bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Tønder Biogas indviet

"Tillykke til Danmark og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), med indvielsen af Tønder Biogas i dag!" Sådan afsluttede klima- energi- og forsyningsmister Lars Aagaard sin tale ved fredagens indvielse af det imponerende biogasanlæg i Tønder - endnu en milepæl i udbygningen af den danske biogasproduktion, og det er godt nyt for den grønne omstilling.

Værten for festlighederne Thomas Dalsgaard fra Copenhagen Infrastructure Partners samt Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen gav også anlægget varme ord med på vejen, foran de mange gæster der vidnede om den store opbakning til biogas både nationalt og lokalt.

Fra Biogas Danmark deltog direktør Lars Kaspersen og seniorkonsulent Frank Rosager. Lars Kaspersen medbragte en kasse med blomsterfrø, så Tønder Biogas kan blive ”vild med vilje” og få et flot blomsterflor rundt om anlægget.

Tønder Biogas kan omdanne næsten 1.000.000 tons organisk affald årligt til over 41 millioner kubikmeter biogas, der sendes direkte i de danske gasrør, mens den grønne CO2 sendes videre til European Energy’s Power-to-X anlæg lige i nærheden. Den samlede produktion fra Tønder Biogas er et vigtigt bidrag til både forsyningssikkerheden på energiområdet, den grønne omstilling og klimaindsatsen i landbruget.

Grøn biogas kan dække hele Danmarks gasbehov allerede i 2030. Alt det kræver er de rette rammevilkår og hurtigere myndighedsbehandling, så de mange biogasprojekter rundt om i landet kan blive til virkelighed. Dermed får vi også et solidt grundlag for både CO2 afgiften på husdyrene og udledningsmålene i Den Grønne Trepartsaftale. Uden mere biogas er det svært at se hvordan de vigtige mål i Treparten kan indfries. Indvielse i Tønder vidner om hvad vi kan i Danmark, og viser hvad vi skal have mere af - og det haster.

Juni-nummeret er udkommet

Foråret er typisk en tid, hvor biogasanlæggene har travlt med udvidelser og implementering af nye tiltag.
I år er ingen undtagelse og der er sket utrolig mange nye positive tiltag til at styrke biogasproduktionen.
Medarbejderne på biogasanlæggene gør en stor forskel i hverdagen, med deres innovative og progressive tilgang til jobbet.
Læs om de mange nye investeringer i fremtidens biogas og de dedikerede medarbejdere på anlæggene.
Magasinet udkommer 12. juni 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET april er online

Biogas er i bund og grund en god idé