I januar måned kunne Green Gas Denmark byde velkommen til en velbesøgt konference om omstillingen fra fossil til grøn gas.
Troels Ranis, vicedirektør i DI og ansvarlig for DI Energi og Ole Hvelplund, formand for Green Gas Denmark og direktør for Nature Energy bøde deltagerne velkommen.
I sin velkomst og indledning pointerede og lagde Ole Hvelplund op til en diskussion om biogas og om den grønne gas fortsat skal være støtteberettiget.
- Skal biogas egentlig have støtte eller skal den grønne gas over i et regi, hvor efterspørgslen på markedet er stor nok til at trække biogasproduktionen alene uden støttekroner, var spørgsmålet til forsamlingen fra Ole Hvelplund.
- Det er den fossile gas vi skal have ud af opvarmningen og der er vist ingen tvivl om, at biogas er det Kinderæg, der kan sikre en hurtig grøn omstilling, hvorfor vi skal fastholde momentum på fortsat udvidelse af produktionskapaciteten i Danmark, sagde formanden.
Det grønne kryds
Jane Glindvad Kristensen enhedschef i Energistyrelsen gav os et indblik i, hvordan gassystemet udvikler sig, og hvordan det går med det såkaldte grønne kryds, de kommende biogasudbud, udfasning af gassen fra husholdningerne, forsyningssikkerheden og andre udviklingstendenser for biogas.
- Den russiske invasion af Ukraine blot et par måneder efter gasstrategien ændrede som bekendt alt., sagde hun indledningsvis.
Der er et fald i gasforbruget i samtlige forbrugsscenarier, men der er pt nok grøn gas til ethvert af disse forbrugsscenarier.
Faldet i forbrug er dog ikke helt så stort som Energistyrelsen forventede med AF2023. (fremskrivnings scenarier ultimo 2022).
- Der er jo en klar ambition om udfasning af den fossile gas fra husholdningerne og status er at vi nu har 55.000 færre private gasforbrugere siden krigen startede, så der er sket en positiv udvikling, forklarede hun.
Men der har været forhindringer undervejs, hvor EU blandt andet har klaget og både de danske og svenske støtteordninger og påstået overkompensation når man køber og sælger over landegrænser med oprindelsesgarantier/Go`er (*se forklaring).
Det er forelagt for forligskredsen bag og besluttet at udbud uden de såkaldte GO`er kan frasige sig støtte og dermed få GO`er.
*Forklaring GO:
GO er oprindelsesgarantier – det der hed bionaturgascertifikater før 1. juli 2021, hvor VE II trådte i kraft.
GO er dokumentationsredskabet for opgraderet biogas i nettet – både internt og mellem medlemsstater (tak Bruno Sander Biogas Danmark for forklaring).
Evida ser lige nu på en anden fordeling af omkostningerne.
Den bundlast vi har opnået med biogasproduktion betyder virkelig noget for forsyningssikkerheden, men de mange forskelligartede gasser giver dog mange forskellige kvaliteter og udfordringer for energisystemet, som skal adresseres og ikke mindst håndteres.
Den politisk vedtagne gas og brintpakke (vedtaget lige før jul) skal implementeres over de kommende 2 år.
Kan man fremrykke flere udbud spurgte Jane tilhørerne…?
Den nuværende fremrykning giver jo en markant udvikling.
- Hvis man eksempelvis frasiger sig støtte, vil det jo uvægerligt hjælpe på, at vi får en mere markedsdrevet udvikling og produktion, sagde hun.
Concito er for afgifter
Torsten Hasforth, Cheføkonom, tænketanken Concito var næste indlægsholder.
- Der skal skabes tydelige incitamenter til at iværksætte den nødvendige grønne omstilling og forandring. Et sådant incitament er ujævnt fordelt i dag. Med en pris på udledninger følger et signal om, at der er en produktion, der skal omlægges, fastslog han.
Men det giver vigtigst af alt også adgang til, at virksomheder, der arbejder for løsninger, kan skabe nye muligheder ifølge tænketanken Concito.
- I Concito taler vi gerne om konkrete løsninger, men hvis vi stiger op i den store helikopter, så er der parametre der er kritiske og som kræver handling, sagde han.
Klimakrisen er et symptom på den skade vi forvolder med klimagasserne.
Skadeseffekt opgjort at tysk MST på 1946 kr/ton ifølge Concito.
- Vi skal gøre de ting vi ønsker kommercielt rentable, sagde han.
Han mener ikke vi opnår det samme med støtte.
- Nej den vælger på aktørernes vegne og overkompenserer, konkluderede han.
Hvis vi alene med støtten skal reducere landbruget med 5 mio. tons så skal der opkræves 15 mia. kr. og den låser udviklingen.
Landbruget kan og vil deltage i løsninger
Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug og Fødevarer havde naturligvis en anden holdning til hvorledes landbruget kan og skal bidrage.
Niels Peter Nørring kom ind på hvordan CO2-udledningerne kan reduceres, og hvad status er i den aktuelle politiske debat om CO2-afgifter på landbruget ovenpå rapportering fra Svarrer-udvalget. Han gav desuden et indblik i, hvilke perspektiver der er for landbruget i den grønne omstilling, fremstillingen af grønt kulstof, og hvordan alt dette spiller sammen med biogas og biochar.
- Jeg vil gerne slå fast, at landbruget vil leve op til de bindende og udstukne reduktionsmål i 2030, sagde Niels Peter.
Fakta (red)
Dansk landbrug står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det svarer til cirka 15,4 millioner tons CO2. Derfor har landbruget også en afgørende betydning, når vi skal indfri klimamålet om at nedbringe CO2-udledningerne med 70 procent i 2030.
Dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgas med 55-65% frem mod 2030.
Et mål et flertal i Folketinget har vedtaget.
Aftalen viser vejen til en reduktion af op til 7,4 mio. tons CO₂e frem mod 2030.
Derudover sikres også en reduktion i udledningen af kvælstof på 10.800 tons i 2027.
Der er med aftalen også enighed om massive investeringer i grønne teknologier, som skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.
- Når det er sagt, at landbruget kan og vil deltage i reduktionen i udledningen af drivhusgasser, er det samtidig vigtigt, at pointere, at det ikke skal ske på bekostning af udtagning af arealer til fødevareproduktion, fastslog han.
- Det kan vi simpelthen ikke tillade os i en tid, hvor verden mangler fødevarer, konkluderede han.
Landbruget er den del af løsningen, men ikke hele løsningen og biogas er helt klart fremtidens oplagte løsning på både omstillingen til grøn og forsyningssikkerhed energi, samtidig med at landbruget kan producere fødevarer til gavn for resten af verden.
Landbruget er allerede en vigtig del af omstillingen fra fossil til grøn energi.
Han fremhævede også at barriererne for udnyttelse af pyrolyse skal fjernes.
- Vi har brug for, at der kommer fart på udrulningen af denne fantastiske teknologi. Hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, er en større implementering af pyrolyseteknologien afgørende. I den danske fødevareklynge knokler vi for at bidrage til vores nationale klimaambitioner, og i 23 eller 24 skal landbrugsaftalen genbesøges, derfor er de bydende nødvendigt, at man fra politisk og fra myndighedernes side er villig til at fjerne eksisterende barrierer for anvendelse af pyrolyseteknologien, siger klimadirektøren.
Fakta om pyrolyse teknologien
Pyrolyseteknologien er udpeget som værende helt central for at reducere klimaaftrykket i fødevareerhvervet. hvor man med brug af landbrugets restprodukter og spildevandsslam kan sikre fangst og lagring af CO2 i biokul, recirkulering af vigtige næringsstoffer samt produktion af grønne energiløsninger.
I landbrugsaftalen er der en ambition om, at pyrolyseteknologien årligt skal reducere udledningen med 2 mio. t. CO2e i fødevareerhvervet i 2030.
Landbrugsaftalen skal genbesøges af de politiske aftaleparter i 2023/2024 for at vurdere fremdriften. Kilde: Dansk Landbrug.
Pyrolyse og biokul har politisk bevågenhed i kraft af sit store potentiale, som Stiesdal SkyClean arbejder fokuseret på at virkeliggøre.
De ønsker sammen med kollegaer i branchen at rydde barrierer af vejen for en hurtig implementering og dermed sikre udnyttelse af vores lokale biomasseressource til såvel kulstoflagring som fossilfri energiproduktion - udfordringer, der kun er blevet mere presserende at løse (se artikel om biokul her i bladet).
Teglværk vil gerne satse på biogas
Henrik Dietrichsen, nordisk direktør for Egernsund Wienerberger A/S præsenterede herefter deres strategi for at reducere CO2udledninger i Danmark med 70% i 2030 og biogassens rolle heri.
Han gjorde også deltagerne klogere på, hvordan et teglværk reagerer på CO2-krav, der blandt andet følger af livscyklusberegninger på CO2-emissioner fra byggeriet, CO2-afgifterne og om biogas har en rolle her.
Virksomheden har en stor og energikrævende produktion af mursten.
Hele 150 mio. mursten svarende til 15.000 parcelhuse er årsproduktionen.
- Vi har jo et Danmark som er bygget af mursten. Et produkt som er holdbart. Tegl står jo som bekendt i flere hundrede år. Så det er jo solidt men også energikrævende produktion, fastslog han.
Teglværket brænder stenene med 1000 grader og kan bla. af den årsag kan man ikke bruge eks. varmepumper.
Samtidig skærpes byggeregulativerne/ kravene til byggesektoren.
De nye klimakrav har til formål at understøtte og sikre en bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren, der indebærer en begrænsning af byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug, og som samtidig har til hensigt at fremme udviklingen af bæredygtige løsninger. De nye klimakrav, som er vedtaget med ændringerne til BR18, kan overordnet inddeles i to kategorier:
- Krav om beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus ("Life Cycle Assessment").
- Grænseværdier for, hvor meget CO2 nybyggeri må udlede pr. år.
- Det er for os svært at få fat i GO'er på biogas, de går typisk til udlandet.
- Derfor er biogassen ikke tilgængelig. Hvis man gjorde som i vore nabolande, hvor der er afgiftsnedsættelse på biogas (blandt andet i Tyskland og Sverige), så ville incitatementet for et skifte til bla. biogas være meget større, fastslog han.
- Med andre ord strammes kravene til produktionen hurtigere end vi kan få grøn biogas, så det er ikke godt. Vi oplever at myndighederne i Danmark ikke taler godt sammen for løsninger påpeger han.
- Vi skal derfor have løst problematikken nu, ellers koster det teglværkerne livet, sagde han.
- Vi har løsningen klar med med biogas og delelektrificeirng, men det tager tid, tid som vi ikke har plæderede han.
"Vi har brug for modige politikere,til at træffe de nødvendige beslutninger"
Ole Hvelplund
Ole Hvelplund supplerede Henrik Dietrichsen og opfordrer de danske politikere til at træffe de nødvendige beslutninger for frigørelse fra fossil energi til gavn for biogas og dermed grøn og forsyningssikker energi.
Elektrificering, biogas, brint?
Søren Eriksen, administrerende direktør, Viegand Maagøe A/S tog deltagerne på en rejse gennem fakta og muligheder i sit indlæg, hvor han gjorde status over den grønne omstilling af dansk industri. Han komme også ind på barriererne for en hurtig omstilling og hvilken rolle biogassen spiller i denne.
Søren tænker rækkefølgen: Energieffektiviser, elektrificer og til sidst biogas.
- 92% af al energiforbrug kan elektrificeres, det vil reducere energiforbruget med 49%, sagde han.
Arla elsker biogas
Peter Bredkær Engelbrektsen ansvarlig for indkøb af energi fortalte i sit indlæg om hvordan Arla har arbejdet med at reducere sit klimaaftryk og sikre en optimal og stabil energiforsyning.
Han fortalte hvorledes hele 6 mejerier allerede er på el- og varmeforbrug på rå biogas.
Elektrificering koster 75 mio. kr. pr mejeri, så det er ikke bare noget man lige gør, men Arla tager lidt af gangen.
For en virksomhed af Arla størrelse er det vigtigt ikke, at fremskynde investeringer uden grundigt forarbejde og analyser, da en forkert beslutning kan medføre store omkostninger på koncern niveau.
På transportsiden har Arla 13 lastbiler der kører på biogas. Det har været en stor succes.
De fyldes/tankes næsten lige så hurtigt som med diesel (80%) og har lang rækkevidde.
Nature Energy og biogas
Jonas C. Svendsen senior Vice-President i Nature Energy kunne med emnet ”Hvordan arbejder biogasproducenterne med bæredygtighed og lever biogassen op til krav om bæredygtighed” berette om virksomhedens strategi fokusere på vigtigheden af at kende sporbarheden og indholdet/værdien af det man putter i et biogasanlæg?
- Vi er meget opmærksomme på, hvad vi putter i vores biogasanlæg. Især med de stigende mængder halm i anlæggene, er der fokus på hvornår vi rammer VE-direktivets grænser for bæredygtighed, sagde han.
Er biomassen ikke omfattet af anlæggets certificering, skal oplysningerne om biomassen kontrolleres af en uafhængig verifikator (kontrollant) før du indberetter forbruget til Energistyrelsen.
Verifikator skal kontrollere, at oplysningerne om opfyldelsen af bæredygtighedskrav inkl. drivhusgasbesparelseskrav er korrekte og fyldestgørende i forhold til retningslinjerne i Håndbogen (læs mere på https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/baeredygtighedskrav-til-biomasse-til-biogas).
Han påpegede også at Nature Energy er langt med at anvende pyrolyse, men også her er der udfordringer med effekt og virkningsgrad blandt andet på anlægget i Glansager.
Han pointerede vigtigheden af, at biogassen skaber merværdi for kunderne, da man ellers ikke har en salgbar vare.
Nature Energy har kunder, for hvem det er vigtigt hvilke råvarer der anvendes til biogas produktionen, eksempelvis er der kunder, der ikke vil ikke have biogas fra affald.
Han påpeger ligeledes, at hvor biogassen skal afsættes i fremtiden, vil påvirke de forretningsmodeller man skal arbejde med.
Udvikling af biogasmarkedet - vejen til støttefri biogas
Henrik Laursen, administrerende direktør, Bigadan gjorde i sit indlæg status på den hurtige udvikling af biogasmarkedet, og hvad man kan forvente de næste 10 år.
Heriblandt fokuserede han på, hvordan biogasmarkedet kan gå fra at være en støttebaseret model til at være markedsdrevet.
Han kom også ind på biogassens centrale rolle i at løse de svære udfordringer i energibranchen.
- Vi står i en situation, hvor næsten alt let tilgængeligt industriaffald bliver brugt til biogasproduktion, sagde Henrik.
Han fremhævede, at det vigtigste motiv for biogas er billig lagring som situationen har udviklet sig.
- Vi står over for svære udfordringer i transport og elsektoren, fastslog han.
Ifølge Henrik Laursen skal markedet trække udviklingen videre og mere igang ved krav til fortrængning i transportsektoren.
- Vi er uambitiøse i forhold til nabolandene eks i forhold til Tyskland, fastslog han.
Ambitiøse klimakrav til den tyske transportsektor er baggrunden for, at danskproduceret biogas lige nu eksporteres til Tyskland.
Tyskland har skrappe klimakrav til transportsektoren i form af et højt teknologineutralt CO2-fortrængningskrav. Det tyske CO2-fortrængningskravet gør det attraktivt for det tyske marked at købe ustøttet dansk biogas sammen med blandt andet grøn strøm, brint og andre grønne brændstoffer.
- For mig at se er det eneste rigtige at bruge ”nettet” til transport af energi og lade certifikaterne vandre rundt, sagde han.
Han påpegede det gigantiske problem med stigende CO2-afgift også på biogas, som vanskeliggør og næsten gør omstillingen i den tunge transport umulig.
- Det skal der ændres på hurtigst muligt, eller får vi ikke udnyttet biogassens fortræffeligheder i den danske transportsektor, til gavn for klima og grøn omstilling i det hele taget, fastslog direktøren.
Vi skal fange CO2
Michael Lundgaard Thomsen, CCO, Aalborg Portland gav et indblik i vigtigheden af CO2 fangst for den grønne omstilling i de energiintensive virksomheder.
Han fortalte også om, hvordan Danmarks største CO2-udleder angriber udfordringen med dels at etablere CO2 fangst og dels at etablere partnerskaber i værdikæden for lagring og udnyttelse af CO2.
- Cement er uundværligt, men energiintensivt, hvorfor vi anvender 10% af Danmarks samlede energiforbrug og udleder 10% af CO2 emissionerne, hvorfor vi skal handle og det gør vi, sagde han.
Halvdelen af emissionerne kommer fra kridt.
- CO2-fangst kan være et billigere alternativer end biogas for vores vedkommende pointerede han.
Aalborg Portland har et mål om at gå fra 2 mio. ton CO2 emission til 0,6 ton CO2 i 2030.
Hvilket i givet fald vil være Danmarksstørste enkelt bidrag.
Fra 2025 starter den ”grønne” transmissionen, første skridt er naturgas.
Virksomheden betaler 150 mio. kr. i CO2 afgift i det europæiske system.
Problemet er som nemt i tidligere indlæg, at biogas anvendelse ikke honoreres af markedet og når afgiften stiger motiveres markedet til import af cement.
Cementfabrikken arbejder med at opbygge en værdikæde for fangst og lagring af CO2.
Det er efter vore beregninger billigst at lagre onshore, og det kommer vi til i 2029, sagde han.
Der er tale om kæmpe investeringer, hvorfor der er brug for støtte plus nødvendig infrastruktur.
CO2-anlæg er dyrere end en cementfabrik, 420 GWh til at fange et ton CO2.
Man bruges eks 350 GWH på at producere et ton cement.
De store vandmængder, der følger med skal jo også håndteres.
Et kommende dansk brint-marked?
Peter Biltoft-Jensen, Chief Regulatory Advisor P2X & Markets, Ørsted kom i det sidste faglige indlæg ind på de umiddelbare udfordringer for et kommende dansk brintmarked.
Betydningen af grænseoverskridende transportinfrastruktur som katalysator, nødvendigheden af brintlagre og etableringen af et handlet marked.
- Det er umiddelbart en udfordring at etablere et marked med en fælles pris. Grundlaget er jo at producent og forbruger kan møde hinanden, sagde han.
Skønsmæssigt forventer man at 10% af eksisterende gasmarked i 2030 vil kunne udgøres af brint. Koncentration i Nordvesteuropa er stor nok til at trække et brintmarked.
Et gasnet i Holland forventes udfaset og kan i stedet bruges til brint.
Halvdelen af den nuværende efterspørgsel ligger i Holland og Tyskland.
Vi skal i gang i Danmark. I Tyskland er finansiering allerede på plads med en statsgaranti og tarifmetode med tarif udjævnet over en længere årrække.
Efterfølgende debat
Jeppe Bruus, skatteminister (S), Rasmus Horn Langhoff, formand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (S) og Henrik Frandsen, energipolitisk ordfører (M) deltog i den afsluttende debat om hvordan vi lykkes med de ”grønne” gasser.
Jeppe Bruus indledte med at opsummere og konkludere:
Vi har løst udfordringen med CO2-afgifter og biogas er løst og vi når de 4,3 mio. ton i 2030, samtidig med at vi har besluttet at afgiftsfritage biogas udenfor nettet.
I 2030 skal vi ikke bruge mere naturgas og så udfases afgiften.
Der vil stadig være steder særligt i industrien, hvor man skal bruge gas, og det bliver biogas.
- Skal vi udvikle et marked for biogas til lastbiler, det kigger vi på lige nu, sagde ministeren.
- Vi skulle have være på plads med en analyse sidste år, men bliver færdig i første kvartal 2024, hvor vi har afsat 150 mio. kr. til området, sagde han.
Henrik Frandsen ønsker en model for hvordan grønne gasser kommer ind i vores industri og visse transportområder, så vi sikrer grøn omstilling.
- Det er vigtigt, at vi har de rigtige modeller, og vi skal kunne købe biogassen uden afgifter. I dag er biogassen støttet og kan derfor ikke erhverves afgiftsfri, så vi skal finde en model for hvordan det lykkes og indfases, sagde han.
Rasmus Horn Langhoff forklarede hvorfor vi udfaser naturgasser.
- Det sker af hensyn til forsyningssikkerhed og klima, back-up kapacitet, sagde han.
Vi har stadig nogle fossile gas-enklaver rundt omkring, eksempelvis har Holbæk Kommune en ambition om at blive uafhængig af gassen, hvorimod Kalundborg har overskudsvarme som kan hjælpe.
Udfordringer er der nok af blandt andet ligger vi på et prisloft, som vi må tage på os og forholde os til.
- Men målet er klart, vi skal i mål med den grønne omstilling, fastslog han.
Ole Hvelplund spurgte: Hvornår bliver biogas et eksporteventyr og hvordan?
- Vi kommer til at producere mere end 100% biogas (mere end til hjemmemarkedets forbrug) og den overskydende andel skal eksporteres, svarede Jeppe Bruus på spørgsmålet.
Han fremhævede også udviklingen på brint, hvor han mener det har et enormt potentiale.
- Vi har masser af biologiske restprodukter og det giver et virkelig godt potentiale til at producere endnu mere biogas, samtidig med at vi har en forpligtelse til at løse klimaproblemerne, kommenterede Henrik Laursen.
Han plæderede for, at politikerne kender deres besøgstid, så Danmark kommer med på vognen i forhold til, at udvikle og eksportere både råvarer og teknologi.
- Der er et virkelig stort forretningspotentiale i vores grønne teknologi, ligesom vi har råvarerne i form af biogas og strøm som resten af Europa efterspørger, sagde han.
Han opfordrede til, at man fik fokus på, at få brintinfrastrukturen op at stå hurtigst muligt, så forsyningskanalen er åben og klar.
Foto: Green Gas Energy.
