bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Stærkt 2024-resultat for Linka

Thomas Gaardbo, direktør i Linka Energy

Linka Energy A/S viser hvordan målrettet eksekvering og fælles indsats skaber resultater.

Linka Energy A/S i Lem præsenterer et stærkt årsresultat for 2024 med et resultat efter skat på 21,5 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 7 % i forhold til sidste års rekordniveau.

Resultatet er en konsekvens af et kontinuerligt strategisk fokus og en bemærkelsesværdig indsats fra medarbejderne i hele Linka Group – bestående af Linka Energy A/S, Weiss ApS og Jernforsen Energy AB.

- Det er et resultat, vi er stolte af. Det er ikke alene et tal på bundlinjen – det er summen af dedikation, kvalitet og eksekvering på tværs af hele koncernen,” udtaler administrerende direktør Thomas Gaardbo.

- Vores medarbejdere har leveret en stærk indsats, og det er deres faglighed, engagement og samarbejde, der har skabt det solide fundament for årets fremgang.

Strategisk fokus og finansiel styrke
Med en bruttofortjeneste på 33,9 mio. kr. og en egenkapitalforrentning på 50,1 %, dokumenterer regnskabet, at selskabet har opnået en effektiv drift og stærk kapitaludnyttelse.

Egenkapitalen er øget til 46,8 mio. kr., hvilket giver et robust afsæt for den videre udvikling.

Linka Group har sikret en stabil fremgang gennem proaktive tiltag, herunder gennem geografiske ekspansioner og nyudviklet produktudbud.

Milepæle og strategiske resultater i 2024
Gennem styrket servicering og teknisk support er der opnået markant fremdrift i serviceforretningen på tværs af koncernen, med høj kundetilfredshed og stor efterspørgsel på vedligehold og opgraderinger af eksisterende biomasse- og affaldsfyrede anlæg.

Projektafviklingen er effektviseret gennem øget fokus på leveringssikkerhed og kvalitetsstyring.

Koordineret og intensiveret indsats i koncernen i samarbejdet mellem Linka, Jernforsen og Weiss har skabt fælles kompetenceløft, synergier i indkøb og teknologisk udvikling.

Virksomheden arbejder videre med forbedringer i sit ledelsessystem med ISO 9001 & 14001-certificeringer for at sikre kvalitet og iljø som vigtige parametre.

Udsigt for 2025
Ledelsen forventer en fortsat positiv udvikling med en fremgang i driftsresultatet på 8-10 % i 2025.

Væksten skal primært komme fra internationalt salg, videreudvikling af serviceforretningen samt implementering af nye produktstandarder og digitale løsninger til fjernovervågning og driftsoptimering.
- Vi oplever stor interesse for vores løsninger, både i ind- og udland. Behovet for grøn, lokal og stabil energiforsyning er voksende, og her står vi stærkt med vores teknologier og mangeårige erfaring, siger Thomas Gaardbo.

Fakta om Linka Group
Linka Group er specialiseret i udvikling, produktion og servicering af biomasse- og affaldsbaserede energianlæg.
Koncernen beskæftiger 91 medarbejdere og opererer i dag i adskillige lande med løsninger til både fjernvarmeværker, industri og landbrug.

November-nummeret er på gaden

Folketingets åbning den 7. oktober, skal være starten på at få forhandlet nye forbedrede rammevilkår for biogassen i Danmark.
Innovationskraften på biogasanlæg er stor, nu med assistance af AI til bla. styring af produktionen.
De mindre biogasanlæg kæmper med en mur af uoverskuelige udgifter.
Alle anlæg skal i fuld skala produktion og alle biomasser skal samles op, så vi når i mål med de høje politiske ambitioner.
Det og meget mere kan du læse i nyeste udgave af bioenergiMAGASINET, som er ude nu.
Her finder du de pdf'er og links der henvises til i bioenergiMAGASINET:

uffe jorgensen morsoe landbrugsraad2025

Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kommentaren

Kommentaren i bioenergiMAGASINET skrives af Søren Pind, formand forBiogas Danmark.

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET november er online

Biogas er i bund og grund en god idé