luft

vogelsang linkogas2

Niels Agerbo Nielsen, direktør for Vogelsang og André Skak Kristensen, driftleder på Linkogas

Neddeling af råvarer herunder halm med Disruptor* har givet markante positive resultater

bioenergiMAGASINET havde sat driftsleder André Skak Kristensen, Linkogas og direktør for Vogelsang Niels Agerbo Nielsen stævne på biogasanlægget for at høre om, hvorledes en Disruptor kan gøre en markant forskel, når det handler om neddeling og bedre udnyttelse af fast staldgødning (dybstrøelse) og halm.

Område med mange køer
Linkogas er et biogasanlæg, der i mere end 30 år har produceret grøn og CO2 neutral energi til gavn for samfundet. Efter man for år tilbage var blandt de første der blev koblet på det landsdækkende gasnet, er udviklingen på biogasanlægget gået stærkt og anlægget er vokset i størrelse og volumen op gennem årene.

Biogasanlægget Linkogas ligger centralt i et område med store og mange kvægbesætninger, hvor- for man typisk modtager megen kvæggylle og dybstrøelse.
I dag producerer anlægget cirka 17.000.000 m3 metan om året og modtager 600.000 tons biomasse. Det stiller store krav til modtagelsesfaciliteter, og da anlægget modtager råvarer med stigende tørstofindhold (dybstrøelse og halm) fordrer det at man kan håndtere disse råvarer.

Linkogas valgte for to år siden at udskifte indfødningen af råvarer til tre Premix-anlæg fra Vogelsang og installerede i 2023 en Disruptor fra samme firma.
Linkogas modtager mere og mere dybstrøelse fra andelshaverne og derfor var kravet til anlægget, at kunne håndtere og neddele halmen, for at opnå mere fleksibilitet, højere driftsstabilitet og ydeevne.

- Vores udfordring var, at vi ønskede at kunne håndtere mere dybstrøelse på vores biogasanlæg og vores daværende kapacitet for to år siden, simpelthen var for lille, siger driftslederen.

vogelsang linkogas3

Græs silage - uden og med DisRuptor og halm - uden og med DisRuptor

vogelsang linkogas4

Viskositetseffekt - uden og med DisRuptor

Ønsket var højere driftssikkerhed og produktionsstabilitet
På Linkogas kører man to adskilte indfødningslinier for henholdsvis konventionel og økologiske råvarer (dybstrøelse).
Derudover har man en ekstra linie til energiafgrøder.
Dette sikrer driftsstabilitet og stabil energiproduktion på anlægget.

vogelsang linkogas5- Vi valgte samtidig at få monteret halvtag over den ene indfødningslinie, som står udendørs samt at få monteret de øvrige indendørs. Men der er tale om samme setup ude og inde og med en ekstra linie er vi altid i drift og kan reparere og udbedre uden at det går udover energiproduktionen, siger André Skak Kristensen.

Premix-anlægget med rotorcutter neddeler halmen og giver en mere ensartet og homogen masse som er mere pumpbar.
Ved at koble Disruptor på, får man yderligere neddelt dybstrøelsen, altså en kraftigere bearbejdning af materialet, hvilket er nødvendigt, da tørstofprocenten stiger markant i råvaren. Ligesom at man opnår hurtigere bearbejdning og udrådning af stråene, når de er ”åbnet” mere op.

- Ved at anvende Disruptor har vi desuden fået en bedre viskositet og mere og lettere pumpbar homogen biomasse, siger André.

En positiv synergi-effekt har været en markant højere gasproduktion på hele 16 procent efter montering af Disruptor.

- Vores fokus var egentlig ikke så meget på gasudbyttet, så det er da en dejlig overraskelse, når man tænker på at den samlede investering kun er på cirka 0,75 mio kr., siger driftslederen.

Det giver en tilbagebetalingstid på investeringen på kun 47 dage. Vel at mærke kun beregnet på gasudbyttet.
Hvis man også tager i betragtning, at man sparer investering i øget reaktor kapacitet, er regnskabet endnu mere positivt.
Anlægget er baseret hovedsageligt på, at modtage andelshavernes råvarer. Derfor udgør øvrige industriråvarer kun cirka 2 procent.
Tørstofindholdet ligger pt på 11-11,5 procent i input-råvaren (cirka 8 procent i output/restbiomassen i primær reaktor).

- Vi kører med en opholdstid (udrådningstid) på op mod 35 dage, hvor ønsket er cirka 40 dage. Med installationen af Disruptor sparer vi jo investeringen i øget reaktorkapacitet, en omkostning som ofte er et to-cifret millionbeløb, så også her har vi sparet omkostninger, lyder det fra driftslederen med hentydning til de 16 procent bedre udnyttelse af den samme råvare.
Vedligeholdelsesomkostninger på en Disruptor er også til at håndtere.
På Linkogas opgør man omkostningerne til at være: Udskiftning af knive ved cirka 500 timer á 2800kr. ”Kæber” har typisk en holdbarhed på cirka 2000 timer, ligesom hulskive i rotorcutter skal skiftes efter cirka 1500 timer.
Kæber justeres efter 250 timer, hvilket forlænger levetiden.

- Jeg tænker mange af mine kollegaer med fordel kan sætte sig og beregne på fordele og ulemper og investering contra omkostninger
- Selvom der naturligvis skal skiftes sliddele løbende og dette har en omkostning er det positive afkast/ udbyttet så betragteligt, at disse omkostninger ingen betydning har overordnet set, fastslår André.

Et godt professionelt samarbejde
Allerede da André tiltrådte som driftsleder begyndte samarbejdet med Vogelsang og udviklingen frem til i dag bærer præg af, at man lærer af hinanden.

- Det er dejligt at have en kunde som Linkogas og især med en medarbejder, som André, som analyserer og beregner på alt, inden han træffer afgørelse og indstiller til investeringer til ledelsen, siger Niels Agerbo Nielsen Vogelsang.

- Fra vores side går vi helhjertet ind i biogasanlæggenes udfordringer og problemstillinger og forsøger at tilpasse vore produkter og rådgivning til det enkelte anlæg og de personer på biogasanlægget, som vi er i kontakt med, siger Niels.

- Ikke to anlæg er helt ens og derfor skal vores ydelser tilpasses det enkelte anlæg, så biogasanlæggene opnår de bedste resultater og det er nu en gang, det begge parter får mest ud af i den sidste ende, siger Niels Agerbo Nielsen slutteligt.

FAKTA OM DISRUPTOR

RotaCut® og DisRuptor®: Bedre økonomi på grund af en øget effektivitet og mindre vedligehold.

En RotaCut har to funktioner. Den adskiller og macererer, så væsker fyldt med fibre, faste stoffer og fremmedlegemer bliver til pumpbare medier, altså en mere homogen masse.

Tungt materiale, såsom sten eller metaldele fjernes ved hjælp af tyngdekraften og vigtige komponenter, bl.a. pumper, rørledninger, er nu godt beskyttet og en stabil produktion er sikret.

Med en DisRuptor® knuses den biomasse, som kan være svært nedbrydelig.

Resultatet er en større overflade, hvor bakterierne har nemmere adgang og produktionen af biogas øges.

En DisRuptor er nem at integrere og kan bruges inden for mange områder, f.eks. som en del af rådnetankens recirkulationssystem.

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2025 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.

Vi bruger cookies for at gi' dig den bedste oplevelse

Information cookies

Cookies are short reports that are sent and stored on the hard drive of the user's computer through your browser when it connects to a web. Cookies can be used to collect and store user data while connected to provide you the requested services and sometimes tend not to keep. Cookies can be themselves or others.

There are several types of cookies:

  • Technical cookies that facilitate user navigation and use of the various options or services offered by the web as identify the session, allow access to certain areas, facilitate orders, purchases, filling out forms, registration, security, facilitating functionalities (videos, social networks, etc..).
  • Customization cookies that allow users to access services according to their preferences (language, browser, configuration, etc..).
  • Analytical cookies which allow anonymous analysis of the behavior of web users and allow to measure user activity and develop navigation profiles in order to improve the websites.

So when you access our website, in compliance with Article 22 of Law 34/2002 of the Information Society Services, in the analytical cookies treatment, we have requested your consent to their use. All of this is to improve our services. We use Google Analytics to collect anonymous statistical information such as the number of visitors to our site. Cookies added by Google Analytics are governed by the privacy policies of Google Analytics. If you want you can disable cookies from Google Analytics.

However, please note that you can enable or disable cookies by following the instructions of your browser.