Virksomheden Quantafuel med hovedsæde i Norge har sat gravemaskinerne i gang
Torsdag den 19. april satte Quantafuel gang i byggeriet af deres første fuldskala fabrik til omdannelse af affaldsplast til syntetisk brændstof i GreenLab Skive i Kåstrup nord for Skive.
Rasmus Hvid Kærsgaard er ny direktør for Quantafuel Skive og ansvarlig for byggeriet.
Han fortæller, at byggeriet bliver det første anlæg i Europa og vil blive Quantafuels referenceanlæg. Anlægget har en banebrydende pyrolyseteknik, som gør det muligt at omdanne 1 tons affaldsplast til omkring 800 liter syntetisk brændstof.
Samtidig har Quantafuel lavet en langvarig aftale med det verdensomspændende firma Vitol, som vil aftage det syntetiske brændstof til opblanding i diesel og benzin.
Produktionen af syntetisk brændstof fra affaldsplast er en mere grøn produktionsform end normal dieselproduktion, og anlægget i GreenLab Skive vil kunne reducere CO2-udledningen med op til 66 procent i produktionsleddet ift. traditionel dieselproduktion.
Ligeledes er der en miljøfordel ved at bruge affaldsplast, som ellers skulle til forbrænding.
- Vi er utrolig glade for placeringen i GreenLab Skive, hvor vi får gavn af de forskellige overskudsstrømme i området, ligesom vores overskudsressourcer kan blive anvendt af andre virksomheder. Det betyder meget for os, da vi arbejder meget målrettet med den grønne omstilling, siger Rasmus Hvid Kærsgaard fra Quantafuel Skive.
Står færdigt til efteråret
Det er entreprenørfirmaet Ginnerup A/S, som har totalentreprisen og står for opførelsen af byggeriet. Byggeriet forventes færdigt i efteråret 2018.
Efterfølgende kommer der en test- og indkøringsfase, inden produktionen går i gang.
I GreenLab Skive er Administrerende direktør for Energifonden Skive, Steen Harding Hintze, glad for at byggeriet nu går i gang.
- Vi har set frem til denne dag og glæder os til, at fabrikken står færdig. Quantafuel er endnu et eksempel på en virksomhed, som har fundet det attraktivt at etablere sig i GreenLab Skive - ikke mindst på baggrund af den industrisymbiose GreenLab Skive tilbyder virksomheder, siger han.
Fakta om Quantafuel
Quantafuel har udviklet en teknologi til at omdanne plastaffald til syntetisk brændstof.
Den kommende fabrik i GreenLab Skive vil kunne bearbejde 60 tons affaldsplast om dagen, hvilket på årsbasis vil give15 mio. liter højkvalitetsbrændstof.
Anlægget udgør en samlet investering på 100 mio. kr. og vil betyde omkring 20 nye permanente arbejdspladser. Læs mere på www.quantafuel.dk
Fakta om GreenLab Skive
GreenLab Skive er en unik erhvervspark for virksomheder, der aktivt arbejder med energilagring og ressourceeffektivitet. GreenLab Skives ambitiøse mål er at blive det førende center for vedvarende energi. Erhvervsparken er placeret på krydset mellem gas- og elnettet. Virksomheder, som placerer sig i GreenLab Skive, får fordel af en faciliteret industrisymbiose, som udvikler og undersøger de nye teknologi- og forretningsmuligheder, der opstår ud af udvekslingen af overskudsenergi og -ressourcer.
Læs mere om GreenLab Skive på www.greenlabskive.dk
Foto Mette Johnsen
Kilde: Greenlab Skiv
Regeringen indgår international erklæring, der skal styrke udviklingen inden for grøn transport og samtidig sætte skub i udbredelsen af køretøjer uden udledning af CO2.
CO2-udledningen fra transportsektoren er – ikke blot i Danmark – men også på verdensplan en af de største udfordringer i forhold til klimaforandringerne. Ifølge tal fra OECD ventes udledningerne fra transport frem mod 2050 at stige med op mod 60 procent på verdensplan. En udvikling, der ikke ser ud til at skulle vende uden politiske tiltag.
Derfor indgår Danmark sammen en række lande i dag en erklæring, der skal styrke det politiske fokus på CO2-reduktionen inden for transport. Blandet andet vil landene accelerere omstillingen til grøn transport, arbejde for at få grønnere offentlig transport, udbygge med en intelligent infrastruktur, fremme en bæredygtig, cirkulær økonomi og øge luftkvaliteten i byerne.
”Med Birmingham-erklæringen får vi sendt endnu et vigtigt signal til bilindustrien om, at tiden for benzin- og dieselbiler for alvor er ved at rinde ud. Vi har allerede sammen med andre lande markeret os skarpt i EU for et ambitiøst reduktionsmål for nye biler i 2030 på mindst 40 procent. Og inden længe kommer regeringen med vores klimaudspil, hvor omstillingen til grøn transport vil være i fokus”, siger energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Erklæringen er netop blevet underskrevet i den engelske by Birmingham. De øvrige medunderskrivere er Storbritannien, Frankrig, Indonesien, Italien, Portugal, Australien, Barbados, Holland, Hviderusland og De Forenede Arabiske Emirater.
På det nordfynske biogasanlæg ejet af Nature Energy skal produktionen sættes i vejret.
Biogas-selskabet Nature Energy satte i 2015 sit biogasanlæg i Bogense på Nordfyn i drift og har siden omdannet 950.000 ton gylle og madaffald til 40 millioner kubikmeter biogas.
Samtidig har anlægget produceret 850.000 ton gødning til markerne på Nordfyn.
Biogasanlægget i Bogense er med andre ord en grøn succeshistorie, og den succeshistorie vil man gerne bygge videre på.
Derfor har selskabet ansøgt om at få mulighed for at udvide anlægget, ifølge Rasmus Vinther fra Nature Energy.
Nature Energy søger om at udvide behandlingskapaciteten fra 300.000 ton til 550.000 ton biomasse om året.
I første omgang udvides anlægget dog til at behandle 450.000 ton.
Der er tale om en investering på ca. 100 mio. kr., så man samlet set har investeret mere end 300 mio. kr. i biogasanlægget.
I dag er det 10 ansatte og udvidelsen forventes at skabe ca. 100 byggejobs i anlægsperioden og 5-6 nye faste arbejdspladser.
Kilde og foto: Nature Energy.
Knud Christensen udvider det to år gamle Viftrup Biogas i Spjald i Vestjylland med endnu en reaktortank.
På nyligt afholdt åbent-hus arrangement kunne Ringkøbing-Skjern kredsens folketingskandidat Kenneth Mikkelsen tage det første spadestik.
Ifølge Knud Christensen ønsker man at udnytte det materiale, man fylder i biogasanlægget yderligere ved at opføre endnu en tank.
Den nye tank forlænger opholdstiden i anlægget fra 45 dage til 66 dage.
Danmarks bidrag til den globale klimaindsats skal styrkes og regeringen lægger derfor i finanslovsforslaget for 2019 op til at hæve den årlige klimapulje til 540 millioner kroner i 2019 – det største beløb nogensinde.
Læs arktiklen på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside...
Biomasse nok til produktion af 500 mio m3 biomethan ligger hvert år og rådner på danske marker
Der ligger en kæmperessource derude, der bare skal samles op, ensileres og anvendes til biogasproduktion.
Måske det kan hjælpe landbruget til at reducere sin klimabelastning?
Biogassen boomer
Produktionen af biogas er fordoblet på få år og der bygges nye anlæg som aldrig før.
Skal nye anlæg have succes er det afgørende at sikre råvareforsyningen.
Affald er en knap ressource, energiafgrøder er ”no-go”.
Men så er der heldigvis kolossale biomasseressourcer i form af restbiomasser som halm, roetoppe og måske efterafgrøder.
Måske maskinstationerne kan se sig selv i en rolle som leverandør af biomassegrundlaget til biogasanlæggene
Der dyrkes fremdeles 30-40.000 ha. med sukkerroer i Danmark. Hertil kommer en svagt stigende interesse for roer til foderbrug og 2-3 mio. ton halm, der for øjeblikket ikke nyttiggøres.
Hvis roetoppene og halmen blev udnyttet til biogasproduktion kunne der produceres 500 mio m3 methangas, der svarer til samme mængde olie i liter.
- Vi har netop afsluttet et projekt, der, med støtte fra ForskEL programmet, gik ud på at udnytte disse ressourcer til biogasproduktion i form af en ensilage bestående af roetoppe og halm. Ensilagen viste sig at være et glimrende substrat til biogasproduktion, og kan tilvejebringes for omkostninger svarende til majsensilage, siger Kurt Hjort Gregersen AgroTech.
Grundforsyning til biogasanlæggene
Roetop-halmensilage kan derfor i princippet udgøre grundforsyningen af biomasse til et stort antal nye og eksisterende biogasanlæg. Og netop biomasseforsyningen har hidtil været en betydelig udfordring for både eksisterende og nye biogasanlæg.
Roetop-halmensilage til biogas rummer flere fordele.
I modsætning til egentlige energiafgrøder betragtes både roetoppe og halm som restbiomasser, der ikke lægger beslag på dyrkningsjorden, og derfor kan anvendes ubegrænset i biogasanlæg.
Desuden sker der under ensileringsprocessen en vis opblødning af halmen, så den både bliver lettere at håndtere i anlægget og ikke mindst, at gasudbyttet fra halmdelen øges. Endelig bevares næringsstofferne i både roetop og halm og bliver tilbageført til landbrugsjorden i form af afgasset gylle.
Eftersom sukkerroedyrkerne ikke er meget for at få en grønthøster og aflæssevogn til at køre rundt i roemarken forud for optagningen af roerne skal toppene nok bjerges samtidig med roeoptagningen. Det kræver en optager med tank og en frontklipper med sideudkast, hvorpå der kan monteres en transportør, der kaster roetoppene op i en vogn, der kører ved siden af (se billede). Herefter etableres en ensilagestak i en plansilo hvor 25procent halm ifølge vore forsøg hindrer saftafløb.
Det koster godt 100 kr. at bjerge roetop og halm til 1 ton ensilage, og 180 kr. hvis halmen skal sættes til fuld værdi. Her er det værd at bemærke, at ”sekundahalm” sagtens kan bruges.
Af et ton blandingsensilage kan der produceres over 70 m3 methangas. Med en værdi af gassen på 5 kr/m3 har den så en bruttoværdi på ca. 365 kr.
- Det vil biogasanlæggene næppe betale, da de jo også skal afholde produktionsomkostningerne i biogasanlægget, men mindre kan vel også gøre det, siger Kurt Hjort Gregersen med et smil.
I forbindelse med præsident Macrons statsbesøg underskriver Danmark og Frankrig en ny aftale om styrket samarbejde på klima- og energiområdet. Aftalens fokus er at forstærke samarbejdet mellem de to lande om særligt grønne investeringer og en styrket klimaindsats i EU, som grundlag for bl.a. styrket global handling.
Både Frankrig og Danmark har understreget behovet for højere klimaambitioner. Uret tikker. Der er brug for handling nu – og for et styrket samarbejde.
Frankrig og Danmark underskriver i dag en samarbejdsaftale på klima- og energiområdet, der skal målrette og styrke samarbejdet om at nå højere klimaambitioner europæisk og globalt.
- Danmark og Frankrig har et solidt samarbejde og en god fælles forståelse af klimaudfordringerne og nødvendigheden af den grønne omstilling. Med den nye aftale intensiverer vi vores samarbejde, der, hvor der er brug for international handling og lederskab. Det glæder mig meget, at vi sammen kan vise vejen mod at nå Parisaftalens mål, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Også udviklingsminister Ulla Tørnæs hilser aftalen velkommen.
- Hvis målene i Parisaftalen skal nås, er det helt centralt, at den private sektor engageres og at der på globalt plan investeres i grønne løsninger. Vi har i Danmark rigtig gode erfaringer med at bruge udviklingsbistanden til at mobilisere både offentlig og privat finansiering til klimavenlige projekter. Samtidig har mange danske virksomheder konkrete løsninger at byde ind med. Derfor er det også vigtigt og helt naturligt, at vi i samarbejde med en tæt partner som Frankrig også fremadrettet vil søge at fremme denne dagsorden globalt, siger Ulla Tørnæs (V).
Aftalen blev underskrevet onsdag den 29. august 2018 i Skuespilhuset af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og Frankrigs europaminister Nathalie Loiseau.
Fakta:
Hovedelementerne i aftalen er:
Regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier den 29. juni 2018 en ny energiaftale.
Med aftalen kan danskernes elforbrug blive dækket af vedvarende energi i 2030.
Samtidig viser aftalens finansiering af vedvarende energikilder vejen til at nå en andel vedvarende energi på ca. 55 pct. i 2030.
Med aftalen afsættes der i alt 19 mia. kr til investeringer i grønne energikilder.
• 3 havvindmølleparker på tilsammen 2.400 MW - hvilket kan dække mere end alle danske husstandes strømforbrug
• Solceller og landvind skal konkurrere i teknologineutrale udbud for i alt 4,2 mia. kr.
• Ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
• Et kursskifte i varmesektoren skal fremme nye grønne løsninger og teknologier.
• Reserve til vedvarende energi på 400-500 mio. kr. årligt fra 2025.
Ud med kul, ind med sol, vind og biogas
I 2030 skal kul være helt udfaset af vores elproduktion, og der skal derfor skrues op for de grønne energikilder i stedet.
Mere grøn biogas fra en ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
Der afsættes en pulje på over 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas.
Der reserveres en andel til økologisk biogas.
Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport.
Herudover oprettes der en reserve på 400-500 mio. kr. årligt fra 2025, der kan bruges til yderligere investeringer i grønne energikilder, hvis det er nødvendigt med fortsat støtte til vedvarende energi.
Teknologiudviklingen går stærkt, og forventningen er, at man med de samlede prioriteringer kan nå 55 pct. vedvarende energi i 2030.
Og læs uddybning af konsekvenser for hele bioenergiområdet herunder biogas i førstkommende nummer af bioenergiMAGASINET (udkommer september måned).
Biogassen tilgodeses med midler til fortsat ekspansion af området, hvor især økologisk biogas tilgodeses.
Et nyt koncept med stort anlagt bioenergimesse ved Nutrifair, skal være med til at synliggøre og promovere de mange professionelle leverandører.
Du er en af dem, hvorfor vi meget gerne ser dig som deltager..!
BioenergiMAGASINET ved Vmarketing samarbejder med MESSE C om at udvikle et udstillings- og konferenceområde for bioenergi ved Nutrifair-messen i Fredericia den 16.-17. januar 2019.
Nutrifair 2018 havde 5.000 besøgende, primært husdyrproducenter og hovedparten med indkøbsansvar.
Messeområdet
Vi har udviklet et koncept, hvor bioenergi-området omfatter udstilling med leverandører inden for biogas, halm til energi, træpiller og træflis til både landbrugsejendomme og større energiproducerende anlæg.
Konferenceemner
16. januar: Landbrugere som energileverandører og forbrugere - markedsudsigter og politiske rammebetingelser
16. januar: International konference om optimering af biogasproduktion (præsentationer på engelsk)
17. januar: Behandling og genanvendelse af næringsstoffer - markedsudsigter og politiske rammebetingelser (præsentationer på dansk)
Målgrupperne
Se mere info og prisliste her...
Messe C i Fredericia byder velkommen til Bioenergimesse 16-17. januar 2019.
Et nyt samarbejde mellem Messe C i Fredericia, BioenergiMAGASINET og Aalborg Universitet m.fl. skal ”løfte” bioenergimessen til endnu højere niveau.
Vedvarende energi herunder biomasse spiller en stadig større rolle i omstillingen fra fossil til grøn energi og en bred skare af interessenter og udstillere indenfor bioenergi har allerede vist interesse for sammenkoblingen af Nutrifair og en bioenergi-messe.
Udstillingen afvikles parallelt i nabohallen med Nutrifair, som i år havde mere end 5000 besøgende, hovedsagelig husdyrproducenter.
Indehaver af BioenergiMAGASINET Kris Vetter Vmarketing ser store perspektiver i samarbejdet.
- Vi udgiver BioenergiMAGASINET på 12 år i år og mærker tydeligt den fortsat stigende interesse for bioenergi og biogas, siger Kris Vetter.
Modtagerne af bioenergiMAGASINET er landmænd, biogasproducenter og interessenter indenfor bioenergi.
- Vore annoncører efterspørger en messe, hvor de kan fremvise produkter og få dialog med indkøberne fra biogasanlæggene og varmeværkerne, men også det store antal landmænd som anvender biomasse som fyringsgrundlag på bedriften og som bekendt er leverandører til biogasanlæggene, siger han.
- Samtidig er biogas jo med til at rydde op efter dyrene og udnytte gødningen til gasproduktion og dermed med til at løse fremtidens samfundsudfordringer, når vi skal væk fra fossile brændsler. Landbruget spiller en vigtig rolle i omstillingen til mere grøn energi, fastslår Kris Vetter.
- Derfor var det oplagt, da Nutrifair henvendte sig, at vi tog opgaven med at give bioenergimessen et fagligt og kommercielt løft, siger Kris Vetter.
Projektleder Messe C, Fredericia Jørgen Kronborg ser ligeledes store perspektiver i samarbejdet.
- Vi ønsker at fremme interessen for bioenergi. Og da alle husdyrproducenter har interesse for afsætning af gylle og anden husdyrgødning, var det oplagt at lægge bioenergimessen sammen med vores Nutrifair messe, siger projektlederen.
- BioenergiMAGASINET udkommer jo til alle biogasproducenter, så jeg håber naturligvis, at driftsleder og direktører med videre fra anlægsside samt andre interessenter fra bioenergiområdet lægger vejen forbi og ser udstillingen og får en god faglig snak med leverandører og konsulenter fra rådgivningssiden, siger han.
Bioenergi-området omfatter en stor udstilling med leverandører inden for biogas, halm til energi, træpiller og træflis til både landbrugsejendomme og større energiproducerende anlæg.
I tilknytning til udstillingsområdet bliver der et konferenceområde, hvor en række relevante temaer forventes belyst indenfor hovedsporene:
- Landbruget som energileverandør og forbruger (emner: Afsætning af gylle, dybstrøelse, halm og skovflis) (forbrug af træpiller, halm, biogas, træflis mm.).
International biogaskonference v. Jens Bo Holm Nielsen Head of Center for Bioenergy Aalborg Universitet Esbjerg. Indholdet for konferencen følger senere (læs mere i nedenstående).
- Optimal udnyttelse af næringsstoffer for landbruget (håndtering af fosfor og kvælstof, biogasproduktion, øko-biogas, separering, grøn gødning osv.)
Da Nutrifair jo handler om husdyrproduktion er et gennemgående tema for BioenergiMESSEN:
”Vi rydder op efter husdyrene” – fra stald til grøn energi og gødning.
Showcases for anvendelse af bioenergi: ”Hvordan forarbejder man halm mest effektivt, effektiv flis-logistik mm. og ”Hvordan laver man biogas og hvordan kommer landmanden i gang med et biogasanlæg” er ligeledes oplagte emner, som indgår i udstillingens faglige indlæg?
Nutrifair 2018 havde i 2018 mere end 5.000 besøgende, primært husdyrproducenter og hovedparten med indkøbsansvar.
Målgrupperne for bioenergimessen er husdyrproducenter, biogasanlæg og varmeværker herunder bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer samt ansvarlige for drift og indkøb på anlæggene. Bioenergibranchen herunder brancheforeninger mv. forventes også at deltage, ligesom universiteter og læringsinstitutioner.
En konference i udstillingsområdet
Aalborg Universitet har allerede meldt deres ankomst til bioenergimessen.
Jens Bo Holm-Nielsen, M.Sc., Ph.D. og leder af Esbjerg Energy Section Department of Energy Technology, Head of Center for Bioenergy and Green Engineering har bekendtgjort at de afholder deres LSBL2 interreg projekt konference i forbindelse med udstillingen.
Fokusområderne bliver højaktuelle med emnerne: Billige råvarer og nye typer af feedstocks til biogas, omkostningseffektive forbehandlingsmetoder, proces overvågning og håndtering, opgradering af biogas til naturgas kvalitet, nyeste indenfor teknologier og nye anvendelsesmåder for opgraderet biogas til eks. transport samt biogas i samspil med vind- og solenergi.
- Vi tilrettelægger programmet i det tidlige efterår med inviterede indlægsholdere fra Tyskland, DK, og andre lande, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
Interreg 5a projektet dækker områder i Danmark og Tyskland, som udgøres af store dele af Slesvig-Holsten, region Sjælland og region Syddanmark.
Fredericia som messeby ligger rigtig fint placeret for dette geografiske område og Jens Bo vurderer at man ved at lægge konferencen i forbindelse med Bioenergimessen opnår netop den dynamik og fleksibilitet som man ønsker med dansk landbrugs husdyrproducenter som omdrejningspunkt.
- Vi skal huske på, at de danske husdyrproducenter er de største råvareleverandører til biogasanlæg i form af gylle, dybstrøelse og biprodukter fra husdyrproduktionen, så det er oplagt at det foregår i forbindelse med Bioenergimessen og Nutrifair i Fredericia, fastslår Jens Bo.
Konferencen bliver på engelsk og arrangørerne forventer et deltagerantal på cirka150 personer, som skal deltage i konferencen og forventes at overnatte i Fredericia og deltage i både Nutrifair og Bioenergimessen.
- Vi ser frem til et givtigt samarbejde med Messe C og BioenergiMAGASINET og glæder os til at kunne præsenterer et endeligt program dette efterår, siger bioenergi-lederen afsluttende.
Biogas spiller en vigtig rolle i omdannelsen til et fossilfrit Sverige og den danske biogas har givet konkurrenceforvridning for den svensk producerede biogas.
For at understøtte den svenske biogasproduktion foreslår regeringen at Vårändringsbudgeten til 2018 at hæve støtten til produktionen af biogas med 270 mio i indeværende år.
Forårets ændringsbudget for 2018 er en aftale mellem regeringspartierne og venstrepartiet.
Svenskerne vil biogas
Biogas er en vedvarende energikilde med meget høj miljømæssig ydeevne.
Størstedelen af biogasproduktionen er afledt af landbrug og fødekæden, og disse industrier spiller derfor en central rolle i overgangen til en cirkulær og biobaseret økonomi i Sverige.
Importen af biogas fra primært Danmark er steget de seneste år, da den har gavn af Danmarks produktionsstøtte til biogas og svenske forbrugsstøtte.
Dette har betydet, at den importerede biogas er billigere end den svenske og for rentabilitetsproblemer for svenske biogasproducenter.
For at øge konkurrencen og fremskynde overgangen til vedvarende energikilder vil regeringen i Vårändringsbudgeten 2018 støtte produktionen af biogas til at omfatte mere substrat end gylle, som madaffald og slam.
"Vores regering har fastslået, at Sverige bliver verdens første fossilfri velfærdsstat. Biogas fremstillet af rester og affald har en meget høj miljømæssig ydeevne og er vigtig for omdannelsen til fossilfri.
Biogas giver dobbelt miljømæssige fordele, fordi det kan erstatte fossile brændstoffer og give os mulighed for at genbruge landbrugs næringsstoffer, siger minister for området Gustav Fridolin.
Regeringen vil også foretage en undersøgelse af, hvordan man bedst kan optimere brugen af biogas, og hvordan det kan give konkurrencedygtige forhold både på kort og lang sigt. Undersøgelsen vil analysere markedsforhold og langsigtede instrumenter til at accelerere produktionen af svensk biogas.
Kilde: Udviklingsministeriet Sverige.
April 2018
Nyt biogasanlæg skal gøre Holbæk 12 procent grønnere ved at reducere CO2-udledningen med 12 procent
Energiselskabet Nature Energy har offentliggjort, at de sammen med en gruppe lokale landbrug er i gang med at investere 200 millioner kroner i et nyt biogasanlæg nord for Kvanløse.
Anlægget vil hvert år omdanne 450.000 ton organisk affald til grøn biogas, der kan varme mere end 10.000 hjem op.
Råvarerne kan f.eks bestå af gylle eller madrester, som anlægget omdanner til grøn biogas.
Biogas, som blandt andet kan give CO2-neutral opvarmning af 10.000 huse.
- I Holbæk Kommune er fremtiden grøn. Vi er gode til at sortere vores affald, og med det nye biogasanlæg kan vi nu omdanne husholdningsaffald og landbrugets gødning til biogas, der hvert år kan give varme til 10.000 hjem, og samtidig reducere vores CO2-udledning med 12 procent. Det er jeg meget stolt af, udtaler borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen.
Med anlægget kommer også nye grønne job til kommunen. Modelberegninger fra Damvad Analytics viser, at etableringen af biogasanlægget alene i anlægsfasen vil skabe mere end 220 byggearbejdspladser, og mere 70 faste arbejdspladser, når anlægget er fuldt udbygget.
- Holbæk Kommune har i forvejen mange grønne virksomheder, og området udvikler sig hele tiden. For mig er det nye biogasanlæg endnu et bevis på, at den grønne omstilling går hånd i hånd med vækst og jobs, og kommunalbestyrelsens beslutning om at Holbæk Kommune bliver en grønnere kommune. Det er fantastisk, siger John Harpøth, der er formand for Udvalget for Klima og Miljø.
(fra venstre mod højre) Viceborgmester og formand for Udvalget for Klima og Miljø i Holbæk Kommune, John Harpøth, Borgmester i Holbæk, Christina K. Hansen, Formand for leverandørforeningen, Sjællands Biogas, Klaus Pedersen og Kommunikationsdirektør i Nature Energy, Rasmus Winther
Biogasanlæg er vigtigt for økologien
Foruden den grønne biogas, har biogasanlægget i Holbæk en grøn sidegevinst – gyllen og madresterne bliver til grøn gødning, som er mere effektiv, lugter mindre og som er bedre for miljøet og klimaet. Den grønne gødning er særligt vigtig for økologiske landmænd, da de ikke kan bruge kunstgødning, som andre landmænd. Skal væksten i økologien fortsætte, skal økologerne have bedre adgang til grøn gødning.
- Udover den grønne biogas, laver vores biogasanlæg også grøn gødning, som indeholder mindre metan – det er godt for klimaet, og mindsker udvaskningen af næringsstoffer og det er godt for grundvandet. Vi forventer, at en ikke ubetydelig del af den grønne gødning fra anlægget her i Holbæk kan komme fra en selvstændig økologisk linje. Det er en rigtig god nyhed for de mange økologiske landmænd her i Nordvestsjælland. Med mere grøn gødning til rådighed i Nordvestsjælland, kan væksten i økologien fortsætte, siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Biogasanlægget har således stor betydning for de lokale landbrug, som ser positivt på, at der nu er udsigt til at etableringen af et biogasanlæg i Holbæk Kommune kan blive en realitet.
- Vi er glade for, at vi med dagens aftale for alvor kan komme videre med etableringen af biogasanlæg i Kvanløse. Anlægget vil være godt for miljøet, og så giver det et gødningsprodukt, der kan forbedre udbyttet med op til 15 procent. Biogasanlægget bliver derfor en gevinst for både miljøet og bundlinjen, siger Klaus Pedersen, formand for Sjællandske biogas.
Anlægget i Holbæk bliver Nature Energy’s første biogasanlæg på Sjælland.
Kilde: Nature Energy.
Danmark er kommet langt med den grønne omstilling. Ofte nævnes vindmøller i den sammenhæng, men faktisk består størstedelen af vores forbrug af vedvarende energi af biomasse som fx træpiller, halm og brænde. Men ikke al biomasse er godt for klimaet, og derfor anbefaler Klimarådet i sin hovedrapport for 2018, at der indføres regulering, der kan sikre brug af klimavenlig biomasse.
Brugen af biomasse i Danmark er stærkt stigende, og derfor bør vi sikre, at vi kun bruger klimavenlig biomasse. Klimarådet foreslår, at biomasse skal leve op til bæredygtighedskriterier med øget fokus på klima. Kun den biomasse, der kan dokumentere at leve op til kriterierne, bør betragtes som grøn energi. Biomasse, der ikke opfylder kravene til klimavenlighed, bør pålægges CO2-afgift og bør ikke kunne modtage tilskud.
"Når biomasse udgør så stor en del af Danmarks grønne omstilling, er det oplagt for Klimarådet at se nærmere på, om vi rent faktisk også gavner klimaet ved at bruge så store mængder biomasse. Det store danske forbrug gør, at Danmark har et særligt ansvar for at sikre, at vi kun brænder klimavenlig biomasse af. En bedre regulering, der skelner mellem klimavenlig og klimabelastende biomasse, er vejen frem," siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen.
Der findes både god og dårlig biomasse
Biomasse regnes officielt som vedvarende, CO2-neutral energi på trods af, at der kommer CO2 op af skorstenen, når biomasse brændes af. CO2-neutraliteten begrundes med, at den udledte CO2 optages i de nye træer, der vokser op i stedet for de træer, der er blevet fældet og brændt af. Men de fældede træer genplantes ikke altid, og selv hvis de gør, kan der gå mange år, før al den udledte CO2 er blevet optaget igen.
Omvendt findes der også biomasse, der kun belaster atmosfæren i beskeden grad, når den brændes af. Det gælder fx restprodukter fra skovdrift og savværker eller træer, der hurtigt vokser op igen. Derfor er det afgørende, at det danske biomasseforbrug reguleres på en måde, så vi kun bruger den klimavenlige biomasse.
De nuværende bæredygtighedskriterier skal strammes op
Den danske energibranche har allerede udarbejdet en række fornuftige bæredygtighedskriterier for den biomasse, der brændes af på danske kraftvarmeværker. Det er et godt initiativ, men Klimarådet vurderer, at kriterierne ikke tilstrækkeligt tager hånd om biomassens klimaaftryk.
Klimarådet opfordrer derfor regeringen til at udvikle en række indikatorer, der kan danne grundlag for regulering af biomassen, så biomasse med et stort klimaaftryk undgås. Udviklingen af indikatorer kan ske i regi af den bioenergi-taskforce, som regeringen foreslår i sit udspil til en ny energiaftale.
Forslag om afgift på ikke-klimavenlig biomasse
I dag er biomasse helt fritaget for afgifter. Klimarådet anbefaler en afgiftsreform, der erstatter de nuværende energiafgifter med en CO2-afgift. Reformen betyder, at biomasse fortsat vil være afgiftsfritaget, hvis den kan dokumenteres at være klimavenlig. Derimod bør ikke-klimavenlig biomasse pålægges en CO2-afgift, der afspejler dens belastning af det globale klima. Afgiften bør som udgangspunkt lægges på al ikke-klimavenlig biomasse, men med bagatelgrænser, så fx det træ, private henter i egne haver, ikke omfattes.
I tillæg anbefaler Klimarådet, at reglerne på fjernvarmeområdet lempes, så alle vedvarende energiteknologier får mulighed at konkurrere med hinanden på lige vilkår. Blandt andet bør kraftvarmekravet udfases, så biomasse ikke stilles bedre end fx varmepumper, som producerer varme men ikke elektricitet.
Fakta om Danmarks forbrug af biomasse
Regeringen vil fortsætte udbygningen og afsætter en pulje på 4 mia. kr. over 20 år til ny biogas. Regeringen vil derudover sikre grundlaget for de eksisterende anlæg.
Se regeringens plan her...
Virksomheden Quantafuel med hovedsæde i Norge har sat gravemaskinerne i gang.
Torsdag den 19. april satte Quantafuel gang i byggeriet af deres første fuldskala fabrik til omdannelse af affaldsplast til syntetisk brændstof i GreenLab Skive i Kåstrup nord for Skive.
Der er tale om det første anlæg i Europa og vil blive Quantafuels referenceanlæg. Anlægget har en banebrydende pyrolyseteknik, som gør det muligt at omdanne 1 tons affaldsplast til omkring 800 liter syntetisk brændstof.
Samtidig har Quantafuel lavet en langvarig aftale med det verdensomspændende firma Vitol, som vil aftage det syntetiske brændstof til opblanding i diesel og benzin.
Produktionen af syntetisk brændstof fra affaldsplast er en mere grøn produktionsform end normal dieselproduktion, og anlægget i GreenLab Skive vil kunne reducere CO2-udledningen med op til 66 procent i produktionsleddet ift. en traditionel dieselproduktion. Ligeledes er der en miljøfordel ved at bruge affaldsplast, som ellers skulle til forbrænding.
I GreenLab Skive er Administrerende direktør for Energifonden Skive, Steen Harding Hintze, glad for at byggeriet nu går i gang: “Vi har set frem til denne dag og glæder os til, at fabrikken står færdig. Quantafuel er endnu et eksempel på en virksomhed, som har fundet det attraktivt at etablere sig i GreenLab Skive - ikke mindst på baggrund af den industrisymbiose GreenLab Skive tilbyder virksomheder, siger administrerende direktør for Energifonden Skive, Steen Harding Hintze til bioenergi.dk
Læs hele artiklen i maj udgaven af bioenergiMAGASINET - bestil abonnement her...
Foto: Mette Johnsen.
Regeringen vil grundlæggende ændre på, hvordan Danmark støtter ny grøn energi.
På en større Energikonference afholdt igår mandag af Dansk Fjernvarme, Maskinmestrenes forening og Aalborg Universitet fortalte Eva Kjer Hansen om hvorledes regeringen ønsker at ændre måden, hvorpå vedvarende energi støttes.
Energiminister Lars Chr. Lilleholt har idag tirsdag udsendt en pressemeddelelse med hovedpunkter desangående.
Regeringen lægger op til en stor ændring af måden, der bliver givet støtte til opførelsen af mere vedvarende energi i Danmark.
I et nyt udspil til den energiaftale, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventes at fremlægge i denne uge skal der afsættes 4,2 milliarder kroner i perioden 2020-2024 til at støtte nye projekter med solceller, landvindmøller, kystnære havvindmøller samt bølge- og vandkraft.
Det skal ske i udbud, så teknologier lan konkurrere på lige fod.
Biomasse og biogas kan få penge fra samme pulje, hvis de kan konkurrere med de andre teknologier.
Tanken er at det skal udbygge den vedvarende energiproduktion i Danmark med energi nok til at levere strøm til 900.000 husstande.
Hvis priserne til auktionerne bliver lavere end ventet, skal der bruges penge på flere projekter.
Der vil sideløbende være separate udbud til nye havvindmølleparker.
Grundlæggende skal puljen bidrage til målsætningen om, at 50 procent af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Ifølge regeringen (skatteministeren og energiministeren samstemmende) ønsker man at sænke el-afgiften, men flere frygter at forbruget derved vil stige.
Danmark indtager førstepladsen i Europa, når det kommer til størrelsen af afgiften på el.
Det vil regeringen imidlertid gøre noget ved i det energiudspil, der er lige på trapperne.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ganske vist ikke sætte præcist tal på, hvor mange af de nuværende 91,4 øre per kilowatt-time, der skal væk.
- Men vores udspil vil være noget, der kan mærkes, og som vil være med til at rykke Danmark væk fra den kedelige førsteplads, vi sidder på nu, siger han. Når det blandt andet ligger regeringen på sinde at få elafgiften ned, handler det mest om, at den faktisk er med til at bremse den grønne omstilling. Mere end 50 procent af den danske elproduktion stammer fra vedvarende energi i dag, og andelen bliver kun større, i takt med at flere havvindmølleparker og solcelleanlæg tages i brug.
- Men jo dyrere, elektriciteten er, jo mindre fordelagtigt er det at skifte eksempelvis oliefyret ud med en varmepumpe. Beregninger fra skattevæsnet viser desuden, at en del af nedsættelsen af elafgiften betaler sig selv, fordi de sparede afgifter skaber øget økonomisk aktivitet. Det er en rigtig god forretning for samfundet, ifølge ministerne.
- For hver tokrone, vi bruger på at sætte elafgiften ned, så øges samfundsøkonomien med én krone, siger skatteministeren.
Lavere elafgift vil også betyde lavere indtægter i statskassen, og derfor skal der findes en måde at finansiere det på. Karsten Lauritzen afviser, at det kommer til at betyde højere energiafgifter på andre typer brændsel.
- Det vil stride mod det skattestop, som den nuværende regering har formuleret og heldigvis er der penge til både at investere i mere vedvarende energi og til at sænke elafgiften, siger Karsten Lauritzen.
Han vil dog endnu ikke løfte sløret for, hvor stor en del af det økonomiske råderum, som regeringen er klar til at bruge på at sænke afgiften på strøm. Elafgiften indbringer årligt statskassen 12,4 milliarder kroner. Beregninger fra Skatteministeriet viser, at det netto koster staten én milliard kroner at sænke elafgiften med 20 øre. Omvendt vil det sænke elregningen for en typisk dansk parcelhusfamilie med 800 kroner om året.
Kilde Ens.dk
Sidste år blev der introduceret en ny fosforregulering, men nu viser nye beregninger, at det vil koste biogasbranchen mere end 150 mio. kr. om året ifølge Ole Hvelplund Nature Energy.
Den nye fosforregulering svarer ifølge Nature Energy til en reduktion på 10 pct. af den støtte som branchen modtager.
Den nye regulering, der er en del af en ny husdyrregulering, betyder, at kravet til mængden af fosfor i blandt andet anvendelsen af organisk gødning i landbruget er blevet skærpet. Nu viser en beregning fra brancheorganisationen Biogasbranchen, at det fra 2019 vil koste biogasbranchen 150 mio. kr. om året.
- Vi er helt klar på at levere løsninger og nedbringe omkostningerne til at producere biogas. I en tid op til et kommende energiforlig, hvor det er naturligt, at størrelsen af støtten diskuteres flittigt, er det blot også vigtigt at huske på, at de nye fosforregler i praksis betyder, at støtten allerede er beskåret med 10 pct., lyder det fra Ole Hvelplund, der er direktør for NGF Nature Energy.
De 150 mio. kr. stammer fra de omkostninger, der er for biogasanlæggene ved at skulle separere og fordele den fosfor i den gødning, der er tilbage, efter biogassen er blevet udvundet.
Her vil det f.eks. være nødvendigt at skulle eksportere fosfor ud af områder med stor husdyrtæthed, hvilket ifølge NGF Nature Energy typisk vil gøre sig gældende i Syd- Vest- og Nordjylland.
Det vil være nødvendigt for biogasselskaberne at skulle investere for at kunne udskille fosforen fra gødningen, så det er nemmere at transportere den rundt i landet. Og det er altså den udskilning og transport, der udgør omkostningen. En omkostning, som biogasanlæggene ikke bliver kompenseret for, understreger NGF Nature Energy.
- Der er en tendens til udelukkende at måle biogas på, hvad det koster pr. kilowatt. Det er en helt forkert og ensidet målestok. For ikke nok med, at biogassen omdanner det, vi ikke vil have, til det vi har brug for som samfund, så er biogassen også garanten for mindre metan og en hensigtsmæssig omfordeling af fosfor, når danske landmænd kører den grønne afgassede gødning ud på deres marker, siger Ole Hvelplund, der fortæller, at biogasanlæggene allerede i dag taber penge i forsøget på at navigere uden om fosforholdige biomasse, hvilket samtidig er årsagen til, at ikke alt relevant biomasse recirkuleres som ønskeligt.
Kilde: Finans.dk.
Foreningen Biogasbranchen ønsker mest mulig VE energi for pengene...
Læs hele artiklen på energi-supply.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
