Henrik Vestergaard Laursen overtager roret efter Karsten Buchhave i virksomheden Bigadan
Karsten Buchhave har siddet i direktørstolen siden han etablerede biogasselskabet Bigadan helt tilbage i 00’erne, men han har også varetaget ledelsen i selskaberne Bornholms Bioenergi ApS, Solrød Bioenergi ApS, Nysted Bioenergi ApS, Horsens Bioenergi ApS og Herning Bioenergi.
Nu tager vicedirektør Henrik Vestergaard Laursen over med titlen, administrerende direktør.
Henrik Vestergaard Laursen har været ansat hos Bigadan siden 2012. Først som projektleder og siden maj 2015 som vicedirektør.
Karsten Buchhave vil fortsat være at finde i direktionerne i førnævnte selskaber og han sidder fortsat på en ejerandel på 20 procent. De restenrende 80 procent er ligeligt fordelt mellem Johan Cordsen Buchhave og Emma Cordsen Buchhave.
I regnskabsåret 2019 landede bruttofortjenesten på 48 millioner kroner mod 41,3 millioner kroner året før.