luft

Grøn Vækst lægger op til rigtig meget biogas i Danmark. For at få gang i udbygningen udgiver AgroBusiness Park nu en ny kogebog for hvordan man gør.

Fra idé til første spadestik
Der er ikke bygget mange nye biogasanlæg i Danmark de sidste 10 år.
Men det bobler af politisk interesse og praktisk virkelyst for mere biogas - om end rammebetingelserne ikke er helt som landmændene ønsker det lige nu.
Grøn Vækst planen fra 2009 vil øge andelen af husdyrgødning til energiformål til 50 % i 2020, hvor det i dag er
5-6 % af husdyrgødningen, der laves til biogas.
Det kræver 5-6 rigtig store fælles biogasanlæg om året de næste 10 år – og det er en meget stor udfordring.

Verden ændrer sig
Ganske mange ting omkring biogas er lavet om de seneste år og en guidebog – en kogebog – er på sin plads for at sætte skub i udviklingen.
Alle aktører skal vide hvad der skal til for at etablere et nyt anlæg og vi skal optimere processen fra idé til første spadestik, så det ikke tager mere tid end nødvendigt.
AgroBusinessPark har samlet en række eksperter, der har arbejdet med kogebogen i godt et års tid, mens Grøn Vækst er blevet udmøntet i ny lovgivning.
Der er dog endnu ikke afklaringer på alle spørgsmål fra Grøn vækst planen, bl.a. omkring opgradering af biogas til naturgasnettet.
Kogebogen udkommer november 2010 og kan findes på www.cbmi.dk.
Der vil løbende komme opdateringer af specielt faktaarkene på netversionen, hvis der ændres i rammebetingelser eller praksis.

Ni faser
Kogebogen er opbygget som en hovedtekst og en række mere konkrete faktaark. Kogebogen deler processen fra idé til første spadestik op i ni faser:
1.    Kontakt til kommune og energiaftager
2.    Konkretisering af idé, afklaring af roller
3.    Dialog og borgerinddragelse
4.    Organisering af faser indtil drift
5.    Forprojekt mod forretningsplan
6.    Økonomien i biogas
7.    Myndighedsbehandling
8.    Aftaler mellem biogas og partnere
9.    Udbud, licitation, spadestik.

De tre første faser foregår næsten samtidigt, men det er særdeles vigtigt at få et godt samarbejde etableret med myndigheder og energiaftagere, samt at få en god dialog med lokalsamfundene, interesseorganisationer og politikere. Involvering, åbenhed og dialog er nøgleord. 
En meget aktiv indsats i disse faser kan få resten af forløbet og planlægningen af fx myndighedsbehandling til at glide meget lettere.

Følsom økonomi
I de resterende faser beskrives ret grundigt hvad der skal gøres i forhold til fx myndighedsbehandlingen i kommunerne og hvilke overvejelser man skal gøre sig med sine rådgivere omkring økonomien i et biogasanlæg. Der er fx fordele og ulemper ved at bygge store biogasanlæg, men uanset størrelse af anlæg er økonomien mest følsom over for estimater for gasudbytte/tom tilført biomasse og prisen på gas hos aftageren.
Det kræver en helt konkret beregning og uvildig rådgivning på det enkelte anlæg at sige om biogassen er rentabel, så det spørgsmål kan kogebogen ikke svare på..

Opslagsværk
Kogebogen skal fungere som et opslagsværk med en række ret praktiske anvisninger og forslag til forløb og forhold man skal over veje. Kogebogen giver ikke alle svarene, men giver forhåbentlig overblik og de spørgsmål man skal forholde sig til.
Målgruppen er primært landmandsgrupper, der tager initiativ til biogas, men det kan bestemt også være andre initiativtagere i energiselskaber, myndigheder, gasselskaber, grønne organisationer osv.

Faktaark
Kogebogen har 12 faktaark som bilag. De omhandler bla. fordele og ulemper ved biogas, energibalancer, økonomiske følsomhedsanalyser, planlov og miljøgodkendelse, oversigt over love og bekendtgørelser og checklister til kontrakter med energiselskaber, landmænd osv.

Første spadestik er taget i Holstebro til Måbjerg Bioenergi i 2010 efter et meget langt planlægningsforløb.

- Vi håber at kogebogen kan bidrage til at forløbet med at sætte biogas i gang vil kunne gå hurtigere og mere smidigt i fremtiden. Det er kogebogens ambition, siger Knud Tybirk Agrobusiness Park.

Den 11. januar afholdes en workshop: Gang i Biogas i Region Midt i AgroBusiness-Park.

Kogebogen er udgivet af Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse, tidligere kendt som ”Center for Bioenergi og Miljøteknisk Innovation” (CBMI) med bidrag fra
LandboLimFjord/ DLBR Specialgruppe om Biogas, Planenergi, PlanAction, Agrotech samt Brancheforeningen for Biogas.

Desuden har der været en følgegruppe med deltagelse af Dansk Fjernvarme, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Agrotech, HMN Naturgas, Biogassekretariatet, Region Midt, kommuner, biogasanlæg og leverandører af anlæg.

Kogebogen er udarbejdet med økonomisk støtte fra Region Midt, Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Brancheforeningen for Biogas.

Tekst: Knud Tybirk, Projektleder, AgroBusinessPark.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Mange års arbejde for et biogasanlæg i Holsted får nu fast grund under fødderne. Onsdag d. 18. juni sætter hovedentreprenøren Xergi officielt gang i det store byggeri ved Grindstedvej i Holsted. Parterne bag anlægget, Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. og Naturgas Fyn, markerer sammen med Xergi opstarten på byggegrunden onsdag kl. 16.30.
Mere grøn energi på basis af husdyrgødning og mindre lokal miljøbelastning. Det var den agenda, der i 2008 samlede en række landmænd i leverandørforeningen Brørup-Holsted Biogas. Ideerne får nu endelig fast form, og 18. juni sættes byggeriet af anlægget Bionaturgas Holsted officielt i gang.
Det kommende biogasanlæg skal årligt aftage og behandle næsten 400.000 ton biomasse – de 70 procent fra egnens egne leverandører – der på den anden side af processen bliver til op mod 13 mio. kubikmeter bionaturgas, eller hvad der svarer til 7.000 husstandes årlige varmeforbrug.


Grøn gas fra 2015
Leverandøren, danske Xergi, har flere end 100 energianlæg i porteføljen, men direktør Jørgen Ballermann ser stadig frem til den kommende proces:
”Vi er meget glade for at være del af denne spændende, nye udbygning af den danske biogassektor.
Vi er kommet i gang helt efter planen og forventer derfor også, at Holsted-anlægget er klar allerede om et års tid.”
Direktør i Naturgas Fyn, Ole Hvelplund:
”Det er en stor og glædelig milepæl for Naturgas Fyn, at vi nu kommer i jorden med det første anlæg. Vi ser frem til næste sommer at kunne sende den grønne gas på nettet. Vi vil samtidig følge den kommende proces nøje, fordi anlægget her i Holsted er det første, vi selv bygger op fra bunden. Det bliver her, vi skal gøre de vigtige, positive erfaringer, der kan smitte af på de kommende anlægsprojekter, vi har på bl.a. Fyn.”


Naturgas Fyn A/S er landets tredjestørste naturgasselskab og vil som Danmarks nye nøgleaktør inden for biogasproduktion være en aktiv samarbejdspartner for landbruget og biogasproducenter, så Danmarks store biogaspotentiale kan realiseres fuldt ud.
Xergi er en af de førende leverandører af biogasteknologi i Europa med flere end 100 energianlæg bag sig. Xergi er ejet fifty/fifty af Schouw & Co. og Hedeselskabet.
Brørup-Holsted Biogas A.m.b.a. blev dannet i 2008 og består i dag af i alt 60 andelshavere, der tilsammen råder over 22.000 dyreenheder.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Af Knud Tybirk og Anna Dorte Nørgaard, Agro Business Park/ Grøn Gas Erhvervsklynge


Ved bionaturgas til transport findes den største betalingsevne, og de grønne certifikater kan slå hul på markedet. Det fremgår af ny rapport fra PlanEnergi og Blue Planet Innovation.


Samfundsøkonomisk set bør biogas bruges til kraftvarme – men markedet er begrænset. Behovet er større i transportsektoren til at erstatte fossile brændstoffer – men gasmarkedet skal først etableres i Danmark. Udfordringen er den klassiske med hønen og ægget – hvem kommer først? Hvis gasmarkedet til transport etableres vil opgraderet gas til transport være en farbar vej. De kan jo godt i Sverige og Tyskland.


Der er mange udfordringer med at få gang i produktionen af biogas. Det fremgår tydeligt at Biogas Taskforce rapportens grundige analyse af biogas til el og varme, der udkom for nyligt. Men der er også masser af potentialer i samme rapport, som politisk har stor bevågenhed - både for at producere gassen og for at anvende den.


Biogas Taskforce rapporten konkluderer bl.a. at selskabsøkonomisk (med afgifter og tilskud) er der størst incitament til at afsætte gassen til naturgasnettet. Grøn Gas Erhvervsklynge har fået analyseret nogle flere aspekter af dette, som Biogas Taskforce ikke har haft i kommissoriet, fordi vi gerne vil forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i grøn gas og dermed åbne op for erhvervsudvikling på området.


Grøn Gas markedet
PlanEnergi og Blue Planet Innovation har udregnet markedets betalingsevne for grøn gas (bionaturgas) – dvs. den værdi den grønne gas burde kunne sælges til. Dertil skal så lægges værdien af et grønt certifikat og fratrækkes omkostning til opgradering og injektion på naturgasnettet, samt gasfyldestation, hvor det er relevant. Tabellen viser, at betalingsevnen varierer med de konkrete forhold, men at der alt andet lige er størst betalingsevne for biogas opgraderet til bionaturgas og anvendt til transport via naturgasnettet. Markedet kan betale mellem 5,65 og 6,95 kr. for en m3 bionaturgas (BNG). Det er klart, at der er usikkerheder på disse tal, som fremgår af rapporten. Hvad prisen bliver på gasfyldestationen er igen en anden sag, som markedet selv skal regulere.


Tabel 1: Betalingsevne ab biogasanlæg for forskellig anvendelse af biogas. BNG = Bionaturgas (10 kWh/Nm3)
* Tilskud til biogasanvendelse direkte i industri og direkte til transport er godkendt af Folketinget, men ikke statsstøttegodkendt af EU Kommissionen.

Grønne certifikater
Et af usikkerhedsmomenterne i en sådan beregning er værdien af grønne certifikater, som har kunnet handles siden 1. december 2011. Det er et marked i sin spæde start, da udbuddet af bionaturgas hidtil har været begrænset. Omvendt forventes udbuddet at stige betragteligt fremover, jf. Biogas Taskforcens rapport, hvor de fleste kommende anlæg og mange udvidelser arbejder mod at opgradere gassen til naturgasnettet.
Rapporten har interviewet de få aktører, der pt. er på banen i Danmark og har sonderet priser i udlandet. Prisen for de grønne certifikater ligger på de forskellige markeder på 10-100 øre, lavest i England og højest i Holland. Den fremtidige prisfastsættelse for certifikater i Danmark afhænger bl.a. af virksomheders grønne profil og betalingsvillighed. Certifikatordningen kan blive det element, der gør produktion og afsætning af bionaturgas rentabel og slår biogassen igennem på markedet.


Cases – hvad koster det?
Rapporten analyserer også på et par cases for biogasanlæg, der er under planlægning i Region Midtjylland. Her estimeres en omkostning til at producere en m3 biogas, og dernæst beregnes, hvad omkostningen er for at producere bionaturgas og få det leveret på naturgasnettet. Det afhænger fx af biogasanlæggets størrelse og afstanden til naturgasnettet.
Det viser sig, at det ikke umiddelbart er muligt at lave en god business case for salg af bionaturgas til opgradering fra de tre anlæg uden at indregne værdien de grønne certifikater. Det skyldes at omkostningen til opgradering og til produktion af gassen er for stor i forhold til betalingsevnen.


Vejen frem
For at skabe et dynamisk marked og en reel erhvervsudvikling for grønne gasser er der en række barrierer der skal ryddes af vejen. Nogle blev adresseret ved energiforliget i 2012, men den store udfordring er at gøre (bio)naturgas til et anvendt brændstof i biler. Privatøkonomisk ser det ud til at blive en farbar vej, men det er nødvendigt at det offentlige tager ansvar og med spiller med (fx investerer i flådekøretøjer på gas) og at naturgasselskaberne er med til at opstille gasfyldestationer.
Begge dele er godt på vej, og der er derfor et begrundet håb om, at grøn gas til transport bliver en væsentlig del af udfasningen af de fossile brændstoffer i fremtidens Danmark.
Hønen er begyndt at lægge æg, nu skal vi ’bare’ have den grønne gas produceret og opgraderet til naturgasnettet.
Arbejdet er finansieret af Region Midt og konsortieparterne i Grøn Gas Erhvervsklynge (Skive og Lemvig Kommuner, HMN Naturgas, Bioenergi Vest, Dansk Gasteknisk Center, Ammongas, Transportens Innovationsnetværk, Aarhus Universitet og Agro Business Park). Læs hele rapporten på www.greengascluster.com

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Energistyrelsen har offentliggjort en række analyser, som blev sat i gang i forlængelse af energi-forliget fra 22. marts 2012, herunder rapporten fra en særlig Biogas Task Force, som skulle vurdere, om der er kommet den ønskede udbygning eller der er behov for yderligere politiske initiativer. Analysen viser, at de forbedrede rammevilkår bliver meget hurtigt udhulet på grund af manglende pristalsregulering og aftrapning af støtten.

- Der er ikke behov for højere tilskud, men at værdien af energiforliget sikres gennem en pris-talsregulering og fjernelse af aftrapningen, ellers vil der ikke komme gang i den ønskede udbygning, siger Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas.

Rapporten viser endvidere, at markedet for afsætning af biogas til kraftvarme er under kraftigt pres på grund af færre driftstimer og et ønske hos varmekunderne om at skifte fra kraftvarme til afgiftsfri sol- eller biomassevarme. Med energiforliget er der åbnet op for, at biogassen i stedet kan distribueres via naturgasnettet og dermed lagres og bidrage til stabilisering af det fremtidige VE-baserede energisystem. Analysen viser imidlertid, at tilslutningsomkostningerne for at levere biogas på gasnettet er meget høje.

- Det er meget positivt, vi gennem den tilskudsmæssige ligestilling nu kan nyttiggøre biogas via gasnettet frem for kun i de lokale kraftvarmeværker. Det er imidlertid nødvendigt, der kommer lige vilkår for adgang til gasnettet med reglerne for levering af el, så det ikke er biogasproducenten der skal betale fremtidssikringen af gasinfrastrukturen, siger Aksel Buchholt.

Task Force rapporten vurderer, at biogasproduktionen vil blive fordoblet fra nuværende ca. 4 PJ. Det vil imidlertid kun sikre realisering af under en tredjedel af målet fra Grøn Vækst aftalen fra 2009 om at udnytte halvdelen af husdyrgødningen til energi.


Yderligere oplysninger:
Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, mobil 2040 9985.
Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas, mobil 2724 5967.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Der tegner sig et broget billede af biogassen i det syd- og sønderjyske. Store projekter ligger brak, mens andre med store statstilskud er ved at rejse sig på den flade mark.

(citat: JyskeVestkysten)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Landbrug & Fødevarer leverer en sønderlemmende kritik af den klimalov, som regeringen for nylig sendte i høring.

(citat: Landbrug & Fødevarer)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Hvis ikke biogasanlæggene står færdige i august 2015, mister de anlægstilskud.

(citat: Landbrugsavisen)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Naturgas Fyns bestyrelse har i dag på et ekstraordinært bestyrelsesmøde valgt at udpege Ole Hvelplund til ny direktør for Naturgas Fyn. Ole Hvelplund har siden december 2013 fungeret som konstitueret direktør. Han er nu valgt af en enig bestyrelse til fremadrettet at stå i spidsen for landets tredjestørste naturgasselskab

Bestyrelsesformand Anker Boye er tilfreds med processen og ser frem til samarbejdet med den nye direktør:

”Vi har peget på Ole Hvelplund, fordi vi her mener at have fundet manden, der kan føre Naturgas Fyn sikkert videre med afsæt i de gode resultater, selskabet har vist de seneste år. Udpegelsen er sket efter en grundig rekrutteringsproces med hjælp fra en ekstern partner, og vi føler os overbe-viste om, at Ole Hvelplund besidder de kvaliteter og kompetencer, der skal til for at skabe såvel stabilitet som videreudvikling af Naturgas Fyn.”

Ole Hvelplund, 52 år, har en fortid i bl.a. TDC koncernen, senest fra 2007 som CEO og Senior Vice President i TDC Wholesale. Siden januar 2012 har han været Salgs- og marketingdirektør i Naturgas Fyn.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Med energiforliget fra marts 2012 besluttede et meget bredt flertal i Folketinget at fremme biogasudbygningen gennem en forbedring af elafregningsprisen og indførelse af tilskudsmæssig ligestilling, så biogas kan opgraderes og distribueres via naturgasnettet. Nu har EU-Kommissionen meddelt, at de forhøjede støttesatser overholder EU's statsstøtteregler.

- Vi er rigtig glade for, at der nu efter 20 måneder er grønt lys fra Bruxelles til forhøjede elafregningspriser og til opgradering af biogas, men det er beklageligt, at der fortsat er udestående juridiske problemstillinger udtaler Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas.

Kommissionen har understreget, at der ikke kan opnås tilskud til samme aktivitet to gange. Derfor kan der ikke opnås anlægstilskud til kraftvarmeanlæg eller opgraderingsanlæg, som samtidig modtager driftsstøtte.

- Der er ikke behov for yderligere ventetid, da de projekter, som har fået anlægstilskud i forvejen er pressede af, at byggeriet skal være afsluttet i august 2015, udtaler Aksel Buchholt.

Med baggrund i Grøn Vækst aftalen fra 2009 og Energiforliget fra 2012 er der bevilget anlægstilskud til etablering af en række nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg. Udbetaling af anlægstilskuddet kræver, at anlæggene er etableret inden august 2015.

Med energiforliget blev der nedsat en særlig Biogas Task Force, som inden årets udgang skal afrapportere til Folketinget om status for udbygningen samt hvilke yderligere initiativer, der skal til, for at sikre den af Folketinget ønskede biogasudbygning.

- Vi ser nu frem til, at politikerne agerer hurtigt, når Energistyrelsens Biogas Task Force inden nytår fremlægger sin rapport til Folketinget om, hvad der skal til for at sikre, at vi efter flere års stilstand endelig kan få gang i biogasudbygningen, siger Aksel Buchholt.

Folketinget fastsatte med Grøn Vækst aftalen fra 2009 en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen i 2020 skal udnyttes til energiproduktion i biogasanlæg. I regeringens ressourcestrategi fra oktober 2013, ”Genanvend mere forbrænd mindre”, er et af hovedmålene at flytte det organiske affald fra forbrændingsanlæg over i biogasanlæg, så der udover energiudnyttelsen også opnås en recirkulering og genanvendelse af affaldets gødningsstoffer.

Biogas er også identificeret som et af de billigere virkemidler til reduktion af udslippet af drivhusgasser i regeringens Klimastrategi fra august 2013.

Yderligere oplysninger: Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, mobil 2040 9985.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Ifølge Energistyrelsen har EU netop godkendt dansk tilskud til biogasproduktion. Det glæder erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, som forudser fremtidig vækst og arbejdspladser i dansk biogasproduktion.

Danske landmænd og biogasproducenter har ventet utålmodigt på, at EU skulle nikke til det danske tilskud til biogasproduktion. Nu oplyser Energistyrelsen, at EU-notifikationen endelig er faldet på plads, og det glæder erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

EU’s accept betyder, at biogasanlæggene nu endeligt kan modtage den forbedrede driftsafregning, der blev aftalt i det brede politiske energiforlig allerede i marts 2012 og implementeret i dansk lovgivning inden sidste års sommerferie.

Afgørelsen øger den økonomiske sikkerhed ved at satse på biogasproduktion, og mange biogasprojekter rundt om i landet har stået stand by og ventet på den endelige udmelding, inden de kunne komme videre med investeringsprojekter.

”Afklaringen er meget, meget vigtig for både økonomien i de eksisterende biogasanlæg og for at få skabt fremdrift i udviklingen af branchen”, siger Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Han fremhæver, at den langtrukne proces har været med til at skabe usikkerhed for både landmænd og potentielle investorer:

”Vi har hele tiden forventet, at vi kunne regne med politikernes udmeldinger herhjemme, men ingen vil jo forpligte sig på pengepungen, så længe man er i venteposition på det endelige ja fra EU”.

Lars Hvidtfeldt ærgrer sig over, at EU-godkendelsen desværre fortsat indeholder en række uafklarede detaljer, der først og fremmest har betydning for de biogasprojekter, der har fået tilsagn om del i puljen med anlægstilskud. Disse projekter må i henhold til en anbefaling fra Kammeradvokaten afvente videre dialog mellem Energistyrelsen og EU-Kommissionen.

Store potentialer for biogasudbygning
Energiforliget fra marts 2012 forbedrede afregningsprisen på energi produceret på biogasanlæg. Med aftalen forhøjes afregningsprisen fra ca. 79 øre/kWh til 1,15 kr./kWh. Med dagens udmelding fra Energistyrelsen er afregningsprisen en realitet, og både allerede eksisterende biogasprojekter og nye kan få den højere afregning. Det kan betyde flere biogasanlæg, vækst og beskæftigelse.

”Med godkendelsen fra EU er grundlaget lagt for en udbygning af biogassen i Danmark. Det vil give nogle store lokale anlægsinvesteringer og skabe lokal vækst og beskæftigelse mange steder i landet”, fortæller Lars Hvidtfeldt og fortsætter:

”Samtidig er godkendelsen også et vigtigt skridt i retning af at sikre, at vitale næringsstoffer som fosfor og kvælstof finder tilbage til jorden, så vi styrker og udvider fundamentet under fremtidens biobaserede samfund, hvor naturressourcerne udnyttes optimalt i landbrugs- og fødevareproduktionen.”

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er helt afgørende, at kommunerne er klar til at gribe bolden, og at kommunerne med biogasprojekter kommer ud af starthullerne med hurtig sagsbehandling.

”Det vil give et rigtigt godt vækstafsæt for alle de nye kommunalpolitikere i den såkaldte grønne banan”, fremhæver viceformand Lars Hvidtfeldt, der også gør opmærksom på, at biogasprojekter, der har modtaget tilsagn om anlægstilskud, skal være etableret senest august 2015 for at beholde deres tilsagn.

Det politiske mål for biogasudbygningen er, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. Landbrug & Fødevarer har tidligere beregnet, at indfrielsen af målet vil kræve samlede anlægsinvesteringer i størrelsesordenen 7-9 milliarder kroner, og at biogasudbygningen kan give en beskæftigelseseffekt på 1.300 til 1.500 personer i anlægsfasen samt skabe yderligere 800 – 1.000 varige jobs i driftsfasen.

Yderligere info:

Lars Hvidtfeldt, Viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, kan træffes via pressekonsulent Thomas Hovgaard 3083 1052.

 

Kilde: Landbrug & Fødevarer

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

EU-Kommissionen har statsstøttegodkendt nye støttesatser til anvendelse af biogas. Godkendelsen er betinget af, at der ikke ydes statsstøtte til de samme udgifter flere gange.

Læs pressemeddelsen her

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Udmeldingen til Statsminister Helle Thorning-Schmidt´s åbningstale er positiv fra Brancheforeningen for Biogas:

Statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde i sin åbningstale meget ud af, at der ligger en stor ressource i form af vådt og grønt affald, som vi i dag brænder af, men som vil gøre mere gavn, hvis det bliver afgasset sammen med gylle fra kvæg og svin.

Den melding vækker stor glæde i biogasbranchen.
- Det er fantastisk gode udmeldinger, statsministeren kommer med, og i biogasbranchen er vi klar til at tage imod resterne fra de fødevarer, landbruget har sendt ud til forbrugerne. Ud over at producere energi i form af biogas får vi også genanvendt de næringsstoffer, der er i affaldsressourcen. Og så får vi recirkuleret noget kulstof, som er vigtigt i forhold til at sikre jordens langsigtede dyrkningsegnethed, siger Aksel Buchholt, formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas.
I åbningstalen oplyste statsministeren, at der hvert år går 670.000 tons madaffald til forbrænding. Samtidig har regeringen en målsætning om, at halvdelen af husdyrgødningen skal afgasses i biogasanlæg i 2020.
- Det er vanskeligt at få økonomi i produktion af biogas alene på gylle. Derfor er madaffald sammen med dybstrøelse fjerkræ- og kvægbedrifter og separerede svinegyllefibre vigtige elementer til at sikre en rentabel økonomi i anlæggene. Og det er en helt naturlig måde at få by og land til at hænge sammen på, siger Aksel Buchholt.

Citat Landbrug og Fødevarer

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Statsministeren holdt i dag sin åbningstale i Folketinget. Talen er den symbolske indledning af et nyt folketingsår og talen bliver sædvanligvis fulgt tæt af fagforeninger og brancheforeninger, og her er nogle af kommentarerne:

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) får ros fra Brancheforeningen for Biogas for udmeldingerne om, at vådt og grønt affald skal genbruges i stedet for at blive brændt.
- Det er fantastisk gode udmeldinger, statsministeren kommer med, og i biogasbranchen er vi klar til at tage imod resterne fra de fødevarer, landbruget har sendt ud til forbrugerne, siger Aksel Buchholdt, der er foreningens formand, i en kommentar.
Han peger på, at ud over at producere energi i form af biogas bliver de næringsstoffer, der er i affaldsressourcen, også genanvendt.

Citat: Politiken.dk

Se mere på politiken.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas Aksel Buchholt modtog i denne uge beskeden om at udbetalingen af det forhøjede energitilskud til biogasanlæg bliver væsentlig forsinket.

Folketinget vedtog den 22. marts 2012 et energiforlig, der skal give væsentlige forbedringer af rammebetingelserne for biogas.

Elafregningen blev vedtaget forhøjet, og der blev samtidig indført nye tilskudsmuligheder, så biogas også kan anvendes via gasnettet, til procesenergi i industrien og til transport.

Desværre var de positive nyheder blandet med udfordringer. Blandt andet at godkendelsen i EU, før pengene bliver udbetalt, tager meget lang tid.

- Det er simpelthen utilfredsstillende, at der nu er gået op imod 11/2 år fra politikerne besluttede ændringerne og der endnu ikke er opnået et OK fra EU, siger Aksel Buchholt.

- Biogasanlæggene har store likviditetsproblemer og kan ikke låne til udvidelser, moderniseringer og reparationer af udstyr, hvorfor udviklingen som kunne have skabt mange nye arbejdspladser er gået i stå, siger han.

- Dette var absolut ikke intentionen med det nye energiforlig, hvor alle var enige om en styrkelse af rammebetingelserne for biogas i Danmark, konkluderer Aksel Buchholt.

- Vi var og er meget glade for den forbedring Folketinget vedtog, som kan give nyt liv til mange nye anlægsprojekter og udvidelser af eksisterende, men den seneste udvikling er simpelthen utilfredsstillende og vi retter fra begge foreninger en skarp kritik af den meget lange sagsbehandlingstid i EU og der ligger et meget stort ansvar hos regeringen til at få dette på plads meget hurtigt, siger formanden.

Fakta

Biogasanlæg afgasser ca. 7 pct. af Danmarks husdyrgødning og en stor del af det organiske affald fra industrien.

Det forventes, at regeringens kommende ressourcestrategi vil lægge op til, at en betydelig del af det organiske affald frahusholdninger, detailhandel og storkøkkener skal genanvendes til energi og gødning via biogasanlæg frem for at blive forbrændt i affaldsforbrændingsanlæg.

 

Yderligere oplysninger:
Formand for Brancheforeningen for Biogas, Aksel Buchholt, mobil 2040 9985.
Sekretariatsleder for Brancheforeningen for Biogas, Bruno Sander Nielsen, mobil 2724 5967.

Tekst: Kris Vetter

 

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Foreningen for Danske Biogasanlæg appelerer til ministeren for hurtig EU-afgørelse.

Læs brevet her

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Copenhagen Economics konkluderer i en ny rapport, at der er et billionpotentiale i den såkaldte biobaserede økonomi

Men det kræver investeringer her og nu!

Det er en rapport, der beskriver et næsten svimlende potentiale indenfor den biobaserede økonomi, som i dag fremlægges for netværket AGROBIOSAM, der har bestilt rapporten hos Copenhagen Economics.

En biobaseret økonomi er en økonomi, hvor brændsler, kemikalier, lægemidler og materialer bliver produceret ud fra biomasse i stedet for på basis af kul, olie og naturgas.

AGROBIOSAM er et netværk bestående af Novozymes, Haldor Topsøe, DONG Energy og Landbrug & Fødevarer. Netværket blev dannet i 2011 med støtte fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) for at konkretisere mulighederne, perspektiverne og barriererne for en udvikling af bioøkonomi, og i dag fremlægger de deres konklusioner.

Kigger man på potentialet, ser det lyst ud. Alene inden for kemikalier, forventes andelen af biobaserede kemikalier at stige så markant, at omsætningen stiger fra ca. 900 milliarder kroner i 2010 til over 3 billioner kroner i 2025. Samtidig er der stort potentiale at hente i planteforædling og omlægning af høstmetoder og logistik samt biobrændstoffer frem mod 2020, konkluderer rapporten.

De voldsomme tal skræmmer ikke adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, der gerne ser tallene fulgt op med handling.

-Tallene i Copenhagen Economics rapport er nok til at tage pusten fra de fleste, men selvom potentialet i kroner og øre virker nærmest uforståeligt stort, er der ingen tvivl om, at den biobaserede økonomi er værd at satse på. Det kræver dog investeringer fra staten og private, og hellere i dag end i morgen, siger Søren Gade.

Han fremhæver den betydning den biobaserede økonomi kan have for både landbruget og Danmarks yderområder.

-En stor del af mulighederne ligger i landbruget og støtter op om fødevareproduktionen.

Andre afgrøder og anderledes høstmetoder vil give meget mere biomasse, som igen kan give flere muligheder for nye investeringer. Samtidig giver den øgede biomasse mere arbejde til yderområderne, for når råvaren bliver produceret på landet, vil det også give mening at viderebehandle den på landet, det vil give en helt ny industri derude, siger Søren Gade.

 

Offentlig støtte er en nødvendighed

Rapporten beskriver finansiering og regulering som de største barrierer for, at potentialet indenfor den biobaserede økonomi ikke nås. Udover støtte til fortsat forskning, udvikling og demonstration er der også behov for rammevilkår som vil gøre det attraktivt for virksomheder at investere i udvikling og kommerciel produktion. Det gælder både nationalt og i EU, så EU kan være i front på bioøkonomien, og ikke halte bagefter resten af verden, forklarer formand for BioRefining Alliance, Niels Henriksen.

-Hvis man vil være med i front, kræver det man investerer. Derfor må staten også gå aktivt ind i den biobaserede økonomi. Både herhjemme og i EU, hvor de må presse på for, at biobaseret økonomi bliver en prioritet, siger Niels Henriksen.

Tekst: Kris Vetter

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Marina Berndt bliver projektleder for Sønderjysk Biogas a.m.b.a.

Til foråret ventes byggeriet af det nye biogasanlæg i Hjartbro ved Bevtoft, Sønderjysk Biogas a.m.b.a., at komme i gang, og mange af forberedelserne er nu lagt i hænderne på Marina Berndt.

- Jeg har været med i den foreløbige myndighedsbehandling og er nu blevet tilknyttet leverandørforeningen som projektleder, fortæller Marina Berndt, der i snart 10 år har været ansat som miljørådgiver i Sønderjysk Landboforening.

- Jeg er rigtig glad for at overtage stillingen som projektleder. Her kan jeg bruge mine erfaringer i et projekt, der samtidig garanterer et afkast til leverandørerne, fortsætter Marina Berndt.

Myndighedsbehandlingen af det nye biogasanlæg er i gang, og med en byggestart i foråret 2014 vil biogasanlægget kunne køre året efter. Sønderjysk Biogas er dannet af ca. 90 leverandører.

Ved siden af sit lokale arbejde er Marina Berndt tilknyttet en landsdækkende gruppe af biogasspecialister under DLBR.

 

marina berndt

Marina Berndt bliver projektleder for nyt biogasanlæg.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

INBIOM søger danske biogaseksperter til at vejlede i kinesisk biogasprojekt

Liaoning Institute of Energy Resources, som er en god kontakt af INBIOM, søger danske biogaseksperter til at blive tilknyttet et stort demonstrationsprojekt om biogas fra organisk husholdningsaffald.

Instituttet som både laver forskning og kommercielle aktiviteter er meget velrenommeret i den kinesiske biogasindustri og ønsker at søge midler fra den kinesiske regering til at finansiere ekspertbistand fra Danmark. Vi søger derfor biogaseksperter både fra forskning og det private erhvervsliv, som er interesserede i at deltage. Projektet løber over to år og lønomkostninger bliver betalt af kineserne, ligesom der heller ikke vil være afrapportering for eksperterne selv. Derudover finansieres to rejser til Kina.

For mere information kontakt venligst Louise Krogh Johnson på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 2154 5909.

Deadline for interessetilkendegivelse 24 juni.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

I et år der har budt på kraftig vækst i aktivitetsniveauet, kan Hedeselskabet fremvise et godt årsresultat på 32,1 mio. kr før skat.

Hedeselskabet realiserede i 2012 et overskud på 32,1 mio. kr før skat. Resultatet af den primære drift udgør 43,3 mio. kr mod et tilsvarende resultat på 47,9 mio. kr for 2011.

Bestyrelsen betragter årets resultat som tilfredsstillende især set i lyset af den betragtelige aktivitetsudvidelse - og dermed omfattende integration af nye aktiviteter og medarbejdere, som har præget 2012.

- Med de store investeringer, der er foretaget i det forgangne år, står Hedeselskabet stærkere end nogensinde. Vi har opnået en stærk strategisk position på vores primære markeder, hvorfra vi kan bygge videre på den vækst, som er præsteret gennem de seneste år, sagde bestyrelsesformand Frants Bernstorff-Gyldensteen ved Hedeselskabets årsmøde i Grenå den 29. april.

Bestyrelsesformanden påpegede ligeledes, at Hedeselskabet i 2013 vil fortsætte den positive udvikling, som foreningen har været igennem de seneste år, ligesom man fortsat vil støtte udvalgte projekter og aktiviteter inden for selskabets formålsparagraf. Derudover vil der blive allokeret yderligere ressourcer til at udvikle langsigtede innovationsprojekter inden for natur, miljø og energi.

En stærk, international forretning
Adm. direktør og koncernchef Ove Kloch gav ligeledes udtryk for sin tilfredshed med årets resultat på årsmødet. Han fremhævede blandt andet:

- Selvom Hedeselskabet har ekspanderet sine aktiviteter i 2012, står selskabet stadig med en stærk egenkapital på 797 mio. kr og en solid solvens på 45 %. Vi har nu opnået en stærk markedsplacering, og jeg ser alle muligheder for en fortsættelse af Hedeselskabets kommercielle og faglige udvikling, sagde Ove Kloch.

HedeDanmark a/s er en international service og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Selskabet opnåede i 2012 et resultat før skat på 30,8 mio. kr. HedeDanmark har været igennem en omfattende vækst og integration af nye aktiviteter, ressourcer og ca. 400 nye medarbejdere. I løbet af året styrkede HedeDanmark således sin position på det danske marked for grøn service ved opkøb af bl.a. Skælskør Anlægsgartnere, ligesom selskabet etablerede sig på det svenske marked for pleje og vedligeholdelse af grønne områder med køb af Väla Mark & Trädgård. Herudover overtog HedeDanmark den samlede drift af veje og grønne områder i Favrskov, Svendborg og Frederikssund kommuner, samt hos Forsvaret på Sjælland. Senere på året købte HedeDanmark desuden Fest Forest, der forvalter og udvikler skove for investorer i Estland og Letland. Med denne investering er selskabet den førende private skovforvalter og -udvikler for investorer i Baltikum.

 

Orbicon A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed. Selskabet realiserede i 2012 et resultat før skat på 14,1 mio. kr. Forretningsområderne miljø og kommunalteknik har i høj grad bidraget positivt til Orbicons samlede årsresultat, mens byggeriområdet har været oppe mod vanskelige markedsvilkår – specielt i Vestdanmark. I årets løb har Orbicon foretaget flere strategiske opkøb i form af Pluss Leadership (35% af aktierne), Arccon og Korsbæk & Partnere. Disse opkøb har gjort selskabet mere komplet som totalrådgiver. Endelig har Orbicon Grønland igen i år været involveret i miljøvurderinger og tekniske rådgivning i forbindelse med de forskellige råstofprojekter i Grønland.

Hedeselskabet Sp. z o.o. ejer og driver tre vedvarende energianlæg i Polen baseret på afgasning af lossepladser. Selskabet har realiseret et overskud på 4,5 mio. kr før skat. Hedeselskabet Sp. z o.o. præsterer en tilfredsstillende fremgang i overskuddet på den primære drift før indtægten for salget af klimakreditter. Nettoindtægten fra salget af klimakreditter er faldet i løbet af året som følge af manglende tilslutning til en fortsættelse af Kyoto-aftalerne.
Xergi A/S er leverandør af teknologi, design, installation samt drift og vedligeholdelse af nøglefærdige biogasanlæg. Selskabets resultat for 2012 blev et underskud på -8,6 mio. kr. Hedeselskabets andel af resultatet udgør 50%. Resultatet kan primært tilskrives forsinkelse af to store internationale biogasprojekter samt opbygning af viden og internationale markedsmuligheder i henhold til selskabets strategi. Xergi står ved indgangen til 2013 med en tilfredsstillende ordrebeholdning, og tillige ser de politiske initiativer ud til at forbedre markedsvilkårene for biogas – både i Danmark og i udlandet.

Skov- og naturejendomme: Hedeselskabet ejer direkte eller er medejer af tilsammen 24.725 ha skov og naturejendomme i Danmark og i udlandet, som har bidraget tilfredsstillende til årets resultat.

Den økonomiske og strategiske udvikling
På årsmødet gennemgik Ove Kloch endvidere den økonomiske og strategiske udvikling for Hedeselskabet:

  • Driftsfokusering, konsolidering og integration af aktiviteter og nye medarbejdere er strategiske fokuspunkter for Hedeselskabet i de kommende år. Samtidig står selskabet fortsat stærkt til yderligere vækst – såvel organisk som ved opkøb.
  • Selskabets grønne forretningsområder og store viden inden for natur, miljø og energi repræsenterer et internationalt vækstpotentiale.
  • Der er både økonomisk mulighed for og vilje til – igennem årets uddelinger – at sætte yderligere fokus på de muligheder, som selskabets mangeartede forretningsområder rummer.
  • Hedeselskabet har øget udviklingsindsatsen – blandt andet med deltagelse i fire forsknings- og udviklingsprojekter inden for anvendelse af biomasse og aske.
  • Hedeselskabet forventer i 2013 et positivt resultat før skat på ca. 45 mio. kr.


Hoved- og nøgletal (mio. kr)

  2011 2012
Omsætning 1.711 2.063
Resultat af primær drift 47,9 43,3
Resultat før skat 34,0 32,1
Årets resultat 23,6 20,1
Aktiver ultimo 1.463 1.769
Egenkapital ultimo 776 797
Soliditetsgrad 53,0 45,1
Antal medarbejdere 1.052 1.472
0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Efter mere end 16 år træder Ove Kloch tilbage som administrerende direktør og koncernchef for Hedeselskabet. En ny person på posten vil snart blive præsenteret.

Ved afslutningen af selskabets årsmøde i Grenaa den 29. april 2013 skal Hedeselskabet have ny administrerende direktør. Ove Kloch har nemlig valgt at fratræde stillingen, og derfor er bestyrelsen i færd med at identificere en ny person til direktørstolen.

”Jeg har været i selskabet i mere end 16 år nu. Det har været en spændende og udfordrende rejse sammen med fantastisk engagerede og forandringsparate kollegaer. Vi kan i dag se resultatet i et stærkt økonomisk og fagligt Hedeselskab. Nu vil jeg overlade styringen af selskabet til en ny person, der kan tilføre nye perspektiver,” fortæller den afgående adm. direktør.

De mange år i spidsen for koncernen gør Ove Kloch til den længst siddende direktør i Hedeselskabet siden Enrico Mylius Dalgas, som var med til at stifte selskabet. Og i de mange år har koncernen - med hovedsæde i Viborg - gennemgået en rivende udvikling. Da Ove Kloch tiltrådte som administrerende direktør for Hedeselskabet i 1997 var der 850 ansatte i selskabet, som havde en omsætning på 700 mio. kr. Hedeselskabet, der er en forening med status som erhvervsdrivende fond, står i spidsen for datterselskaberne HedeDanmark, Orbicon, Hedeselskabet Sp. z o.o. og de associerede selskaber Xergi og Rindibel. En stigende andel af koncernens aktiviteter foregår nu uden for Danmarks grænser, og den samlede stab er vokset til omkring 2000 medarbejdere, mens omsætningen i 2012 overstiger 2 mia. kr.

En planlagt proces
Ove Klochs beslutning om at træde tilbage blev truffet sidste år og meddelt bestyrelsen i december. Herefter indledte bestyrelsen søgning efter en ny administrerende direktør til selskabet:
”Bestyrelsen er overordentlig tilfreds med den måde, Ove Kloch har ledet selskabet på, og de resultater der er opnået. Ove Kloch har som den længst siddende direktør brugt den styrke, kontinuitet i ledelsen giver, til at udvikle Hedeselskabet så det i dag kan være svært at genkende den virksomhed, han overtog i 1997. Omsætning, overskud og dermed egenkapital er steget, så Hedeselskabet i dag fremstår velkonsolideret og med muligheder for at fortsætte fremgangen i Danmark og i udlandet,” siger bestyrelsesformand Frants Bernstorff-Gyldensteen.

Formanden understreger desuden, at Ove Klochs efterfølger vil overtage en virksomhed med store muligheder. Bestyrelsen er derfor overbevist om, at der i god tid før Ove Kloch fratræder, vil være udpeget en ny direktør for Hedeselskabet. Til at støtte bestyrelsen i udvælgelsesprocessen er firmaet Flensby & Partners engageret.

Nye udfordringer
Selvom fødselsattesten afslører, at han er fyldt 65 år, betyder fratrædelsen i Hedeselskabet på ingen måde et farvel til erhvervslivet for Ove Kloch. Uden for selskabets døre er han nemlig engageret i en række bestyrelser, ligesom han har nogle nye tilbud fra erhvervslivet, som han i øjeblikket undersøger.

Fakta:
Hedeselskabet er forening med status som erhvervsdrivende fond. Foreningen støtter udvikling af ny viden og arbejder med formidling af viden inden for natur, miljø og energi. Under de kommercielle aktiviteter i Hedeselskabet hører datterselskaberne HedeDanmark a/s, Orbicon A/S og Hedeselskabet Sp. z o.o. samt det associerede selskab Xergi A/S.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2020 her

 

Biogasbranchen

biogasbranchen linko

Foreningen Biogasbranchen arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.