Energinet og Evida er i samarbejde ved at undersøge mulighederne for at koble Lolland og Falster til det sjællandske gasnet. Der er i dag ikke et gasnet på Lolland-Falster.
Man forventer, at den endelige beslutning om, hvorvidt projektet skal gennemføres eller ej, tages inden efteråret 2020.
Det kan både gøre regionen selvforsynende med biogas, beskytte lokale arbejdspladser og udnytte overskydende vindkraft mere effektivt.

Baggrund for projektet
Gasleverandøren SEAS/NVE og biogasproducenten Nature Energy har kontaktet Energinet, fordi Nordic Sugar, som har sukkerfabrikker på Lolland og Falster, skal reducere CO2-udledningen fra sin sukkerproduktion og vil skifte kul og olie ud med gas, gerne lokalproduceret biogas. Det er baggrunden for, at Nature Energy undersøger muligheden for at etablere to lokale biogasanlæg, som vil kunne producere gas, der svarer til 2/3 dele af sukkerfabrikkernes årlige gasforbrug.
Biogassen fra de to anlæg vil blive produceret af gylle fra lokale husdyrhold, dybstrøelse o.a. og restprodukter fra sukkerproduktionen samt lokalt madaffald.

I de fire måneder om året, hvor Nordic Sugar producerer, vil gasforsyningen blive suppleret med gas via ledningsnettet fra Sjælland, og i de cirka otte måneder om året, hvor sukkerfabrikkerne ikke producerer, og derfor ikke har brug for den klimavenlige gas, vil den overskydende gas blive transporteret til forbrugerne på Sjælland.
Der vil ligeledes hele året være mulighed for, at andre industrier på Lolland og Falster vil kunne få glæde af at kunne aftage gassen, og flere virksomheder har allerede vist interesse.
Ved at udvide gasnettet til Lolland og Falster vil det være muligt at etablere yderlige biogasproduktion, fordi en rørledning til Sjælland gør det muligt at sende grøn gas til andre dele af landet, når der produceres mere end det lokale forbrug.

Endelig er det også muligt, at overskydende strøm fra vindmøller og solceller i fremtidens grønne energisystem kan laves til brint og grønne gasser og via rørnettet lagres eller sendes rundt i landet.
Hvis projektet gennemføres, vil det således bidrage væsentligt til den grønne omstilling.

Projektets miljøpåvirkninger
Hvis Energinet og Evida beslutter at gennemføre projektet, er det omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Det betyder, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (VVM), som offentligheden bliver inddraget i, og der skal være udstedt en VVM-tilladelse til projektet, inden anlægsfasen må sættes i gang. Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, fordi Energinet og Evida er statslige virksomheder.
Miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive det konkrete projekt og de eksisterende omgivelser, som gasledningen placeres i, så de påvirkninger projektet kan medføre på miljøet i både anlægs- og driftsfaserne bliver beskrevet, analyseret og vurderet. I anlægsfasen kan det for eksempel være miljøpåvirkninger som støj eller påvirkning som følge af krydsning af diger og vandløb og i driftsfasen kan det være den visuelle påvirkning fra måle- og regulatorstationer.

Borgerinddragelse
Udover at vurdere et projekts påvirkning af miljøet er formålet med en miljøkonsekvensvurdering at inddrage andre myndigheder, interessenter og offentligheden i miljøvurderingsprocessen.

Borgerinddragelsen er væsentlig, fordi et anlægsprojekt af den type berører de mennesker, der bor i området, og fordi de lokale borgere ofte har en viden om lokale forhold eller gode ideer til fx udformningen af en bygning, som er vigtig for at inddrage i miljøkonsekvensvurderingen.

I miljøvurderingsprocessen indgår der to offentlighedsperioder. I den første præsenteres borgerne for projektet, dets linjeføring og de mulige miljøpåvirkninger, og borgerne inviteres til at komme med bemærkninger og synspunkter til fx placering af linjeføringen og hvilke miljøpåvirkninger, der skal undersøges. I den anden offentlighedsperiode får borgerne mulighed for at læse og kommentere på Energinet og Evidas miljøkonsekvensvurdering og myndighedens udkast til tilladelse til projektet. På baggrund af bemærkninger i denne fase træffer myndigheden beslutning om udstedelse af VVM-tilladelse til projektet eller ej.

Fakta om den mulige gasrørledning
• Op til 115 kilometer gasledning
- 30-35 kilometer på Sjælland
- 25-30 kilometer på Falster
- 50 kilometer på Lolland
- 4 og 2 kilometer under henholdsvis Storstrømmen og Guldborg Sund
• Projektet vil gå igennem Næstved, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner
• Gasnettet forventes koblet til det sjællandske gasnet i Everdrup ved Næstved
• Rørføringen går så vidt muligt uden om byerne – den endelige rørføring fastlægges først i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.
• Hen over land graves gasledningen lige som det øvrige gastransmissionsnet min. 1 meter ned i jorden, således at fx landmænd kan dyrke markerne som før, dog med det forbehold, at der ikke må rejses skov eller planter med dybe rødder.

Overordnet tidsplan, hvis projektet gennemføres
• Efterår 2020 – endelig stillingtagen til om projektet skal gennemføres
• 2020-2021 – miljøvurderinger, lokalplaner hhv. landplansperspektiv
• 2021-2022 – arkæologiske undersøgelser
• 2021-2022 – naboretlige forhold
• 2022-2023 – anlægsfase og ibrugtagning