bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Sindal Biogas udvider

sindal biogas udvidelse

Sindal Biogas ønsker at udvide produktionen på biogasanlægget med et større biomasseindtag, CO2-opsamling og etablering af et anlæg til fremstilling af græsprotein.

Indtaget af biomasse ønskes udvidet til 500.000 ton årligt, fordelt på de samme biomasser som hidtil, nemlig husdyrgødning, industrielle restprodukter samt restprodukter fra landbrug og græsproteinproduktion, herunder energiafgrøder. Ved opgradering af den producerede biogas udskilles CO2, og Sindal Biogas ønsker at opsamle CO2.

Som en biaktivitet på biogasanlægget skal der opføres et anlæg, der kan producere protein fra græs. Fremstilling af græsprotein sker ved, at frisk græs indfødes i anlægget, neddeles og presses. I saften herfra kan proteinet efterfølgende udvindes på flere forskellige måder, og anvendes til for eksempel foder og herved erstatte indkøbt protein fra udlandet.

Fremstillingsprocessen skal foregå indendørs i en nyopført bygning. Restprodukterne fra processen er bestående af græspulp og brunsaft, som begge kan anvendes til biogasproduktion.

Herudover ønskes der indledt et samarbejde med Sindal Varmeforsyning om etablering af varmeforsyningsledning mellem biogasanlægget eller varmeforsyningen.

Alle kan komme til rundvisning og informationsmøde tirsdag den 14. februar kl. 16.30 til 18.30 eller søndag den 5. marts kl. 10 til 12.

Næste nummer udkommer 6. november

Folketinget åbnede i år 6. oktober. Første punkt var oplæg til en ny Finanslov, som desværre ikke bruger megen tid på omstilling af den fossile energi.
Trods glæden over stigende biogasproduktion afsættes/anvendes hovedparten af den grønne gas i udlandet..!
Biogas fortjener bedre og forbedrede rammevilkår, hvorfor forhåbningen er at man fra politisk hold vil fokusere på dette vigtige område.
Læs om de mange innovative biogasanlæg og medarbejdere, der sikrer en fortsat udviklingen af biogasanlæggene

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET september er online

Biogas er i bund og grund en god idé