Jørgen E. Olesen Aarhus Universitet maner til forsigtighed omkring senest opgørelse af udslip fra såkaldte lavbundjorde

Med den nye opgørelse fra Aarhus Universitet er antallet af klimaskadelige lavbundsjorder faldet fra 171.000 til 118.000 siden 2010.
Den nye beregning af klimaeffekten bygger på en kortlægning af danske lavbundsjorder fra Aarhus Universitet, som viser, at tusindvis hektar klimaskadelige lavbundsjorder siden 2010 er gasset af og derfor ikke længere behøver at blive talt med i klimaregnskabet.
Den nye viden får regeringen til at nedjustere de danske drivhusgasser betydeligt – med omkring to millioner ton CO2 i 2025.

Fakta om lavbundsjorde
Når lavbundsjorder er i fred, så bliver gasserne i jorden, men når våde lavbundsjorder bliver drænet og opdyrket landbrugsjord, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren.
Man vil gerne undgå kulstoffet ender i atmosfæren og dermed gør klimaskade, men nu viser det sig, at jorderne med tiden selv altså ”gasser af.”
De kulstofrige lavbundsjorder har gennem de seneste år haft meget stor, politisk bevågenhed, fordi man ved at gøre arealerne våde igen på en billig måde – og med støtte fra både landbrug og grønne organisationer – kan reducere landbrugets klimaudledning markant.
Fra Folketingets side er der derfor også afsat knap 10 milliarder kroner til formålet og sat et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030. Det har været forventningen, at det kan bidrage væsentligt til landbrugets indsats for at nå klimamålet.
I efteråret viste det sig, at der indtil nu kun var taget 187 hektar permanent ud af drift.

- Opgørelserne af de her udledninger fra lavbundsarealer afhænger ikke kun af arealerne, men også af hvor store udledningerne er. Og vi er på vej med nogle data, der viser, at udledningerne fra en stor del af arealerne er større end det, vi troede, siger Jørgen E. Olesen til Ritzau og maner til forsigtighed omkring konklusioner i dette tidlige stadie af beregningerne.