Written by Heidi Simonsen.
Pura Futura udvikler standardanlæg til e-metan og styrker kompetencer i biogasindustrien.
Den danske energistartup Pura Futura og en række partnere har modtaget 24,6 mio. kr. fra Fonden for Retfærdig Omstilling til at udvikle og industrialisere et standardiseret anlæg til produktion af e-metan fra overskydende CO₂ fra biogasanlæg. Projektet skal accelerere udviklingen af grønne brændstoffer og sikre kompetenceudvikling til håndtering af denne PtX-teknologi.
Skalerbar teknologi til grøn gasproduktion
Pura Futura står bag udviklingen af PtX-anlægget kaldet PuraVolta®, der gør det muligt at udnytte CO₂ fra biogasanlæg til at producere e-metan ved hjælp af grøn brint. Teknologien kan integreres i eksisterende biogasanlæg og øge gasproduktionen med op til 50 %, hvilket gør den til en af de første kommercielt levedygtige PtX-løsninger til biogasindustrien.
- Vi udvikler et anlæg, der kombinerer gennemtestet forskning og industriel knowhow og kan implementeres direkte i eksisterende infrastruktur. Det er en praktisk og realistisk klimateknologi, der kan gøre en forskel her og nu, siger Jørn Rosenlund, CEO i Pura Futura.
E-metan er et grønt brændstof, der kan anvendes på tværs af sektorer – til industri, landevejs- og skibstransport. Og kan ligeledes omdannes til grønt flybrændstof.
Nye uddannelser til PtX-sektoren
Som en del af projektet vil Fredericia Maskinmesterskole og Rybners afdække behovet for nye uddannelsesforløb målrettet drift af denne type PtX-anlæg i biogasindustrien. Initiativet skal sikre, at den nødvendige arbejdskraft er til rådighed, når teknologien implementeres bredt.
- Med dette projekt sætter vi yderligere skub i sektorkoblingen, og tager ansvar for at udvikle de kompetencer, der skal til for at lykkes med den grønne omstilling, siger Nikolaj Stig Nielsen, projektdirektør i GESEK, som er en af projektets fem partnere.
Stærkt partnerskab bag projektet
Projektet realiseres i samarbejde med en række toneangivende aktører:
- Aarhus Universitet – forskningspartner med ekspertise i biometanisering.
- Engineered Market Solutions (Esbjerg) – industriel partner med erfaring i energiløsninger.
- Fredericia Maskinmesterskole & Rybners (Esbjerg) – udvikling af kompetencer til PtX-drift.
- GESEK (Grøn Energi og Sektorkobling, Region Syd) – erhvervsfyrtårn for grøn omstilling.
Med støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling og et stærkt partnerskab er
vejen banet for en acceleration i udviklingen af grønne brændstoffer, som kan
indgå i den eksisterende energiinfrastruktur.
Kontakt:
Jørn Rosenlund, CEO, Pura Futura – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / +45 2427 9106
Jeppe Hjuler Mikkelsen, COO, Pura Futura – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / +45 23834161
Læs mere på www.purafutura.com