Den 10-12. februar var en række EU partnere fra EU-projektet BiogasAction på besøg i Danmark for at høre om de danske erfaringer indenfor biogas og for at skyde projektet i gang. BiogasAction skal kigge på mulighederne for at fremme biogasudviklingen i EU.
I Danmark fik de blandt andet en gennemgang af danske udvikling indenfor biogas ved Bruno Sander Nielsen og besøgte derudover både de nye anlæg i Solrød og Holsted samt Linkogas. Spørgelysten var meget stor, da Danmark oplever et boom, som man ikke umiddelbart ser andre steder. Derudover er de danske anlæg er meget større i forhold til andre anlæg i Europa, hvilket virkelig gav anledning til mange spørgsmål.
De besøgende kom fra Frankrig, England, Tyskland, Holland, Sverige, Letland, Tjekkiet og Kroatien. Derudover deltog den Europæiske Biogas Forening også i mødet. Hvis man ønsker mere information om projektet, kan man kontakte den danske partner, som er Dansk Fagcenter for Biogas.
Halm har et stort potentiale som ressource for den danske biogasproduktion, men det er ikke uden udfordringer. Derfor sætter bioenergiMAGASINET nu fokus på forbehandling af halm til biogas og giver en status på de eksisterende teknologier.
Det sker i et annoncetillæg til bioenergiMAGASINET, hvor vi vil give et overblik over potentialet for halm til biogas på det danske marked, sætte spotlight på de hidtidige, danske erfaringer og præsentere eksisterende teknologier.
Kom og vær med!
Vi tilbyder virksomheder mulighed for at få præsenteret deres løsninger i annoncetillægget efter følgende prisliste:
| Det leverer vi: | Pris: |
|
1 side med beskrivelse af virksomhedens teknologi, incl relevante kontaktoplysninger mm. Hjælp til at skrive eller redigere jeres tekst. Billedbehandling og grafisk opsætning af siden Distribution med bioenergiMAGASINET til mere end 1000 af de vigtigste aktører i den danske biogasbranche. Jeres artikel lægges på www.bioenergi.dk/halm 1 pdf med jeres side, som I kan distribuere til kunder, lægge på jeres egen hjemmeside mv. |
5.500,- kr. ex. moms |
| 1/2 sides annonce incl 4 farver i tillægget | 3.100,- kr. ex. moms |
| 1/4 sides annonce incl 4 farver i tillægget | 2.500,- kr. ex. moms |
| Bannerannonce på www.bioenergi.dk/halm i 3 måneder | 1.500,- kr. ex. moms |
| Det er en forudsætning for udgivelsen, at der sælges tilstrækkeligt med annoncer mv. |
Kontakt Kris Vetter på tlf. 73 84 85 45.
Biogassen er det næste skridt mod fossil fri og cirkulær bioøkonomi for Kattegatøen, der allerede er verdensberømt for at være vedvarende energi-ø.
Et netop afsluttet studie viser, at der er biomasser nok på Samsø til en produktion på cirka 3.4 mio. Nm3 metan, nok til at forsyne færgen, øens busser m.m.
Biogas indgår som en helt central del af Samsøs overordnede mål for at blive fossilfri og modelsamfund for den grønne omstilling. I studiet er der regnet på tekniske og økonomiske aspekter samt udredt juridiske og organisatoriske muligheder for hele biogas- værdikæden og de vurderede scenarier ser lovende ud. Prisen ligger på cirka 5 kr./kg flydende biometan (LBNG) og omtrent 8 kr./ Nm3 komprimeret biometan (CBNG) inklusiv opgraderingstilskud, hvilket er en fornuftig pris.
- Nu venter den praktiske del som formodentlig tager et par år, siger projektleder Uffe Vinther Kristensen fra Samsø Kommune, der har været projektleder på studiet finansieret af EUDP programmet.
Flydende biogas til færgen
Drivkraften bag visionen om at Samsø skal have et biogasanlæg er at øen og dermed også færgedriften skal være fossilfri i fremtiden.
Derfor investerede Samsø Kommune ca. 200 mio. i rederi og ny gasfærge som blev indsat tidligt i 2015. Færgen sejler i dag på flydende naturgas som hentes i Holland pr lastbil og fyldes på færgen i Hou.
Der er en række forudsætninger, der skal opfyldes før biogasproduktion og fossilfri-ø målet kan realiseres. En af forudsætninger er at den vind-el, der produceres på Samsø, skal anvendes til de biler, der ikke anvender biogas samt til forsyning af individuelle varmepumper i boliger.
Dark Horse i feltet af udfordringer
En af de kritiske forudsætninger, for et biogasanlæg på Samsø er, at det skal være muligt at få tilskud til opgraderingen af biogassen således at økonomien hænger sammen. Hvis tilskuddet opnås, kan der produceres flydende biogas til en konkurrencedygtig pris.
Desværre er støtteordningen skrevet således at opgraderingstilskud kun gives når gassen injiceres i ’det eksisterende kollektive gassystem’ – altså i naturgasnettet eller i et bygasnet, men hverken naturgasnet eller bygasnet findes på Samsø.
Støtteordningen ´biogas til transport´ er netop blevet godkendt, hvilket jo burde være skræddersyet til et projekt som dette. Men da anvendelse af biogas til transport netop kræver opgradering virker det besynderligt, at give et tilskud til transport, der er betragtelig lavere end det der gives til opgradering især da biogas til transport ikke kun kræver opgraderingsanlæg, men i dette tilfælde også CBNG-fyldestation og LNBG-nedkølingsanlæg – støtten burde jo være proportional med investeringsomfanget og miljøfordele.
- Det er dog realistisk at producere biogas på Samsø, sejle det til Jylland og fylde det på gasnettet for så at hive gas ud igen og fylde det på færgen – dette scenarie er døbt ”molboløsningen” fortæller Uffe Vinther Kristensen.
Afgiften på biogas til transport skal ned, hvis det står til det fynske energiselskab NGF Nature Energy.
Direktør Ole Hvelplund Nature Energy opfordrede i sin tale i forbindelse ved indvielsen af anlægget Biogas Nordfyn i fredags den fremmødte Klima og Energiminister Lars Chr. Lilleholt til at sætte afgiften på biogas til biler sat ned.
Især den tunge transport skal ifølge direktøren køre på biogas fremadrettet!
Biogas varmer nu 6.000 husstande på Nordfyn op.
- Det er på tide, at vi får den grønne omstilling til at ske på biogas, ligesom vi gjorde i fordumstider på el. El er vigtigt, men gas er altså også en vigtig energikilde i vores samfund, siger Ole Hvelplund til BioenergiMAGASINET.
Anlægget Nordfyn skaber arbejdspladser og vækst på Nordfyn og nye grønne muligheder for de lokale landbrug.
Det avancerede biogasanlæg er ét af de fire anlæg i Jylland og på Fyn, der fra slutningen af 2016 og med i alt 45 mio. kubikmeter biogas vil gøre Nature Energy til Danmarks største producent af grøn gas til naturgasnettet.
Fakta om anlægget
• Fælleseje mellem Nature Energy, den landmandsejede leverandørforening Nordfyns Biogas A.m.b.a. (34 andelshavere) og Xergi
• Værdi af ca. 170 mio. kr. og er leveret af Xergi, der ejer 10 % af anlægget
• En af de største investeringer på Nordfyn
• Har modtaget anlægsstøtte på ca. 29,7 mio. kr. fra statens biogaspulje
• Kan årligt aftage og behandle ca. 300.000 ton biomasse
• 75% af denne er gylle fra kvæg, svin og mink fra lokale leverandører, tilknyttet Nordfyns Biogas
• Den øvrige biomasse kommer fra bl.a. dybstrøelse, organisk affald fra industrien og energiafgrøder.
• Al biogas fra anlægget opgraderes, dvs. renses for CO2, vand og svovl, så den får samme kvalitet som naturgas men altså ikke indeholder CO2
• Samlet vil anlægget årligt producere 10 mio. kubikmeter opgraderet biogas
• Gassen sælges via Nature Energy under navnet BioGas
• Gassen kan dække varmebehovet hos ca. 6.000 husstande
• Der bruges ca. 16 mio. m3 gas årligt i Nordfyns Kommune. En stor del af kommunens bygninger er således også gasfyrede – ved køb af grønne certifikater kan kommunen reelt sikre, at den grønne energi bruges helt lokalt og støtter op om kommunens klimastrategi
• Anlægget beskæftiger 3 tekniske medarbejdere samt 6 fuldtidsansatte chauffører, der henter gyllen til anlægget og fragter gødning i form af afgasset gylle retur til landmændene
• De ansatte er fortrinsvist fra lokalområdet
• Anlægget er det første i drift af Nature Energys 2 fynske anlæg. Det andet fynske anlæg ligger på Midtfyn. Dette anlæg indvies i foråret 2016.
Deltag i en spændende dansk-tyske konference om biomasse / biogas den 15. marts 2016 i Kolding
Dansk-Tysk Handelskammer inviterer til en konference om udviklingen af bioenergi i Danmark og Tyskland. Konferencen vil blive afholdt i samarbejde med Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM).
Gennem en række eksempler fra Danmark og Tyskland samt spændende foredrag, vil potentialet og udvikling af bioenergi i begge lande blive diskuteret.
På konferencen vil du have mulighed for at diskutere emner som teknologi og innovation.
Benyt lejligheden til at møde virksomheder, organisationer og andre interessenter. Deltagelsen er gratis.
Læs mere om programmet og tilmeld dig via www.handelskammer.dk/bioenergi2016 eller klik på banneret på forsiden.
I Danmark produceres der årligt godt 700.000 tons organisk affald fra husholdninger og servicesektor. Denne mængde affald udgør en vigtig ressource, lyder det i Det Nationale Bioøkonomipanels 7 nye anbefalinger til regeringen.
Seneste fremskrivning foretaget af Energistyrelsen viser at Danmark vil overopfylde både EU-målet for vedvarende energi og EU-målet om at nedbringe udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020.
Udledningerne af drivhusgasser har været faldende siden starten af 1990’erne.
I reduktionen på 40 pct. medregnes bidrag fra kulstofbinding i jord og skove.
Danmark har over for EU forpligtet sig til, at vedvarende energi skal dække mindst 30 pct. af det såkaldt udvidede endelige energiforbrug i 2020. Basisfremskrivningen viser, at Danmark i 2020 vil have en VE-andel på over 40 pct. i 2020 og dermed overopfylde målet med stor margin.
Forbruget af vedvarende energi er steget støt siden 2000. Frem mod 2020 accelererer denne udvikling. Den største omstilling vil ske i el- og fjernvarmesektoren, hvor der forventes en yderligere omstilling til biomasse og udbygning med vindkraft. Vindkraft alene vil kunne dække omkring 54 pct. af elforbruget i 2020 mod ca. 40 pct. i dag.
Læs hele artiklen fra Energistyrelsen her...
Med mere end 150 tilmeldte slog årets Økonomiseminar alle tidligere års rekorder.
Dagen var krydret med hele 14 indlægsholdere, så programmet var komprimeret og særdeles alsidigt.
Indlederne gav alle kvalificerede bud på udviklingstendenser og faglige og kommercielle udfordringer for biogasbranchen.
De mange deltagere fik et såvel fagligt som socialt højt udbytte af dagen.
Læs meget mere i januar udgaven af BioenergiMAGASINET (udkommer 29. januar) og her på siden.
Alle rapporter fra seminaret offentliggøres her på siden og på biogasdk.dk
Den 6. oktober satte 30 formænd, næstformænd og bestyrelsesmedlemmer hinanden stævne i Lemvig til et inspirerende formandsmøde i Foreningen for Danske Biogasanlæg.
Læs artiklen i det nye nummer af bioenergiMAGASINET
- bestil abonnement her
Sidste nye forsøg dokumenterer, at Active NS tilsat gylle giver landmændene en bedre gyllehåndtering.
Hver gang du investerer 1 krone i dine grise, får du pengene mange gange igen, dette er hvad rigtig mange landmænd har erfaret ved at anvende Active NS i gyllen. Produktet er særdeles billig at anvende og kan opfylde de miljøkrav der stilles med hensyn til håndtering og opbevaring af husdyrgødning m.m.
Sidste nye forsøg dokumenterer, at Active NS tilsat gylle giver landmændene en bedre gyllehåndtering. For det første reducerer Active NS lugten fra gyllen med 38 procent.
For det andet binder produktet 45 procent mere ammoniak i gyllen, hvilket giver en bedre udnyttelse af gyllen i form af bedre gødningsværdi. Disse resultater er netop udarbejdet af FORCE Technology og foretaget i en dansk svinestald.
Mindre lugt og kvælstofudledning
Udover at gyllen lugter mindre og der bliver bundet mere ammoniak i gyllen, får landmanden også nogle ekstra sidegevinster.
Ved at nedbringe lugt- og ammoniak emissioner fra gyllen, vil man kunne opnå et bedre miljø i stalden, under oplagring samt ved udbringning på markerne - og udledningen af ammoniakfordampningen i naturen reduceres ligeledes.
Praktiske erfaringer og resultater i landbruget indikerer, at gyllehåndteringen generelt bliver lettere fra stald til fortank og gylletank. Det giver et bedre flow i gyllekanaler og -kummer og det er lettere at røre gylletanken op og tømme den, samt etablere flydelag.
Mere ensartet gødskning og mere protein
Gyllen bliver mere homogen, når der anvendes Active NS i gyllen, hvilket mange landmænd har konstateret under udbringningen af gyllen, idet afgrøderne får tilført en ensartet gødskning.
Kornanalyser dokumenterer at proteinindholdet øges med 15-20% i forhold til landsgennemsnittet, når gyllen er tilsat Active NS.
Laboratorie- og fuldskalaforsøg underbygges yderligere af landmændenes besvarelser af kundeanalyser
Flere uafhængige laboratorie- og fuldskalaforsøg i Europa dokumenterer at gylleadditivet Active NS er i stand til at reducere ammoniak og lugt fra gylle. Dette falder fint i tråd med de besvarelser, vi har fået på vores kundeanalyse: Gyllen lugter mindre, lettere at danne flydelag på tanken, lettere at tømme tanken, bedre flow i gyllekanaler/-kummer, mere homogen gylle og bedre gødningsværdi.
De fleste kender nok det gamle ordsprog: Mange bække små, gør en stor å. Virksomheden FCSI producerer Active NS og gør opmærksom på dette ordsprog, idet de pointerer, at Active NS er en lille del i din virksomhed, men en stor del af resultatet.
Kilde: FCSI.
Tekst: Kris Vetter.
Ved at omlægge dele af den nuværende produktion af korn eller majs til flerårige græsser kan man score højt på en række miljøparametre og samtidig producere mere biomasse. Det kan på sigt skabe øget vækst og beskæftigelse, vurderer Det Nationale Bioøkonomipanel, der i dag leverer en række anbefalinger til regeringen.
Det Nationale Bioøkonomipanel leverer i dag en række anbefalinger til regeringen omkring, hvordan flerårige græsser kan sætte skub i udviklingen af en bred palette af eftertragtede produkter såsom foder- og fødevareingredienser og samtidig give miljøgevinst.
Det er især det relativt høje proteinudbytte fra græsarealer, der vækker panelets interesse. Proteinerne vil nemlig på sigt kunne trækkes ud og eksempelvis bruges som foder til grise og fjerkræ. Det vil have potentiale til at kunne reducere importen af soja fra Sydamerika og bane vejen for øget vækst og beskæftigelse. Græsser og kløver har desuden en lang række andre anvendelsesmuligheder. Rødkløverekstrakt kan eksempelvis anvendes til at behandle knogleskørhed.
Potentiale i græsser
Også udviklingsdirektør Klaus K Nielsen fra frøvirksomheden DLF Trifolium, der ligeledes er med i bioøkonomipanelet, ser store potentialer.
”Vi vurderer, at vi på ingen måde har høstet det fulde potentiale for øget dansk proteinproduktion fra kløvergræs marken. Ved en optimeret arts- og sortssammensætning samt en målrettet forædlingsindsats bør det være muligt at hæve proteinudbyttet med 10 procent over en årrække”, siger udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen fra DLF Trifolium.
”En omlægning af dele af landbrugsarealet til bæredygtig produktion af flerårige græsser vil være til gavn for vores vandløb og indre danske farvande. F.eks. er udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet meget lavere, når man dyrker græs end for eksempel majs og korn”, siger direktør Susanne Herfelt fra Danmarks Naturfredningsforening, der er medlem af bioøkonomipanelet.
Bioøkonomipanelet anbefaler blandt andet regeringen at sætte yderligere gang i forskning og udvikling på området, herunder at skabe partnerskaber, der kan etablere en række decentrale grønne bioraffinaderier. Samtidig peges der på muligheden for at bruge flerårige græsser som miljøvirkemiddel.
Om Det Nationale Bioøkonomipanel
Det Nationale Bioøkonomipanel består af ledende virksomheder og forskere, NGO’ere samt centrale organisationer og myndigheder, der rådgiver regeringen omkring udviklingen mod et mere bæredygtigt biobaseret samfund.
Læs mere på www.naturerhverv.dk
Kilde: Naturerhverv.dk
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt rejser i dag til Berlin for at diskutere EU’s energiunion og eksport af energiteknologi.
Tyskland er Danmarks største eksportmarked inden for energiteknologi og samtidig afgørende for udviklingen af den fælles europæiske energiunion. Berlin er derfor et naturligt valg for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts første udlandsbesøg til et andet EU-land.
”Jeg er særdeles glad for, at min første rejse til et andet EU-land som minister går til Tyskland. Danmarks salg af energiteknologi til Tyskland er nærmest eksploderet de sidste par år, og samtidig er det nordiske og tyske energimarked i gang med en historisk integration, som både giver store muligheder og udfordringer. Jeg ser frem til at mødes med centrale tyske beslutningstagere på området og med danske eksportvirksomheder for at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan styrke samhandelen mellem Danmark og Tyskland til gavn for vækst og danske arbejdspladser, som jo er en topprioritet for regeringen” siger Lars Chr. Lilleholt.
Ministeren mødes i forbindelse med rejsen med en række af de største danske virksomheder, herunder DONG, Vestas og Danfoss, for at drøfte, hvordan der kan komme yderligere gang i energieksporten til Tyskland.
På rejsen underskriver Lars Chr. Lilleholt på vegne af Danmark en hensigtserklæring, der fastlægger principper for øget regionalt samarbejde mellem 12 europæiske lande vedrørende el-forsyningssikkerhed og el-handel på tværs af landegrænser. En dugfrisk rapport ”Markedsmodel 2.0” fra Energinet.dk, som offentliggøres i dag, viser, at udviklingen i landene omkring os har stor betydning for både forsyningssikkerheden og prisen for de danske el-forbrugere.
”Danmark er ikke en isoleret energiø, men en integreret del af landene omkring os. F.eks. bestemmer el-produktionen i vores nabolande Danmarks elpris ca. 90 procent af tiden. Derfor er vi nødt til at indrette vores klima- og energipolitik i lyset af udviklingen i vores nabolande og EU. Rapporten ”Markedsmodel 2.0” viser tydeligt, at det er i regionalt og i EU-regi, at vi skal finde fælles løsninger til at sikre et velfungerende el-marked. Den viser også, at hvis vi ikke finder fælles løsninger i markedet, kan det blive dyrere for de danske el-forbrugere,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt
Solrød, Midtfyn, Nordfyn, Tønder, Holsted, Horsens, Vrå. Nye biogasanlæg skyder op overalt i Danmark. Det er jeg stolt af.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:
- Vi ser i øjeblikket en fordobling - og inden 2020 måske en tredobling - af biogasproduktionen i Danmark. Vores grønne ambitioner i energiaftalen fra 2012 ser ud til at blive til virkelighed. Det er godt. For biogasproduktion kan gavne klima og miljø og give mange fordele for både lokalsamfund og energisystem.
Der skal dygtige innovative driftsledere til og de ”rigtige” biomasse (med andre ord ikke energiafgrøder).
- Biogassen skal rydde op ved bagenden af koen – ikke konkurrere med den om føden”, som det hedder. Der bruges derfor formentlig kun få procent majs og roer i produktionen i Danmark – i modsætning til i f.eks. Tyskland. Vi skal have styr på biomasserne. Det skal den årlige indberetning 1. september til Energinet.dk bidrage til, konkluderer ministeren.
Læs hele kommentaren i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET (udkommer 18. september).
Lokale økologiske landmænd kæmper for, at få et biogasanlæg etableret og anmoder nu endnu flere om at melde sig som andelshavere.
Der er mange mulige positive effekter af økologisk biogas!
Blandt andet selvforsyning med kvælstof og recirkulering af andre næringsstoffer, positivt energiregnskab og mindre drivhusgasudslip, mindre tab af kvælstof til miljøet, bedre styring af gødskning og forsyning af N-krævende afgrøder og ikke mindst produktion af vedvarende energi og pleje af naturområder.
Men det giver også muligheden for bedre sædskifter og opbygning af kulstofpuljen i jordbunden.
Biogasproduktionen kan f.eks. mindske udslip af metan fra gylletanke og også mindske udslip af lattergas fra jordbunden ved håndtering af gødning og fra næringsstofkredsløbet.
Biogasteknologien kan med andre ord både øge udbytterne i afgrøderne og mindske udledning af drivhusgasser, så derfor vil klimaprofilen for økoprodukter få en markant forbedring ved udstrakt brug af biogas.
Lokale ildsjæle
Fremsynede økologer har siden 2012 arbejdet hårdt for, at få etableret et økologisk biogasanlæg.
Ved den stiftende generalforsamling den 23. maj 2012 i Sdr Hygum forsamlingshus valgtes en bestyrelse bestående af fem personer: Antoni Stenger, Søren F Sørensen Tornum, Harley Hansen Bobøl, Knud Kristian Knudsen Føvling og Klaus Warming Sdr Hygum samt Peter Mejnertsen LMO.
Bestyrelsen har besigtiget indtil flere økologiske anlæg blandt andet i Tyskland. Dog har det indtil nu været særdeles vanskeligt at få en sund økonomi på et økologisk biogasanlæg.
Andelshaverne har naturligvis ind imellem udtrykt stor utålmodighed, men efter der nu er udsigt til kommunegaranti, er interessen vokset igen Det betyder nemlig at anlægget kan gøres rentabelt via en gunstig lånefinansiering.
Også med hensyn til etableringen af anlægget er der nu positive takter, idet økologerne nu, efter forhandling, kan optages som medlemmer i det eksisterende biogasanlæg LinkoGas.
- Vi får simpelthen ikke bedre muligheder for, at etablere et økologisk biogasanlæg end nu, så det er med andre ord ”now or never”, konkluderer formand for de økologiske biogasinteressenter Antoni Stenger.
Der er indtil nu 30, og man er meget interesseret i at flere melder sig på banen.
Også konventionelle der overvejer eller er i gang med en omlægning til økologi er velkommen.
Fra starten aftalte man, at der skulle opkræves fire rater hos andelshaverne til betaling af en større forundersøgelse. Men arbejdsgruppen kan oplyse, at man sikkert kan nøjes med tre rater.
Råvaregrundlaget udgør i alt cirka 70.000 tons kvæg- og svinegylle samt 30.000 tons græs og dybstrøelse. Udrådningsprøver fra fem gårde har vist lovende resultater og tørstofprocenter, så råvaregrundlaget er iorden.
Enkelte andelshavere bor op til 30 km væk, men ellers ligger alle i en logistikmæssig meget forsvarlig afstand fra LinkoGas.
- Økologerne skal selv kunne stå inde for de råvarer og den mængde de leverer. Men der er jo en naturlig synergieffekt, da man kan udnytte faciliteter herunder aflæssehal med videre.
Dette giver jo rationaliseringsfordele til gavn for begge parter, fastslår formand for LinkoGas Aksel Buchholt.
- Vi er nu gået i gang med et forarbejde for at synliggøre, hvor mange råvarer der er tilgængelige til den økologiske linje og økologer vil blive kontaktet af driftsleder Martin Fey fra LinkoGas, og jeg kan kun opfordre interesserede til at henvende sig til Martin, siger formand for økologerne Antoni Stenger.
Tekst og foto: Vmarketing v. Kris Vetter.
Et af Danmarks største biogasanlæg med tilslutning til naturgasnettet er nu i drift.
Indvielsen foregik ved at flot arrangement fredag den 21. august med solen stående højt på himlen.
Formand for Nature Energy Peter Gæmelke bød velkommen og bad de fremmøde om at passe lidt på, da Nature Energy´s direktør Ole Hvelplund og energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt var på vej i en af de nye flotte lastbiler tilhørende anlægget.
Her ses fra venstre: Energi- forsynings - og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, adm. direktør i NGF Nature Energy Ole Hvelplund og formand for Nature Energy Peter Gæmelke.
Fakta
NGF Nature Energy og de lokale landmænd samlet i leverandørforeningen Brørup-Holsted Biogas har opført og står som ejere af anlægget sammen med Xergi.
Anlægget har en værdi af ca. 200 mio. kr. og er leveret af hovedentreprenøren Xergi, der har en ejerandel på 10 % af anlægget.
Projektet har modtaget anlægsstøtte på ca. 40 mio. kr. fra statens biogaspulje.
Anlægget kan årligt aftage og behandle ca. 400.000 ton biomasse og producere 13 mio. m3 biogas.
70 procent af denne er gylle fra kvæg, svin og mink fra lokale leverandører.
Øvrig biomasse kommer fra bl.a. dybstrøelse, organisk industriaffald og energiafgrøder.
Al biogas fra anlægget opgraderes, dvs. renses for CO2, vand og svovl, så den får samme kvalitet som naturgas.
Dermed kan det problemfrit ledes ind i naturgasnettet, hvor det erstatter en tilsvarende mængde fossil naturgas.
Det nye biogasanlæg vil kunne opvarme næsten 8.000 parcelhuse.
NGF Nature Energy vil fra 2016 producere ca. 45 millioner kubikmeter biogas på fire avancerede anlæg i Jylland og på Fyn.
Anlægget er det første i drift af NGF Nature Energys ialt tre nyopførte anlæg. De øvrige to er placeret på hhv. Nord- og Midtfyn. Selskabet driver i forvejen et biogasanlæg i Vaarst syd for Aalborg.
En gennemsnitlig husstand med naturgasfyr bruger i flg. Energistyrelsen ca. 12.000 kr. årligt på naturgas. BioGas koster ca. 50 kr. ekstra om måneden.
Anlægget beskæftiger tre tekniske medarbejdere samt seks fuldtidsansatte chauffører, der henter gyllen til anlægget og fragter gødning i form af afgasset gylle retur til landmændene.
Læs meget mere i BioenergiMAGASINET udgave september (udgives 18. september).
Tekst og fotos: Kris Vetter Vmarketing.
Thorsø Biogas har gennemgået en meget stor renovering og udbygning siden de første ansøgninger i 2006.
Thorsø Miljø- og Biogas blev bygget i 1994 af BWSC, som et forsøgsanlæg med tilskud fra Energistyrelsen.
Thorsø anlægget var, på det tidspunkt nummer 14, her i landet.
Ideen til at opføre et biogasanlæg kom efter, at der i landbruget skulle investeres i miljøforbedringer i form af udvidet tankkapacitet og samtidig kunne der med biogasanlæggets biler blive en omfordeling af overskudsgylle fra husdyrhold til planteavlere.
I 2014 kunne man derfor fejre 20 års jubilæum samtidig med, at man tog afsked med Kurt Sørensen som formand og kunne sige goddag til den nye formand Erik Vestergaard.
Moderne anlæg med fokus på omkostninger
Det lykkedes at opretholde en konstant biogasproduktion i hele ombygningsfasen og i dag fremstår Thorsø Biogas som et af de mest teknologiske og moderne biogas fællesanlæg i Danmark.
Anlægget var en af de første som anvender en teknologi med en såkaldt Huning hammermølle fra det tyske firma Huning til indfødning af blandt andet dybstrøelse.
Et meget simpelt system som er nem at ”fodre”, da man kan køre ind og læsse sågar hele læs af direkte på et medbringersystem som føder ind til hammermøllen, hvor findelingen finder sted, så man opnår en homogen masse.
Efterhånden som anlægget er blevet større og større er fokus også på omkostningssiden, hvor Anders Nedergaard blandt andet har kig på elforbruget. Ved at nedsætte ydelsen til eks. 80% på gylleomrøring ved hjælp af frekvensstyring har man kunnet halvere elforbruget.
Den flotte sten markerer indgangen til det veldrevne biogasanlæg i Thorsø, hvor formanden Erik Vestergaard (th) og driftsleder Anders Nedergaard begge har en ambition om fortsat udvikling.
Fakta
I alt seks ansatte (heraf tre chauffører) samt en fast afløser er tilknyttet anlægget.
Der er nu tilknyttet ca. 41 leverandører, som forsyner anlægget med husdyrgylle.
Anlægget håndterer 170.000 tons biomasse/år.
Ca. 30% af den afgassede gylle bliver fordelt til planteavlerne i området.
Thorsø Fjernvarme omsætter den CO2 neutrale biogas, i form af el og varme, til glæde for byens borgere.
Byen består i dag af 528 husstande i alt og nabobyen Aidt med 110 husstande påtænkes koblet på fjernvarvenettet(svarer til ca. yderligere 1 mio. m3 gas).
Kurt Sørensen, som har været anlæggets formand siden den spæde start, har været en uvurderlig hjælp hele vejen igennem, for at få et af landets bedste anlæg op at stå.
Bestyrelsesformanden blev afløst af den nuværende formand Erik Vestergaard i 2014.
Gylle som råvare udgør ca. 84% af gasproduktion, 16% kommer fra Arla og Danish Crown som henholdsvis restmælkeprodukter og mave/tarm indhold.
Tre lastbiler afhenter gyllen og leverer den afgassede gylle i form af højværdi gødning tilbage til landbruget.
Meget kort afhentningsafstand af gylle(kun 12 km i radius).
Gasproduktionen er ved udvidelse fordoblet til ca. 6,5 millioner m3/år
Tekst og foto: Kris Vetter Vmarketing.
Læs meget mere i næste nummer af bioenergiMAGASINET (udkommer 18. september).
De politiske målsætninger er klare. I 2050 skal Danmark være fossilfrit, i 2035 skal elforsyningen være baseret på vedvarende energi og i 2020 skal godt halvdelen af husgødningen bruges til energiproduktion.
Kursen for den grønne omstilling er i store træk sat, nu handler det om at realisere målene på den mest effektive måde.
Og hvordan sikrer vi bedst det? Tidligere på året gav de økonomiske vismænd deres bud på det spørgsmål, og budskabet var krystalklart; fokusér klimaindsatsen på transportsektoren og landbrugsområdet.
Læs hele kommentaren fra Tore Harritshøj adm. direktør, E.ON Danmark A/S i maj nummeret... - som er på gaden. Tegn abonnement her.
Nyeste tal fra EU viser, at flere og flere lastbiler nu kører på natur- og biogas.
Tal og især procenttal er som bekendt taknemmelige, men tallene lyver ikke: Siden 2008 er antallet af lastbiler, der kører på naturgas og CO2 neutral biogas steget med 40 procent.
I 2008 var antallet 4.142, mens tallet nu er minimum 6.578 – en stigning på ca. 40 procent i løbet af seks år. Det viser den nyeste opgørelse, som Dansk Gasteknisk Center har udført for HMN Naturgas.
Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET...- som er på gaden Tegn abonnement her.
Den nye Samsøfærge sejler for øjeblikket på LNG Gas, men målet er at den indenfor de næste 4-5 sejler på biogas.
Repræsentanter for den nye færge i form af Samsø Rederi, Q8, Kosan Crisplant og repræsentanter for Samsø afholdte pressemøde og rundvisning den 6. maj, hvor interesserede med selvsyn kunne se den flotte færge og ikke mindst maskinrum og broafsnit med højteknologisk udstyr.
Pressemødet indebar også en sejltur med Danmarks første LGN-drevne indenrigsfærge.
Bunkering faciliteterne på havnen i Samsø skal varetage påfyldning af LNG Gas transporteret fra Rotterdam op igennem Tyskland og til Hou.
Der er tale om det første LNG Bunkering anlæg i Danmark og anlægget er udfærdiget efter alle tænkelige effektive- og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, således gassen hurtigt og effektivt afleveres til anlægget.
Anlægget er fuldautomatisk og emissionsfrit og et udtryk for et unikt udviklingssamarbejde mellem Q8 og Kosan, som sammen har udviklet et anlæg, hvor man vi en trailer løsning kører direkte op på en platform, hvor chaufføren selv kan påmontere studs til aflæsning af gas nemt og hurtigt. Det tager mellem 1-1 ½ time at læsse af. For nuværende køres der to læs til Danmark pr. uge.
Energiindholdet i LNG gas svarer cirka til halvdelen af almindelig fossilt brændstof og lastbilen kan kun laste 18-19 tons pr. tur, hvorfor man omkring udviklingen af lastbilen har gjort alt for at minimere vægten på selve bilen.
Da kontrakten omkring køb af LNG Gas blev indgået indgik beregninger der kunne fremvise op imod 20 procent besparelse i forhold til almindelig brændstof.
Ingen tvivl om, at man på EU plan fortsat vil stramme op på emissionskravene (udledningen af drivhusgasser) til transportmidler herunder færger, hvorfor Samsø Rederi med den nye færge ønsker at fremtidssikre færgedriften til og fra den vigtige ø.
- Vi vil med den nye færge, som sejler på "grøn energi" gerne sende et signal til omverdenen, at vi ønsker at bidrage til opfattelsen af Samsø som en ø, der satser på vedvarende energi, siger Carsten Kruse færgedirektør.
- Samtidig tager vi et vigtigt skridt mod, at efterkomme fremtidige krav til både emission og anvendelse af mindre fossilt brændstof, fastslår han.
- En fyldestation som den i Hou kan med fordel etableres andre steder i landet eksempelvis tæt ved eksisterende naturgasnet, således man kan opstille lokale LNG- stationer i fremtiden, sagde Frej Olssen forretningsudvikler i Kosan Crisplant i sit indlæg ved pressemødet (Kosan Crisplant har leveret tankanlæg herunder fyldeanlæg ved bunkeringen i Hou).
- Samarbejdet med Q8 omkring bunkering anlægget i Hou har været forbilledligt og vi håber dette kan være forgangsscenariet for fremtidige projekter på dansk grund, sagde Frej Olsen.
Den nye færge er en såkaldt dual fuel motor, hvilket betyder at den kan sejle enten på gas eller diesel.
- Vi er selvfølgelig nødt til at gardere os mod svigt i leverancer, da vores stabilitet i færgedriften er meget vigtigt for samsingerne og den troværdighed vi har opbygget som færgeselskab skal fastholdes. Derfor vil en eventuel manglende leverance af brændstof eller motorstop blot betyde, at maskinmesteren slå over fra en brændstoftype til en anden. De rejsende opdager overhovedet ikke forskellen, sagde færgedirektør Carsten Kruse.
Indtil videre har man fundet ud af, at der er biomasse nok på øen til at producere denne mængde methan plus en halv millioner kubikmeter yderligere til landstransport eller andet.
Fakta
For at færgen er et æstetisk flot syn har man malet den i hightech farver og placeret skorstene midtskibs, hvilket betyder at skibet har to "broer", således kaptajnen kan manøvre beggge veje blot ved at skifte plads.
Alle biogasanlæg er grønne teknologier, men Brdr. Madsens biogas er måske lige en tand grønnere endnu: Lundsby anlægget er udstyret med halmkedel til opvarmning, forbehandling til hø og dybstrøelse, mixertanke, amin opgradering, tryksætning og salg af gassen til naturgasnettet. Anlægget begyndte så småt at producere i efteråret 2014, men nu er alle teknologier kørt ind.
Brdr. Madsen inviterer sammen med Grøn Gas Erhvervsklynge og INBIOM til åbent hus og dialog tirsdag d. 26. maj, kl. 14-17 i Spøttrup med de mange virksomheder, der har leveret teknologierne.
Læs mere i maj-nummeret af BionergiMAGASINET.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
