Skrevet af Henrik Wenzel

Publiceret: 14. juni 2016

Biomasse er en begrænset ressource, hvorfor halm med fordel kan anvendes til biogasproduktion

Halm til biogasproduktion gør det lettere at recirkulere næringsstoffer, lettere at indpasse store mængder vind i energisystemet, lettere at udnytte landbrugets gylle til energiformål og lettere at udnytte spildvarme til fjernvarme.
Overordnet gælder det, at vi skal spare på biomassen og udnytte den mest hensigtsmæssigt.
Uanset hvor meget sol og vind, vi får indpasset i energisystemet, bliver der på globalt plan mangel på biomasse.
På årsbasis vil der være 10-30 GJ biomasse til rådighed for hver verdensborger.
Men hver dansker vil lægge beslag på 45 GJ, selv hvis vi vælger det energisystem med allermest sol, vind og brint.
Derfor er det nu, vi skal vælge strategi, så vi ikke ender i en blindgyde om 20-30 år.

Halm skal i biogasreaktoren!
Jeg har sammen med mine kolleger på Syddansk Universitet opstillet en række kriterier for et bæredygtigt energisystem, baseret på vedvarende energi.
Med udgangspunkt i de kriterier kan man eksempelvis afgøre, hvordan man sikrer den mest bæredygtige anvendelse af halm.

Halm gør mest gavn i et biogasanlæg
Når vi når frem til et fuldt vedvarende energisystem, vil halm gøre langt mere gavn i et biogasanlæg end på en ethanolfabrik, et fjernvarmeværk eller et kraftvarmeværk.
Ved at anvende halm lokalt i biogasanlæg kan vi producere en GJ biogas for 130 kroner, hvor ethanol vil koste 230 kroner/GJ.
Både biogas og ethanol kan bruges til transport, men ethanol vil i vid udstrækning gå til personbiler, hvor det er bedre at bruge el fra vindmøller og solceller.
Biomasse/halm bør så vidt muligt reserveres til den tunge transport, hvor der ikke er andre muligheder. Det vil blandt andet sige busser, lastbiler, fly og skibe.
Produktionen af både biogas og ethanol kan integreres med brint, så de sparsomme biomasseressourcer kan strække længere.
Men biogassen vinder også her, dels fordi methan optager dobbelt så meget brint som ethanol, dels fordi biogas er decentral og småskala.
Det giver langt bedre mulighed for, at den procesvarme, der opstår ved produktion og reaktion med brint, kan udnyttes på eksisterende fjernvarmeanlæg.
Biomassen skal prioriteres til de vigtigste formål, i første omgang føde og foder. Procesvarme skal kunne udnyttes til blandt andet fjernvarme.
I fremtidens VE system er det værste man kan gøre at brænde halmen af for at producere el og varme. Det kan vi skaffe på mange andre både bedre og billigere måder.
En sammenligning mellem halm til biogas og halm til ethanol viser plusser til biogas hele vejen igennem bortset fra det punkt, der handler om udledning af drivhusgasser, eksempelvis ved opgraderingsanlæg og gasmotorer. Men den udfordring kan og skal løses!
Det er vanskeligt at få økonomi i et anlæg, der kun får tilført gylle, hvoraf 95 procent består af vand, men med halm kan man mere end fordoble gasproduktionen.
Det giver langt bedre mulighed for at få balance i regnskabet.
Så på den måde kan halmen være med til at få omsat landbrugets husdyrgødning til biogas, og det giver et stort plus i klimaregnskabet. Man får samtidig recirkuleret næringsstofferne og det tungtomsættelige kulstof føres tilbage til jorden. Det har stor betydning for jordens frugtbarhed, så den ikke på lang sigt bliver udpint.

Hvis ethanol er næsten dobbelt så dyrt som biogas, og biogas derudover på alle andre områder er bedre for energisystemets udvikling, hvem er så sikker på, at der er halm til ethanolanlægget om ti år?
Halmen vil jo være meget mere værd, når den går til biogas, så i en økonomisk rationel verden vil det være der halmen går hen.

Læs mere om halm på halmtemasiderne i maj-nummeret af bioenergiMAGASINET.

Tekst: Henrik Wenzel, leder af Life Cycle Engineering Syddansk Universitet.