bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Uddannelsesløft i biogasbranchen


Foreningen for Danske Biogasanlæg, Brancheforeningen for Biogas og Aarhus Maskinmesterskole har indgået aftale om en ny uddannelse som skal sikre nuværende og fremtidige biogasanlæg dygtige medarbejdere.


Formålet er, at sikre såvel eksisterende biogasanlæg såvel som kommende anlæg et løft i vidensniveauet og dermed opfylde de krav, som regeringen og Folketinget har udstukket for biogasbranchen.

- I forbindelse med det nye energiforlig, var det et klart ønske fra Folketingets partier, at biogasbranchen fokuserede mere på uddannelse i fremtiden, siger formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas Aksel Buchholt.

- Derfor var det vigtigt, at vi fik lavet en overordnet uddannelsesplatform, hvor vi kan sikre at vore direktører og driftsledere også i fremtiden besidder de nødvendige kompetencer for at drive biogasanlæggene, siger Aksel Buchholt.
Derfor har biogasbranchen og Aarhus Maskinmesterskole indgået en partnerskabsaftale med henblik på blandt andet efteruddannelse af teknikere.

- Vi har igennem længere tid arbejdet målrettet med en specialiseringslinje for vores studerende indenfor området vedvarende energi, fortæller prorektor Jesper Kofoed Petersen fra Aarhus Maskinmesterskole.

- Derfor ser vi aftalen med biogasbranchen som en naturlig videreudvikling af dette område, hvor vi samtidig kan knytte vores egne studerende på energilinjen tættere sammen med virkeligheden indenfor biogasområdet, fortsætter han.
Maskinmestre forbindes ofte med søfart, men over 80 % af maskinmestrene arbejder i dag indenfor vedligeholdelse, optimering og drift af store komplicerede tekniske anlæg og maskiner på eksempelvis kraftværker, indenfor olie- og gasproduktion samt i vindmølleindustrien mm.
Uddannelsesforløbet vil, udover tekniske- og biomasserelaterede elementer, bestå af emner som ledelse, logistik, lovgivning og gøre brug af både fremmødeundervisning samt fjernundervisning.

- Ved at tilrettelægge et uddannelsesforløb, der tager afsæt i de kompetencer vi har i huset, og skræddersy et fleksibelt forløb, som passer ind i nuværende og kommende driftsmestrenes dagligdag, er vi overbeviste om at vi kan dække et stort behov i branchen, udtaler Jesper Kofoed Petersen.

Ud over uddannelsesforløbet rummer aftalen også mulighed for at maskinmesterstuderende kan komme i praktik på biogasanlæg.

Juni-nummeret er udkommet

Foråret er typisk en tid, hvor biogasanlæggene har travlt med udvidelser og implementering af nye tiltag.
I år er ingen undtagelse og der er sket utrolig mange nye positive tiltag til at styrke biogasproduktionen.
Medarbejderne på biogasanlæggene gør en stor forskel i hverdagen, med deres innovative og progressive tilgang til jobbet.
Læs om de mange nye investeringer i fremtidens biogas og de dedikerede medarbejdere på anlæggene.
Magasinet udkommer 12. juni 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET april er online

Biogas er i bund og grund en god idé