Bioenergimagasinet deltog onsdag i åbningen af en ny tankstation til gasdrevne lastbiler i Hirtshals. I
første omgang kan lastbilerne tankes med flydende naturgas (LNG). Forventningen er dog, at det på sigt vil være muligt at tanke flydende biogas (LBG) i Hirtshals.
Bag åbningen af den nye tankstation står Hirtshals Havnefond, Hirtshals Transport Center og Q8. Med åbningen bliver den såkaldte Jyllandskorridor fra den dansk-tyske grænse til Hirtshals den første længere strækning i Danmark, hvor gasdrevne lastbiler kan bruges på lige fod med traditionelle, dieseldrevne lastbiler.
Sammenlignet med diesel udleder LNG-lastbiler op til 20 procent mindre CO2e over brændstoffets livscyklus.
Hvorfor ikke dansk biogas med det samme kære politikere...?
Med anvendelsen af grøn biogas kan der opnås MARKANT større klimaeffekter i den tunge transport, da biogas er et fossilfrit drivmiddel, der samtidigt reducerer CO2e-udledningen i landbruget. En større anvendelse af biogas i den tunge transport kræver dog, at rammevilkårene i Danmark forbedres, så grøn #biogas ikke beskattes som fossile drivmidler!
Hvor overgangen fra diesel til LNG vil kræve nye lastbiler, vil overgangen fra LNG til biogasdrevne lastbiler ikke kræve yderligere investeringer i hverken anlæg eller transportmidler.
Læs hele artiklen fra eventen i april udgaven af bioenergiMAGASINET... - tegn abonnement her.