Sådan siger Ove Knudsen, Bestyrelsesmedlem Bevar De Danske Skove i et debatindlæg:
Rådets anerkender bl.a. ikke vores behov for en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer indenfor de 30 procent af vores landareal, man ønsker at reservere til biodiversitetsformål.
Nu anbefaler rådet at ændre skovloven, så rådets definition af biodiversitet retligt sidestilles med træproduktion i skovene. Det skal gøre det lettere at udlægge urørt skov, indføre skovgræsning, skabe lysåbne skovlandskaber og genoprette naturlige vandstandsforhold.
Men biodiversitet, eller mere præcist biologisk mangfoldighed, er allerede et udtrykkeligt mål i skovloven, der forudsætter en samlet afvejning af en række samfundshensyn. Hvorfor skal dette nu ændres?
I en undersøgelse fra Københavns Universitet fra december 2024 viste forskerne Thomas Nord-Larsen og Lars Vesterdal, at kulstoflageret – altså den samlede mængde kulstof, som er bundet og gemt i skovens levende og døde materiale - i Suserup Skov, der stort set har været urørt siden 1925, havde været overvejende stabilt gennem 30 år. Forskerne fandt ikke evidens for fortsat nettobinding af CO₂.
Et stort kulstoflager er ikke ensbetydende med, at skoven fortsat har et nettooptag af CO₂.
Derimod omfatter produktionsskovens klimaeffekt den løbende CO₂-binding gennem træernes vækst, kulstoflagring i langtidsholdbare træprodukter og substitutionseffekten, når træ erstatter mere klimabelastende materialer og fossile brændsler. Derfor kan urørt skov ikke uden videre fremhæves som en lige så god klimaløsning som bæredygtigt drevet produktionsskov.
Læs hele debatindlægget i bioenergiMAGASINET (februar 2027).
