luft

Regeringens klimaplan kommer forhåbentlig om få uger. Den kommer til at indeholde et udspil om gas til tung transport, sagde klima- og energiministeren ved Grøn Gas til Transport i Skive.

Inden for de seneste 10 år er oliepriserne begyndt at løbe fra gaspriserne. Det betyder, at gas prismæssigt begynder at blive konkurrencedygtigt med diesel. Det er interessant, fordi gas byder på en række fordele miljø og klimamæssigt. Derfor er der ingen tvivl om, at tung transport – eksempelvis busser – kommer til at køre på gas.

Det sagde klima- og energiminister Martin Lidegaard, da han i dag deltog i åbningen af konferencen og udstillingen Grøn Gas til Transport i Skive den 31. januar.

Klimaplan inden for få uger

Han forventede, at regeringens bebudede klimaplan vil blive offentliggjort inden for nogle uger.

”Den kommer til at indeholde en lang række virkemidler, især inden for transport og landbrug. På transportområdet går hovedstrømmen i retning af at gøre køretøjerne mere effektive med de brændsler vi har i dag, og på lidt længere sigt bliver el, brint og biofuels en del af transportsektoren. Med hensyn til tung transport, så er der ingen tvivl om, at vi får brug for gassen til eksempelvis busser,” sagde Martin Lidegaard.

Anvendelsen af gas i busser vil give en miljøgevinst med det samme, fordi busser på gas udleder langt færre forurenende partikler end busser på diesel. Til gengæld kommer klimagevinsterne først for alvor efterhånden som den fossile naturgas bliver erstattet af biogas og andre grønne gasser.

”Det væsentlige er, at vi nu kommer i gang med at få gassen ud at arbejde i den tunge transport. Vi skal i gang med at få nogle køretøjer, der kan køre på gas. Vi skal i gang med at producere mere grøn gas, og så skal der etableres en infrastruktur med gasfyldestationer, så vognmænd og kommuner kan benytte gas som brændstof,” forklarede han.

Det er baggrunden for, at regeringen i sidste uge bevilgede 20 millioner kroner til etablering af strategiske partnerskaber med kommuner, vognmænd og store virksomheder, som er interesserede i at lægge deres transport om til gas.

EU-kommissionen ønsker gasfyldestationer

Martin Lidegaard oplyste i øvrigt, at EU-kommissionen i sidste uge kom med et udspil om, at der skal etableres et netværk af gasfyldestationer over hele Europa, så der bliver højst 150 kilometer mellem stationerne i 2020.

”Det er jo stadig kun et udspil fra kommissionen, men det bliver vigtigt at få på plads. Det er ikke rasende dyrt at bygge gasladestandere, men det koster noget, og i staten skal vi selvfølgelig støtte der hvor det giver den bedste samfundsøkonomi.”

Afhængig af kommuner og store aktører

Klima- og energiministeren fastslog også, at det bliver afgørende, at kommuner, store vognmænd og virksomheder med megen transport går i gang med at fremme udviklingen.

”Der er ingen tvivl om, at gas i tung transport har fremtiden for sig. I staten kan vi selvfølgelig gøre noget der, hvor vi selv har køretøjer, men vi er også afhængige af, at vi har nogle gode, stærke aktører i kommuner, vognmænd og virksomheder, som vil være med til at skabe det volumen, der skal til,” sagde Martin Lidegaard.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Konferencen og udstillingen Grøn Gas til Transport i Skive 31. januar sender stærkt signal til politikerne om, at både virksomheder og teknologi er klar til at levere gas til danske biler.

Når konferencen og udstillingen Grøn Gas til Transport i Skive åbner dørene i morgen, torsdag den 31. januar, så er alle forventninger allerede overgået med 316 tilmeldte deltagere og 19 udstillere.

”Vi havde optimistisk sat et mål på 200 konferencedeltagere, så det overgår alle forventninger. Med så massiv en opbakning sender hele den skandinaviske branche for grøn gas til transport et stærkt signal til de danske politikere om, at både teknologien og virksomhederne er klar. Det der skal til, er, at politikerne beslutter sig for at virkeliggøre deres ønske om at fremme gas i transportsektoren, siger projektleder Steen Hintze fra Energibyen Skive.

Også hos arrangørerne af udstillingen, Vmarketing, er billedet klart.

”På ganske få måneder er det lykkedes os at få arrangeret en udstilling med 18 indendørs stande og 4 udstillede køretøjer udendørs, i alt 19 udstillere. Dialogen med virksomhederne fortæller os, at de er klar.
Mange danske virksomheder vil kunne opnå stigende vækst og beskæftigelse, hvis politikerne fremmer brugen af gas til transport, og det vi ikke kan selv endnu, har eksempelvis svenske og norske virksomheder kompetencer til,” fortæller Kris Vetter fra Vmarketing, der har stået for at få udstillingen op at stå.

Han noterer sig også, at det med kort varsel er lykkedes fire bilfirmaer – Mercedes, VW, Fiat og Subaru – at komme med på udstillingen, selv om de fleste af de udstillede biler er hentet til Danmark fra udlandet. Herudover deltager flere virksomheder fra Sverige og Norge i udstillingen.

Pressen er naturligvis velkommen til at møde op og overvære arrangementet i Kulturcenter Limfjord i Skive.

Bemærk at klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard taler om perspektivet for gas og biogas til transport kl. 9.55-10.15.

Se hele programmet på www.gaskonference.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Projektleder Steen Hintze, Energibyen Skive, tlf 21 79 07 99, Kris Vetter, indehaver af Vmarketing, 40 10 66 68, Pressekoordinator Poul Erik Pedersen, tlf 22 33 95 51

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Stort potentiale for at kombinere vækst med bedre miljø og klima ved at udnytte biogas i transportsektoren.

Der er markante miljø- og klimamæssige fordele ved at udnytte biogas i transportsektoren. Derfor samles en række kommuner, virksomheder og brancheorganisationer i slutningen af januar i Skive for at sætte fokus på, hvordan de Skandinaviske lande kan skabe et nyt marked.

”I både kommunerne, transportbranchen og industrien er der et stort potentiale for at udnytte biogas – men også naturgas – til transport. Derfor samler vi nu både kommuner, trafikselskaber, transportbranche og gasindustri ved en kombineret konference og udstilling med titlen Grøn Gas til Transport,” fortæller projektkoordinator Steen Hintze fra Energibyen Skive, der netop selv er i gang med at indkøbe gasbiler og etablere en gasfyldestation.

Opbakning til regeringen

En stor tilslutning til arrangementet tyder på, at der er klar opbakning til regeringens mål om at øge anvendelsen af grøn gas i transportsektoren .

Allerede nu er der mere end 130 tilmeldinger til konferencen, og udstillerne repræsenterer en lang række aktører fra forskellige brancher indenfor transport-, biogas- og naturgassektoren.

Udstillingen kommer til at omfatte flere af de største bilproducenter, der producerer gasbiler, men også virksomheder, der arbejder med produktion, forædling og komprimering af biogas samt etablering af gasfyldestationer og distribution af gas.

”Med hensyn til udnyttelse af grøn gas til transport er vi i den heldige situation, at vi i Danmark kan trække på velafprøvede teknologier, som ikke mindst er udviklet i Sverige. Derfor har vi da også svenske oplægsholdere, udstillere og konferencedeltagere, som kan give det danske marked inspiration til, hvordan vi kan udvikle et dansk marked for grøn gas til transport,” siger Steen Hintze.

Grøn energi og miljø

Biogas er vedvarende energi. Når det erstatter fossile brændsler som benzin og diesel, reduceres udledningerne af drivhusgasser. Når biogassen produceres på basis af husdyrgødning medfører den samtidig markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Derfor kan anvendelse af biogas i transportsektoren bidrage med markante fremskridt i klimaindsatsen.

Samtidig har både biogas og naturgas en renere forbrænding, som betyder, at nærmiljøet skånes for udledninger af både partikler og de såkaldte kvælstofoxider (Nox), som udledes i betydelige mængder fra konventionelle køretøjer.

Vækst og arbejdspladser

”Når vi i dag køber benzin og diesel baseret på olie fra eksempelvis Mellemøsten, så er vi med til at placere store investeringer i energiproduktion i andre lande. Ved at investere i en øget biogasproduktion og udnyttelse af gassen i transportsektoren sikrer vi, at vi placerer en øget andel af investeringerne i fremtidiens energiproduktion herhjemme. Dermed får vi ikke blot mere grøn energi, men også et stærkere grundlag for økonomisk vækst og arbejdspladser herhjemme,” fastslår Steen Hintze.

Mere om Grøn Gas til Transport på www.gaskonference.dk

Tilmelding til udstilling på www.bioenergi.dk

Yderligere oplysninger, kontakt Steen Hintze, tlf 21 79 07 99, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

martin lidegaard lastbil

Klima, energi og bygningsminister Martin Lidegaard åbner konferencen og udstillingen Grøn Gas til transport i Skive d. 31. januar.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Miljøstyrelsen sender nu VVM-redegørelse i høring, samtidig med en høring af Holstebro Kommunes lokal- og kommuneplaner for Maabjerg Energy Concept.

Processen for miljøgodkendelse af det vestjyske bioraffinaderi Maabjerg Energy Concept har nået en vigtig milepæl: VVM-redegørelsen, som redegør for, hvordan anlægsprojektet vil påvirke det omgivende miljø, er klar til offentlig høring, samtidig med en høring af lokalplanen og et tillæg til kommuneplanen for Holstebro-bydelen Måbjerg, hvor der bl.a. skal opføres et nyt fabriksanlæg til produktion af 2. generations bioethanol baseret på halm.

Konsortiet bag Maabjerg Energy Concept består af vestjyske forsyningsselskaber samt DONG Energy og Novozymes. Parterne ønsker at etablere et stort bioraffinaderi, hvor produktion af bioethanol til transportbrændstof indgår i en tæt symbiose med biogas, el- og fjernvarmeproduktion i det eksisterende biomassefyrede kraftvarmeværk Måbjergværket, og det nyopførte biogasanlæg Maabjerg BioEnergy.

Maabjerg Energy Concept vil være baseret på en effektiv udnyttelse af bio-råvarer, som er restprodukter fra landbruget og fødevareindustrien, bl.a. halm, gylle og ostevalle. Det bliver til grøn energi, som totalt set vil erstatte så store mængder fossile brændstoffer, at den samlede klimagevinst bliver en årlig CO 2-reduktion på 434.000 tons.

De eksisterende grønne energianlæg gør Måbjerg til det perfekte sted at skabe et sammenhængende bioraffinaderi, siger bestyrelsesformand i Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby:

”Holstebro Kommune var fremsynet, da man i sin tid udarbejdede kommuneplanen for Måbjerg. Området er allerede udlagt til sådan en type virksomhed, som vi ønsker at drive. Derfor tror vi på, at vi vil opleve en god proces og en god dialog omkring miljøgodkendelsen, på samme måde som da vi byggede biogasanlægget.”

I forbindelse med høringen af de tre planforslag vil kommunen til januar afvikle offentlige møder, hvor bl.a. naboerne får mulighed for at komme i direkte dialog med Maabjerg Energy Concept. Det glæder bestyrelsesformanden sig til.

”Vi oplever en meget stor interesse for og opbakning til projektet, både fra embedsmænd, politikere og borgere i lokalområdet. Ud over miljøgevinsten ved at producere 2. generations bioethanol og biogas, så vil vi også skabe cirka 4000 arbejdspladser alene i byggefasen og cirka 2000 permanente job, så specielt her i lokalområdet er folk meget ivrige for, at vi skal komme i gang,” fortæller Jørgen Udby.

Foruden opførelse af en meget stor bioethanolfabrik, omfatter planerne for Maabjerg Energy Concept en ombygning af det snart 20 år gamle Måbjergværket og en mindre udvidelse af kapaciteten hos Maabjerg BioEnergy. Miljøgodkendelsen indeholder også opførelse af et nyt affaldsbehandlingsanlæg, og et opgraderingsanlæg på brint, men disse anlæg er indtil videre sat på ”stand by”, indtil forholdene for sådanne anlæg er mere afklaret. Samlet set er der tale om en nyinvestering på godt 2.5 milliarder kroner.

”Det går rigtig godt med optimering af projektet, hvor der lige nu er 90 mand beskæftiget. Vi har positive drøftelser med en række finansielle institutioner for at rejse den nødvendige kapital, og så foregår der en god dialog med ministerier, styrelser og politikere for at sikre, at vi får de nødvendige rammevilkår”.

”Sidstnævnte får afgørende betydning, når vi til april 2013 skal beslutte os for at gå videre med Maabjerg Energy Concept. Med de rigtige rammebetingelser, kan vi straks gå i gang med detailprojekteringen så det første spadestik kan tages i foråret 2014 – med planlagt produktionsstart allerede i 2016,” siger Jørgen Udby.

Følg bioraffinaderiet via hjemmesiden: www.maabjergenergyconcept.dk.

maabjerg bioethanolfabrik

Visualisering af Maabjerg Energy Concept. Her er det den kommende bioethanolfabrik. Illustration: COWI

 

Fakta om Maabjerg Energy Concept - MEC

Selskabet MEC I/S er etableret i august 2011, og er et konsortium bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S, nomi I/S, der ejer 50 procent - og 50 procent, som ejes af DONG Energy A/S og Novozymes A/S.

Konsortiet investerer 40 mio. kr. i at undersøge muligheden for at bygge et 2. generations bioethanolanlæg baseret på halm i Måbjerg mellem byerne Struer og Holstebro.

Konceptideen er at etablere et raffinaderi, hvor produktionen af 2. generations bioethanol kobles sammen med den eksisterende biogasproduktion og kraftvarmeproduktion i Måbjerg.

Herved udnyttes synergien mellem anlæg, ressourcestrømme og restprodukter så optimalt, at stort set ingen restprodukter, energier eller næringsstoffer går tabt i de tilførte biomasserestprodukter.

Raffinaderiets bioethanolanlæg vil årligt forarbejde 400.000 tons halm

I forvejen forarbejdes hos Maabjerg BioEnergy og Måbjergværket 650.000 tons biomasse fra gylle og industrielle restbiomasser, samt 50.000 tons dagrenovation, 45.000 tons erhvervsaffald.

Raffinaderiet vil årligt producere 73 millioner liter bioethanol, 99 millioner kubikmeter biogas, hvoraf ca. 76 millioner kubikmeter biogas vil blive opgraderet til ca. 47 millioner kubikmeter VE-gas (grøn naturgas), samt fjernvarme til 20.000 husstande og el svarende til forbruget i 25.000 husstande.

Produktionen vil erstatte så store mængder fossile brændsler, at det samlet set giver en CO 2-reduktion på 434.000 tons pr. år.

Når anlægget tages i brug vil de kommunale klimaregnskaber i Holstebro og Struer udvise en negativ bundlinje, idet det samlede CO2-regnskab vil blive reduceret med 140 %.

Raffinaderiet vil skabe ca. 2000 varige arbejdspladser, og vil forbedre bruttonationalproduktet med 1.6 mia. kr. om året.

Raffinaderiet vil samlet set koste 2,5 mia. kr. i nyinvesteringer, hvoraf bioethanol anlægget udgør ca. 1.8 mia. kr., og den resterende investering medgår til ombygning og udbygning af de eksisterende anlæg.

Konsortiet forventer, at der kan træffes en beslutning om at gå videre med projektet i løbet af foråret 2013, hvorefter anlægget kan idriftsættes i første halvår af 2016.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

De grønne organisationer har på klimakonferencen i Doha udpeget Danmark til det mest klimavenlige land i verden. Klima-, energi, og bygningsminister Martin Lidegaard glæder sig over, at Danmark får anerkendelse for, at vi går forrest i den grønne omstilling.

Læs pressemeddelelsen - klik her!

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

For de 2 mest anvendte opgraderingsmetoder, er amin-processen (model AMMONGAS) klart overlegen i forhold til trykvands-processen på alle områder, især hvis man sammenligner retvisende.

Denne artikel viser, at man skal sammenligne ”pærer med pærer” er aminprocessens energiforbrug også konkurrencedygtig.
I begge processer absorberer man kuldioxiden, CO2 i en væske i en kolonne, og driver den ud af væsken igen i en anden kolonne.

I trykvandsprocessen anvendes vand, men da vand ikke kan opløse ret meget CO2 må processen ske under tryk ( f. eks. 8 bar), og behøver trods trykket store vandmængder. I aminprocessen anvendes en vandig opløsning af en svagt basisk væske (en amin), der er langt mere effektiv i henseende til at kunne opløse CO2.

Derfor behøver denne proces ikke at foregå under tryk, og kan nøjes med et mindre cirkulerende væskeflow, hvilket naturligvis gør denne proces billigere og mindre pladskrævende, samt meget billigere i elforbrug, fordi der hverken skal sættes tryk på væsken eller gassen.

Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen, for når aminen har let ved at absorbere CO2, betyder det også, at der skal varme til at drive den ud igen af vaskevæsken. Derved får processen i modsætning til trykvandsprocessen, et varmebehov. Både varme- og elbehov er for begge processer naturligvis noget afhængig af rammebetingelserne.

Her følger imidlertid et forsøg på at sammenligne.
Aminprocessen er baseret på målinger og beregninger ud fra opgraderingsanlægget på Hashøj Bioenergi leveret af AMMONGAS, og for trykvandsprocessen baseret på, hvad en af de største udbydere af denne proces angiver i sine brochurer.

Som overordnede rammebetingelser er her valgt:
Indholdet af metan i den rå biogas: 67% og i den rensede gas 98,5% ved 4 bars overtryk og tørret ned til et dugpunkt på -7grader C, udetemperaturen er ”årsmiddel”, El pris 60 øre/kWh og varmen baseret på træpiller til 1800 kr./ton. I genbrug af spildvarmen fra aminanlægget er regnet til 50%.

Med disse forudsætninger kan så udregnes følgende pr. m3 opgraderet gas: Ved omregningen mellem El og varme er regnet med, at der incl. transmissionstab kan laves 0,4 kWh el af en kWh varme (langt den største del af vores el kommer stadig fra en varmekilde).

Tallene tager ikke højde for, at aminprocessen mestrer et metantab på under 0,1%, hvor trykvandsprocessen nok behøver en energikrævende incinerator for at nå samme renhed.

Af tallene fremgår, at energiforbruget overordnet set er ens for de 2 processer, men forholdet vil i de enkelte tilfælde variere på grund af, at forskellige rammebetingelser påvirker de to processer forskelligt. Set med samfundsøjne er det også bemærkelsesværdigt, at sammenlignes ”pærer med pærer”, altså regnes al tilført energi om til en varmekilde, har aminprocessen det mindste energiforbrug.

Hertil kommer, at aminprocessen som varmekilde kan bruge varmekilder der er markant billigere end træpiller, eller f. eks spildvarme fra en motor.

De fleste steder vil der være nok at bruge aminprocessens spildvarme til (f. eks til opvarmning af reaktorerne), men der vil være steder hvor det ikke er muligt at bruge noget spildvarme.

I sådanne tilfælde vil en trykvandsproces umiddelbart være billigere i drift med de i sammenligningen anvendte energi priser.
Ved valget af proces må aminprocessens øvrige fortrin imidlertid også tages i betragtning.

De væsentligste af disse er: Lavere pris, større effektivitet, altså renere gas, mindre metan-udslip, mindre pladsbehov, nemmere og billigere service, kan reducere 1600 ppm svovlbrinte til 1 ppm, producerer ikke spildevand, levere en steril gas uden risiko for bakteriekim, ingen risiko for begroning i selve anlægget, mulighed for hurtig, kvalificeret dansk service, små kompressorer, da
CO2 fjernes før komprimering, kan efter aftale produceres lokalt. Tekst: Anker Jacobsen, civ. ing. og direktør i AMMONGAS.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s


Foreningen for Danske Biogasanlæg, Brancheforeningen for Biogas og Aarhus Maskinmesterskole har indgået aftale om en ny uddannelse som skal sikre nuværende og fremtidige biogasanlæg dygtige medarbejdere.


Formålet er, at sikre såvel eksisterende biogasanlæg såvel som kommende anlæg et løft i vidensniveauet og dermed opfylde de krav, som regeringen og Folketinget har udstukket for biogasbranchen.

- I forbindelse med det nye energiforlig, var det et klart ønske fra Folketingets partier, at biogasbranchen fokuserede mere på uddannelse i fremtiden, siger formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas Aksel Buchholt.

- Derfor var det vigtigt, at vi fik lavet en overordnet uddannelsesplatform, hvor vi kan sikre at vore direktører og driftsledere også i fremtiden besidder de nødvendige kompetencer for at drive biogasanlæggene, siger Aksel Buchholt.
Derfor har biogasbranchen og Aarhus Maskinmesterskole indgået en partnerskabsaftale med henblik på blandt andet efteruddannelse af teknikere.

- Vi har igennem længere tid arbejdet målrettet med en specialiseringslinje for vores studerende indenfor området vedvarende energi, fortæller prorektor Jesper Kofoed Petersen fra Aarhus Maskinmesterskole.

- Derfor ser vi aftalen med biogasbranchen som en naturlig videreudvikling af dette område, hvor vi samtidig kan knytte vores egne studerende på energilinjen tættere sammen med virkeligheden indenfor biogasområdet, fortsætter han.
Maskinmestre forbindes ofte med søfart, men over 80 % af maskinmestrene arbejder i dag indenfor vedligeholdelse, optimering og drift af store komplicerede tekniske anlæg og maskiner på eksempelvis kraftværker, indenfor olie- og gasproduktion samt i vindmølleindustrien mm.
Uddannelsesforløbet vil, udover tekniske- og biomasserelaterede elementer, bestå af emner som ledelse, logistik, lovgivning og gøre brug af både fremmødeundervisning samt fjernundervisning.

- Ved at tilrettelægge et uddannelsesforløb, der tager afsæt i de kompetencer vi har i huset, og skræddersy et fleksibelt forløb, som passer ind i nuværende og kommende driftsmestrenes dagligdag, er vi overbeviste om at vi kan dække et stort behov i branchen, udtaler Jesper Kofoed Petersen.

Ud over uddannelsesforløbet rummer aftalen også mulighed for at maskinmesterstuderende kan komme i praktik på biogasanlæg.

Prorektor for Århus Maskinmesterskole Jesper Kofoed Petersen og formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas underskriver her en aftale om uddannelse på biogasområdet.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Det er særdeles positivt, at Klima- og Energiminister Martin Lidegaard nu vil fremme natur- og biogas som drivmiddel i biler.

Mens CO2-regnskaberne ser stadigt mere fornuftige ud i boliger, kontorbygninger og industri, så halter transportsektoren langt bagefter. Derfor er det særdeles positivt, at klima- og energiminister Martin Lidegaard nu vil se på mulighederne for at gøre det økonomisk attraktivt at køre i biler med biogas eller naturgas som drivmiddel.

Sådan lyder meldingen fra Steen Hintze, der projektleder i Energibyen Skive og centralt placeret i udviklingen af det skandinaviske marked for anvendelsen af grønne gasser til transport. 

”Biogas og naturgas anvendes allerede som drivmiddel for lastbiler, busser og andre køretøjer i en lang række europæiske lande. Vi behøver bare kigge over til naboerne i Sverige. Det vil sige, at vi kan komme i gang, lige så snart ministeren har skruet en model sammen, der gør det økonomisk realistisk at anvende gas i biler,” forklarer Steen Hintze, der er projektleder på konferencen og udstillingen ”Grøn gas til transport” i Skive den 31. januar-1. februar 2013.

Ifølge fagbladet Ingeniøren har Martin Lidegaard bedt sine embedsmænd om at regne på mulighederne for at fremme natur- og biogas som drivmiddel på de danske veje.

”Vi regner på de reelle omkostninger ved gas contra diesel for at finde ud af, hvad der skal til for at gøre gasdrevne køretøjer mere attraktive, for eksempel hvordan gasdrevne lastbiler kan blive et økonomisk attraktivt alternativ til traditionelle diesel-lastbiler,” siger Martin Lidegaard ifølge Ingeniøren.

En lastbil med naturgas i tanken udleder cirka 20 procent mindre CO2 end en tilsvarende dieselmodel, mens biogas produceret på gylle kan præstere et negativt CO2-regnskab, fordi afgasningen af gyllen reducerer udledningen af metan, som er en kraftig drivhusgas. 1 ton metan har cirka samme drivhuseffekt som 21 ton CO2.

”Eftersom teknologien er velafprøvet, kan vi hurtigt komme igang med at forbedre transportsektorens klimaregnskab markant og samtidig bidrage til at få løst udfordringerne med at skabe øget vækst og beskæftigelse i Danmark,” fastslår Steen Hintze.

Yderligere oplysninger, kontakt Steen Hintze, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., www.gaskonference.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

- derfor er svineproducent Jacob Svendsen, Pæregård, Østerlars, ganske godt tilfreds, da gyllehåndteringen er blevet meget lettere. Jacob Svendsen er uddannet landmand i 2005 med afsluttende modul 3 og 4. Samme år købte han en planteavlsgård, hvorpå han i 2007 byggede en helt ny svinegård - Pæregård, som er beliggende i naturskønne omgivelser i Østerlars på Bornholm. I 2008 købte han yderligere en soejendom, så den samlede besætning i dag er på 550 årssøer, hvor der årligt produceres 8.000 slagtesvin fra 30-100 kg samt 18.000 smågrise op til 30 kg. Den daglige drift på gården udføres sammen med to ukrainske elever samt en fodermester på flekstid. Det tilhørende areal på 440 ha udnyttes til planteavl, hvor der primært dyrkes korn. Endvidere leverer den driftige landmand årligt 1.400 tons halm til et lokalt varmeværk. Markarbejdet klares sammen med en markarbejder, og Jacob har et maskinfælleskab sammen med sin far, hvilket de begge to nyder fordel af.
Problemfri gyllehåndtering
På grund af harmoniarealer skulle vi oprindeligt separere gyllen i gyllelagunen, da jeg startede slagtesvineproduktionen. Men da jeg fik mere jord var dette ikke længere aktuelt. I starten havde vi problemer med at kunne oprøre og tømme lagunen helt. Derfor valgte vi i 2010 at tilsætte Active NS i lagunen. Senere gik vi over til at dosere det i stalden i kummerne, hvilket har givet særdeles positive resultater, da vi bl.a. har fået et lidt bedre flow i kanalerne. Tidligere var der ingen flydelag i lagunen. Men i dag har det tykke flyttet sig i toppen og giver et godt flydelag. Hertil kommer, at det også er blevet lettere at oprøre, og tømme lagunen. Vi kan tilmed konstatere mere tørstof i gyllen, når vi suger det op, hvor vi førhen oplevede, at det første var tyndt og det sidste tykt. Gyllen er simpelthen blevet mere homogen, og vi kan derfor tilføre arealerne en mere ensartet gødning med et bedre slutresultat.

Svovlsyre og Active NS er et godt mix
I stalden kører Jacob Svendsen med et forsuringsanlæg, hvor svovlsyren omdanner ammoniakken til ammonium. Som sagt, tildeler han også Active NS i stalden, hvilket betyder, at han ikke længere bruger det i gyllelagunen. Gylleadditivet går fint i spænd sammen med svovlsyren, og der er da heller ingen ubehagelige lugtgener i stalden, da såvel svovlsyren som gylleadditivet begge har den egenskab at kunne binde ammoniakken til gyllen. Så alt taget i betragtning, er jeg ganske godt tilfreds, da denne løsning giver optimale resultater, siger svineproducent Jacob Svendsen fra Østerlars.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Ny biogas-ordning i Lemvig er både miljøvenlig, mindre bureaukratisk og med til at fremme landbrugets udvikling mod større husdyrbrug

20 års godt samarbejde mellem landbrug, biogasselskab og Lemvig Kommune om udnyttelse af de lokale husdyrs gylle til vedvarende energi bliver nu også til et fleksibelt og smidigt miljø-samarbejde.

”Det handler om den del af gyllen, som vi ikke sender tilbage til husdyrbrugere efter afgasning på biogasanlægget. Det kalder vi aftale-gylle, fordi vi sælger restproduktet til planteavlere, der har brug for næringsstofferne som alternativ til kunstgødning. Det har hidtil krævet et stort papirarbejde, fordi myndighederne i hvert tilfælde skulle stille konkrete miljøkrav og vide præcist, hvilke arealer aftale-gyllen blev spredt ud på”, siger Lars A. Kristensen, der er direktør på Lemvig Biogas.

I en ny, generel ordning, som Lemvig Kommune har taget initiativ til, bliver papirarbejdet minimeret betragteligt til glæde for både miljø, landmænd og myndigheder.

”Ideen er, at Lemvig Biogas beder alle aftagere af aftale-gyllen om at være mere miljøvenlige end de efter reglerne behøver at være. Samtidigt skal biogasselskabet separere aftale-gyllen, så det kun er den tynde del, der udspredes på de overvejende miljøfølsomme marker på Lemvigegnen. Den tykke fiberdel eksporteres til mere robuste jorde længere væk”, siger Claus Borg, leder af  Lemvig Kommunes Natur og Miljø-afdeling.

Overholder Lemvig Biogas og planteavlerne de nye bestemmelser, behøver kommunen ikke at blive indblandet i de konkrete aftaler. Samtidigt er vejen banet for større husdyrbrug, der i princippet kan undvære at eje jord til at udsprede gødningen.

”Når det bliver lettere for biogasselskabet at være gylle-bank, bliver det også lettere for landbruget at udvikle sig. Vi har allerede en halv snes store husdyrbrug, der er afhængige af, at andre landbrug kan aftage en del af gyllen. Med en mere fleksibel afsætning af overskuds-gyllen gennem Lemvig Biogas bliver det muligt at udvide besætningerne, uden at de samtidigt skal sikre sig mere jord eller gylleaftaler med andre landmænd”, siger chefkonsulent Jens Hejselbæk fra Lemvigegnens Landboforening.

FAKTA OM LEMVIG-MODELLEN
- Al aftale-gylle separeres – den tykke del med højt fosfor-indhold eksporteres til mere robuste arealer uden for Lemvigegnen.
- Aftagere af den tynde del underskriver standardkontrakt med Lemvig Biogas, der indebærer, at de i alle tilfælde opfylder skrappe krav til godkendelse af udspredningsarealer. Max. 1,4 DE per hektar og et udnyttelseskrav på 87,5 %; både reelt og i gødningsregnskab.
- Overholdes det, stiller Lemvig Kommune ikke krav om arealgodkendelse.

Yderligere oplysninger:
Lars A. Kristensen, direktør, Lemvig Biogas. Tlf. 9781 1400
Jens Hejselbæk, chefkonsulent, Lemvigegnens Landboforening.
Tlf. 9663 0550 / 2096 5690
Claus Borg, afdelingsleder, Lemvig Kommune, Natur og Miljø. Tlf.  9663 1111


gyllebank

Efter separering af overskudsgyllen på Lemvig Biogas er det muligt for planteavlere at leve op til lidt skrappere udnyttelseskrav. Derfor kan biogasanlægget fremover videresælge gyllen til landmanden uden kommunens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Foto: Bent Leth, LandTV


Pressemeddelelsen er udsendt på vegne af Lemvig Kommune.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Søndag d. 1. juli 2012 kom biogasanlæggene over på den forhøjede tarif.

 Den tidligere afregning på 0,79øre/kWh er nu forhøjet til 1,15kr./kWh. 
Og igangsættelsen til den forhøjede tarif er igangsat.

Uddrag af biogasdelen i Energiforliget:

Den samlede støtte til biogas, der anvendes til kraftvarme eller sendes ud i naturgasnettet skal kunne opnå støtte på 115 kr./GJ i 2012.

Igangsætningsstøtten fra anlægspuljen øges fra 20 pct. til 30 pct. i 2012.

- De kommunale naturgasselskaber får mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter.

Der nedsættes en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020.

Biogasrejseholdet videreføres. Der afsættes 13,2 mio. kr. i 2012-2015.

- Det er dejligt at vores hårde arbejde med, at få indført en forhøjelse af el-afregningsprisen nu er lykkedes og at vi nu er kommet over på den forhøjede tarif siger formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas Aksel Buchholt.

HUSK den forhøjede afregning er til biogasanlæggenes drift, udvikling og fremtidige udvidelser og ekspansion, fastslår formanden.

- Det var et langt sejt træk, som nu er lykkedes og derfor er det vigtigt at biogasanlæggene får skabt forhold ude på de enkelte anlæg, der fremtidssikrer og skaber øget produktionskapacitet, konkluderer Aksel.

Nyhed/interview 29.6.2012 v. Kris Vetter

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Landbruget skal se de muligheder, energiforliget rummer, frem for at se begrænsningerne, lyder opfordringen fra biogasformand Aksel Buchholt. Forudsætningen for en udbygning er dog, at landmændene får en fornuftig forretning op at stå.

Energiforliget er en gylden mulighed for landbruget for at komme i gang med en storstilet udbygning af biogassektoren.

Det vurderer Aksel Buchholt, der er formand for Brancheforeningen for Biogas og for Foreningen for Danske Biogasanlæg.

- Lige nu går der rygter om, at man slet ikke må bruge energiafgrøder - herunder majs. Det passer ikke. Der er rig mulighed for fortsat at benytte energiafgrøder i biogasanlæg - herunder også for at benytte majs med op til 25 procent af den samlede andel.

- Men det er korrekt, at vi i Danmark ikke udelukkende vil satse på majs. Og det er fornuftigt. Majs kan være udmærket og en forudsætning for at få fornuftig økonomi i nogle anlæg. Men vi kan godt finde gode alternativer til majs - også til de anlæg, som skal håndtere relativt store mængder svinegylle, der ikke er så energiholdig, og som derfor har brug for supplement af energiafgrøder eller affald, siger Aksel Buchholt.

Se på mulighederne
I det hele taget lyder appellen fra biogasformanden, at landbruget skal se de muligheder, energiforliget rummer, frem for at se begrænsningerne.

- Der er et enormt potentiale i det her. Energiafgrøder som f.eks. roer, dybstrøelse, kyllingemøg, slagteriaffald, hestemøg, husholdningsaffald og halm er nogle af de energikilder, vi kan håndtere i anlæggene sammen med husdyrgødning.

- Der er også andre muligheder, vi skal blive dygtigere til at udnytte. Det kunne eksempelvis være afklip fra slåede rabatter, dårlig ensilage og lignende. Der er mange muligheder, påpeger Aksel Buchholt.

Finansiering er en udfordring
Han understreger, at energiforliget ikke er til ære for energiselskaber og biogasselskaber.

- Det er en aftale, som skal danne grundlag for, at vi landmænd kan få en fornuftig forretning ud af biogas. Kan vi ikke det, er det klart, at vi skal sige nej tak.

- Men jeg mener, der med forliget er skabt de nødvendige rammer for, at vi kan få skabt væsentligt flere nye anlæg. Og visionen, om at halvdelen af Danmarks husdyrgødning skal afgasses i 2020, er set med mine øjne fortsat realistisk.

- Men det hele står og falder selvfølgelig med, at anlæggene skal finansieres. Og det er en udfordring, det må vi erkende, siger Aksel Buchholt.

Højere tørstofprocent kan booste økonomien
Hæves tørstofprocenten i kvæggylle med blot en enkelt procent fra de nuværende små otte procent, er der mange penge at hente i biogassammenhæng.

- Vi skal simpelthen blive bedre til at udnytte, at en høj tørstofprocent giver os store muligheder for at forbedre økonomien. Transport af vand, som udgør en stor omkostning i gyllehåndteringen, er en dårlig forretning. Og jo mere værdistof, vi håndterer i form af gylle med en høj tørstofprocent, jo bedre. Her kan vi lære af hollænderne, forklarer Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas og for Foreningen for Danske Biogasanlæg.

Faktisk er der flere penge i at optimere tørstofprocenten i gyllen, end der er i at bruge store mængder energiafgrøder som f.eks. majs. Og derfor er det er oplagt fokusområde, pointerer biogasformanden.

Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug - 15.06.12

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Sidste uges ændring i biogasloven, som fjerner støtten til majs og andre såkaldte 1. generations-biobrændsler, vækker nu usikkerhed og frustrationer hos forsker og investorer på området.

Ændringen vil sætte udviklingen tilbage, lyder det. Lidegaard står fast på principperne.

Meldingerne kommer, efter energiaftaleforligskredsen i et hastesamråd i sidste uge besluttede at justere i loven om støtte til biogas, så majs og andre 1. generations-biobrændstoffer ikke længere modtager støttekroner fra staten.

I den oprindelige energiaftale var rammevilkårene for at ansøge om støttekroner til biogasanlæg med frist den 15. august i år nemlig fastlagt, så de også kunne søges, hvis man benyttede majs og andre 1. generations-biobrændstoffer.

Og det er yderst problematisk, at man har nu har fjernet den mulighed, mener både Henrik Bjarne Møller, seniorforsker ved Aarhus Universitet og ekspert i biogasproduktion, og Claus Birn Jensen, der er leder af Jyske Banks erhvervskompetencecentre.

Ikke stærke nok alternativer
Henrik Bjarne Møller mener ligefrem, at det vil betyde, at processen med omstilling til biogasproduktion vil gå i stå for nu og blive sænket med omtrent 3 år. Teknologierne for anvendelsen af 2. generations biobrændstoffer ikke er ifølge ham nemlig ikke udviklede nok.

"Det er meget alvorligt for hele branchen. Man kan hurtigt blive enige om, at der ikke er meget miljøgevinst ved det med majsen, men en mindre mængde majs eller andre 1. generationsbrændstoffer er mest oplagt nu og her, for lige nu har vi reelt set ikke 2. generationsalternativer, som er fyldestgørende," siger han til Altinget | Fødevarer.

Han tilføjer, at ændringen i biogasloven er fatal i forhold til bankerne og investorernes tillid til biogasbranchen og markedet for det. Forberedelserne til ansøgningsfristen 15. august var nemlig forudsat, at der kunne søges støtte til 1. generationsbiomaterialer.

"Der var lagt op til nogle vilkår, som branchen rettede sig ind på. Men nu river man så tæppet væk under det. Det lukker de biogasprojekter, som er på vej," siger Henrik Bjarne Møller.

Frustration hos investorer
Hos de, der skal investere, er der frustration over, at man i sidste øjeblik ændrer vilkårene for aftalen.

"Jeg synes, der mangler en rød tråd i det her politisk. Der er i hvertfald et led i den kæde, der ellers så nogenlunde fornuftig ud, som nu er forsvundet. Det er uheldigt at lave en politisk målsætning, der dikterer, at så og så meget skal komme fra biogas - og endda er villige til at give støtte til det, for så at fjerne grundlaget for det igen," siger Claus Birn Jensen fra Jyske Bank.

Han støtter idéen om brug af 2. generationsbiobrændsler, men problemet ligger ifølge ham i, at der endnu ikke er tiltro til holdbare 2. generationsalternativer til brugen af majs.

"Hvis ikke man kan "fodre" anlægget med et nogenlunde homogent produkt, så får man enorme udsving. Det vil sige, at hvis man får affald flere forskellige steder fra, så ved man egentlig ikke, hvad det er, man gør ved enzymbasen, som skal producere gassen, hvilket betyder, man laver mindre effektive anlæg. Med det in mente, bliver vi bekymrede," siger han.

Lidegaard: Investorer kan føle sig trygge
Klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard (R) understreger, at forligskredsen godt er klar over, at det haster med en præcis definition, så investorer kan føle sig trygge. Men hertil siger han, at det er bedre at markere med det samme, at målet og grundlaget er bæredygtigheden. Det er den sti, der vil blive fulgt fremover, understreger han.

"Jeg tror, de økonomiske vilkår, der er stillet op for biogas nu, er meget attraktive. Og jeg forventer, at de, der har stået på spring, vil tage chancen, for nu har de fuldstændig sikkerhed for, hvad rammerne er mange år frem," siger Martin Lidegaard og fortsætter:

"Det er derfor, vi gjorde det her på forhånd i stedet for at vente og se, om der kommer et problem. At forholde sig afventende havde nemlig været at efterlade investorerne i en usikkerhed. Jeg vurderer, det er bedre for markedet at få vished for præcis, hvad rammevilkårene er mange år frem," afslutter han.

Kilde: Altinget.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Efter et ekstra hastesamråd har energiaftaleforligskredsen besluttet at justere i loven om biogas. Majs og andre afgrøder skal alligevel ikke have støtte. Brancheforeningen for Biogas kalder det et vink med en vognstang.

- Vi har ønsket at sende et fuldstændig klart signal om, at biogasproduktionen i Danmark ikke skal ende med den samme udvikling som i Tyskland, siger Per Clausen Klima- og energiordfører, (EL).

Den omtalte lov er L182
Loven omhandler støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker somt forlængelse af puljer til nye VE-teknologier.
Stramningen af bæredygtighedskriteriet blev vedtaget på et hastesamråd i Folketingets energiudvalg onsdag eftermiddag. Tillægsbetænkningen blev afgivet kort efter, så loven kunne være klar til vedtagelse fredag.
I 11. time har energiforligskredsen strammet energiaftalens lov om biogas, så majs og andre afgrøder alligevel ikke kan opnå støtte. Det står klart efter et ekstra hastesamråd efter 2. behandlingen af lovforslaget, der forventes vedtaget af alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance fredag.

- Vi er ikke interesseret i, at de danske marker bliver fyldt med majs til biogas. For os skal biogassen komme fra rest- og affaldsprodukter, siger Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt.

Af lovforslaget fremgår det, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om bæredygtighedskriterier, og at modtagelse af biogas kan betinges af disse kriterier. Og den mulighed er forligskredsen enige om skal bruges med det samme. I klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) betænkning til forslaget hedder det:

- Jeg er indstillet på at udnytte hjemmelen til at fastsætte bæredygtighedskriterier, så biogas, der produceres på basis af en ikke-bæredygtig produktion af hovedsagelig majs, men også andre afgrøder, ikke kan opnå støtte.

I Energistyrelsen høringsnotat hed det ellers, at bæredygtighedskritierne vil blive behandlet i en kommende analyse af bioenergi i Danmark. Og i høringsnotatet står desuden, at regeringen foretrækker fælles EU-kriterier frem for nationale bæredygtighedskriterier.
Men politikerne har alligevel ikke ønsket at vente med at handle, til efter analysen er kommet, eller der er omnået enighed om EU-kritier.

- Det her er et politisk signal om, at det skal være bæredygtigt. Så den diskussion behøver vi ikke vente med, siger Lars Chr. Lilleholt, der bakkes op af Enhedslisten.

I Tyskland er en stor del af landbrugsarealet blevet lavet om til majsproduktion, så meget af biogasproduktionen i dag baserer sig på majs. Blandt andet Det Økologiske Råd har advaret mod denne udvikling med henvisning til, at det så småt er ved at ske i Sønderjylland, hvor der dyrkes majs med henblik på salg til tyske biogasanlæg.

Hvis majs med den nye energiaftale kunne opnå støtte på lige fod med rest- og affaldsprodukter til biogas, er det frygten, at udviklingen ville tage fart i Danmark.
Og den bekymring forstår man godt hos Brancheforeningen for Biogas.

- Vi ønsker heller ikke tyske tilstande. Biogasproduktion skal hovedsageligt være på basis af husdyrgødning og restaffald. Og ændringen er da et vink med en vognstand om, hvordan udviklingen kommer til at blive, siger sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen.

Brancheforeningen ser ikke lovændringen som et decideret forbud mod dyrkning af majs til biogas - det mener foreningen ville have været meget uheldigt - men den tager til efterretning, at der er sendt et klart signal om, at der er en grænse for, hvor stor en andel fra majs og energiafgrøder, der kan være.

- Vi afventer nu, hvad det bliver i praksis, siger Bruno Sander Nielsen og understreger, at det er vigtigt, at loven fortsat beholder en vis fleksibilitet.

Foreningen så allerhelst, at energiaftalens ekstra tilskud til biogas blev målrettet anlæg med minimum 75 procent husdyrgødning. Dermed vil det blive sikret, at biogassen hovedsageligt vil komme af affaldsprodukter, men samtidig tillade en stor fleksibilitet i forhold til restprodukter fra industri, husholdning og afgrøder.

- Det er vigtigt med en fleksibilitet. Det er klart, at energiafgrøder ikke skal konkurrere om at fylde mere end rest- og affaldsprodukter. Men man skal også have med, at det for nogle kan være vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen uden lidt fleksibilitet, siger Bruno Sander Nielsen.

Fredag ventes energiaftalens første lovpakke - fire love - at blive endeligt vedtaget. I løbet af efteråret vil de resterende love fra energiaftalen blive fremlagt.

Kilde: Altinget.dk - 7. juni 2012.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s
  bruno sander
  Bruno Sander Nielsen, sekretariatschef
for Brancheforeningen for Biogas

Brancheforeningen for Biogas frygter, at en række biogasprojekter kan gå tabt, hvis ikke regeringen snart finder ud af, hvor støttekronerne til fremtidens biogasanlæg skal komme fra.

Spirende biogas-optimisme kan let fuse ud
En række potentielle biogasprojekter risikerer at ende i skraldespanden, hvis der ikke hurtigst muligt kommer afklaring på, hvordan tilskudspuljen for biogasanlæg skal fortsætte efter 2012. Det siger Bruno Sander Nielsen, sekretariatschef for Brancheforeningen for Biogas, efter fødevareminister Mette Gjerskov (S) åbnede for tilskudspuljen den 1. juni i år.

Lige nu er der 245 millioner kroner i puljen, som har ansøgningsfrist den 15. august i år, og ifølge Fødevareministeriets egne beregninger vil det række til mellem seks og syv nye biogasanlæg. Millionerne stammer fra Grøn Vækst-aftalen fra 2009, hvor der blev afsat tre gange 100 millioner kroner, som skulle uddeles over tre år.

De 300 millioner er taget fra EU's landdistriktspulje, men ifølge Bruno Sander Nielsen har man fra politisk side endnu ikke fundet ud af, hvor pengene fremover skal komme fra.

Derfor frygter han, at en række biogas-investorer vil droppe deres projekter, hvis ikke der snart kommer afklaring på, hvor pengene fremover skal komme fra.

Appel til regeringen
Som Altinget.dk tidligere har skrevet, har flere investorer nemlig fået øjnene op for at bygge biogasanlæg, efter regeringen med energiaftalen valgte at øge anlægstilskuddet fra 20 til 30 procent samt hæve afregningsprisen for biogas fra godt 79 øre per kWh til det, der svarer til 1,15 kroner per kWh.

- Jeg vil derfor appellere til, at regeringen hurtigst muligt finder ud af, hvor midlerne fremover skal komme fra. Ellers risikerer vi, at usikkerheden kan være med til at kvæle de projekter, som lige nu er under udarbejdelse, siger Bruno Sander Nielsen til Altinget.dk.

Han mener sagtens, at man også fremover kan bruge EU's landdistriktsmidler til at finansiere anlægsstøtten. Ellers bliver man nødt til at finde pengene på finansloven næste år.

- Men hvis der ikke snart kommer en afklaring, risikerer vi, at investorerne mister gejsten, siger han.

Kilde Altinget.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Arbejdet med at føre energiaftalen ud i livet er i fuld gang
Onsdag d. 9. maj mødtes energiforligskredsen for at drøfte de forskellige kommissorier og analyseoplæg, der nu skal sættes i gang. Og torsdag førstebehandlede politikerne de første fire love fra energiaftalen i Folketingssalen. Det skriver Altinget.

- Det handler om nu at holde sammen på tropperne og sikre at alle partierne er trygge ved processen, samtidig med, at vi får trykket på speederen, siger klima- og energiminister Martin Lidegaard. For der er behov for at få skub i tingene. Omverdenen har ventet længe på energiforliget, og ministeren gør det derfor nu klart, at der er tre milepæle for implementeringen af aftalen.

Det er forventningen, at de første fire love allerede vil være vedtaget inden sommerferien. Disse love udmønter engrosmodellen, nettofordelsmodellen, løsning for barmarksværker, støtte til biogas, tilskud til blandt andet landvind, oliefyrsstoppet, og omprioriteringen og dermed lukningen af Go' Energi.

Der udstår dog også et lovgivningsarbejde til efteråret omkring de "nye" dele af energiaftalen: en ny tilskudslov, ny energisparepakke, den nye forsyningssikkerhedsafgift, og det nye SO2-bundfradrag.

 

Biogasanlæg vil femdoble produktion
Maabjerg Bio Energy ved Holstebro begynder i denne uge at sende biogas til varmeværket i Vinderup, hvor den skal erstatte naturgas.

Det vil give 1200 husstande i Vinderup billigere varme. Maabjerg Bio Energy vil producere 18 millioner kubikmeter biogas om året. Heraf aftager Vinderup Varmeværk 7½ million kubikmeter om året. Men de 18 millioner kubikmeter nu er for intet at regne mod produktionen om fire år. Fra 2016 regner Maabjerg Bio Energy med at fremstille 99 millioner kubikmeter biogas - altså fem gange så meget som nu. Det sker ved at tilsætte sukkermelasse - den vil sætte voldsom turbo på biogas-produktionen, siger direktør Jørgen Udby.

Forudsætningen for, at Maabjerg Bio Energy kan femdoble biogas-produktionen er dog, at der opføres et bioethanol-anlæg ved siden af. Sukkermelassen vil nemlig være et affaldsstof fra bioethanol-produktionen. Om der kommer et bioethanol-raffinaderi i 2016 afhænger blandt andet af, om regering og Folketing vil garantere et marked for bioethanolen, på samme måde, som man har hjulpet vindmølleindustrien frem.

- Der håber vi så, at regeringen vil sige, at det meste eller al ethanolen skal være 2. generations bioethanol - som vi vil fremstille. I stedet for den 1. generations ethanol, Danmark får fra udlandet i dag. Uden den garanti tør Jørgen Udby ikke opføre et ethanol-anlæg.

Dr.dk/P4/Vest, mandag den 14. maj

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

- Får vi ikke 1,15 kroner pr. kilowatttime og 5,15 kroner pr. kubikmeter metangas til naturgasnettet, er en udvidelse af biogassektoren en økonomisk dødssejler, siger biogas-formand Aksel Buchholt.

Læs hele artiklen fra Effektivt Landbrug her (download pdf)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Thorsø Miljø- og Biogas præsterede sidste år den højeste gasproduktion nogensinde.

Thorsø Miljø- og Biogas blev etableret i 1994, da der på det tidspunkt i landbruget skulle investeres i miljøforbedringer i form at udvidet tankkapacitet. Samtidig hermed kunne der også med biogasanlæggets biler ske en omfordeling af overskudsgylle fra husdyrhold til planteavlere.

I dag forsynes anlægget med husdyrgylle fra 45 landmænd samt affald fra industrien.

Omkring 30 % af den afgassede gylle bliver fordelt til planteavlerne i området, og den CO2 neutrale biogas omsætter Thorsø Fjernvarme i form af el og varme, til glæde for byens borgere.

Biogasanlæggets kapacitet består af en 1500 m3 forlagertank.

Herfra pumpes biomassen over i to rådnetanke, som hver er på 2.400 m3, og det er her biomassen omdannes til gas.

Til opbevaring af den afgassede gylle har man en tankkapacitet på 1600 m3.

Thorsø Miljø- og Biogas har i ca. 10 måneder tilsat gylleadditivet Active NS i fortanken, hvilket har betydet, at biomassen skal røres mere end tidligere. Årsagen hertil er, at der lynhutigt etableres et flydelag.

- For at det ikke kun er det tynde, der pumpes videre i systemet, mens det tykke lægger sig i toppen, må vi røre noget mere for at bevare en homogen biomasse, siger driftsleder Anders H. Nedergaard, Thorsø Miljø- og Biogas.

Biogasanlægget har to omrørere i to tanke, som sidder i forskellige højder. For at opnå en stabil masse, røres der nu 5-10 minutter mere pr. time i forhold til tidligere.

Thorsø Miljø- og Biogas har ikke stor kapacitet til opbevaring af den afgassede gylle. Derfor leveres den afgassede gylle løbende tilbage til landmændene i deres gylletanke.

- Vi har tidligere haft problemer med sand i fortanken, hvilket gav nogle driftsstop. Men efter at vi begyndte at anvende Active NS, har vi kunnet konstatere et væsentligt mindre bundfald i fortanken, konstaterer Anders H. Nedergaard.

I årsopgørelsen har man konstateret, at virksomheden i 2011 har haft den højeste gasproduktion nogensinde.

- Vi har også formået at kunne binde 5,5 % mere ammonium samt øget vores totale N med 7,4 %, hvilket bl.a. kan tilskrives brugen af Active NS, oplyser driftslederen.

- Sagt på godt jysk, så har Active NS ikke gjort vores gasproduktion mindre, siger driftsleder Anders H. Nedergaard med et lunt smil.

thorsoe

Thorsø Miljø- og Biogas har gode resultater med tilsætning af Active NS til gyllen.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Det nye energiforlig mødes med tilfredshed af landmænd, der tænker på at etablere biogasanlæg. Vejle Vesteregns Biogas er blandt dem, der øjner nye muligheder for at sætte gang i et projekt.

(citat: Landbrugsavisen)

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

EUDP var på besøg i Holstebro for bl.a. at give håndslag på næsten 10 mio. kr. i støtte til 2. generations bioethanol

En repræsentant for Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram (EUDP) var onsdag eftermiddag på besøg hos Maabjerg Energy Concept i Holstebro. EUDP, som hører hjemme i Energistyrelsen, har via midler afsat på Finansloven, givet tilsagn om støtte på op til 9,8 millioner kroner til udvikling af forretningsplaner for en kommende bioethanolfabrik i Måbjerg mellem Holstebro og Struer.

Lokale forsyningsselskaber og DONG Energy, som sammen står bag Maabjerg Energy Concept, har tegnet diagrammer og regnet på tallene, siden man i august 2011 offentliggjorde planer om at etablere intet mindre end Verdens første fuldskala-fabrik til produktion af bioethanol baseret på halm.

Og efter, at EUDP i december gav et forhåndstilsagn, kunne man altså onsdag fejre det officielle 'kick-off' på det mere detaljerede projektarbejde. Og der er grund til at være både glad og stolt, lyder det fra bestyrelsesformand for EUDP Torkil Bentzen:

"Formålet med EUDP er at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Derfor syntes vi også, at det lød spændende, da Maabjerg Energy Concept fremlagde tanker om både at producere fossilfrit brændsel til transport og blandt andet også at gøre varmeforsyningen i Holstebro og Struer helt fossilfri. Lykkes det, er der virkelig noget at være stolt af," siger Torkil Bentzen og tilføjer, at han glæder sig til at følge med i de løbende tilbagemeldinger fra projektet.

Støtten fra EUDP udgør cirka en fjerdel af projektet samlede budget for den første fase. Formand for styregruppen i Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby er meget tilfreds.

"Vi betragter det som en blåstempling, og det er vi naturligvis stolte af. Det har også stor værdi for lokalsamfundet, som håber, at Maabjerg Energy Concept vil skabe en masse arbejdspladser," siger Jørgen Udby.

Maabjerg Energy Concept møder første milepæl allerede i slutningen af april, hvor man afslutter den første store analyse, der skal vise, om de teknologiske og økonomiske ambitioner er bæredygtige. Hvis alt går vel, vil man allerede fra 2016 kunne producere op til 73 millioner liter bioethanol på årsbasis. Ethanol bruges typisk som tilsætningsstof i benzin for at gøre den mindre miljøbelastende.

Hvis planen for Maabjerg Energy Concept realiseres fuldt ud, er der tale om anlægsinvesteringer på over to milliarder kroner. Bioethanolfabrikken vil i mere end én forstand blive et nordvestjysk vartegn: På de første skitsetegninger strækker fabriksanlægget sig over en hel kilometer.

Læs mere om Maabjerg Energy Concept på www.maabjergenergyconcept.dk. Og find flere information om EUDP på www.ens.dk/EUDP.

maabjerg bioethanol 

MEC set fra sydøst. I forgrunden er det Struer Landevej (hovedvej 11). Illustration: COWI.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2019 her