Reaktioner fra erhvervene på den nye aftale om CO2-afgift på landbruget
Søren Søndergaard
formand for Landbrug & Fødevarer
Ventetiden er ovre. Vi har landet en historisk aftale i den grønne trepart. Landbrug & Fødevarer, landmændene, virksomhederne og foreningerne har kæmpet for den bedst mulige aftale. Den har vi fået. Selvom vi også indgår store og svære kompromiser.
Aftalen definerer rammerne for den grønne omstilling af fødevareerhvervet og vil få indflydelse på Danmarkskortet i fremtiden og det landskab, vores børn og børnebørn bevæger sig rundt i. Ideen om en afgift er ikke groet på vores mark. Men CO2-afgiften er gået fra at være en tikkende bombe under dansk landbrug, danske arbejdspladser og tilværelsen i landdistrikterne til nu at være langt mere tålelig. Det er sket, fordi Landbrug & Fødevarer har siddet med ved bordet.
Aftalen gør det muligt for de landmænd, der gør brug af godkendte og økonomisk bæredygtige klimaløsninger, helt at undgå afgiften. Det er også slået fast, at klimaløsninger skal godkendes og udbredes hurtigere, og at vi skal luge ud i bureaukrati, der forsinker klimahandling. Der skal også være et fagligt udgangspunkt for, hvordan man udarbejder klimaregnskaber på bedriftsniveau. Vel at mærke inden, at en afgift kan indføres. Kvælstof og vandmiljø har vi givet og taget på. Vi har alle en interesse i et sundt vandmiljø, for ligesom et stærkt og rentabelt landbrug er en del af Danmarks DNA, så er sunde farvande det også.
Henrik Høegh
formand for Biogas Danmark
Formålet med den grønne treparts aftale om en CO2-afgift i landbruget er at fremme indsatsen for at reducere husdyrbrugenes klimabelastning, og her kan de danske biogasanlæg bidrag massivt til at hjælpe landbruget, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
En typisk griseproducent med 1.100 søer med opfedning til slagtesvin kan fuldstændig undgå at betale klimaafgift for udledningerne fra sin husdyrgødning, hvis han sørger for at få husdyrgødningen hurtigt ud af stalden og ind på et biogasanlæg. Griseproducenten kan således spare fra 230.000 kroner til op mod 600.000 kroner om året - ved henholdsvis den laveste sats på 300 kroner og den højeste på 750 kroner, begge med et bundfradrag på 60 procent.
Ved at få husdyrgødningen hurtigt ud af staldene og ind på biogasanlæggene, kan biogasbranchen hjælpe landbruget med at opnå en drivhusgasreduktion på cirka 1 million tons CO2 om året. Dertil kommer, at den producerede biogas vil fortrænge store mængder fossilt brændstof svarende til 2 millioner tons CO2. Anvendelse af den biogene CO2 fra biogassen vil kunne bidrage med en klimagasreduktion på yderligere cirka 1 million tons CO2 om året.
Asger Christensen
EU-parlamentariker (V)
CO2-afgiften er ikke et forslag, der har groet i min baghave. Det ved alle vist godt. Den demokratiske virkelighed er bare, at et rødt flertal i Danmark ønsker den. Derfor tager jeg hatten af for Troels og Stephanies hårde arbejde. Mit værste mareridt er heldigvis ikke blevet til virkelighed.
Venstres formandskab bed sig fast til forhandlingsbordet, og de har landet en aftale med Den Grønne Trepart, som udvikler dansk landbrug - ikke afvikler det. Vi producerer i Danmark nogle af de grønneste fødevarer i hele verden. Og vi vil gøre dem endnu grønnere i fremtiden. Det skal ske med blandt andet teknologiske løsninger såsom biogas og pyrolyse. Det er jeg stolt af også at have været med til at sikre i EU’s Klimalov.
Nu skal aftalen lande mellem Folketingets partier. Jeg håber, de vil læne sig op af det forslag, som treparten har spillet ud med. Uanset udfaldet bliver min opgave fremover, at sikre en fælleseuropæisk løsning. Grænseoverskridende udfordringer kræver fælleseuropæiske løsninger. Jeg kan se mig selv i aftalen som både landmand og politiker. Helt privat vil jeg 1. juli fortælle om, hvilken betydning aftalen har fået for mig og min familie.
Merete Juhl
direktør Landbrug og Fødevarer
Aftalen bliver definerende for vores klimaindsats og for vores fælles natur. Det er en aftale, der bliver rammesættende for Danmarks fødevareproduktion i mange år frem.
Det har ikke været nemt, og der er blevet indgået store og svære kompromiser. Det var en forudsætning for at være med i treparten, og det vidste vi fra start.
Men vi har fået reel indflydelse og sat markante aftryk, der bliver afgørende for Danmarks fremtidige produktion af fødevarer.
Jeg er glad for, at det er lykkedes, og jeg er stolt af alle de medarbejdere fra Landbrug & Fødevarer, der har bidraget.
Og så er jeg også lettet på vores medlemmers vegne, der nu kan få mere klarhed, når det kommer til væsentlige dele af deres rammevilkår.
Vi arbejder hver dag i hele den danske fødevaresektor - lige fra den mindste landmand til de allerstørste og fra de nyeste iværksættere og startups til de internationale selskaber, aktivt og systematisk med at nedbringe vores udledninger, mens vi producerer kvalitetsfødevarer til hele verden. Vi kalder det at lave mere med mindre.
Nu fjerner vi så én ubekendt, og det giver forhåbentlig lidt mere arbejdsro.
Steen Bitch
direktør Vestjysk Andel
Vi har igennem længere tid argumenteret bredt for vigtigheden af at bringe opsamling af biogen CO2 ind i trepartsaftalen. Forventningen er, at behovet for biogen CO2 til fremstilling af fremtidens grønne energiformer – og tilhørende fortrængning af fossil CO2 – vokser eksplosivt i løbet af de kommende år. I den forbindelse kommer landbruget samt biogasindustrien, som Vestjyllands Andel er engageret i på flere parametre, til at spille en nøglerolle.
Kaskadeudnyttelse indgår i mange forskellige arbejdsgange i Vestjyllands Andel, hvor vores nu fulde ejerskab i Adival er et godt eksempel på denne biocirkulære tankegang. Her genanvendes restprodukter fra fødevareindustrien til foderbrug til både grise og kvæg i stedet for at blive kasseret. Et andet eksempel er vores engagement i udviklingen af grøn bioraffinering, hvor vi udvinder lokalt produceret græsprotein på vores anlæg og anvender størstedelen af restproduktet i et biogasanlæg.
I og med at store dele af Vestjyllands Andels strategi er skabt med fokus på en grøn omstilling af dansk landbrug, føler vi os godt forberedt på mange af de grønne initiativer, der indgår i trepartsaftalen. Som nævnt i anden sammenhæng hæfter vi os ved, at parterne motiverer til at arbejde med den nyeste viden på de forskellige områder, hvilket formentlig kræver et genbesøg af nogle punkter i aftalen undervejs. Landbruget lever i og af en foranderlig natur, som ikke kan sættes ind i et regneark. Derfor er der givetvis også elementer i trepartsaftalen, som skal tages op til revidering, fordi vi bliver klogere i processen .
