Aftalen indeholder en passus om, at den skal genbesøges i 2032, hvor alle størrelser af afgifter og bundfradrag kan ændres, og det skal bemærkes, at aftalen ikke er gyldig, før den er vedtaget i Folketinget.
Her har SMV-regeringen flertal og opfordrer de øvrige partier til at tiltræde uden nye forhandlinger, så det bliver spændende om det lykkes.
R+SF+K afviser aftalen i dens nuværende form i deres umiddelbare kommentarer.
De ønsker at indgå i forhandlinger med henblik på at stramme mere op.
For eksempel har SF's klimaordfører Signe Munk meldt ud, at partiet vil gå efter at styrke den grønne indsats i aftalen, mens Rasmus Jarlov fra Konservative kritiserer både forløbet i den grønne trepart, og at der med aftalen lægges op til at afsætte 40 milliarder kroner til at gennemføre den.
Aftalens hovedpunkter
I den nye trepartsaftale er parterne enige om, at regeringen i den kommende natur- og biodiversitetslov skal sætte et mål om, at mindst 20 procent af Danmarks landareal skal være beskyttet natur.
Det får store betydninger for arealanvendelsen i Danmark.
Blandt andet skal der rejses 80.000 ha privat skov, 10.000 ha bynær urørt skov, udtagning af lavbundsjorde (70.000 ha beskyttet natur), landbrugsareal til natur svarende til 10.000 ha (ekspropiering).
Alt ialt mindst 20 procent beskyttet natur.
Mange forskelligartede tilskudsordninger skal få ovenstående til at ske og man kan være bekymret over, at så store arealer nu skal ligge uberørte hen, ligesom man kan være bekymret for den store administration, der skal stables på benen for at få tingene til at ske (bla. myndighedsbehandling, udførelse, kontrol og evaluering).
Landbruget skal fortsat spille en væsentlig rolle
Men bemærk også impact på landbruget og de forudsigelser som "treparten" kommer med: Måden at skabe råvarerne og forædle dem vil ændre sig, så de passer til en ny regulering og efterspørgsel.
Eksempelvis vil plantebaserede fødevarer fylde mere, ligesom biosolutions vil vinde frem. Men der vil også fortsat være efterspørgsel efter traditionelle fødevarer.
Aftalens elementer skaber rammerne for en ny landbrugssektor.
Regeringen vil i efteråret 2024 iværksætte arbejdet med en tværsektoriel vækstplan, der understøtter, at Danmark også i fremtiden har et stærkt, konkurrencedygtigt og udviklingsorienteret landbrugs- og fødevareerhverv.
Parterne noterer sig, at den grønne omstilling frem til 2030, men også frem mod 2045 forudsætter et højt ambitionsniveau for forskning og udvikling i nye klimateknologier og -tiltag i landbrugs- og fødevareerhvervet. Udover at bidrage til en grønne omstilling i Danmark vil det også være med til at videreudvikle Danmark som foregangsland for udvikling og eksport af grønne løsninger, der potentielt kan åbne døre til nye eksportmarkeder samt medvirke til at sænke udledningerne på verdensplan.
Parterne er enige om, at landmanden skal spille en nøglerolle i at forvalte fremtidens beskyttede naturarealer. Vi skal i højere grad placere landmanden i centrum som arealforvalter – uanset om arealet er skov, natur eller marker. For ud over at være producenter af livsvigtige fødevarer, er danske landmænd også forvaltere af det danske landskab.
Klimateknologier og -tiltag der allerede kan tages i brug
- Reduceret gødningsudbringning
- Dyrkning af afgrøder med lavere gødningsbehov
- Aktivitetsskiftet mellem f.eks kvæg til grise/planteproduktion
- Staldtype, nye staldtyper med eks. hurtig og hyppigere udslusning af gylle
- Produktionsoptimeret fodring
- Fedtfodring til kvæg
- Græsningsdage
- Afsætning til bioforgasning, biogas kan spille en central rolle for afgasning af husdyrgødningen
Parterne er enige om, at der skal yderligere fokus på fremtidige muligheder for at reducere udledninger af drivhusgasser såvel som at opfange og lagre CO2.
Parterne er endvidere enige om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal udkomme med en rapport, der dels beskriver en mulig dansk overordnet vision for kaskadeudnyttelse af kulstof opsamlet i landbrugsafgrøder og opsamling af det biogene CO2 fra biogas, hvor det giver samfundsøkonomisk mening og ikke er til ugunst for de kommercielle aktører, og anvendelse af denne i forbindelse med den grønne omstilling af samfundet, og dels kommer med konkrete anbefalinger til initiativer, der kan bidrage til, at styrke Danmarks position på området og igangsætte opsamlingen samt sikre, at der kommer en incitamentsstruktur og samlet værdikæde.
På denne måde kan en højere udnyttelse af landbrugets biomassebidrag sikres med det formål at reducere landbrugets samlede netto CO2- udledning.
Biogas kan reducere landbrugets klimaaftryk markant
En kommende CO2-afgift vil fremme, at husdyrbrugerne reducerer deres klimabelastning ved at levere husdyrgødning til biogasanlæg. Det betyder dels en stor klimaindsats i landbruget, dels en betydelig fortrængning af fossilt brændstof i energisektoren, lyder budskabet fra Biogas Danmark.
Formålet med den grønne treparts aftale om en CO2-afgift i landbruget er at fremme indsatsen for at reducere husdyrbrugenes klimabelastning, og her kan de danske biogasanlæg bidrag massivt til at hjælpe landbruget, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
En typisk griseproducent med 1.100 søer med opfedning til slagtesvin kan fuldstændig undgå at betale klimaafgift for udledningerne fra sin husdyrgødning, hvis han sørger for at få husdyrgødningen hurtigt ud af stalden og ind på et biogasanlæg. Griseproducenten kan således spare fra 230.000 kroner til op mod 600.000 kroner om året - ved henholdsvis den laveste sats på 300 kroner og den højeste på 750 kroner, begge med et bundfradrag på 60 procent.
– Den grønne trepart har stået med en svær opgave, hvor både klima, miljø og udviklingsmuligheder skal gå op i en højere enhed. Det er derfor glædeligt, at man har fundet en fornuftig balance ved at give fuldt fradrag fra klimaafgiften, når landmanden hurtigt leverer sin husdyrgødning til biogas. Derved sikres der grøn omstilling i landbruget, en reduktion i kvælstofudledningen, og samtidig bevares arbejdspladserne i landdistrikterne og fødevareproduktionen, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Biogas Danmark finder det også glædeligt, at treparten vil nedsætte et ekspertudvalg, der inden årets udgang skal komme med en rapport med konkrete anbefalinger til initiativer, der kan sikre opsamling og nyttiggørelse af den biogene CO2 fra biogasanlæggene. Udvikling af en samlet værdikæde er vigtigt for at sikre en højere afgasning af landbrugets restprodukter og bidrage til en reduktion af CO2-udledningen i andre sektorer.
Biogassen er en kendt teknologi, der allerede i dag leverer betydelige drivhusgasreduktioner ved afmetanisering af husdyrgødning. I dag afgasses cirka 35 procent af husdyrgødningen i Danmark. Disse reduktioner kan øges markant ved at bringe stigende mængder husdyrgødning hurtigt ud af staldene og ind i biogasanlæggene. Samtidig bidrager biogasanlæggene med recirkulering af næringsstoffer, hvilket bidrager til udviklingen af en ansvarlig og ressourcebevidst fødevareproduktion.
Biogassen fortrænger desuden store mængder fossilt brændstof, så udledningen af fossil CO2 til atmosfæren mindskes. Dertil kommer, at biogasanlæggene kan bidrage med at deponere biogassens biogene CO2 i undergrunden og til en stigende produktion af Power-to-X brændstoffer.
Fakta: Så meget kan biogassen bidrage
Ved at få husdyrgødningen hurtigt ud af staldene og ind på biogasanlæggene, kan biogasbranchen hjælpe landbruget med at opnå en drivhusgasreduktion på cirka 1 million tons CO2 om året. Dertil kommer, at den producerede biogas vil fortrænge store mængder fossilt brændstof svarende til 2 millioner tons CO2. Anvendelse af den biogene CO2 fra biogassen vil kunne bidrage med en klimagasreduktion på yderligere cirka 1 million tons CO2 om året.
