Christina Graaskov Ravn er sekretariatsleder i medlemsforeningen Bioenergy Denmark, en afdeling under Dansk Industri.
I Bioenergy Denmark arbejder man tæt sammen med medlemmerne om at varetage deres interesser inden for bioenergi, som bl.a. omfatter biomasse og biobrændstoffer med mere, og gør det både nationalt og på europæisk plan. Derudover har Christina også ansvaret for varmeområdet.
- Jeg startede i DI Energi tidligere på året og har brugt tid på at komme godt ind i arbejdet med Bioenergy Denmark og lære medlemmerne at kende. Inden jeg kom til DI, beskæftigede jeg mig med både klima, energi og forsyning i mit arbejde i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og jeg er glad for fortsat at arbejde for den grønne omstilling, nu i samarbejde med DI’s medlemmer, udtaler Christina.
Når Christina ikke arbejder står den på tid med familien, gode bøger og en løbetur.