bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Ny direktør for Danmarks stærkeste grønne partnerskab

sofus rex1. januar tiltræder Gate 21’s nye direktør, Sofus Rex. Han har mere end 10 års erfaring som chef, ministersekretær og klimaforhandler i departementerne i Klima, Miljø- og Fødevareministerierne – og brænder for den grønne omstilling.

Der er udskiftning på direktørposten i det grønne partnerskab, Gate 21.
1. oktober forlod Poul Erik Lauridsen organisationen efter ti år for at blive direktør i Klimaskovfonden. Og 1. januar overtager Sofus Rex roret i Gate 21.

Sofus Rex kommer fra en stilling som kontorchef Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor han har arbejdet med grøn omstilling. Samlet har han mere end 10 års erfaring som chef, ministersekretær og klimaforhandler i departementerne i Klima, Miljø- og Fødevareministerierne. Han har blandt andet været en central figur i arbejdet med at lave klimaløsninger for landbruget – herunder eksempelvis den store satsning på udtag af lavbundsjorder.

’Sofus Rex har meldt sig klar til at komme ud af ministeriet og tættere på den konkrete grønne omstilling. Det er vi virkeligt glade for. Vi har i Gate 21 opnået en stærk forankring i regioner og kommuner i Østdanmark – vores nye direktør kan hjælpe os med at bygge stærkere bro til de nationale klimamål,’ siger Steen Christiansen, formand for Gate 21 og borgmester i Albertslund Kommune – og fremhæver også Sofus Rex’ personlige kvaliteter som et godt match med Gate 21.

’Det er afgørende, at en direktør i en partnerskabsorganisation har den musikalitet og de menneskelige kvaliteter, der samler og inspirerer både partnere og medarbejdere. Det, føler vi os sikre på, at Sofus bringer med sig. Han er konkret, praktisk og visionær – og en der kan skabe begejstring,’ siger Steen Christiansen.

Den nye direktør erklærer sig netop begejstret over den nye opgave, han har påtaget sig.
’Gate 21 er måske det bedste eksempel, vi har, på et partnerskab for handling. Det er en hel unik organisation med en særlig sjæl og ild. Og jeg glæder mig til at være med, hvor de grønne løsninger findes, testes og udbredes – helt konkret,’ siger Sofus Rex, kommende direktør i Gate 21 og fortsætter:

’I dag er jeg kontorchef i Fødevareministeriets departement. Arbejdet kræver løbende opbygning af relationer til virksomheder og interesseorganisationer, og samtidigt et konstant blik for drift og praktik. Alt det står Gate 21-holdet allerede står stærkt i. Men jeg håber at kunne bidrage med noget Slotsholmserfaring, som kan bringe det grønne partnerskab endnu videre. For vi har travlt med at finde de løsninger, der skal bringe Danmark sikkert i mål med en 70-procents CO2-reduktion i 2030. Jeg glæder mig virkelig til at smøge ærmerne op og komme i gang.’

Kilde: Gate 21

Næste nummer udkommer 6. november

Folketinget åbnede i år 6. oktober. Første punkt var oplæg til en ny Finanslov, som desværre ikke bruger megen tid på omstilling af den fossile energi.
Trods glæden over stigende biogasproduktion afsættes/anvendes hovedparten af den grønne gas i udlandet..!
Biogas fortjener bedre og forbedrede rammevilkår, hvorfor forhåbningen er at man fra politisk hold vil fokusere på dette vigtige område.
Læs om de mange innovative biogasanlæg og medarbejdere, der sikrer en fortsat udviklingen af biogasanlæggene

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET september er online

Biogas er i bund og grund en god idé