Et biogasanlægs økonomiske succes hænger i høj grad sammen med udvalget af fornyelige råstoffer eller sorten, der benyttes
KWS er en af de betydende udbydere af roer til energiproduktion i Europa, hvorfor de deltager på Biogas2020 konferencen i Skive.
- Vi deltager på konferencen for, at blive inspireret til nye tiltag og selvfølgelig for at møde kollegaer i biogasbranchen med henblik på at få endnu flere roer ind på biogasanlæggene, siger Lars Andersen KWS med et smil.
- Med en andel på 40 eller 50 procent af de samlede omkostninger, udgør substraterne den største udgift i driften på et biogasanlæg, hvorfor der bør være fokus på de afgrøder der er mest lønsomme til gasproduktionen, siger Lars Andersen fra KWS.
På grund af inputstoffernes særlige betydning for økonomien i et biogasanlæg er spørgsmålet, hvilke krav energiplanter generelt skal leve op til.
Substraters grundlæggende egnethed til biogasproduktion ses ved hjælp af deres sammensætning af metanogene næringsstoffer.
Sukkerroe er in til biogasproduktionen
Især i Nordjylland har man taget godt imod sukkerroer til biogasproduktion og tendensen ser ud til at fortsætte til hele landet.
Med et metanudbytte på ca. 420 - 450 nL/kg oTS (AMON 2007, LfL Bayern 2004) udgør sukkerroen et effektivt substratsupplement.
Pr. hektar areal kan der ved en tørstof procent på ca. 23 opnås ca. 15 - 20 tons tørmasse, hvorved dette gennem tilpasning af produktionen (N-gødning og afbladning i stedet for aftopning) kan forøges med op til 10 procent. I praktiske forsøg, understøttet af KWS, er der samlet erfaringer vedrørende sukkerroens gæringsegenskaber.
Væsentlige fordele er bl.a. forøgede metankoncentrationer og en tydelig processtabilisering ved hjælp af bedre FOS/TAC-værdier.
Bruges sukkerroe, skal man være opmærksom på vedhængende jord.
Hertil findes der allerede tekniske løsninger (sandfang i fermentatoren eller rensning og vask), der skal optimeres alt efter anlægstype.
Hvor stor jordandel, der indgår i gæringen (svæveforhold, afhængig af kornstørrelse) og hvordan anlægget i løbet af året skal forsynes med sukkerroer, undersøges i øjeblikket af KWS.
Det overordnede mål må være, indenfor miljømæssige rammer og ressourceskånende dyrkningssystemer for energiplanter, at maksimere metanudbyttet pr. hektar og samtidigt at minimere omkostningerne.
Under hensyntagen til klimakrav bliver opgaven de kommende år, at integrere det voksende spektrum af energiplanter i de enkelte landbrugs sædskifte. Og sidst, men ikke mindst, skal der tages hensyn til den samfundsmæssige accept af energetisk brug af biomasse og de politiske retningslinjer.
