bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Politisk udspil fra SF og Venstre cementerer biogassens rolle i at gøre Danmark uafhængig af russisk gas

SF og Venstre har i dag præsenteret et stærkt udspil på tværs af midten i dansk politik om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas på bare fem år. Biogas Danmark og biogasbranchen giver forslaget fuld opbakning og er klar til at investere massivt for at øge biogasproduktionen til gavn for Danmarks forsyningssikkerhed, klimaet og den grønne omstilling af vores samfund.

Der er særdeles positive takter i SF og Venstres udspil om hurtig udfasning af fossil russisk naturgas. Udspillet sætter et helt nyt et ambitiøst klimamål om, at Danmarks produktion af biogas mindst skal svare til vores samlede gasforbrug ved årsskiftet 2027-2028 – altså om bare 5 år. Udspillet omfatter foruden det nye klimamål en markant forøgelse af biogasproduktionen samt et ”fasttrack” til godkendelser af øget produktion på og udvidelser af eksisterende biogasanlæg.

– Vi står i en ekstraordinær og akut situation, hvor vi skal skabe tryghed om vores energiforsyning. Derfor vil jeg gerne rose de to partier for at vise ansvarlighed på tværs af midten i dansk politik med et ambitiøst og realistisk udspil for at øge biogasproduktionen, så vi kan blive uafhængige af fossil russisk naturgas hurtigst muligt. Biogas kan gøre en stor forskel meget hurtigt, og vi er klar til at trække i arbejdstøjet, siger formand Henrik Høegh, Biogas Danmark.

SF og Venstre foreslår at rykke de allerede besluttede biogaspuljer frem, så udbuddene gennemføres hurtigst muligt. Puljerne er lige nu fordelt ud over årene frem til 2030. Forslaget gør biogas til et afgørende instrument i jagten på at blive uafhængig af russisk gas. Biogasbranchen er klar til at trykke på speederen.

– Vi er meget begejstrede for det nye klimamål om, at vi om fem år skal producere så meget biogas i Danmark, at vi mindst skal kunne dække hele vores gasforbrug. Udspillet cementerer biogassens vigtige rolle i Danmarks energiforsyning og den grønne omstilling. Biogas er en klimavenlig energiform, der er klar og skalerbar i dag, og som direkte kan erstatte fossil russisk naturgas. Derfor er udspillet både nødvendigt og en rigtig god idé, som jeg håber, at regeringen vil lytte til, når de efter påske præsenterer deres gasudspil, forklarer Henrik Høegh.

Den danske biogasproduktion svarer aktuelt til 25 procent af gasforbruget. Ifølge Biogas Danmark kan biogasproduktionen fordobles frem mod 2025, og i 2027-2028 kan det danske gasforbrug være 100 procent dækket af biogas, hvis der samtidig sker en kraftig udfasning af gasforbruget i private gasfyr.

henrik hoegh 0820

Henrik Høegh ved Biogas Danmarks generalforsamling den 4. april.

Juni-nummeret er udkommet

Foråret er typisk en tid, hvor biogasanlæggene har travlt med udvidelser og implementering af nye tiltag.
I år er ingen undtagelse og der er sket utrolig mange nye positive tiltag til at styrke biogasproduktionen.
Medarbejderne på biogasanlæggene gør en stor forskel i hverdagen, med deres innovative og progressive tilgang til jobbet.
Læs om de mange nye investeringer i fremtidens biogas og de dedikerede medarbejdere på anlæggene.
Magasinet udkommer 12. juni 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET april er online

Biogas er i bund og grund en god idé