bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Power to X på Als

Andel og Nature Energy investerer i en fælles investering 100 millioner i et sønderjysk Power to x-anlæg, som skal booste produktionen af dansk biogas på Nature Energys biogasanlæg i Glansager på Als.

Opførelsen sker sammen med energi- og fibernetkoncernen Andel.

- Der er et stort marked for biogas både i og udenfor Danmark fordi det erstatter fossilt naturgas og fortrænger CO2, siger adm. dir. Ole Hvelplund Nature Energi.

- Derfor er det godt for både den grønne omstilling og Danmarks førerposition inden for energiproduktion og udvikling af fremtidens løsninger, at vi nu bruger Power-to-X til at øge biogasproduktionen, siger Ole Hvelplund.

Overskudsstrøm øger biogasproduktionen
Anlægget i Glansager vil med overskudsstrøm fra vindmøller øge produktionen af biogas og reducere CO2-udledningen.
Det sker i en proces, hvor der populært sagt sættes strøm til vand i et elektrolyseanlæg.
Her dannes brint og ilt. Brinten tilsættes i Nature Energys metaniseringsanlæg, hvor brinten går i forbindelse med opfanget CO2.
Derved dannes der metangas, der har samme kvalitet, som den naturgas, der udvindes fra undergrunden.

Forsøg på pilotanlæg i Holsted
Nature Energy har de senere år først gennemført laboratorieforsøg med denne form for Power-to-X og siden med succes drevet et pilotanlæg på sit biogasanlæg i Holsted.
I forhold til etableringen af Power-to-X-anlægget i Glansager, udvikler X-automation styring og der er der indgået en samarbejdsaftale med Syddansk Universitet Institut for Grøn Teknologi (IGT) om forskning i andre CO2-kilder, der kan bruges i Power-to-X.
Aktuelt er Andel og Nature Energy i dialog med de relevante myndigheder med henblik på godkendelser til byggeri og drift og byggeriet ventes at kunne gå i gang i efteråret 2022, og anlægget forventes at kunne sættes i drift i sommeren 2023.

 

biogas metanisering

Kilde: Nature Energy.

September-nummeret er i trykken

Biogassen har trods manglende politiske rammevilkår momentum lige nu....!
Nye investorer melder sig på banen og anlæggene investerer og forbereder sig til en fremtid, hvor biogas spiller en meget vigtig rolle både for landbruget og samfundet mod forsyningssikker grøn energi.
Læs inde i bladet om de progressive anlæg og ikke mindst de medarbejdere, der hver dag gør en stor forskel.
Magasinet udkommer 4. september 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET juni er online

Biogas er i bund og grund en god idé