Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på besøg hos Nature Energy

Årets klimastatus og -fremskrivning viser, at Danmarks forventede CO2-udledning i 2030 vil blive reduceret med 68 procent, hvilket bringer os tættere på at nå målet om en reduktion på 70 procent i 2030. Vi forventes også at opfylde målet for 2025. Især landbrug og transportsektoren står for hovedparten af udledningerne i 2030. Der er stadig et betydeligt arbejde med implementering frem mod 2030, og Klimastatus og -fremskrivning 2024 er nu sendt i offentlig høring.

Reduktionsmankoen, som er det skønnede antal manglende CO2-udledninger i 2030 for at opfylde 70-procentsmålet, er faldet fra sidste års skøn på ca. 5,4 mio. ton CO2e til ca. 1,5 mio. ton CO2e.

Desuden forventes målet for 2025 om en reduktion på 50-54 procent at blive opfyldt med en reduktion på ca. 55,5 procent. Dette viser Klimastatus og -fremskrivning 2024, KF24, som er en årlig vurdering af, hvordan CO2-udledningen udvikler sig frem mod 2035 baseret på eksisterende aftaler og initiativer.

Se Klimastatus og -fremskrivning 2024 her.

I 2019 forventede aftalen om klimaloven en reduktion på 45 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Med den nye fremskrivning forventes det nu, at udledningerne vil blive reduceret med cirka 68 procent i 2030 i forhold til 1990.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:
Denne nye klimafremskrivning antyder, at vi vil opfylde 2025-målet og er på vej mod 2030-målet. Disse reduktioner skyldes ambitiøse aftaler og en bred politisk indsats for klimahandling, sammen med løbende forbedret viden om udledningerne. Det er vigtigt ikke at slække på tempoet, da vi endnu ikke er i mål, og der stadig kan opstå uforudsete udfordringer undervejs. Verden kan udvikle sig anderledes end forventet, og fremskrivningerne kræver en omfattende implementeringsindsats. Derfor skal vi fortsat følge nøje med i effekten af afgifter i industrien, udviklingen af grøn transport og nye teknologier som CO2-fangst og -lagring. Vi skal blive ved med at træffe de nødvendige beslutninger og være klar til at følge op.

Det er især den grønne omstilling af energisektoren, der driver reduktionen af CO2-udledningen frem mod 2030 på tværs af sektorerne. El og fjernvarme bliver grønnere, og med udfasning af de sidste kulkraftværker forventes en VE-andel på 100 procent i 2029 ifølge KF24. Samtidig vil løbende reduktion af vores gasforbrug kombineret med øget biogasproduktion føre til 100 procent grøn gas i 2029 ifølge KF24. Dette vil understøtte elektrificeringen af samfundet med elbiler, varmepumper og el-baserede løsninger i erhvervslivet.

Forskellen fra sidste års mankoskøn til i år skyldes bl.a. en ny model til at beregne CO2-absorptionen fra skovene og ny viden om udledning fra lavbundsjorde. Der sælges også flere elbiler og ellastbiler end tidligere skønnet i transportsektoren. Desuden har Sverige reduceret afgifterne, hvilket har medført, at flere vælger at tanke i Sverige frem for Danmark.

Der er dog også faktorer, der øger mankoen, såsom øgede udledninger fra affaldssektoren på grund af en ny affaldsfremskrivning fra Miljøstyrelsen, samt forventede stigninger i udledninger fra olie- og gasforbrug pga. høje elpriser. Desuden har NECCS-udbuddet, som bl.a. fokuserer på CO2-fangst i biogasindustrien, ikke opnået den forventede efterspørgsel.

Sektorernes bidrag til udledning er forskellige
Det forventes, at energisektorens udledninger vil være næsten elimineret i 2030 ifølge KF24, og industriens udledninger vil reduceres løbende. Landbruget og transportsektoren forventes derfor at stå for den største andel af udledningerne i 2030.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler:
Vi vil fortsat få ny viden og bedre metoder til at beregne CO2-udledning, og tallene kan ændre sig fra år til år - både op og ned. Det er positivt, at vi nu har mere præcis viden om f.eks. skovene, men det ændrer ikke på, at landbruget stadig vil stå for en betydelig del af Danmarks udledninger i 2030. Derfor skal vi fortsat have en CO2-afgift på landbruget for at nå 2030-målet og opfylde ambitionen i landbrugsaftalen. Vi skal huske, at omstillingen ikke slutter i 2030; regeringen sigter mod klimaneutralitet i 2045 og en reduktion på 110 procent i 2050 for at imødegå klimakrisen.

Danmarks EU-klimamål
Ud over de nationale klimamål skal Danmark også opfylde EU's byrdefordelingsaftale om en 50 procents CO2-reduktion i perioden 2021-2030 i forhold til 2005-niveauet, herunder for transportsektoren, mindre industri, husholdninger og landbrug. I KF24 skønnes mankoen i 2030 til ca. 0,1 mio. ton CO2e.

Danmark skal også reducere i de såkaldte LULUCF-sektorer (Land Use, Land Use Change and Forestry), hvor KF24 forventer en manko i perioden 2026-2029. Målet for 2030 forventes dog at blive opfyldt med en lille margen ifølge KF24.

Klimafremskrivningen er et skøn, og jo længere frem i tiden, desto større usikkerhed er der om de forventede effekter på grund af prisudviklinger, adfærdsændringer, teknologiske fremskridt og vejrvariationer. Derfor indeholder KF24 også følsomhedsberegninger, der viser, hvordan udledningen kan ændre sig, hvis nogle af disse faktorer ændres.

Fakta:

• Klimastatus og -fremskrivning, KF, er den årlige vurdering af, om Danmark opfylder klimamålene for 2025 og 2030 samt EU-klimaforpligtelser
• KF24 skønner en 2030-manko på ca. 1,5 mio. ton CO2 for at nå 70 procent reduktion CO2e i forhold til 1990.
• KF24 forventer, at Danmarks CO2e-udledning vil være reduceret med cirka 55,5 procent i 2025 i forhold til 1990. Målet i klimaloven er 50 – 54 procent.
• KF24 er udarbejdet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herunder Energistyrelsen, med inddragelse af bl.a. forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet. Dertil er øvrige ministerier og styrelser inddraget.

Vi må ikke stoppe op nu
Beslutningstagere skal fortsætte med at handle og arbejde mod et fossilfrit samfund. Der er stadig mange rammevilkår, der skal på plads for at nå dette mål. Biogasproduktionen og -afsalget lider under ugunstige betingelser, da Evidas nye tarifmodel fra 2025 favoriserer fossil gas. Vi har stadig ikke sikret tilstrækkelig afsætning af biogas indenlands, især til den tunge del af transporten på grund af afgifter.

Så kom igen, kære politikere, der er masser af arbejde forude!