højere produktion af vindenergi og anvendelse af biogas.
Det samlede energiforbrug steg en anelse med 0,2 procent fra 2016 til 2017.
Kulforbruget faldt med 21 procent i 2017 sammenlignet med 2016. Danmarks CO2-udledning faldt med 5,4 procent i samme periode.
Kilde: Energistyrelsen
Foto: Jeppe B. Nielsen
På årsmødet for de danske Kraftvarmeanlæg lørdag den 17. marts kunne Danmarks Energi og Forsyningsminister give sit bud på fremtidige tiltag til biogassektoren:
Regeringen ønsker en bred energiaftale med Folketingets øvrige partier. Det sikrer holdbarhed også efter et eventuelt valg.
50 procent af energibehovet skal i 2030 være fra vedvarende energi, så vi skal fortsat arbejde for sagen, det kræver engagement og vilje.
Hvert år kommer sol og vind i udbud så aktører kan byde ind med de mest samfundsøkonomiske løsninger til forsyning.
Flere havvindmøller på vej., lovede han forsamlingen.
Biogas skal fastholdes i nuværende støtte for de eksisterende anlæg.
Vi ønsker ikke at række tæppet væk under eksisterende anlæg, hvorfor investeringerne skal køres til ende (afskrives).
Men biogas er en dyr energkilde, hvis ikke man huske alle eksternaliteterne. Måske skal vi overveje en pulje med x-antal Petajoule/år?
Og så skal vi sikre gode placeringer af fremtidige biogasanlæg i nærhed af produktionslandbruget.
Vi mener biogas skal leveres til naturgasnettet, det er den bedste og billigste løsning.
Vi arbejder uændret tilskud til biogas frem til 2032 på eksisterende biogasanlæg, sagde ministeren slutteligt.
Andres Steensberg fra det Radikale Venstre lovede at puste regeringen i nakken.
- Biogas er et columbusæg og vi ønsker at fremme udviklingen på dette område og så vil vi insistere på biogas som drivmiddel i transportsektoren.
Departementschef Thomas Egebo bliver ny administrerende direktør i Energinet og forlader Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Efter 10 år som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fratræder Thomas Egebo for at blive ny administrerende direktør i Energinet.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt ønsker Thomas Egebo til lykke med den nye stilling:
”Thomas Egebo er en enorm kapacitet på sit felt. Han har stået i spidsen som departementschef fra ministeriets tilblivelse i 2007 og har med sin skarpe faglighed og stærke lederkompetencer sat et markant og blivende aftryk på ministeriet. Jeg har været meget glad for vores samarbejde og er sikker på, at Energinet med Thomas Egebo har valgt den helt rigtige mand til posten,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Thomas Egebo har været departementschef i 16 år i skiftende ministerier og har før det bl.a. været afdelingschef i Finansministeriet og arbejdet i OECD. Han bliver øverste chef for Energinet og Energinets datterselskaber, bl.a. Dansk Gasdistribution og Gas Storage Denmark. I alt tæller koncernen cirka 1.200 ansatte. Thomas Egebo tiltræder jobbet som administrerende direktør senest 1. maj 2018.
Thomas Egebo udtaler:
”Jeg har haft nogle fantastisk gode år som departementschef i centraladministrationen, hvor jeg har fået lov at prøve kræfter med lidt af hvert. Jeg er især stolt over at have bidraget til at gøre Ener-, Forsynings- og Klimaministeriet til det professionelle og leveringsdygtige ministerium, det er i dag. Det har været et privilegium at være øverste chef for så kompetente og engagerede medarbejdere. Jeg glæder mig til nu at skulle stå i spidsen for en af de vigtigste og mest spændende virksomheder i Danmark. Energinet forvalter og udbygger samfundskritisk energiinfrastruktur i milliardklassen, sikrer høj forsyningssikkerhed og velfungerende markeder for el og gas og understøtter en effektiv omstilling til energi. Det er særdeles meningsfulde og motiverende opgaver, som jeg glæder mig til at give mig i kast med.”
Der indledes nu en proces for at finde en afløser til stillingen som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Thomas Egebos erhvervskarriere
2015: Departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
2011: Departementschef i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
2007: Departementschef i Klima- og Energiministeriet
2005-2007: Departementschef i Transport- og Energiministeriet
2001-2005: Departementschef i Trafikministeriet
1996-2001: Afdelingschef i Finansministeriet
1995-1996: Principal Administrator, International Trade and investment Division, Economics Department, OECD
1993-1995: Kontorchef i Finansministeriet
1991-1993: Administrator, Denmark-Sweden Desk, Economics Department, OECD
1989-1991: Administrator, Economics Prospects Division Economics Department, OECD
1989: Junior Administrator, Multinational Enterprises Capital Movements and Services Division, Directorate for Financial, Fiscal and Enterprise Affairs, OECD
1988-1989: Junior Administrator, Econometric Unit, Economics Department, OECD
Nature Energy og det statsejede selskab Energinet har nu underskrevet aftalen om, at det fynske gasnet sælges til Energinet.
Dermed bliver staten ejer, at den infrastruktur, der siden 80'erne har forsynet mere end 30.000 fynske hjem med gas.
Kort før jul besluttede de 8 fynske kommuner at sælge det fynske gasnet til staten. Den endelige aftale er nu underskrevet af Nature Energy og Energinet, og dermed er handlen en realitet.
- Med den endelige underskrift på aftalen om at sælge gasinfrastrukturen til staten gør vi det muligt at høste et effektiviseringspotentiale på 100 mio. kr. i gassektoren. Den effektivisering forventer jeg vil komme de danske gasforbrugere til gode, siger Jens Otto Dalhøj, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Et bredt flertal på Christiansborg indgik i juni 2017 en aftale, om at staten skulle købe gasnettet, og samle ejerskabet i ét statsligt selskab. Gasdistributionsnettet er i dag ejet af tre selskaber - to kommunale selskaber (HMN GasNet og NGF Nature Energy Distribution) og et statsligt selskab. Det statslige selskab blev pr. 1. september 2016 overdraget til Energinet.dk og med underskriften på aftalen mellem Nature Energy og Energinet er det fynske gasnet også på statslige hænder.
- Det vidtforgrenede danske gasnet kan blive en vigtig del af fremtidens grønne energisystem. Det er derfor vigtigt, at vi sikre, at det konstant udvikles så effektivt som muligt. Ved at samle infrastrukturen i et selskab, kan vi sikre, at gasnettet drives endnu mere effektivt end tidligere, siger Jens Otto Dalhøj, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Der sker i øjeblikket en ændring af gassektorens grundvilkår. Forbruget er faldende samtidig med, at der sker en stigende indfasning af grønne gasser. Det stiller nye krav til ejerne og øget fokus på, at nettet drives så effektivt som muligt, så distributionstarifferne ikke er unødigt høje. Regeringens forsyningsstrategi vurderer i deres analyse af forsyningssektorernes effektiviseringspotentiale, at gassektorens årlige konsolidering- og effektiviseringspotentiale er 112 mio. kr.
Salget af det fynske gasnet bliver gennemført efter en politisk beslutningsproces i de 8 fynske kommuner, indtil i dag har ejet det fynske gasnet.
Kilde: Nature Energy.
Efter 40 år med kommunalt ejerskab er Danmarks største producent af biogas, Nature Energy, nu solgt.
Det danske pensionsselskab Sampension bliver en central del af den gruppe af investorer, der har købt virksomheden med henblik på at gøre virksomheden til en stærk international aktør i den grønne omstilling af det europæiske gasnet.
Salget af Nature Energy til 1.1 mia. kr. er nu en realitet. Det danske pensionsselskab, Sampension, bliver en central del af den fremtidige ejerkreds af Nature Energy, som efter næsten 40 års kommunalt ejerskab ruster sig til at erobre markeder uden for Danmark:
- Nature Energy har potentialet til at blive et nyt grønt fyrtårn for Danmark, og virksomheden kan blive en væsentlig aktør i den grønne omstilling af gasnettet - ikke bare i Danmark men i hele Europa. Det tegner ikke alene godt for miljøet, men også til at blive en god investering til fordel for Sampensions kunder, siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.
Nature Energy producerer den grønne gas, biogas, ved at bruge husdyrgødning, madaffald og andre af samfundets affaldsprodukter. Dermed reduceres udledningen af klimaskadelige gasser fra landbruget med mere end 40 procent. Samtidig fortrænger biogassen den fossile naturgas, da den stigende mængde af biogas betyder, at der skal hentes mindre fossil naturgas op fra eksempelvis Nordsøen.
En af Europas største biogasproducenter
Nature Energy er allerede i dag en af Europas største producenter af biogas til gasnettet, og den position skal udnyttes til at erobre markedsandele uden for Danmark:
- Store dele af Europa er i gang med at gøre gassen i gasnettet grøn, og prognoser fra European Biogas Association viser, at der i 2030 vil være 15 gange så meget biogas i det europæiske gasnet end i dag. Vi vurderer, at vi sammen med de øvrige investorer kan give Nature Energy de bedste muligheder for at erobre en stor del af det potentiale og konsolidere virksomhedens position, som Europas største producent af biogas til gasnettet, siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.
Der er i dag mere end 17.000 biogasanlæg i Europa. Størstedelen af dem er små anlæg, der typisk producerer strøm. Blot 3 pct. af biogasanlæggene i Europa producerer gas til gasnettet. Nature Energy driver i dag fem biogasanlæg, to nye er ved at blive etableret og virksomheden har en ambition om at etablere op til 10 nye biogasanlæg i Danmark.
Eksportpotentiale på 16 mia. kr. og 20.000 nye danske arbejdspladser
Danmark har en global førerposition inden for energiteknologier og grønne løsninger, og regeringen har en ambition om at fordoble eksporten af dansk energiteknologi i 2030. En analyse fra Damvad Analytics viser, at eksport fra den danske biogassektor kan bidrage med 16 mia. kr. og skabe mere 20.000 arbejdspladser i Danmark:
- Vi er overbeviste om, at biogassen kan blive Danmarks næste grønne eksporteventyr, og vi glæder os derfor med den nye ejerkreds i ryggen at få muligheden for at realisere vores potentiale og gøre Vestes og Ørsted kunsten efter. Den danske biogassektor kan styrke den danske eksport markant og skabe endnu flere arbejdspladser i Danmark, siger OIe Hvelplund, adm. direktør, Nature Energy.
Salget af Nature Energy er en del af en større transformation af den danske gassektor. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om, at staten køber gasnettet, og samler ejerskabet i ét statsligt selskab. Det skal bidrage til at realisere et effektiviseringspotentiale til gavn for de danske gasforbrugere.
Fakta:
Den europæiske brancheorganisation, European Biogas Association, vurderer, at markedet for biogas til gasnettet vil vokse fra 1.2 mia. m3 i 2015 til 18 mia. m3 frem mod 2030.
Når Nature Energys nuværende syv biogasanlæg er fuldt udbyggede kan de producere ca. 100 mio. m3.
Nature Energys største biogasanlæg ved Korskro kan hvert år producere 36 mio. m3 biogas til gasnettet. Anlægget er under etablering.
Om Nature Energy:
Nature Energy blev etableret i 1979 under navnet Naturgas Fyn. Dengang var virksomhedens opgave at etablere et gasnet på Fyn og sælge naturgas til de fynske gaskunder.
I 2012 muliggjorde energiforliget at der kunne distribueres biogas i gasnettet. På den baggrund igangsatte Nature Energy sin grønne vækststrategi og virksomheden er i dag Danmarks største producent af grøn gas til gasnettet.
Nature Energy har indtil i dag været ejet af 8 fynske kommuner. Med salget opdeles virksomheden, således at infrastrukturen sælges til staten og de to kommercielle selskaber sælges til et konsortium bestående af blandt andre Sampension, Pioneer Point Partners og Davidson Kempner.
Selskabet har mere end 60.000 gaskunder og vil fortsat have hovedsæde i Odense.
Om konsortiet, der køber Nature Energy:
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsforvalter. Sampension er en kundeejet leverandør af firmapension og arbejdsmarkedspension med omkring 300.000 kunder, der årligt indbetaler mere end 9 mia. kr. Sampension investerer efter størst muligt langsigtet afkast på ansvarlig vis.
Pioneer Point Partners er et investeringsselskab, der har specialiseret sig i investeringer i energi- og miljøsektoren i hele Europa. Selskabet blev etableret i 2008 af fire partnere, som i løbet af de sidste årtier har investeret mere end 5 mia. kr. (700 mio. euro) i 27 virksomheder i 17 lande.
Det danske selskab Pioneer Denmark Holding bliver rammen for konsortiet, som desuden vil være ejet af Sampension og investeringsselskaberne Pioneer Point Partners og Davidson Kempner.
Kilde: Nature Energy.
Den 2. marts 2018 kunne man indvie Danmarks første økologiske biogasanlæg, der producerer økologisk biogas til gasnettet ved Brande.
Nature Energy Månsson er navnet på anlægget i Brande.
- Vi kan med at biogasanlæg udnytte alle affaldsprodukterne fra grøntsagsproduktionen til metanproduktion, ligesom udrådningen i reaktorerne slår alle eventuelle bakterier ihjel, det er en win-win for os, fastslog Aksel Månsson og overlod mikrofonen til Ole Hvelplund Nature Energy
Læs hele artiklen om indvielsen og anlægget i næstkommende nummer af bioenergiMAGASINET... - tegn et abonnement her.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
