bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Tænk kloge tanker

Ny energikommission skal udtænke de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt præsenterede for nylig regeringens Energikommission, som skal analysere de nye udviklingstendenser på energiområdet og komme med anbefalinger til den danske energipolitik fra 2020-2030.

Lars Chr. Lilleholt har lanceret regeringens Energikommission sammen med administrerende direktør for Danfoss, Niels B. Christiansen, som skal være formand for kommissionen.

Foruden formanden er Energikommissionen sammensat af otte medlemmer fra forskningsverdenen og erhvervslivet med ekspertise inden for bl.a. finansiering af energisektoren, konkurrencedygtige markeder og fremtidens energisystem.

Regeringen har et langsigtet mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050 og undervejs skal Danmark fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling.

Energikommissionen skal analysere og vurdere udviklingstendenserne i energisektoren og komme med anbefalinger til en omkostningseffektiv dansk energipolitik for perioden 2020-2030. Målet er, at Danmark fortsat skal være et af de førende lande i den grønne omstilling, og at omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden omkring os.

- Vi står ved en skillevej i global, europæisk og dermed også dansk klima- og energipolitik. En række af de forudsætninger, der har ligget til grund for Danmarks grønne omstilling indtil nu, har ændret sig. Vi har fået en global klimaaftale, vi ser styrket europæiske og regionale samarbejder om energi, og de globale energimarkeder er i hastig forandring, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

- I Danmark er vi nødt til at forholde os til de nye forudsætninger og få en grundig vurdering af, hvad der er de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling. Energikommissionen skal vurdere disse tendensers betydning for dansk energipolitik og udtænke de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling, så vi udnytter de danske styrker på energiområdet bedst muligt til gavn for klima, vækst, beskæftigelse og eksport, siger Lars Chr. Lilleholt.

Grøn omstilling og vækst skal gå hånd i hånd
For at Danmark fortsat skal beholde sin førerposition, og den grønne omstilling samtidig skal være attraktiv, kræver det et stort fokus på at få omkostningerne ned og ikke mindst at bibeholde de gode vilkår for erhvervslivet.

- Jeg ønsker Energikommissionen god arbejdslyst og ser frem til at se resultatet om et års tid i form af både konstruktive, innovative og solide anbefalinger. Det er nogle rigtig gode kræfter, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi udnytter styrkerne i det danske energisystem og fortsætter den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde i samspil med landende omkring os, siger ministeren.

Læs hele artiklen i nyeste nummer af BioenergiMAGASINET.

Næste nummer udkommer 6. november

Folketinget åbnede i år 6. oktober. Første punkt var oplæg til en ny Finanslov, som desværre ikke bruger megen tid på omstilling af den fossile energi.
Trods glæden over stigende biogasproduktion afsættes/anvendes hovedparten af den grønne gas i udlandet..!
Biogas fortjener bedre og forbedrede rammevilkår, hvorfor forhåbningen er at man fra politisk hold vil fokusere på dette vigtige område.
Læs om de mange innovative biogasanlæg og medarbejdere, der sikrer en fortsat udviklingen af biogasanlæggene

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET september er online

Biogas er i bund og grund en god idé