Torsdag 19. november blev det første spadestik taget til det kommende storskala biogasanlæg Nature Energy Kværs. Det er Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, som står bag byggeriet af det kommende biogasanlæg, der forventes at være klar til at producere store mængder klimavenlig biogas allerede til april 2022.
Hos Nature Energy ser man frem til at kunne starte biogasproduktionen ved anlægget i Kværs, som vil få en stor rolle i Danmarks produktion af biogas. Det understreger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.
- Nature Energy Kværs bliver et topmoderne biogasanlæg i storskala, der både har de fysiske rammer og teknologien til at producere store mængder af klimavenlig biogas og grøn gødning til markerne. Når anlægget i Kværs sender den første lokalt producerede biogas ud på gasnettet i 2022, vil det derfor få en stor betydning for den danske produktion af grøn og CO2-neutral energi. Biogas er en helt central vej til at opnå effektive CO2-reduktioner her og nu, og derfor ser vi frem til at Nature Energy Kværs står klar allerede i 2022, siger Peter Gæmelke.
Læs hele artiklen i januar udgaven af bioenergiMAGASINET - bestil et abonnement her.